Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering I er 36 lokalcentre samlet i 13 lokalcenter-områder i 2 regioner. : er en del af denne samdrift. Centret rummer ud over plejeafdelingen, der dækker pleje for hele døgnet, en aktivitets-, administrationsog serviceafdeling. Medarbejdergruppen på ca. 450 består af sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, fysio- og ergoterapeuter samt administrations- og servicepersoner. I plejeboligerne arbejder medarbejderne i tværfaglige teams. De tværfaglige teams opgaver er, at varetage pleje, praktisk hjælp, sygepleje, aktivitet, træning, cafedrift og service samt administration til de svageste borgere. Plejeboligerne fungerer desuden som et uddannelses- og kompetenceudviklingssted for medarbejderne. Samarbejdsrelationer Internt er en væsentlig opgave at koordinere fælles indsats for de tværfaglige teams i forhold til den enkelte borgers individuelle behov og funktionsniveau. Der er et tæt samarbejde med borgenes pårørende. Eksternt samarbejder det tværfaglige team med visitator, praktiserende læger, sygehuse, distriktspsykiatri, gerontopsykiatrisk team, geriatrisk team, palliativt team, hospice, demenskoordinator, hørekonsulent, omsorgstandpleje, fodterapeuter, bandagister, frisører m.fl. Patient/borger kategorier Beboerne i plejeboligerne har ofte kroniske og komplekse lidelser eksempelvis: Demenssygdomme i moderat til svær grad, apopleksi, Parkinson samt andre cerebrale lidelser Gigt og sclerose Livsstilssygdomme som KOL og diabetes herunder kredsløbsproblemer og andre følgesygdomme Psykiatriske sygdomme som depression, angst og skizofreni Psykosociale problemstillinger i forbindelse med alkohol- og medicinmisbrug Centrale kliniske problemstillinger Beboernes problemstilling kan knytte sig til en eller flere af nedenstående områder: Fysiologiske behov for ernæring og væske udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation, hud og slimhinder, søvn og hvile, personlig hygiejne og påklædning, mobilitet og bevægelse, sansestimuli og ADL Psykosociale og eksistentielle behov som eksempelvis ensomhed og kriser i forbindelse med Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 indflytning i plejebolig og oplevelse af tab samt i forbindelse med at være ved livets afslutning og døden Mestringsbehov knyttet til at leve med fysisk/psykisk kronisk sygdom herunder behov for vejledning/undervisning samt behov for støtte i forbindelse med medicinering, behandlings- og undersøgelsesforløb Tværfaglige og tværsektorielle forhold At støtte den enkelte beboer til frihed, mestring og selvstændighed kræver en stor tværfaglig og socialfaglig indsats. Indsatsen ydes af de tværfagligt sammensatte teams. Det enkelte team har mulighed for at kunne tilkalde ad hoc personer fra resten af organisationen. Ad hoc personer er ansatte med spidskompetencer og specialviden f.eks. sårkontaktsygeplejerske, demensnøgleperson, kontinenssygeplejerske, palliationssygeplejerske og diætekspert. Det tværfaglige uddannelsesteam sørger for kontinuerligt for at varetage medarbejdernes uddannelses- og udviklingsbehov samt uddannelse af elever og studerende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Borgerne visiteres til plejebolig: Når borgeren ikke længere er i stand til at mestre hverdagen som følge af fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser Når borgeren har behov for hjælp, tilsyn, nærhed og tæt kontakt døgnet rundt I den sygeplejefaglige og socialfaglige indsats lægges der vægt på at inddrage den enkelte borger i daglige gøremål og bevare fysiske og psykiske funktioner gennem aktiv inddragelse. Rammerne for arbejdspladsen er borgerens eget hjem. Det stiller krav til medarbejdernes empati og respekt for borgerens selvbestemmelsesret, vaner og behov. I plejeboligerne er det gode hverdagsliv i fokus. Det tilstræbes at støtte op om og give den enkelte borger en så meningsfyldt hverdag som muligt ud fra den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder inden for de rammer organisationen giver f.eks. i forhold til sociale arrangementer. Sygeplejefaglige opgaver Beboere i plejeboliger er i forskellige livssituationer. De har behov for hjælp og støtte til at bevare sunde fysiske, psykiske og sociale ressourcer og færdigheder, og/eller de har behov for støtte og behandling til at kompensere for nedsatte eller manglende ressourcer og funktioner. Den sygeplejefaglige virksomhed drejer sig derfor om sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende opgaver. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Sygepleje til fysiologiske behov: Personlig hygiejne og påklædning, hudpleje, decubitusprofylakse, mobilisering, lejring, sansestimuli, indtagelse af kost og væske, udskillelse af affaldsstoffer, opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration, søvn og hvile, lindring af smerte eller kvalme m.m. Terminal pleje til døende borgere. Sygepleje i forhold til observation og behandling: Udredning og afdækning af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand. Udføre lægeordination f.eks. at give medicin peroralt, rektalt, som injektion, gennem depotplaster, via øjendrypning og gennem anvendelse af medicinske salver. Ernæring via PEG-sonde. Ødembehandling ved hjælp af komprilanbind eller støttestrømpe. Afhjælpe/behandle kontinensproblemer bl.a. ved anlæggelse af kateter. Sygepleje og hygiejniske principper. Smitteforebyggelse i forhold til daglig personlig pleje. Retningslinier for håndhygiejne, aseptisk og antiseptisk arbejdsmetode samt køkkenhygiejne og egenkontrol. Sygepleje ved borgerforløb: Oprette, udvikle og justere plejeplaner, dokumentere tiltag og ændringer i sundhedstilstand ved hjælp af VITAE-journalens indsatsområder, helhedsbeskrivelse, socialfaglige handleplaner m.m. Tværfagligt samarbejde i forbindelse med borgerens indflytning i plejebolig, forflytning, arbejdsstillinger, hjælpemidler og anvendelse af billedbank. Sygepleje i forhold til patientologi: Etablere, gennemføre og afslutte kontakt til borgeren og dennes netværk. Deltage i det daglige fællesskab i forbindelse med måltider og andre sociale aktiviteter. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Lokalcenteret blev arbejdsmiljøcertificeret november Det medfører blandt andet kontinuerlig kontrol af arbejdsmiljø og udvikling af de tværfaglige teams. Der er i lokalcenteret et varierende antal projekter af udviklings- eller forskningsmæssig karakter. Nogle af disse drejer sig om specialindsats eller afrapportering f.eks. i forhold til teamorganisering og diverse ydelser. Andre vil være af mere individuel karakter, hvortil der søges der om fondsmidler for en afgrænset periode i forbindelse med projektbeskrivelse og -ansøgning. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Desuden anvendes forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling f.eks. i forhold til ernæring, inkontinens og smerter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 At lære i praksis er komplekst og meget anderledes end at tilegne sig teoretisk stof. Praksissituationer er nye hver gang og påvirkes af den studerende, vejlederen, borgeren, pårørende, samarbejdspartner med flere. Vi ser læresituationen som en pædagogisk trekant, hvor læringen foregår i det spændingsfelt, der opstår mellem dig, din vejleder og det faglige indhold. Vi ser mesterlære, struktureret refleksion og vejledning som hensigtsmæssige læringsmetoder. I mesterlære er vejlederen modellærer. Vejlederen demonstrerer en handling. Den studerende observerer vejlederen i den professionelle funktion og imiterer de observerede aktiviteter under supervision (overvågning). Dele af mesterlæren anvendes til at uddanne reflekterende praktikere. Det vil sige, at praktikerens evne udvikles til at tolke situationen og til at reflektere over egen handling. Det giver mulighed for at udvikle gode holdninger og et sikkert fagligt skøn. Den studerendes spontane viden i praksis fremmes og der opøves refleksion over praksis i en rådslagning med sygeplejemesteren. Læring i praksis kræver refleksion. Når man reflekterer vender man tilbage til en situation med henblik på at foretage en kritisk analyse. I refleksionsprocessen stilles der spørgsmål, der giver anledning til udforskning og undren. Refleksion fremmer forståelse for sammenhænge og indsigt og bliver bindeled mellem teori og praksis. Refleksion skaber bevægelse mellem det personlige og det faglige aspekt. Vejledning i klinisk praksis tilrettelægges så der er mulighed for før-, under- og/eller eftervejledning. I forbindelse med førvejledning forbereder den studerende sig til det der skal ske og gennemtænker intentioner, handlingsforslag og begrundelser. Vejleder stiller spørgsmål og ser på sammenhænge mellem intentioner, handlingsforslag og begrundelser. Det aftales om vejleder skal deltage i hele situationen, i enkelte dele af den eller slet ikke. I forbindelse med undervejledning er vejleder til stede i plejesituationen. Forinden er der aftalt rollefordeling, herunder hvornår og hvordan vejleder deltager, og om vejleder er observatør, rådgiver eller har anden rolle. I eftervejledningen fremlægger den studerende sine overvejelser om intentioner, handlinger og begrundelser samt evaluerer forløbet. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksion hos den studerende. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de nye erfaringer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Struktur på studieforløbet Din kliniske studieperiode indledes med introduktion og afsluttes med evaluering af studieforløbet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 Introduktion En forudsætning for en god læring i forløbet er, at du bliver bekendt med centrets organisering og at du får en viden, der gør dig fortrolig med området. Introduktionen består derfor af et sammensat program. Programmet indledes med at du introduceres til din studieperiode den første dag. De efterfølgende dage følges du med din vejleder. Planlægningssamtalen Indenfor den første uge afholdes et møde mellem dig og din kliniske vejleder, hvor det forestående kliniske studieophold tales igennem. Overvejelserne fra samtalen vil danne udgangspunkt for strukturering af praktikperioden og skal munde ud i en beskrivelse af din individuelle kliniske studieplan. De 30 timers tilstedeværelse tilrettelægger du med den kliniske vejleder. Studiemetoder Du vil få mulighed for at arbejde med borgerfortælling, borgerforløb, sygdomsforløb og seminar. En borger eller sygeplejeproblemstillinger vælges i samråd med din vejleder som udgangspunkt for de forskellige studiemetoder. Det er primært din opgave at arbejde og studere i forhold til studieaktiviteten. Din vejleder kan hjælpe dig i processen og være dig behjælpelig med at formidle kontakt til borgerne, de pårørende, øvrige sygeplejersker og andre relevante ressourcepersoner. I plejen er det vigtigt at arbejde ud fra faglige og medmenneskelige omsorgsværdier. Vi finder at omsorgsværdier og faglige relationer bedst udvikles i et tæt samarbejde mellem dig og din vejleder på hverdage i dagtimerne. Det kan dog være studierelevant at få indblik i en konkret borgers døgnrytme eller plejeforløb. Skulle du have lyst til at deltage i f.eks. en aftenvagt, kan du som ekstraperson, følges med døgnplejens faste sygeplejerske. Ugesamtale En gang om ugen vil du og din kliniske vejleder drøfte ugens forløb, dit læringsmæssige udbytte, og sammen vil I planlægge den forstående uge. Typisk vil du få tilbagemelding på dine forskellige skriftlige studieaktiviteter ved dette møde. I midten af studieperioden planlægges den sidste del af studieopholdet. Dit læringsniveau præciseres med hensyn til, hvad der er opnået, og hvad skal der skal arbejdes videre med. Slutevaluering Samlet evaluering af studieforløbet og udfyldelse af elektronisk evalueringsskema. Læringsmiljø /Studiemiljø Du vil som studerende i lokalcenteret blive tilknyttet borgerforløb med stigende kompleksitet. Fra at være observerende i forhold til en borger skal du i løbet af praktikken (dels under vejledning og dels alene) udvikle praktiske handlekompetencer og reflektere over egne handlinger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Målet er at du selv kan udføre, det du lærer. Du kan i samarbejde med din vejleder vælge de læringsmuligheder, som du finder relevant i forhold til dine aktuelle læringsmål. Nedenfor har vi beskrevet læringsmuligheder indenfor forskellige områder af primærsygeplejerskens arbejdsområde. Kliniske læringsmuligheder Observation i forhold til borgerens fysiske, psykosociale og kulturelle behov Tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere pleje- og behandling. Håndtere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til sundhed og sygdom Varetage faglige overvejelser/diskussioner om sygeplejevurderinger og sygeplejehandlinger Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i forhold til f.eks. fald, sårudvikling, kontinens, diabetes, medicinadministration, ernæring og hensigtsmæssig døgnrytme Faglige diskussioner og evalueringer om blandt andet forebyggelse og sundhedsfremme Informere, vejlede, støtte, motivere og undervise borgere Opleve pleje af en borger i samarbejde med en sygeplejerske Diskutere teori med vejleder og sætter den i forhold til den enkelte borger med henblik på at opnå forståelse for borgerens situation Opleve kontinuitetens effekt i et borgerforløb f.eks. ved at fremlægge sygeplejeproblemer Opleve problemløsende sygeplejeadfærd Opleve tværfagligt samarbejde (kolleger, egen læge, pårørende m.fl.) Bruge ugentlig studiedag til fordybelse (refleksion, bearbejdelse af kliniske/teoretiske aspekter fra praktikken). Eventuelt at gøre brug af aftaleark eller logbog med vejleder Ugentligt at evaluere studieforløbet med klinisk vejleder Arbejde med litteratursøgning, opgaveformulering mv. Administrative læringsmuligheder Deltage i sygeplejerskens daglige planlægning, koordinering, evaluering og dokumentation Træne i faglig argumentation og formidling. Rapportere om de borgere, du er i kontakt med Erfare hvordan samarbejdsbogen og vitaejournalen kan bruges i et plejeforløb Vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder introducerer dig til: Plejens opgaver på praktikstedet Samarbejde mellem primær og sekundær sektor Sygeplejerskens primære opgaver og tværfaglige samarbejde Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Medvirker til at målrette dit praktikforløb ved at: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 Være medansvarlig for at uddannelsesmål opfyldes og aftaler overholdes Hjælpe med at formulere din individuelle kliniske studieplan. Planen skal godkendes af skolen. For at understøtte og stimulere din refleksion over samspillet mellem teori og praksis benyttes kliniske studiemetoder. Klinisk vejleder vil hjælp dig med valg af beboer og vejlede dig i: Borgerforløb - sygepleje i relation til en konkret beboer Borgerfortælling - beboerens egen opfattelse af helbredssituation, behandling og sygepleje Sygdomsforløb specifikke sygdommes påvirkning af beboer og sygeplejerelevant indsats i forbindelse med disse Model for kliniske færdigheder sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske behov Oplæg til seminar styrkelse af kollektiv refleksion over sygeplejefaglige problemstillinger Intern klinisk prøve Vejleder dig ved at: Stå til rådighed fagligt og personligt Afsætte tid til diskussion og refleksion Afholde ugentlige evaluerings- og planlægningsmøder Arbejde sammen med dig og medinddrage dig i daglig sygeplejeopgave Give før-, under- og eftervejledning Løbende evaluere i forhold til mål for de kliniske studier og arrangere en slutevaluering Den uddannelsesansvarlige: Har det overordnede ansvar for uddannelse på centret. Introducerer dig på første praktikdag til lokalcentret m.m. Sender studieplan med følgebrev og bestiller personlig ident til Vitaejournal samt tilmelder dig til undervisning i medicinhåndtering og forflytning Træder til som støtte og hjælp, dersom der skulle være behov for dette Superviserer det kliniske vejlederteam Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Din kliniske vejleder har gennemført en uddannelse i klinisk vejledning og er specielt trænet til at varetage studerendes behov for uddannelse i praksis. Klinisk vejleder er sammen med uddannelsesansvarlig med til at sikre uddannelsens kvalitet og dermed muligheden for kompetenceudvikling af de studerende. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Litteraturomfanget er sider. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstilles til intern klinisk prøve på skal du opfylde følgende: Deltage i udførelse af sygeplejefaglige opgaver som er karakteristisk for sygeplejen i plejeboliger Udnytte relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder Til planlægningssamtalen have formuleret personlige og faglige læringsmål for klinisk undervisning Redegøre for dit uddannelsesforløb indtil nu og beskrive aktuelt fagligt niveau og udviklingsområder I samarbejde med vejleder, udarbejde en individuel klinisk studieplan Løbende revidere og ajourføre din individuelle kliniske studieplan. Udarbejde et skriftligt oplæg til de ugentlige vejledningssamtaler, som sendes til klinisk vejleder dagen forud for mødet. Oplægget kan udarbejdes ud fra studiemetoderne borgerforløb, borgerfortælling, sygdomsforløb, Model for kliniske færdigheder og seminar. Der skal udarbejdes og afleveres mindst en opgave ud fra hver studiemetode Medbringe ajourført Studiebog til de ugentlige samtaler Forud for refleksionssamtalen skal du skriftligt have vurderet din egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring samt udarbejdet plan for det fortsatte studieforløb Ved afslutningen af klinisk undervisning skriftligt redegøre for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8