Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen"

Transkript

1 Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

2 Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C 2. udgave 1. oplag 2014 Tryk: Grafisk service, Region Midtjylland ISBN (papir): ISBN (pdf): Nogle ting er svære at sige...

3 En pjece til dig... 5 Om CfV... 5 Kontakt CfV... 6 Hvad er et seksuelt overgreb?... 6 Lægeundersøgelse... 7 Den akutte undersøgelse og sporsikring... 7 Hvad sker der med tøjet og prøverne?... 7 Symptomer på kønssygdomme... 9 Risiko for graviditet... 9 Senere lægeundersøgelse... 9 Underretningspligt over for unge Politianmeldelse og efterforskning Objektivt politi Kontaktperson hos politiet Bistandsadvokat Hvis sagen kommer for retten Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Mulige psykiske reaktioner Det er normalt at reagere Snak med en psykolog Sexologisk rådgivning Socialrådgivning Hvordan kommer du videre? Hjælp til at sove Du får det godt igen Råd til din familie og dine venner Pårørende kan selv være i krise Andre muligheder for hjælp Aftaler og egne notater... 22

4

5 En pjece til dig Det her er en pjece til dig, der har været udsat for et overgreb. Du får den, så du kan finde den information, du har brug for, når du har behov for det. I pjecen kan du læse om lægeundersøgelsen, om politiets arbejde, og om hvordan man kan reagere efter et overgreb. Der står også lidt, der er henvendt til dine pårørende. Pjecen er skrevet til dem, der har været i Center for Voldtægtsofre (CfV) i Aarhus, men meget af indholdet er også relevant, hvis du ikke har været hos os. Nogle steder i pjecen citerer vi personer, der har været udsat for overgreb. Alle citaterne er anonyme. Om CfV CfV (Center for Voldtægtsofre) er en tværfaglig modtagelse for piger, kvinder, drenge og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. På centret er der læger, sygeplejersker, psykologer, en socialrådgiver og en sexolgisk rådgiver, der hjælper dig ud fra dine behov. Når du henvender dig i centeret akut, er det en sygeplejerske, du kommer til at tale med. Hun vil orientere dig om centerets tilbud og vil snakke med dig om din situation og besvare dine spørgsmål. Tilbuddet er helt det samme, uanset om du har meldt overgrebet til politiet eller ej, men hvilken hjælp, vi kan tilbyde, afhænger af, hvor lang tid siden det er, du er blevet udsat for overgreb, din alder, og hvor i landet du bor. Hvis du ikke har været i kontakt med os tidligere, så ring hurtigst muligt, så finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe dig, eller hvor du kan få hjælp. Centret er åbent hele døgnet Tilbuddet er gratis Du behøver ikke henvisning Du behøver ikke at anmelde overgrebet Centret kan hjælpe med at kontakte politiet 5

6 Kontakt CfV Tlf , Kontakt os hvis du: er angst eller har reaktioner, du ikke forstår, eller som du bliver bange for er usikker på, hvad du skal gøre oplever, at dine omgivelser ikke forstår dine reaktioner er bange for at være blevet gravid eller at have fået en kønssygdom har seksuelle problemer er i tvivl omkring noget i din situation har andre spørgsmål eller bare brug for en snak Hvad er et seksuelt overgreb? Der er tale om et overgreb, hvis man bliver udsat for en seksuel handling mod sin vilje. Der kan for eksempel være tale om at blive tvunget til sex, at nogen forsøger at tvinge en til sex, eller at man bliver befamlet. Det er også et overgreb, hvis man bliver udnyttet, mens man ikke er i stand til at sige fra, f.eks. fordi man er fuld eller sover. Kvinder, mænd og børn kan blive udast for overgreb, og såvel mænd som kvinder kan begå overgreb. Gerningsmanden kan være fremmed, men oftest bliver seksuelle overgreb begået af én, man kender i forvejen: for eksempel en kæreste, en ven eller én, man har mødt til en fest eller i byen. Nogle af dem, der kommer i CfV, sagde tydeligt nej eller prøvede at slå fra sig eller flygte. Mange andre har kun gjort lidt eller slet ingen modstand. Det er nogen gange svært at forstå både for den, der er blevet udsat for overgrebet, og for hendes/hans familie og venner. Der kan dog være gode grunde til, at man ikke siger nej eller gør modstand. Nogle ramte har følt, at gerningsmanden ville blive (endnu mere) voldelig, hvis hun/han gjorde modstand. Andre er blevet så overraskede og chokerede, at de ikke vidste, hvordan de skulle reagere. Når man bliver rigtig bange, kan man også rent bogstaveligt 6 Jeg var også en af dem, der sagde: hvis jeg nogensinde blev voldtaget, så skal jeg lige love dig for, at så stikker jeg ham ned med en kniv. I dag får jeg det altid lidt dårligt, når piger sidder og snakker om, hvad de ville gøre. De ved ikke, hvad de snakker om.

7 stivne af skræk. Det er en kropslig reaktion, som man ikke selv har kontrol over, og da har man slet ikke mulighed for at sige fra. Der er også dem, der har været så berusede, at de ikke kunne sige nej. Uanset hvor meget modstand man gør, er et seksuelt overgreb en meget alvorlig hændelse. Reaktionerne efter overgrebet kan være lige slemme, uanset hvilken type af overgreb man er blevet udsat for, og hvor meget eller lidt modstand man gjorde i situationen. Lægeundersøgelse Den akutte undersøgelse og sporsikring Hvis du henvender dig i CfV inden for 3 døgn efter overgrebet, bliver du tilbudt en lægeundersøgelse. Lægen kigger på, om du har fået nogle fysiske skader, og om der er noget, der kræver behandling. Lægen laver også en retsmedicinsk undersøgelse og sporsikring. Ved undersøgelsen beskriver lægen, hvilke mærker og skader, der er efter overgrebet. Hun eller han prøver også at finde blod, spyt, sæd, hår og andet, der kan indeholde gerningsmandens DNA. Dit tøj bliver lagt i specielle poser, så man efterfølgende vil kunne undersøge det. De spor, man finder, vil i en eventuel politiefterforskning og retssag kunne bruges til at afsløre gerningsmanden. Lægen tester også for nogle forskellige kønssygdomme og graviditet, hvis det er relevant. Det kan du læse mere om på næste side. Hvis du henvender dig i centret senere end 3 døgn efter overgrebet, vil der normalt ikke være brug for en lægeundersøgelse og sporsikring, da de fleste spor vil være forsvundet fra din krop og dit tøj. I stedet vil du i løbet af få dage blive tilbudt en snak med en af CfV s psykologer. Hvad sker der med tøjet og prøverne? Hvis du har meldt overgrebet til politiet, bliver dit tøj og prøverne gemt. Det er ikke alle prøver, der bliver analyseret. Det er politiet, der udvælger, hvilke der skal analyseres i lige præcis din sag. 7

8 Hvis du ikke har meldt overgrebet til politiet, og der er taget prøver og lavet sporsikring på CfV, gemmer vi disse prøver og dokumentation af undersøgelsen i tre måneder. Det giver dig lidt tid til at tænke over, om du vil melde overgrebet til politiet eller ej. Hvis du vælger ikke at anmelde overgrebet, bliver prøverne destrueret efter de tre måneder. Husk at hente dit tøj Husk at hente dit tøj inden tre måneder, hvis du gerne vil have det igen. Ring til centret på tlf og aftal et tidspunkt for afhentning. Test for kønssygdomme og graviditet Ved et seksuelt overgreb er der en lille risiko for, at man bliver smittet med en kønssygdom. Piger og kvinder risikerer også at blive gravide. Selv om du blev testet for kønssygdomme og eventuelt også for graviditet efter overgrebet, skal du testes igen, når der er gået nogen tid. Grunden til dette er, at det tager tid, før man kan se på prøven, om du er blevet smittet eller ej. De prøver du fik taget lige efter overgrebet viser derfor kun, om du var smittet i forvejen. I tabellen nedenfor kan du se, hvornår du skal testes igen. Hvornår skal du testes? (tid efter overgrebet) Hvor kan du blive testet? Klamydia 2 uger Hjemmetest fra CfV eller testes ved egen læge eller gynækologisk ambulatorium Hepatitis (leverbetændelse) 6 måneder Egen læge eller Venereaklinikken* HIV 3 måneder Egen læge eller Venereaklinikken* Graviditet 3 uger Hjemmetest eller egen læge * På Venereaklinikken kan du blive testet for kønssygdomme anonymt. Adressen er Aarhus Universitetshospital, PP Ørumsgade 11, bygn. 12. Tlf

9 Symptomer på kønssygdomme Nogle kønssygdomme giver ingen symptomer. Du kan derfor være blevet smittet, uden at du kan mærke det. Det er derfor vigtigt, at du bliver testet, uanset om du har symptomer eller ej. Andre kønssygdomme giver symptomer. Kontakt derfor din egen læge, hvis du får et af følgende symptomer: Øget udflåd Smerter ved vandladning Rødme eller kløe i skridtregionen Smerter i underlivet Vær opmærksom på at du kan føle ubehag forneden som følge af selve overgrebet, fordi der kan være små slimhindebristninger. Disse heler sædvanligvis hurtigt op. Hvis ubehaget eller smerten bliver ved eller bliver værre, så kontakt din egen læge. Mere om kønssygdomme På Center for Voldtægtsofre tester vi normalt for Klamydia, HIV og Hepatitis. Der er også mange andre kønssygdomme. Hvis du vil vide mere om hvilke sygdomme der er, om de forskellige symptomer, og om hvordan du bliver testet, er du velkommen til at ringe til CfV på tlf Du kan også læse mere på Risiko for graviditet Hvis der er risiko for, at du er blevet gravid, bør du undersøges herfor et par uger efter overgrebet. Man kan enten købe en test (f.eks. på apoteket), som man selv kan tage derhjemme, eller gå til sin læge. Tag testen tre uger efter overgrebet og gør det, selv om du har fået din menstruation. Måske har du taget fortrydelsespiller. Fortrydelsespiller mindsker risikoen for, at man bliver gravid, men de er ikke helt sikre. Tag derfor alligevel en graviditetstest 3 uger efter overgrebet. Senere lægeundersøgelse Seksuelle overgreb giver meget sjældent alvorlige fysiske skader. Men hvis der er noget, der gør ondt, eller hvis du er urolig for, om alt er, som det skal være, kan det være en god idé at få det tjekket. Du kan enten gå til egen læge eller til en gynækolog. CfV s psykologer og sygeplejersker kan henvise dig til gynækologisk ambulatorium, hvor de er vant til at undersøge piger og kvinder, der har været udsat for overgreb. 9

10 Underretningspligt over for unge Center for Voldtægtsofre har skærpet underretningspligt over for personer under 18 år. Det betyder, at vi skal underrette kommunen om alle unge under 18 år, der henvender sig i centret. Kommunen bliver underrettet for at sikre, at alle unge får den hjælp, de har brug for. Underretningspligten er beskrevet i Lov om Social Når kommunen har modtaget underretningen, vil Service 153. de normalt holde et møde med den unge og hendes/ hans forældre, hvor man drøfter, om der er behov for mere hjælp og støtte. Dette er for at sikre, at ingen børn eller unge er alene uden et tilbud om støtte efter et overgreb. Hvis du er i tvivl om, hvad en underretning vil betyde i din sag, er du meget velkommen at kontakte vores socialrådgiver på telefon Du kan være anonym, når du ringer. Forældre og unge vil altid kunne få tilsendt en kopi af underretningen fra Center for Voldtægtsofre. Politianmeldelse og efterforskning Hvis du anmelder overgrebet, begynder politiet med at afhøre dig og spørge, hvad der er sket, og om du ved, hvem gerningsmanden er. Det er muligt, at politiet ønsker at afhøre dig flere gange. Det er en god idé at have din bistandsadvokat (se næste side) med til afhøringerne. Det kan give dig tryghed, og desuden kan bistandsadvokaten hjælpe med at huske det, som politiet fortæller dig. Politiet vil indsamle information/beviser i sagen. For eksempel vil de afhøre vidner og undersøge gerningssted. Hvis politiet finder frem til en person, som de mistænker har begået et seksuelt overgreb i straffelovens forstand, rejser de sigtelse. Den sigtede bliver afhørt, og hans/hendes forklaring er også en del af efterforskningen. 10

11 Når politiet er færdig med efterforskningen, er det anklagemyndigheden (politiets jurister), der skal afgøre, om sagen skal for en domstol. Hvis anklagemyndigheden mener, at der ikke er beviser nok til, at den sigtede vil blive dømt, må de ikke føre sagen for en domstol. Der er mange sager, der ikke kommer for retten, fordi der mangler beviser. Man siger, at sagen bliver henlagt på bevisets stilling. Hvis en sag bliver henlagt betyder det ikke, at politiet tror, at der ikke er sket et overgreb. Det betyder bare, at man ikke kan bevise, hvad der er sket, hvordan det er sket og ikke mindst gerningsmandens forsæt - dvs. at han har gjort det med vilje. Objektivt politi Politiet har til opgave at være objektive, når de prøver at opklare forbrydelser. Det betyder, at de ikke kun skal finde de skyldige til forbrydelser, men også skal sørge for, at uskyldige ikke bliver dømt. Når politiet afhører voldtægtsramte, går spørgsmålene derfor nogen gange ubehageligt tæt på. Politiet stiller mange spørgsmål og kan også spørge flere gange om det samme. Nogle voldtægtsramte oplever det som, at politiet ikke tror på det, de fortæller. Men det er ikke derfor, politiet stiller de ubehagelige spørgsmål. De gør det, fordi de har pligt til det. Kontaktperson hos politiet Når du har anmeldt overgrebet, får du en kontaktperson hos politiet. Du kan altid ringe til din kontaktperson, hvis du har spørgsmål eller bare vil vide, hvordan det går med sagen. Bistandsadvokat Du har ret til gratis bistand fra en advokat fra første afhøring ved politiet. Din advokat kaldes bistandsadvokat, og har til opgave at hjælpe dig og give dig råd og vejledning under hele sagen. Bistandsadvokaten hjælper dig både i løbet af politiets efterforskning og ved en eventuel retssag. Bistandsadvokaten kan hjælpe dig ved at: være med til politiets afhøringer forklare, hvad der sker i sagen og vejlede dig rådgive dig, hvis du er bange for, at gerningsmanden skal opsøge dig igen eller hvis gerningsmanden chikanerer dig hjælpe dig med at få erstatning og give råd, hvis du har økonomiske problemer på grund af sagen 11

12 forberede dig på en eventuel retssag og tage med dig i retten hjælpe dig med vidneforklaring, hvis du skal afgive en sådan i retten Hvis du ikke har fået en bistandsadvokat, så kontakt din kontaktperson ved politiet. Du har måske et ønske om at få en bestemt advokat som bistandsadvokat. Fortæl det i givet fald til politiet, så vil de prøve at sørge for, at du får vedkommende. Hvis du ikke kender en bestemt advokat, så bed om at få en af de advokater, som normalt arbejder med sager som denne. Hvis sagen kommer for retten Kommer din sag for retten, vil du sandsynligvis blive indkaldt som vidne. Det kan være en ubehagelig oplevelse for dig, men der er nogle muligheder, der kan gøre det lidt lettere for dig at afgive forklaring i retten: at dørene lukkes (ingen andre end de få, der har med sagen at gøre, må være til stede, mens du afgiver forklaring) at der nedlægges forbud mod, at pressen gengiver din forklaring at gerningsmanden føres ud af retssalen, mens du afgiver forklaring Tal med din bistandsadvokat om disse muligheder. Hun/han vil viderebringe dine ønsker til dommeren, som beslutter, om det kan lade sig gøre. Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Nogle vælger ikke at anmelde overgrebet til politiet. Det kan der være mange grunde til. På CfV får du samme hjælp, uanset om du har meldt det eller ej. Det er dig der afgør, om du vil anmelde overgrebet eller ej. Hvis du er i tvivl, kan du snakke med en af centrets psykologer eller sygeplejersker om det. De kan også hjælpe dig med at kontakte politiet, hvis du vil anmelde sagen, eller hvis du har nogle spørgsmål til dem. Hvis du er blevet undersøgt i CfV inden for få døgn efter overgrebet, bliver sporene fra undersøgelsen gemt i tre måneder, så du har tid til at overveje, om du vil melde det eller ej. Hvis du inden for de tre måneder beslutter dig for at anmelde overgrebet, skal du henvende dig til politiet. Da du er blevet lægeundersøgt, og sporsikringen er lavet lige efter overgrebet, vil politiet kunne bruge beviserne, selv om der er gået noget tid. Du kan henvende dig til politiet på alle tidspunkter af døgnet. Men for at du er sikker på at komme til at tale med politifolk, der er vant til at have med 12

13 disse sager at gøre, er det bedst, at du henvender dig på en hverdag mellem kl. 8 og 15. Mulige psykiske reaktioner Et seksuelt overgreb er en alvorlig krænkelse mod krop og sjæl, og det er helt naturligt at reagere på denne krænkelse. Der er dog stor forskel på, hvordan, hvornår, hvor meget, og hvor længe man reagerer. Der er ingen reaktioner, der er mere rigtige eller mere forkerte end andre, og uanset hvordan du reagerer, er du ikke alene om at reagere, som du gør. Nedenfor bliver nogle almindelige reaktioner beskrevet. Nogle af dem genkender du måske, mens andre vil være fremmede for dig. Uvirkelighedsfølelse Det er ikke ualmindeligt at det, der er sket, føles uvirkeligt. Det kan føles, som om overgrebet ikke har noget med én selv at gøre, selv om man inderst inde godt ved, at det har det. Ændret tidsfornemmelse Tidsfornemmelsen kan ændre sig, og tiden kan føles uendelig lang, eller som om den er gået i stå. Humørsvingninger Humøret kan være svingende: Det ene øjeblik er man ulykkelig og grædende, det næste griner og pjatter man. Nogle oplever også, at de slet ikke kan græde i lang tid efter. Kaos Du kan føle, at der er kaos inden i og have vanskeligt ved at overskue, hvad du skal gøre. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvem jeg turde snakke med om det, der var sket. Alt var kaos. Jeg havde allermest lyst til at krybe i seng og trække dynen op over hovedet og blive der. Genoplevelser Mange oplever, at hændelsen genopleves igen og igen som en film eller som billeder, der dukker op på en indre skærm. Filmen/billederne kan komme tilsyneladende uprovokeret og uden for din kontrol. Genoplevelserne kan være meget smertefulde og kan fremkalde angst. 13

14 Kontroltab Du kan måske føle dig dybt krænket og ydmyget og have en oplevelse af at have mistet kontrollen over dit eget liv, din omverden og dig selv. Vrede Følelser som vrede mod gerningsmanden eller mod skæbnen er ganske naturlige. Det er også muligt, at du føler vrede mod omgivelserne, familien og vennerne, som du måske ikke oplever støtter rigtigt eller tilstrækkeligt. Du kan måske reagere med irritation og vrede på selv ubetydelige ting. Angst Det er heller ikke ualmindeligt at føle sig mere angst. Angsten kan komme til udtryk på flere måder, eksempelvis som angst for et nyt overgreb, Man er flov over, at der er sket sådan noget. Jeg havde ikke lyst til at gå rundt med det der stempel i panden, hvor der bare stod offer. Og jeg har aldrig villet være en svag person. Der er mange, der spørger mig, om ikke jeg er vred på ham (gerningsmanden), men jeg føler slet ingenting. Jeg bliver nærmest irriteret på alle dem, der går og mener noget om, hvad jeg skal føle. angst for at møde gerningsmanden eller for at gå ud, være alene osv. Skam og skyld Skam og skyldfølelse kan også forekomme. Du kan føle dig uren på kroppen på trods af at have taget bad utallige gange. Eller du kan reagere med at være skamfuld eller fuld af selvbebrejdelser. Koncentration og hukommelse Det er muligt, at du vil have svært ved at koncentrere dig og have svært ved at huske. Du kan eksempelvis have svært ved at læse avisen eller se en film i fjernsynet, eller svært ved at koncentrere dig i skolen eller på arbejdet. Og du kan have svært ved at huske, hvad du kort forinden har læst, eller hvad der skal købes ind. Ensom og isoleret Måske ønsker du ikke eller orker ikke at snakke med andre om hændelsen, men vender det hele indad og går alene med alle tankerne og følelserne. Søvnproblemer Du vil måske have svært ved at sove for en periode, og det er heller ikke ualmindeligt at have mareridt, hvor hændelsen eller dele af hændelsen opleves igen og igen. Læs mere om søvnproblemer, på side

15 Kropslige reaktioner og seksualitet Du kan føle uro, og kroppen kan reagere med muskelspændinger med maveog/eller hovedpine til følge. Kvalme, opkastninger eller svimmelhed er heller ikke ualmindeligt. Efter et overgreb kan der opstå problemer i forhold til sex. Du kan f.eks. have svært ved at føle lyst til sex igen, kan få smerter ved samleje, eller måske have svært ved at få orgasme. Depression Der er også nogle, der udvikler kortere eller længerevarende depressive perioder efter et overgreb, og nogle der får selvmordstanker. Det er normalt at reagere De nævnte reaktioner er ganske normale omend meget smertefulde og måske tillige angstprovokerende. På de følgende sider kan du læse om, hvordan du kan få hjælp til at håndtere dine reaktioner og om, hvordan du kan hjælpe dig selv. Snak med en psykolog Det kan være svært helt at få det godt igen, hvis man ikke bearbejder den traumatiske oplevelse, et overgreb oftest er. Støtte og omsorg fra familie og venner er vigtigt, men mange har også brug for hjælp f.eks. af en psykolog. Psykologbehandlingen har gjort en kæmpe forskel. Jeg er et helt andet menneske, eller det er jeg faktisk ikke. Jeg er det menneske, som jeg var før det skete. Hvis du har været til lægeundersøgelse i CfV, er du blevet spurgt, om du ønsker at blive ringet op af en af centrets psykologer. Hvis du tager imod tilbuddet, vil en psykolog kontakte dig inden for nogle dage. Hvis du ikke ønsker at tale med en psykolog her og nu, kan du altid ringe til os senere, hvis du får behov for det. Har du ikke været til undersøgelse i CfV, er psykologen måske den første du snakker med, når du kontakter centret. Centrets psykologer er vant til at tale med mennesker, der har været udsat for overgreb, og de ved, hvordan man kan reagere efterfølgende. Husk at du altid er velkommen til at kontakte CfV og vores psykologer også hvis der er gået lang tid siden overgrebet. 15

16 Sexologisk rådgivning Et seksuelt overgreb kan være med til at ødelægge glæden ved sex. Men et overgreb betyder ikke, at glæden ikke kan komme tilbage. CfV tilbyder sexologisk rådgivning både til par og individuelt, hvis du oplever seksuelle problemer. Socialrådgivning CfV tilbyder også socialrådgivning. Socialrådgiveren kan hjælpe dig, hvis der er praktiske eller sociale problemer, der fylder i dit liv. Der kan være behov for en ny bolig, for en sygemelding, hjælp med at finde en praktikplads, med at få udskudt en eksamen eller med mange andre ting. Socialrådgiveren kan også hjælpe med at vejlede og rådgive dig i din kontakt med kommunen eller med andre instanser. Hvordan kommer du videre? Vi er som tidligere nævnt forskellige som mennesker og har forskellige måder at klare vanskelige eller smertefulde oplevelser på. Ligeledes har vi forskellige behov for hjælp og støtte. Det som hjælper én person, hjælper ikke nødvendigvis en anden. Nedenfor kan du læse om nogle ting, der måske kan gøre det nemmere for dig: At tage imod hjælp Tag imod al den hjælp og støtte fra omgivelserne, som du har brug for. Hvis ikke de nærmeste selv tilbyder hjælpen, kan du fortælle dem, hvordan de bedst kan hjælpe dig. De fleste mennesker vil utroligt gerne hjælpe, men mange er usikre på, hvad de kan gøre. At være sammen med andre Selv om det måske kan føles uoverkommeligt, er det for de fleste rigtig godt at blive ved med at besøge og få besøg af familie og venner. Aner ikke hvor jeg havde været i dag, hvis ikke jeg havde fået hjælp. I hvert fald ikke sund og rask og i gang med en uddannelse. At dele det med andre Det kan være rigtig svært at fortælle selv sine nærmeste om, at man har været udsat for et overgreb. Men for mange er det en utrolig lettelse at få det sagt. Prøv i første omgang at fortælle det til dine nærmeste, som 16

17 du er tryg ved. Når du deler din situation med din familie eller dine venner, giver du dem desuden mulighed for at hjælpe dig. At genoptage de daglige rutiner Forsøg så vidt muligt at genoptage dine daglige gøremål og dit arbejde så snart, du har kræfter til det. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, ligesom de kan distrahere dig fra det mylder af tanker, der kan være efter et overgreb. Husk at det er helt normalt, hvis du har svært ved at samle tankerne og koncentrere dig, ligesom du muligvis også vil være mere træt. Der kan være mulighed for, at du kan genoptage dit arbejde på deltid og med en delvis sygemelding. Tal med din læge om dette. At udtrykke dine tanker og følelser Nogen har glæde af at skrive om hændelsesforløbet ved overgrebet og om deres tanker og følelser som en slags dagbog. Andre kan bedre tegne eller male hændelsen eller måske skrive digte. Atter andre vil hellere læse faglitteratur eller romaner, der handler om emnet. Det er ikke muligt at glemme det Mange ville ønske, at de kunne glemme, hvad der er sket. Men det kan man desværre ikke, og de fleste oplever, at de faktisk kun får det dårligere af at fornægte det, der er sket. Husk at det er normalt at reagere Reaktionerne efter et overgreb kan være kraftige og skræmmende, og mange oplever både kropslige og psykiske reaktioner. Men selv om det føles voldsomt, så prøv at huske, at det er normalt, at reagere efter overgrebet, og det er hverken farligt eller sygeligt. Har du fået seksuelle problemer få det talt igennem Ved problemer i forhold til sex kan det være vigtigt at få talt om det. Hvis du har en fast partner, så snak med ham/hende, så han/hun ved, hvordan du har det. Det kan også være en hjælp, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske i det seksuelle samvær og i hvilket tempo. CfV tilbyder sexologisk rådgivning. Kontakt os på tlf eller hvis du har langvarige problemer. På finder du gode råd, der er henvendt til kærester og ægtefæller. 17

18 Søg professionel hjælp, hvis du har behov for det Hvis du ikke allerede er i gang med et samtaleforløb hos CfV s psykologer, så kontakt dem også hvis der er gået lang tid siden overgrebet. Enten kan psykologen tilbyde dig hjælp på centret, og ellers hjælper hun dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp. Ring til psykologerne på tlf eller skriv til os på Du kan også snakke med din læge eller ringe til en af de organisationer, der arbejder frivilligt med at tilbyde hjælp efter overgreb. Se kontaktoplysninger på Hjælp til at sove Efter et overgreb er der mange, der har problemer med søvnen. Nogle har svært ved at falde i søvn, fordi de tænker på overgrebet. Andre har mange mareridt om det, de har oplevet. Der er også dem, der sover meget let eller vågner mange gange i løbet af natten. Hvis du har svært ved at sove, er der forskellige ting, der måske kan hjælpe dig: Prøv at acceptere, at du lige nu sover anderledes, end du plejer. Kroppen kan godt overleve en periode uden så meget søvn. Tag en lur midt på dagen, hvis du har mulighed for det. Men sov ikke mere end en halv time og ikke for sent på eftermiddagen så påvirker du nemlig din nattesøvn. Skab hyggelige og afslappende rutiner omkring sengetid. Tag for eksempel et fodbad eller hør noget musik, du er glad for. Regelmæssighed gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt og stå op på nogenlunde samme tidspunkt (også i weekenden). For nogle hjælper det at skrive tanker og ting ned, man skal huske, et stykke tid før man går i seng. Du kan prøve at læse eller se fjernsyn. Undgå alkohol, te, kaffe og cola om aftenen. Gå ikke sulten i seng, men spis heller ikke alt for meget lige før sengetid. Nogle kan ikke sove, hvis de spiser slik eller andet med meget sukker. Dyrk motion eller gå lange ture. Men sørg for at være færdig senest 2 timer, før du skal i seng, da kroppen skal have tid til at falde til ro igen. At soveværelset er stille og ikke alt for varmt. Lær dig selv forskellige afslapningsmetoder og lån forskellige afspændingsbånd på biblioteket eller download fra nettet. 18

19 Hvis du ikke har kunnet sove i lang tid, kan du også tale med din læge om muligheden for at få sovemedicin i en kortere periode. Selv efter det, der er sket med mig, så har jeg et godt liv, så mon ikke det hele er ok? Nogen gange kan jeg tænke, at det her er et lorteliv, og det er en lorteverden, men nu er det heldigvis sådan, at de gode dage er flere, hvor jeg ser det fantastiske og har lyst til Du får det godt igen Selv om det kan være svært at forestille sig, når man står midt i alle de svære følelser og reaktioner, der kan følge i kølvandet på at komme ud i verden igen. et overgreb, kan man godt få sit liv tilbage. Du vil formentlig aldrig glemme overgrebet, men hvis du gør, hvad du kan for at hjælpe dig selv og ikke mindst søger professionel hjælp, hvis du har brug for det, kan du lære at leve med overgrebet, der gradvist vil fylde mindre og mindre. Råd til din familie og dine venner Når et nærtstående familiemedlem eller en god ven/veninde udsættes for et seksuelt overgreb, kan det være svært at vide, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter. Man kan være usikker på, hvor meget og hvordan man skal spørge ind til hændelsen. Ligesom man kan være usikker på, hvad man skal gøre, hvis den ramte græder, bliver vred eller måske slet ikke reagerer. I det følgende har vi nogle forslag til, hvordan du som pårørende kan hjælpe en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være vigtigt at huske på, at hver enkelt menneske reagerer forskelligt i belastede situationer, og at alle har forskellige behov for hjælp og støtte. Det kan hjælpe den ramte: At du siger til, hvis du er usikker Fortæl den ramte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter. Men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. At du er til stede Tilbyd at være omkring den ramte de første dage og nætter efter overgrebet, hvis du har mulighed for det, eller find andre, der kan. Hvis den ramte vil anmelde overgrebet til politiet, så spørg, om du selv eller en anden skal tage med ligledes til lægen, hvis der skal laves en lægeundersøgelse. 19

20 At du lytter og spørger ind til hændelsen og er støttende Mange ramte har brug for at fortælle om hændelsen igen og igen. Hun/han kan have mange forvirrede og også modstridende følelser, som der er brug for at få luft for. Og det kan være en lettelse at få lov at græde. At du respekterer den ramtes grænser Det er vigtigt at respekter den ramtes grænser, da hun/han netop har været i en situation, hvor hun/han har fået sine grænser overskredet. Respekter derfor, hvis den ramte ikke ønsker at tale om overgrebet. Og respekter den ramtes beslutninger f.eks. i forhold til hvorvidt overgrebet skal meldes til politiet eller ej. At du ikke udtrykker tvivl Nogen gange føler man som pårørende tvivl omkring, hvad der skete, men udtryk ikke din tvivl over for den ramte. Stil heller ikke spørgsmål ved personens adfærd før eller under overgrebet. Det er vigtigt for den ramte at blive troet på. At du er tålmodig Det tager tid at komme over en så alvorlig hændelse. At du tilbyder praktisk hjælp Det kan være helt uoverskueligt for den ramte at udføre selv almindelige gøremål. At du hjælper med at lave struktur Den ramte kan være kaotisk og usikker på, hvad hun eller han skal stille op med sig selv og sin situation. Det kan være en hjælp at bidrage med at lave en struktur over det, der skal gøres i dagligdagen, og over det, der kan vente til senere. Pårørende kan selv være i krise I perioden efter overgrebet oplever nogle pårørende næsten lige så voldsomme og smertefulde eftervirkninger, som hvis de slve havde været udsat for overgrebet. Vær til rådighed i det omfang, du selv har kræfter Det er fuldt forståeligt, at du som pårørende reagerer på overgrebet, og du må gerne give plads til dine egne følelser og reaktioner, men vær opmærksom på ikke at gøre det på en måde, der er for voldsom for den ramte., så 20

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf. m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus

Læs mere

Center for Voldtægtsofre

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Information til pårørende til voldtægtsofre

Information til pårørende til voldtægtsofre Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Generelle informationer efter et seksuelt overgreb

Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Rigshospitalet Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person hvad man

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Akut psykisk førstehjælp

Akut psykisk førstehjælp Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Vicestatsadvokat Michael Møller Hansen Statsadvokaten for Nord- og Østjylland og Kriminalassistent Gitte Christensen Østjyllands Politi Det tværfaglige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere