Langtidsledige i tre kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langtidsledige i tre kommuner"

Transkript

1 Langtidsledige i tre kommuner Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere Henning Bjerregaard Bach John Aggergaard Larsen Anders Rosdahl København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:9

2 Langtidsledige i tre kommuner. Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Forskningsgruppen om arbejdsmarkedsforhold Forskningsleder: Mag.scient.soc. Anders Rosdahl Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Lise Andersen Undersøgelsens følgegruppe: Følgegruppen har været sammensat af repræsentanter fra Arbejdsministeriet, LAR-sekretariatet i Arbejdsministerier, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Socialministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Kommunernes Landsforening og AF-Vejle Amt. ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted Design A/S Omslag: Ninna Falkesgaard Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Fax Rapporten kan købes i boghandlen eller bestilles i Socialforskningsinstituttet. Tlf.: Fax: Dokumentation I og II til 98:9 forhandles kun af Socialforskningsinstituttet. Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Langvarig ledighed har i mange år været og er fortsat et af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske problemer. Den faldende ledighed inden for de senere år har medført, at også antallet af langtidsledige er blevet mindre. Til gengæld er andelen af de ledige og langtidsledige, der har meget svære beskæftigelsesmæssige og andre problemer, formentlig tiltaget. Der er antagelig en "hård kerne" af langtidsledige, som ikke i noget videre omfang har fået gavn af den gunstige konjunkturudvikling i de senere år. På denne baggrund og på initiativ af Landsarbejdsrådet iværksatte Socialforskningsinstituttet omkring årsskiftet 1996/97 en undersøgelse af langtidsledighed med udgangspunkt i individniveauet. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsministeriet. Den omfatter både langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. I opdraget til undersøgelsen lå, at den skulle gennemføres i tre kommuner: Helsingør, Nykøbing F. og Horsens, samt at den skulle omfatte danske statsborgere i aldersgruppen år. Undersøgelsen søger med udgangspunkt i individniveauet at belyse, hvorfor de langtidsledige ikke er kommet i arbejde. Desuden beskrives forskelle og ligheder mellem langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. På dette grundlag drøftes mulige praksisrettede konklusioner. Undersøgelsens primære datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere i de tre kommuner samt kvalitative interview med i alt 64 personer udvalgt fra de to grupper. Dataindsamlingen blev hovedsagelig foretaget i første halvår Resultaterne foreligger i følgende publikationer: 1. Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen, Anders Rosdahl: Langtidsledige i tre kommuner. Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Socialforskningsinstituttets rapport 98:9. 3

4 2. Henning Bjerregaard Bach: En spørgeskemaundersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation I til Socialforskningsinstituttet 98:9. Langtidsledige i tre kommuner. April John Aggergaard Larsen: En kvalitativ undersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation II til Socialforskningsinstituttet 98:9. Langtidsledige i tre kommuner. April Den førstnævnte publikation indeholder undersøgelsens hovedresultater samt en diskussion og perspektivering af resultaterne. Den anden og tredje publikation indeholder en dokumenation af og en mere detaljeret gennemgang af resultaterne fra de to delundersøgelser. Hver publikation kan læses selvstændigt. Alle tre publikationer har været drøftet i følgegruppen for undersøgelsen, ligesom de har været læst og kommenteret af lektor, cand.polit. Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Alle takkes for værdifulde råd og konstruktive kommentarer. Endvidere skal rettes en tak til de tre involverede kommuner og arbejdsformidlingen i henholdsvis Frederiksborg, Storstrøms og Vejle Amt for en positiv indstilling til undersøgelsen og hjælp bl.a. i forbindelse med udvælgelse af personer til interview. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke de mange personer, herunder især de udvalgte ledige, der beredvilligt har ladet sig interviewe. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af seniorforsker, cand.oecon., ph.d. Henning Bjerregaard Bach i samarbejde med forsker, cand.polit. Hanne Weise. Den kvalitative undersøgelse (publikation 3 nævnt ovenfor) er gennemført af projektansat forsker, cand.scient.anth. John Aggergaard Larsen. Stud.scient.soc. Anne-Stina Sørensen har bistået ved interviewningen i den kvalitative undersøgelse, og stud.scient.oecon. Maybritt Petersen har medvirket ved bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsens data. København, april 1998 Jørgen Søndergaard 4

5 Indhold Kapitel 1 Formål og materiale... 7 Kapitel 2 Undersøgelsens hovedresultater Kapitel 3 Årsager til langtidsledighed Kapitel 4 Langtidsledige forsikrede og kontanthjælpsmodtagere Kapitel 5 Diskussion af praksisrettede konklusioner Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

6

7 Kapitel 1 Formål og materiale Denne undersøgelse drejer sig om langtidsledige. Den omfatter såvel langtidsledige forsikrede som langvarige kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsen er afgrænset til langtidsledige i aldersgruppen år, der er danske statsborgere, og som bor i én af følgende tre kommuner: Helsingør, Horsens og Nykøbing F. Den belyser: a. Hvorfor kommer en række langtidsledige ikke i arbejde? (kapitel 3 nedenfor). b. I hvilket omfang og på hvilke punkter er der forskelle mellem forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, herunder med hensyn til årsagerne til langvarig ledighed? (jf. kapitel 4 nedenfor). c. Hvilke praksisrettede konklusioner kan drages på grundlag af belysningen af spørgsmål a og b? (kapitel 5 nedenfor). I udgangspunktet blev langtidsledige defineret som personer (forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere), der har været (passivt) ledige/forsørgede, under aktivering eller på orlov fra ledighed i mindst 2 år. Undersøgelsen består af to dele: En spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ del. Resultaterne fra undersøgelsens to dele er dokumenteret særskilt i to publikationer, henholdsvis Bach (1998) og Aggergaard Larsen (1998). I den foreliggende rapport sammenfattes og diskuteres hovedresultaterne samtidig med, at anden dansk forskning vedr. langtidsledighed mv. inddrages. Den kvalitative del blev gennemført primært i perioden februar oktober Det væsentligste materiale omfatter interview med 38 forsikrede langtidsledige og 26 langvarige kontanthjælps- 7

8 modtagere. De interviewede er udvalgt i et samarbejde mellem arbejdsformidlingen og kommuner i de tre områder. For at give en bred belysning af relevante aspekter er der i gruppen af interviewede taget hensyn til spredning i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau og samlivsstatus. Herudover er der foretaget to mindre feltstudier på aktiveringssteder for aktiverede langtidsledige. Her har der bl.a. været mulighed for at foretage uformelle samtaler med aktiverede såvel som projektansatte. Endvidere er der foretaget 11 interview med sagsbehandlere og vejledere på arbejdsformidlingskontorer og i det kommunale system samt med repræsentanter fra 6 lokale a- kasse afdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i foråret 1997 ved telefoninterview med besøgsopfølgning. Samtlige kontanthjælpsmodtagere og en simpel tilfældig stikprøve af forsikrede i de tre kommuner, der omkring årsskiftet 1996/97 opfyldte de nævnte kriterier, blev søgt interviewet. Der blev opnået interview med 355 kontanthjælpsmodtagere og 806 forsikrede, svarende til svarprocenter på henholdsvis 58 pct. og 76 pct. Det var i en række tilfælde meget vanskeligt at få kontakt navnlig med kontanthjælpsmodtagerne. Den samlede svarprocent er 69 pct. Et mindre antal interviewede var på dataindsamlingstidspunktet ikke længere langtidsledige. De er udeladt af undersøgelsens materiale, som herefter omfatter 705 forsikrede langtidsledige og 316 kontanthjælpsmodtagere, dvs. i alt personer. 1) På basis af spørgeskemaundersøgelsen har man bl.a. foretaget en bred sammenligning af de langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. I udgangspunktet er de to grupper defineret i forhold til henholdsvis forsikringssystemet og kon- 1) Oprindelig var det sigtet, at såvel den kvantitative som den kvalitative undersøgelse skulle omfatte lige mange forsikrede og kontanthjælpsmodtagere. Af forskellige praktiske grunde, herunder størrelsen af de to undersøgelsespopulationer samt bortfald, kunne dette imidlertid ikke lade sig gøre. 8

9 tanthjælpssystemet. De forsikrede har pr. definition haft en tilknytning til arbejdsmarkedet (eller har opnået dagpengeret i kraft af en gennemført uddannelse på mindst 18 mdr.). Det gælder imidlertid ikke pr. definition for kontanthjælpsmodtagerne. Hertil kommer, at en del kontanthjælpsmodtagere ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi de har helbredsproblemer. 2) Tankegangen i sammenligningen er primært at undersøge, i hvor høj grad forsikrede langtidsledige adskiller sig fra kommunernes langvarige kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed og dermed skulle være arbejdsmarkedsparate. I undersøgelsen har man søgt at afgrænse disse personer som kontanthjælpsmodtagere, som ikke er under (for)revalidering og ikke har ansøgt om førtidspension. Denne afgrænsning betyder, at 70 pct. af de interviewede kontanthjælpsmodtagere (221 personer) indgår i tal, der præsenteres i det følgende. 3) I den følgende gennemgang af hovedresultaterne skal erindres, at undersøgelsen som nævnt drejer sig om tre kommuner, og at man defor ikke uden videre kan gå ud fra, at resultaterne er dækkende for landet som helhed. Sandsynligheden taler dog for, at en række af de tendenser og resultater, der præsenteres, også har gyldighed ud over de lokale områder (jf. Bach, 1998). 2) Af praktiske grunde var det ikke muligt på forhånd at udelade disse grupper fra undersøgelsen. 3) I den deltaljerede præsentation af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i Bach (1998) indgår såvel samtlige interviewede kontanthjælpsmodtagere som den ovenfor afgrænsede gruppe. 9

10

11 Kapitel 2 Undersøgelsens hovedresultater Undersøgelsen belyser årsager til, at bestemte personer er langtidsledige og fastholdes i denne situation. Det antages dog ikke, at nogle er forudbestemte til at blive langtidsledige. Den enkelte ledige har ligesom de myndigheder, der varetager indsatsen over for de ledige, indflydelse på beskæftigelseschancerne. Herudover er der et element af tilfældighed med hensyn til den enkeltes skæbne på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser: De langtidsledige er en sammensat gruppe. Der er ikke kun en enkelt, men mange årsager til langtidsledighed. For en stor del er årsagen til deres langvarige ledighed, at de på grund af relativt høj alder, manglende kvalifikationer eller problemer ud over ledighed (fx af helbredsmæssig art) står ringe i konkurrencen på arbejdsmarkedet. Fx vurderer mange langtidsledige, at de fravælges af virksomhederne, som foretrækker yngre og mere ressourcestærke medarbejdere. En anden årsag til langvarig ledighed er, at nogle ledige har bestemte ønsker og krav til et arbejde, som ikke så let kan opfyldes. Sådanne krav og ønsker (til fx løn, arbejdspladsens beliggenhed og arbejdets art) kan bidrage til at forlænge ledighedsperioden. En lille gruppe (15-20 pct.) ønsker på interviewtidspunktet slet ikke arbejde. Der kan være et samspil mellem de to nævnte årsager, og man kan ikke éntydigt gruppere alle langtidsledige efter, om årsagen ligger i, at de er henholdsvis fravalgt af virksomhederne (den første årsag) eller har fravalgt (bestemte typer) arbejde (den anden årsag). Selve den langvarige ledighed kan på flere måder reducere beskæftigelseschancerne. For personer, der orienterer deres 11

12 liv mod en (normal) placering på arbejdsmarkedet, har den langvarige ledighed oftest en række negative psykologiske og sociale effekter. En del resignerer mere eller mindre, og den formindskede selvtillid og oplevelse af selvværd som følge af ledigheden mindsker i sig selv mulighederne for at få arbejde. De forsikrede langtidsledige og de langvarige kontanthjælpsmodtagere adskiller sig på en række punkter fra hinanden, også når man sammenligner de kontanthjælpsmodtagere, der skulle være mest arbejdsmarkedsparate, med de forsikrede. En mindre andel af kontanthjælpsmodtagerne end af de forsikrede har ressourcer i form af uddannelse og sociale netværk til beskæftigede. En større andel af kontanthjælpsmodtagerne har problemer ud over ledighed, og deres erhvervserfaring ligger typisk længere tilbage i tiden. Desuden er kontanthjælpsmodtagerne hyppigere passive og resignerede i deres jobsøgning. På andre punkter er der imidlertid ikke forskelle. Blandt andet er der i begge grupper en udbredt beredvillighed til at "lade sig hjælpe", og flertallet tilslutter sig aktivlinien i social- og arbejdsmarkedspolitikken. En meget betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne (knap 2/3) har en fortid som (dagpengeberettigede) forsikrede. Årsagerne til, at de har forladt forsikringssystemet er næppe primært varighedsbegrænsningen med hensyn til dagpengeudbetaling, som først er blevet rigtig effektiv med arbejdsmarkedsreformen fra Blandt de umiddelbare årsager er formentlig manglende kontingentbetaling, evt. på grund af uorden i den personlige økonomi. Langt de fleste interviewede langtidsledige har været aktiveret, men aktiveringen har åbenbart ikke bragt dem i arbejde. Undersøgelsen tyder sammen med anden forskning 4) på, at selv om aktivering i gennemsnit har en positiv beskæftigelseseffekt, er der grupper, herunder især langtidsledige, for hvem aktiveringen ikke betyder, at de får arbejde. 4) Jf. Langager (1997), Weise & Brogaard (1996) og Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Finansministeriet (1997). 12

13 Den kvalitative undersøgelse viser dog, at aktivering typisk kan betyde, at yderligere negative sociale og psykologiske konsekvenser af ledigheden forebygges. Det forhold, at et stort antal personer er langtidsledige og åbenbart fastholdes i denne situation betyder, at der er brug for ændringer i den social- og arbejdsmarkedspolitiske indsats. Dette diskuteres i kapitel 5, hvor der bl.a. peges på, at især det forebyggende element yderligere bør opprioriteres gennem en målrettet indsats tidligere i ledighedsforløbet, samt at der bør ske en opprioritering af (aktiverings-)ordninger for personer, som ingen arbejdsgivere vil ansætte, selv om de var eneste ansøger til et job. 13

14

15 Kapitel 3 Årsager til langtidsledighed Som nævnt drejer den foreliggende undersøgelse sig om langtidsledighed på "individniveau", dvs. at de årsager, der belyses, tager udgangspunkt i karakteristika ved de personer, der er langtidsledige. Resultaterne fra den foreliggende undersøgelse præsenteres sammen med en kort omtale af nogle mere overordnede årsager til langtidsledighed. Der kan peges på følgende årsager til langtidsledighed. a. Arbejdsmarkedsprocesser, høj arbejdsløshed og tilfældighed. Hvis ledige kom i arbejde efter princippet "først arbejdsløs først i arbejde", ville langtidsledighed ikke eksistere. Hvis alternativt alle ledige på ethvert tidspunkt havde samme chance for at få arbejde, ville en del blive langtidsledige, men de ville ikke adskille sig fra andre ledige med hensyn til andre karakteristika end varigheden af ledighed. Desuden ville antallet af langtidsledige være betydeligt mindre end det antal, der faktisk observeres. Foreliggende forskning og andre opgørelser viser imidlertid entydigt, at de lediges beskæftigelseschancer ikke er ens. Desuden er sandsynligheden for at få arbejde i gennemsnit enten faldende eller konstant med ledighedens varighed, jf. fx Jensen (1997). Selv hvis beskæftigelseschancerne (alt andet lige) var konstante over ledighedsperioden (hvad nogle undersøgelser tyder på), vil man observere, at langtidslediges chance for at få arbejde (i løbet af fx en måned) er mindre end korttidslediges. Det skyldes, at de med de bedste beskæftigelseschancer kommer i arbejde først. 5) 5) Det forhold, at langtidsledige i gennemsnit har en lavere chance for at komme i arbejde (fx i løbet af "næste måned") end korttidsledige, er påvist i et meget stort antal undersøgelser, senest også i Finansministeriet (1997). 15

16 Medmindre modgående kræfter (fx arbejdsmarkedspolitiske tiltag) sætter effektivt ind, indebærer nævnte forhold, at længere tids høj samlet (gennemsnitlig) arbejdsløshed hænger sammen med, at et betydeligt antal personer bliver ledige i endog meget lange perioder grænsende til permanent ledighed. Jo højere samlet arbejdsløshed og jo længere tid med høj arbejdsløshed, des flere langtidsledige og des længere vil deres ledighedsperioder være. Disse tendenser er ikke udtryk for en logisk nødvendighed, men er en følge af den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. 6) Selv om der findes en betydelig viden om, hvilke grupper, der har en højere eller lavere risiko for langtidsledighed, jf. fx Kongshøj Madsen, Langager & Ploug (1997), er det ikke muligt med sikkerhed at forudsige, hvem der bliver det. I gennemsnit adskiller langtidsledige sig på adskillige punkter fra beskæftigede og korttidsledige, men samtidig er der en betydelig overlapning mellem disse grupper med hensyn til de samme karakteristika. I en vis forstand er der derfor et element af tilfældighed med hensyn til, hvem der bliver langtidsledige. 7) De lediges beskæftigelseschancer afhænger bl.a. af, hvor mange der konkurrerer om de ledige job. Det betyder, at de følgende forhold, der bidrager til langtidsledighed, gennemgående har relativt større betydning, når den samlede arbejdsløshed er høj, end når den er lav. b. At være "for gammel". Ældre ledige synes at have vanskeligere ved at komme ud af ledigheden end yngre. Både den forelig- 6) Adskillige opgørelser og undersøgelser underbygger disse udsagn, fx Pedersen & Ingerslev (1996 og 1997). 7) Der er en grundlæggende asymmetri i beskæftigedes og (langtids)- lediges situation. Hvis man er (langtids-)ledig kan bestemte karakteristika (fx nedsat arbejdsevne) være en (eventuelt uoverstigelig) barriere for at opnå arbejde, mens samme karakteristika hos en beskæftiget ikke i samme grad forhindrer, at denne person fastholder sin beskæftigelse. 16

17 gende undersøgelse og anden forskning, tyder på, at arbejdsgivere ofte er tilbageholdende med at ansætte ældre. 8) Nogle ledige mener, at dette skyldes arbejdsgiveres uvillighed til at ansætte og oplære en person i et arbejde, som vedkommende måske fratræder inden for en kortere årrække med henblik på pension eller efterløn; ifølge interview med a-kasser kan arbejdsgivernes tilbageholdenhed også hænge sammen med, at ældre antages at have vanskeligere end yngre ved at omstille sig og lære noget nyt; endvidere kan arbejdsgiveren frygte, at den ældre i kraft af sin erfaring stiller større krav til arbejdspladsen og ikke er så føjelig, dvs. at den mere erfarne og modne person kan give autoritetsproblemer for den foresatte. Alderen kan være en begrænsning selv for en yngre ledig, hvis vedkommende har ønske om et ansættelsesforhold, som normalt besættes af endnu yngre personer. Endelig betragter nogle ældre deres ledighed som en velfortjent tilbagetrækning på vej mod pension eller efterløn. Blandt de interviewede forsikrede ledige i spørgeskemaundersøgelsen er godt 1/4 over 50 år. Andelen af over 50-årige er under 10 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne. Alderen som barriere for at komme i beskæftigelse spiller således tilsyneladende en større rolle blandt de forsikrede end blandt kontanthjælpsmodtagerne. Det bekræftes af andre oplysninger. 28 pct. af de forsikrede langtidsledige peger på alderen (for gammel) som vigtig årsag til deres fortsatte ledighed. Meget 8) Rosdahl (1986) finder, at når industrivirksomheder skal nyansætte, er den mindst foretrukne aldersgruppe de over 54-årige (når arbejdsgivere skal prioritere flg. fire grupper u. 25 år, år, år og over 54 år). Det gælder i særlig grad ved ansættelse af arbejdere, men dog også når der ansættes funktionærer. 17

18 færre kontanthjælpsmodtagere (8 pct.) tilkendegiver det samme. 9) c. Manglende uddannelse og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov er en yderligere faktor, der kan bidrage til at formindske beskæftigelseschancerne. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har hovedparten ingen erhvervsuddannelse (74 pct.), blandt de forsikrede er andelen 37 pct. I begge grupper angiver imidlertid omkring halvdelen, at manglende uddannelse eller kvalifikationer i høj grad eller i nogen grad har medvirket til de pågældendes langtidsledighed. Ønske om uddannelse er udbredt i begge grupper af langtidsledige: 71 pct. af de forsikrede og 61 pct. af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de ville være interesseret i at påbegynde uddannelse eller kursus. For de flestes vedkommende drejer det sig om uddannelsesaktiviteter af en varighed på mere end 6 mdr. På trods af denne udbredte positive generelle indstilling til uddannelse må det antages, at en del af navnlig de kortuddannede er mere tilbageholdende, når de konkret stilles over for at skulle starte på en uddannelse eller et kursus. Interview med a-kasser tyder på, at tidligere dårlige erfaringer i uddannelsessystemet (skolen) kan være en barriere i forhold til at skulle "på skolebænken" igen. d. Problemer ud over ledighed. I spørgeskemaundersøgelsen søgte man at skønne over udbredelsen af følgende typer af problemer blandt de langtidsledige: Nedsat arbejdsevne fx på grund af sygdom, ulykke eller slid. 9) Også når der tages hensyn til den forskellige aldersfordeling i de to grupper, er alderen som (oplevet) barriere hyppigere til stede blandt de forsikrede end blandt kontanthjælpsmodtagerne. En af forklaringerne på forskellen kan være, at ældre kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at have meget få muligheder på arbejdsmarkedet, ofte er overgået til førtidspension, hvorimod de tilsvarende ældre forsikrede måske i højere grad forbliver i forsikringssystemet. 18

19 Ordblindhed. Et alkoholforbrug over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede maksimumgrænser. Misbrugsproblemer i øvrigt. Personlige eller psykiske problemer. Blandt de forsikrede skønnes, at mindst 17 pct. har ét eller flere af disse problemer. Andelen blandt kontanthjælpsmodtagerne er noget højere: mindst 33 pct. Ses der bort fra rapporteret ordblindhed, er andelene mindst 7 pct. blandt de forsikrede og mindst 20 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne. Disse tal er minimumsskøn. Bruges en lidt mindre snæver afgrænsning af de nævnte problemer er andelene 31 pct. blandt forsikrede og 55 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne (og uden ordblindhed henholdsvis 24 pct. og 46 pct.). 10) Problemer ud over ledighed må antages at reducere beskæftigelseschancerne. Dels kan sådanne problemer medføre, at arbejdsgivere fravælger bestemte personer. Dels kan problemer ud over ledighed betyde, at arbejdsmotivationen og jobsøgningen reduceres. Ikke mindst helbredsproblemer spiller en betydelig rolle, navnlig blandt kontanthjælpsmodtagerne. Blandt de forsikrede oplyser 12 pct., at helbredsproblemer i høj grad eller i nogen grad har medvirket til deres langtidsledighed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er den tilsvarende andel 32 pct. e. Børnepasningsproblemer. Navnlig for kvinder kan små børn være en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Mindre børn kan betyde, at man søger arbejde inden for et snævert område af 10) På basis af oplysninger fra landets kommuner (1996) kan det opgøres, at 69 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere på 25 år og derover skønnes at have "problemer ud over ledighed" (jf. Brogaard & Weise 1997). Blandt samtlige langvarige kontanthjælpsmodtagere i den foreliggende undersøgelse nås frem til et skøn på 66 pct., når den "udvidede" afgrænsning af gruppen benyttes. Det tyder måske på, at den udvidede definition fører til skøn, der harmonerer mere med kommunernes, end den "snævre" afgrænsning af personer med problemer ud over ledighed. 19

20 arbejdsmarkedet, for at arbejde og familieliv skal kunne hænge sammen. Nogle arbejdsgivere er i følge såvel andre undersøgelser 11) som interview med a-kasser i den foreliggende undersøgelse tilbageholdende med at ansætte kvinder med mindre børn. Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdet fordrer, at man skal kunne arbejde på tider af døgnet eller ugen, hvor daginstitutioner ikke er åbne. Blandt de forsikrede oplyser 12 pct., at det forhold, at de har (haft) børn at passe, har bidraget til deres langvarige ledighed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne tilkendegiver 27 pct. det samme. 12) f. Manglende ønske om arbejde. Direkte adspurgt oplyser langt hovedparten af de interviewede, at de gerne vil (have et) arbejde. Men 16 pct. af de forsikrede og 19 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer dog benægtende på dette spørgsmål. Det kan tilføjes, at omkring 1/3 af begge grupper af adspurgte tilkendegiver, at en (fortsat) periode uden arbejde ville passe dem udmærket. Nogle har således intet eller kun et forholdsvis svagt incitament til at komme i arbejde, hvilket bl.a. kan hænge sammen 11) I en undersøgelse vedr. orlovsordningerne anfører en del af de virksomheder, der har haft kvindelige medarbejdere på børnepasningsorlov, at de på grund af børnepasningsorloven fremover vil være tilbageholdende med at ansætte kvinder, der har mindre børn (Andersen, Appeldorn & Weise 1996). Andelen, der giver udtryk herfor, er 42 pct. blandt private virksomheder med under 50 ansatte og 21 pct. blandt private virksomheder med mindst 50 ansatte. Blandt offenlige virksomheder er de tilsvarende andele under 10 pct. Csonka (1995) finder i en kvalitativ undersøgelse blandt udvalgte private virksomheder, at når kvinder og mænd konkurrerer om de samme job, betragtes kvindens omsorgsopgaver i hjemmet som et handicap, mens mænd med forsørgerforpligtigelser ofte antages at være mere produktive. En tredje undersøgelse peger på lignende tendenser (Arbejdsministeriet 1984). 12) Samme tendens eksisterer, såfremt man blot betragter personer med børn under 12 år. I øvrigt nævner kvinderne hyppigere end mændene, at børnepasningsproblemer har medvirket til deres langvarige ledighed. Kønsforskellen er især meget udpræget blandt kontanthjælpsmodtagerne. 20

21 med nogle af de førnævnte forhold (fx høj alder, børnepasningsproblemer eller problemer ud over ledighed). De udtrykte holdninger kan dog også ses som en psykologisk forsvarsmekanisme i en situation, hvor de oplevede muligheder for at komme i beskæftigelse er meget ringe, jf. også neden for under pkt. k. g. Manglende fleksibilitet med hensyn til arbejde. Undersøgelsen tyder klart på, at de ledige har nogle minimums-krav til et arbejde. Det gælder fx med hensyn til lønnens størrelse, hvor de maksimale ydelser i de to systemer (henholdsvis dagpengemaksimum og 80 pct. heraf) lægger en effektiv nedre grænse for den løn, man er villig til at acceptere. Det gælder også med hensyn til transporttid. Over halvdelen af de langtidsledige erklærer sig ikke villige til at acceptere en daglig transporttid tur/retur på mere end 1 time, og kun 10 pct. eller derunder ønsker at acceptere en transporttid på over 2 timer. Det betyder, at det geografiske område inden for hvilket, man er villig til at påtage sig arbejde, er begrænset. Det kan også bevirke, at arbejdsgivere nødigt ansætter personer, der bor langt væk fra virksomheden, fordi der kan være risiko for, at de pågældende relativt hurtigt forlader arbejdspladsen igen, når lejlighed byder sig. Med hensyn til geografisk mobilitet er fleksibiliteten endnu mindre. 3/4 af de forsikrede og 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne svarer ubetinget "nej" på et spørgsmål om, hvorvidt de er villige til at skifte bopæl for at kunne få varigt arbejde. Med hensyn til løn- og arbejdsvilkår generelt svarer halvdelen af de forsikrede og omkring 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne benægtende på et spørgsmål, om de ville være villige til at påtage sig et job med dårligere løn- og arbejdsvilkår, end de har erfaring med eller er uddannet til, hvis det til gengæld betød, at de kunne komme i arbejde. Omkring 1/3 svarer ubetinget "ja" til spørgsmålet. Yderligere omkring 1/10 svarer "ja, hvis jeg blev tvunget til det af AF eller kommunen". 21

22 Det kan tilføjes, at 20 pct. af de forsikrede og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mener, at de "helt sikkert" kunne få arbejde hurtigt, hvis de var villige til at påtage sig et hvilket som helst job. Yderligere omkring en femtedel i begge grupper mener, at de "temmelig sikkert" ville kunne få arbejde hurtigt, hvis de var villige til at påtage sig hvad som helst. Selv om der også kan ligge en psykologisk forsvarsmekanisme bag sådanne svar, tyder de dog sammen med undersøgelsens andre oplysninger på, at ønsker og krav hos de ledige spiller en rolle for beskæftigelseschancerne. Dette støttes af oplysninger fra interview med a-kasser, som peger på, at navnlig personer, som i mange år har haft en bestemt type arbejde, har svært ved at forestille sig at skulle skifte område. De interviewede i spørgeskemaundersøgelsen blev også spurgt, om de i løbet af ledighedsperioden er blevet interesseret i at finde arbejde inden for et andet område, end de har erfaring med eller er uddannet til. En meget stor gruppe (godt 70 pct. af de forsikrede og knapt 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne) tilkendegiver, at de i denne betydning har ændret arbejdsønsker. Omkring halvdelen oplyser således, at deres ønsker har bevæget sig i retning af områder, der interesserer dem mere, og en tredjedel af de forsikrede og 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de er blevet mere interesseret i arbejde inden for områder med bedre beskæftigelsesmuligheder. I nogle tilfælde kan det derfor antages, at ændrede arbejdsønsker kan øge beskæftigelseschancerne, mens det i andre tilfælde ikke er givet, at dette er konsekvensen. Endvidere blev de interviewede direkte spurgt, hvilken type arbejde de gerne ville have. Næsten alle afgiver et svar på spørgsmålet. For en dels vedkommende drejer det sig om arbejde, man havde stiftet bekendtskab med under et arbejdstilbud/jobtræning (godt 20 pct.). Omkring halvdelen ønskede et arbejde af samme slags, som de tidligere havde haft, mens ca. 1/3 ønske- 22

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (DLFA) og Danske

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

99:2 De unge ældre i år 2010

99:2 De unge ældre i år 2010 99:2 De unge ældre i år 2010 De unge ældre i år 2010 David Bunnage & Hans Helmuth Bruhn Socialforskningsinstituttet 99:2 De unge ældre i år 2010 De senere årtiers ændringer i befolkningsstruktur og levevilkår

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kontanthjælpsmodtageres forhold

Kontanthjælpsmodtageres forhold Kontanthjælpsmodtageres forhold - aktivering og arbejdsudbud Ivan Harsløf & Henning Bjerregård Bach Arbejdsmarkedspolitik 5:2001 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001 Effekten af indsatsen i aktivperioden 1. kvartal Juli 2002 I n d h o l d Undersøgelsens formål og baggrund.................................. 2 Hovedkonklusioner.................................................

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Aftalebaserede skånejob

Aftalebaserede skånejob Mange overenskomster rummer mulighed for, at virksomhederne kan oprette skånejob til medarbejdere, der ikke mere kan klare kravene i en almindelig stilling. Disse aftalebaserede skånejob er en del af den

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bilag B Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Målgruppebeskrivelse for udbud af aktive tilbud til primært jobparate ledige med en lang videregående uddannelse (akademikere) 1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 1999 Sammenfatning Mona Larsen, Anders Rosdahl & Hanne Weise Socialforskningsinstituttet 99:20 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 Sammenfatning Joachim Boll & Anette Kruhøffer København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:20 Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 - Sammenfatning Forskningsleder:

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere