Drastiske ændringer er nødvendige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drastiske ændringer er nødvendige"

Transkript

1 Debathæfte om folkeoplysningens udfordringer og muligheder Drastiske ændringer er nødvendige Globalisering, konkurrence og individualisering presser folkeoplysningen Er der stadig behov for fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng? Hvordan kan folkeoplysningen håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne? Med dette oplæg vil DFS bestyrelse inspirere til debat i medlemsorganisationerne og blandt partnerorganisationer. Debatten skal danne grundlag for at udvikle en ny strategi for DFS. 1

2 Indhold 1. Tag stilling! Hovedtendenser: Globalisering, konkurrence, individualisering Folkeoplysningens værdier Modtendenser: Fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng Konklusioner - Første: Løb ikke i halen på hovedtendenserne Anden: Knyt an til modtendenserne Tredje: Drastiske ændringer bliver nødvendige Fjerde: Fasthold en forskelligartet folkeoplysning Femte: Egen forandring før rammeforandring Bagsidetegning: Teis Dyekjær-Hansen Baggrund I de seneste to år har spørgsmålet om folkeoplysningens situation og udviklingsmuligheder været til diskussion i mange forskellige DFS-sammenhænge: DFS Tænketank Arbejdet i forhold til regeringens folkeoplysningsudvalg Medlemskonferencer på Kolle Kolle Repræsentantskabsmøder Møder i Folkeoplysningens kommunikationsnetværk Interne sekretariats- og bestyrelsesseminarer Ved disse lejligheder har vi modtaget kvalificeret og provokerende input fra en række eksperter i forskellige sider af samfundsudviklingen. Blandt disse har været: Christine Lind Ditlevsen, fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning Lene Andersen, forfatter og foredragsholder Jens Jonatan Steen, direktør, tænketanken CEVEA Christian Have, kreativ direktør, Have Kommunikation Bjarne Ibsen, forsknings- og centerleder på Institut for Idræt og biomekanik, SDU Henrik Bang, lektor, Institut på Statskundskab, KU, Morten Bay, on-line-strateg, journalist og forfatter Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA Martin Marcussen, professor, Institut for Statskundskab, KU Det er i høj grad på baggrund af disse input og de efterfølgende diskussioner mellem folkeoplysere og eksperter, at vi har skrevet dette debathæfte. Debatten skal skabe grundlaget for en ny DFS-strategi. Arbejdsgruppen (Per Paludan Hansen, Henrik Christensen, Niels Glahn, Flemming Jørgensen, Trine Bendix, Helle H. Bjerregård og Michael Voss) 2

3 1. Tag stilling! Tidens trend er ikke med folkeoplysningen. Men hvor der er hovedtendenser, er der også modtendenser. Modtendenserne skaber de behov, som folkeoplysningen kan trives i og gro ved. Her har vi masser af muligheder. Men det kræver, at vi er parate til drastiske ændringer i aktivitetsformer, metoder og finansiering. Påstår vi! Hundrede tusinder af mennesker opsøger og deltager hvert år i de aktiviteter, som DFS medlemsorganisationer tilbyder og organiserer. Som sådan er både aftenskoler, andre skoleformer og foreninger stadig en succes. Men samtidig føler mange folkeoplysere sig presset af tiderne, af brugerne, af politikerne og af økonomien. Naturligvis, kan man fristes til at sige. Folkeoplysningen er rundet af næsten 200 års historie, og den har det meste af tiden nærmest været kongelig privilegeret. Hvordan skulle folkeoplysningen undgå at komme under pres, når samfundet ændrer sig i raketfart, og borgernes tanker, ønsker og behov konstant flytter sig? Som folkeoplysnings-aktører må vi tage bolden op, forsøge at forstå, hvor samfund og individer bevæger sig hen og tage stilling til, hvor vi vil placere os for fortsat at spille en rolle og have en eksistensberettigelse. Det er den diskussion, vi forsøger at give retning med dette debathæfte. Vi har forsøgt at undgå åbne hvad-synes-du-selv-spørgsmål, på-den-ene-side-og-på-den-anden-side nuanceringer og snusfornuftige lidt-af-det-hele-og-mest-som-før-løsninger. I stedet har vi valgt at vove pelsen med en stribe påstande om udviklingsretningen og løsningerne. Ikke fordi vi er skråsikre, men fordi vi håber, at det kan provokere til debat - og det er vel i folkeoplysningens ånd. Vi opfordrer derfor alle aktører i folkeoplysningen og venner af folkeoplysningen til at læse, tage stilling og give igen. Er det den vej, samfundet udvikler sig? Er det sådan, borgerne tænker og handler? Er det på den måde, folkeoplysningen skal reagere og måske allervigtigst: Er det sådan din del af folkeoplysningen skal udvikle sig, hvad enten det er en aftenskole, en højskole, en grøn bevægelse eller noget helt fjerde På den måde kan vi sammen finde de bedste udviklingsveje for folkeoplysningen. 3

