Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg"

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

2 Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet for arbejdsskadede Af Signe Beierholm Hansen & Søren Dahl Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland Simmerstedvej 1, 6100 Haderslev Tlf Fax Projektet er støttet af den Europæiske Socialfond Haderslev, januar

3 Forord Marginalisering på arbejdsmarkedet er et af de vigtigste - måske det vigtigste - af de sociale problemer i Europa1. For de fleste mennesker har arbejdet en central betydning i deres liv. Det er således ikke kun et samfundsøkonomisk, men også et alvorligt socialt og personligt problem at blive sat uden for arbejdsmarkedet. Vi har tidlige beskrevet de negative sociale, helbredsmæssige og arbejdsmæssige problemer for patienter, der bliver ramt af en arbejdsbetinget sygdom. Vi har nu søgt at gøre noget ved de problemer, vi selv tidligere har peget på, idet vi med dette projekt har søgt at hindre udstødning og afbøde de negative sociale konsekvenser for arbejdsskade patienter. Denne rapport beskriver de vigtigste resultater af projektet Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet for arbejdsskadede. Rapporten indledes med en sammenfatning, der kort beskriver projektets metoder og de vigtigste resultater. Rapporten har i øvrigt 4 hovedafsnit, nemlig et afsnit hvor vi beskriver undersøgelsesgruppen og undersøgelsesmetoderne. Dernæst præsenteres undersøgelsesgruppens baggrundsdata efterfulgt af resultaterne af interventionen fordelt på et afsnit baseret på registerdata og et anden baseret på interview- og spørgeskemadata. Endelig findes projektets samlede konklusion på 94. Projektets gennemførelse og økonomisk støtte Projektet er gennemført af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland som et initiativ under det socialfondsstøttede projekt På tværs af fraværet et sønderjysk initiativ i regi af Projektcenter Sønderjylland. For flere oplysninger om Projektcenter Sønderjylland se Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Sygehus Sønderjylland Haderslev, januar 2008 Søren Dahl Ledende overlæge Signe Beierholm Hansen Socialrådgiver 1 Ivar Hornemann Møller: Understanding Integration and Differentiation. Inclusion, Marginalisation and Exclusion. EURIZINE,

4 Indhold Side Forord... 2 Projektets gennemførelse og økonomisk støtte... 2 Indhold... 3 Figurer... 4 Tabeller... 4 Sammenfatning... 5 Baggrund Projektets formål og succeskriterier Formål Succeskriterier Denne rapport Undersøgelsesgrupper og undersøgelsesmetoder Overvejelser om undersøgelsesmetode og undersøgelsesdesign Undersøgelsesgruppen Interventionen Datakilder Dataanalyse Baggrundsdata for undersøgelsesgruppen Frafald Patientkontakter mv. i forbindelse med interventionen Beskrivelse af undersøgelsesgruppen Del 1. Resultater af arbejdsmarkedstilknytning baseret på DREAM-DATA Forskelle før og efter henvisningen Udviklingen i aktive kontra passive forløb Diskussion (DREAM-data) Del 2. Resultater fra interview og spørgeskemaundersøgelser Følger af sygdommen Patienternes oplevelse af at være afklaret Bolig, familie, venner og fritid Kommunen Sygedagpengeopfølgning Revalidering, omskoling, uddannelse Fleksjob Pension eller efterløn Arbejdsløshed og kontanthjælp Arbejdspladstilknytning og ændringer på arbejdspladsen Arbejdsskadesag Kontakt med forskellige instanser Socialrådgiveren på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik De anvendte socialrådgivermetoder Konklusion Bilag

5 Figurer Side Figur 1: Udvælgelse af patienter...18 Figur 2: Patienterne indgik i projektet efterhånden som de blev henvist...19 Figur 3: Overordnet projektdesign...26 Figur 4: Forløbskurver...36 Figur 5: Tendenskurver...37 Figur 6: Standardiserede tendenskurver...38 Figur 7: Sammenhæng mellem netværk og sygdom...53 Tabeller Side Tabel 1: Inklusions- og eksklusionskriterier...16 Tabel 2: Datakilder...21 Tabel 3: Forløbsgruppernes sammensætning...24 Tabel 4: Årsag til frafald fra projektet...27 Tabel 5: Undersøgelsesgruppens sammensætning...28 Tabel 6: Bopælskommune på det primære undersøgelsestidspunkt...29 Tabel 7: Hoveddiagnoser...30 Tabel 8: Skolegang...31 Tabel 9: Erhvervsuddannelse...31 Tabel 10: Offentlige ydelser før henvisningen...32 Tabel 11: Forløb oversigt, hele undersøgelsesgruppen...34 Tabel 12: Helbredsmæssige gener et år efter den primære undersøgelse...43 Tabel 13: Selvvurderet erhvervsevne...45 Tabel 14: Helbredsmæssige konsekvenser sammenlignet med tidligere...46 Tabel 15: Patienternes oplevelse af afklarethed...48 Tabel 16: Boligforhold...50 Tabel 17: Sygedagpengesamtale...56 Tabel 18: Oplevelse af sygedagpengeopfølgning...56 Tabel 19: Anmeldestatus...78 Tabel 20: Anerkendelsesstatus...78 Tabel 21: Kontakt med forskellige instanser...80 Tabel 22: Tilfredshed med undersøgelsen på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik...82 Tabel 23: Socialrådgiverens rolle og indsats

6 Sammenfatning I tidligere undersøgelser har både vi og andre vist, at en stor del af arbejdsskadede patienter glider ud af arbejdsmarkedet som følge af deres arbejdsbetingede sygdom. Udstødningen af arbejdsskadede patienter var større end for andre grupper af sygemeldte. Vi har også vist, at den arbejdsbetingede sygdom har en lang række negative konsekvenser på det personlige, familiemæssige og sociale plan for den arbejdsskadede patient. På den baggrund ville vi med dette projekt forsøge, om vi kunne vende denne negative tendens for arbejdsmedicinske patienter, ved at gøre en særlig socialmedicinsk indsats overfor de erhvervstruede patienter. Projektets succes ville vi måle på, om flere patienter kunne fastholdes på arbejdsmarkedet samt undgå udstødning og langvarigt sygefravær sammenlignet med, hvis vi ikke havde gjort en sådan særlig indsats. Samtidig vil vi undersøge patienternes egen vurdering og oplevelse af deres sygdom, sygdomsforløb, de helbredsmæssige og sociale konsekvenser af sygdommen samt den socialmedicinske indsats, der blev ydet i forbindelse med dette projekt. Vi har ved tilrettelæggelsen af projektet gjort os umage for, at dokumentere effekten af indsatsen på en nøgtern måde. Derfor har vi anvendt undersøgelsesmetoder, som er inspireret af lægevidenskabelige forskningsprincipper, som dem man bl.a. anvender til at vurdere behandlingseffekter. Vi delte de henviste, erhvervstruede patienter i to grupper. Den ene gruppe var indsatsgruppen, dvs. den egentlige undersøgelses- eller interventionsgruppe. Vores specifikke socialmedicinske indsats var alene rettet mod deltagerne i denne gruppe. Interventionen bestod i en grundig socialmedicinsk udredning og opfølgning under medvirken af socialrådgiver. Heri indgik en tværfaglig helbredsmæssig og psykologisk vurdering. Endvidere blev der sammen med patienten udarbejdet planer for patientens fremtidige placering på arbejdsmarkedet under hensyntagen til hans/hendes personlige ressourcer samt de helbredsmæssige begrænsninger og muligheder. Indsatsgruppens forløb blev sammenlignet med forløbet i referencegruppen. Denne gruppe fik ikke nogen særlig socialmedicinsk opfølgning, men alene den sædvanlige indsats, som ydes af kommuner, virksomheder, fagforeninger, a-kasser og andre i forhold til personer, som er i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet. På alle andre områder var det intentionen, at indsats- og referencegruppen fra starten skulle være sammenlignelige, og vi tilstræbte at inkludere 100 personer i indsatsgruppen og 200 i referencegruppen. 5

7 Ved analyserne har vi anvendt data fra forskellige kilder, herunder interview- og spørgeskemadata, data fra sygehusets patientregistreringssystem og data fra DREAM, som er Beskæftigelsesministeriets forløbsdata-register. DREAM omfatter data for alle personer, som har modtaget overførselsindkomster inden for Beskæftigelses- og Socialministeriets områder. Data findes for hver enkelt person i form af oplysninger om ydelsestypen på ugebasis. Den ugentlige ydelsesoplysning kan fx angive, om personen har været ledig, på orlov, på efterløn, modtaget sygedagpenge, modtaget kontanthjælp eller været i aktivering. DREAM giver derfor et helt pålideligt og objektivt grundlag for sammenligning. Ved sammenligningerne har vi sammenfattet de mange data fra DREAM i tre forløbstyper, nemlig: Aktive forløb som pegede frem mod arbejdsmarkedet (fx arbejde, revalidering, uddannelse), passive forløb som alene havde forsørgelse som perspektiv (fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp) og andre forløb som ikke havde direkte relation til sygdommens arbejdsmæssige konsekvenser (fx graviditet, folkepension, udvandring). Projektperioden måtte forlænges, da det viste sig vanskeligere end oprindeligt antaget at finde det tilstrækkelige antal patienter. Ved udgangen af 2005 var der inkluderet 104 patienter i indsatsgruppen og 193 i referencegruppen, hvilket var tilfredsstillende. Alle patienter i de to grupper blev fulgt et år dvs. til udgangen af Resultaterne viste, at de to grupper som forventet var sammenlignelige mht. køn, alder, skole- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. Dog viste de efterfølgende analyser, at indsatsgruppen i årene forud for henvisningen var hyppigere ramt af forskellige sociale begivenheder så som sygdom, arbejdsløshed, kontanthjælp og lignende hvilket der blev taget hensyn til ved de sammenlignende analyser. Resultaterne af opfølgningsinterviewene viste, at mange arbejdsmedicinske patienter ligesom tidligere havde store helbredsmæssige gener efter den arbejdsbetingede sygdom. I indsatsgruppen blev den selvrapporterede helbredsmæssige status overordnet set dog vurderet som bedre end i referencegruppen. Dette til trods for at personerne i indsatsgruppen havde været mere syge i årene forud for henvisningen og også havde haft flere kontakter til det sociale system end referencegruppen. Også den selvvurderede erhvervsevne var klart forbedret i indsatsgruppen sammenlignet med referencegruppen. Selvom indsatsgruppen startede på et lavere niveau end referencegruppen, endte den 6

8 på et højere. Vi tolker disse forbedringer af selvvurderet helbred og erhvervsevne som en effekt af den afklarende indsats, der skete for deltagerne fra indsatsgruppen i forbindelse med dette projekt. Dette er også i overensstemmelse med, at patienterne i indsatsgruppen følte sig mere afklarede med hensyn til deres helbredssituation end patienterne i referencegruppen. Dette til trods for, at indsatsgruppen - som gruppe betragtet - var mere generet af smerter, indskrænket bevægelighed, nedsat kraft og psykiske følgevirkninger sammenlignet med referencegruppen. Vores forløbsbeskrivelser og beregninger baseret på objektive data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register viste, at effekten af dette projekt for patienterne (og samfundet) i gennemsnit i løbet af opfølgningsåret blev en besparelse på passive ydelser på mellem 263 og 309 uger. Disse sparede uger på passive ydelser blev i stedet brugt i aktive forløb. For hver af indsatsgruppens 104 personer var der således i gennemsnit tale om en besparelse på mellem 2½ og 3 uger per projektdeltager på passive ydelser. Også dette kan have medvirket til, at patienterne fra interventionsgruppen så lidt mere lyst på deres helbredsmæssige situation end referencegruppen. Trods de vedvarende helbredsproblemer havde de fleste tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Andre var i en selektiv jobplacering, fx i form af fleksjob. Næsten en fjerdedel i indsatsgruppen var i gang med uddannelse eller revalidering, hvilket var dobbelt så mange som i referencegruppen. Tildelingerne af helbredsbetinget førtidspension var markant lavere i indsatsgruppen, nemlig 3% mod 9% i referencegruppen. Omregnet svarer det til at næsten 7 personer ud af de 104 i indsatsgruppen, på det år opfølgningen varede, blev sparet for at komme på helbredsbetinget førtidspension. Stigningen i antal uger på arbejdsløshedsdagpenge var dobbelt så stor i referencegruppen sammenlignet med indsatsgruppen, men udgangspunktet var bedre for referencegruppen, så slutresultatet var stadig, at arbejdsløshedstallet var en smule højere i indsatsgruppen sammenlignet med referencegruppen. Efterløn spiller ingen afgørende rolle for disse patienter, selvom efterlønsordningen faktisk primært blev indført netop af hensyn til personer, som var nedslidte efter et langt, hårdt arbejdsliv. Årsagen kunne være, at personer, som vælger at gå på efterløn ikke henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, men træffer beslutningen selv eller sammen med a-kasse eller egen læge. 7

9 At få en arbejdsbetinget sygdom, har store konsekvenser i forhold til familie, venner og fritiden, og desværre ser det ud til, at disse konsekvenser er mere fremtrædende nu en tidligere. Det er i sig selv en stressbelastning at være syg, og det har stor indvirkning på den syges sociale relationer. Den økonomiske usikkerhed, der følger af langvarig sygdom, er med til at skubbe i den forkerte retning. Jo længere tid der går med usikkerhed, desto større negative konsekvenser kan sygdommen give på det personlige plan. Selvom flere patienter i indsatsgruppen fik uddannelsesrevalidering, var det en mulighed, vi kunne have ønsket anvendt i endnu flere tilfælde. Uddannelse er ofte særlig anvendelig, når man skal hjælpe gruppen af arbejdsskadede patienter tilbage på arbejdsmarkedet. Årsagen er, at de fleste af disse patienter har belastningssygdomme i bevægeapparatet (arme, ben, ryg, nakke, skuldre). Jo bedre personen er uddannet, jo lettere er det at finde en jobmulighed, der kan tilgodese den arbejdsskadede patients skånebehov. De fleste ufaglærte jobs indebærer ofte manuelle arbejdsfunktioner, som det kan være vanskeligt at varetage med belastningssygdomme i bevægeapparatet. I bestræbelserne på at komme sig efter den arbejdsbetingede sygdom og genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet har patienterne fra undersøgelsesgruppen selv gjort en stor indsats for at blive raske og afklarede. De har i den sammenhæng haft adskillige kontakter til myndigheder, fagforeninger, egen læge, speciallæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktikere, hospitaler, massører osv. Endelig har de fleste været i kontakt med Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med deres arbejdsskadesag. Disse mange kontakter og de mange krav der skal opfyldes, skemaer, der skal udfyldes, møder, der skal mødes op til og spørgsmål, der skal svares på, udgør i sig selv og sammen med usikkerheden forbundet med sygdommen og indtægtstabet - en stor belastning og en alvorlig stressfaktor for den syge. I forløbet har personerne i indsatsgruppen haft mulighed for at opnå støtte og hjælp fra socialrådgiveren på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, som i indsatsperioden har haft 184 personlige samtaler med personer fra indsatsgruppen og 125 møder/ rundbordssamtaler på arbejdspladser, i kommuner, på klinikken, Arbejdsformidlingen, hos egen læge eller hos anden aktør. Der har endvidere været 650 telefonkontakter til patienter eller samarbejdspartnere. Alt sammen i løbet af det år opfølgningsperioden varede. Kommunernes rolle i forhold til rehabilitering af arbejdsskadede er af stor vigtighed. Det er kommunen, der næstefter arbejdsgiveren først får kendskab til sygefravær, og det er kommunerne der 8

10 har kompetencen til at iværksætte tiltag, der kan mindske de negative konsekvenser. Vores indsats er derfor først og fremmest sket i nært samarbejde med kommuner. Men også arbejdsgivere, fagforeninger og a-kasser har hyppigt været inddraget. Grundig information, værdighed, respekt og hensyntagen til patienternes frygt for at få yderligere forværringer i deres helbredsproblemer er alle vigtige elementer, der skal tages i betragtning, i arbejdet med at hjælpe arbejdsskadede patienter tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdets betydning som livsform, etisk fordring og som medvirkende til at dække menneskelige behov - herunder social kontakt - spiller formentlig en rolle for alle, også for personer med ufaglærte, lavtlønnede jobs. Derfor er det i sig selv en krise for den arbejdsskadede patient, når han/hun ikke længere kan arbejde. Og krisen forværres, når arbejdet i sig selv kan være en hindring, som det ofte er hos arbejdsskadede patienter. Alle var interesserede i langtidsholdbare løsninger. Men det var også vigtigt for patienten at sikre sig, at den helbredsmæssige situation ikke blev forværret. De mere positive forløb for indsatsgruppen som helhed sammenlignet med referencegruppen kan muligvis have sin basis i den bedre information, der blev givet til patienterne i indsatsgruppen og den deraf følgende afklaring og reduktion i stress og bekymring. Alt dette har formentlig givet deltagerne i indsatsgruppen et mere realistisk billede af deres egen situation, både i forhold til rettigheder og pligter, i forhold til lovgivning, men også i forhold til deres helbredsmæssige situation og muligheder på arbejdsmarkedet. En opsummering af de vigtigste socialmedicinske virkemidler, som man kan uddrage af dette projekt er i stikordsform følgende: Deltagernes egen opfattelse af arbejdsevne og helbred Respekt og forståelse Information Afklaring Vejledning Sparring Det fremgår af interviewene med deltagerne fra såvel indsats- som referencegruppen, at der blev fremsat mange kritiske bemærkninger fra projektdeltagerne overfor kommunerne. Men også arbejdsgivere, fagforeninger, praktiserende læger og vi selv (Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik) har fået kritiske bemærkninger med på vejen. Hverken kommuner, praktiserende læger, arbejdsgivere, 9

11 fagforeninger eller flere andre, som har fået kritik af deltagerne i dette projekt har haft lejlighed til at forklare sig eller forsvare sig. Deltagernes udsagn er formentlig ikke alle sammen faktuelt korrekte, og der er sikkert, i mange tilfælde, gode forklaringer på at kommunen, lægen eller de øvrige, har handlet, som de har. Der er mange regler på dette område, som først og fremmest kommuner og a- kasser er underlagt, og kommunernes sagsbehandlere presses fra mange sider. Når vi trods disse forbehold har ladet deltagernes kritiske kommentarer optrykke i rapporten, er det fordi, de giver et billede af den frustration, magtesløshed og smerte, det er for mange at blive mødt af det sociale system, samfundet har opbygget. Ved at referere projektdeltagernes egne synspunkter, har vi forsøgt at vise, hvad personen på den anden side af skranken, tænker og navnlig føler ved kontakt med de hjælpeforanstaltninger, vi har til syge borgere, som skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet viste, at det gennem en koordineret, tværfaglig socialmedicinsk indsats var muligt at forbedre arbejdsskadede patienters chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig medførte indsatsen, at de arbejdsskadede oplevede en reduceret belastning af deres sygdom. Den indsats der blev gjort, var således både til glæde for patienter og til gavn og nytte for samfundet. Projektindsatsen har således vist sig at virke. Men om virkningen er langtidsholdbar dvs. holder sig ud over dét år, som projektperioden varede - kan kun fremtidige opfølgningsundersøgelser vise. Forhåbentligt bliver det muligt at gennemføre sådanne undersøgelser og arbejde videre med udvikling af de positive socialmedicinske virkemidler, hvis virkning er dokumenteret gennem dette projekt. 10

12 Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet for arbejdsskadede Baggrund De fleste personer, der bliver henvist til en arbejds- og miljømedicinsk klinik, har forinden haft en lang stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En undersøgelse, som vi gennemførte i , viste, at over en 1/3 af disse personer til trods herfor blev udstødt fra arbejdsmarkedet. Tidligere var der i Ribe Amt gennemført en tilsvarende undersøgelse 2, som viste samme alvorlige konsekvenser for de arbejdsskadede, og i 1991 gennemførte Socialforskningsinstituttet en landsdækkende undersøgelse, der dog ikke gik helt så meget i dybden som de to forannævnte, men derimod var repræsentativ for arbejdsskadede fra hele landet 3. Denne undersøgelse pegede i helt samme retning, nemlig at ca. 1/3 af gruppen blev udstødt fra arbejdsmarkedet. Marginalisering på arbejdsmarkedet er et af de vigtigste - måske det vigtigste - af de sociale problemer i Europa 4. For de fleste mennesker har arbejdet en central betydning i deres liv. Det er således ikke kun et samfundsøkonomisk, men også et alvorligt socialt og personligt problem at blive sat uden for arbejdsmarkedet. Vores tidligere beskrivende undersøgelse 1 viste, at foruden de helbredsmæssige og økonomiske tab oplevede den enkelte også alvorlige tab vedrørende status og velfærd i form af forholdet til familie, venner og fritidsaktiviteter. De følte sig marginaliserede og isolerede sig ofte i forhold til omverdenen. Ud fra et menneskeligt synspunkt er det derfor også vigtigt at modvirke marginalisering. Vores tidligere undersøgelse tydede endvidere på, at sociallovgivningens muligheder for at modvirke udstødning og langvarigt sygefravær kun i begrænset omfang blev udnyttet for denne gruppe. Kun ca. 3,5% havde fået et fleksjob eller et aftalebaseret skånejob mod de næsten 30%, der var udstødt fra 1 Signe Beierholm Hansen og Søren Dahl: Sociale, arbejds og helbredsmæssige konsekvenser for patienter henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, en opfølgningsundersøgelse. Haderslev Dahl S, Jepsen JR. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser, en 5 års opfølgningsundersøgelse fra Ribe Amt. Ugeskrift for Læger, , Henning Olsen, Bjarne Hjorth Andersen, Niels Freiberg Petersen: Efter arbejdsskaden. Socialforskningsinstituttet, København Ivar Hornemann Møller: Understanding Integration and Differentiation. Inclusion, Marginalisation and Exclusion. EURIZINE,

13 arbejdsmarkedet i form af førtidspension, efterløn før planlagt, arbejdsløshed eller kontanthjælp. Vi konkluderede dengang 1, at mennesker med en arbejdsbetinget sygdom er en særlig sårbar gruppe, der kræver en særlig bevågenhed ved kommunernes sygedagpengeopfølgning for at undgå udstødning fra arbejdsmarkedet. Hjælpen skal komme rettidigt og tilrettelægges for den enkelte borger og ud fra en samlet vurdering. 12

14 Projektets formål og succeskriterier På basis af vore tidligere erfaringer, som kort er beskrevet i afsnittet Baggrund, vil vi med dette projekt undersøge, om vi gennem en målrettet og energisk indsats for patienter med arbejdsbetingede lidelser kunne vende den beskrevne negative udvikling og hindre, at så mange blev udstødt fra arbejdsmarkedet. Formål Gennem en målrettet indsats for erhvervstruede patienter henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, var det formålet med dette projekt at lette de arbejdsskadedes vej tilbage til arbejdsmarkedet og på den måde hindre udstødning og langvarigt sygefravær. Det var samtidig formålet: At beskrive socialmedicinske metoder, der retter sig mod at minimere den udstødning, der stadigvæk finder sted. At måle effekten af den målrettede, forebyggende indsats i forhold til arbejdsmarkedet for arbejdsskadede patienter. Succeskriterier Projektets succes måltes på, at flere patienter. kunne fastholdes på arbejdsmarkedet undgik udstødning havde kortere sygefravær. med og uden de støtte- og hjælpeforanstaltninger, der var til rådighed. Endelig var det et succeskriterium, at vi kunne beskrive en virksom intervention på en sådan måde, at den kunne almengøres og udbredes til andre felter, så udstødningen kan reduceres. Denne rapport Rapporten har 4 hovedafsnit, nemlig et afsnit, hvor vi beskriver undersøgelsesgruppe og undersøgelsesmetoderne. Dernæst præsenteres undersøgelsesgruppernes baggrundsdata efterfulgt af resultaterne af interventionen baseret på DREAM-data. Det sidste hovedafsnit er resultatet af vores 13

15 interviewundersøgelse, hvor der redegøres for deltagernes udbytte af og oplevelser med projektet og forløbet undervejs. Dette afsnit indeholder også en opsummering og diskussion af de socialmedicinske metoder, der retter sig mod at minimere udstødning og beskriver således den anvendte intervention. Endelig findes projektets samlede konklusion på side

16 Undersøgelsesgrupper og undersøgelsesmetoder Overvejelser om undersøgelsesmetode og undersøgelsesdesign Projektets ide var at vise, om det kunne lade sig gøre at vende et negativt forløb - som vores tidligere undersøgelse havde vist, at mange af vore patienter oplevede - til et mere positivt. Først og fremmest ville vi undersøge, om vi med en særlig indsats kunne undgå, at så mange arbejdsmedicinske patienter blev udstødt fra arbejdsmarkedet. Havde vi forventet, at alle, som vi inddrog i indsatsgruppen kom i varig beskæftigelse, og alle andre blev udstødt, var der ingen grund til at gøre sig særlige overvejelser om rekruttering af undersøgelsesgrupperne eller om betydningen af undersøgelsesmetoderne. I så fald ville effekten være slående, og man ville ikke behøve anden dokumentation. Så naivt optimistiske var vi dog ikke. Vores opgave i sammenhæng med projektet var derfor at vise, om det gik bedre, hvis patienterne modtog vores særlige socialmedicinske indsats, end hvis de ikke gjorde. Men hvordan skulle vi gøre dette? Da vi er en sygehusafdeling, var det naturligt at anvende samme overordnede metoder, som man anvender i lægevidenskabelige undersøgelser, for at afgøre om en behandling er effektiv eller ej. Ved sådanne undersøgelser har man principielt en patientgruppe, som modtager behandling for sygdommen (behandlingsgruppen) og en gruppe, som ikke får nogen behandling eller som får en velkendt standard-behandling (referencegruppen). Behandlingens effektivitet måles så på, om flere i behandlingsgruppen bliver raske eller hurtigere raske sammenlignet med referencegruppen. Ideelt set skal man på et passende tidspunkt bytte rundt på behandlings- og referencegruppen, så de, som i begyndelsen ikke fik behandling, får det, mens den oprindelige behandlingsgruppe kommer til at fungere som referencegruppe. En undersøgelse med dette design kalder man et overkrydsningsforsøg. Klarer den behandlede gruppe sig under disse vilkår bedre, er det et stærkt indicium eller bevis for at behandlingen er effektiv. Det er vigtigt, at behandlings- og referencegruppen er sammenlignelige fra begyndelsen. Det sikrer man som regel ved at trække lod mellem patienterne for at afgøre, om de skal i den ene eller anden gruppe. 15

17 Denne netop beskrevne undersøgelsesmetode er den ideelle. Men heller ikke i lægevidenskabelige undersøgelser kan man altid leve op til dette ideal for undersøgelsesdesign. Der er både praktiske og etiske grunde hertil. Sygdomme, som resulterer i spontan helbredelse eller død i løbet af en kortere periode, er fx ikke velegnede til overkrydsningsforsøg. Et eksempel herpå er kræftsygdomme eller lungebetændelse forårsaget af bakterier. Af etiske grunde kan man naturligvis heller ikke undlade at behandle patienter i referencegruppen, hvis der er tale om en dødelig sygdom. I mange tilfælde må man derfor nøjes med en modificeret udgave af det ideelle undersøgelsesdesign. Det vigtigste er, at undersøgelsen er tilrettelagt systematisk, nøgternt og efter en på forhånd fastlagt plan, så undersøgerens egne ønsker eller præferencer ikke påvirker hverken undersøgelsesdesignet eller resultatet af undersøgelsen. I det følgende beskrives vores projekt- og undersøgelsesdesign ud fra dette overordnede ideal. Undersøgelsesgruppen Det første problem var at afgrænse den del af vore patienter, som i realiteten var erhvervstruede fra den del, som ikke var. Dette var nødvendigt, fordi projektet jo rettede sig mod netop de erhvervstruede og for at sikre et omkostningseffektivt projektdesign. Hvis vi indrullerede alle vore patienter i projektet ville vi jo også skulle tage dem med, som ikke var i reel risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. En del af vore patienter havde kun små skavanker og var ikke reelt i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet. Andre kom med midlertidige problemer (fx graviditet), og atter andre kom for at få undersøgt påvirkninger, som lå langt tilbage i fortiden, i forbindelse med en arbejdsskadesag. Vi havde derfor brug for nogle kriterier for, hvem der skulle med i projektet (inklusionskriterier), og hvem vi ikke skulle have med (eksklusionskriterier). Se Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Mellem 18 og 64 Gravid Erhvervstruet Pensionist Efterlønsmodtager Uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt (fx rentier, hjemmearbejdende) 16

18 Det vanskeligste var naturligvis på forhånd at afgøre om patienten var erhvervstruet eller ej. Vi anvendte hertil en metode, der er udarbejdet i Finland og oversat og bearbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet 1, og som har været anvendt flere steder i verden bl.a. i Tyskland, Holland, England, Sverige og Norge. Denne metode er baseret på et ret omfattende spørgeskemamateriale til den syge, men Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse havde vist, at to af de mange spørgsmål forklarede næsten hele variationen i materialet. Det var således disse to centrale spørgsmål, der var bedst egnede til at skelne de erhvervstruede fra de ikke-erhvervstruede, og det var derfor de to spørgsmål, vi anvendte som basis for inklusion til projektet. Spørgsmålene fremgår af Bilag 1. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse viste også, at en score på 12 eller mindre, øgede risikoen betragteligt for udstødning fra arbejdsmarkedet. Det var derfor også dette kriterium, vi anvendte som inklusionskriterium. Indsats- og referencegruppe Da vi ønskede at vurdere effekten af en vores socialmedicinske indsats, havde vi brug for en gruppe, som vi kunne sammenligne med altså en gruppe, som lignede indsatsgruppen på alle måder bortset fra interventionen. Som beskrevet ovenfor under overskriften Overvejelser om undersøgelsesmetode og undersøgelsesdesign havde det været den ideelle situation, om der kunne trækkes lod mellem indsats- og referencegruppen. Af praktiske grunde kunne dette ikke lade sig gøre, da det var nødvendigt for os at have aftaler med de kommuner, hvis borgere, vi skulle gøre en særlig indsats overfor. Nu kunne det jo give anledning til en alvorlig skævhed i sammenligningsgrundlaget, hvis vi udvalgte en række særlige kommuner, som var specielt aktive eller positive overfor erhvervsmæssig rehabilitering af arbejdsmedicinske patienter. For at undgå dette, var det vores samarbejdspart Projektcenter Sønderjylland, som i praksis udvalgte 7 kommuner, hvis borgere skulle indgå i projektet, ud fra praktiske og geografiske kriterier. Henviste patienter fra disse 7 kommuner udgjorde således indsatsgruppen, mens henviste patienter fra de resterende14 kommuner i Sønderjyllands amt kom i referencegruppen, forudsat de opfyldte inklusionskriterierne og ikke var omfattet af eksklusionskriterierne. Udvælgelsen af patienterne er skematisk illustreret i Figur 1. 1 Jette Nielsen og Johnny Dyreborg: Arbejdsmiljø og arbejdsevne - Udvikling og afprøvning af en model til at bevare og fremme arbejdsevne. AMI, København

19 Figur 1: Udvælgelse af patienter Vi stilede imod at inkludere 100 patienter i indsatsgruppen og ca. det dobbelte i referencegruppen, og ud fra erfaringer fra tidligere år havde vi på forhånd beregnet, at undersøgelsesperioden skulle strække sig over et år fra den 1. september 2004 til 31. august Når vi inkluderede 100 patienter var det både af undersøgelsesdesignmæssige hensyn og af praktiske hensyn. Vi ville gerne have så mange patienter med som muligt, så vi havde mulighed for at inddele dem i undergrupper, når vi skulle foretage vore analyser. Men vi kunne heller ikke tage flere med, end vi havde kapacitet til at følge op. Konsekutiv indrullering og et års opfølgning Patienterne indgik i projektet konsekutivt, dvs. i den rækkefølge de blev henvist. Patienterne i indsatsgruppen blev fulgt i ét år. Der blev også foretaget opfølgende interview m.v. af patienterne i referencegruppen et år efter, de var undersøgt på klinikken (se nærmere i næste afsnit, Datakilder). På den måde indgik de sidste patienter altså omtrent på samme tid, som de første havde gennemgået opfølgningsåret. Se Figur 2. 18

20 Figur 2: Patienterne indgik i projektet efterhånden som de blev henvist Interventionen Interventionen bestod i en målrettet indsats så tidligt i forløbet som muligt overfor erhvervstruede patienter. Interventionen omfattede først og fremmest en grundig og energisk socialmedicinsk opfølgning foretaget af afdelingens socialrådgiver i samarbejde med kommune, fagforening, arbejdsgiver m.fl. Først blev problemstillingen i forhold til arbejdsmarkedet afdækket gennem en vurdering af patientens helbredsmæssige, uddannelsesmæssige, personlige og sociale begrænsninger og kompetencer. Specielt blev de helbredsmæssige og psykologiske begrænsninger og muligheder grundigt vurderet af et tværfagligt team af læger, psykolog og socialrådgiver på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Der blev også i nødvendigt omfang taget kontakt til arbejdsgiver, fagforening, hjemkommune m.fl. alt efter problemets omfang og karakter. I samarbejde med patienten og de nævnte instanser blev der derefter iværksat tiltag, der sigtede mod at fastholde den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og minimere sygefraværet. 19

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema til patienten Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Patientlabel Vejledning Du bedes venligst udfylde spørgeskemaet

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere