Langtidsledige i tre kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langtidsledige i tre kommuner"

Transkript

1 Langtidsledige i tre kommuner Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere Henning Bjerregaard Bach John Aggergaard Larsen Anders Rosdahl København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:9

2 Langtidsledige i tre kommuner. Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Forskningsgruppen om arbejdsmarkedsforhold Forskningsleder: Mag.scient.soc. Anders Rosdahl Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Lise Andersen Undersøgelsens følgegruppe: Følgegruppen har været sammensat af repræsentanter fra Arbejdsministeriet, LAR-sekretariatet i Arbejdsministerier, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Socialministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Kommunernes Landsforening og AF-Vejle Amt. ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted Design A/S Omslag: Ninna Falkesgaard Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Fax Rapporten kan købes i boghandlen eller bestilles i Socialforskningsinstituttet. Tlf.: Fax: Dokumentation I og II til 98:9 forhandles kun af Socialforskningsinstituttet. Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Langvarig ledighed har i mange år været og er fortsat et af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske problemer. Den faldende ledighed inden for de senere år har medført, at også antallet af langtidsledige er blevet mindre. Til gengæld er andelen af de ledige og langtidsledige, der har meget svære beskæftigelsesmæssige og andre problemer, formentlig tiltaget. Der er antagelig en "hård kerne" af langtidsledige, som ikke i noget videre omfang har fået gavn af den gunstige konjunkturudvikling i de senere år. På denne baggrund og på initiativ af Landsarbejdsrådet iværksatte Socialforskningsinstituttet omkring årsskiftet 1996/97 en undersøgelse af langtidsledighed med udgangspunkt i individniveauet. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsministeriet. Den omfatter både langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. I opdraget til undersøgelsen lå, at den skulle gennemføres i tre kommuner: Helsingør, Nykøbing F. og Horsens, samt at den skulle omfatte danske statsborgere i aldersgruppen år. Undersøgelsen søger med udgangspunkt i individniveauet at belyse, hvorfor de langtidsledige ikke er kommet i arbejde. Desuden beskrives forskelle og ligheder mellem langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. På dette grundlag drøftes mulige praksisrettede konklusioner. Undersøgelsens primære datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere i de tre kommuner samt kvalitative interview med i alt 64 personer udvalgt fra de to grupper. Dataindsamlingen blev hovedsagelig foretaget i første halvår Resultaterne foreligger i følgende publikationer: 1. Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen, Anders Rosdahl: Langtidsledige i tre kommuner. Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Socialforskningsinstituttets rapport 98:9. 3

4 2. Henning Bjerregaard Bach: En spørgeskemaundersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation I til Socialforskningsinstituttet 98:9. Langtidsledige i tre kommuner. April John Aggergaard Larsen: En kvalitativ undersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation II til Socialforskningsinstituttet 98:9. Langtidsledige i tre kommuner. April Den førstnævnte publikation indeholder undersøgelsens hovedresultater samt en diskussion og perspektivering af resultaterne. Den anden og tredje publikation indeholder en dokumenation af og en mere detaljeret gennemgang af resultaterne fra de to delundersøgelser. Hver publikation kan læses selvstændigt. Alle tre publikationer har været drøftet i følgegruppen for undersøgelsen, ligesom de har været læst og kommenteret af lektor, cand.polit. Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Alle takkes for værdifulde råd og konstruktive kommentarer. Endvidere skal rettes en tak til de tre involverede kommuner og arbejdsformidlingen i henholdsvis Frederiksborg, Storstrøms og Vejle Amt for en positiv indstilling til undersøgelsen og hjælp bl.a. i forbindelse med udvælgelse af personer til interview. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke de mange personer, herunder især de udvalgte ledige, der beredvilligt har ladet sig interviewe. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af seniorforsker, cand.oecon., ph.d. Henning Bjerregaard Bach i samarbejde med forsker, cand.polit. Hanne Weise. Den kvalitative undersøgelse (publikation 3 nævnt ovenfor) er gennemført af projektansat forsker, cand.scient.anth. John Aggergaard Larsen. Stud.scient.soc. Anne-Stina Sørensen har bistået ved interviewningen i den kvalitative undersøgelse, og stud.scient.oecon. Maybritt Petersen har medvirket ved bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsens data. København, april 1998 Jørgen Søndergaard 4