4 2. Hovedtendenser: Globalisering, konkurrence, individualisering I ethvert samfund og til enhver tid er der nogle bestemte tendenser, som dominerer udviklingsretningen. I dagens danske samfund er hovedtendenserne: Globalisering medfører kraftigt skærpede krav til virksomheder, borgere og stat om at præstere mere, bedre og billigere i konkurrence med omverdenen. Konkurrencen, som bl.a. udspringer af globalisering, presser velfærd og kollektive løsninger. Stadig større dele af samfundets aktiviteter markedsgøres og markedstænkes. Det sker via privatisering, udlicitering og introduktion af markedsmekanismer i den offentlige sektor. Det medfører kommercialisering af relationer mellem mennesker, samfundsgrupper og samfundsinstitutioner. Presset på den offentlige sektor er en af årsagerne til, at stat og kommuner i stadig højere grad stiller krav om nytteværdi og noget-for-noget til borgere, foreninger og andre modtagere af offentlig støtte. Projektkulturen dominerer i forhold til langsigtede fleksible rammemål. Samfundet stiller krav til borgerne om nye kompetencer, om rent faglige kompetencer og om dokumenterede formelle kompetencer. Der sker en centralisering, som ændrer lokalsamfundenes rolle for det folkelige fællesskab. En særskilt faktor er aldringen af samfundet, dvs. den stadig stigende talmæssige vægt af borgere over 60. Blandt samfundets borgere sker der en individualisering, jo yngre, jo tydeligere. Individualiseringen giver sig bl.a. udtryk i, at den enkelte søger identitet og stiller krav om oplevelse og om selv at være på/i centrum/berømt. Individualiseringen hænger sammen med et eskalerende materielt forbrug. De fleste fællesskaber, der opstår, er mere løse og midlertidige netværk end permanente, forpligtende fællesskaber. Når der opstår andre typer fællesskaber, har de en tendens til at være familiære, lokale eller nationale. Elektronisk kommunikation erstatter fysisk samvær. Hurtig, overfladisk kommunikation fylder mere end substans og fordybelse. 1. Trods globalisering og konkurrence bliver den offentlige sektor ved med at vokse, og velfærdsstaten overlever i bedste velgående. 2. De store toneangivende virksomheder ved godt, at konkret faglig viden hurtigt bliver forældet, og at de har brug for ansatte, der er fleksible og har lærings- og sociale kompetencer. 3. Selvfedheden, de uforpligtende fællesskaber og facebook-fascinationen er et ungdomsfænomen, som glider i baggrunden med alderen. Behovet for substans og fordybelse kommer af sig selv med alderen. 4

5 3. Folkeoplysningens værdier I politikpapiret Fremtidens Folkeoplysning fra 2004 definerede vi i DFS folkeoplysningens værdier således (forkortet): Åbenhed Folkeoplysningen er baseret på frisind og sigter på at udvikle tolerance og sammenhængskraft på tværs af de skel, der ellers eksisterer i samfundet. Folkeoplysningen er socialiserende og integrerende. Demokrati Deltagerindflydelse, medansvar og aktiv deltagelse er grundstenen i enhver aktivitet. Det hele menneske Folkeoplysningens tilbud tager som princip altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov frem for systemets. Folkeoplysningen tager alle livets facetter alvorligt, de personlige, de samfundsmæssige og de erhvervsmæssige. Fordybelse Folkeoplysningen opererer ikke med eksamen, karakterer eller udefra kommende krav, og der er plads til fordybelse for deltagerne. Drivkraften er lysten til at blive klogere på sig selv og på verden sammen med andre. Selvorganisering Initiativet kommer fra civilsamfundet, ikke fra det offentlige eller fra kommercielle interesser. Selvorganiseringen og friheden til selv at træffe væsentlige beslutninger er forudsætningen for, at folkeoplysningen kan skabe rum for fritænkning. Disse værdier og læringsprincipper harmonerer ikke særlig godt med hovedtendenserne i samfundsudviklingen. Med denne identitet får folkeoplysningen modvind af hovedtendenserne. 1. Det er kun på papiret, at folkeoplysningen har disse politisk korrekte værdier. 2. Folkeoplysningen er for længst omdannet til kommercielle leverandører af fritids- og læringstilbud. Der er ingen værdikonflikt. 5

6 4. Modtendenser: Fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng Kan vi så lige så godt opgive ånden og forberede begravelsen? Eller skal vi kaste os ud i en heroisk kamp mod hovedtendenserne som vor tids Don Quixote? Hverken/Eller! Hovedtendenserne er nemlig kun hovedtendenser. De er ikke enerådende. De vil udløse andre, mindre dominerende tendenser i en anden retning, modtendenser. Nogle mener allerede at se disse modtendenser i praksis: Borgerne og til dels også beslutningstagerne efterlyser rodfæstelse og sammenhængskraft. Det komplicerede samfund, som ikke kan/vil udvide den offentlige sektor, har stigende behov for borgernes aktive medborgerskab. Både samfundet, erhvervslivet og individerne har behov for de bløde kompetencer som f.eks. sociale kompetencer og kommunikative kompetencer, og nogle har erkendt dette. Den stadig øgede del af døgnet, som tilbringes foran skærme, skaber behov hos nogle for fysisk fællesskab. Andre efterlyser fordybelse og substans. Som reaktion på kommercialisering, konkurrence og materialisme vil der opstå behov for andre værdier. Dagens modtendenser kan blive fremtidens hovedtendenser, men det er ikke, hvad eksperterne forventer, og der er i hvert fald ingen garanti for, at det sker. Men de vil under alle omstændigheder eksistere som parallelle modtendenser på samme tid som hovedtendenserne. De vil vise sig: - i nogle samfundsgrupper og i nogle generationer mere end andre - men også inden for de grupper, der domineres af hovedtendenserne - måske lige frem som samtidige, men mindre fremtrædende behov hos de individer, der primært følger hovedtendenserne Disse modtendenser ligger langt tættere op ad folkeoplysningens værdier. Det giver folkeoplysningen muligheder. Modtendenserne skaber nicher, vi kan udfylde. De leverer kroge, som vil komme forbi os, og som vi har muligheden for at hægte vores arbejde op på uden at skrotte værdier og principper. 1. Disse såkaldte modtendenser er ønsketænkning for folkeoplysere, der hænger fast i fortiden. 2. Folkeoplysningen skal gå ind i kampen om værdierne og være med til at definere, hvad der er hovedtendenserne. 6

7 5. Konklusioner - Første: Løb ikke i halen på hovedtendenserne Det er ikke muligt, og det er ikke ønskeligt for folkeoplysningen at følge efter eller at tilpasse sig hovedtendenserne. Dertil trækker de for meget væk fra vores kerneværdier, vores identitet og vores nuværende deltageres ønsker. Det er næsten entydigt eksperternes råd til os. Hvis vi vælger at tilpasse folkeoplysningens værdier, indhold og læringsprincipper til de beskrevne hovedtendenser, vil vi bevæge os ind på et felt og på et marked, hvor vi ikke har særlige forudsætninger. Her kan andre gøre det bedre. Der er ikke behov for folkeoplysningen her. Folkeoplysningen bliver aldrig de bedste til at producere X-factor eller til at levere den hurtigste, bedste og billigste uddannelse. Vi vil miste vores eksistensberettigelse. Vi må altså søge andre muligheder. 1. Folkeoplysningen må tilpasse sig det samfund, der faktisk eksisterer. Hvis ikke vi følger hovedtendenserne, vil vi miste markedsandele og risikere at forsvinde. 2. Vi er allerede i gang med at løse de behov, der er i samfundet. F.eks. er skellet mellem uformel og formel læring ved at blive udvisket, og folkeoplysende skoler leverer formelle kompetencer (Forberedende Voksenundervisning/FVU, ordblindeundervisning/obu, sprogundervisning, folkeskolens afgangsklasser) og er gode til det. 3. Hvordan kan vi det ene øjeblik påstå, at vi ikke vil følge med samfundsudviklingens hovedtendenser, og det næste øjeblik stille os til rådighed for statens oplysningskampagner? 7

8 Konklusioner - Anden: Knyt an til modtendenserne Modtendenserne kan komme til udtryk som mindretal, der ikke følger hovedtendenserne, eller som parallelle delbehov hos den del af befolkningen, der generelt følger hovedtendenserne. Det er disse behov, folkeoplysningen må fokusere på at udfylde. De skaber nicher, og de leverer de kroge, vi kan hægte vores værdibaserede tilbud op på hvis vi griber chancen. Det er den eneste holdbare vej. Nogle af de felter, som modtendenserne åbner for os, og som giver os mulighed for at byde ind med vores værdier, viden, erfaring og læringsprincipper er: Leverandør af bløde kompetencer Bro mellem løse elektroniske netværk og fysiske forpligtende fællesskaber Bro fra overfladisk viden til sammenhæng, substans og kompetencer Bro fra brokkekultur og forbrugermentalitet til aktivt medborgerskab Leverandør af rum til fysisk fællesskab Leverandør af rum for fordybelse Sætte værdier på dagsordenen og på spil, bl.a. folkeoplysningens egne værdier Leverandør af kvalitet i seniortilværelsen Support for de tabte/udgrænsende/marginaliserede Dette er nogle af mulighedsfelterne. Men de skaber netop kun muligheder for folkeoplysningen. Det er ikke stegte duer, der flyver lige ind i munden på os. Hvis vi bare fortsætter business as usual, vil vi ikke være i stand til at udfylde de behov, modtendenserne skaber. Krogene vil glide forbi. Vi vil miste relevans, legitimitet og eksistensberettigelse. For mange folkeoplysnings-aktører vil det i første omgang kræve et mentalt skift. Vi skal vænne os til, at vi ikke er samfundets darlings. Folkeoplysningen er ikke noget, som alle uden videre kan se det fornuftige i. Vi arbejder mod hovedstrømmen. Vi må slås for at fastholde vores eksistensberettigelse. Og vi må aktivt opsøge de nye muligheder. Det er ikke sikkert, vi skal kaste os over dem alle sammen. Vi skal i hvert fald ikke hver især forsøge at løse alle behovene. Men folkeoplysningens skoler og foreninger bliver nødt til konkret at analysere disse behov og bevidst vælge, hvilke af dem de hver især vil forsøge at løse og hvilke forandringer af deres del af folkeoplysningen det vil kræve. 1. Folkeoplysningens særkende er, at den er for alle. Derfor må vi ikke gemme os i nicher, hvor vi spejder efter kroge. 2. Der er ingen grund til at gå i panik over nogle ungdomstendenser. Aftenskolerne har alligevel aldrig kunnet tiltrække unge. Hver gang udviklingen har bevæget sig i en ekstrem, svinger pendulet, og det bliver vores tid igen. 3. Der er masser af andre økonomiske stærkere aktører, der byder sig til med at udfylde modtendensernes behov. Der har vi heller ikke nogen chance. 8

9 Konklusioner - Tredje: Drastiske ændringer bliver nødvendige Vores fokus på modtendenserne må ikke få os til at ignorere hovedtendenserne. De er virkeligheden i dag. De forsvinder ikke i morgen. De forsvinder måske ikke engang på mellemlang sigte. Og vi kommer i hvert fald aldrig tilbage til de gode gamle dage, hvis de gamle dage overhovedet var så gode. Samtidig med at vi fastholder vores værdier, indhold og grundlæggende læringsprincipper, skal vi kunne rekruttere blandt det store flertal af borgere, der er defineret af eller præget af hovedtendenserne. Derfor skal vi ændre, tilpasse og udvide vores aktiviteter, metoder og finansiering, så de tager højde for hovedtendenserne. Det er også blevet omtalt som fornuftig anknytning. Selv om vi ikke rokker ved vores fundament, vil det kræve drastiske ændringer i aktiviteter og organisering. Det vil f.eks. kræve: at aftenskolerne i højere grad løsriver deres planlægning og organisering fra sæsonkatalogerne og i stedet afsætter ressourcer til hurtige ad-hoc tilbud, f.eks. til elektroniske debatter og fællesskaber, som får behov for at supplere erfarings- og holdningsudvekslingen med ekstern viden, eller som får behov for et rum for fysiske møder. at alle skolerne i langt højere grad lader brugerne definere tilbuddet og læringsforløbet både i planlægningsfasen og undervejs (en klassisk folkeoplysningsdyd, som måske ikke svarer så meget til realiteterne længere). at foreningerne tilpasser deres organisationsstruktur, så de kan tilbyde erfaring, læring og organisatoriske rammer til pludseligt opståede interessefællesskaber, der har en sag eller et konkret mål, og inkludere dem i eller omforme dem til varige fællesskaber. at skoler og foreninger i langt højere grad fokuserer på kvaliteten i tilbuddet (lærerkompetencer, fysiske rammer, kvalificeret modspil i deltagerkredsen mv.), fordi de skal konkurrere med udbydere, som befinder sig midt i hovedtendensen, og fordi borgerne forbinder niche-aktiviteter med høj kvalitet. at skoler og foreninger opsøger partnerskaber med andre foreninger, kommuner og stat om oplysnings-, informations- og kampagneprojekter i stedet for sætte deres lid til driftsstøtte. at skoler og foreninger udvikler nye former for synlighed og markedsføring, f.eks. udnytter de unges ønsker om at være på i markedsføringen: Se, hvad jeg lige nu er i gang med på min højskole! 1. Vi kan ikke på én gang fastholde vores værdier og samtidig lefle for poppede og overfladiske ungdomsfænomener. 2. Never change a winning team. Mindst en million mennesker deltager i folkeoplysning hvert år. Ændrer vi de kendte folkeoplysningskoncepter, risikerer vi at tabe flere blandt 40+ erne, end vi vinder blandt de unge. 3. Selv om vi forsøger at modernisere vores organisations- og aktivitetsformer, vil de, der befinder sig i hovedstrømmen/blandt de unge, alligevel aldrig se til vores side, fordi folkeoplysningens image er alt for støvet. 4. Det lyder meget godt, men folkeoplysningen er så fastlåst i traditioner og rutiner, at vi aldrig vil kunne få flere end et lille mindretal af folkeoplyserne med på fornyelse. 9

