Drastiske ændringer er nødvendige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drastiske ændringer er nødvendige"

Transkript

1 Debathæfte om folkeoplysningens udfordringer og muligheder Drastiske ændringer er nødvendige Globalisering, konkurrence og individualisering presser folkeoplysningen Er der stadig behov for fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng? Hvordan kan folkeoplysningen håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne? Med dette oplæg vil DFS bestyrelse inspirere til debat i medlemsorganisationerne og blandt partnerorganisationer. Debatten skal danne grundlag for at udvikle en ny strategi for DFS. 1

2 Indhold 1. Tag stilling! Hovedtendenser: Globalisering, konkurrence, individualisering Folkeoplysningens værdier Modtendenser: Fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng Konklusioner - Første: Løb ikke i halen på hovedtendenserne Anden: Knyt an til modtendenserne Tredje: Drastiske ændringer bliver nødvendige Fjerde: Fasthold en forskelligartet folkeoplysning Femte: Egen forandring før rammeforandring Bagsidetegning: Teis Dyekjær-Hansen Baggrund I de seneste to år har spørgsmålet om folkeoplysningens situation og udviklingsmuligheder været til diskussion i mange forskellige DFS-sammenhænge: DFS Tænketank Arbejdet i forhold til regeringens folkeoplysningsudvalg Medlemskonferencer på Kolle Kolle Repræsentantskabsmøder Møder i Folkeoplysningens kommunikationsnetværk Interne sekretariats- og bestyrelsesseminarer Ved disse lejligheder har vi modtaget kvalificeret og provokerende input fra en række eksperter i forskellige sider af samfundsudviklingen. Blandt disse har været: Christine Lind Ditlevsen, fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning Lene Andersen, forfatter og foredragsholder Jens Jonatan Steen, direktør, tænketanken CEVEA Christian Have, kreativ direktør, Have Kommunikation Bjarne Ibsen, forsknings- og centerleder på Institut for Idræt og biomekanik, SDU Henrik Bang, lektor, Institut på Statskundskab, KU, Morten Bay, on-line-strateg, journalist og forfatter Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA Martin Marcussen, professor, Institut for Statskundskab, KU Det er i høj grad på baggrund af disse input og de efterfølgende diskussioner mellem folkeoplysere og eksperter, at vi har skrevet dette debathæfte. Debatten skal skabe grundlaget for en ny DFS-strategi. Arbejdsgruppen (Per Paludan Hansen, Henrik Christensen, Niels Glahn, Flemming Jørgensen, Trine Bendix, Helle H. Bjerregård og Michael Voss) 2

3 1. Tag stilling! Tidens trend er ikke med folkeoplysningen. Men hvor der er hovedtendenser, er der også modtendenser. Modtendenserne skaber de behov, som folkeoplysningen kan trives i og gro ved. Her har vi masser af muligheder. Men det kræver, at vi er parate til drastiske ændringer i aktivitetsformer, metoder og finansiering. Påstår vi! Hundrede tusinder af mennesker opsøger og deltager hvert år i de aktiviteter, som DFS medlemsorganisationer tilbyder og organiserer. Som sådan er både aftenskoler, andre skoleformer og foreninger stadig en succes. Men samtidig føler mange folkeoplysere sig presset af tiderne, af brugerne, af politikerne og af økonomien. Naturligvis, kan man fristes til at sige. Folkeoplysningen er rundet af næsten 200 års historie, og den har det meste af tiden nærmest været kongelig privilegeret. Hvordan skulle folkeoplysningen undgå at komme under pres, når samfundet ændrer sig i raketfart, og borgernes tanker, ønsker og behov konstant flytter sig? Som folkeoplysnings-aktører må vi tage bolden op, forsøge at forstå, hvor samfund og individer bevæger sig hen og tage stilling til, hvor vi vil placere os for fortsat at spille en rolle og have en eksistensberettigelse. Det er den diskussion, vi forsøger at give retning med dette debathæfte. Vi har forsøgt at undgå åbne hvad-synes-du-selv-spørgsmål, på-den-ene-side-og-på-den-anden-side nuanceringer og snusfornuftige lidt-af-det-hele-og-mest-som-før-løsninger. I stedet har vi valgt at vove pelsen med en stribe påstande om udviklingsretningen og løsningerne. Ikke fordi vi er skråsikre, men fordi vi håber, at det kan provokere til debat - og det er vel i folkeoplysningens ånd. Vi opfordrer derfor alle aktører i folkeoplysningen og venner af folkeoplysningen til at læse, tage stilling og give igen. Er det den vej, samfundet udvikler sig? Er det sådan, borgerne tænker og handler? Er det på den måde, folkeoplysningen skal reagere og måske allervigtigst: Er det sådan din del af folkeoplysningen skal udvikle sig, hvad enten det er en aftenskole, en højskole, en grøn bevægelse eller noget helt fjerde På den måde kan vi sammen finde de bedste udviklingsveje for folkeoplysningen. 3

4 2. Hovedtendenser: Globalisering, konkurrence, individualisering I ethvert samfund og til enhver tid er der nogle bestemte tendenser, som dominerer udviklingsretningen. I dagens danske samfund er hovedtendenserne: Globalisering medfører kraftigt skærpede krav til virksomheder, borgere og stat om at præstere mere, bedre og billigere i konkurrence med omverdenen. Konkurrencen, som bl.a. udspringer af globalisering, presser velfærd og kollektive løsninger. Stadig større dele af samfundets aktiviteter markedsgøres og markedstænkes. Det sker via privatisering, udlicitering og introduktion af markedsmekanismer i den offentlige sektor. Det medfører kommercialisering af relationer mellem mennesker, samfundsgrupper og samfundsinstitutioner. Presset på den offentlige sektor er en af årsagerne til, at stat og kommuner i stadig højere grad stiller krav om nytteværdi og noget-for-noget til borgere, foreninger og andre modtagere af offentlig støtte. Projektkulturen dominerer i forhold til langsigtede fleksible rammemål. Samfundet stiller krav til borgerne om nye kompetencer, om rent faglige kompetencer og om dokumenterede formelle kompetencer. Der sker en centralisering, som ændrer lokalsamfundenes rolle for det folkelige fællesskab. En særskilt faktor er aldringen af samfundet, dvs. den stadig stigende talmæssige vægt af borgere over 60. Blandt samfundets borgere sker der en individualisering, jo yngre, jo tydeligere. Individualiseringen giver sig bl.a. udtryk i, at den enkelte søger identitet og stiller krav om oplevelse og om selv at være på/i centrum/berømt. Individualiseringen hænger sammen med et eskalerende materielt forbrug. De fleste fællesskaber, der opstår, er mere løse og midlertidige netværk end permanente, forpligtende fællesskaber. Når der opstår andre typer fællesskaber, har de en tendens til at være familiære, lokale eller nationale. Elektronisk kommunikation erstatter fysisk samvær. Hurtig, overfladisk kommunikation fylder mere end substans og fordybelse. 1. Trods globalisering og konkurrence bliver den offentlige sektor ved med at vokse, og velfærdsstaten overlever i bedste velgående. 2. De store toneangivende virksomheder ved godt, at konkret faglig viden hurtigt bliver forældet, og at de har brug for ansatte, der er fleksible og har lærings- og sociale kompetencer. 3. Selvfedheden, de uforpligtende fællesskaber og facebook-fascinationen er et ungdomsfænomen, som glider i baggrunden med alderen. Behovet for substans og fordybelse kommer af sig selv med alderen. 4

5 3. Folkeoplysningens værdier I politikpapiret Fremtidens Folkeoplysning fra 2004 definerede vi i DFS folkeoplysningens værdier således (forkortet): Åbenhed Folkeoplysningen er baseret på frisind og sigter på at udvikle tolerance og sammenhængskraft på tværs af de skel, der ellers eksisterer i samfundet. Folkeoplysningen er socialiserende og integrerende. Demokrati Deltagerindflydelse, medansvar og aktiv deltagelse er grundstenen i enhver aktivitet. Det hele menneske Folkeoplysningens tilbud tager som princip altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov frem for systemets. Folkeoplysningen tager alle livets facetter alvorligt, de personlige, de samfundsmæssige og de erhvervsmæssige. Fordybelse Folkeoplysningen opererer ikke med eksamen, karakterer eller udefra kommende krav, og der er plads til fordybelse for deltagerne. Drivkraften er lysten til at blive klogere på sig selv og på verden sammen med andre. Selvorganisering Initiativet kommer fra civilsamfundet, ikke fra det offentlige eller fra kommercielle interesser. Selvorganiseringen og friheden til selv at træffe væsentlige beslutninger er forudsætningen for, at folkeoplysningen kan skabe rum for fritænkning. Disse værdier og læringsprincipper harmonerer ikke særlig godt med hovedtendenserne i samfundsudviklingen. Med denne identitet får folkeoplysningen modvind af hovedtendenserne. 1. Det er kun på papiret, at folkeoplysningen har disse politisk korrekte værdier. 2. Folkeoplysningen er for længst omdannet til kommercielle leverandører af fritids- og læringstilbud. Der er ingen værdikonflikt. 5

6 4. Modtendenser: Fordybelse, fysisk fællesskab og sammenhæng Kan vi så lige så godt opgive ånden og forberede begravelsen? Eller skal vi kaste os ud i en heroisk kamp mod hovedtendenserne som vor tids Don Quixote? Hverken/Eller! Hovedtendenserne er nemlig kun hovedtendenser. De er ikke enerådende. De vil udløse andre, mindre dominerende tendenser i en anden retning, modtendenser. Nogle mener allerede at se disse modtendenser i praksis: Borgerne og til dels også beslutningstagerne efterlyser rodfæstelse og sammenhængskraft. Det komplicerede samfund, som ikke kan/vil udvide den offentlige sektor, har stigende behov for borgernes aktive medborgerskab. Både samfundet, erhvervslivet og individerne har behov for de bløde kompetencer som f.eks. sociale kompetencer og kommunikative kompetencer, og nogle har erkendt dette. Den stadig øgede del af døgnet, som tilbringes foran skærme, skaber behov hos nogle for fysisk fællesskab. Andre efterlyser fordybelse og substans. Som reaktion på kommercialisering, konkurrence og materialisme vil der opstå behov for andre værdier. Dagens modtendenser kan blive fremtidens hovedtendenser, men det er ikke, hvad eksperterne forventer, og der er i hvert fald ingen garanti for, at det sker. Men de vil under alle omstændigheder eksistere som parallelle modtendenser på samme tid som hovedtendenserne. De vil vise sig: - i nogle samfundsgrupper og i nogle generationer mere end andre - men også inden for de grupper, der domineres af hovedtendenserne - måske lige frem som samtidige, men mindre fremtrædende behov hos de individer, der primært følger hovedtendenserne Disse modtendenser ligger langt tættere op ad folkeoplysningens værdier. Det giver folkeoplysningen muligheder. Modtendenserne skaber nicher, vi kan udfylde. De leverer kroge, som vil komme forbi os, og som vi har muligheden for at hægte vores arbejde op på uden at skrotte værdier og principper. 1. Disse såkaldte modtendenser er ønsketænkning for folkeoplysere, der hænger fast i fortiden. 2. Folkeoplysningen skal gå ind i kampen om værdierne og være med til at definere, hvad der er hovedtendenserne. 6

7 5. Konklusioner - Første: Løb ikke i halen på hovedtendenserne Det er ikke muligt, og det er ikke ønskeligt for folkeoplysningen at følge efter eller at tilpasse sig hovedtendenserne. Dertil trækker de for meget væk fra vores kerneværdier, vores identitet og vores nuværende deltageres ønsker. Det er næsten entydigt eksperternes råd til os. Hvis vi vælger at tilpasse folkeoplysningens værdier, indhold og læringsprincipper til de beskrevne hovedtendenser, vil vi bevæge os ind på et felt og på et marked, hvor vi ikke har særlige forudsætninger. Her kan andre gøre det bedre. Der er ikke behov for folkeoplysningen her. Folkeoplysningen bliver aldrig de bedste til at producere X-factor eller til at levere den hurtigste, bedste og billigste uddannelse. Vi vil miste vores eksistensberettigelse. Vi må altså søge andre muligheder. 1. Folkeoplysningen må tilpasse sig det samfund, der faktisk eksisterer. Hvis ikke vi følger hovedtendenserne, vil vi miste markedsandele og risikere at forsvinde. 2. Vi er allerede i gang med at løse de behov, der er i samfundet. F.eks. er skellet mellem uformel og formel læring ved at blive udvisket, og folkeoplysende skoler leverer formelle kompetencer (Forberedende Voksenundervisning/FVU, ordblindeundervisning/obu, sprogundervisning, folkeskolens afgangsklasser) og er gode til det. 3. Hvordan kan vi det ene øjeblik påstå, at vi ikke vil følge med samfundsudviklingens hovedtendenser, og det næste øjeblik stille os til rådighed for statens oplysningskampagner? 7

8 Konklusioner - Anden: Knyt an til modtendenserne Modtendenserne kan komme til udtryk som mindretal, der ikke følger hovedtendenserne, eller som parallelle delbehov hos den del af befolkningen, der generelt følger hovedtendenserne. Det er disse behov, folkeoplysningen må fokusere på at udfylde. De skaber nicher, og de leverer de kroge, vi kan hægte vores værdibaserede tilbud op på hvis vi griber chancen. Det er den eneste holdbare vej. Nogle af de felter, som modtendenserne åbner for os, og som giver os mulighed for at byde ind med vores værdier, viden, erfaring og læringsprincipper er: Leverandør af bløde kompetencer Bro mellem løse elektroniske netværk og fysiske forpligtende fællesskaber Bro fra overfladisk viden til sammenhæng, substans og kompetencer Bro fra brokkekultur og forbrugermentalitet til aktivt medborgerskab Leverandør af rum til fysisk fællesskab Leverandør af rum for fordybelse Sætte værdier på dagsordenen og på spil, bl.a. folkeoplysningens egne værdier Leverandør af kvalitet i seniortilværelsen Support for de tabte/udgrænsende/marginaliserede Dette er nogle af mulighedsfelterne. Men de skaber netop kun muligheder for folkeoplysningen. Det er ikke stegte duer, der flyver lige ind i munden på os. Hvis vi bare fortsætter business as usual, vil vi ikke være i stand til at udfylde de behov, modtendenserne skaber. Krogene vil glide forbi. Vi vil miste relevans, legitimitet og eksistensberettigelse. For mange folkeoplysnings-aktører vil det i første omgang kræve et mentalt skift. Vi skal vænne os til, at vi ikke er samfundets darlings. Folkeoplysningen er ikke noget, som alle uden videre kan se det fornuftige i. Vi arbejder mod hovedstrømmen. Vi må slås for at fastholde vores eksistensberettigelse. Og vi må aktivt opsøge de nye muligheder. Det er ikke sikkert, vi skal kaste os over dem alle sammen. Vi skal i hvert fald ikke hver især forsøge at løse alle behovene. Men folkeoplysningens skoler og foreninger bliver nødt til konkret at analysere disse behov og bevidst vælge, hvilke af dem de hver især vil forsøge at løse og hvilke forandringer af deres del af folkeoplysningen det vil kræve. 1. Folkeoplysningens særkende er, at den er for alle. Derfor må vi ikke gemme os i nicher, hvor vi spejder efter kroge. 2. Der er ingen grund til at gå i panik over nogle ungdomstendenser. Aftenskolerne har alligevel aldrig kunnet tiltrække unge. Hver gang udviklingen har bevæget sig i en ekstrem, svinger pendulet, og det bliver vores tid igen. 3. Der er masser af andre økonomiske stærkere aktører, der byder sig til med at udfylde modtendensernes behov. Der har vi heller ikke nogen chance. 8

9 Konklusioner - Tredje: Drastiske ændringer bliver nødvendige Vores fokus på modtendenserne må ikke få os til at ignorere hovedtendenserne. De er virkeligheden i dag. De forsvinder ikke i morgen. De forsvinder måske ikke engang på mellemlang sigte. Og vi kommer i hvert fald aldrig tilbage til de gode gamle dage, hvis de gamle dage overhovedet var så gode. Samtidig med at vi fastholder vores værdier, indhold og grundlæggende læringsprincipper, skal vi kunne rekruttere blandt det store flertal af borgere, der er defineret af eller præget af hovedtendenserne. Derfor skal vi ændre, tilpasse og udvide vores aktiviteter, metoder og finansiering, så de tager højde for hovedtendenserne. Det er også blevet omtalt som fornuftig anknytning. Selv om vi ikke rokker ved vores fundament, vil det kræve drastiske ændringer i aktiviteter og organisering. Det vil f.eks. kræve: at aftenskolerne i højere grad løsriver deres planlægning og organisering fra sæsonkatalogerne og i stedet afsætter ressourcer til hurtige ad-hoc tilbud, f.eks. til elektroniske debatter og fællesskaber, som får behov for at supplere erfarings- og holdningsudvekslingen med ekstern viden, eller som får behov for et rum for fysiske møder. at alle skolerne i langt højere grad lader brugerne definere tilbuddet og læringsforløbet både i planlægningsfasen og undervejs (en klassisk folkeoplysningsdyd, som måske ikke svarer så meget til realiteterne længere). at foreningerne tilpasser deres organisationsstruktur, så de kan tilbyde erfaring, læring og organisatoriske rammer til pludseligt opståede interessefællesskaber, der har en sag eller et konkret mål, og inkludere dem i eller omforme dem til varige fællesskaber. at skoler og foreninger i langt højere grad fokuserer på kvaliteten i tilbuddet (lærerkompetencer, fysiske rammer, kvalificeret modspil i deltagerkredsen mv.), fordi de skal konkurrere med udbydere, som befinder sig midt i hovedtendensen, og fordi borgerne forbinder niche-aktiviteter med høj kvalitet. at skoler og foreninger opsøger partnerskaber med andre foreninger, kommuner og stat om oplysnings-, informations- og kampagneprojekter i stedet for sætte deres lid til driftsstøtte. at skoler og foreninger udvikler nye former for synlighed og markedsføring, f.eks. udnytter de unges ønsker om at være på i markedsføringen: Se, hvad jeg lige nu er i gang med på min højskole! 1. Vi kan ikke på én gang fastholde vores værdier og samtidig lefle for poppede og overfladiske ungdomsfænomener. 2. Never change a winning team. Mindst en million mennesker deltager i folkeoplysning hvert år. Ændrer vi de kendte folkeoplysningskoncepter, risikerer vi at tabe flere blandt 40+ erne, end vi vinder blandt de unge. 3. Selv om vi forsøger at modernisere vores organisations- og aktivitetsformer, vil de, der befinder sig i hovedstrømmen/blandt de unge, alligevel aldrig se til vores side, fordi folkeoplysningens image er alt for støvet. 4. Det lyder meget godt, men folkeoplysningen er så fastlåst i traditioner og rutiner, at vi aldrig vil kunne få flere end et lille mindretal af folkeoplyserne med på fornyelse. 9

10 Konklusioner - Fjerde: Fasthold en forskelligartet folkeoplysning Hverken hovedtendenser eller modtendenser gør folkeoplysningens opgaver mere simple eller entydige. Der er derfor ikke noget, som peger på, at folkeoplysningens organisationer og foreninger kan udvikle sig i en mere homogen retning end hidtil. Tværtimod giver samfundsudviklingen mere og mere plads til forskellighed. På én gang giver det bedre rum for og kræver en forskelligartet folkeoplysning. Vi skal derfor ikke gøre os store anstrengelser for at tilpasse folkeoplysningen til en fællesnævner. Men det betyder samtidig, at det ikke bliver lettere at formulere kort og fyndigt, hvad folkeoplysningen er - at brande folkeoplysningen. For ikke desto mindre at skabe en struktur og et overblik over, hvad folkeoplysning er, kan vi med fordel anvende de tre søjler fra DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg: Fri Folkeoplysning Den frie folkeoplysnings aktiviteter baseret på deltagernes interesser. Uddannelsesaktør Folkeoplysningens indsats som brobygger til uddannelse og som aktør i voksen- og efteruddannelsessystemet. Oplysningsformidler Folkeoplysningen som formidlingsorgan for samfundsrelevante oplysningsindsatser. De tre søjler blev fra starten defineret til at rumme den folkeoplysning, der arbejder inden for folkeoplysningsloven. Men de andre skoleformer og foreningerne kan uden videre integreres i denne model. 1. Det har ingen mening at fastholde et kunstigt fællesskab mellem skoler og foreninger, og det er under alle omstændigheder svært at se, hvor det folkeoplysende i mange af foreningerne ligger. 2. Vi kan ikke blive ved med at kalde det folkeoplysning og tigge om offentlig støtte, når de samme 15 mennesker på tiende år går til porcelænsmaling, fordi det er så hyggeligt. 3. Vi kan ikke påstå, at det er en grundværdi i folkeoplysningen, at vi ikke opererer med eksamen, karakterer eller udefra kommende krav og samtidig forsøge at slå os op som aktør i voksen- og efteruddannelsessystemet. 4. Søjle 3 er et totalopgør med folkeoplysningens værdier og et udtryk for, at vi er parate til hvad som helst for at opnå politikernes gunst. Der er ikke noget frit ved en folkeoplysning, der byder sig til som megafon for stat og kommune. 10

11 Konklusioner - Femte: Egen forandring før rammeforandring De første tanker, der opstår hos en folkeoplyser, der er presset af udviklingen, er: Hvordan får vi bedre lovgivningsmæssige rammer og muligheder, og hvordan får vi mere økonomisk støtte? Det er menneskeligt, og det er en reaktion, vi kan kende fra mange andre institutioner og organisationer. Det er også det, DFS og de relevante landsorganisationer har fokuseret på i arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg og i det opfølgende lovgivningsarbejde. Den opgave forsvinder ikke i de kommende år. Det vil presse sig på f.eks. i forbindelse med kommunal folkeoplysningspolitik og den kommunale finansiering. Men hvis vi skal klare os i hovedtendensernes modvind, må vi gøre os selv i stand til at gribe krogene og udfylde nicherne, og hvis vi skal gøre os selv synlige, interessante og anvendelige for nutidens og fremtidens borgere, så må vi flytte fokus over på forandring i egne rækker. På alle niveauer - fra DFS over landsorganisationer og regionale centre til lokalorganisationer - må folkeoplysningen ændre sig, udvikle sig og forbedre kvaliteten for at kunne løse de behov, borger og samfund stiller i fremtiden. Udviklingen må bl.a. ske i forhold til: - aktivitets- og undervisningsformer - finansieringsformer - marketing/synliggørelse, og - organisatoriske strukturer 1. Det kan ikke nytte noget at kræve nye tanker, nye aktiviteter og nye organisationsformer, når folkeoplysningens græsrødder i skoler og foreninger i dag hverken har tid eller råd til at andet end at holde forretningen kørende. 2. Noget-for-noget: Hvis politikerne vil have os til at løse alle mulige problemer for dem, så må vi kunne forlange, at de først finder pengene, og at de fjerner de regler, der forhindrer udvikling. 11

12 Tag stilling! Tidens trend er ikke med folkeoplysningen. Men hvor der er hovedtendenser, er der også modtendenser. Modtendenserne skaber de behov, som folkeoplysningen kan trives i og gro ved. Her har vi masser af muligheder. Det kræver, at vi er parate til drastiske ændringer i aktivitetsformer, metoder og finansiering. Påstår en arbejdsgruppe under DFS bestyrelse. I dette debathæfte præsenterer arbejdsgruppen en analyse af samfundsudviklingen og af de konsekvenser, det kan få for folkeoplysningen. Med det som afsæt giver arbejdsgruppen sine bud på, hvordan folkeoplysningen kan håndtere de nye udfordringer. Vi har valgt at vove pelsen med en stribe påstande om udviklingsretningen og løsningerne. Ikke fordi vi er skråsikre, men fordi vi håber, at det kan provokere til debat - og det er vel i folkeoplysningens ånd, skriver arbejdsgruppen i indledningen. Sammen med arbejdsgruppen opfordrer Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse alle aktører i folkeoplysningen og venner af folkeoplysningen til at læse, tage stilling og give igen. - Er det den vej, samfundet udvikler sig? - Er det sådan, borgerne tænker og handler? - Er det på den måde, folkeoplysningen skal reagere og måske allervigtigst: Er det sådan din del af folkeoplysningen skal udvikle sig, hvad enten det er en aftenskole, en højskole, en grøn bevægelse eller noget helt fjerde? Tlf.:

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d 6. januar 2012 Strategi for DFS DFS Strategi Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d. 12.04.2012 www.dfs.dk Nyt logo: DFS nye logo er funderet på fire hjørnesten:

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om på KolleKolle Konferencehotel Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Tlf. 44 98 42 22 www.kollekolle.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om TEMA I Det lille demokrati TEMA II Folkeoplysning

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2017 7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang?

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? DHF konference Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? Spor 2 Foreningernes behov for politisk og administrativ organisering af DHF 10.45-11.30 'Den moderne politiske organisering'' v.

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,

Læs mere

Kurser for frivillige ledere

Kurser for frivillige ledere Holbæk Kommunes foreningskurser Kurser for frivillige ledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget, Holbæk Kommune se mere på: holbaek.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Holbæk Kommune Holbæk kommune

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER Oplæg på Dansk Orienterings-Forbund repræsentantskabsmøde d. 1. marts 2014 Af Michael Fester, DIF Udvikling, Team Analyse DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK

FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK KASPER LUND KIRKEGAARD, DIF M. 22716633, E. KLK@DIF.DK DIF UDVIKLING KASPER LUND KIRKEGAARD FORENINGSKULTURENS FREMTID I DAGENS DANMARK Lørdag d. 25. januar

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Biblioteker og folkeoplysning

Biblioteker og folkeoplysning Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab

Læs mere

Aftenskolen. En sund samfundsøkonomisk investering. argumentbank for aftenskoler

Aftenskolen. En sund samfundsøkonomisk investering. argumentbank for aftenskoler Aftenskolen En sund samfundsøkonomisk investering argumentbank for aftenskoler Foto: Frigge Fri Volander Himmelstrup. Aftenskolen En sund samfundsøkonomisk investering argumentbank for aftenskoler Udgangspunkt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere