Grundlæggende undervisningsmateriale
|
|
- Olivia Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Udviklet af: Gert Reimann Social- og Sundhedsskolen i Århus Oluf Palmes Allè Århus N. Tlf.: Februar 2006
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Teater og drama i pædagogiske arbejde hører til i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde FKB`erne kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: Uddannelsen vil være relevant for flere af målgrupperne i ovennævnte fælles kompetence beskrivelser. Primært ansatte i dagtilbud - typisk pædagogmedhjælpere og dagplejere (2629) og omsorgsmedarbejdere (2692). Set i relation til Lov om social service kan arbejdet dreje sig om medarbejderens kompetence i forhold til at arbejde med børn og unge og øvrige brugeres identetsdannelse og personlighedsudvikling, aktivering af selvudfoldelse, etablering af fællesskaber og kulturformidling. Uddannelsesmålet vil være relevant for pgu`ere, dagplejere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere og værkstedsassistenter. Arbejdsfunktioner Pædagogisk arbejde med børn og unge Uddannelsen har en naturlig relation til de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, som benævnes i forbindelse med dette område (TAK en): 1. Medvirke til børn og unges udvikling 2. Igangsættelse af aktiviteter for børn og unge Medarbejderen udfører pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i forhold til den målgruppe deres arbejdspladser omfatter, og har blandt denne opgave: a) Citat: Medarbejderen skal i det daglige arbejde kunne udfordre børns og unges potentialer ud fra en indsigt i deres behov og udviklingsmuligheder. 1 af 9
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET b) Citat: Medarbejderen igangsætter og skaber rammer for aktiviteter, der udfordrer børn og unge og giver dem mulighed for at tilegne sig kommunikative, kreative, sociale og praktiske færdigheder samt udvikler deres selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Aktiviteterne og udtryksformerne skal udfordre den enkeltes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling med udgangspunkt i den enkeltes potentialer. Uddannelsesmålet vil være relevant for pædagogmedhjælpere i dagtilbud og SFO ere samt dagplejere. Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde Uddannelsen har også her relation til de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK en) Det pædagogiske arbejde. Citater: Med borgerens samtykke igangsættes aktiviteter, der udfordrer det enkelte menneske og giver det mulighed for at tilegne sig kommunikative, sociale, kreative og praktiske færdigheder. Der arbejdes med et aktiverende sigte med henblik på at kunne forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion. Kompetenceområdet har fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: bofællesskaber, bosteder, beskyttede værksteder og aktivitetshuse. Kompetenceudviklingens sigte vil være identisk med ovenfor nævnte. På de tre nævnte områder vil arbejdet med teater og drama indeholde eller medføre refleksioner, som har en generel relevans for pædagogiske overvejelser i forhold til deres arbejdsfunktioner Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet vil være afhængige af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads. I de fleste dagtilbud vil medarbejderen enten alene eller som en del af et fællesskab kunne få lejlighed til at igangsætte teater- og dramapædagogisk arbejde som en naturlig følge af stedets metodevalg og pædagogiske læreplaner. For dagplejere gælder det dog, at de oftere vil lave arbejdet alene, omend en tendens til en øget fokus på dagplejepædagogik og en øget professionalisering af den enkelte dagplejer langsomt vil kunne påvirke dette forhold. Medarbejdere i dagtilbud, på klubområdet eller omsorgsområdet kan have egen og indefra kommende interesse for arbejdet med teater og drama. Men yderligere er 2 af 9
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Lov om social service (som ovenfor nævnt) medvirkende til at skabe behov for sådanne aktiviteter i disse miljøer med udgangspunkt i ønsket om at arbejde med børn og unges udvikling af identitet, selvværd, personlige og sociale kompetencer, kreativ evner. Loven indeholder desuden et implicit krav om kulturformidling. Struktur Det anbefales, at deltagerne på forhånd har bevis fra Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, Omsorgsmedhjælpere arbejde med udviklingshæmmede eller kommunale grundkurser for dagplejere. Det ville desuden være hensigtsmæssigt at knytte følgende kurser til deltagernes forudsætninger eller senere kompetenceudvidelse: Børns leg, Børns motorik, sansning og bevægelse, Børns udtryksformer, Leg med sprog og og Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Muligheden for at arrangere dette kursus som et såkaldt splitkursus, der for eksempel løber over 3+2 dage kan stærkt anbefales. Dette ville give muligheden for, at deltagerne involvere eget praksisrum i et afprøvningsforløb, som senere kunne reflekteres i samråd med underviseren og de øvrige deltagere. Men denne mulighed vil være afhængig af organiseringen både hos udbyder og rekvirent. Endelig vil underviserens pædagogisk dramaturgiske overvejelser, som senere uddybes, være en del af afgørelsen, når man træffer dette valg. 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Som klangbund i dette kursus kan der være to overordnede læringsteoretiske overvejelser i forhold til praksisnær kompetenceudvikling, som kunne være gennemgående i hele forløbet. Det ene er kursistens medleven og mulighed for at prøve sig selv og sine egne idéer af. Det andet en stigende bevidsthed hos kursisten om de pædagogiske muligheder i de aktiviteter, der arbejdes med. Kort sagt øvelse i praksis og faglig refleksion. For at gennemføre forløbet ud fra disse overvejelser kunne det beskrives gennem arbejdet med 3 temaer: 3 af 9
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Fortællingen 2. Medarbejderens interventionsniveau 3. Præsentation af forskellige metoder og dertil hørende teatereffekter. 1. tema: Fortællingen Teater og drama som en del af en urgammel fortælletradition. Her arbejdes med bevidstheden om fortællingens kulturhistoriske betydning på det individuelle plan, det gruppemæssige plan og på samfundsplan. Ønsket om at skabe en fortælling er central i alle dramatiske fremstillinger. Fortællinger bruges som underholdning, til at gennemspille konflikter, men måske som det vigtigste til at skabe identitet. Gennem fortællinger om os selv eller de andre finder vi ud af, hvem vi er. 2. tema: Medarbejderens interventionsniveau I forbindelse med dramatiske udtryk kan man med god nytte skelne mellem kultur for børn, kultur med børn eller kultur for børn. Det kan være en vigtig pædagogisk overvejelse, at gøre sig klart, hvad det er man vil og de pædagogiske følger af et valg. 3. tema: Præsentation af forskellige metoder og dertil hørende teatereffekter. Her arbejdes med bevidste valg, forenkling og fremstilling. Vil man lave sit eget eventyr sammen med børn, behøver man måske ingen eller meget få effekter. Måske behøver man blot et antal prinsessekroner fra udklædningskassen, nogle voksnes gummistøvler til dinosaurerne eller uhyrerne og nogle lyssværd til heltene. Vil man lave en større forestilling for eller med børn eller andre brugere for et publikum kan indgå overvejelser om at sy kostumer og bygge kulisser. Vil man lave sort teater eller dukketeater for eller med børn eller andre brugere, inspirerer det til bevidst arbejde med genrekendskab og fremstilling af enkle men passende teatereffekter. 4 af 9
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Lokaliteter: I arbejdet med alle 3 temaer tilstræbes en vekselvirkning mellem teori, øvelse og kreativ udvikling. Det kræver plads og materialer. Det ideelle ville være at lægge kurset i en dramasal med spejle, tæppe, lys og instrumenter, som lå i forbindelse med et veludstyret værksted. Men i princippet kan kurset gennemføres i snart sagt alle slags lokaler. Det er her underviserens egen kreativitet og sans for pædagogisk dramaturgi skal vise sig. Materialer: Et veludstyret værksted med sminkegrej, sort klæde, udklædningsgenstande, træ, maling og pensler. Eventuelt adgang til en genbrugsplads eller et genbrugslager. Uforpligtende forslag til gennemførelse og uddybning af temaernes indhold: (Vælg selv ud og lav gerne om på rytmen) 1. Klassediskussion: Teoretisk oplæg og gruppediskussion om fortællingen som kulturhistorisk fænomen. Her anvender jeg selv min almene viden om antikkens traditioner og senere renæssancens Commedia del Arte tradition. Det kan også tænkes, at jeg beder deltagerne om at reflektere over det at fortælle som identitetsarbejde i sin mere moderne form (den øgede fokus på individualitet, mærkevarefænomenet, reality - TV o.s.v.) naturligvis omsat til et sprog, som møder deltagerne. 2. Klassediskussion: Med udgangspunkt i tekster om Reggio Emilia - pædagogikken og teorier udviklet af Helle Sarning fra Ratatas (se litteraturlisten) diskuterer deltagerne medarbejderens interventionsniveau og børn og brugernes medinddragelse og medskaben. Et produktivt begreb i denne diskussion kunne være ejerskab. Forslag til øvelser og praksisovervejelser: Øvelse: Deltagerne har en ting med hjemmefra. Tingen skal have betydning for deltageren. Den skal have en historie. Historien må gerne være banal og enkel. Den behøver ikke være dramatisk, men skal kunne fortælles med genstandens "øjne". Historien fortælles for holdet. Genstanden skal sættes i centrum, så holdet får en 5 af 9
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET fornemmelse af, at det er den, der fortæller. Opvarmning: Opvarmning er en vigtig del af dramaarbejdet. Hver dag starter med opvarmning. Der skal være variation og progression i opvarmningsforløbet, efterhånden som deltagerne lærer hinanden og stedet at kende. Drama og leg: For at deltagerne skal befinde sig godt, være trygge og afslappede, og få en god start på uddannelsen, er det godt at starte med lege, som er kendte og fælles - navnelege og børnelege. Lad deltagerne komme med forslag til lege, som de bruger i det daglige arbejde, eller som de kan huske fra deres egen barndom. Snak med deltagerne om legenes mulighed i konkrete pædagogiske sammenhænge. Hvilke aldersgrupper kan lege disse lege, hvor kan de leges, regler, styring m.m. Statuedrama og mimedrama Deltagerne skal opnå forståelse for kroppens betydning, når vi kommunikerer og udtrykker os. Hvad kan vi udtrykke, fortælle - uden brug af sproget, men udelukkende ved hjælp af kroppen, fagter og mimik. Improvisationsøvelser Enkle fælles improvisationsøvelser, hvor deltagerne skal reagere spontant og uden forberedelse. Begynd med rundkredsøvelser som "send en ting videre" eller øvelser, hvor en deltager sætter en handling i gang, og en anden overtager ved ordet "frys". Efterhånden kan øvelserne gå over i egentlig teatersport. Teatersport Her kan deltagerne enkeltvis eller i grupper improvisere små handlinger, som er bestemt af de øvrige deltagere. Drama, fortælling og fremstilling af teaterobjekter: Deltagerne får mulighed for at opleve sig selv som historiefortællere. Fortælling kan bruges til identitetsarbejde og kulturformidling og kan danne baggrund for dramatisering. Drama, fortælling og rolleleg er historier om - mig selv, min tid, mit liv, de andre - erfaringer, viden fantasi og drømme. Rollelege og teater har helt iøjespringende ligheder. Tal med deltagerne om det psykodynamiske aspekt af dette forhold og de pædagogiske muligheder, der her er til stede. Deltagerne skal i grupper udvælge, et for dem, kendt eventyr. De skal herefter vælge, hvilke teaterobjekter de vil fremstille, ud fra hvilken brugergruppe de vil henvende forestillingen til. Til de mindste børn kan der fremstilles dukker til dukke/ bordteater. Dukkerne skal være enkle, f.eks. stangdukker eller dukker lavet af sokker. 6 af 9
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Til de lidt større børn kan der fremstilles masker med gips og gaze. Deltagerne kan enten have valgt et eventyr på forhånd eller lade maskerne afgøre, hvad fortællingen skal handle om. Ønsker deltagerne at fremstille teaterobjekter der kan bruges i arbejdet med voksne udviklingshæmmede eller andre grupper af voksne, kan enkle objekter til f.eks. sort teater fremstilles. Men også i sort teater er det vigtigt, at der fortælles en historie enten ved tale eller musik. Deltagerne viser i grupper deres projekter for hinanden. Objekternes fremstilling og brug diskuteres. Arbejde med improvisationer: Deltagerne skal prøve improvisationsøvelser som en del af opvarmningen og senere som optakt til en mindre forestilling for at forstå metoden "Fra ide til forestilling". Improvisation er en væsentlig del af rollelegen, hvor børn lader sig inspirere af ydre ting eller får en ny idé, som gør, at legen pludselig kan skifte karakter, indhold og sted. Improvisation betyder, at man kan handle spontant - uden forberedelse. Teater og drama uden forberedte og indstuderede tekster og bevægelser. Det handler om hurtigt at omstille sig og hele tiden gå med på den anden side. Man skal sige "ja" til den anden ellers går improvisationen i stå. Medarbejderens bevidsthed om anerkendende relationer kan her bringes i spil. Hensigt: - at deltagerne kan bruge improvisation i arbejdet med børn og andre brugere. - at deltagerne får forståelse for improvisationer som et element i børns leg. - at deltagerne kan lave drama og teater, der bygger på improvisationer - deltagerne reflekterer over eget interventionsniveau. Improvisationsteknik: De fem grundregler: 1. Du må ikke tænke forud 2. Gå med på den andens/de andres ideer 3. Gør handlingen enkel, simpel og banal - Vær ikke smart 4. Brug altid den første ide, der falder dig ind 5. Der er aldrig noget, der kan gå galt. Ingen kan dumme sig 7 af 9
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Fra ide til forestilling: Deltagerne skal forstå, at der tales om iscenesættelse og teater, når et publikum overværer en forestilling. Publikum kan være forældre, de andre børn eller pårørende. Hensigt: - at deltagerne kan arbejde med proces og iscenesættelse - at deltagerne kan igangsætte teateraktiviteter og forestillinger på baggrund af børnenes eller brugernes ideer Forestillingen bygges op via improvisationer og børnenes eller brugernes egne ideer. Denne form adskiller sig klart fra metoden "fra manuskript til forestilling", hvor voksne på forhånd har skrevet et stykke og tildeler børnene roller, replikker, sange m.m. 1. stadie Idé/brainstorm gerne med udgangspunkt i improvisationer 2. stadie Handlings- og afprøvnings fase 3. stadie Der tales om ideerne: - Hvad var sjovt, hvad var rigtig godt - Hvordan kan ideerne kædes sammen, så der fortælles en historie - børnene eller brugerne spørges, hvilken rolle de gerne vil spille - Der laves en synopsis eller simpel drejebog 4. stadie De udvalgte ideer spilles nu igennem, og børnene eller brugerne prøver de ønskede roller Der skal arbejdes med overgange mellem scener. Byg stykket op med mange korte scener. "Kill your darlings" - lyt til børnene og brugerne - inddrag nye ting og forkast tidligere idéer om nødvendigt. 5. stadie Nu skal ideerne realiseres. Der skal laves manuskript og scenegang. Scenografi, rekvisitter, kostumer, lys og lyd besluttes. 6. stadie Instruktørfasen. Instruktøren strammer nu op omkring indhold og handling, og gi- 8 af 9
10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ver den enkelte instruktion. Det er instruktørens ansvar, at forestillingen bliver "seværdig", og at børnene eller brugerne får en god oplevelse. 4. Litteraturliste mv. Fortælling og drama: Aslett, Don: Sig noget med succes Hernov 1988 Bro, Vigga: Orkanens øje, Forlaget Drama 1996 Flensborg, Karin og Thonsgaard: Tid til fortælling Klim 2003 Pædagogisk Tidsskrift for daginstitutioner og klubber 0-14 Temahæfte: Drama, eventyr og fortælling, Nr. 4/95 5. årgang Sarning, Helle, (besøgt senest oktober 2005) Praktisk teaterarbejde: Boal, Agusto: Lystens regnbue Boals metode for teater og terapi, Forlaget Drama 1999 Spolin, Viola: Praktisk teaterarbejde. Metoder, øvelser og idéer, Forlaget Drama 1999 Opvarmning og improvisation: Andersen, Marianne Miami: Teatersport og improvisation Gyldendal 1994 Holck, Niels o.a.: Praktisk håndbog til undervisning i drama og teater Dafolo Forlag 1998 Arbejde med teaterobjekter: Hamre, Ida: Marionet og menneske, Forlaget Drama 1997 Hulgaard, Asger: Sort teater, Forlaget Drama 1994 Mykle, Bjørk Dukkernes Magi, Pax Forlag, Oslo 1993 Bruun-Rasmussen, Ole: Indføring i dukkespil, Forlaget Emil, af 9
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42621 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereKurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Planlægning af pædagogiske aktiviteter 44431 Udviklet af: Marianne Svanholt Københavns
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk
For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereNyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21
Nyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21 Kære forældre Håber I alle har nydt en uges vinterferie sammen med familie eller venner. Vi glæder os til at tage imod jeres børn på mandag, til nye aktiviteter
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereRYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Linjefag 5. og 6. klasse
Årsplan Skoleåret 2012/13 Linjefag 5. og 6. klasse 1 Årsplan for TEATER (linjefag) 2012/13, Viby Friskole Teater og drama handler om at skabe fortællinger ved at bruge sig selv som værktøj. Derfor vil
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF HF Drama C Kurt Solbjerg Jørgensen
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Pavillonen Spentrup: Kulturelle Udtryksformer: Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Sammenhæng: I kulturelle udtryksformer er der fokus på barnets
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereMaglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.
Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive
Læs mereFILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn
FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereEt undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN
Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mereFanø Børnehave Æ Hjøwervej 4, Nordby 6720 Fanø Tlf. 75 16 24 23 Mail: bgfbrg@fanoe.dk
Pædagogisk læreplan for Fanø Børnehave 2015. Den overordnede og institutionens egen målsætning : Vi arbejder ud fra egen- og overordnet målsætning. Se Fanø Kommunes politik på børne- og ungeområdet. Udover
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mere