Beretning fremlagt af formand Ole Frederiksen på generalforsamlingen i Nordre Birks Vognmandsforening onsdag 20. marts 2013 på Skævinge Kro

Transkript

1 1 Beretning fremlagt af formand Ole Frederiksen på generalforsamlingen i Nordre Birks Vognmandsforening onsdag 20. marts 2013 på Skævinge Kro Mine damer og herrer. På bestyrelsens vegne vil jeg byde velkommen til den ordinære generalforsamling i Nordre Birks Vognmandsforening. En særlig velkomst kan skal lyde til vore gæster. Kjøbenhavns Vognmandslaug er repræsenteret ved oldermand Jørgen K. Jensen, viceoldermand Henrik Tofteng og direktør Niels Erik Nielsen. DTL Region Øst er repræsenteret ved kontorleder Chr. B. Hansen, konsulent Jesper Ilsø og sekretær Vivian Bigum, som en del af jer allerede har stiftet bekendtskab med. Vi skal også byde velkommen til advokat André Rouvillian, til vore seniormedlemmer og de tre fremmødte æresmedlemmer: Ove M. Pedersen, Verner Hansen og Svend Aage Rasmussen. Endelig har vi fornøjelsen af at byde velkommen til DTLs underdirektør Ove Holm, som om nogen kender til det politiske spil. Han er med til at dæmpe politikerne afgiftslyst. Seneste eksempel er skrotningen af kørselsafgiften. Den vil jeg vende tilbage til. Vi har fået Ove til at give et overblik i, hvad DTL aktuelt kæmper for på vores vegne. Der er nok at tage fat på. Vi glæder os til dit indlæg. Siden forrige generalforsamling er Bjarne Hansen og Lars Juul Albrechtsen afgået ved døden. Jeg vil bede alle om at rejse sig. Æret være hans minde. Endnu en gang velkommen til generalforsamlingen. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen har endnu en gang anmodet André Rouvillian om at påtage sig hvervet. Er der andre forslag? Det lader ikke til at være tilfældet. Dermed overlader jeg ordet til dirigenten. For et år siden indeholdt bestyrelsens beretning et punkt om et begyndende forår for transportbranchen. Der var nogle få spæde tegn på optimisme, men ikke noget, der rigtigt battede.

2 2 Men nu er der ifølge regeringen håb forude. I en stort anlagt vækstpakke vil regeringen lette skatten for virksomhederne og øge de offentlige investeringer. Målet er, at der frem til 2020 skal skabes private jobs. Stort set det samme antal, som krisen har taget. Selv om der er langt til 2020, kan vi kun håbe på, at der igen kommer vækst i samfundet, og at det får en positiv afsmitning på transportbranchen. Mange vognmænd trænger i den grad til at få noget at skrive i ordrebøgerne. Der er brug for et mere håndfast opsving. Ingen kan leve af de optimistiske forventninger, som vi har hørt så meget om. Regeringens vækstplan kan måske sætte lidt i gang, men i den sidste ende er opsvinget afhængig af den internationale økonomi, og den er hverken Helle Thorning eller andre optimistiske regeringsmedlemmer herre over. Inden regeringen kom med sin vækstplan, havde den droppet kørselsafgiften for lastbiler. Den officielle forklaring var, at administrationsomkostninger ved at indkræve 2,7 mia. kr. om året i afgifter var for store med den nuværende teknologi. Den nuværende og den forrige regeringen har ellers haft tid nok til at finde en brugbar opkrævningsmodel. Utroligt at der er brugt så lang tid på noget, der alligevel ikke kan bruges. Var det salige Glistrup, som talte om de enorme omkostninger ved papirnusseri? Ja, jeg spørger bare. Ingen skal bilde mig ind, at regeringen har droppet kørselsafgiften alene på grund af en dyr administration af ordningen. Vi blev reddet af regeringens løfte om, at erhvervslivet ikke skal pålægges nye skatter og afgifter. Man skal dog ikke undervurdere det kraftige pres, som regeringen blev udsat for af de store og indflydelsesrige erhvervsorganisationer. Med DTL i spidsen blev der bombarderet bredt med gode og fornuftige argumenter mod afgiften. Og det virkede. Virksomhederne fandt pludselig ud af, at de også ville blive økonomisk ramt af en kørselsafgift. De nordvestjyske jyske borgmestre blev bange for, at virksomhederne ville flytte fra landsdelen. Bykongerne frygtede for, at afgiften ville koste job og dermed stemmer ved kommunalvalget til efteråret. Modstanden mod kørselsafgiften voksede og voksede, og den har afgjort været en medvirkende årsag til at skrotte afgiften. -- Det lyder flot, at regeringen ikke vil pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter, men det vil være naivt at tro på, at vi vognmænd bliver fredet i en længere periode. Der kommer ikke rust på de afgiftshåndtag, som staten drejer på, når

3 3 transportbranchen udpeges som bidrager til samfundsøkonomien. Det kan jeg godt garantere. Danske vognmænd kan i forvejen smykke sig med titlen som verdensmestre i afgifter, og den titel får vi med garanti lov til at beholde lang tid endnu. SF rumler allerede med tanker om at genoplive kørselsafgiften, når der kommer styr på opkrævningsmetoden. Så sendt som i mandags meddelte skatteminister Holger K. Nielsen, at regeringen igen vil overveje at indføre afgiften, hvis det bliver muligt uden væsentlige administrative kontrolomkostninger. Nu ved vi, hvad vi kan vente os Danske vognmænd er ikke alene udsat for danske politikeres afgiftsmæssige iderigdom. De skal også finde sig i nogle af EU's lidt for liberale holdninger. Ikke uden grund har DTL udpeget den meget liberale cabotagekørsel som hovedfjenden for danske vognmænd specielt for de mindre forretninger. De har ikke mange overlevelseschancer, når cabotagen kommer buldrende som et eksprestog og med lave lønninger og priser tromler hen over det danske aftalesystem. Mange danske vognmænd har det svært ved at bevare troen på en økonomisk fornuftig fremtid. Tidligere var cabotage udtryk for international kørsel med ture til og fra Danmark. Nu er udenlandske chauffører også ved at overtage de lokale kørselsopgaver, som traditionelt er forbeholdt danske vognmænd. Det var vel ikke længe, før udlændingene begynder at køre med både grus og asfalt. De kører allerede med stykgods og pakker. Ja, de kører snart med det hele. Hvis der ikke bliver trådt på cabotage-bremsen risikerer vi, at det danske transporterhverv i endnu højere grad bliver ramt af rene discountpriser. Vi ved fra supermarkederne, at de dyre kvalitetsvarer er udsat for vigende efterspørgsel. Discountbølgen har fået fat i stort set alle forbrugere. Også dem fra vognmandsfamilier. (Pause) Der er i høj grad grund til at frygte for den danske lønmodel. Men det er altså svært at kæmpe med lønninger, der ligger så langt under de danske. Hvis den nuværende udvikling fortsætter i samme hast, ender danske vognmænd og danske chauffører snart på et museum som udstillede genstande fra en ikke så fjern fortid. Medlemmerne i Nordre Birk kæmper ikke alene med cabotage og kørselpriser, som ingen lovlydig dansk vognmand kan leve af. De kæmper også med fremkommelighed på vejene, og det en kamp, som de på forhånd er dømt til at tabe. Vi har alle prøvet at sidde i kø på Danmarks værste stykke motorvej Helsingørmotorvejen. Specielt stykket fra Kokkedal i nord til Gl. Holte i syd er en prøvelse. I morgentimerne

4 4 foregår alt i sneglefart. Det tror da pokker, når den nogle steder kun tosporede motorvej skal lægge asfalt til bilister i døgnet. Strækningerne Værløse-Bagsværd på Hillerødmotorvejen og det sidste stykke på Lyngbyvejen ind mod København hører også til den kulsorte kategori. Der findes med garanti også andre vejstrækninger, som er besværlige at forcere i den travle myldretid. Men dem, jeg lige har nævnt, er officielt de værste. Nu vil jeg ikke påstå, at alle trafikinvesteringerne er gået til Jylland, men trafikken er altså også ret hektisk i København og nærmeste omegn. Nogle kalder den storslem. Herovre koster trængselsproblemer milliarder af kroner. Det er typisk flaskehalsene i myldretiden, der skaber problemer. Inden for den sidste halve snes år er antallet af spildte timer bag rattet vikset dobbelt så hurtigt som trafikken. Tidstabene går ud over produktiviteten i vognmandsbranchen. Jo længere tiden en lastbil anvender til at køre en bestemt rute, jo mindre produktiv bliver den. Og det koster altså på bundlinjen. Vi har dog grund til at være lidt positive. Udbygningen af Helsingørmotorvejen er så småt ved at komme i gang. Det egentlige arbejde begynder efter påske. På strækningen fra Hørsholm S til Gl. Holte skal strækningen udvides fra fire til seks spor i hver retning. De ekstra spor ventes at kunne indvies i Udbygningen af næste etape af Frederikssundsmotorvejen - fra Ballerup og ud til Tværvej ved Smørum er også gået i gang. Ingen tør spå om, hvor længe det varer, før motorvejen når frem til den by, som den har fået navnet efter. Nemlig Frederikssund. Den barske melding fra regeringen er, at der skal være penge i kassen til at igangsætte nye vejprojekter. Det lyder fornuftigt nok. Derfor må vi affinde os med, at udbygningen af vejnettet forgår i mindre bidder. Alligevel kan man ikke undgå at få en mistanke om, at regeringen og transportministeren prioriterer udbygningen af den kollektive trafik meget højt. Foreløbig skal der anvendes 27 mia. kr. for at kunne komme hurtigere med toget til Jylland. Et meget ambitiøst projekt, som helt sikkert vil tømme kontoen til infrastruktur, så der ikke bliver penge til vejinvesteringer. Den trafikale fremkommelighed handler ikke alene om motorveje og andre færdselsåre på landjorden. En lang række broer er med til at binde Danmark sammen. Både små og store broer er en forudsætning for, at der kan transporteres mellem landsdelene uden de store problemer. I Nordre Birk er vi principielt imod, at det i Danmark skal koste at køre på vej, gennem en tunnel eller over en bro. Transporterhvervet betaler i forvejen tilstrækkeligt med afgifter. Desværre er politikerne blevet temmelig glade for begrebet brugerbetaling.

5 5 Spørgsmålet om brugerbetalingens velsignelser debatteres intenst i Frederikssund, hvor den 75 år gamle og stærkt trafikerede Kronprins Frederik Bro formentligt skal suppleres med en højbro over Roskilde Fjord. Foreløbig ser det ud til, at den gamle bro friholdes for brugerbetaling, men at det kommer til at koste, hvis man skal over den nye broforbindelse. Det er de barske realiteter. Endnu er der ikke sat noget årstal på, hvornår der kommer gang i brobyggeriet. Den trængselskommission, som regeringen nedsatte efter det politiske nederlag med den københavnske betalingsring, er nu kommet med et idekatalog fyldt med gode ideer til at gøre noget ved trængselsproblemerne. Et af de mere fornuftige og oven i købet billige forslag er at satse på at gøre den grønne bølge i trafikken mere effektiv. Ikke alle steder er de grønne lys afpasset efter hinanden. I perioder virker den grønne bølge slet ikke og det koster dyrt i tom gangskørsel. Det skaber også en masse irritation. Vi ved jo, at bilisters tålmodighedstærskel er meget lav, når de er fanget i en kø, som forhindrer dem i at komme frem til tiden. Københavns Kommune har erkendt problemet og vil give lyssignalerne en tiltrængt renovering. Først på listen står H. C. Andersens Boulevard, hvor de teknologisk forældede trafiksignaler udstyres med moderne styreapparater i påsken. Så vidt jeg er orienteret, er det forholdsvist billigt at etablere en grøn bølge, der kan spare trafikanterne for enorme summer. De nødvendige penge bør kunne findes i det enorme statslige transportbudget. Det er småpenge i forhold til prestigeprojektet Hurtigere tog til Jylland. Derimod er vi i Nordre Birk knapt så begejstret for Vejdirektoratets forslag om at lade trafikanter benytte nødsporet på de mest belastede motorveje som en ekstra kørebane i myldretiden. Selv med variable tavler, der giver bilisterne besked, når nødsporet åbnes for bilister, kan det ikke undgås, at der vil opstå en række farlige situationer. Når først nødsporet er fyldt med travle bilister, bliver det i praksis umuligt at komme frem for udrykningskøretøjer. Der er heller ikke plads i nødsporet til havarerede biler. Det er bestemt ikke uproblematisk at anvende nødsporet for at komme hurtigere frem. På en mørk og snefyldt vinterdag kan der ske ganske alvorlige ulykker. Bedre fremkommelighed kan sige sig at blive dyrt på kontoen for trafikofre. Nu er der endelig udsigt til, at der kommer gang i byggeriet af den meget debatterede københavnske havnetunnel. Et flertal i den københavnske borgerrepræsentation sagde i

6 6 slutningen af november ja til transportministerens model til en havnetunnel under det indre København. Dermed er en gammel vognmandsdrøm gået i opfyldelse. Som I formentligt ved, var det Nordre Birks daværende formand, som i 1970érne kom med den fremragende ide om at bygge en havnetunnel for at få unødig trafik væk fra centrum. Altså for mere end 40 år siden. Hvis politikerne havde hørt efter den gang, havde vi ikke haft de nuværende trængselsproblemer. Der skulle gå yderligere 25 år, før en havnetunnel blev fundet egnet som debatemne på rådhuset. Det er jo heller ikke politikerne, som i en lastbil skal forcere alle mulige trafikale forhindringer for at udføre et nødvendigt transportarbejde. Aktuelt er opgaven at finde de 27 mia. kr., som er den foreløbige byggepris for den 12. km. lange havnetunnel. Heldigvis har flere store pensionsselskaber udtrykt positiv vilje til at investere i infrastruktur. Det er planen, at havnetunnelen skal være klar til at modtage de københavnske bilister om syv år. Et næsten fast punkt i bestyrelsens beretning er de såkaldte håndværkerbiler dem under 3,5 ton. De misbruges af plattenslagere og svindlere, der på motorvejene kører med en hastighed, som om de havde stålet bilen. Da de heller ikke skal overholde de normale vognmandsregler, kan de ikke undgå at være en mærkbar konkurrence for de vognmænd, som holder sig på lovgivningens smalle sti. Nu forsøger regeringen at få lidt mere styr på håndværkerbilerne. De skal de med virkning fra årsskiftet være udstyret med firmanavn og CVR-nummer på siden af bilen. Ikke så meget for at hjælpe de traditionelle vognmænd. Mere for at få ramt på sort arbejde. Tilsyneladende preller de nye regler af på indehaverne af varebiler på gule plader. SKAT skønner, at mellem pct. altså op mod varebiler på det punkt bryder loven. Foreløbig er SKAT i en oplysningsfase, men fra april falder hammeren, hvis ejerne ikke har fået påklistret de obligatoriske oplysninger. Nordre Birk har ikke den store fidus til skiltekravet. Et navn eller et CVR-nummer ingen garanti for, at der er betalt moms eller skat. De kan også fortsat køre uden nogen form for regulering. Og så længe de ikke er underlagt samme de skrappe kørselsregler, som gælder for lastbiler, vil de fortsat udgøre en unfair konkurrence. Efter lange overvejelser besluttede bestyrelsen i november at nedlægge foreningens sekretariat på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Bestyrelsen fandt, at tiden ikke var til, at

7 7 en forening af vores størrelse kunne tillade sig den økonomiske flothed at have sit eget sekretariat. Sagt lige ud. Pengene kunne anvendes bedre. I stedet er medlemsrådgivning og medlemsservice flyttet til DTL Region Øst i Rønnede. De ændrede sekretariatsforhold betyder ikke, at medlemmerne skal helt til Rønnede med deres problemer. Der er oprettet et formandskontor på min bopæl i Søborg, hvor I kan komme i direkte kontakt med mig. Selvfølgelig er det ikke rart at nedlægge sekretariatet, som har fungeret fortrinligt siden 1970 erne. Det var heller ikke rart at sige farvel Allan Mandrup, som har fungeret som sekretariatets leder siden 1995, men vi måtte altså se de økonomiske realiteter i øjnene. Allan, der blev ansat af den tidligere formand Ove M. Pedersen, var en loyal og effektiv medarbejder, som på sin egen stilfærdige måde forsøgte at hjælpe eller henvise til relevante problemløsere. Som loyal embedsmand og fynbo kendte han sin plads og forstod diplomatiets kunst. Han undgik at skabe sig fjender, og det er en betydelig egenskab i den næsten altid uenige vognmandsverden. Nu er Allan flyttet til barndomshjemmet på Fyn, hvor han anvender sine kræfter på firmaet DANO-PLAN, der sælger planlægningstavler. Med nedlæggelsen af sekretariatet opnår Nordre Birk en ganske pæn økonomisk gevinst. Vi slipper også for administrationsudgifter, som var betydeligt større end det beløb, vi får ind i kontingent. En del af pengene anvender Nordre Birk til at betale for den service og hjælp, som medlemmerne kan få af DTL Region Øst. Der er også råd til, at seniormedlemmerne bliver kontingentfrie, og at den årlige skovtur bliver gratis. Til orientering holdes skovturen lørdag 1. juni. Nogle medlemmer har brokket sig over, at der er for langt til Rønnede, hvis de skal deltage i faglige arrangementer. Derfor har bestyrelsen besluttet at lægge flere medlemsmøder på Lynge Kro, men det har ikke været nogen succes. Tilmeldingen var så ringe, at vi flere gange var tæt på at aflyse. Også selv om vi lokkede med kroens berømte stegte flæsk og persillesovs. Undskyldningen om, at det er antallet af kilometer, der er afgørende for, om medlemmerne møder op eller bliver væk, giver jeg ikke meget for. Erfaringen fra Nordre Birk viser, at det mere er mangel på interesse for at deltage i foreningens arrangementer. DTLs fyraftensmøder er ellers blevet mere tilgængelige for travle vognmænd. Efter en snak med DTL har vi i Nordre Birk fået ændret starttidspunktet fra kl. 17 til kl Det betyder, at en fortravlet vognmand også får tid til at komme hjem, slappe af, skifte tøj eller hvad han nu har behov for, inden han skal i gang igen.

8 8 Mens vi er vi servicetilbud, vil jeg godt gøre opmærksom på TungVognsSpecialisterne i DTL. Dem kan man henvende sig til i arbejdstiden og ganske gratis få tilbud på, hvordan man får styr på køre- og hviletidsreglerne. I det forgangne år har Nordre Birk deltaget i flere medlemsmøder med DTL og Kjøbenhavns Vognmandslaug. Vi var også aktive i DTLs regionsmøder og i regionsrepræsentantmøderne. Og naturligvis også på generalforsamlingerne i DTL og i DTLs Arbejdsgiverforening, hvor vi fremlagde medlemmernes synspunkter. Inden jeg slutter beretningen om Nordre Birks virke i det forløbne år, vil jeg rette en tak til mine kolleger i bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde. Også en tak til de mange, som i en række udvalg aktivt har arbejdet for, at Nordre Birk hele tiden har været med i forreste linje for at forbedre medlemmernes vilkår. Også en stor tak til Seniorklubben, som har påtaget sig ansvaret for, at vores gamle fane altid er med, når foreningen holder generalforsamling eller ved andre lejligheder, hvor det er naturligt at anvende fanetraditionen. Til sidst kan jeg oplyse, at Nordre Birk trods krisen fastholder et medlemstal på ca. 150 aktive vognmænd. Nogenlunde det samme som sidste år. Hermed vil jeg overlade beretningen til generalforsamlingen.