5 Indhold Kapitel 1 Formål og materiale... 7 Kapitel 2 Undersøgelsens hovedresultater Kapitel 3 Årsager til langtidsledighed Kapitel 4 Langtidsledige forsikrede og kontanthjælpsmodtagere Kapitel 5 Diskussion af praksisrettede konklusioner Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

6

7 Kapitel 1 Formål og materiale Denne undersøgelse drejer sig om langtidsledige. Den omfatter såvel langtidsledige forsikrede som langvarige kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsen er afgrænset til langtidsledige i aldersgruppen år, der er danske statsborgere, og som bor i én af følgende tre kommuner: Helsingør, Horsens og Nykøbing F. Den belyser: a. Hvorfor kommer en række langtidsledige ikke i arbejde? (kapitel 3 nedenfor). b. I hvilket omfang og på hvilke punkter er der forskelle mellem forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, herunder med hensyn til årsagerne til langvarig ledighed? (jf. kapitel 4 nedenfor). c. Hvilke praksisrettede konklusioner kan drages på grundlag af belysningen af spørgsmål a og b? (kapitel 5 nedenfor). I udgangspunktet blev langtidsledige defineret som personer (forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere), der har været (passivt) ledige/forsørgede, under aktivering eller på orlov fra ledighed i mindst 2 år. Undersøgelsen består af to dele: En spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ del. Resultaterne fra undersøgelsens to dele er dokumenteret særskilt i to publikationer, henholdsvis Bach (1998) og Aggergaard Larsen (1998). I den foreliggende rapport sammenfattes og diskuteres hovedresultaterne samtidig med, at anden dansk forskning vedr. langtidsledighed mv. inddrages. Den kvalitative del blev gennemført primært i perioden februar oktober Det væsentligste materiale omfatter interview med 38 forsikrede langtidsledige og 26 langvarige kontanthjælps- 7

8 modtagere. De interviewede er udvalgt i et samarbejde mellem arbejdsformidlingen og kommuner i de tre områder. For at give en bred belysning af relevante aspekter er der i gruppen af interviewede taget hensyn til spredning i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau og samlivsstatus. Herudover er der foretaget to mindre feltstudier på aktiveringssteder for aktiverede langtidsledige. Her har der bl.a. været mulighed for at foretage uformelle samtaler med aktiverede såvel som projektansatte. Endvidere er der foretaget 11 interview med sagsbehandlere og vejledere på arbejdsformidlingskontorer og i det kommunale system samt med repræsentanter fra 6 lokale a- kasse afdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i foråret 1997 ved telefoninterview med besøgsopfølgning. Samtlige kontanthjælpsmodtagere og en simpel tilfældig stikprøve af forsikrede i de tre kommuner, der omkring årsskiftet 1996/97 opfyldte de nævnte kriterier, blev søgt interviewet. Der blev opnået interview med 355 kontanthjælpsmodtagere og 806 forsikrede, svarende til svarprocenter på henholdsvis 58 pct. og 76 pct. Det var i en række tilfælde meget vanskeligt at få kontakt navnlig med kontanthjælpsmodtagerne. Den samlede svarprocent er 69 pct. Et mindre antal interviewede var på dataindsamlingstidspunktet ikke længere langtidsledige. De er udeladt af undersøgelsens materiale, som herefter omfatter 705 forsikrede langtidsledige og 316 kontanthjælpsmodtagere, dvs. i alt personer. 1) På basis af spørgeskemaundersøgelsen har man bl.a. foretaget en bred sammenligning af de langtidsledige forsikrede og langvarige kontanthjælpsmodtagere. I udgangspunktet er de to grupper defineret i forhold til henholdsvis forsikringssystemet og kon- 1) Oprindelig var det sigtet, at såvel den kvantitative som den kvalitative undersøgelse skulle omfatte lige mange forsikrede og kontanthjælpsmodtagere. Af forskellige praktiske grunde, herunder størrelsen af de to undersøgelsespopulationer samt bortfald, kunne dette imidlertid ikke lade sig gøre. 8

9 tanthjælpssystemet. De forsikrede har pr. definition haft en tilknytning til arbejdsmarkedet (eller har opnået dagpengeret i kraft af en gennemført uddannelse på mindst 18 mdr.). Det gælder imidlertid ikke pr. definition for kontanthjælpsmodtagerne. Hertil kommer, at en del kontanthjælpsmodtagere ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi de har helbredsproblemer. 2) Tankegangen i sammenligningen er primært at undersøge, i hvor høj grad forsikrede langtidsledige adskiller sig fra kommunernes langvarige kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed og dermed skulle være arbejdsmarkedsparate. I undersøgelsen har man søgt at afgrænse disse personer som kontanthjælpsmodtagere, som ikke er under (for)revalidering og ikke har ansøgt om førtidspension. Denne afgrænsning betyder, at 70 pct. af de interviewede kontanthjælpsmodtagere (221 personer) indgår i tal, der præsenteres i det følgende. 3) I den følgende gennemgang af hovedresultaterne skal erindres, at undersøgelsen som nævnt drejer sig om tre kommuner, og at man defor ikke uden videre kan gå ud fra, at resultaterne er dækkende for landet som helhed. Sandsynligheden taler dog for, at en række af de tendenser og resultater, der præsenteres, også har gyldighed ud over de lokale områder (jf. Bach, 1998). 2) Af praktiske grunde var det ikke muligt på forhånd at udelade disse grupper fra undersøgelsen. 3) I den deltaljerede præsentation af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i Bach (1998) indgår såvel samtlige interviewede kontanthjælpsmodtagere som den ovenfor afgrænsede gruppe. 9

10

11 Kapitel 2 Undersøgelsens hovedresultater Undersøgelsen belyser årsager til, at bestemte personer er langtidsledige og fastholdes i denne situation. Det antages dog ikke, at nogle er forudbestemte til at blive langtidsledige. Den enkelte ledige har ligesom de myndigheder, der varetager indsatsen over for de ledige, indflydelse på beskæftigelseschancerne. Herudover er der et element af tilfældighed med hensyn til den enkeltes skæbne på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser: De langtidsledige er en sammensat gruppe. Der er ikke kun en enkelt, men mange årsager til langtidsledighed. For en stor del er årsagen til deres langvarige ledighed, at de på grund af relativt høj alder, manglende kvalifikationer eller problemer ud over ledighed (fx af helbredsmæssig art) står ringe i konkurrencen på arbejdsmarkedet. Fx vurderer mange langtidsledige, at de fravælges af virksomhederne, som foretrækker yngre og mere ressourcestærke medarbejdere. En anden årsag til langvarig ledighed er, at nogle ledige har bestemte ønsker og krav til et arbejde, som ikke så let kan opfyldes. Sådanne krav og ønsker (til fx løn, arbejdspladsens beliggenhed og arbejdets art) kan bidrage til at forlænge ledighedsperioden. En lille gruppe (15-20 pct.) ønsker på interviewtidspunktet slet ikke arbejde. Der kan være et samspil mellem de to nævnte årsager, og man kan ikke éntydigt gruppere alle langtidsledige efter, om årsagen ligger i, at de er henholdsvis fravalgt af virksomhederne (den første årsag) eller har fravalgt (bestemte typer) arbejde (den anden årsag). Selve den langvarige ledighed kan på flere måder reducere beskæftigelseschancerne. For personer, der orienterer deres 11

12 liv mod en (normal) placering på arbejdsmarkedet, har den langvarige ledighed oftest en række negative psykologiske og sociale effekter. En del resignerer mere eller mindre, og den formindskede selvtillid og oplevelse af selvværd som følge af ledigheden mindsker i sig selv mulighederne for at få arbejde. De forsikrede langtidsledige og de langvarige kontanthjælpsmodtagere adskiller sig på en række punkter fra hinanden, også når man sammenligner de kontanthjælpsmodtagere, der skulle være mest arbejdsmarkedsparate, med de forsikrede. En mindre andel af kontanthjælpsmodtagerne end af de forsikrede har ressourcer i form af uddannelse og sociale netværk til beskæftigede. En større andel af kontanthjælpsmodtagerne har problemer ud over ledighed, og deres erhvervserfaring ligger typisk længere tilbage i tiden. Desuden er kontanthjælpsmodtagerne hyppigere passive og resignerede i deres jobsøgning. På andre punkter er der imidlertid ikke forskelle. Blandt andet er der i begge grupper en udbredt beredvillighed til at "lade sig hjælpe", og flertallet tilslutter sig aktivlinien i social- og arbejdsmarkedspolitikken. En meget betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne (knap 2/3) har en fortid som (dagpengeberettigede) forsikrede. Årsagerne til, at de har forladt forsikringssystemet er næppe primært varighedsbegrænsningen med hensyn til dagpengeudbetaling, som først er blevet rigtig effektiv med arbejdsmarkedsreformen fra Blandt de umiddelbare årsager er formentlig manglende kontingentbetaling, evt. på grund af uorden i den personlige økonomi. Langt de fleste interviewede langtidsledige har været aktiveret, men aktiveringen har åbenbart ikke bragt dem i arbejde. Undersøgelsen tyder sammen med anden forskning 4) på, at selv om aktivering i gennemsnit har en positiv beskæftigelseseffekt, er der grupper, herunder især langtidsledige, for hvem aktiveringen ikke betyder, at de får arbejde. 4) Jf. Langager (1997), Weise & Brogaard (1996) og Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Finansministeriet (1997). 12

13 Den kvalitative undersøgelse viser dog, at aktivering typisk kan betyde, at yderligere negative sociale og psykologiske konsekvenser af ledigheden forebygges. Det forhold, at et stort antal personer er langtidsledige og åbenbart fastholdes i denne situation betyder, at der er brug for ændringer i den social- og arbejdsmarkedspolitiske indsats. Dette diskuteres i kapitel 5, hvor der bl.a. peges på, at især det forebyggende element yderligere bør opprioriteres gennem en målrettet indsats tidligere i ledighedsforløbet, samt at der bør ske en opprioritering af (aktiverings-)ordninger for personer, som ingen arbejdsgivere vil ansætte, selv om de var eneste ansøger til et job. 13

14

15 Kapitel 3 Årsager til langtidsledighed Som nævnt drejer den foreliggende undersøgelse sig om langtidsledighed på "individniveau", dvs. at de årsager, der belyses, tager udgangspunkt i karakteristika ved de personer, der er langtidsledige. Resultaterne fra den foreliggende undersøgelse præsenteres sammen med en kort omtale af nogle mere overordnede årsager til langtidsledighed. Der kan peges på følgende årsager til langtidsledighed. a. Arbejdsmarkedsprocesser, høj arbejdsløshed og tilfældighed. Hvis ledige kom i arbejde efter princippet "først arbejdsløs først i arbejde", ville langtidsledighed ikke eksistere. Hvis alternativt alle ledige på ethvert tidspunkt havde samme chance for at få arbejde, ville en del blive langtidsledige, men de ville ikke adskille sig fra andre ledige med hensyn til andre karakteristika end varigheden af ledighed. Desuden ville antallet af langtidsledige være betydeligt mindre end det antal, der faktisk observeres. Foreliggende forskning og andre opgørelser viser imidlertid entydigt, at de lediges beskæftigelseschancer ikke er ens. Desuden er sandsynligheden for at få arbejde i gennemsnit enten faldende eller konstant med ledighedens varighed, jf. fx Jensen (1997). Selv hvis beskæftigelseschancerne (alt andet lige) var konstante over ledighedsperioden (hvad nogle undersøgelser tyder på), vil man observere, at langtidslediges chance for at få arbejde (i løbet af fx en måned) er mindre end korttidslediges. Det skyldes, at de med de bedste beskæftigelseschancer kommer i arbejde først. 5) 5) Det forhold, at langtidsledige i gennemsnit har en lavere chance for at komme i arbejde (fx i løbet af "næste måned") end korttidsledige, er påvist i et meget stort antal undersøgelser, senest også i Finansministeriet (1997). 15

16 Medmindre modgående kræfter (fx arbejdsmarkedspolitiske tiltag) sætter effektivt ind, indebærer nævnte forhold, at længere tids høj samlet (gennemsnitlig) arbejdsløshed hænger sammen med, at et betydeligt antal personer bliver ledige i endog meget lange perioder grænsende til permanent ledighed. Jo højere samlet arbejdsløshed og jo længere tid med høj arbejdsløshed, des flere langtidsledige og des længere vil deres ledighedsperioder være. Disse tendenser er ikke udtryk for en logisk nødvendighed, men er en følge af den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. 6) Selv om der findes en betydelig viden om, hvilke grupper, der har en højere eller lavere risiko for langtidsledighed, jf. fx Kongshøj Madsen, Langager & Ploug (1997), er det ikke muligt med sikkerhed at forudsige, hvem der bliver det. I gennemsnit adskiller langtidsledige sig på adskillige punkter fra beskæftigede og korttidsledige, men samtidig er der en betydelig overlapning mellem disse grupper med hensyn til de samme karakteristika. I en vis forstand er der derfor et element af tilfældighed med hensyn til, hvem der bliver langtidsledige. 7) De lediges beskæftigelseschancer afhænger bl.a. af, hvor mange der konkurrerer om de ledige job. Det betyder, at de følgende forhold, der bidrager til langtidsledighed, gennemgående har relativt større betydning, når den samlede arbejdsløshed er høj, end når den er lav. b. At være "for gammel". Ældre ledige synes at have vanskeligere ved at komme ud af ledigheden end yngre. Både den forelig- 6) Adskillige opgørelser og undersøgelser underbygger disse udsagn, fx Pedersen & Ingerslev (1996 og 1997). 7) Der er en grundlæggende asymmetri i beskæftigedes og (langtids)- lediges situation. Hvis man er (langtids-)ledig kan bestemte karakteristika (fx nedsat arbejdsevne) være en (eventuelt uoverstigelig) barriere for at opnå arbejde, mens samme karakteristika hos en beskæftiget ikke i samme grad forhindrer, at denne person fastholder sin beskæftigelse. 16

17 gende undersøgelse og anden forskning, tyder på, at arbejdsgivere ofte er tilbageholdende med at ansætte ældre. 8) Nogle ledige mener, at dette skyldes arbejdsgiveres uvillighed til at ansætte og oplære en person i et arbejde, som vedkommende måske fratræder inden for en kortere årrække med henblik på pension eller efterløn; ifølge interview med a-kasser kan arbejdsgivernes tilbageholdenhed også hænge sammen med, at ældre antages at have vanskeligere end yngre ved at omstille sig og lære noget nyt; endvidere kan arbejdsgiveren frygte, at den ældre i kraft af sin erfaring stiller større krav til arbejdspladsen og ikke er så føjelig, dvs. at den mere erfarne og modne person kan give autoritetsproblemer for den foresatte. Alderen kan være en begrænsning selv for en yngre ledig, hvis vedkommende har ønske om et ansættelsesforhold, som normalt besættes af endnu yngre personer. Endelig betragter nogle ældre deres ledighed som en velfortjent tilbagetrækning på vej mod pension eller efterløn. Blandt de interviewede forsikrede ledige i spørgeskemaundersøgelsen er godt 1/4 over 50 år. Andelen af over 50-årige er under 10 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne. Alderen som barriere for at komme i beskæftigelse spiller således tilsyneladende en større rolle blandt de forsikrede end blandt kontanthjælpsmodtagerne. Det bekræftes af andre oplysninger. 28 pct. af de forsikrede langtidsledige peger på alderen (for gammel) som vigtig årsag til deres fortsatte ledighed. Meget 8) Rosdahl (1986) finder, at når industrivirksomheder skal nyansætte, er den mindst foretrukne aldersgruppe de over 54-årige (når arbejdsgivere skal prioritere flg. fire grupper u. 25 år, år, år og over 54 år). Det gælder i særlig grad ved ansættelse af arbejdere, men dog også når der ansættes funktionærer. 17

18 færre kontanthjælpsmodtagere (8 pct.) tilkendegiver det samme. 9) c. Manglende uddannelse og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov er en yderligere faktor, der kan bidrage til at formindske beskæftigelseschancerne. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har hovedparten ingen erhvervsuddannelse (74 pct.), blandt de forsikrede er andelen 37 pct. I begge grupper angiver imidlertid omkring halvdelen, at manglende uddannelse eller kvalifikationer i høj grad eller i nogen grad har medvirket til de pågældendes langtidsledighed. Ønske om uddannelse er udbredt i begge grupper af langtidsledige: 71 pct. af de forsikrede og 61 pct. af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de ville være interesseret i at påbegynde uddannelse eller kursus. For de flestes vedkommende drejer det sig om uddannelsesaktiviteter af en varighed på mere end 6 mdr. På trods af denne udbredte positive generelle indstilling til uddannelse må det antages, at en del af navnlig de kortuddannede er mere tilbageholdende, når de konkret stilles over for at skulle starte på en uddannelse eller et kursus. Interview med a-kasser tyder på, at tidligere dårlige erfaringer i uddannelsessystemet (skolen) kan være en barriere i forhold til at skulle "på skolebænken" igen. d. Problemer ud over ledighed. I spørgeskemaundersøgelsen søgte man at skønne over udbredelsen af følgende typer af problemer blandt de langtidsledige: Nedsat arbejdsevne fx på grund af sygdom, ulykke eller slid. 9) Også når der tages hensyn til den forskellige aldersfordeling i de to grupper, er alderen som (oplevet) barriere hyppigere til stede blandt de forsikrede end blandt kontanthjælpsmodtagerne. En af forklaringerne på forskellen kan være, at ældre kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at have meget få muligheder på arbejdsmarkedet, ofte er overgået til førtidspension, hvorimod de tilsvarende ældre forsikrede måske i højere grad forbliver i forsikringssystemet. 18

19 Ordblindhed. Et alkoholforbrug over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede maksimumgrænser. Misbrugsproblemer i øvrigt. Personlige eller psykiske problemer. Blandt de forsikrede skønnes, at mindst 17 pct. har ét eller flere af disse problemer. Andelen blandt kontanthjælpsmodtagerne er noget højere: mindst 33 pct. Ses der bort fra rapporteret ordblindhed, er andelene mindst 7 pct. blandt de forsikrede og mindst 20 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne. Disse tal er minimumsskøn. Bruges en lidt mindre snæver afgrænsning af de nævnte problemer er andelene 31 pct. blandt forsikrede og 55 pct. blandt kontanthjælpsmodtagerne (og uden ordblindhed henholdsvis 24 pct. og 46 pct.). 10) Problemer ud over ledighed må antages at reducere beskæftigelseschancerne. Dels kan sådanne problemer medføre, at arbejdsgivere fravælger bestemte personer. Dels kan problemer ud over ledighed betyde, at arbejdsmotivationen og jobsøgningen reduceres. Ikke mindst helbredsproblemer spiller en betydelig rolle, navnlig blandt kontanthjælpsmodtagerne. Blandt de forsikrede oplyser 12 pct., at helbredsproblemer i høj grad eller i nogen grad har medvirket til deres langtidsledighed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er den tilsvarende andel 32 pct. e. Børnepasningsproblemer. Navnlig for kvinder kan små børn være en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Mindre børn kan betyde, at man søger arbejde inden for et snævert område af 10) På basis af oplysninger fra landets kommuner (1996) kan det opgøres, at 69 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere på 25 år og derover skønnes at have "problemer ud over ledighed" (jf. Brogaard & Weise 1997). Blandt samtlige langvarige kontanthjælpsmodtagere i den foreliggende undersøgelse nås frem til et skøn på 66 pct., når den "udvidede" afgrænsning af gruppen benyttes. Det tyder måske på, at den udvidede definition fører til skøn, der harmonerer mere med kommunernes, end den "snævre" afgrænsning af personer med problemer ud over ledighed. 19

20 arbejdsmarkedet, for at arbejde og familieliv skal kunne hænge sammen. Nogle arbejdsgivere er i følge såvel andre undersøgelser 11) som interview med a-kasser i den foreliggende undersøgelse tilbageholdende med at ansætte kvinder med mindre børn. Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdet fordrer, at man skal kunne arbejde på tider af døgnet eller ugen, hvor daginstitutioner ikke er åbne. Blandt de forsikrede oplyser 12 pct., at det forhold, at de har (haft) børn at passe, har bidraget til deres langvarige ledighed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne tilkendegiver 27 pct. det samme. 12) f. Manglende ønske om arbejde. Direkte adspurgt oplyser langt hovedparten af de interviewede, at de gerne vil (have et) arbejde. Men 16 pct. af de forsikrede og 19 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer dog benægtende på dette spørgsmål. Det kan tilføjes, at omkring 1/3 af begge grupper af adspurgte tilkendegiver, at en (fortsat) periode uden arbejde ville passe dem udmærket. Nogle har således intet eller kun et forholdsvis svagt incitament til at komme i arbejde, hvilket bl.a. kan hænge sammen 11) I en undersøgelse vedr. orlovsordningerne anfører en del af de virksomheder, der har haft kvindelige medarbejdere på børnepasningsorlov, at de på grund af børnepasningsorloven fremover vil være tilbageholdende med at ansætte kvinder, der har mindre børn (Andersen, Appeldorn & Weise 1996). Andelen, der giver udtryk herfor, er 42 pct. blandt private virksomheder med under 50 ansatte og 21 pct. blandt private virksomheder med mindst 50 ansatte. Blandt offenlige virksomheder er de tilsvarende andele under 10 pct. Csonka (1995) finder i en kvalitativ undersøgelse blandt udvalgte private virksomheder, at når kvinder og mænd konkurrerer om de samme job, betragtes kvindens omsorgsopgaver i hjemmet som et handicap, mens mænd med forsørgerforpligtigelser ofte antages at være mere produktive. En tredje undersøgelse peger på lignende tendenser (Arbejdsministeriet 1984). 12) Samme tendens eksisterer, såfremt man blot betragter personer med børn under 12 år. I øvrigt nævner kvinderne hyppigere end mændene, at børnepasningsproblemer har medvirket til deres langvarige ledighed. Kønsforskellen er især meget udpræget blandt kontanthjælpsmodtagerne. 20

21 med nogle af de førnævnte forhold (fx høj alder, børnepasningsproblemer eller problemer ud over ledighed). De udtrykte holdninger kan dog også ses som en psykologisk forsvarsmekanisme i en situation, hvor de oplevede muligheder for at komme i beskæftigelse er meget ringe, jf. også neden for under pkt. k. g. Manglende fleksibilitet med hensyn til arbejde. Undersøgelsen tyder klart på, at de ledige har nogle minimums-krav til et arbejde. Det gælder fx med hensyn til lønnens størrelse, hvor de maksimale ydelser i de to systemer (henholdsvis dagpengemaksimum og 80 pct. heraf) lægger en effektiv nedre grænse for den løn, man er villig til at acceptere. Det gælder også med hensyn til transporttid. Over halvdelen af de langtidsledige erklærer sig ikke villige til at acceptere en daglig transporttid tur/retur på mere end 1 time, og kun 10 pct. eller derunder ønsker at acceptere en transporttid på over 2 timer. Det betyder, at det geografiske område inden for hvilket, man er villig til at påtage sig arbejde, er begrænset. Det kan også bevirke, at arbejdsgivere nødigt ansætter personer, der bor langt væk fra virksomheden, fordi der kan være risiko for, at de pågældende relativt hurtigt forlader arbejdspladsen igen, når lejlighed byder sig. Med hensyn til geografisk mobilitet er fleksibiliteten endnu mindre. 3/4 af de forsikrede og 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne svarer ubetinget "nej" på et spørgsmål om, hvorvidt de er villige til at skifte bopæl for at kunne få varigt arbejde. Med hensyn til løn- og arbejdsvilkår generelt svarer halvdelen af de forsikrede og omkring 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne benægtende på et spørgsmål, om de ville være villige til at påtage sig et job med dårligere løn- og arbejdsvilkår, end de har erfaring med eller er uddannet til, hvis det til gengæld betød, at de kunne komme i arbejde. Omkring 1/3 svarer ubetinget "ja" til spørgsmålet. Yderligere omkring 1/10 svarer "ja, hvis jeg blev tvunget til det af AF eller kommunen". 21

22 Det kan tilføjes, at 20 pct. af de forsikrede og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mener, at de "helt sikkert" kunne få arbejde hurtigt, hvis de var villige til at påtage sig et hvilket som helst job. Yderligere omkring en femtedel i begge grupper mener, at de "temmelig sikkert" ville kunne få arbejde hurtigt, hvis de var villige til at påtage sig hvad som helst. Selv om der også kan ligge en psykologisk forsvarsmekanisme bag sådanne svar, tyder de dog sammen med undersøgelsens andre oplysninger på, at ønsker og krav hos de ledige spiller en rolle for beskæftigelseschancerne. Dette støttes af oplysninger fra interview med a-kasser, som peger på, at navnlig personer, som i mange år har haft en bestemt type arbejde, har svært ved at forestille sig at skulle skifte område. De interviewede i spørgeskemaundersøgelsen blev også spurgt, om de i løbet af ledighedsperioden er blevet interesseret i at finde arbejde inden for et andet område, end de har erfaring med eller er uddannet til. En meget stor gruppe (godt 70 pct. af de forsikrede og knapt 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne) tilkendegiver, at de i denne betydning har ændret arbejdsønsker. Omkring halvdelen oplyser således, at deres ønsker har bevæget sig i retning af områder, der interesserer dem mere, og en tredjedel af de forsikrede og 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de er blevet mere interesseret i arbejde inden for områder med bedre beskæftigelsesmuligheder. I nogle tilfælde kan det derfor antages, at ændrede arbejdsønsker kan øge beskæftigelseschancerne, mens det i andre tilfælde ikke er givet, at dette er konsekvensen. Endvidere blev de interviewede direkte spurgt, hvilken type arbejde de gerne ville have. Næsten alle afgiver et svar på spørgsmålet. For en dels vedkommende drejer det sig om arbejde, man havde stiftet bekendtskab med under et arbejdstilbud/jobtræning (godt 20 pct.). Omkring halvdelen ønskede et arbejde af samme slags, som de tidligere havde haft, mens ca. 1/3 ønske- 22

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Kontanthjælpsmodtageres forhold

Kontanthjælpsmodtageres forhold Kontanthjælpsmodtageres forhold - aktivering og arbejdsudbud Ivan Harsløf & Henning Bjerregård Bach Arbejdsmarkedspolitik 5:2001 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006

KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 07:02 Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI 07:02 KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p )

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Et nyt arbejdsliv Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Ove Hygum Arbejdsminister For at imødegå strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det særlig vigtigt, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere