Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)
|
|
- Rudolf Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre til markante svækkelser af det danske realkreditsystem, hvis de bliver til virkelighed. Det afhænger af det kommende udspil fra EU-Kommissionen og udfaldet af den efterfølgende politiske beslutningsproces. Realkreditrådet arbejder hårdt for at gøre det tydeligt, at der er kvalitetsforskelle på realkreditsystemer og realkreditobligationer i de forskellige EU lande. missionen om indførelsen af nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter (kreditvirksomheder) i Europa. nem med et kvalificeret flertal i såvel Europa-Parlamentet som Ministerrådet for at blive endeligt vedtaget. Der er meget på spil for det danske realkreditsystem - og det har optaget vores arbejde i hele 2010 og vil også gøre det i de kommende år. Hvis likviditetsreglerne indføres, som de lige nu er formuleret, vil det føre til en svækket efterspørgsel på danske realkreditobligationer. Bolig- og ejendomsfinansiering bliver dyrere. deres nuværende form. Der er meget på spil og samlet set vil det destabilisere det finansielle system i Danmark. Der er også andre dele i udspillet end forslagene om likviditet, som vil blive mærkbare for det danske realkreditmarked. Her tænker vi på kapitalkravene. De stiller krav om størrelsen og sammensætningen af kapitalen i blandt andet solvensopgørelser. Der er blandt andet krav om forholdet mellem mindre er det likviditetsreglerne, der skaber de største og mest alvorlige konsekvenser. BASEL-UDSPIL ER AFSÆTTET Basel-komitéen fik efter finanskrisen en opgave fra de så- i at formulere et udspil til en revision af Basel-reglerne (Basel Reglerne skal indføres internationalt på en nogenlunde ensartet måde i Europa, USA og Asien, så det ikke forvrider de internationale konkurrenceforhold. KORT OM BASEL-KOMITÉEN Basel-komitéen sætter standarderne for regulering af nye regelsæt, som er lavet som reaktion på finanskrisen. Basel-komitéen tegnes af centralbankerne i de største nal Settlements. Danmark er ikke repræsenteret i Baselkomitéen. 14
2 15 sendt i høring fra Basel-komitéen. EU-Kommissionen fulgte efter i februar 2010 med et næsten enslydende høringsforslag om at indføre anbefalingerne i EU. Realkreditrådet har svaret på begge høringer. Basel-komitéen gjorde status i et revideret udspil i slutningen af juli 2010 efter høringsrunden. Det endelige udspil blev fremlagt i december Nu venter vi som sagt på EU- Kommissionen, der vil tage afsæt i de endelige anbefalinger, men muligvis med et øje for de særlige udfordringer i Europa. NYT SÆT AF LIKVIDITETSREGLER Europæiske banker og realkreditinstitutter skal fremover efterleve et nyt sæt af likviditetsregler. De stiller krav om, at banker og realkreditinstitutter skal have et yderligere og skærpet likviditetsberedskab. Dybest set fastlægger likviditetsreglerne, hvordan og med hvilken vægt forskellige typer af værdipapirer kan tælle i likviditetsopgørelsen. Danske realkreditobligationer er i den sammenhæng blevet fejlplaceret i kategorien illikvide og risikobetonede værdipapirer i det endelig udspil fra Basel-komitéen. Der er tale om to nye likviditetsregler. Kreditvirksomheder skal holde ekstra kontant likviditet parat på en måneds sigt (30-dages reglen) og på et års sigt (1-års reglen). Formålet er at sikre, at kreditvirksomheder til enhver tid har tilstrækkelige likvider til at drive udlånsvirksomhed. Konsekvenserne er vidtrækkende og ødelæggende for det danske realkreditsystem. er tre grundlæggende problemer i anbefalingerne til nye internationale regler: Realkreditobligationer - herunder også de danske - skal fremover behandles som en illikvid og risikobetonet aktivklasse i de nye likviditetsregler. Kun statsobligationer kan tælle som likvide og sikre værdipapirer. Realkreditinstitutterne kan ikke bruge realkreditobligationer i likviditetsberedskabet, hvis de selv har udstedt dem. Realkreditobligationer med løbetider på 1 år og derunder må ikke tælle som stabil finansiering i likviditetsreglerne. på listen. Basel-komitéen har i de endelige anbefalinger stillet forslag om, at likviditetskravene også skal kædes sammen med terminsindbetalingerne. KLASSIFICERING AF REALKREDITOBLIGATIONER Realkreditobligationer tæller som illikvide og risikobetonede værdipapirer i de nye likviditetsopgørelser - ligesom eksempelvis erhvervsobligationer. Statsobligationer regnes som likvide kvalitetspapirer. Der tages ikke hensyn til, at der er væsentlige kvalitetsforskelle mellem realkredit- og statsobligationer fra forskellige lande. En realkreditobligation kan være mindst lige så sikker og likvid som en statsobligation. Forslaget betyder i praksis, at danske realkreditobligationer højest må udgøre 40 pct. af aktiverne i likviditetsberedskabet, og de må kun tælle med 85 pct. af deres markedsværdi (et såkaldt hair-cut). Realkreditrådet mener, at realkreditobligationer skal tælle på lige fod som statsobligationer i likviditetsreglerne, når de vel og mærke opfylder nogle strenge kriterier. Det skal være sådan, at realkreditobligationer - som beviseligt er at betragte som likvide kvalitetspapirer af den bedste slags - får en fair behandling. Danske realkreditobligationer opfylder kravene til at være likvide kvalitetspapirer på linje med statsobligationer. Sådan har det været gennem lang tid. Derfor er kravet urimeligt for danske realkreditobligationer.
3 Hvis reglen indføres, vil banker og realkreditinstitutter fremover kun være i stand til at investere i danske realkreditobligationer i begrænset omfang. Det vil sandsynligvis føre til lavere kurser. Der skal nemlig et større renteafkast til for at betale en merrente for bolig- og ejendomsfinansiering. Der optræder også et andet alvorligt problem. Der er ikke et tilstrækkeligt omfang af likvide aktiver til stede for finansielle virksomheder i Danmark, hvis realkreditobligationer ikke kan tælle med som statsobligationer. Konsekvenserne er en væsentlig svækkelse og destabilisering af det finansielle system i Danmark. Nationalbanken og Finanstilsynet skønner, at den finansielle sektor som helhed har behov for statsobligationer for mia. kr. for at opfylde likviditetskravene. Der er udstedt statsobligationer for ca. 680 mia. kr., hvoraf mange er låst. Det vil sige, at de er ejet af investorer, som har i sinde at beholde obligationerne og som er uden umiddelbare planer om at sælge. Der er udstedt realkreditobligationer for ca mia. kr. endelige anbefalinger er der etableret tre undtagelsesmodeller for lande, der ikke har nok statsgæld til at opfylde de nye likviditetsstandarder. En af modellerne tillader, at realkreditobligationer kan indgå med en større andel i likviditetsopgørelsen. Til gengæld skal der trækkes mere fra i forhold til realkreditobligationernes markedsværdi (større haircut). Det er en meget ringe trøst, som ikke på nogen måde er en løsning på et i forvejen umuligt krav. BRUGEN AF EGNE OBLIGATIONER Alle realkreditobligationer udstedes efter balanceprincippet med pant i fast ejendom. Nogle af disse realkreditobligationer købes af realkreditinstitutterne. Enten som investering eller til brug for indfrielse af kundernes lån. Realkreditinstitutterne må ikke tælle egne realkreditobligationer med i likviditetsberedskabet, ifølge forslaget fra Basel-komitéen og EU-Kommissionen. Realkreditinstitutterne bruger egne obligationer til at bistå låntagerne med at indfri realkreditlån før tid på en effektiv og billig måde. Desuden bruges egne obligationer til at håndtere konverteringsbølger og bidrage til likviditet i markedet. Endelig er der den fordel, at egne obligationer kan anvendes uden begrænsninger til opfyldelse af krav til supplerende sikkerhed ved overskridelse af lånegrænserne (LTV) ved prisfald på de belånte ejendomme. Det nye krav er urimeligt, eftersom realkreditobligationerne er likvide og omsættes dagligt - uanset om de er udstedt af instituttet selv eller af andre realkreditinstitutter. Ejerforholdet har ingen betydning for realkreditobligationernes sikkerhed, likviditet eller værdi. Forslaget er formentlig stillet, fordi der er en vis bekymring for, at kreditinstitutter kan bruge egne obligationer som en form for pengemaskine. Lidt svarende til at trykke egne penge. Men et sådant misbrug er umulig at lave for danske realkreditobligationer, da der altid skal være tinglyst pantsikkerhed bag. Såfremt der foretages blokemissioner af realkreditobligationer på baggrund af skønnet udlånsvækst, er der i lovgivningen også snævre rammer for omfanget af overskydende midler fra en sådan emission. Vi har i høringssvarene lagt vægt på, at realkreditinstitutterne også skal have mulighed for at inkludere obligationer, som de selv har udstedt, i likviditetsopgørelsen efter samme vilkår som statsobligationer. Det skal være muligt under to betingelser. For det første skal realkreditinstituttets egne obligationer være likvide som statsobligationer. For det andet skal obligationsejerne være lige så stærkt beskyttet, som de er i dag. Det vil sige, at obligationsejernes værdier skal være fuldstændig indkapslet i et kapitalcenter og beskyttet på den måde, at reserverne ikke kan anvendes til at dække tab i realkreditinstituttet eller kompensere andre kreditorer i det tilfælde, at realkreditinstituttet går i betalingsstandsning eller konkurs. Realkreditinstitutterne vil ikke i samme grad som i dag kunne sikre, at et lån kan indfries billigt og effektivt, hvis reglen indføres. Det vil svække likviditeten på realkredit- 16
4 17 markedet, eftersom realkreditinstitutterne ikke længere vil optræde på samme måde som aktive købere og sælgere. Desuden vil reglen forringe indfrielsessystemet og vanskeliggøre større konverteringsbølger. Den foreslåede regel medfører tillige, at realkreditinstitutterne af hensyn til likviditetsberedskabet naturligt vil efter- til LTV-opfyldning vil brugen af andre realkreditinstitutters obligationer imidlertid være omfattet af den begrænsning på 15 pct., der gælder på fordringer på kreditinstitutter. Konsekvensen heraf vil være en stigende efterspørgsel fra realkreditinstitutterne efter statsobligationer, som der ikke er et tilstrækkeligt udbud af. Det understreger vigtigheden af fortsat at kunne benytte egne realkreditobligationer i opgørelsen af likviditetsberedskabet. Der er ikke med de endelige anbefalinger fra Basel-komitéen kommet nogle ændringer på punktet om egne obligationer. REALKREDITOBLIGATIONER MED KORTE LØBETIDER Finanskrisen var blandt andet drevet af de massive likviditetsvanskeligheder, som opstod for flere banker. Det har ført til et forslag om indførelsen af to nye likviditetsregler: LCR): Finansielle virksomheder skal holde ekstra kontant likviditet parat på en måneds sigt NSFR): Finansielle virksomheder skal overholde krav om en passende sammensætning af balancen. Det er realkreditlån, hvor der bliver fastsat en ny rente typisk hvert år ved udstedelse af nye obligationer. Hvis reglen indføres, skal realkreditinstitutterne udstede nye obligationer et år tidligere end i dag og derefter ligge inde med et beløb svarende til 65 pct. af lånet. Beløbet skal holdes, indtil kundens lån bliver refinansieret. Det vil gøre rentetilpasningslånene dyre. Så dyre, at det er usandsynligt, at de fortsat vil blive efterspurgt. Det betyder kort sagt et farvel til rentetilpasningslånene. Problemerne gælder ikke alene for de 1-årige rentetilpasningslån, men også for rentetilpasningslån med længere rentebindingsperioder. Det er i denne sammenhæng væsentligt at forstå, at de danske rentetilpasningslån rent faktisk adskiller sig fra variabelt forrentede boliglån som de kendes fra andre lande. Det skyldes, at balanceprincippet - som er unikt for det danske realkreditsystem - gælder for rentetilpasningslånene. Det vil sige, at der er og skal være en direkte kobling mellem lån på den ene side og obligationer på den anden side. Balanceprincippet betyder, at en eventuel rentestigning efter en refinansiering transporteres direkte videre til låntager. Sådan er det ikke for de bankfinansieringer, som typisk er gældende for resten af den vestlige verden. Det er ensbetydende med en likviditetsrisiko for långiveren, som det blandt andet er sigtet at tøjle med de nye likviditetsregler. Likviditetsrisikoen er stort set ikke-eksisterende for de danske rentetilpasningslån. På den måde er likviditetsreglerne hverken relevante eller rimelige at indføre for de danske rentetilpasningslån. Realkreditrådet mener, at realkreditobligationer med udløb på mindre end et år - og som er udstedt efter balanceprincippet - skal tælle som stabil finansiering i likviditetsregnskabet. Det er ikke en del af oplægget fra Baselkomitéen. Forudsætningen er, at de historisk har vist sig som stabil finansiering og overholder en række strenge krav. Likviditetsreglerne gør det umuligt at tilbyde rentetilpasningslån, som vi kender i dag. Der vil stadig være efterspørgsel på variabelt forrentede realkreditlån. Derfor vil der i kølvandet komme andre lånetyper med variabel rente, men de bliver dyrere og mere uigennemsigtige. taget rentetilpasningslån for cirka mia.kr. Det vurderes, at de nye låntyper vil blive mindst 0,5 pct. dyrere i årlig rente. Det vil udløse en ekstraregning på mindst
5 5,6 mia.kr. for boligejere og virksomheder, svarende til en stigning i renteudgifterne på mere end 35 pct. Det er mange penge ud af vinduet for ingenting. EU-Kommissionen forestiller sig nogle alternativer, der kan træde i stedet for rentetilpasningslånene. Det kan fx være lån finansieret ved lange variabelt forrentede obligationer (floaters og capped floaters) eller obligationer med optionsmuligheder for løbetiden indbygget (soft bullets). Men det er præcis de obligationstyper, som under finanskrisen var umulige at sælge. Der er ingen oplagte investorer til disse alternative obligationer og de passer ikke til investorernes behov, især ikke når det er krisetider. Det skal ses i sammenhæng med, at der i december det værste tidspunkt under finanskrisen - blev solgt rentetilpasningsobligationer til refinansiering af rentetilpasningslånene for 350 mia. kr. På det tidspunkt var det europæiske obligationsmarked udtørret. Efter det endelige udspil fra Basel-komitéen skal 1-årsreglen (NSFR-reglen) indføres som bindende fra 2018, mens 30-dages reglen skal træde i kraft i Det ventes dog, at konsekvenserne viser sig på et tidligere tidspunkt, fordi det i markedet bliver indregnet i kursdannelsen på obligationerne. tidligere udkast lægger Basel-komitéen nu op til i observationsfasen at se nærmere på systemer som det danske realkreditsystem, hvor der er en tæt sammenhæng mellem långivning og finansiering af lånet, det såkaldte balanceprincip. Nærmere bestemt skal der også ses på realkreditobligationer med løbetid under et år, der netop i Danmark har vist sig som meget stabil finansiering for realkreditinstitutterne, men som i oplægget fra Basel ikke kan betragtes som stabil finansiering. Med andre ord skal obligationerne bag rentetilpasningslånene til eksamen. Hvis ikke reglen ændres, vil det betyde enden for rentetilpasningslånene, som vi kender dem i dag. KRAV OM LOFT FOR INDBETALINGER Som noget nyt har Basel-komitéen i det endelige oplæg tilføjet et forslag om, at der skal være et loft på vægtningen af indbetalingerne på 75 pct. i forhold til udbetalingerne i likviditetsopgørelsen. Det vil sige, at for hver gang realkreditinstituttet modtager 100 kr. fra en låntager til betaling til en obligationsejer, skal instituttet stille for 25 kr. ekstra likviditet for at opfylde de nye likviditetsstandarder. Det kan blive til meget store beløb, fx ved konverteringsbølger eller refinansieringer af rentetilpasningslån. Med balanceprincippet er der et tæt forhold mellem långivning og finansiering. Det betyder, at terminsindbetalingerne fra låntagerne svarer fuldstændigt til realkreditinstituttets terminsbetalinger til obligationsejerne bag de obligationer, der har finansieret lånene. Der er altså ingen risiko for realkreditinstituttet. Alligevel straffes systemer som dette nu hårdt i de nye Basel-standarder. SINGLE RULE BOOK Det er en besnærende tanke at indføre fælles regler for banker og realkreditinstitutter på tværs af EU-landene. Det er oplægget i forslaget om Single Rule Book. Desværre betyder det også en risiko for, at det danske realkreditsystem kan blive trukket ned i standard. Der er i EU-forslaget lagt op til indførelsen af maksimumsregler. Det vil sige, at alle lande er forpligtet til at lægge sig på en given standard, som er fastlagt fra EU s side. Det er ikke tilladt at overgå standarderne i en national lovgivning. Ved minimumsreglerne er det tilladt at indføre strengere national lovgivning end den, som er givet fra EU s side. Realkreditrådet mener, at det skal sikres, at bestemmelserne for EU s Single Rule Book bliver indrettet på en sådan måde, at harmoniseringen ikke fører til en forringelse for velfungerende og sikre realkreditsystemer - som eksempelvis det danske. Det er derfor vigtigt, at den danske lovgivning om realkredit ikke forringes ved at EU sætter nogle standarder efter maksimumsreglerne, som trækker ned i forhold til det, vi har. Hvis der i stedet er tale om minimumsregler, har vi mulighed for at bevare standarder, som ligger højere end det, som måske er gældende for andre EU-lande. 18
6 Positiv melding for dansk realkredit De europæiske parlamentarikere er bekymrede for, at forslagene i deres nuværende form vil svække konkurrenceevnen og den økonomiske genoprejsning i Europa. Det førte til, at Europa-Parlamentets økonomiske udvalg afgav en betænkning i september Betænkningen sendte på det tidspunkt nogle klare opfordringer til Basel-komitéen og EU-Kommissionen. Med afstemningen bakkede et stort politisk flertal i Europa-Parlamentet op om konklusionerne i betænkningen, som er blevet til på initiativ fra den østrigske konservative EU-parlamentariker, Othmar Karas. Det politiske flertal i Europa-Parlamentet fremhæver, at forslagene skal justeres efter i hvert fald tre væsentlige hensyn: alkreditobligationer og andre typer af værdipapirer, som reelt set er lige så likvide og sikre som statsobligationer. Det er derfor på sin plads, at sådanne aktiver i kommende likviditetsregler betragtes som værende sikre og likvide som statsobligationer. opretning, hvis der indføres international regulering ud fra et urokkeligt princip om, at en model virker i alle lande. For det er ikke tilfældet. Mens nogle tiltag kan styrke den finansielle stabilitet i visse lande, så kan det virke destabiliserende for andre lande. Det skyldes, at bank- og realkreditsektoren i de enkelte lande er opbygget med forskellige forretningsmodeller og dermed sikkerheder. vækst i Europa, hvis internationale regler indføres på en strengere eller mere omfattende måde i EU end i resten af den vestlige verden, herunder USA. Europa-Parlamentet skal politisk behandle et kommende direktivforslag fra EU-Kommissionen. Der kræves et flertal af stemmerne i Europa-Parlamentet for en vedtagelse af direktivet. Derudover skal det behandles i EU s Ministerråd, hvor alene et kvalificeret flertal kan forkaste et forslag. Realkreditrådet udtrykte efter afstemningen, at det var positivt, at Europa-Parlamentet med betænkningen havde sendt et relevant signal til både Basel-Komitéen og EU-Kommissionen om, at det er nødvendigt at ændre på det nuværende udspil. Europa-Parlamentet peger endda på flere af de punkter, som er problematiske for især det danske realkreditsystem. Men det er stadig kun et første skridt på en lang og usikker vej. For det er ganske usikkert, hvad det i sidste ende kommer til at betyde for det endelige udspil til nye EU-regler. 19
Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereRealkreditrådets årsberetning
Realkreditrådets årsberetning 2010 Indhold Profil af Realkreditrådet 03 Formandens udtalelse 04 Det internationalt unikke danske realkreditsystem 06 Realkreditobligationernes likviditet og sikkerhed 11
Læs mereAsset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013
Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mere25. august 2011. 1. Baggrund
25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer
Læs mereÆndring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.
Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mere20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereFremtiden for det danske realkreditmarked. Henrik Hjortshøj Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen
Fremtiden for det danske realkreditmarked Henrik Hjortshøj Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen SDO investorseminar, 7. Juni 2007 1 Disposition Lovgivningen i hus næsten Betydning for udlånet Konsekvenser
Læs mereFlest SDO-baserede realkreditlån
NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,
Læs mereBetingelser for et godt realkreditsystem
Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2014
pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereRealkreditrådets årsberetning
2 13 14 Realkreditrådets årsberetning Indhold Profil af Realkreditrådet 04 Formandens udtalelse 05 Kampen for de danske realkreditobligationer 06 Lov om håndtering af refinansieringsrisiko 08 Tilsynsdiamant
Læs mereTALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014
TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men
Læs mereFinanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer
Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN
Læs mereSDO'ere - en oversigt over det ny regelsæt
'ere - en oversigt over det ny regelsæt August 2007 Realkreditrådet Udstedere af obligationer med sikkerhed i fast ejendom Udstedere Indtil 1. juli 2007 Efter 1. juli 2007 Realkreditinstitutter Realkreditobligationer
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereÅbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd
Læs mereDen klassiske danske realkreditmodel
Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...
Læs mereKræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel
NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereImplementering af boligkreditdirektivet
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.
Læs mere18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)
18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder
Læs mereLov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1)
Side 1 af 177 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSF 199 Den fulde tekst Fremsat den 28. marts 2007 af økonomi- og
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereReguleringsperspektiver på dansk realkredit
Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Vicedirektør Lars Waalen Sandberg 2. marts 2010 Agenda: Konsekvenser af SDO-loven Dansk realkredit i hovedtræk Hvad er udfordringerne med SDO-loven? Kommentarer
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereEfterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne
NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs merePeriodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:
Læs mereBekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. 1)
BEK nr 1035 af 01/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 182-0016 Senere ændringer til
Læs mereMere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereSkat af negative renter
- 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereKurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs
Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Den Danske Finansanalytikerforening Vicedirektør Jørgen Wohnsen Nykredit Baggrund for nye reguleringer Behov for at imødekomme ønsker om præciseringer af
Læs mereLov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed
LOV nr 244 af 19/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/09717 Senere ændringer til forskriften LBK nr
Læs mereRetningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån
Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån 04/02/2016 ESMA/2015/1787 DA Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde... 3 II. Henvisninger, forkortelser og definitioner...
Læs mereKvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen
Læs mereIndhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio.
Realkreditfinansiering til Danske Fjernvarmeværker. Agenda 1. Kort præsentation 2. Nykredit en finansiel samarbejdspartner 3. Renteprognose og økonomisk vejrudsigt 4. Daglig bank i Nykredit 5. Realkreditbelåning
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereDIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF
DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det
Læs merePeriodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012 3. kvartal 2012 Rapportering fra KAB investeringsforeninger Udvikling i indre værdi og referenceindeks Kvartalskommentar Igennem tredje kvartal der været en stigende
Læs mereLejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016
Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereEndelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D
Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer udstedt ud af kapitalcenter D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D (inkonverterbare stående obligationer i DKK) Obligationsvilkår Udsteder
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010
DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene
Læs mereÅbningsdato Lukkedato Udløbsdato Valuta (kupon) DK000976458-1 Variabel 37D 500CF6 2017 5 % 0,35% 6 mdr. 01/08 2006 31/10 2016 01/01 2017 DKK.
Til Københavns Fondsbørs Ændring i Endelige vilkår for prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S i serie 37D (amortisable obligationer med variabel rente i DKK med eller uden
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM
SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mereUdviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereBARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED
BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...
Læs mereFaktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information
Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder
Læs mereObligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag
Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes i Kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond. Nykredit og serierne i kapitalcenter D hæfter for forpligtelser
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereNykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S :
Til Københavns Fondsbørs Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S - serie 29D, 49D og 67D 7. februar 2007 Nykredit knytter med nedenstående endelige
Læs mereInvesteringsNyt Den 23. juni 2010
InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens
Læs mereFORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER
FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OKTOBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Lov om håndtering
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereOverordnede regler for kommunens finansielle styring
Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab
Læs mereNy revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?
Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereRAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse
RAPPORT Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse MAJ 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 KAPITEL 2 LOVGIVNING OG AKTUELLE KRAV TIL SUPPLERENDE
Læs mere2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks
Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mere