Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ti års reformer for PenSams kunder"

Transkript

1 Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte eller indirekte, og som derfor kan have betydning for pensionsordningerne i PenSam. Med henblik på at sikre, at PenSam fortsat opererer ud fra et fuldt opdateret omverdensbillede, er der i vinteren gennemført en større analyse af reformernes konsekvenser for PenSams kunder. Dette dokument sammenfatter analyseresultaterne. Det gennemgående fællestræk ved reformerne er, at flere skal være helt eller delvist selvforsørgende, med mindre det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan varetage et arbejde. Kravet om delvis selvforsørgelse omfatter altså også personer med betydelig nedsat erhvervsevne. For PenSams kunder har det særlig den konsekvens, at ændringerne af sygedagpengesystemet og stramningerne for tilkendelse af førtidspension (Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen) kan betyde, at langvarigt syge oplever et langstrakt forløb med betydelig indkomstnedgang man skal være på arbejdsmarkedet i en højere alder, som følge af en senere pensionsalder (Tilbagetrækningsreformen) Reformerne med særlig betydning for PenSams kunder gennemgås mere detaljeret herunder. Hvert afsnit afsluttes med generelle betragtninger for, hvilke konsekvenser det har for de typiske PenSam-kunder. For en tilbundsgående analyse af samtlige reformer henvises til bilag 1. Med afviklingen af Pensionskommissionen i sommeren 2015, skiftede en reform med potentiel stor betydning for PenSams kunder fokus i retning væk fra de samspilsudfordringer, der vedrører PenSams kunder. Her er det således fraværet af Pensionsreformen, der behandles under overskriften Samspilsproblematikken. Forståelsen af PenSams specifikke kundegruppe er udgangspunktet for analysen. Med henblik på at kunne bringe analysens resultater i spil og håndgribeliggøre udfordringerne for nogle af de mennesker, der ligger bag, bygger analysen på seks kundearketyper. Indledningsvis skitseres baggrunden for identificeringen af kundearketyper i PenSams kundegrundlag. 1

2 2 - Kundearketyper i PenSams kundegrundlag ansigtet på den typiske kunde Identifikationen af PenSams typiske kunder tager udgangspunkt i en opgørelse af kundernes årsløn. Opgørelsen er baseret på de aftalte bidragssatser samt PenSams data for den seneste observerede bruttoindbetaling i 2015 for alle bidragsaktive kunder (cpr). Heraf indbetaler 3/4 Fleksionskonceptet, mens de øvrige indbetaler i Tradition. Overordnet er det værd at bemærke, at lønningerne for PenSams kundegruppe ligger inden for et forholdsvis begrænset spænd. Figur 1 Antal kunder fordelt efter årslønninger, 2015 Anm.: Pensionsgivende løn baseret på bruttobidrag og aftalt bidragssats. Lønindkomsterne er desuden forholdsvis flade. Fra årsalderen ligger lønningerne inden for kunder i hhv. Fleksions- og Traditionskonceptet således ganske konstant. For de to koncepter under ét er der en vis stigende tendens i både median- og gennemsnitslønnen, som skyldes, at kundesammensætningen forskydes, så Traditionskunderne som har relativt høje indkomster udgør en større andel af de ældre kunder. 15 pct. af kunderne har en årsløn under kr. Ud af disse 15 pct. har tre ud af fire en indkomst under niveauet for kontanthjælp. 2

3 Figur 2 Fleksionskunders årsløn, deciler Figur 3 Traditionskunders årsløn, deciler Anm.: Alle kunder med indbetaling i 2015; heraf er ¾ kunder i Fleksionskonceptet. For kunder, der indbetaler på flere policer, er det kundens samlede indbetalinger til PenSam, der ligger til grund. Ved indbetalinger begge steder er kunden angivet som Fleksionskunde. Kilde: PenSam Liv Data er krydstjekket med Kommunernes og Regionernes Lønstatistik (KRL) og de indkomstdata, der anvendes i PenSams forbrugergrupper for specifikke faggrupper. PenSams opgørelse af årslønnen ligger i begge tilfælde generelt ganske tæt ved lønningerne for de fleste faggrupper ifølge disse kilder. PenSams opgørelse er med andre ord repræsentativ og tegner et retvisende billede af de typiske kundetyper, der kan sammenkædes med den konkrete information, der er i øvrigt er til rådighed om kunderne i PenSam. 3

4 Samlet betyder dette, at det fsva. årsindkomst er muligt at repræsentere kunderne ved forholdsvis få indkomstniveauer: kr. fx husassistenter kr. fx pædagogmedhjælpere kr. fx social & sundhedshjælpere og social & sundhedsassistenter kr. fx Sygehusportører, serviceassistenter og dagplejere kr. fx pædagoger og beredskabsassistenter kr. fx ledere Ovenstående er udtryk for gennemsnitsbetragtninger for store faggrupper, hvor der naturligvis vil være variation. Gennemsnitsbetragtningen inkluderer deltidsbeskæftigede, og afspejler dermed de faktisk udbetalte lønninger. En undersøgelse gennemført af AE-Rådet i 2012 viser, at to ud af tre i FOA-faggrupperne er deltidsbeskæftiget. Dette afspejles i de pensionsgivende lønninger. 4

5 3 Ti år med reformer med betydning for PenSams kunder I løbet af de forløbne ti år har Folketinget vedtaget en række reformer, der kan have indflydelse på PenSams kunders pensionsordninger. Følgende reformer er således blevet analyseret med henblik på at identificere konsekvenser for PenSam-kunden: - Velfærdsreformen (2006) og Tilbagetrækningsreformen (2011) - Førtidspensions- og fleksjobreformen (2013) - Sygedagpengereform (2014/15) - Kontanthjælpsreform (2014/15) - Reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet (2015) - Reform af beskæftigelsesindsatsen (2015) - Dagpengeaftale (2015) En detaljeret gennemgang af alle reformerne (se bilag 1) afslører, at det gennemgående fællestræk ved reformerne er, at flere skal være helt eller delvist selvforsørgende, med mindre det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan varetage et arbejde. Kravet om delvis selvforsørgelse omfatter altså også personer med betydelig nedsat erhvervsevne. For PenSams kunder har det særlig den konsekvens, at ændringerne af sygedagpengesystemet og stramningerne for tilkendelse af førtidspension (Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen) kan betyde, at langvarigt syge oplever et langstrakt forløb med betydelig indkomstnedgang man skal være på arbejdsmarkedet i en højere alder, som følge af en senere pensionsalder (Tilbagetrækningsreformen). I det følgende eksemplificeres reformernes væsentligste konsekvenser for PenSams kunder repræsenteret ved ovenstående seks arketyper. 5

6 3.1. Sygedagpenge- og førtidspensionsreform Langt forløb med lille ydelse Reformen af førtidspensions- og fleksjob-systemerne trådte i kraft i Hovedindholdet i reformen er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse. Reformens sigte er således at reducere antallet af tilkendelser af førtidspension med 42 pct. Adgangen til førtidspension er begrænset, og der er indført ressourceforløb, der skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Et ressourceforløb er et kombineret beskæftigelses-, uddannelses- og behandlingsmæssigt tilbud. Forløbene kan vare fra ét til fem år. Man kan få flere på hinanden følgende ressourceforløb, hvorfor den samlede periode godt kan overstige ti år. Ressourceforløbsydelsen er på kontanthjælpsniveau, men i modsætning til kontanthjælpen er ressourceforløbsydelsen ikke afhængig af hverken formue eller ægtefælles/samlevers indtægt. Der fastsættes en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen; for forsørgere kr./mdl. og for enlige kr./mdl. Ressourceforløbsydelsen er ikke pensionsgivende. Sygedagpengereformen har medført omfattende ændringer i sagsbehandlingen af især længerevarende sygemeldte. Længerevarende sager revurderes som noget nyt allerede efter 22 uger, ikke som tidligere efter 52 uger. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb. Her vil de uden tidsbegrænsning kunne modtage en ressourceforløbs-ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af ægtefælles/samlevers indkomst og formue. PenSams nuværende kundetilbud (i Fleksion) betyder, at kunder, der tilkendes offentlig førtidspension, er berettiget til en ydelse på kr. årligt. PenSams nuværende produktudbud bidrager altså ikke til at øge kundernes forsørgelsesgrundlag i den periode før evt. tilkendelses af førtidspension, hvor faldet i indkomst fra løn/sygedagpenge til den kontanthjælpslignende ydelse i ressource- eller jobafklaringsforløb er størst (illustreret ved den lilla søjle i figur 4 herunder). 6

7 Figur 4 Fra løn til kontanthjælpslignende ydelse til førtidspension og alderspension Anm: For en kunde der i dag er 30 år. Størrelsen af førtidspension afhænger blandt andet af, om man er gift/samlevende, og kan blive sat ned, hvis ægtefælle/samlever har indtægter. Det kan fx være: indtægt ved personligt arbejde løn, honorar mv., udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger eller anden indkomst ud over førtidspensionen. Betydning for PenSam-kunden Sammenfattende for Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen gælder for PenSam-kunden, at det er blevet grundlæggende vanskeligere at blive tilkendt en førtidspension. Dette udgør en særlig udfordring for PenSams kunder med en klar overrepræsentation i antallet af tilkendte førtidspensioner. Det medfører dels, at risikoen for flere år med en lav (kontanthjælpslignende) ydelse er større, dels at pensionsindbetalingerne følgelig er markant mindre. Kundens økonomiske behov ligger således inden tilkendelse af førtidspension, mens dilemmaet ligger i, at ressource- eller jobafklaringsforløbet ikke med sikkerhed resulterer i en førtidspensionering. 7

8 3.2. Tilbagetrækningsreformen Flere arbejdsår med samspilsudfordringer Folketinget vedtog i 2006 den såkaldte velfærdsreform, som knæsatte det centrale princip, at længere levetid og flere raske leveår også skal medføre flere aktive år på arbejdsmarkedet. Aftalen indebar en gradvis stigning i aldersgrænserne for efterløn og folkepension, og fra 2025 skal aldersgrænserne stige i takt med levetiden for en 60-årig. Tilbagetrækningsreformen fra 2011 har tre hovedelementer: Fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år En treårig efterlønsordning En seniorførtidspension for nedslidte Det betyder, at folkepensionsalderen gradvis sættes op med et halvt år om året fra 2019 til 2022, at efterlønsperioden reduceres fra fem til tre år, og at efterlønsalderen gradvis sættes op med et halvt år om året fra 2014 til Nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsindekseringen skal besluttes af Folketinget hvert femte år og med et varsel på ti år. Det er sket første gang i Når systemet er fuldt indfaset har en gennemsnitlig dansker udsigt til 14,5 år på folkepension. Seniorførtidspension giver en særlig mulighed for at søge om førtidspension for personer med 25 års forudgående beskæftigelse på fuld tid, aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og som højest har fem år til folkepensionsalderen. Ordningen har i praksis meget begrænset anvendelse, da tilkendelseskriterierne svarer til dem for almindelig førtidspension. Ifølge Ankestyrelsen er i alene 366 personer (per 3. kvartal 2015) tilkendt seniorførtidspension siden ordningens tilblivelse. Samlet betyder reformen, at PenSam-kunden kan se frem til flere år på arbejdsmarkedet og færre år på pension. 8

9 Figur 5 Stigende pensionsalder Figur 6 løfter på sigt dækningsgraden ved alderspension Anm.: Effekten er illustreret ved bruttodækningsgraden baseret på udbetaling af en ratepension for en 30-årig i 2013, der ikke har pensionsformue, og hvor udbetalingsperioden svarer til det forventede antal år på pension. Sen tilbagetrækning for en nu 30-årig er ved alder 72. Der forudsættes pensionsindbetalinger på 12,75 pct. af årslønnen. Heraf anvendes ¼ til forsikringer og omkostninger. Årlige lønstigninger på 3 pct., investeringsafkast før PAL 4,5 pct., Pal 15,3 pct. Gældende regler for folkepension for en enlig. Kilde: PenSam, Forsikring og Pension og Danmarks Statistik Hvor stort et løft i dækningsgraden, der reelt opnås ved senere tilbagetrækning for PenSams kunder afhænger af en række faktorer. Herunder mest naturligt den alder, man har nu. Er man tæt på pension, er ændringen meget beskeden, idet stigningen i pensionsalderen er lille. På længere sigt vil det have betydning, om PenSams kunder reelt kan forblive i job i hele perioden i et krævende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I forlængelse heraf må der forventes større behov for forebyggelsesinitiativer for at reducere førtidig hel eller delvis pensionering o. lign. som følge af den senere tilbagetrækningsalder. Endelig vil det være relevant at se på, hvilken effekt samspilsproblematikken mellem folkepension, arbejdsmarkedspension og det forhold, at kunderne skal være på arbejdsmarkedet i flere år vil have på incitamentet til at spare op og priserne på risikoprodukter. Betydning for PenSam-kunden Sammenfattende for Tilbagetrækningsreformen gælder for PenSam-kunden, at flere år på arbejdsmarkedet resulterer i flere år med opsparing og tilsvarende færre år med alderspension. Kundens behov bliver således todelt. For det første at kunden bistås til at kunne forblive på arbejdsmarkedet i en længere periode gennem forebyggelsesinitiativer, der ruster kunden til et langt arbejdsliv i et krævende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette kan kombineres med mulighed for en helt eller delvist egenfinansieret førtidig tilbagetrækning. Dels at kundens opsparing sammensættes, så det flugter med samspilsproblematikken. 9

10 4 - Samspilsproblematikken incitament til at spare op gennem hele arbejdslivet Allerede da arbejdsmarkedspensionssystemet blev etableret med trepartsaftalen af 1987 og arbejdsmarkedspensionsudvalget i 1989 var der en udtalt forpligtelse til fra regeringens side løbende at reducere samspilsproblemerne for at sikre incitamentet til at udskyde forbruget i form af personlig pensionsopsparing for den enkelte. Pensionskommissionen havde derfor også netop til formål at stille skarpt på betydningen af de høje sammensatte marginalskatter på løbende pensionsudbetalinger (dvs. ratepension og livsvarig livrente) for især personer med relativt lave indkomster PenSams kundegruppe. Da regeringen afviklede Pensionskommissionen, ændredes også fokus i en forestående pensionsreform i retning væk fra håndtering af denne udfordring. Problemet vedrører samspillet mellem de offentlige overførselssystemer og de private supplerende pensioner, som fx de pensionsordninger kunderne har i PenSam og ATP. De høje sammensatte marginalskatter på løbende pensionsudbetalinger skyldes, at udbetalinger fra egne pensionsordninger bliver modregnet i offentlige overførselssystemer som folkepension og ældrecheck, se tabel 1. Indbetalinger til livsvarig livrente og ratepension giver fradrag i beskatningsgrundlaget. Ved udbetaling skal der betales almindelig personskat og ydelserne modregnes i offentlige ydelser som ældrecheck og folkepension. For indbetalinger til aldersopsparing- og aldersforsikring (kapitalpensionens afløser), opnår man ikke et fradrag på indbetalingstidspunktet. Til gengæld skal der ikke betales personskat på udbetalingstidspunktet, og udbetalingen modregnes ikke offentlige ydelser som folkepension og ældrecheck. De samme problemer med modregning er derfor ikke knyttet til aldersopsparing. Grundlæggende gælder, at den effektive skattesats er relativ høj på pensioner med løbende udbetaling sammenlignet med en aldersopsparing. Aldersopsparinger kan derfor rent skattemæssigt være en favorabel opsparingsform, når man er bundskatteyder. Tabel 1 Personskat og forskellige udbetalingsformer i pensionsordninger 10

11 Samspilsproblematikken Samspilsproblematikken er en kompleks størrelse, hvor flere delvis modsatrettede hensyn afvejes mod hinanden. Folkepension og ældrecheck er ordninger, som sikrer, at danskere med lave indkomster og ringe opsparingsmuligheder kan leve et fornuftigt liv, når de bliver gamle. Modregningen i disse ydelser sikrer, at de offentlige overførselssystemer ikke bliver voldsomt dyre, og at offentlige midler ikke går til personer med store indkomster og formuer. Samtidig betyder modregningen, at utilsigtede ændringer i pensionsopsparing (fx stigninger i levetiden og lave afkast) ikke slår fuldt igennem på de fremtidige levevilkår for den enkelte pensionist. Pensionister kan få en ældrecheck på kr. om året, hvis den likvide formue ikke er større end kr. For indkomst over kr. om året aftrappes ældrechecken, og den falder helt bort ved en indkomst over kr. om året. Herefter aftrappes pensionstillægget, der udgør kr. om året. Modregningssatsen i folkepensionstillægget er 30,9 pct., og tillægget bortfalder fuldt ud ved en indkomst på kr. Som det er illustreret i figur 7 herunder med det skraverede felt påvirker det i høj grad PenSam-kunden. Figur 7 Egen supplerende pension bliver modregnet i offentlige pensioner 11

12 Lidt firkantet betyder modregningssystemet, at alle danskere uanset indkomst som pensionist effektivt betaler topskat af løbende pensionsudbetalinger, se figur 8 herunder. Det gælder også PenSam-kunden. For hver krone, man får udbetalt mere fra arbejdsmarkedspensionen, er der ca. 40 øre tilbage til forbrug, fordi folkepensionen (eller ældrechecken) reduceres med godt 30 øre, og fordi der skal betales skat af den samlede indkomst. Figur 8 Sammensatte marginalskatter ved løbende pensionsudbetalinger Anm.: Markeringen angiver størrelsen af de supplerende pensionsudbetalinger (inkl. ATP) for langt de fleste af PenSams pensionskunder. PenSams kunder (illustreret i figur 7 og 8 ved skraveringen) er i dag primært berørt af kriterierne for ældrecheck, enten fordi de har en likvid formue, der overstiger kr. (og derved ikke kan modtage ældrecheck), eller fordi udbetalingerne fra arbejdsmarkedspension og ATP aftrappes i ældrechecken. For de kunder, der bor i lejebolig, vil der endvidere være betydelig modregning af boligydelsen (se boks 3). Det øger den sammensatte marginalskat ift. det viste men løfter samlet også rådighedsbeløbet i pensionisttilværelsen. I årene fremover vil udfordringen med høje sammensatte skatter tiltage, da flere af de nye pensionister har sparet op med høje bidragssatser i mange år. Samtidig vil tendensen til senere tilbagetrækning også medføre højere årlige (supplerende) pensionsudbetalinger. 12

13 Boks 3 Generelt om boligstøtte Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud. Når boligstøtten ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning tilkendt før 1. januar 2003 kaldes boligstøtten for boligydelse og til alle andre for boligsikring. Boligydelse ydes efter mere gunstige regler end boligsikring. Boligstøtte kan søges af alle til lejebolig. Boligstøtte til andels- og ejerboliger ydes kun til husstande, der modtager folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse eller, hvor et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet. Boligstøtte til lejere ydes som tilskud. Boligstøtte til ejerboliger ydes som lån. Boligstøtte til andelsboliger ydes efter 1. juni 2008 kun som lån. Størrelsen af boligstøtten afhænger bl.a. af Boligareal Indkomst Formue Antallet af børn i husstanden Tilkendelse af offentlig førtidspension Hvordan disse forhold præcis indgår i beregningen af boligstøtte er specificeret ganske detaljeret. Der findes en øvre grænse for størrelsen af den årlige boligstøtte (som dog kan justeres afhængig af om et medlem i husstanden er fx stærkt bevægelseshæmmet), ligesom der findes en mindste egenbetaling. Derfor kan boligstøtten være uændret selv om indkomsten reduceres. 13

14 Incitament til at spare op gennem hele arbejdslivet Den sammensatte skattesats giver ikke et fuldt indtryk af tilskyndelsen til at spare op til pension; om det kan betale sig at spare op til pension med løbende udbetaling. Det skyldes, at indbetalingen giver et skattemæssigt fradrag, at man optjener rente i hele pensionsordningens løbetid, og at udbetalingen ikke sker i et enkelt år, men derimod over alle de år, man er på pension. For at vurdere, om det kan betale sig for den enkelte at spare op til pension, skal alle betalinger ind og ud af pensionsordningen holdes op mod hinanden, når der er taget hensyn til skat og modregning i offentlige ydelser (figur 8): Jo længere tid der er til pensionering, jo mere rente kan man nå at optjene, og jo bedre er pensionsforretningen derfor for den enkelte, da modregningen bliver relativt mindre. Om det kan betale sig at spare op til pension, reduceres derfor til et spørgsmål om, om den optjente rente kan modsvare summen af de mistede overførsler (modregningen) derfor bliver det vigtig at maksimere renten. Det betyder også, at pensionsopsparinger i de sidste år før pensionering ikke altid kan betale sig. Denne skyldes ikke mindst de sammensatte marginalskatter, som skitseret i tabel 1 er forskellige mellem opsparingsformer. Som det fremgår af figur 9 betyder det for pensioner med løbende udbetaling, at modregningen overstiger renten fra indbetalinger ca. ti år før pensionering, hvorfor det her strengt økonomisk ikke kan betale sig at spare op. Figur 9 Aftrapningen af pensionstillæg forringer værdien af 100 kr. ekstra opsparing i pension med løbende udbetaling Anm.: Der forudsættes en nominel rente på 5 pct. og en inflation på 2 pct. Pensionsopsparingen udbetales over 17 år, og at indkomstskattesatserne er de samme ved ind- og udbetaling. Kilde: Egne beregninger. 14

15 Udbetalinger fra aldersopsparing (i form af en engangs-sumudbetaling) bliver i modsætning til udbetalinger fra pensioner med løbende udbetalinger ikke modregnet i folkepensionstillæg mv. Derfor er aldersopsparing økonomisk fordelagtig for den enkelte sammenlignet med opsparing i pension med løbende udbetaling (som eksempelvis livsvarig livrente), hvor udbetalingerne ikke modregnes, men til gengæld fortsætter fast hver måned gennem hele pensionistlivet. Problemstillingen er bare mere kompliceret end som så. For det første giver aldersopsparing modsat livrente ikke en indkomst gennem hele livet. Den udbetales kun en enkelt gang. Og for det andet får man ikke skattefradrag, når man indbetaler. Det betyder, at man får færre penge mens man arbejder på den korte bane. Hvad der derfor er en god økonomisk løsning på den helt lange bane, giver mindre på den korte bane samtidig med, at man heller ikke er sikret den tryghed og forudsigelighed i økonomien som pensionist. Figur 10 Livrente eller sumudbetaling en afvejning Modregningssatsen i folkepensionstillægget er i dag 30,9 pct. En evt. fremtidig pensionsreform, som reducerer de høje sammensatte marginalskatter gennem fx en lempeligere modregning i folkepensionstillægget vil betyde, at det kan blive mere fordelagtigt for PenSams kunder at spare op i pensioner med løbende udbetaling. Den effektive afkastbeskatning vil dog fortsat være relativt høj for bundskatteydere så længe modregningen ved løbende pensionsudbetalinger ikke fjernes helt, som det er tilfældet med aldersopsparing. Dette kan ændres ved at ændre i modregningssatserne, som det er illustreret i figur

16 Figur 11 Indbetalingstidspunkt og real effektiv afkastbeskatning for lav- og mellem indkomster ved lavere modregningssatser Anm.: Der forudsættes en nominel rente på 5 pct. og en inflation på 2 pct. Pensionsopsparingen udbetales over 17 år, og at indkomstskattesatserne er de samme ved ind- og udbetaling. Kilde: Egne beregninger. 16

17 5 - Forventet reformpolitik i de kommende år mere af det samme Dansk økonomi er grundlæggende sund, og det forventes, at der de kommende år vil tegne sig et økonomisk opsving. Regeringen ventes at fremlægge en 2025-plan i sommeren Det er en mellemsigtet økonomisk plan, der vil fungere som økonomisk styringsramme for reforminitiativerne i de kommende år. Regeringen har udtrykt en klar målsætning om at fortsætte reformpolitikken og gradvis stramme finanspolitikken også i indeværende regeringsperiode. I det lys må man forvente, at princippet om stadig højere grad af selvforsørgelse fortsættes under overskriften, at det skal kunne betale sig at arbejde. På den korte bane er der tre større politiske aftaler, der må forventes at have interesse for PenSams kunder. Som led i regeringens Job Reform planlægger Regeringen en skattereform i Det primære sigte med skattereformen har hidtil været at sænke skatten på særlig de laveste arbejdsindkomster, samt lempe topskatten (5 pct.point på den sidst tjente krone). Timingsmæssigt er skattereformen udskudt fra foråret til efteråret 2016, så den kan indgå i 2025-planen. Med ønsket om at skabe tryghed i alderdommen har Regeringen bebudet en pensionsreform i foråret Reformens altovervejende fokus vil være på de grupper, der slet ikke sparer op til pension i dag, primært overførselsmodtagere, sekundært selvstændige og private beskæftigede uden for LO/DA-området. Med nedlæggelsen af Pensionskommissionen og den deraf følgende afvisning af håndtering af samspilsproblematikken er den grundlæggende reform af pensionssystemet med potentiel gavn for PenSams kunder således afblæst. Det bemærkes, at Pensionsreformen som reminiscens fra den tidligere regering ressortmæssigt ligger under Skatteministeriet, som også er ansvarlig for (den udskudte) skattereform. Det forventes således at pensionsreformen tillige udskydes til (tidligst) efteråret 2016, så den også kan indgå i den kommende 2025-plan. Endelig gennemføres i foråret 2016 trepartsforhandlinger. I modsætning til den oprindelige ambition om at inkludere et bredere spektrum af væsentlige samfundsspørgsmål, omhandler forhandlinger nu primært spørgsmålet om inklusion af flere flygtninge på arbejdsmarkedet. Debatten om indslusningsløn eller en lignende mekanisme, kan grundlæggende udfordre princippet om arbejdsmarkedspensioner, idet der kan opstå en ny gruppe på det danske arbejdsmarked, som ikke har mulighed for at indbetale til en arbejdsmarkedspension. Der kan på et senere tidspunkt blive medtaget initiativer med opkvalificering, der også kan vedrøre PenSams kunder. 17

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

De seneste års reformer, kundebehov og PenSams produkter

De seneste års reformer, kundebehov og PenSams produkter De seneste års reformer, kundebehov og PenSams produkter 1 Indledning Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker pensionskunderne direkte eller indirekte, og som derfor kan

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Model for en ny alderspension. Maj 2015

Model for en ny alderspension. Maj 2015 Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT. Senior Wealth. Leif Hansen Hanne Hansen. Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver

ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT. Senior Wealth. Leif Hansen Hanne Hansen. Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT Senior Wealth Leif Hansen Hanne Hansen Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver Indledning Rapporten er udarbejdet på baggrund af vores samtale, og bygger på de faktuelle oplysninger

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE 2 PROGRAM Har du valgt den rigtige pensionsordning?

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2016

PFA ANBEFALINGER 2016 PFA ANBEFALINGER 2016 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en helhedsrådgivning fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet Forord Når jeg bli r gammel Når jeg bliver gammel, så vil jeg i modsætning til Gnags sang

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

tema // virksomheden som pension

tema // virksomheden som pension tema // virksomheden som pension MODELFOTO 22 April 2006 tema Er virksomheden din pensionsopsparing? Behøver man som ejer af en vækstvirksomhed sætte en masse penge til side til pension hver måned, eller

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere