Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen"

Transkript

1 Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

2 Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C 2. udgave 1. oplag 2014 Tryk: Grafisk service, Region Midtjylland ISBN (papir): ISBN (pdf): Nogle ting er svære at sige...

3 En pjece til dig... 5 Om CfV... 5 Kontakt CfV... 6 Hvad er et seksuelt overgreb?... 6 Lægeundersøgelse... 7 Den akutte undersøgelse og sporsikring... 7 Hvad sker der med tøjet og prøverne?... 7 Symptomer på kønssygdomme... 9 Risiko for graviditet... 9 Senere lægeundersøgelse... 9 Underretningspligt over for unge Politianmeldelse og efterforskning Objektivt politi Kontaktperson hos politiet Bistandsadvokat Hvis sagen kommer for retten Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Mulige psykiske reaktioner Det er normalt at reagere Snak med en psykolog Sexologisk rådgivning Socialrådgivning Hvordan kommer du videre? Hjælp til at sove Du får det godt igen Råd til din familie og dine venner Pårørende kan selv være i krise Andre muligheder for hjælp Aftaler og egne notater... 22

4

5 En pjece til dig Det her er en pjece til dig, der har været udsat for et overgreb. Du får den, så du kan finde den information, du har brug for, når du har behov for det. I pjecen kan du læse om lægeundersøgelsen, om politiets arbejde, og om hvordan man kan reagere efter et overgreb. Der står også lidt, der er henvendt til dine pårørende. Pjecen er skrevet til dem, der har været i Center for Voldtægtsofre (CfV) i Aarhus, men meget af indholdet er også relevant, hvis du ikke har været hos os. Nogle steder i pjecen citerer vi personer, der har været udsat for overgreb. Alle citaterne er anonyme. Om CfV CfV (Center for Voldtægtsofre) er en tværfaglig modtagelse for piger, kvinder, drenge og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. På centret er der læger, sygeplejersker, psykologer, en socialrådgiver og en sexolgisk rådgiver, der hjælper dig ud fra dine behov. Når du henvender dig i centeret akut, er det en sygeplejerske, du kommer til at tale med. Hun vil orientere dig om centerets tilbud og vil snakke med dig om din situation og besvare dine spørgsmål. Tilbuddet er helt det samme, uanset om du har meldt overgrebet til politiet eller ej, men hvilken hjælp, vi kan tilbyde, afhænger af, hvor lang tid siden det er, du er blevet udsat for overgreb, din alder, og hvor i landet du bor. Hvis du ikke har været i kontakt med os tidligere, så ring hurtigst muligt, så finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe dig, eller hvor du kan få hjælp. Centret er åbent hele døgnet Tilbuddet er gratis Du behøver ikke henvisning Du behøver ikke at anmelde overgrebet Centret kan hjælpe med at kontakte politiet 5

6 Kontakt CfV Tlf , Kontakt os hvis du: er angst eller har reaktioner, du ikke forstår, eller som du bliver bange for er usikker på, hvad du skal gøre oplever, at dine omgivelser ikke forstår dine reaktioner er bange for at være blevet gravid eller at have fået en kønssygdom har seksuelle problemer er i tvivl omkring noget i din situation har andre spørgsmål eller bare brug for en snak Hvad er et seksuelt overgreb? Der er tale om et overgreb, hvis man bliver udsat for en seksuel handling mod sin vilje. Der kan for eksempel være tale om at blive tvunget til sex, at nogen forsøger at tvinge en til sex, eller at man bliver befamlet. Det er også et overgreb, hvis man bliver udnyttet, mens man ikke er i stand til at sige fra, f.eks. fordi man er fuld eller sover. Kvinder, mænd og børn kan blive udast for overgreb, og såvel mænd som kvinder kan begå overgreb. Gerningsmanden kan være fremmed, men oftest bliver seksuelle overgreb begået af én, man kender i forvejen: for eksempel en kæreste, en ven eller én, man har mødt til en fest eller i byen. Nogle af dem, der kommer i CfV, sagde tydeligt nej eller prøvede at slå fra sig eller flygte. Mange andre har kun gjort lidt eller slet ingen modstand. Det er nogen gange svært at forstå både for den, der er blevet udsat for overgrebet, og for hendes/hans familie og venner. Der kan dog være gode grunde til, at man ikke siger nej eller gør modstand. Nogle ramte har følt, at gerningsmanden ville blive (endnu mere) voldelig, hvis hun/han gjorde modstand. Andre er blevet så overraskede og chokerede, at de ikke vidste, hvordan de skulle reagere. Når man bliver rigtig bange, kan man også rent bogstaveligt 6 Jeg var også en af dem, der sagde: hvis jeg nogensinde blev voldtaget, så skal jeg lige love dig for, at så stikker jeg ham ned med en kniv. I dag får jeg det altid lidt dårligt, når piger sidder og snakker om, hvad de ville gøre. De ved ikke, hvad de snakker om.

7 stivne af skræk. Det er en kropslig reaktion, som man ikke selv har kontrol over, og da har man slet ikke mulighed for at sige fra. Der er også dem, der har været så berusede, at de ikke kunne sige nej. Uanset hvor meget modstand man gør, er et seksuelt overgreb en meget alvorlig hændelse. Reaktionerne efter overgrebet kan være lige slemme, uanset hvilken type af overgreb man er blevet udsat for, og hvor meget eller lidt modstand man gjorde i situationen. Lægeundersøgelse Den akutte undersøgelse og sporsikring Hvis du henvender dig i CfV inden for 3 døgn efter overgrebet, bliver du tilbudt en lægeundersøgelse. Lægen kigger på, om du har fået nogle fysiske skader, og om der er noget, der kræver behandling. Lægen laver også en retsmedicinsk undersøgelse og sporsikring. Ved undersøgelsen beskriver lægen, hvilke mærker og skader, der er efter overgrebet. Hun eller han prøver også at finde blod, spyt, sæd, hår og andet, der kan indeholde gerningsmandens DNA. Dit tøj bliver lagt i specielle poser, så man efterfølgende vil kunne undersøge det. De spor, man finder, vil i en eventuel politiefterforskning og retssag kunne bruges til at afsløre gerningsmanden. Lægen tester også for nogle forskellige kønssygdomme og graviditet, hvis det er relevant. Det kan du læse mere om på næste side. Hvis du henvender dig i centret senere end 3 døgn efter overgrebet, vil der normalt ikke være brug for en lægeundersøgelse og sporsikring, da de fleste spor vil være forsvundet fra din krop og dit tøj. I stedet vil du i løbet af få dage blive tilbudt en snak med en af CfV s psykologer. Hvad sker der med tøjet og prøverne? Hvis du har meldt overgrebet til politiet, bliver dit tøj og prøverne gemt. Det er ikke alle prøver, der bliver analyseret. Det er politiet, der udvælger, hvilke der skal analyseres i lige præcis din sag. 7

8 Hvis du ikke har meldt overgrebet til politiet, og der er taget prøver og lavet sporsikring på CfV, gemmer vi disse prøver og dokumentation af undersøgelsen i tre måneder. Det giver dig lidt tid til at tænke over, om du vil melde overgrebet til politiet eller ej. Hvis du vælger ikke at anmelde overgrebet, bliver prøverne destrueret efter de tre måneder. Husk at hente dit tøj Husk at hente dit tøj inden tre måneder, hvis du gerne vil have det igen. Ring til centret på tlf og aftal et tidspunkt for afhentning. Test for kønssygdomme og graviditet Ved et seksuelt overgreb er der en lille risiko for, at man bliver smittet med en kønssygdom. Piger og kvinder risikerer også at blive gravide. Selv om du blev testet for kønssygdomme og eventuelt også for graviditet efter overgrebet, skal du testes igen, når der er gået nogen tid. Grunden til dette er, at det tager tid, før man kan se på prøven, om du er blevet smittet eller ej. De prøver du fik taget lige efter overgrebet viser derfor kun, om du var smittet i forvejen. I tabellen nedenfor kan du se, hvornår du skal testes igen. Hvornår skal du testes? (tid efter overgrebet) Hvor kan du blive testet? Klamydia 2 uger Hjemmetest fra CfV eller testes ved egen læge eller gynækologisk ambulatorium Hepatitis (leverbetændelse) 6 måneder Egen læge eller Venereaklinikken* HIV 3 måneder Egen læge eller Venereaklinikken* Graviditet 3 uger Hjemmetest eller egen læge * På Venereaklinikken kan du blive testet for kønssygdomme anonymt. Adressen er Aarhus Universitetshospital, PP Ørumsgade 11, bygn. 12. Tlf

9 Symptomer på kønssygdomme Nogle kønssygdomme giver ingen symptomer. Du kan derfor være blevet smittet, uden at du kan mærke det. Det er derfor vigtigt, at du bliver testet, uanset om du har symptomer eller ej. Andre kønssygdomme giver symptomer. Kontakt derfor din egen læge, hvis du får et af følgende symptomer: Øget udflåd Smerter ved vandladning Rødme eller kløe i skridtregionen Smerter i underlivet Vær opmærksom på at du kan føle ubehag forneden som følge af selve overgrebet, fordi der kan være små slimhindebristninger. Disse heler sædvanligvis hurtigt op. Hvis ubehaget eller smerten bliver ved eller bliver værre, så kontakt din egen læge. Mere om kønssygdomme På Center for Voldtægtsofre tester vi normalt for Klamydia, HIV og Hepatitis. Der er også mange andre kønssygdomme. Hvis du vil vide mere om hvilke sygdomme der er, om de forskellige symptomer, og om hvordan du bliver testet, er du velkommen til at ringe til CfV på tlf Du kan også læse mere på Risiko for graviditet Hvis der er risiko for, at du er blevet gravid, bør du undersøges herfor et par uger efter overgrebet. Man kan enten købe en test (f.eks. på apoteket), som man selv kan tage derhjemme, eller gå til sin læge. Tag testen tre uger efter overgrebet og gør det, selv om du har fået din menstruation. Måske har du taget fortrydelsespiller. Fortrydelsespiller mindsker risikoen for, at man bliver gravid, men de er ikke helt sikre. Tag derfor alligevel en graviditetstest 3 uger efter overgrebet. Senere lægeundersøgelse Seksuelle overgreb giver meget sjældent alvorlige fysiske skader. Men hvis der er noget, der gør ondt, eller hvis du er urolig for, om alt er, som det skal være, kan det være en god idé at få det tjekket. Du kan enten gå til egen læge eller til en gynækolog. CfV s psykologer og sygeplejersker kan henvise dig til gynækologisk ambulatorium, hvor de er vant til at undersøge piger og kvinder, der har været udsat for overgreb. 9

10 Underretningspligt over for unge Center for Voldtægtsofre har skærpet underretningspligt over for personer under 18 år. Det betyder, at vi skal underrette kommunen om alle unge under 18 år, der henvender sig i centret. Kommunen bliver underrettet for at sikre, at alle unge får den hjælp, de har brug for. Underretningspligten er beskrevet i Lov om Social Når kommunen har modtaget underretningen, vil Service 153. de normalt holde et møde med den unge og hendes/ hans forældre, hvor man drøfter, om der er behov for mere hjælp og støtte. Dette er for at sikre, at ingen børn eller unge er alene uden et tilbud om støtte efter et overgreb. Hvis du er i tvivl om, hvad en underretning vil betyde i din sag, er du meget velkommen at kontakte vores socialrådgiver på telefon Du kan være anonym, når du ringer. Forældre og unge vil altid kunne få tilsendt en kopi af underretningen fra Center for Voldtægtsofre. Politianmeldelse og efterforskning Hvis du anmelder overgrebet, begynder politiet med at afhøre dig og spørge, hvad der er sket, og om du ved, hvem gerningsmanden er. Det er muligt, at politiet ønsker at afhøre dig flere gange. Det er en god idé at have din bistandsadvokat (se næste side) med til afhøringerne. Det kan give dig tryghed, og desuden kan bistandsadvokaten hjælpe med at huske det, som politiet fortæller dig. Politiet vil indsamle information/beviser i sagen. For eksempel vil de afhøre vidner og undersøge gerningssted. Hvis politiet finder frem til en person, som de mistænker har begået et seksuelt overgreb i straffelovens forstand, rejser de sigtelse. Den sigtede bliver afhørt, og hans/hendes forklaring er også en del af efterforskningen. 10

11 Når politiet er færdig med efterforskningen, er det anklagemyndigheden (politiets jurister), der skal afgøre, om sagen skal for en domstol. Hvis anklagemyndigheden mener, at der ikke er beviser nok til, at den sigtede vil blive dømt, må de ikke føre sagen for en domstol. Der er mange sager, der ikke kommer for retten, fordi der mangler beviser. Man siger, at sagen bliver henlagt på bevisets stilling. Hvis en sag bliver henlagt betyder det ikke, at politiet tror, at der ikke er sket et overgreb. Det betyder bare, at man ikke kan bevise, hvad der er sket, hvordan det er sket og ikke mindst gerningsmandens forsæt - dvs. at han har gjort det med vilje. Objektivt politi Politiet har til opgave at være objektive, når de prøver at opklare forbrydelser. Det betyder, at de ikke kun skal finde de skyldige til forbrydelser, men også skal sørge for, at uskyldige ikke bliver dømt. Når politiet afhører voldtægtsramte, går spørgsmålene derfor nogen gange ubehageligt tæt på. Politiet stiller mange spørgsmål og kan også spørge flere gange om det samme. Nogle voldtægtsramte oplever det som, at politiet ikke tror på det, de fortæller. Men det er ikke derfor, politiet stiller de ubehagelige spørgsmål. De gør det, fordi de har pligt til det. Kontaktperson hos politiet Når du har anmeldt overgrebet, får du en kontaktperson hos politiet. Du kan altid ringe til din kontaktperson, hvis du har spørgsmål eller bare vil vide, hvordan det går med sagen. Bistandsadvokat Du har ret til gratis bistand fra en advokat fra første afhøring ved politiet. Din advokat kaldes bistandsadvokat, og har til opgave at hjælpe dig og give dig råd og vejledning under hele sagen. Bistandsadvokaten hjælper dig både i løbet af politiets efterforskning og ved en eventuel retssag. Bistandsadvokaten kan hjælpe dig ved at: være med til politiets afhøringer forklare, hvad der sker i sagen og vejlede dig rådgive dig, hvis du er bange for, at gerningsmanden skal opsøge dig igen eller hvis gerningsmanden chikanerer dig hjælpe dig med at få erstatning og give råd, hvis du har økonomiske problemer på grund af sagen 11

12 forberede dig på en eventuel retssag og tage med dig i retten hjælpe dig med vidneforklaring, hvis du skal afgive en sådan i retten Hvis du ikke har fået en bistandsadvokat, så kontakt din kontaktperson ved politiet. Du har måske et ønske om at få en bestemt advokat som bistandsadvokat. Fortæl det i givet fald til politiet, så vil de prøve at sørge for, at du får vedkommende. Hvis du ikke kender en bestemt advokat, så bed om at få en af de advokater, som normalt arbejder med sager som denne. Hvis sagen kommer for retten Kommer din sag for retten, vil du sandsynligvis blive indkaldt som vidne. Det kan være en ubehagelig oplevelse for dig, men der er nogle muligheder, der kan gøre det lidt lettere for dig at afgive forklaring i retten: at dørene lukkes (ingen andre end de få, der har med sagen at gøre, må være til stede, mens du afgiver forklaring) at der nedlægges forbud mod, at pressen gengiver din forklaring at gerningsmanden føres ud af retssalen, mens du afgiver forklaring Tal med din bistandsadvokat om disse muligheder. Hun/han vil viderebringe dine ønsker til dommeren, som beslutter, om det kan lade sig gøre. Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Nogle vælger ikke at anmelde overgrebet til politiet. Det kan der være mange grunde til. På CfV får du samme hjælp, uanset om du har meldt det eller ej. Det er dig der afgør, om du vil anmelde overgrebet eller ej. Hvis du er i tvivl, kan du snakke med en af centrets psykologer eller sygeplejersker om det. De kan også hjælpe dig med at kontakte politiet, hvis du vil anmelde sagen, eller hvis du har nogle spørgsmål til dem. Hvis du er blevet undersøgt i CfV inden for få døgn efter overgrebet, bliver sporene fra undersøgelsen gemt i tre måneder, så du har tid til at overveje, om du vil melde det eller ej. Hvis du inden for de tre måneder beslutter dig for at anmelde overgrebet, skal du henvende dig til politiet. Da du er blevet lægeundersøgt, og sporsikringen er lavet lige efter overgrebet, vil politiet kunne bruge beviserne, selv om der er gået noget tid. Du kan henvende dig til politiet på alle tidspunkter af døgnet. Men for at du er sikker på at komme til at tale med politifolk, der er vant til at have med 12

13 disse sager at gøre, er det bedst, at du henvender dig på en hverdag mellem kl. 8 og 15. Mulige psykiske reaktioner Et seksuelt overgreb er en alvorlig krænkelse mod krop og sjæl, og det er helt naturligt at reagere på denne krænkelse. Der er dog stor forskel på, hvordan, hvornår, hvor meget, og hvor længe man reagerer. Der er ingen reaktioner, der er mere rigtige eller mere forkerte end andre, og uanset hvordan du reagerer, er du ikke alene om at reagere, som du gør. Nedenfor bliver nogle almindelige reaktioner beskrevet. Nogle af dem genkender du måske, mens andre vil være fremmede for dig. Uvirkelighedsfølelse Det er ikke ualmindeligt at det, der er sket, føles uvirkeligt. Det kan føles, som om overgrebet ikke har noget med én selv at gøre, selv om man inderst inde godt ved, at det har det. Ændret tidsfornemmelse Tidsfornemmelsen kan ændre sig, og tiden kan føles uendelig lang, eller som om den er gået i stå. Humørsvingninger Humøret kan være svingende: Det ene øjeblik er man ulykkelig og grædende, det næste griner og pjatter man. Nogle oplever også, at de slet ikke kan græde i lang tid efter. Kaos Du kan føle, at der er kaos inden i og have vanskeligt ved at overskue, hvad du skal gøre. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvem jeg turde snakke med om det, der var sket. Alt var kaos. Jeg havde allermest lyst til at krybe i seng og trække dynen op over hovedet og blive der. Genoplevelser Mange oplever, at hændelsen genopleves igen og igen som en film eller som billeder, der dukker op på en indre skærm. Filmen/billederne kan komme tilsyneladende uprovokeret og uden for din kontrol. Genoplevelserne kan være meget smertefulde og kan fremkalde angst. 13

14 Kontroltab Du kan måske føle dig dybt krænket og ydmyget og have en oplevelse af at have mistet kontrollen over dit eget liv, din omverden og dig selv. Vrede Følelser som vrede mod gerningsmanden eller mod skæbnen er ganske naturlige. Det er også muligt, at du føler vrede mod omgivelserne, familien og vennerne, som du måske ikke oplever støtter rigtigt eller tilstrækkeligt. Du kan måske reagere med irritation og vrede på selv ubetydelige ting. Angst Det er heller ikke ualmindeligt at føle sig mere angst. Angsten kan komme til udtryk på flere måder, eksempelvis som angst for et nyt overgreb, Man er flov over, at der er sket sådan noget. Jeg havde ikke lyst til at gå rundt med det der stempel i panden, hvor der bare stod offer. Og jeg har aldrig villet være en svag person. Der er mange, der spørger mig, om ikke jeg er vred på ham (gerningsmanden), men jeg føler slet ingenting. Jeg bliver nærmest irriteret på alle dem, der går og mener noget om, hvad jeg skal føle. angst for at møde gerningsmanden eller for at gå ud, være alene osv. Skam og skyld Skam og skyldfølelse kan også forekomme. Du kan føle dig uren på kroppen på trods af at have taget bad utallige gange. Eller du kan reagere med at være skamfuld eller fuld af selvbebrejdelser. Koncentration og hukommelse Det er muligt, at du vil have svært ved at koncentrere dig og have svært ved at huske. Du kan eksempelvis have svært ved at læse avisen eller se en film i fjernsynet, eller svært ved at koncentrere dig i skolen eller på arbejdet. Og du kan have svært ved at huske, hvad du kort forinden har læst, eller hvad der skal købes ind. Ensom og isoleret Måske ønsker du ikke eller orker ikke at snakke med andre om hændelsen, men vender det hele indad og går alene med alle tankerne og følelserne. Søvnproblemer Du vil måske have svært ved at sove for en periode, og det er heller ikke ualmindeligt at have mareridt, hvor hændelsen eller dele af hændelsen opleves igen og igen. Læs mere om søvnproblemer, på side

15 Kropslige reaktioner og seksualitet Du kan føle uro, og kroppen kan reagere med muskelspændinger med maveog/eller hovedpine til følge. Kvalme, opkastninger eller svimmelhed er heller ikke ualmindeligt. Efter et overgreb kan der opstå problemer i forhold til sex. Du kan f.eks. have svært ved at føle lyst til sex igen, kan få smerter ved samleje, eller måske have svært ved at få orgasme. Depression Der er også nogle, der udvikler kortere eller længerevarende depressive perioder efter et overgreb, og nogle der får selvmordstanker. Det er normalt at reagere De nævnte reaktioner er ganske normale omend meget smertefulde og måske tillige angstprovokerende. På de følgende sider kan du læse om, hvordan du kan få hjælp til at håndtere dine reaktioner og om, hvordan du kan hjælpe dig selv. Snak med en psykolog Det kan være svært helt at få det godt igen, hvis man ikke bearbejder den traumatiske oplevelse, et overgreb oftest er. Støtte og omsorg fra familie og venner er vigtigt, men mange har også brug for hjælp f.eks. af en psykolog. Psykologbehandlingen har gjort en kæmpe forskel. Jeg er et helt andet menneske, eller det er jeg faktisk ikke. Jeg er det menneske, som jeg var før det skete. Hvis du har været til lægeundersøgelse i CfV, er du blevet spurgt, om du ønsker at blive ringet op af en af centrets psykologer. Hvis du tager imod tilbuddet, vil en psykolog kontakte dig inden for nogle dage. Hvis du ikke ønsker at tale med en psykolog her og nu, kan du altid ringe til os senere, hvis du får behov for det. Har du ikke været til undersøgelse i CfV, er psykologen måske den første du snakker med, når du kontakter centret. Centrets psykologer er vant til at tale med mennesker, der har været udsat for overgreb, og de ved, hvordan man kan reagere efterfølgende. Husk at du altid er velkommen til at kontakte CfV og vores psykologer også hvis der er gået lang tid siden overgrebet. 15

16 Sexologisk rådgivning Et seksuelt overgreb kan være med til at ødelægge glæden ved sex. Men et overgreb betyder ikke, at glæden ikke kan komme tilbage. CfV tilbyder sexologisk rådgivning både til par og individuelt, hvis du oplever seksuelle problemer. Socialrådgivning CfV tilbyder også socialrådgivning. Socialrådgiveren kan hjælpe dig, hvis der er praktiske eller sociale problemer, der fylder i dit liv. Der kan være behov for en ny bolig, for en sygemelding, hjælp med at finde en praktikplads, med at få udskudt en eksamen eller med mange andre ting. Socialrådgiveren kan også hjælpe med at vejlede og rådgive dig i din kontakt med kommunen eller med andre instanser. Hvordan kommer du videre? Vi er som tidligere nævnt forskellige som mennesker og har forskellige måder at klare vanskelige eller smertefulde oplevelser på. Ligeledes har vi forskellige behov for hjælp og støtte. Det som hjælper én person, hjælper ikke nødvendigvis en anden. Nedenfor kan du læse om nogle ting, der måske kan gøre det nemmere for dig: At tage imod hjælp Tag imod al den hjælp og støtte fra omgivelserne, som du har brug for. Hvis ikke de nærmeste selv tilbyder hjælpen, kan du fortælle dem, hvordan de bedst kan hjælpe dig. De fleste mennesker vil utroligt gerne hjælpe, men mange er usikre på, hvad de kan gøre. At være sammen med andre Selv om det måske kan føles uoverkommeligt, er det for de fleste rigtig godt at blive ved med at besøge og få besøg af familie og venner. Aner ikke hvor jeg havde været i dag, hvis ikke jeg havde fået hjælp. I hvert fald ikke sund og rask og i gang med en uddannelse. At dele det med andre Det kan være rigtig svært at fortælle selv sine nærmeste om, at man har været udsat for et overgreb. Men for mange er det en utrolig lettelse at få det sagt. Prøv i første omgang at fortælle det til dine nærmeste, som 16

17 du er tryg ved. Når du deler din situation med din familie eller dine venner, giver du dem desuden mulighed for at hjælpe dig. At genoptage de daglige rutiner Forsøg så vidt muligt at genoptage dine daglige gøremål og dit arbejde så snart, du har kræfter til det. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, ligesom de kan distrahere dig fra det mylder af tanker, der kan være efter et overgreb. Husk at det er helt normalt, hvis du har svært ved at samle tankerne og koncentrere dig, ligesom du muligvis også vil være mere træt. Der kan være mulighed for, at du kan genoptage dit arbejde på deltid og med en delvis sygemelding. Tal med din læge om dette. At udtrykke dine tanker og følelser Nogen har glæde af at skrive om hændelsesforløbet ved overgrebet og om deres tanker og følelser som en slags dagbog. Andre kan bedre tegne eller male hændelsen eller måske skrive digte. Atter andre vil hellere læse faglitteratur eller romaner, der handler om emnet. Det er ikke muligt at glemme det Mange ville ønske, at de kunne glemme, hvad der er sket. Men det kan man desværre ikke, og de fleste oplever, at de faktisk kun får det dårligere af at fornægte det, der er sket. Husk at det er normalt at reagere Reaktionerne efter et overgreb kan være kraftige og skræmmende, og mange oplever både kropslige og psykiske reaktioner. Men selv om det føles voldsomt, så prøv at huske, at det er normalt, at reagere efter overgrebet, og det er hverken farligt eller sygeligt. Har du fået seksuelle problemer få det talt igennem Ved problemer i forhold til sex kan det være vigtigt at få talt om det. Hvis du har en fast partner, så snak med ham/hende, så han/hun ved, hvordan du har det. Det kan også være en hjælp, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske i det seksuelle samvær og i hvilket tempo. CfV tilbyder sexologisk rådgivning. Kontakt os på tlf eller hvis du har langvarige problemer. På finder du gode råd, der er henvendt til kærester og ægtefæller. 17

18 Søg professionel hjælp, hvis du har behov for det Hvis du ikke allerede er i gang med et samtaleforløb hos CfV s psykologer, så kontakt dem også hvis der er gået lang tid siden overgrebet. Enten kan psykologen tilbyde dig hjælp på centret, og ellers hjælper hun dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp. Ring til psykologerne på tlf eller skriv til os på Du kan også snakke med din læge eller ringe til en af de organisationer, der arbejder frivilligt med at tilbyde hjælp efter overgreb. Se kontaktoplysninger på Hjælp til at sove Efter et overgreb er der mange, der har problemer med søvnen. Nogle har svært ved at falde i søvn, fordi de tænker på overgrebet. Andre har mange mareridt om det, de har oplevet. Der er også dem, der sover meget let eller vågner mange gange i løbet af natten. Hvis du har svært ved at sove, er der forskellige ting, der måske kan hjælpe dig: Prøv at acceptere, at du lige nu sover anderledes, end du plejer. Kroppen kan godt overleve en periode uden så meget søvn. Tag en lur midt på dagen, hvis du har mulighed for det. Men sov ikke mere end en halv time og ikke for sent på eftermiddagen så påvirker du nemlig din nattesøvn. Skab hyggelige og afslappende rutiner omkring sengetid. Tag for eksempel et fodbad eller hør noget musik, du er glad for. Regelmæssighed gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt og stå op på nogenlunde samme tidspunkt (også i weekenden). For nogle hjælper det at skrive tanker og ting ned, man skal huske, et stykke tid før man går i seng. Du kan prøve at læse eller se fjernsyn. Undgå alkohol, te, kaffe og cola om aftenen. Gå ikke sulten i seng, men spis heller ikke alt for meget lige før sengetid. Nogle kan ikke sove, hvis de spiser slik eller andet med meget sukker. Dyrk motion eller gå lange ture. Men sørg for at være færdig senest 2 timer, før du skal i seng, da kroppen skal have tid til at falde til ro igen. At soveværelset er stille og ikke alt for varmt. Lær dig selv forskellige afslapningsmetoder og lån forskellige afspændingsbånd på biblioteket eller download fra nettet. 18

19 Hvis du ikke har kunnet sove i lang tid, kan du også tale med din læge om muligheden for at få sovemedicin i en kortere periode. Selv efter det, der er sket med mig, så har jeg et godt liv, så mon ikke det hele er ok? Nogen gange kan jeg tænke, at det her er et lorteliv, og det er en lorteverden, men nu er det heldigvis sådan, at de gode dage er flere, hvor jeg ser det fantastiske og har lyst til Du får det godt igen Selv om det kan være svært at forestille sig, når man står midt i alle de svære følelser og reaktioner, der kan følge i kølvandet på at komme ud i verden igen. et overgreb, kan man godt få sit liv tilbage. Du vil formentlig aldrig glemme overgrebet, men hvis du gør, hvad du kan for at hjælpe dig selv og ikke mindst søger professionel hjælp, hvis du har brug for det, kan du lære at leve med overgrebet, der gradvist vil fylde mindre og mindre. Råd til din familie og dine venner Når et nærtstående familiemedlem eller en god ven/veninde udsættes for et seksuelt overgreb, kan det være svært at vide, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter. Man kan være usikker på, hvor meget og hvordan man skal spørge ind til hændelsen. Ligesom man kan være usikker på, hvad man skal gøre, hvis den ramte græder, bliver vred eller måske slet ikke reagerer. I det følgende har vi nogle forslag til, hvordan du som pårørende kan hjælpe en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være vigtigt at huske på, at hver enkelt menneske reagerer forskelligt i belastede situationer, og at alle har forskellige behov for hjælp og støtte. Det kan hjælpe den ramte: At du siger til, hvis du er usikker Fortæl den ramte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter. Men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. At du er til stede Tilbyd at være omkring den ramte de første dage og nætter efter overgrebet, hvis du har mulighed for det, eller find andre, der kan. Hvis den ramte vil anmelde overgrebet til politiet, så spørg, om du selv eller en anden skal tage med ligledes til lægen, hvis der skal laves en lægeundersøgelse. 19

20 At du lytter og spørger ind til hændelsen og er støttende Mange ramte har brug for at fortælle om hændelsen igen og igen. Hun/han kan have mange forvirrede og også modstridende følelser, som der er brug for at få luft for. Og det kan være en lettelse at få lov at græde. At du respekterer den ramtes grænser Det er vigtigt at respekter den ramtes grænser, da hun/han netop har været i en situation, hvor hun/han har fået sine grænser overskredet. Respekter derfor, hvis den ramte ikke ønsker at tale om overgrebet. Og respekter den ramtes beslutninger f.eks. i forhold til hvorvidt overgrebet skal meldes til politiet eller ej. At du ikke udtrykker tvivl Nogen gange føler man som pårørende tvivl omkring, hvad der skete, men udtryk ikke din tvivl over for den ramte. Stil heller ikke spørgsmål ved personens adfærd før eller under overgrebet. Det er vigtigt for den ramte at blive troet på. At du er tålmodig Det tager tid at komme over en så alvorlig hændelse. At du tilbyder praktisk hjælp Det kan være helt uoverskueligt for den ramte at udføre selv almindelige gøremål. At du hjælper med at lave struktur Den ramte kan være kaotisk og usikker på, hvad hun eller han skal stille op med sig selv og sin situation. Det kan være en hjælp at bidrage med at lave en struktur over det, der skal gøres i dagligdagen, og over det, der kan vente til senere. Pårørende kan selv være i krise I perioden efter overgrebet oplever nogle pårørende næsten lige så voldsomme og smertefulde eftervirkninger, som hvis de slve havde været udsat for overgrebet. Vær til rådighed i det omfang, du selv har kræfter Det er fuldt forståeligt, at du som pårørende reagerer på overgrebet, og du må gerne give plads til dine egne følelser og reaktioner, men vær opmærksom på ikke at gøre det på en måde, der er for voldsom for den ramte., så 20

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere