Digital konkurrence halter bagud

Transkript

1 # februar 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV EKSPORTØRERNES SLARAFFENLAND side SÅDAN SKABER DU KUNDEOPLEVELSER HR - DEN VIGTIGSTE RESSOURCE ADVISORY BOARD ELLER HEPPEKOR? > 04 > > > 16 LÆR AT LEDE PRIMADONNAER Digital konkurrence halter bagud Flere teleselskaber mener, at TDC's monopol aldrig reelt er blevet brudt. Situationen kalder på politisk handling, mener Dansk Erhverv, der roser, at regeringen nu ser konkurrencen efter i sømmene. Af Kristian Kongensgaard Internettet er samfundets livsnerve: Fra indkøb og onsdagslotto til venskaber, telemedicin og bankforretninger. Bredbånd er den kritiske infrastruktur, der binder alting sammen. Det gælder i høj grad også for erhvervslivet. Ikke kun IT-virksomheder og e-handlende, men for erhvervslivet i almindelighed: Vi repræsenterer erhvervskunderne i butikken og er stærkt optaget af diskussionen om bredbånd, som har stor betydning for vores medlemmer på tværs af virksomhederne, uanset størrelse og hvor de ligger i landet, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, og fortsætter: Derfor er det også stærkt bekym- rende, hvis konkurrencen på området skranter, og det er der desværre noget der tyder på. Produktivitetskommissionens er inde på det i deres seneste rapport, og også flere teleselskaber har sendt et opråb til politikerne. Til dagligt er de konkurrenter, men altså enige om, at konkurrencevilkårene simpelthen er for ringe. Et andet opmærksomhedspunkt er energiselskaberne og deres fibernet. Selskaberne opererer regionalt og er i den forstand ikke store eller dominerende. Men tænker vi nogle år frem, skal vi være meget opmærksomme på, at de ikke udgør et nyt monopol, påpeger Christian T. Ingemann. Uholdbart med lokale eller regionale forskelle Han er imidlertid ikke kun bekymret for den branchemæssige konkurrence. Adgangen til bredbånd fordeler sig skævt i Danmark og indebærer efter Christian T. Ingemanns opfattelse ulige muligheder: Set fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det uholdbart med regionale skævheder. Alle virksomheder har brug for bredbånd, og det bør være muligt at drive virksomhed over hele landet - også når virksomheden vokser, eller behovene ændrer sig. Vi repræsenterer blandt andet også turismeerhvervene, og turisterne forventer bredbånd, når de Illustration: Colourbox. skal finde seværdigheder eller se film på en regnvejrsdag. Det kan udlejere af feriehuse tale med om, som fordeler sig over det ganske land. Kalder på politisk handling Christian T. Ingemann glæder sig over, at regeringen vil gennemføre en bred analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Det sker for at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet og dermed gavne forbrugerne i form af flere valgmuligheder og lavere priser, som det hedder i regeringens redegørelse om Danmarks digitale vækst Dansk Erhverv ser gerne, at der bliver mere konkurrence på bredbåndsmarkedet, så virksomheder og andre forbrugere får flere valgmuligheder og lavere priser, når de skal sætte stikket i. Vi vil gerne rose initiativet og sætter vores lid til, at man går til sagen med åbne øjne og er parat til at tage fat, og også lytter til Produktivitetskommissionen i arbejdet. Vi har simpelthen ikke råd til, at konkurrencen ikke er i orden på et område, der hænger så uløseligt sammen med erhvervslivet og resten af samfundet, slutter Christian T. Ingemann. Læs mere om Dansk Erhvervs syn på blandt andet konkurrenceforholdene på det digitale marked på side 7.

2 DANSK ERHVERV leder februar 2014 S 2 Fornuftig fremdrift i overenskomstforhandlingerne Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Vækstteams skal suppleres af større initiativer Regeringens otte vækstteams har nu afleveret deres anbefalinger. Med undtagelse af IKT-området har regeringen allerede kvitteret ved at fremlægge sine vækstplaner for områderne. Der er fra alle otte vækstteams grundlæggende tale om velovervejede forslag, som på hver sin måde trækker Danmark i den rigtige retning. Det har dog været en præmis for alle vækstteams, at der stort set ikke var afsat midler til større tiltag. Derfor er det med vækstplanerne desværre næppe mulig at ændre afgørende på rammevilkårene for de enkelte områder. Ser vi eksempelvis på vækstteamet for turisme, så er der ingen tvivl om, at planen kan bidrage til at styrke det danske turismeprodukt, så det bliver mere attraktivt og synligt for de udenlandske gæster. Men som det også er tilfældet med planen for de andre områder, så er der ingen af forslagene, som nævneværdigt forbedrer rammevilkårene for erhvervet. Dansk turisme lider grundlæggende under, at vores nabolande har langt gunstigere vilkår i forhold til eksempelvis energiafgifter og momsafløftning. Før vi bliver jævnbyrdige her, er det svært at koble os på den internationale vækst i turismen. Det kan virke utaknemmeligt at sidde tilbage og virke utilfreds med de positive skridt, som trods alt er taget. Men før vi for alvor kan hæve armene, er der to store udfordringer, som skal løses. Dels skal anbefalingerne og regeringens planer føres ud i livet, dels skal vi have gennemført flere initiativer, som sigter mod de generelle rammevilkår. Selv om disse initiativer ofte er dyre, er det nødvendige investeringer i fremtidens vækst og beskæftigelse. Regeringen har selv bebudet flere vækstinitiativer på denne side af sommerferien, så erkendelsen af, at der skal mere til, er til stede. Vi mangler dog endnu at se de forslag, som for alvor kan gøre en forskel for de danske virksomheder. Dansk Erhverv har indledt overenskomstforhandlingerne med lønmodtagersiden, og indtil videre forløber det planmæssigt. OK-2014 Af John Veje Arbejdet med overenskomstfornyelsen er blevet intensiveret siden nytår, og der har været afholdt indledende forhandlingsmøder på de fleste overenskomstområder. De første uger af forhandlingerne er forløbet, som man kunne forvente. Der begynder så småt at tegne sig et billede af, hvad fagbevægelsen kræver, siger direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv. De seneste mange år har vi mistet konkurrenceevne i Danmark. Laurits Rønn, direktør, Dansk Erhverv Hvor Dansk Erhverv har fremsat ønsker, som skal styrke konkurrenceevnen gennem en fornuftig omkostningsudvikling og øget fleksibilitet, har fagbevægelsen særligt ønsket mere uddannelse og øget tryghed. De seneste mange år har vi mistet konkurrenceevne i Danmark, fordi omkostningsudviklingen har været højere end den, vores udenlandske konkurrenter har oplevet. Den udvikling skal vi have vendt. Her kommer vi ikke udenom, at lønomkostningerne i Danmark spiller en særlig rolle, påpeger Laurits Rønn. Han mener også, at vi skal arbejde videre for at øge fleksibiliteten på Butiksoverenskomsten Landsoverenskomst Butiksoverenskomsten De nuværende overenskomster udløber den 1. marts arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser. Det er afgørende, at virksomhederne kan tilrettelægge arbejdet så effektivt som muligt. Nu må forhandlingerne gå sin gang ved forhandlingsbordet. Jeg vil derfor ikke kommentere på enkelte elementer fra hverken fagbevægelsens eller vores ønskeseddel. Men vi går ind i en konstruktiv dialog med fagbevægelsen. Vi arbejder henimod en overenskomstfornyelse, der trækker i den rigtige retning. Et konkurrencedygtigt privat arbejdsmarked er en betingelse for, at vi kan sikre vækst og velfærd i hele samfundet, understreger Laurits Rønn. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Overenskomstforhandlingerne De nuværende overenskomster udløber den 1. marts Forligsmanden fremsætter normalt et mæglingsforslag, hvor alle forlig og områder, hvor man ikke har kunnet nå til enighed, sendes samlet til afstemning. I 2012 blev mæglingsforslaget fremsat den 22. marts og blev endelig vedtaget den 17. april. Dansk Erhverv skal forny cirka 250 landsoverenskomster og virksomhedsoverenskomster. Dansk Erhvervs største overenskomstområder er: Butik, kontor, IT, transport, lager, reklame, vikar, sundhed og privathospitaler.

3 Vil du spille en central rolle i en strategisk udvikling af din virksomhed? EXECUTIVE MBA Med fokus på ledelse, uddanner MMT fremtidens ledere i spændingsfeltet mellem teknologi, innovation, forretningsskabelse og forandringsledelse. Uddannelsens fokus er identifikation og gennemførelse af forandringsprojekter i egen virksomhed. MMT-uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse målrettet den erfarne leder, der arbejder med innovation og produkt-, service-, IT- eller produktionsudvikling inden for en privat eller offentlig virksomhed. Undervisningen foregår med 2 døgns internat pr. måned. Vi lægger stor vægt på innovative løsninger, hvor der tages udgangspunkt i din virksomheds problemstillinger og det virker. Det kan de godt 250 ledere der har gennemført uddannelsen alle skrive under på. På hvert semester udarbejdes et individuelt projekt, som er omdrejningspunkt for din videns- og kompetence opbygning. Dermed får din virksomhed en velfunderet analyse af virksomhedens styrker og forandringsbehov, og du vil være centralt placeret i realiseringen af denne forandring. Uddannelsen giver derfor hurtig return of investment til dig og din virksomhed. Læs mere på Master in Management of Technology - En Executive MBA uddannelse optaget i det internationale Executive MBA Council INFORMATIONS- MØDER 26. Februar: Horsens 13. marts: Aalborg 30. april: Aalborg Ledelse gennem forandring - forandring gennem ledelse

4 DANSK ERHVERV handel februar 2014 S 4 Sådan skaber du kundeoplevelser gennem service Vejen ud af priskrig og ligegyldig enshed er en ny tilgang til service og til, hvordan man skaber kundeoplevelser. Deltagere fra blandt andet detailhandlen, rejsebranchen og oplevelsesbranchen var samlet til Dansk Erhvervs workshop med Eva Steensig, der er sociolog og specialist i forbrugeradfærd og fremtidig efterspørgsel. handel Af Tina Fruelund Danske butikker og virksomheder er ofte blevet kritiseret for at gøre for lidt for at få tilfredse kunder. Det satte Dansk Erhverv sig for nylig for at gøre noget ved i samarbejde med sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig, analyse- og rådgivningsvirksomheden LHBS. På en workshop blev der sat fokus på, hvordan service har indflydelse på den enkelte forretning. I takt med, at detailhandlen påvirkes, forvandles og udfordres fra mange sider, åbner der sig også nye døre og veje at gå for selvsamme detailhandel. Både på den korte og på den lidt længere bane er der ingen tvivl om, at vejen ud af priskrig og ligegyldig enshed er en ny tilgang til service og til, hvordan man skaber kundeoplevelser. Efter den finansielle krise har virksomhederne haft større fokus på kunderne end nogensinde. I første omgang ved at optimere og/eller digitalisere forretningsgange og derved Verdens første en-mands restaurant er åbnet i Holland. Det er virkelig ikke muligt at sidde mere end én ved bordet. Sådan kan man skabe en forretning ved at turde tage hul på et tabu. I dette eksempel på nye kundeoplevelser er tabuet manges tilbageholdenhed med at gå alene ud og spise. Illustration: LHBS. Med workshops som denne om forbrugerstrømninger med sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig ønsker Dansk Erhverv at bidrage til forretningsudvikling for virksomheder, der har direkte kundekontakt, gennem inspiration og konkrete, brugbare værktøjer. (Foto: ). gøre tingene nemmere for deres kunder. Men senere også i form af mere værdimæssige positioneringer, sagde Eva Steensig blandt andet. Virksomhederne oplever, at de kan score mange points hos deres nuværende og potentielle kunder ved at signalere, at de går ind for visse værdier og tager et socialt ansvar. Men det er vigtigt, at virksomheden lever op til de værdier, de melder ud. Gør de ikke det, og det klinger hult, bliver virksomhederne ifølge Eva Steensig straks straffet af kunderne, der let gennemskuer et uigennemtænkt eller uægte forsøg. Kunderne er med på det kommercielle spil Nutidens kunder er meget oplyste og har på forhånd googlet sig til mange informationer om den vare, de ønsker at købe. De ved ofte mere om varen, end ekspedienten i butikken. Kunderne kan også godt finde ud af at skelne mellem forskellige koncepter. For eksempel discountbutikker, der udbyder premium-varer. Virksomhederne skal ikke være så bange for at mersælge til sine kunder, påpegede Eva Steensig: Kunderne ved, hvad præmissen er, og indgår frivilligt i et kommercielt spil, sagde hun. Medarbejderne i virksomhederne kan dog godt have svært ved at vænne sig til at tænke på en ny måde, hvor mersalg er en del af salgssituationen. Så man kan forvente, at de skal bruge tid til at vænne sig til det. Nye mønstre giver nye muligheder Workshoppen var bygget op omkring et kortspil med cases fra virkelighedens verden. De beskrev nogle af de tendenser, der er i markedet. Deltagerne skulle ud fra kortene se på mønstre i mylderet og beskrive nogle af de tendenser, de så. Formålet var at spore deltagerne ind på, hvordan virksomhederne kan navigere i forandringerne og inspirere dem konkret i deres eget arbejde med service og kundeoplevelser. Som eksempler på mønstre og tendenser, der var i fokus på workshoppen, kan nævnes: Real-time/her og nu. Gør-det-selv. Vurdering/rating af virksomheder/ brugeranmeldelser. Nye uventede/overraskende alliancer/samarbejder. Gamification/leg med kunderne. Sundhed. Brugermagt/involvering. Lokal fokus. Ansvarlighed/social, miljømæssig etc. Spontanitet. Find din egen vej! I den hårde konkurrence om kunderne gælder det for virksomhederne om at mande sig op. Ifølge Eva Steensig skal man dog ikke køre med på hvad som helst, blot fordi konkurrenterne gør det: Det er vigtigt at kigge indad og se, hvad der er rigtigt for din egen virksomhed eller dit brand og produkt - og hvad der ressourcemæssigt og økonomisk er muligt. Find din egen vej! Du skal differentiere dig ved at finde din indre kerne og være tro mod dit produkt. Troværdighed, gennemsigtighed og ærlighed er nøgleord, understregede hun Et japansk akvarium hjælper gæsterne med at finde vej med en pingvin-navigation. Det er et eksempel på både en real-time kundeoplevelse, digitalisering og gamification/ leg med kunderne. Illustration: LHBS.

5 Kamilla styrer katalog, kundeanalyse og nyhedsbrev Kamilla Capion har læst organisation og strategi på Aalborg Universitet. Det er de glade for hos værktøjsgrossisten RONI. For med Kamilla har de fået en marketing - koordinator, som ikke bare er god til kataloget, kampagnen og den web-baserede undervisning af kunderne. Hun laver også kundeanalyser og er problemløseren, der hjælper sine kolleger med at blive bedre til at samarbejde på tværs. Har du også overvejet at ansætte en højtuddannet? På faamereoverskud.dk/de kan du se og høre mere om, hvad en højtuddannet kan gøre for din virksomhed og få hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder. Det er nemt. Og det betaler sig at bruge et øjeblik. For en højtuddannet tjener hurtigt sin egen løn ind og lidt til. faamereoverskud.dk/de Ansæt en højtuddannet din genvej til overskud i hverdagen og på bundlinjen.

6 DANSK ERHVERV medlemsrabatter februar 2014 S 6 tjen Penge På dit medlemskab få kontante fordele med dit dansk erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder og tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. Business Kolding & insead Få tilbud på leder- og bestyrelsesuddannelser Bisnode Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris Carnet og CertifiKat Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter Comet Consular services Få visum, legaliseringer og oversættelser dansk erhverv forsikring Få forsikring med lave præmier og bred dækning dansk erhverv Kurser Få nyttig viden via relevante kurser til medlemspris dansk erhverv Pension Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet dong energy * Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice eurocard * Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris JoBzonen * Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter nodeco inkasso Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året svea finans * Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso statoil * Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private tdc * Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer ted alert * Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt telenor * Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og alm. abonnementer udbudsvagten Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud ØKonomisK ugebrev Cfo Få et tidsskrift med tendenser og brancheanalyser CFO Læs mere om medlemsfordelene på * Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. KontaKt Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhverv på: Tlf Mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

7 DANSK ERHVERV digitalisering februar 2014 S 7 Vigtig fokus men overfladisk behandling af digital infrastruktur I starten af 2014 fremlagde Produktivitetskommissionen sin femte analyserapport, som blandt andet sætter fokus på bredbånd. Dansk Erhverv glæder sig over, at emnet kommer under behandling men havde håbet, at kommissionen var gået et spadestik dybere med konkurrencesituationen for den digitale infrastruktur. digitalisering Af Kristian Kongensgaard Blandt Dansk Erhvervs cirka medlemsvirksomheder og mere end 100 brancheforeninger hersker der stor opmærksomhed om adgang til et velfungerende og hurtigt bredbånd. Derfor noterer den sig med tilfredshed, at Produktivitetskommissionen i sin seneste rapport sætter fokus på erhvervslivets afhængighed af bredbånd og ikke mindst måden, det reguleres på: Bredbånd er en kritisk infrastruktur, der binder alting sammen. Det er en afgørende rammebetingelse for at drive virksomhed på tværs af virksomhedernes størrelse, branchekode og geografiske placering, siger chefkonsulent Janus Sandsgaard, Dansk Erhverv. Fokus på konkurrence Produktivitetskommissionen sætter blandt andet fokus på, at TDC har en stærkere placering på markedet i Danmark end tilsvarende selskaber i andre lande. Det er derfor en udfordring at sikre konkurrence mellem dem, der ejer, og dem, der ikke ejer infrastrukturen. Derfor anbefa- Chefkonsulent Janus Sandsgaard, Dansk Erhverv. Dansk Erhverv finder det glædeligt, at Produktivitetskommissionen sætter fokus på bredbånd, og om vi regulerer på den rigtige måde i dag. ler Produktivitetskommissionen en nærmere analyse af bredbåndsmarkedet. Vi havde gerne set, at man var gået spadestikket dybere. Men det er glædeligt, at Produktivitetskommissionen sætter fokus på bredbånd, og om vi regulerer på den rigtige måde i dag. Dermed peger pilen på den kommende analyse af konkurrencevilkårene på bredbåndsmarkedet, som kommer senere i Undersøgelsen vil vise, om der er brug for ændringer i reguleringen, påpeger Janus Sandsgaard. Analysen udarbejdes af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ny teknologi åbner nye muligheder Produktivitetskommissionen peger også på, at en række internationale studier har beskæftiget sig med sammenhængen mellem bredbånd og produktivitet. Man har primært kunnet eftervise en positiv sammenhæng mellem andelen af husholdninger og virksomheder med bredbånd og højere produktivitet. Derimod er effekterne af større hastigheder mindre veldokumenterede. Dansk Erhverv havde gerne set, at Produktivitetskommissionen var kommet videre end det allerede kendte: Det siger sig selv, at det er svært at beregne værdien af ny teknologi, som typisk har en stribe afledte effekter, fordi den åbner nye muligheder og markeder. At det analytisk er svært at vise en sammenhæng mellem produktivitet og hastighed på bredbånd, er ikke det samme som, at det ikke skaber værdi. Tænk bare Hvis I ansætter medarbejdere fra lande uden for Norden og EU/EØS, skal de normalt have en opholds- og arbejdstilladelse, før de må begynde at arbejde. Det letteste er at ansøge digitalt, og med en fuldmagt fra den udenlandske medarbejder kan I selv varetage hele processen. på, hvad smartphonen og markedet for apps har medført af ændringer. I kølvandet på højere hastigheder følger nye streamingtjenester og meget andet, som man ikke kan forudse, slutter Janus Sandsgaard. Ved at gå ind på nyidanmark.dk og vælge Ansøg online bliver du guidet hen til det rette ansøgningsskema. Hvis du klikker på Arbejde på forsiden af nyidanmark.dk, kan du læse mere om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse, og du kan få vejledning om ansøgningsprocessen. Foto: Colourbox.

8 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt februar 2014 S 8 Den vigtigste ressource Når medarbejderne på et eller andet tidspunkt sidst på dagen går hjem, er virksomheden tømt for værdier - heldigvis kommer medarbejderne igen næste morgen. Ordene er Thomas Nørgaards, Managing Director i transport- og logistikvirksomheden Scan Global Logistics med hovedsæde i Kastrup. Her er HR og IT ikke kun interne stabsfunktioner men strategiske hjørnestene, der er med til at skabe værdi i alle processer. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Scan Global Logistics har over 700 medarbejdere, heraf cirka 300 i Danmark. Der er konstant et ønske om at have 30 elever i gang med et toårigt uddannelsesforløb på et af transport- og logistikvirksomhedens danske kontorer. Op mod 80 procent af de udlærte elever bliver i virksomheden efter endt uddannelse. Med kontorer over det meste af kloden er der rige muligheder for at gøre karriere og se verden. Formålet er naturligvis ikke at agere rejsende højskole for de unge mennesker, men at skabe grundlaget for også at kunne vokse i fremtiden. Virksomheden har de seneste par år haft vækstrater på 10 procent. Ifølge Managing Director Thomas Nørgaard forventes en tilsvarende vækst de kommende 3-5 år: 2013 har været et rigtigt fornuftigt år for Scan Global Logistics. Alene for Danmarks vedkommende venter vi en samlet vækst på 40 procent over de næste 3 år, fortæller han. De unge skal ruske os rundt Scan Global Logistics vækst og udvikling er knyttet stærkt op på HRstrategien, der blandt meget andet indebærer, at det årlige optag af cirka 15 nye og kvikke elevhoveder er med til at sikre virksomhedens fortsatte udvikling: Vækst og udvikling kræver unge mennesker, der kan ruske os rundt, slår Thomas Nørgaard fast og mindes sin egen læretid, hvor eleverne ikke skulle gøre sig kloge alt for tidligt. Ifølge Scan Global Logistics HRkoordinator, Pia Nielsen, har eleverne også ændret sig, siden dengang både hun og Thomas Nørgaard var speditørelever: For det første er de teknologisk meget dygtige, og de er blevet meget mere selvstændige og bevidste. Nogle af dem har måske lidt store armbevægelser, men det vigtigste er, at de har et drive, så skal vi nok få al deres energi, vilje og lyst tilpasset vores organisation. Først efter at eleverne er ansat, beslutter vi i fællesskab, hvor de skal placeres i virksomheden, påpeger hun for derigennem at udnytte de kompetencer, de hver især kommer med, bedst muligt. Hvor kan vi gøre en forskel? Inden for transport og logistik er prisen selvfølgelig et vigtigt parameter for vores kunder. Men vi tror på, at vi ved at være tættere på vores kunder også kan skabe et andet værdiparameter. Vi forsøger at møde kunderne ud fra deres behov for derigennem at kunne hjælpe med flere og flere af de ydelser, der ligger rundt om en transport. I den forbindelse arbejder vi meget ud fra en partnerskabstanke, hvor vi spørger os selv og kunden, hvor vi kan gøre en forskel. Sådan at kunderne kan koncentrere sig om at udvikle deres kerneprodukt og stole på, at vi støt- ter op om deres projekter, understreger Thomas Nørgaard. Som eksempel på et utraditionelt HR-partnerskab har Scan Global Logistics indgået aftale med en af dens kunder om at dele en speditionselev: Den pågældende kunde havde et ønske om en speditionselev, men ville gerne have mere bredde på elevens uddannelse og henvendte sig derfor til os. Herefter indgik vi en aftale om et partnerskab omkring en fælles elev. Vi håber, at det vil styrke vores samarbejde yderligere, og derudover er det en fantastisk spændende mulighed for et ungt menneske. Det ville dog nok være svært at skabe den mulighed mellem to virksomheder i branchen, konkluderer Pia Nielsen. Vil også gerne måles på andet end økonomi Scan Global Logistics HR-strategi omfatter også et socialt ansvar med at inkludere medarbejdere i arbejdsprøvning eller anden form for løntilskud: Sådanne ansættelser skal naturligvis være skruet fornuftigt sammen økonomisk. Men vi vil også gerne måles på andet end økonomi ved at forsøge at styrke de pågældende og give dem selvtillid til at blive på arbejdsmarkedet. Imidlertid må vi også erkende, at der er grænser for, hvad vi som virksomhed kan pålægge øvrige medarbejdere. Det kan være belastende både at skulle passe sit arbejde og være mentor Scan Global Logistics arbejder i 5 verdensdele, i 18 lande, fra 46 lokationer samt via partnere i resten af verden.

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt februar 2014 S 9 Scan Global Logistics vækst og udvikling er knyttet stærkt op på HR-strategien, der blandt meget andet indebærer, at det årlige optag af cirka 15 nye og kvikke elevhoveder er med til at sikre virksomhedens fortsatte udvikling. for mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for lidt hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Pia Nielsen. Den traditionelle virksomhedstankegang med en kerneydelse eller kerneproduktion, der understøttes af stabsfunktioner, har Scan Global Logistics også gjort op med: Der bliver ingen værdier skabt i interne processer. Vi skal bruge energien på at udvikle og optimere de processer, der gavner kunderne og dermed er forretningsorienterede. Det er ikke for vores egen skyld, at vi skal have IT, men fordi det direkte gavner kunderne, siger Thomas Nørgaard. Virksomhedens dna Selv om logistik handler om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er der også en dag om et, to eller flere år, hvor kunderne skal have løst nye opgaver. Det er ikke for tidligt at forberede sig på det i dag, mener Thomas Nørgaard: Vi er meget optaget af at spore os ind på, hvor kunden er på vej hen og skabe de idéer og støbe det fundament, der skal til for at kunne eksekvere opgaven på længere sigt. Men det er en del af virksomhedens dna, at vores kunder skal fornemme, at vi har viljen og vil gå meget langt for at finde en fælles løsning. Vi arbejder målrettet med at sikre, at der bliver vidensdelt på tværs af produkter og landegrænser, blandt andet igennem en fastlagt mødestruktur. Dermed forsøger vi at sikre, at den viden og erfaring, vi indsamler, bliver tilgængelig for alle for kontinuerligt at optimere på vores produkt. Behov for kolleger med større bredde Hele den udvikling, vi ser i dag, med at flere og flere opgaver bliver flyttet fra vores kunder over til os, er med til også at øge behovet for medarbejdere med andre kompetencer. Vi har lige ansat den første produktionsingeniør, og vi forventer også fremadrettet at få behov for kolleger med en større bredde i deres kompetencer. Det betyder dog ikke, at vi får brug for færre speditører - snarere tværtimod, mener Pia Nielsen. Pt. har Scan Global Logistics 20 forskellige projekter med logistik- og lagerløsninger i Kina. 18 af dem er for danske kunder, og det understreger virksomhedens basis: Vi er en nordisk funderet virksomhed med hovedsæde i Danmark. Men som global virksomhed er det uden betydning, hvilket land opgaverne bliver løst i. Opgaverne bliver løst dér, hvor kompetencerne er. Vi ser lige nu en klar tendens i, at når der skabes nye muligheder i nogle af de lande, vi samarbejder med, skaber det også muligheder her i Danmark. På den måde hænger tingene sammen, slutter Thomas Nørgaard. Den korte version Vækst og udvikling kræver unge mennesker, der kan ruske os rundt. Inden for transport og logistik er prisen selvfølgelig et vigtigt parameter for vores kunder. Men vi tror på, at vi ved at være tættere på vores kunder også kan skabe et andet værdiparameter. Der bliver ingen værdier skabt i interne processer. Vi skal bruge energien på at udvikle og optimere de processer, der gavner kunderne og dermed er forretningsorienterede. Thomas Nørgaard, Managing Director, Scan Global Logistics Nogle af dem har måske lidt store armbevægelser, men det vigtigste er, at de har et drive, så skal vi nok få al deres energi, vilje og lyst tilpasset vores organisation. Vi vil også gerne måles på andet end økonomi ved at forsøge at styrke de pågældende og give dem selvtillid til at blive på arbejdsmarkedet. Hele den udvikling, vi ser i dag, med at flere og flere opgaver bliver flyttet fra vores kunder over til os, er med til også at øge behovet for medarbejdere med andre kompetencer. Scan Global Logistics Hovedsædet ligger i Kastrup. Den har +700 medarbejdere. Den arbejder i 5 verdensdele, i 18 lande, fra 46 lokationer samt via partnere i resten af verden. Har 2,4 milliard kr. i årlig omsætning. Blev etableret i 2007 som en fusion mellem virksomhederne ScanAm og Mahé. Ejerkreds: Kapitalfonden Odin - 57 %, en amerikansk partner - 25 %, Executive Vice President Jørgen Jessen og CCO Allan Melgaard, begge Scan Global Logistics, - 18 %. Managing Director Thomas Nørgaard, Scan Global Logistics: Når der skabes nye muligheder i nogle af de lande, vi samarbejder med, skaber det også muligheder her i Danmark. Fotos: Scan Global Logistics. Pia Nielsen, HR-koordinator, Scan Global Logisticsw Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs medlemmer om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem.

10 DANSK ERHVERV eksport februar 2014 S 10 Salgsfolk skal kunne tage et nederlag Niels Rask Administrerende direktør NS System Vi har valgt en filial-model, fordi jeg ønsker at bestemme 100 procent. Virksomheden er med sine 60 ansatte blandt Nordeuropas største producenter af produkter, der skaber synlighed på tekstil ved hjælp af tryk, print eller broderi og har førende kæder inden for sports-, profil- og arbejdstøj som kunder. NS System har via Vitus-programmet samarbejdet med Eksportrådet om ekspansionen i Norden. Vi har tidligere været direkte repræsenteret i Tyskland og Polen, og i mellemtiden er vores eksport foregået direkte fra Danmark. Nu har vi så kastet os over Norge og dernæst Finland. Den danske ambassade har været en vigtig brik i vores model, og dens kongekrone har stor værdi. Vi har valgt en filialmodel, fordi jeg ønsker at bestemme 100 procent, fortalte administrerende direktør Niels Rask. Han anser det for ekstremt vigtigt at ansætte lokale medarbejdere: Man skal gøre sig klart, at dem, man ansætter i Norge, kan man stort set ikke komme af med igen. Det er meget dyre medarbejdere. Det har kostet NS System 1 år og 1 million kr. at forberede sig på det norske marked. Ikke alle og enhver egner sig til den opgave: Man skal kunne sparke døren ind og kunne tage et nederlag. Vi har udvalgt folk, som har været med til at starte salg op andre steder. Tillid og tro fører til vækst Thomas Helt Administrerende direktør Quick Care Man skal sende de rigtige folk afsted - krigere der ikke er bange for noget. Quick Care afklarer og opkvalificerer på konsulentbasis for kommuner personer med fysiske og psykosociale problemer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomheden har 160 medarbejdere. Administrerende direktør Thomas Helt tog ved en firmafest en medarbejder på ordet, da denne foreslog, at de skulle udvide til Norge: Med hjælp fra et af Væksthusene i Danmark og den danske ambassade i Oslo kom vi i gang. Men det vigtigste er virksomhedens DNA: Vil man det her, for problemerne skal nok komme. Man skal sende de rigtige folk afsted - krigere der ikke er bange for noget, fortalte han. Thomas Helt valgte at etablere virksomheden i Norge som en afdeling og ikke oprette et helt nyt selskab: Det var en infrastruktur, vi kendte. Der var ingen kolde hænder, dokumentation og administration blev klaret med back up fra Danmark. De øgede omkostninger ved logistik og transport blev lært på den hårde måde: Der er jo bjerge overalt, og det tager meget længere tid at rejse, så det skal man huske i kalkulerne. Naturligvis skal faglighed, struktur og økonomi være på plads for at få eksportsucces. Men ifølge Thomas Helt er der noget, der er vigtigere: Det er tillid og tro, der fører til vækst. Sådan eksporterer vi til Norden Af Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne. På Dansk Erhvervs konference om nordiske vækstmuligheder delte tre danske virksomheder ud af deres erfaringer med at etablere sig i de nordiske lande. Sørg for at have medarbejdere fra alle lande Thomas Panduro Administrerende direktør Panduro Hobby Vi har det samme sortiment i alle vores butikker, men det sælger vidt forskelligt. Virksomheden, der driver 100 butikker i 5 lande, har over 50 års erfaring med Skandinavien. For administrerende direktør Thomas Panduro er der ikke noget revolutionerende i e-handel: Det er jo bare postordre via en skærm, og postordre er ikke nyt for os. Han var inviteret for at give virksomheder og politikere gode råd: Øresundsbroen har været fantastisk for os. Men der er fortsat mange simple barrierer, som bør fjernes, så det bliver lige så let at flytte mellem landene som at flytte mellem 2 kommuner. Selv om de nordiske lande på mange måder betragtes som homogene, er der ifølge Thomas Panduro også markante forskelle, som man skal være meget opmærksom på, når man driver forretning: Sørg for at have medarbejdere fra alle lande i alle afdelinger. Man skal have respekt for hinandens traditioner, især helligdage og andre fridage, så det er en god idé med en nordisk kalender på alle kontorer og i alle mødelokaler. Kundernes efterspørgsel kan også være meget forskellig: Vi har det samme sortiment i alle vores butikker, men det sælger vidt forskelligt. I Danmark sælges vi meget til konfirmationer, men ikke i samme grad i Norge og Sverige. Det gør vi derimod til studentergilder i Sverige. I konferenceprogrammet var der indlagt match-making for deltagerne, hvor de kunne få en uformel snak med repræsentanter for Dansk Erhverv, Eksportrådet, Eksport Kredit Fonden og Væksthusene om, hvordan de kan få støtte til eksportplaner i Norden.

11 DANSK ERHVERV eksport februar 2014 S 11 Norden er Danmarks vigtigste eksportmarked Ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at Norden er Danmarks suverænt største eksportmarked. Der er potentiale til at eksportere endnu mere. Også på konferencen udviste Bertel Haarder, til højre, et stærkt engagement i nordiske forhold. Her ses han sammen med, fra venstre, international chef & souschef Kristoffer Klebak og Jens Alsbirk - chef for EU og International Afdeling, begge Dansk Erhverv, og Manu Sareen - minister for blandt andet nordiske anliggende Ned med grænsehindringer På konferencen Nordiske vækstmuligheder for danske virksomheder, arrangeret af Dansk Erhverv, Nordisk Ministerråd, EKF - Eksportkreditfonden, Væksthusene samt Eksportrådet, var de politisk ansvarlige i særlig grad opmærksom på at høre fra danske virksomheder, hvad der i det daglige hæmmer samhandelsmulighederne i Norden. eksport Af Kristian Kongensgaard Manu Sareen, der foruden at være kirke- og ligestillingsminister også er minister for nordiske anliggender, lagde i sit indlæg stor vægt på at komme grænsebarrierer til livs: Selv om jeg også er kirkeminister, kan jeg godt sige, at grænsehindringer er noget, Fanden har skabt. Det har topprioritet at fjerne så mange af dem som muligt, og det skal ikke være tomme ord. Derfor vil jeg indbyde en række virksomheder til at rådgive mig herom. Ministeren tvivlede ikke på potentialet for danske virksomheder i øget nordisk samhandel: Der ligger så meget guld og venter, og i det nordiske samarbejde vil vi i årene især fokusere på innovation og erhvervspolitik. Også fokus på private barrierer Konferencens ordstyrer, Bertel Haarder, der er formand for den danske delegation i Nordisk Råd og medlem af det nye Grænsehindringsrådet, noterede sig de barrierer, der kan hæmme eksport mellem de nordiske lande. Han vil nu gå videre med grænsehindringerne: I forvejen gør vi, hvad vi kan for at fjerne lovmæssige barrierer. På konferencen har jeg først og fremmest hæftet mig ved de private forhindringer. For eksempel er det utåleligt, at man ikke kan få en bankkonto uden at have et CPR- eller CVR-nummer, og et sådant nummer kan man ikke få uden en bankkonto. Derfor vil jeg drøfte problemet med Finansrådet for at høre, om der er noget, vi som lovgivere kan eller skal gøre. Norden slap med skrækken Ét er de lovmæssige, markedsmæssige og kulturelle barrierer. Noget andet er de faciliteter, som det offentlige kan stille til rådighed. Jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling i Dansk Erhverv, nævnte i sin introduktion til konferencen, at der i dansk erhvervsliv havde bredt sig en ærgrelse over de nedskæringer, den danske udenrigstjeneste nu skal gennemføre globalt: Men de nordiske lande slap heldigvis med skrækken, konstaterede han. Af Tanja Thorsteinsson De nordiske lande aftager over en femtedel af den samlede danske eksport, svarende til 213 milliarder kr.. Det er dermed den vigtigste eksportregion for Danmark. Det dokumenterer Dansk Erhvervs nye analyse af Danmarks eksport, som blev præsenteret i forbindelse med konferencen om Vækstmuligheder i Norden Norden har med andre ord stor betydning for Danmarks økonomi. 21,3 procent af den samlede danske eksport går til de nordiske lande, mod 12,9 procent til Tyskland, 9,9 procent til USA og 7,5 procent til de fire BRIK-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dertil kommer en betydelig indirekte eksport i form af turisme, grænsehandel og anden økonomisk udveksling mellem Danmark og de andre nordiske lande. Analysen konkluderer samtidig, at Norden har klaret sig pænt igennem krisen og rummer gode muligheder for vækst fremover. Vi behøver ikke at kigge om på den anden side af kloden efter gode eksportmuligheder. De nordiske lande er let tilgængelige. Ikke kun geografisk og logistisk, men også fordi forretningskulturen på mange områder minder om den danske. Der er en høj grad af tillid, stærke kulturelle bånd og en fælles historisk forståelse mellem landene. Vi Eksport til de fire nordiske lande, mio. kr., kr./indb kr./indb har simpelthen de samme samfundsværdier, siger Manu Sareen, minister for nordisk samarbejde. Kun 7 % af danske virksomheder eksporterer Der er en vigtig grund til, at Dansk Erhverv sætter fokus på eksport til Norden. Danske SMV er er nødt til at få eksporten op i gear, så vi kan få skabt vækst i Danmark. Lige nu er hele den danske eksport koncentreret på blot lidt over 7 procent af virksomhederne i Danmark. Det betyder, at det grundlæggende er de helt store aktører, der trækker eksporttoget og den danske velfærd. En meget stor del af Danmarks velstand afhænger af nogle få virksomheder. Det er vi simpelthen nødt til at ændre på. Derfor har vi fokus på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder i gang med at eksportere til Norden og om muligt videre ud i verden, hvor det giver bedst mening for hver enkelt virksomhed, siger Jens Alsbirk, chef for EU- og International Afdeling i Dansk Erhverv. Han peger i den forbindelse på, at de nordiske lande er et naturligt startpunkt for virksomheder, der vil til at eksportere. Læs Dansk Erhvervs Perspektivanalyse om eksporten på: kr./indb kr./indb Island Finland Norge Sverige Målt i forhold til indbyggertal, har danske virksomheder godt fat i de svenske, norske og islandske markeder, men slet ikke i samme grad det finske marked. Dog er danske virksomheders eksport til Finland målt pr. indbygger mere end det dobbelte af eksporten til de to vigtige eksportdestinationer: Tyskland og Storbritannien. (Kilde: Dansk Erhverv på basis af Danmarks Statistik).

12 DANSK ERHVERV ansættelsesret februar 2014 S 12 Håndbog i masseafskedigelser Lov om kollektive afskedigelser - med kommentarer 308 sider, indbundet 2. udgave 2014 Den nye udgave af Jurist- og Økonomforbundets Forlags bog om loven om kollektive afskedigelser tjener som checkliste eller håndbog i forbindelse med den praktiske gennemførelse af en masseafskedigelse. Værket understøtter dermed arbejdet med loven i praksis for advokater, virksomhedsjurister, personalekonsulenter, ansatte i den offentlige administration og i organisationer samt andre, der professionelt beskæftiger sig med arbejds- og ansættelsesret. Fremstillingen indeholder også kommentarer til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Vigtige hovedprincipper er medtaget i flere af kommentarerne til de enkelte bestemmelser, og i de enkelte afsnit er der henvisninger til andre arbejdsretlige regler og nyere afgørelser, der er relevante i forbindelse med den praktiske gennemførelse af masseafskedigelser. I forbindelse med den nye udgave er det blevet undersøgt, hvorledes de fire beskæftigelsesråd håndterer varslingsreglerne i praksis. I bogens introduktion findes en kort gennemgang af resultaterne, og ellers er resultaterne indarbejdet i kommentarerne til de enkelte bestemmelser. Forfatterne og udgiveren har tilstræbt, at også læsere uden særlige forkundskaber på det arbejdsretlige felt kan have gavn af bogen. Fremstillingen indeholder referater af afgørelser fra det fagretlige system, danske domstole og EU-Domstolen indtil 30. juni Bogen er forfattet af advokat og udviklingsdirektør Lene Court-Payen, Dansk Erhverv, og advokat Mette Klingsten, advokatfirmaet Bech- Bruun. Pris Normalpris kr. 995,-. Særpris kr. 796,- Medlemmer af Dansk Erhverv kan få 20 procent i rabat, hvis de bestiller bogen inden den 1. marts Deres særpris vil således være kr. 796,- til og med den 1. marts Bestilling Send en mail til: forlag@djoef.dk, hvor du i emnefeltet skriver: Lov om kollektive afskedigelser - Dansk Erhverv. Husk at oplyse dit fulde navn og adresse samt det antal bøger, du ønsker at bestille. NYHED FRA JURIST- OG ØKONOM- FORBUNDETS FORLAG Sådan bør du behandle oplysninger om dine kunder fremtiden starter her... I serien GODE RÅD OM er Dansk Erhverv kommet til Brug af kundeoplysninger. Af Dorthe Pihl Som erhvervsdrivende kan du få adgang til en række oplysninger om dine kunder. Det kan være lige fra deres adresse og alder, til hvilke varer de har købt. Denne pjece på 12 sider giver dig et overblik over, hvordan du må bruge de forskellige oplysninger. Vi fortæller også om reglerne for at indsamle og registrere oplysningerne, samt Dansk Erhvervs seks anbefalinger til brug af kundeoplysninger Oplys dine kunder om, hvilke informationer virksomheden indsamler. Oplys altid, hvad oplysningerne skal bruges til. Få altid kundens samtykke, hvis du ønsker at benytte kontaktinformationer til markedsføringsformål. Få altid kundens samtykke, hvis du vil videregive information til tredjepart. Hvis virksomheden har udarbejdet en politik for behandling af kunde- eller personoplysninger, er det vigtigt, at alle medarbejdere kender og følger den. Giv dine kunder let adgang til at læse om virksomhedens indsamling og brug af oplysninger - for eksempel via virksomhedens hjemmeside. hvilke former for markedsføring de må benyttes til. Du får også Dansk Erhvervs seks anbefalinger til indsamling og brug af kundeoplysninger. Eksemplarer af pjecen kan rekvireres via: shop@danskerhverv.dk Gode råd om... Brug af kundeoplysninger Tidsbegrænset ansættelse følger ikke nødvendigvis en bestemt dato KORT OM Deltid og tidsbegrænset ansættelse 75 sider 2. udgave, december 2013 Hvornår er en medarbejder ansat på deltid? Det er den pågældende, hvis arbejdstiden er lavere end arbejdstiden for sammenlignelige ansatte på fuld tid. Det er ikke et krav, at der er aftalt en bestemt timegrænse. Men hvad er så definitionen på tidsbegrænset ansættelse? Ved en tidsbegrænset ansættelse forstås et ansættelsesforhold, hvor tidspunktet for ansættelsens ophør er fastsat ud fra objektive kriterier. Det kan være: En bestemt dato. Færdiggørelse af en bestemt arbejdsopgave. Indtrædelse af en bestemt begivenhed - for eksempel at en kollega vender tilbage fra sygdom eller barsel. Den nye reviderede udgave om Deltid og tidsbegrænset ansættelse giver et overblik over, hvilke regelsæt der gælder på ovennævnte områder, hvilke forhold reglerne regulerer, og hvad man som arbejdsgiver skal være særligt opmærksom på. Indholdet dækker lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven, der begge hviler på EU-direktiver. De skal sikre rettighederne for deltidsansatte og tidsbegrænsede ansatte i de tilfælde, hvor rettighederne ikke allerede er sikret i en kollektiv overenskomst. KORT OM Deltid og tidsbegrænset ansættelse er forfattet af advokat Linda Nordstrøm Nissen - Dansk Arbejdsgiverforening, advokat Mette de Voss - Dansk Erhverv, og advokat Morten Bach Eisensee - DI. Pris Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Bestilling shop@danskerhverv.dk

13

14 DANSK ERHVERV kurser februar 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Bliv attraktiv for bank og investorer Torsdag den 13. marts 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. marts At blive top-rated hos bankerne kræver forberedelse, forberedelse og forberedelse. Men hvordan? Gode fif til bedre finansiering. Hvor finder du de mest udlånslystne banker? Effektiv forberedelse til bankmødet. Attraktiv præsentation over for investorer. Enkel fortælling om strategi, ledelse og position i markedet. Den nye dagsorden består i at skabe tillid til dig og din ledelse, at have en skarp strategi og en imponerende orden i tingene. Udarbejd en virksomhedsdeklaration, som går i dybden og fortæller om både de hårde finansielle fakta og de blødere værdier. Om virksomhedens DNA. Måske kan det betale sig at skifte bank? Renten for nye kunder er gennemsnitligt 2 procent lavere end til eksisterende. Oplægsholdere Steffen Torvits, speciale i kommunikationsrådgivning og strategiudvikling. Per-Henrik Goosmann, speciale i kommunikationsrådgivning og virksomhedsudvikling. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Den nye forbrugeraftalelov Kolding Tirsdag den 11. februar 2014, kl Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, Kolding. København Onsdag den 26. februar 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. februar En ny Forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni Loven indeholder væsentlige ændringer på for eksempel bestillingskøb og fortrydelsesret, som det er vigtigt, at du kender til som erhvervsdrivende. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Konkurrenceret Kolding Tirsdag den 4. marts 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1, Kolding. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 18. februar København Onsdag den 12. marts 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. marts Mange virksomheder har aftaler med kunder eller leverandører, der på en eller anden måde involverer konkurrenceretten uden, at man nødvendigvis er klar over det. Men det er vigtigt at kende reglerne, for det kan betyde hårde straffe, hvis virksomheden overtræder reglerne. Siden 1. marts 2013 gælder der skærpede sanktioner, hvorefter visse konkurrenceretlige overtrædelser kan sanktioneres med op til seks års fængsel. Hvad indebærer konkurrenceloven for min virksomhed, og hvilke typer af aftaler er omfattet af loven?: Brancheforeningsaftaler. Eneforhandlingsaftaler. Rabat- og bonusaftaler. Koblingssalg. Leveringsnægtelser. Parallelimport. Straf og strafbortfald. Forbuddet mod bindende videresalgspriser. Underviser Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Hvordan skaber jeg fremdrift og når mine forretningsmål? Torsdag den 27. februar 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Program Hvad er top of mind for en CEO i 2014? Hvad kræver det af samspil mellem dig og bestyrelsen/advisory Board? Hvordan sikrer man som CEO at få optimalt udbytte af bestyrelsen? Hvornår er et Advisory Board relevant? v/jens Moberg, bestyrelsesformand, Grundfos og Post Nord. Konkrete erfaringer med at arbejde med et Advisory Board. Hvorfor blev et Advisory Board etableret? Hvilke erfaringer har virksomheden gjort? v/bo Memhave, administrerende direktør, Balslev Rådgivende Ingeniører A/S. v/birthe H. Balesini, CEO, Avenida ApS. Hvad skal du være opmærksom på, når du etablerer et Advisory Board? v/uwe Birkkjær, direktør, PersonalNetworker ApS. Networking med indlægsholderne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: under Kurser & Events, find: Hvordan skaber jeg fremdrift og når mine forretningsmål Tilmeldingsfrist: Torsdag den 20. februar No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Jens Moberg Læs også de to artikler om Advisory Boards på modstående side.

15 DANSK ERHVERV ledelse februar 2014 S 15 Sparring i øjenhøjde Et såkaldt Advisory Board kan være løsningen for mange virksomhedsledere, der ikke har en bestyrelse at sparre med. ledelse Af Kristian Kongensgaard Masser af især SMV er har ingen bestyrelse, som virksomhedslederne PersonalNetworker Rekrutterer sparringspartnere til erhvervsledere, der ønsker fortrolig og målrettet sparring ved One2One møder. Endvidere etablerer og leder PersonalNetworker Advisory Boards for virksomheder, som ønsker tilført nye kompetencer, så de kan skabe fremdrift og vækst. Rådgivningsvirksomheden blev grundlagt i 2011 af Jens Brabrand og har i dag over 300 erhvervsledere i dens netværk. Site: kan få gode professionelle råd og nye idéer fra. Så hvor skal han eller hun gå hen? Løsningen kan være at knytte et såkaldt Advisory Board til virksomheden. Det lyder så fint, men handler om at finde flere personer med kompetencer og erfaring inden for eksempelvis markedsføring og salg, virksomhedsopkøb og fusioner, finansiering, HR, produktudvikling, produktion, outsourcing eller distribution, og som er relevante for virksomheden. Medlemmer af et Advisory Board har ikke en bestyrelses beføjelser og ansvar og skal heller ikke aflønnes på samme niveau: Men de skal have ledelseserfaring og være i job, og de skal kunne sparre i øjenhøjde med virksomhedslederen. Det vil sige, at parterne skal have en grad af ligeværdighed for at kunne opnå det bedst mulige resultat af sparringen, fortæller direktør Uwe Birkkjær, rådgivningsvirksomheden PersonalNetworker. Han arrangerer sammen med Dansk Erhverv et morgenmøde den 27. februar om mulighederne i at etablere et Advisory Board. Se foromtalen af arrangementet på modstående side. Advisory Boards vil vinde frem I PersonalNetworker arbejder Uwe Birkkjær med at identificere og matche sparringspartnere med henblik på at etablere eller vedligeholde virksomheders Advisory Boards. PersonalNetworker finder de relevante profiler blandt dens medlemmer og præsenterer typisk 3-6 kandidater for den enkelte virksomhedsleder, der ønsker at få en sådan uformel bestyrelse. Rådgivningsvirksomheden arrangerer de første møder i det nye Advisory Board. Aldersmæssigt er de potentielle kandidater, som PersonalNetworker har kontakt med, typisk fra sidste halvdel af 30 erne og op til slut 50 erne. 30 procent af dem er kvinder. Hvilke tendenser ser du i udbredelsen af Advisory Boards? Det er mere udbredt i USA, og jeg tror også, det vil vinde frem i Europa og dermed også i Danmark. I sin tid Hvad er et Advisory Board? Det er en gruppe af erhvervsledere, der mødes løbende for at yde sparring til virksomheder og deres ledere inden for forretningsudvikling, strategi og ledelse. I modsætning til en bestyrelse, der repræsenterer ejerne, fungerer et Advisory Board som en uafhængig sparringspartner og ressource for virksomheden. (Definition: PersonalNetworker). var jeg chef for en fødevarevirksomhed i Østrig, og da kunne jeg godt, især som udlænding, have haft gavn af et Advisory Board. Virksomheder med en formel bestyrelse kan også have glæde af at knytte eksterne kompetencer til sig. De enkelte bestyrelsesmedlemmer får ofte ansvaret for bestemte opgaver, som de løser sammen med en såkaldt komité. Det er i princippet det samme som et Advisory Board, forklarer Uwe Birkkjær. Betragter jeres kandidater Advisory Boards som springbræt til egentlige bestyrelsesposter? Det siger de ikke direkte. Men det er mit indtryk, og det vil også være et naturligt og lærerigt forløb. Direktør Uwe Birkkjær, Personal- Networker. Et Advisory Board må ikke blive et heppekor Selv om et Advisory Board ikke har en bestyrelses juridiske ansvar, har medlemmerne et moralsk ansvar for at kere sig om virksomheden på samme måde som en bestyrelse, mener det professionelle bestyrelsesmedlem Jens Moberg. ledelse Af Kristian Kongensgaard Hvis man som ejerleder af typisk en lille eller mellemstor virksomhed ønsker at få sparring af kompetente personer med friske øjne og gode idéer, så anbefaler det professionelle bestyrelsesmedlem Jens Moberg at overveje et Advisory Board: Det er en grundig overvejelse værd, hvis man ikke ønsker en egentlig bestyrelse. Måske fordi man gerne altid vil have det sidste ord. Imidlertid skal man ikke knytte et Advisory Board til sig, hvis man blot vil have nogle rygklappere. Det kræver noget af virksomhedslederen, blandt andet at man åbner op for hele virksomheden og er hudløst ærlig. Hvis ikke man dybest set har lyst til at lytte til gode råd, skal man ikke ulejlige sig med et Advisory Board. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal være enig, ligesom medlemmerne af Advisory Board heller ikke behøver være det indbyrdes. Hellere før end senere Jens Moberg skal, som det fremgår andetsteds på denne side, komme med oplæg på et kommende arrangement om Advisory Boards. Han er i dag blandt andet formand for Grundfos og Post Nord. Erhvervskarrieren har budt på topstillinger både i Danmark og udlandet, ligesom talrige tænketanke og andre både formelle og uformelle fora har nydt godt af hans kompetencer. For en årrække siden sad han selv i et Advisory Board i Bank Invest: Det fungerede efter hensigten, og virksomheden fulgte altid vores råd. Jens Moberg anbefaler, at man i givet fald etablerer et Advisory Board på et tidspunkt, hvor der er ro om virksomhedens fundament: Det er bedre at gøre det før end senere, når platformen brænder, og man kæmper for at overleve. Det er også hans indstilling, at man stille og roligt skal bygge et Advisory Board op og ikke lægge ud med det helt store setup: Start med 2-3 personer og udvid lidt hen ad vejen med de kompetencer, der er behov for. Men ikke 6-7 stykker. Arbejder som en bestyrelse Jens Moberg understreger, at selv om der juridisk er forskel på en bestyrelse og et Advisory Board, må det forventes, at medlemmerne har den samme tilgang til virksomheden, som en bestyrelse har: De har i hvert fald et moralsk ansvar for at kere sig om virksomheden på samme måde som en bestyrelse. Det vil også være godt, at de optræder som en enhed og holder fælles møder. Der er intet til hinder for, at der også holdes individuelle samtaler. Han ser også Advisory Boards som led i en fødekæde til egentlige bestyrelser: Det er en udmærket opgave at prøve sine evner og interesser for bestyrelsesarbejde af på, og det er ikke så krævende som at være bestyrelsesmedlem - men man lærer noget.

16 DANSK ERHVERV selvledelse februar 2014 Lær at lede primadonnaer Magasinpost MMP ID-nr Primadonnaer kan selv og findes inden for alle kategorier af medarbejdere. De er kloge, kreative og initiativrige, men det er en misforståelse at tro, at de ikke kræver ledelse. Opgaven er at kanalisere deres drive mod at skabe merværdi for virksomheden. Fotos: Colourbox. Af Morten Fosgrau & Morten Svalgaard Nielsen Højtspecialiserede medarbejdere er nogle af virksomhedernes store aktiver. De har en viden, som kun kan erhverves gennem lang tids uddannelse eller træning inden for faget, og fordi de selvstændigt finder kreative løsninger på komplekse arbejdsopgaver. Den ledelsesmæssige udfordring handler om, hvordan man som leder spænder de energiske og passionerede medarbejdere for forretningens vogn. Selvstændige medarbejdere går langt for at skabe resultater. Ledelsesopgaven handler om at guide dem fra en individuel opfattelse af, hvad der skaber værdi, og i retning af rigtige resultater for virksomheden. Som leder skal man med andre ord binde tråde mellem medarbejderens frihed og virksomhedens forretning. Det kan være særdeles vanskeligt at motivere, uden at medarbejderen føler sig indskrænket eller overvåget. Succes med at lede selvledende medarbejdere opnås blandt andet gennem tydelig kommunikation af forventninger til medarbejderne. Som ledelse når man langt i forhold til at støtte medarbejdernes selvstændige initiativer ved at holde dem informeret om virksomhedens overordnede strategi og retning. Selvledende medarbejdere motiveres ikke af tilbagemelding i forhold til, hvordan de konkrete opgaver løses. Derimod virker tilbagemeldinger motiverende, når de kobles til, hvordan medarbejderens konkrete opgaver er forbundet med virksomhedens vision og strategi. Se kursusomtalen andetsteds på denne side. Det er en misforståelse at tro, at primadonnaer ikke kræver ledelse. Nu holder Dansk Erhverv kursus i det. Bliv effektiv i din ledelse af selvledende medarbejdere! Kolding Torsdag den 27. februar 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1, Kolding. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 13. februar København Tirsdag den 4. marts 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 25. februar Hvordan holder du på de gode medarbejdere? De dygtigste medarbejdere er efterspurgte, men kan du både tiltrække og fastholde dem, der er villige til at gå den ekstra mil? Denne kursusdag er værd at investere tid i, fordi du får viden om, hvordan du motiverer virksomhedens primadonnaer, og hvordan du udnytter medarbejdernes potentiale til at skabe resultater i din virksomhed. Som leder har du interesse i, at medarbejderne selvstændigt og proaktivt løser deres arbejdsopgaver. Men egentlig selvledelse giver først mening i det øjeblik, medarbejderne forstår, hvad der skaber værdi for virksomheden. Af samme grund kræver selvledelse ikke mindre ledelse, men opmærksomhed på at skabe virksomhedskultur og klarhed om virksomhedens mål. Formålet med kurset er at give grundlæggende forståelse for, hvad selvledelse er og perspektiver på, hvordan du som leder kan lede dine selvledende medarbejdere. Udbytte Bliv inspireret til, hvordan du motiverer selvledende medarbejderes uudnyttede potentiale til at skabe øget effekt og resultater. Efter kurset ved du, hvorfor: Ledelse af selvledende medarbejdere fører til bedre resultater. Der er sammenhæng mellem selvledelse og motivation. Egne og medarbejdernes uudnyttede ressourcer med fordel kan sættes i fokus. Selvledelse rummer både muligheder og faldgruber. Organisering af arbejdet kan fremme eller hæmme selvledelse. Indhold Introduktion til selvledelse. Organisatorisk læring og motivation, herunder incitamentsstruktur. Kulturforståelse og værdier. Ledelsesformer og lederen som coach. Form Vi vil lade de nyeste teorier på området inspirere og udfordre din ledelsespraksis. Formen er korte oplæg, dialog og aktiviteter, der kædes til deltagernes hverdag og udfordringer. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding til Pia Sørensen: psr@danskerhverv.dk Eller via: under Kurser & Events. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.