Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI

Transkript

1 1 Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad Jakob Kjellberg / DSI

2 Den helt sikre: Befolkningens fortid 2

3 Konsekvenserne er betydelige 1. Udviklingen ret sikker prognose Fra : ca flere over Og konsekvenserne? stigende behandlingsbehov (kronikere..) Færre til at betale skat

4 Sund aldring? 4

5 Forbruget stiger med alderen Og forbruget per indbygger stiger over tid 5 Kilde: Velfærdskommissionen, ,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 Besøg hos praktisernde læge pr. indbygger Kilde OECD Health Data Medicinforbrug i faste priser per capita (2000 US$)

6 Sygehusvæsenet Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% 40% Regionernes udgifter til sundhed fraregnet praksissektoren 35% steg med 43 pct. fra 1999 til 2008 (4 pct. årligt) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 40% 30% Fra 2001 til 2008 har der været en stigning på14,1 pct. 25% i antallet af fuldtidsbeskæftigede sundhedsfaglige (1,520% pct. årligt) 15% % 5% 0% 6 Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år.

7 7 Høj vækst i generel aktivitet, giver høj vækst i de kommunale omkostninger.. Medfinansiering stiger med 5 % om året. IKKE et særligt Furesø problem Ambulant vækst påca. 7% for År Jan-nov Total kommunal medfinansiering

8 8 Udviklingen i kommunal medfinansiering - Furesø Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

9 9 Udviklingen i sygehusaktiviteten 15 Gennemsnitlig liggetid per indlæggelse fordelt på aldersgrupper (statistikbanken.dk - uddrag af tabel UD3) Sengedage år år år år år år 85- år

10 10 Udviklingen i sygehusaktiviteten II Figur 2: Antal somatiske udskrivelser fra sygehusene Figur 3: Antal ambulante somatiske besøg år år år I alt Vinge & Kilsmark: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling DSI, juni år år 80+ år I alt

11 11 Hvad driver også udviklingen? Kultur og holdningsændringer i befolkningen: Alt skal behandles! Holdningsskift på sygehusene: Sengeleje er et problem, ikke en løsning Man bliver ikke rask af at ligge i en seng man bliver syg Tab af muskelmasse, infektionsrisiko, patientliggørelse, osv Konvertering fra stationær til ambulant virksomhed Driftsoptimering: Fokus på kapacitetsudnyttelsen Fokus pågennemløbstid: LEAN, accelererede forløb, pakkeforløb, 24h AMA, FAME Fokus påkerneopgaverne. Hurtigt ind hurtigt ud: Medicinske patienter er kun indlagt til behandling plejeopgaverne er lagt ud i primærsektoren. (sygehusafdelingsleder)

12 12 Ændrede patientforløb Fru. Hansens almen tilstand Indlagt elektivt (før) Indlagt (nu) Indlagt (før) Amb. udredning / behandling Indlagt akut (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver (3) Opgaver under forløbet (2) Postopgaver

13 13 Konsekvenser for primær sektoren -særlig kommunerne Flere og tungere opgaver: Der er ingen tvivl om, at det er tungere patienter de [kommunerne] får hjem, end det var for år tilbage. (kirurgisk overlæge) Opgaveglidning: Lørdag morgen ringer de, at en mand skal hjem påweekend og spørger om vi kan varetage hans IV-væske via hans CVK. Siger jeg ja, såsiger jeg ja både for mig selv og for hende i nattevagten, der lige er nyuddannet og som kører i området alene. (hjemmesygeplejerske) Mere akutte arbejdsvilkår: Stigende akutforpligtelse i hele primærsektoren også i AP Der er mindre mulighed for varsling, krav om her og nu.

14 14 Udviklingen er faktisk i fin overensstemmelse med (de kliniske) anbefalingerne fra den medicinske tænketank Udfordringen er ikke at forsøge at vende udviklingen, men at sikre at opgaven løses mest hensigtsmæssigt. En forudsætning for sundhedsvæsenets udviklinger at opgaver kan bevæge sig mellem sektorer og faggrupper. Udfordringen er at det kræver aktiv ledelse: Prioritere ressourcer? Sikre at økonomi, kompetencer og viden følger med opgaverne ud? Skabe intern opgaveglidning mellem faggrupper?

15 15 Den kommunale sundhedssektor har vokset langsomt Regionerne og almen praksis har realt vokset med 20% fra ca. 15% flere medarbejdere. I kommunerne er der ingen reel aktivitetsstatistik Fra 1999 til 2008 steg de kommunale sundhedsudgifter med knap 4 pct. fra 27,8 mia. kr. til 28,9 mia pct. færre sygeplejersker Ca. 9 pct vækst i SOSU hjælper og Ass

16 16 Konsekvens af pres på kommunerne De 10 hyppigste diagnosegrupper for indlagte patienter på 65 år og derover i ÅRIGES INDLÆGGELSER I 2007 I HOVEDKATEGORIER Antal +65 % af I ALT SYGDOMME I KREDSLØBSORGANER % 2 SYMPTOMER / MANGELFULDT DEFINEREDE TILSTANDE % 3 SVULSTER % 4 SYGDOMME I ÅNDEDRÆTSORGANER % 5 TRAUMER, FORGIFTN./OG ANDEN VOLDELIG LEGEMSBESK % 6 SYGDOMME I FORDØJELSESORGANER % 7 SYGDOMME I URIN/KØNSORGANER % 8 SYGD. I KNOGLER/ BEVÆG.SYST./ BINDEVÆV % 9 PATIENTER UDEN SYMPTOMER / SYGDOM % 10 ERNÆRINGS/STOFSKIFTESYGDOMME % De ti hyppigste diagnosegrupper i alt 91% Kilde: Data fra Statistikbanken.dk, tabel UD11

17 17 Er mere forebyggelse en løsning på ressourceproblemet? Effekt Alkohol Fald Fysisk aktivitet Kost Rygning Svær overvægt God dokumentation Ok dokumentation Mangelfuld dokumentation Note: Tilstedeværelse af økonomiske evalueringer: Ja = Grøn, Nej = Rød Kilde: Højgaard, B. Sørensen, J & Søgaard, J/DSI

18 18 Erfaringer med substitutionsrelationen? Næsten ingen studie dokumentation Lars Rytter projektet Forsøgsprojekt med døgnhjemmepleje i Vejle (1981-2) udskød plejehjemsanbringelse, men mere videnskabeligt studie fra Næstved fandt ikke samme resultater Akutstuer mv. i Skævinge reducerede sengedagsforbruget for ældre patienter (men ingen samlet økonomisk evaluering) men generelt ingen dokumentation for akutstuer Hospital at home generelt næppe hensigtsmæssigt og ikke billigere Patientskoler usikker viden - måske besparelse for astmapatienter Sundhedscentre - absolut ingen viden

19 19 En fortælling fra virkeligheden Hjemmesygeplejen Daglig hjemmesygepleje Aftenhjemmepleje n Kommunale senge (aflastning + genoptræning Plejehjem Talepædagog fra kommunikationscenter Visitationen 71 årig kvinde får en apopleksi den 10/ Udskrives 8/12 48 årig søn Alkoholdeme multihandicappe nt ægtemand død af hjertestop 19/11 Voksen søn Ergoterapeut Distriktsterapie n AMA t påhjemmeboende plejehjem 17/11 Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Udgående Ergoterapeut apopleksiteam Vagtlæge Psykiatrisk skadestue Åbent psykiatrisk afsnit Lukket psykiatrisk afsnit Gerontopsykiatrisk afsnit Egen læge

20 20 Forebyggelige indlæggelser jan-nov 2010 (medfinansieringsværdi ca. 2 mio. kr) indltype sygdom Hovedtotal FB genindlæggel Blærebetændelse 4 Brud 3 Dehydration 13 Forstoppelse 8 Lungebetændelse 23 Mave-tarm-betændelse 11 FB genindlæggel Total 62 FB indlæggelser Blodmangel 9 Blærebetændelse 45 Brud 143 Dehydration 53 Forstoppelse 23 Lungebetændelse 128 Mave-tarm-betændelse 39 Tryksår 2 FB indlæggelser Total 442 Hovedtotal 504

21 21 Længst muligt i eget liv (LMIL) i Fredericia Projekt igangsat i 2008 for nyhenvendte borgere med behov for praktisk hjælp eller personlig pleje Borgerne blev mødt af et tværfagligt team, som målrettet arbejder mod at sætte borgeren i stand til at klare sig selv Altsåat vende borgeren i døren Individuel vurdering af genoptræningspotentiale Succeskriterier Mindre efterspørgsel Mere målrettet efterspørgsel

22 22 Evalueringsdesign Før og efter studie Ikke data før 1. oktober 2007 Meste af 2008 uegnet som periode pga. arbejdsnedlæggelser Justeret for budgettilpasninger i efteråret 2008 Data til 21. marts 2010 Før-perioden 1. oktober 2007 til 21. marts 2008 Efter-perioden 1. oktober 2009 og slutte 21. marts 2010

23 Kaplan Meier forløb 23

24 24 Når det totale forbrug analyseres, er der en klar nedgang i antallet af leverede timer til pleje, og antallet timer leveret til genoptræning er ikke steget tilsvarende. Periode Besøgstype Antal besøgantal timer leveret Gennemsnitlig antal minutter pr. besøg Før Akutbesøg Pleje Praktisk Efter Akutbesøg Genoptræning Pleje Praktisk

25 25 Eller i penge i perioden Periode Besøgstype Samlede omkostninger, 2010-priser Samlede omkostninger, med offentlige priser Antal besøg Mio.kr Mio.kr Antal Før Akutbesøg 0,3 0, Pleje 44,0 43, Praktisk 5,8 5, I alt 50,0 49, Efter Akutbesøg 0,4 0, Genoptræning 1,7 1, Pleje 33,9 33, Praktisk 5,9 5, Investeringer vedrørende Rehabilitering* 1,0 1,0 I alt 42,5 41,

26 Årsbasis 26

27 27 Opsummering Er der noget der gør Furesøspeciel Typisk socialgruppe 1 kommune Flotte oddsratioer for rygning, alkohol, kost, stress, hjertekarsygdomme, diabetes, helbred Gennemsnitlig påvægt og motion (stillesiddende arbejde og transport) Lidt under forventet på mental helbred. Høj påcancer døden skal jo have en årsag. Lav arbejdsløshed Lang uddannelse

28 28 Er der noget der springer i øjene om medfinansinering i Furesø Kommune Nej Men en nærmere undersøgelse inden for enkelte sygdomsområder/ kontakter per CPR i diagnoser kunne afsløre noget I såfald, næppe ret meget man kan gøre ved det Udgifterne til færdigbehandlede patienter burde nok i en kommune som Furesøkunne bringes ned. Forbyggelige indlæggelser ser ogsårimeligt ud, men definition mv. gør disse svære i praksis.

29 29 Konklusion Mange udfordringer, mange muligheder, meget af udviklingen er uundgåelig Fokuser pådet der kan ændres Fokuser på konkrete initiativer Skab overblik og fåviden om midlerne Behov for at indsatser og midlerne prioriteres og incitamenter ensrettes Hav en realistisk tilgang til besparelser i sygehussektoren Hav skærpet fokus påsundhed i plejen.

30 30 Specifikke spørgsmål Er sygehusudgifterne eksploderet, eller er det forventet stigning, som er nødvendig for at sikre behandling af høj kvalitet Høj vækst, som delvist er drevet af garantier og koblet finansieirng. Hvorfor er den gennemsnitlige levealder i Danmark lavere end i de lande vi normalt sammenligner os med? Primært livsstil, men det er ikke en eksakt videnskab. Rygning forklarer dog rigtig meget. Betyder den stigende levealder en forventet udgiftsstigning i sygehusvæsenet? Ja men mervækst og demografi er større problemer. Hvor er den største økonomiske udfordring i sundhedsvæsenet? Skaffe midler og personale Hvor lille gevinst kan accepteres, når nye og dyrere behandlingstilbud skal tilbydes? Pt ingen nedre grænse cost per QALY/Leveår ca kr. i generel tilskud sammenhæng Vurderet ud fra Furesø kommunes sundhedsprofil hvor får vi mest for pengene? Behandlingsmæssigt / genoptræning Mener ikke man kan skelne mellem de to, men tror genoptrænging ind pleje tankegangen. Set ud fra et perspektiv om patient rettet forebyggelse (hvor mange raske skal vi / kan vi tillade os at undersøge)? Tja, det kommer lidt an påhvor alvorlig syddommen er. Har privat sygeforsikring indflydelse på udgifterne til sundhedsvæsenet? Ja, men næppe det store (endnu). Aflastning er svær af dokumenterer, så nok en del merforbrug. Virker brugerbetaling Adfærdsregulerende? Ja, men ikke påden måde vi ønsker det. Indtægtsgivende? / fordyrende administrativt? Ja, men vi har billigere måder at rejse penge. Har privat sygeforsikring indflydelse på den lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser? Det er oplagt, men der er en temmelig god grundækning. Har brugerbetaling en negativ virkning på den lige adgang til sundhedsvæsenet? Oplagt, men næppe ødelæggende hvis det er tale om mindre beløb. Er der behov for prioritering blandt behandlingsmulighederne for at bevare den lige adgang til sundhedsvæsenet? Nej, men hvis vi vil have mest sundhed for pengene, såskal vi i gang.