10 Konklusioner - Fjerde: Fasthold en forskelligartet folkeoplysning Hverken hovedtendenser eller modtendenser gør folkeoplysningens opgaver mere simple eller entydige. Der er derfor ikke noget, som peger på, at folkeoplysningens organisationer og foreninger kan udvikle sig i en mere homogen retning end hidtil. Tværtimod giver samfundsudviklingen mere og mere plads til forskellighed. På én gang giver det bedre rum for og kræver en forskelligartet folkeoplysning. Vi skal derfor ikke gøre os store anstrengelser for at tilpasse folkeoplysningen til en fællesnævner. Men det betyder samtidig, at det ikke bliver lettere at formulere kort og fyndigt, hvad folkeoplysningen er - at brande folkeoplysningen. For ikke desto mindre at skabe en struktur og et overblik over, hvad folkeoplysning er, kan vi med fordel anvende de tre søjler fra DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg: Fri Folkeoplysning Den frie folkeoplysnings aktiviteter baseret på deltagernes interesser. Uddannelsesaktør Folkeoplysningens indsats som brobygger til uddannelse og som aktør i voksen- og efteruddannelsessystemet. Oplysningsformidler Folkeoplysningen som formidlingsorgan for samfundsrelevante oplysningsindsatser. De tre søjler blev fra starten defineret til at rumme den folkeoplysning, der arbejder inden for folkeoplysningsloven. Men de andre skoleformer og foreningerne kan uden videre integreres i denne model. 1. Det har ingen mening at fastholde et kunstigt fællesskab mellem skoler og foreninger, og det er under alle omstændigheder svært at se, hvor det folkeoplysende i mange af foreningerne ligger. 2. Vi kan ikke blive ved med at kalde det folkeoplysning og tigge om offentlig støtte, når de samme 15 mennesker på tiende år går til porcelænsmaling, fordi det er så hyggeligt. 3. Vi kan ikke påstå, at det er en grundværdi i folkeoplysningen, at vi ikke opererer med eksamen, karakterer eller udefra kommende krav og samtidig forsøge at slå os op som aktør i voksen- og efteruddannelsessystemet. 4. Søjle 3 er et totalopgør med folkeoplysningens værdier og et udtryk for, at vi er parate til hvad som helst for at opnå politikernes gunst. Der er ikke noget frit ved en folkeoplysning, der byder sig til som megafon for stat og kommune. 10

11 Konklusioner - Femte: Egen forandring før rammeforandring De første tanker, der opstår hos en folkeoplyser, der er presset af udviklingen, er: Hvordan får vi bedre lovgivningsmæssige rammer og muligheder, og hvordan får vi mere økonomisk støtte? Det er menneskeligt, og det er en reaktion, vi kan kende fra mange andre institutioner og organisationer. Det er også det, DFS og de relevante landsorganisationer har fokuseret på i arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg og i det opfølgende lovgivningsarbejde. Den opgave forsvinder ikke i de kommende år. Det vil presse sig på f.eks. i forbindelse med kommunal folkeoplysningspolitik og den kommunale finansiering. Men hvis vi skal klare os i hovedtendensernes modvind, må vi gøre os selv i stand til at gribe krogene og udfylde nicherne, og hvis vi skal gøre os selv synlige, interessante og anvendelige for nutidens og fremtidens borgere, så må vi flytte fokus over på forandring i egne rækker. På alle niveauer - fra DFS over landsorganisationer og regionale centre til lokalorganisationer - må folkeoplysningen ændre sig, udvikle sig og forbedre kvaliteten for at kunne løse de behov, borger og samfund stiller i fremtiden. Udviklingen må bl.a. ske i forhold til: - aktivitets- og undervisningsformer - finansieringsformer - marketing/synliggørelse, og - organisatoriske strukturer 1. Det kan ikke nytte noget at kræve nye tanker, nye aktiviteter og nye organisationsformer, når folkeoplysningens græsrødder i skoler og foreninger i dag hverken har tid eller råd til at andet end at holde forretningen kørende. 2. Noget-for-noget: Hvis politikerne vil have os til at løse alle mulige problemer for dem, så må vi kunne forlange, at de først finder pengene, og at de fjerner de regler, der forhindrer udvikling. 11

12 Tag stilling! Tidens trend er ikke med folkeoplysningen. Men hvor der er hovedtendenser, er der også modtendenser. Modtendenserne skaber de behov, som folkeoplysningen kan trives i og gro ved. Her har vi masser af muligheder. Det kræver, at vi er parate til drastiske ændringer i aktivitetsformer, metoder og finansiering. Påstår en arbejdsgruppe under DFS bestyrelse. I dette debathæfte præsenterer arbejdsgruppen en analyse af samfundsudviklingen og af de konsekvenser, det kan få for folkeoplysningen. Med det som afsæt giver arbejdsgruppen sine bud på, hvordan folkeoplysningen kan håndtere de nye udfordringer. Vi har valgt at vove pelsen med en stribe påstande om udviklingsretningen og løsningerne. Ikke fordi vi er skråsikre, men fordi vi håber, at det kan provokere til debat - og det er vel i folkeoplysningens ånd, skriver arbejdsgruppen i indledningen. Sammen med arbejdsgruppen opfordrer Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse alle aktører i folkeoplysningen og venner af folkeoplysningen til at læse, tage stilling og give igen. - Er det den vej, samfundet udvikler sig? - Er det sådan, borgerne tænker og handler? - Er det på den måde, folkeoplysningen skal reagere og måske allervigtigst: Er det sådan din del af folkeoplysningen skal udvikle sig, hvad enten det er en aftenskole, en højskole, en grøn bevægelse eller noget helt fjerde? Tlf.:

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om på KolleKolle Konferencehotel Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Tlf. 44 98 42 22 www.kollekolle.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om TEMA I Det lille demokrati TEMA II Folkeoplysning

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategisk HRM i udviklingsorienterede virksomheder Jeanette Lemmergaard

Strategisk HRM i udviklingsorienterede virksomheder Jeanette Lemmergaard Strategisk HRM i udviklingsorienterede virksomheder Tirsdag den 10. juni 2008 Kl. 11:30 12:30 Esbjerg Niels Bohrs Vej 9 6700 Esbjerg Mennesket i organisationen Værdier, moral & etik CSR Mangfoldighedsledelse

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Kommunernes nye fremtid - de nye kommuners fremtid

Kommunernes nye fremtid - de nye kommuners fremtid Kommunernes nye fremtid - de nye kommuners fremtid Udfordringer og muligheder. Problemer og løsninger Når man ser kommunen i et fremtidsperspektiv, sker der noget forunderligt: Man åbner sig op og forholder

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

...But big is powerful

...But big is powerful Small is beautiful......but big is powerful Det professionelle museum - Faglighed og professionalitet Udfordringer eller muligheder? Realiteterne Case: Museum Sydøstdanmark Udfordringer eller muligheder?

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os.

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Emission 2013 Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Del 1: En skelsættende begivenhed Den kommende aktieemission er på mange måder en skelsættende

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 6- ugers kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager En 5- måneders meritgivende uddannelse i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Jesper Bo Jensen - profil

Jesper Bo Jensen - profil Jesper Bo Jensen - profil Fremtidsforsker Lic.scient.pol. Forfatter til en række artikler og bøger Direktør r og medstifter/ejer: Foredragsholder gennem mange år Tidligere forskningschef på Inst. for fremtidsforsker

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere