A RT I S T EN. Publikum får ham 100 % hver gang! Stig Møller fejrer 30 års Skanderborg jubilæum. SE billeder fra DAFs sommerfest!

Transkript

1 A RT I S T EN 3 Dansk Artist Forbund september fagblad for udøvende kunstnere Publikum får ham 100 % hver gang! Stig Møller fejrer 30 års Skanderborg jubilæum punkerdukker med facebookprofil og publikumstække Kunsten at beskrive sin kunst også i ansøgninger Råt og frit Jørgen Teller & The Empty Stairs på Roskilde Check vilkår for at arbejde på efterløn Kun få artister i Danmark har en manager SE billeder fra DAFs sommerfest!

2 ndhol At skrive en ansøgning, som giver I 2014 bliver kunststøttemodellen ændret adgang til støtte fra staten er krævende. radikalt. Ud over en ny struktur, skal For artisterne fra Brunette Kunst styrelsen kommunikere bedre og Bros og jongløren Samuel Gustavsson mere tydeligt med kunstnere, der søger har ansøgningsprocesserne støtte. været med til at skærpe projekterne så andre kan forstå dem. Støtte med muligheder side 22 Hvordan giver man klare og acceptable afslag på støtteansøgninger? Side 34 Ole og Niller er udadvendte punkere med 400 venner på hver deres Facebook profil. De er også humanetdukker, men ifølge deres dukkeførere er Ole og Niller nok ikke klar over at de ikke bestemmer selv. 2,5 meter høje punkere opfører dukketeater side 12 4 Spot på 6 30 år med kærlighed - portræt af Stig Møller 12 punkere opfører dukketeater 15 når kunstnere arbejder på efterløn 16 udgivelser fra medlemmerne 18 få artister har manager 20 fotos fra sommerfesten 22 Støtte med muligheder 25 løst og Facts 32 råt er godt 34 Kunststøttereformen 38 a-kassenyt

3 d det»vi er mest til punk-idéen om korte effektive koncerter der opleves dybt vilde«. Jørgen Teller & The Empty Stairs undersøger, dekonstruerer og finde nye melodier. Hele tiden. Også da de optrådte på dette års Roskilde Festival. Råt er godt side 32 Fagbladet Artisten Udgives af Dansk Artist Forbund fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade København K Oplag 3000/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen & Lena Brostrøm Dideriksen redaktion@artisten.dk Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar Sherar/Imperiet Forsidefoto: Jesper Kjems Tryk: Kailow bli'r dyrt Finanslovsforhandlingerne er i gang. Og som ventet er et af hovedtemaerne vores ellers så verdensberømte sikringssystem det danske dagpengesystem. Regeringen skal beslutte hvordan vi nu fremtidssikrer og udvikler nye arbejdspladser, og samtidig beholder en model hvor samfundet understøtter økonomisk, både i høj- og lavkonjunkturer! Det er, indrømmet, en meget svær opgave, og den tidligere regerings reformer på dagpengeområdet, havde allerede strammet gevaldigt til. Og nu står man altså med den nøgne sandhed: Tusinder af ledige risikerer fra 1. januar 2013 at miste dagpenge. Det er konsekvensen af de forringelser der er påført dagpengesystemet de senere år. Og ikke nok med det. Der skal et års arbejde til at genoptjene en ny ret til dagpenge. Der er ingen tvivl om, at dagpengeforringelserne vil tvinge mange i knæ, også kunstnerne, som selvom de er mere end almindeligt opfindsomme til at finde og udvikle job og nyt levebrød, får svært ved at genoptjene ret til dagpenge. Honorarlønnede lønmodtagere skal f.eks. tjene mere end kr. før der er timer nok, til en ny dagpengeret. leder Lena Brostrøm Dideriksen, formand Fra regeringens side fremhæves det, at dagpenge må og skal være en midlertidig ydelse, at succeskriteriet er at skabe nye job og ikke at lempe på reglerne. De første to udsagn er helt fornuftige, men det sidste, ikke at lempe på reglerne, er usmart. Nu vil lønmodtagere opleve det, som kunstnerne kender til hudløshed, nemlig, at politikerne ofte ikke forholder sig til deres konkrete virkelighed, arbejdsmarked og åbenlyse muligheder. For hvor er de job pt. lige henne, som der stilles i udsigt? Både arbejdsgivere og politikere taler om dem, men hvem har egentlig ansvaret for at skabe dem? Der mangler simpelthen tillid til, at hver enkelt ledig selvfølgelig gør alt hvad der står i deres magt for at komme i job. Vi efter lyser mod til at finde innovative måder at bruge den enkeltes kompetencer på. Mod til at nytænke ledighedssituationen på, med tilrettelæggelse af individuelle uddannelses- og kompetencegivende forløb, og statsfinansierede projekter til markedsmodning af nye forretningsmodeller. Dagpengestramningerne er ved at underminere det forsikringssystem vi har mod arbejdsløshed i a-kasserne. Og konsekvenserne bliver store - for vores medlemmer, såvel som for mange andre ledige i Danmark. Oplevelsen af, at stå på Jobcenteret og måske opdage, at der slet ikke er en ret til kontanthjælp når nu dagpengene ophører, er en personlig, økonomisk og social katastrofekurs for den enkelte, men så sandelig også for hele samfundet. Den danske models vellykkede kombination af økonomisk dynamik og social tryghed har fået slagside. Vi hører talrige økonomiske argumenter. Der er ikke råd til lempeligere regler. Men hvad med beregningerne af hvad det koster samfundet, når mange tusinder mister deres forsørgelsesgrundlag i forbindelse med dagpengeforringelserne? Hvem regner på hvad personlig konkurs med en styrket social indsats til følge vil betyde i kroner og ører? Mindre omsætning i samfundet, færre skattekroner og ikke mindst en psykisk påvirkning, der skubber folk endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Måske i flere generationer. DET bli'r dyrt!

4 spot på Redigeret af dorthe vincentzen Grand magi på hotelværelset Tryllekunstner Henrik Christensen har indlogeret sig i suiten på det eksklusive First Hotel Grand i Odense. Her byder han indenfor på hotelværelset til en magisk aften med elegante tryllerier og foruroligende eksempler på tankekontrol og tankelæsning. For at publikum kan opleve Henriks færdigheder tæt på, har hver show max. 20 tilskuere. Henrik Christensen lover et både magisk og morsomt show og beder til gengæld publikum om at komme i pænt aftentøj, når de besøger ham på i hotelsuiten.»det skaber den helt rigtige stemning når gæsterne har gjort noget ud af påklædningen. Det får også mig til at yde mit bedste«forklarer Henrik. Showet kører resten af Bedste europæiske album Ved det internationale CARA AWARDS show i Boston i april måned, blev vokalgruppen Basix seneste album Hjemmebane kåret som det bedste europæiske album udgivet i Prisen er a cappella-genrens fornemste pris, og selvom gruppen tidligere modtaget flere CARA priser, er de særligt glade for denne anerkendelse af albummet, der udelukkende har danske tekster.»det er første gang, vi udgiver et album på vores eget modersmål, og at dette også har international gennemslagskraft, er vi meget stolte af. Feltet af europæiske udgivelser har været stærkt i år med udgivelser fra bl.a. finske RAJATON og danske POSTYR, så at vinde i så fornemt selskab er en stor ære«, siger Peter Bach fra gruppen. Basix turnerer i Danmark med sangene fra det præmierede album og kan i løbet af efteråret også opleves i USA. Alle sangene på Hjemmebane er skrevet, arrangeret, sunget og produceret af Basix: Anders Ørsager, Christoffer Brodersen, John Kjøller, Niels Nørgaard, Peter Bach og Toke Wulf. Foto. Søren Malmose

5 International anerkendt musiker spot på Illeborg og Nussbaum De erfarne kunstnere Channe Nussbaum og Laura Illebrog har skrevet musik sammen i løbet af de sidste par år. Sammen skaber de to sangerinder og sangskrivere sammen en ny og anderledes klang, der kan opleves til oktober, hvor de tretten nyskrevne sange udgives. Musikken er af Channe Nussbaum og teksten skrevet af Laura Illeborg. Om det kreative samspil mellem de to profiler, fortæller Channe:»Jeg er personligt vild og også dramatisk anlagt og jeg er vant til, som en anden cirkushest, at trække en Klezmer-fest op ved hårene. Laura er mere tilbageholdende og melankolsk i lunet. Men sammen kan vi virkelig både grine og græde, og i al beskedenhed synes vi, at albummet har fået den dobbelthed i sig.«laura Illeborg har markeret sig siden 1996 som solist i den melankolsk-melodiske ende af sanger-sangskrivergenren, og været toneangivende indenfor moderne dansk visemusik med fire fornemt modtagne soloplader. Channe Nussbaum har siden 1995 arbejdet med poprock, Melodi Grand Prix, og de sidste mange år haft travlt med den klezmermusik hun udfolder i bands som Spielniks, Trio Klezmer og ikke mindst Klezmofobia, med hvem hun har turneret hele verden rundt. Palæstinensisk-danske Simona Abdallah er en stærk percussionist. Hendes charmerende, energiske og kraftfulde musikalitet, udfolder hun på darboukaen, en tromme hun behersker med udstråling, melodi og rytme. I begyndelsen af 2012 turnerede Simona med komikerne Frank Hvam og Kasper Christensen, og hun har tidligere spillet opvarmning for Sort Sol og turneret med den belgiske verdensstjerne Natasha Atlas. Simona har kæmpet hårdt for at blive musiker, fordi hendes familie ikke ville tillade et sådan valg. Hun er vokset op i den århusianske ghetto Gellerupparken i en stor palæstinensisk flygtningefamilie i et arabisk miljø med streng social kontrol. Især af pigerne, der skal forloves og giftes og passe hus og hjem. For den unge Simona står det hurtigt klart, at hun vil være musiker. Stik imod familieforventninger og religiøse og kulturelle traditioner gør hun som hun vil. I dag er Simona Abdallah professionel, internationalt anerkendt musiker og en af de få kvindelige percussionister i verden med arabisk baggrund. Simona Abdallah er aktuel med bogen Lykkens Brud hvor hun fortæller sin historie til Minna Groos. Udkommer på Informations forlag. artisten

6 Stig Møller fejrede sit 30 års jubilæum med to koncerter på SmukFest i Skanderborg. Unge og gamle mødte op til lidt protest og en masse kærlighed. Teltet bugner af mange hundrede smil og dobbelt så mange hænder over hovederne. De første fem rækker mennesker har sat sig ned og rokker overkroppen fra side til side. Flere har lukkede øjne, mens de synger:»du gør mig varm, ja du gør mig varm«fra scenen læner en gråhåret mand i grå joggingbukser sig tilbage i stolen og skyder et kæmpe smil retur til publikum. Stig Møller har 30 års jubilæum på Skanderborg festival, og det er meget svært ikke at elske den gamle hippie, når han får hele teltet til at tro på sine enkle budskaber om at elske hinanden og være glade for livet. I 1982 spillede Stig Møller første gang på den dengang kun to år gamle festival med kun et par tusinde gæster på hele festivalen. I år havde Skanderborg betalende gæster og Stig Møller spillede på gratisscenen Blusen og spillede med hans egen jubilæumskoncert søndag eftermiddag på Bøgescenen, hvor gæstemusikere hyldede Danmarks nationalhippie. Indtil i år havde Stig sin egen lille Møllers scene ved siden af hovedindgangen til festival-pladsen, hvor han spillede morgenkoncerter for de tømmermændsramte festivalgæster. I år er Møllers scene blevet nedlagt i forbindelse med en større omlægning af festivalpladsen, og det er ikke noget, der falder i god jord hos jubilaren. Han har godt nok fået lovning på at spille på de etablerede scener på festivalen de næste mange år, men han vil hellere spille på helt små scener, hvor han har øjenkontakt og kan snakke med publikum. Manden bag det hele I en sofa bag scenen nyder Stig solen og de mange fans i alle aldre, der kommer med tændte joints eller klapper ham på ryggen med et Hvaśå Møller. Mange af de yngste skal lige have en sludder om tiden med Steppeulvene, syretrips eller rejserne til Østen. Lydmanden tripper forbi og vil gerne have styr på, hvordan der skal stilles op til koncerten.»jamen altså, jeg sidder på en stol til højre, Hans Fagt sidder i Midten, og Jens og Peter er ude til venstre«, siger han og vender tilbage til samtalen i sofaen. Stig Møller smiler til de lyttende sofagæster og proklamerer pludselig, at han i sin tid startede hele Skanderborg Festival. I 1980 tiltrak hans koncerter på værtshuset Marius Øltapper i Skanderborg så mange mennesker, at de måtte sidde ude på gaden.»og så var det jo, vi snakkede om at lave noget nede i skoven«, husker han og springer videre til historierne om, hvordan han også startede Roskilde Festival, lavede Danmarks første pornofilm og fik Niels Skousen i gang med at skrive sange igen til comebackpladen Dobbeltsyn. Protesten kommer mellem numrene Sikken dejlig dag det er i dag lyder det i Stig Mølles største hit, der har gjort den gamle hippie til folkeeje og flittigt bliver spillet side og side med dansktop hits i radioen. Og selvom teksterne minder mere om Kandis end Syrerock, ligger den gamle protest mod borgerligheden, politikerne og bankerne hele tiden under overfladen og stikker hovedet frem i form af kommentarer mellem numrene eller til tilfældige tilhørere bag scenen på den unægteligt dejlige dag på Skanderborg Festival.»Det er fandme svært at hjælpe de røvhuller der, men jeg prøver at se dem som små børn i børnehaven. Så kan man ligesom bedre forstå, hvorfor de er sådan nogle idioter. For de er åbenbart blevet mishandlet et eller andet sted«, siger han. Han fortsætter opsangen mellem numrene på scenen, men publikum lader ikke til at tage det ind og smiler i stedet overbærende, mens de venter på næste glædesfix. Det er smilet og kærligheden, de kommer for. Samhørigheden. To sjæle en tanke, kan få et hjerte til at banke. Stig Møller har en enkelt gang forsøgt sig med den samfundskritiske sang Arbeit macht frei. Men den finder ikke vej til setlisten til koncerten på Skanderborg Festival, fordi bassist Peter Ingemann ifølge Stig ikke syntes, den passer ind.»jeg er åbenbart for direkte og for rå til at lave protestsange, så Peter er bange for det«, fortæller han. Blev banket og afvist Selv blev Stig banket som barn og har kæmpet hele sit liv med at blive afvist. Af mor, far og kærester. Siden har han fået vendt vreden til noget positivt ved at meditere.»altså det er lidt far out, hvad du kan opnå ved at elske alting. Prøv at se den sky der. Hvis du hopper ind i skyen og nærmest elsker den ihjel, så får du simpelthen al dens energi tilbage. Forstår du?«, spørger han. Det gør jeg ikke helt, men jeg begynder at forstå hans ukuelige optimistiske tro på, at tingene nok skal løse sig, hvis du bare tror nok på det og sender positive tanker i den rigtige retning. Peter Ingemann fortæller, at han engang var blevet lidt bekymret for Stig, der havde nogle problemer med noget dagpengeaktivering. Men Stig forklarede, at han allerede havde lavet et meditationsprogram, som ville løse problemerne. Peter var dog stadig lidt bekymret og begyndte derfor at ringe rundt for at booke nogle spillejobs. Bagefter ringede han til Stig og bad ham notere, hvornår de skulle ud og spille, hvortil Stig slog en stor latter op:»der kan du se, hvad jeg sagde. Så virkede det jo.«6 artisten 2012

7 30 år med protest og kærlighedtekst og foto: Af Jesper Kjems artisten

8 30 år med protest og kærlighed 8 artisten 2012

9 De unge har taget Stig Møller til sig»samba, samba, samba«, synger Stig fra scenen.»kusse, kusse, kusse«, skråler hele teltet i kor. En ung mand har skrevet Stig Møller er gud på T-shirten og vækker minder om Poul Kjøllers comeback i 1990érne. Nede blandt de forreste rækker til koncerten hælder en kvinde i 50érne the i en kop fra en medbragt termokande. Ved siden af svømmer to 18-årige piger med armen om hinanden væk i musikken. Stig Møller har de senere år fået en ny fanskare blandt de helt unge årige. Den første mandag i hver måned er spillestedet Drop Inn i København proppet med unge mennesker, når Stig Møller, Peter Ingemann og Hans Fagt spiller de gamle sange. Det er blandt andet her de mange forunderlige publikumkorstykker er opstået. Til koncerten på Skanderborg er det også de helt unge, der har fundet vej til sidepladserne på gulvet helt oppe foran scenen. Peter Ingemann fortæller, at mange af deres jævnaldrene musikere kun spiller for folk på deres egen alder, mens de har fået det privilegium at spille for de unge, der går i byen for at møde hinanden.»på en måde er vores koncerter jo blevet sådan en slags parringsritual«, fortæller han. Peter Ingemann har spillet med Stig helt tilbage til før Steppeulvene og har også spillet med blandt andet Kim Larsen og Sebastian. Han mener, at både det unge og gamle publikum bliver ved med at komme til Stigs koncerter, fordi de får en solist uden filter.»det er jo en kolossal udfordring at spille med Stig, fordi han på en måde starter forfra hver gang. Der er ikke nogen klicheer eller billige tricks, de får ham bare 100 procent hver gang«, fortæller han og husker tilbage på en lang række af meget forskellige koncerter med Stig, hvor det hver gang ender med, at folk sidder med blanke øjne og har fået en kæmpe oplevelse. Tilbage i sofaen tænker Stig videre over, hvorfor protesterne ikke finder vej til sangene.»altså jeg kan jo lave hvad som helst, men det handler om, hvad der er brug for. Og som det er nu, har jeg ikke noget stort behov for at være andet end glad i låget.«fakta Stig Møller spillede på Skanderborg festival torsdag d. 9. august. Med sig på scenen havde han Peter Ingemann på bas (Kim Larsen, Sebastian, Røde Mor m.fl.), Hans Fagt på trommer (Kim Larsen & Bellami, Blast m.fl.) og Jens Haack på saxofon (Tøsedrengene, Sanne Salomonsen, Laid Back m.fl.) Søndag rykkede orkestret ind på festivalens store scene med gæsteoptræden fra Erik Clausen, Skousen & Ingemann, Chr. Siewert, Flemming Quist Møller, Moussa Diallo, Peter Belli, Rasmus Nøhr og Søs Fenger. Stig Møller startede karrieren tilbage i 60ér med at spille i kopiorkestrene Blackbeat og Les Rivals. Var senere guitarist i det legendariske Steppeulvene med pladeikonet Hip fra Spillede første gang på Skanderborg Festival for 30 år siden, og har optrådt på festivalen stort se hvert år til i dag. artisten

10 Vi vil gerne sige undskyld. For 4 år siden introducerede vi en særlig indboforsikring til fagforeningsmedlemmer. Den er både bedre og billigere, fordi Alka er ejet af en række fagforbund og derfor ikke skal tjene det store overskud til aktionærerne. Faktisk er der så mange fordele ved Forbunds Familieforsikringen, at det er helt absurd, at alle medlemmer ikke har den. Det er vores fejl. Vi har nok ikke været gode nok til at fortælle om fordelene, men det råder vi bod på nu. Se mere på alka.dk/fordele eller ring Helle, medarbejder i Alka.

11

12 2,5 meter høje punkere tekst og foto: Af Jesper Kjems Et klassisk hvidmalet anarkitegn pryder læderjakken på den enorme punker, der slasker hen ad fortovet på vej mod lågen ind til legepladsen. Bag ham er endnu en høj punker med sikkerhedsnål i næsen ved at skyde genvej over trådhegnet. Inde på legepladsen råber en flok forventningsfulde børnehavebørn i munden på hinanden:»hvor er de store.ej, hvad skal I her?«ole Severin Hartmann og Nils Albertsen er dukker. Deres to dukkespillere har skabt dem i et projekt, der skal få dukketeater ud til de danskere, der sjældent finder vej de de små mørke teatersale. I denne artikel overlader de to dukkespillere scenen til dukkerne Ole og Niller. Historien lyder, at de to punkere har ligget i dvale siden de røg en ordentlig koger engang i 1980érne. I dag er de begge vågnet til et liv på dagpenge og skal i forbindelse med et aktiveringsprojekt opføre prinsessen på ærten for en gruppe børnehavebørn på Nørrebro. De optræder normalt kun for voksne, men har i dag gjort en undtagelse, fordi Nillers mor fandt på, at det kunne være en del af deres aktivering af opføre Prinsessen på ærten. Hun har før hjulpet dem til deres optrædener, blandt andet syede hun tylskørter til deres show på Roskilde Festival. En del af projektet med de to punkerdukker er at give dem en personlighed gennem forskellige menneskelige karaktertræk. Ole har eksempelvis de to vinbjergsnegle Chopin og Beethoven og kører ofte lidt rundt med Niller. Han har også et bedre tag på damerne end Niller. Ole betaler sjældent for de mange bajere, de drikker og heller ikke for deres buskort. Han har ikke nogen fast kæreste, men en del flygtige pigebekendtskaber. Og så kan han ikke lide hunde. Niller er Oles meget loyale ven med et stort hjerte, men ikke så stor selvtillid. Han blev i sin tid smaskforelsket i veganeren Lajla fra ungdomshuset og begyndte selv at leve vegansk i håb om at vinde Lajlas hjerte. I dag er Niller stadig veganer på nær når hans mor inviterer ham og Ole hjem til flæskesteg og krebinetter. Niller 12 artisten 2012 Vil forny dansk Loui Dankert vil have dukketeater ud af de små mørke teatersale og spille for voksne. Hendes seneste projekt er de to 2,5 meter høje punkerdukker Ole og Niller, som dukker op blandt publikum på Roskilde Festival, Aarhus festuge og andre arrangementer, hvor folk i alle aldre stopper og smiler ad de store dukker. Loui vil med sine dukker gerne være med til at lave om på fordommene, om at dukketeater kun er for børn.»når vi ringer rundt og siger, vi har et show med to punkerdukker, bliver vi for det meste bare stillet videre til børneafdelingen. Jeg vil gerne være med til at vise danskerne, at dukketeater er meget mere end børneteater i mørke teatersale«, siger hun og understeger at både børn og voksne skal have mulighed for at, hvad dukketeater kan. Dukkerne kan andet end traditionelt skuespil Loui er uddannet dukkespiller på Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin. Som lille var hun mest optaget af improvisationsteater, men fik efter en uge i på animationsteaterkursus i Hanstholm øjnene op for dukketeatret. Kurset fik hun i gave af hendes papfar på hendes 19 års fødselsdag og var i førte omgang slet ikke interesseret i at tage med.»jeg skulle bare slet ikke lave dukketeater, så jeg spurgte faktisk, om ikke bare jeg kunne få pengene i stedet«, husker hun. Det kunne hun ikke og kurset lærte hende en masse om, hvordan du som dukkespiller har mulighed for at få inspiration af ting uden for dig selv.

13 opfører dukketeater bliver stort set kun sur, når Ole taler dårligt om hans mor. Og så elsker han is. De to punkere har hver deres Facebook profil, hvor deres mere end 400 venner tæller både almindelige mennesker og andre fiktive karakterer som Smadre Manden og Bager Jørgen fra Cirkus Nemo. Dukketeater ud til folket Ideen til dukkerne opstod på den verdensomspændende dukketeaterforening Unimas generalforsamling, hvor de to dukkeførere blev enige om at ruske lidt op i den generelle opfattelse af dukketeater.»hvis man siger dukke, siger de fleste børneteater, så vores plan var at lave nogle dukker, der skulle ud og optræde for et voksent publikum og bryde fordommene om dukketeater ned«, fortæller den ene dukkespiller. Over en flaske rødvin fandt de frem til de to punkerkarakterer, der både er forbundet med en masse klicheer og samtidig kan tale til et yngre publikum.»vi tænkte, at punkerdukkerne ville fungere godt på festivaler, som et visuelt tiltag til alt musikken. Og når to punkere så pludselig laver noget andet - danser vals eller laver dukketeater vil de fleste få udfordret deres fordomme«, forklarer de. Inspirationen kom fra Berlin, hvor en anden trup havde udviklet et show, hvor nogle handskedukker pludselig dukkede op på diskoteker og dansede i takt til musikken. Dette koncept blev videreudviklet, så de to punkere nu pludselig dukker op til en Roskilde Festival eller Aarhus festuge helt ude blandt publikum og laver deres show. Overraskelsen over de store dukker får med det samme folk i gadebilledet til at stoppe op og stirre på forestillingen.»det er lovligt for forbipasserende at kigge på os, fordi vi er dukker og store. Når vi går ind i et skilt, må folk gerne kigge - og egentlig også gerne se sig selv«, forklarer den ene dukkefører. Store dukke-tissemænd Dukkerne er såkaldte Humanet-dukker, hvor en person inde i dukken styrer arme- dukketeater»hvis nu du tager en gammel slidt kop uden hank og lægger en personlighed ned over koppen. Så er det måske en lidt trist kop. Det kan være, den bevæger sig på en bestemt måde og måske er den ked af, at den ikke er som de andre, fordi den mangler sin hank«, forklarer hun og fortæller at hendes dukker i dag også kan vække helt andre følelser, end hun selv kan. Engang havde hun meget svært ved at kommunikere med nogle naboer som spillede høj musik, når hun skulle sove. Men så optrådte hun til en fest i nærheden med sin dukke Eddie, som viste sig at kunne kommunikere meget bedre med naboerne end hun selv kunne.»det viste sig, at naboerne var helt vilde med Eddie og gav ham øl og ville danse med ham. Også selvom de jo godt vidste, at det var mig, der stod omme bagved og styrede dukken«, fortæller hun. Dukken Eddie har også været ude og spille på gaden med Rosenorkestret.»Orkestret fortalte, at de aldrig har tjent så mange penge, som efter Eddie kom med. Bare det at han stod og rodede i en skraldespand, sendte et blik til en dame eller kiggede på en drengs is gjorde jo, at folk stoppede op og ville se mere. Alle kunne umiddelbart forholde sig til dukken og stoppede derfor op og hørte musikken«, forklarer hun. Ingen tradition for dukketeater Da Loui vendte tilbage fra Berlin, havde hun et ønske om at bruge alt det, hun havde lave noget helt nyt dukketeater i

14 ne og hovedet, som befinder sig en godt halv meter over dukkeførerens eget hoved. Dukkerne har også fået udviklet nogle store tissemænd, så de kan stille sig op og pisse op ad et træ. Oprindeligt var tanken at lave en mobil drinksbar, hvor punkerne skulle tisse shots ned i munden på gæsterne, men det har de foreløbig droppet på grund af problemer med alkoholbevilling og hygiejne. De har også brugt dukkernes tissemandsaggregater til en gæsteoptræden med med punkbandet Under the Cherry Moon, som i ægte punkånd endte med, at Ole tissede forsangeren i munden. En anden gang blev dukkerne hyret til at at gå rundt og optræde i forbindelse med Aarhus festuge. Her endte de med at blive smidt ud fra forretningen Build-abear, som ikke kunne se det sjove i, at to punkerdukker gerne ville bygge deres egen bamse med et hjerte indeni. Ole og Niller forsøgte at få vagterne til at lægge dem i håndjern, så det kunne bruges i deres performance, men det ville de ikke være med til. Aarhus festuge var en af de sjoveste steder for de to dukkespillere at optræde, fordi de opdagede, at de to dukker fungerer til et meget bredere publikum end musikfestivalerne.»selv de gamle damer syntes, det var sjovt, at to enorme punkere prøver at gemme sig, mens de stjæler cykler«, husker de. En anden gang optrådte de to punkere på Mozarts plads i København, hvor der sad en masse gamle alkoholikere og morede sig højlydt over optrinnet.»så mand, det er min fortabte søn, der endelig kommer hjem«, var en af kommentarerne ved den lejlighed. Dukkespillerne forklarer, at publikum helst skal overraskes af dukkerne, så de ikke når at tænke over, om de vil se dukketeater eller ej. Engang skulle de optræde til familiesøndag i Tivoli friheden, hvor showet var slået stort op på plakater i hele parken. Her forsvandt hele effekten med at overraske publikum.»folk forventede pludselig, at vi var sådan et par Disneyfigurer, som skulle tage sig af børnene. Det var virkelig slet ikke noget for Ole og Niller«, fortæller dukkespillerne. Op af bakke med støtten til Ole og Niller Ole og Niller blev lavet med støtte fra Københavns scenekunstudvalg. Alle pengene blev brugt til at bygge dukkerne, og de to dukkespillere måtte optræde gratis hele sidste sommer. Det er svært at få økonomien til at løbe rundt, og projektet med dukkerne har indtil nu mest været på frivillig basis. Dukkespillerne har indsendt ansøgninger til forskellige puljer ved kunststyrelsen og håber på midler til at komme mere ud og optræde og få opdateret dukkerne. De ønsker sig blandt andet en nøgendragt og en smoking til dukkerne, og vil også gerne have en instruktør på til at fintune dukkernes bevægelser.»vi kan jo se, at dukkerne virker, når vi spiller med dem, men det svært at finde en kategori, hvor vi passer ind, så vi kan søge nogle penge«, fortæller de. Tilbage ved børnehavebørnene er forestillingen slut, og Niller tager lige en tur mere frem og tilbage foran de jublende publikummer. Ole smutter forbi nogle af børnene og uddeler håndklap til modigste, inden de to punkere smutter ud gennem lågen igen og slentrer op ad fortorvet, Danmark. Det er så efter nogle år endt med forskellige happenings og forestillinger med blandt andet Eddie og de to punkere. Det er dog langt fra let at ernære sig som dukkespiller i Danmark og Loui kan ikke bare kigge i avisen efter faste stillinger.»der er jo ikke jobopslag efter dukkeførere, så jeg skal hele tiden skabe mit eget arbejde. Jeg syntes, det er svært, at få det til at løbe rundt som hovedbeskæftigelse.«hun har stadig et ønske om at bidrage til, at det danske dukketeater bliver bedre og når ud til en bredere målgruppe. Fremtiden kunne sagtens blive inden for et helt nyt felt, men hun er ikke færdig med dukkerne endnu og kunne eksempelvis se sig selv som konsulent for at nogle af de skuespillere, der allerede bruger dukker i deres shows.»når jeg eksempelvis ser Cirkus Nemo, tænker jeg, at de kunne bruge dukkerne meget mere, hvis de fik en dukkekonsulent på, der kunne vise, hvordan de bruger dukkerne optimalt, så de matcher resten af showet«, slutter hun. 14 artisten 2012

15 Når kunstnere arbejder og modtager efterløn Det er muligt at arbejde når man er på efterløn, men regler betyder at det er uhyre vanskeligt at få tilladelse til at skrive sange eller udgive plader, mens man modtager efterløn. Kunstnere og artister som er på efterløn eller som forbereder sig til at gå på efterløn, skal være særligt opmærksomme på de grundlæggende vilkår for at arbejde og modtage efterløn. Af Marianne Holbæk og Dorthe Korfitzen Det er muligt at arbejde efter at man er gået på efterløn. Faktisk kan der som udgangspunkt arbejdes ubegrænset. De timer man arbejder bliver blot fratrukket efterlønnen. Dog kan man ikke få udbetalt efterløn i en uge, hvor man har arbejder mere end 29,6 timer. Og arbejder man mere end 37 timer om ugen, bliver de overskydende timer trukket fra i uger, hvor der ikke arbejdes. Arbejde oplyses på efterlønskort Efterlønnere skal hver måned udfylde et efterlønskort og oplyse, hvor mange timer der er arbejdet. Det gælder al slags arbejde, både arbejde uden for sædvanlige arbejdstid eller arbejde der er aflønnet med b-honorar. Derefter er det a-kassen der checker og omregner løn, timer og arbejdstid. Selvstændigt kunstnerisk arbejde og efterløn En artist der går på efterløn, skal have a-kassen tilladelse til at fortsætte med selvstændig bibeskæftigelse. Det sker efter omfattende reglerne på området, og gælder også hvis en efterlønner vil starte en selvstændig bibeskæftigelse op. En betingelse for at få tilladelse er, at det kan sandsynliggøres, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer pr. år, inklusive medhjælpere i virksomheden. Timereglen på de 400 timer pr. år betyder, at det arbejde der udføres af en efterlønner skal være kontrollabelt. Man skal med andre ord kunne vise dokumentation på arbejdets omfang For kunstnere betyder især dette, at al skabende arbejde, eksempelvis sangskrivning og det at udgive plader er vanskeligt, mens man er på efterløn, da den slags arbejde er ukontrollabelt. Som hovedregel kan man derfor ikke udgive en plade mens man får udbetalt efterløn. Godkendt selvstændigt arbejde Hvis man som efterlønner får godkendelse til at drive virksomhed i mindre omfang, skal alle timer der bruges på virksomheden oplyses på efterlønskortet, ligesom indtægten også skal skrive på. Det betyder ikke noget for fradrag i efterlønnen om det selvstændige arbejde giver over- eller underskud. Timerne skal altid skrives på kortet når arbejdet er udført, også f.eks. i en weekend, og hænger ikke sammen med betalingen for arbejdet. De timer der er arbejdet, bliver modregnet efterlønnen, også selvom man endnu ikke har modtaget betalingen. Kontakt altid A-kassen hvis du vil arbejde, mens du er på efterløn. Dette gælder også frivilligt arbejde. hvis du vil udgive et album hvis du vil have mere information om at udfylde efterlønskortet artisten

16 udgivelser fra medlemmerne LYKKENS SIMONA ABDALLAHS HISTORIE FORTALT TIL MINNA GROOSS Simona Abdallah Lykkens brud Informations forlag Morten Remar In Person Target Records Johnny Runner Du kan ikke løbe fra det hele Gateway Medina Forever A:larm Music Laura Illeborg & Channe Nussbaum Illeborg og Nussbaum Eastwing / ArtPeople Henrik Christensen TrylleAkademiet.dk Eget selskab Toxvaerd/Anderskov Phone Book ILK Jørgen Teller & The Empty Stairs Jeg så det godt Eget selskab Raske penge Original Target Distribution / Raske Plader Various More Music 6 Disco: wax Jesper Dahl Det er bare ord People Press Torben Westergaard Tangofied TW Musik/Gateway Randi Laubek Letter to the world Sony Music Henrik Olesen Ekskursion Eget Selskab Kim Larsen 5 Eiffel Sony Music 16 artisten 2012

17 Shit & Chalou Shit & Chalou Sony Music Juruda Music Whispers of Doom Excess Records Mike Sheridan Ved Første Øjekast Playground Music Where Did Nora Go Away Away Away Dollhouse Melodies Mark Solborg Solborg ILK Various Eldorado 4 Sony Music Kim Wagner Universe Outside This World Universal Tomas Ortved Catch Vicious Records Rikke Lundorff Falling Eget selskab Alberte Winding Alberte synger Okker Gokker Gyldendal Drømmeland Vidunderlige virkelighed Gateway Tobias Trier Elektrisk Regn Target Records Outlandish Warrior//Worrier A:larm Janes Rejoice Eleven Rhymes Cope/VME Una Skott Télé Rouge Eget selskab artisten

18 Alt for få artister i Danmark har en manager Af Sara Indrio»Det er altså ikke fordi, jeg selv har brug for at få flere artister, for det har jeg slet ikke tid til, men jeg synes det er en kæmpe fejl, at vi i Danmark ikke har tradition for at bruge professionelle managers til at klare den forretningsmæssige del af kunstnerens karriere,«siger Thomas Børresen, som står bag storsællerterne Medina, Outlandish og Burhan G. For hvor kravet til kunstnerens blik for forretningsdelen bliver større, stiger behovet også for at uddelegere opgaverne, mener han. Direktør for Musikzonen Lisa Klint er enig, men peger på at problemets løsning starter med en ændret bevidsthed. Uligevægt ved forhandlingsbordet Tallene tyder på, at Thomas Børresens pointe har relevans. Der bliver optaget mellem 12 og 18 nye music managers på konservatorierne i København og Århus hvert år, men størstedelen af de nyuddannede managers bliver, ifølge en beskæftigelsesundersøgelse foretaget af Rytmisk Musikkonservatorium i 2011, ansat på pladeselskaber, festivaler og lignende. Det er altså højst professionelle folk artisterne sidder overfor i for eksempel kontraktforhandlingerne og det giver uligevægt.»jeg har oplevet artister, som sender en af deres venner til forhandlingsbordet. Det er bedre at få en advokat til at hjælpe sig fra for eksempel Dansk Artist Forbund eller få en professionel manager. Ellers kan det blive akavet og måske ryger aftalen helt på jorden,«forklarer Thomas Børresen. Svært at finde det gode match Men det er svært, når de gode managers enten ikke er til at få øje på, allerede har tilstrækkeligt mange artister eller bliver ansat til at forhandle på den anden side af bordet, fortæller Lisa Klint, direktør på Musikzonen.»Management er ikke en branche som sådan, og der er ret få som virkelig investerer i den enkelte kunstners karriere. Derfor bliver det svært at finde frem til den gode manager, hvis man ikke allerede har netværket. Så bliver det historien om hønen og ægget om igen, for ofte er det manageren, og ikke artisten, som har det gode netværk,«siger hun, og er helt enig i at en manager er en rigtigt god idé. Kunsten at tjene på kunsten Musikzonen har de sidste tre år arbejdet på at fremme musikken som erhverv og ser gerne et større fokus på forretningsdelen.»vi trænger til at øge fokus på, at musikken også skal tjene penge. Vi er oppe imod en holdning til, at musik er en hobby, eller noget man kan få gratis. En god manager kan komme og virke som mediator, for den artist som ikke er så god til at sælge sig selv,«forklarer hun. Lisa Klint medgiver, at indtjeningen fra musikken i dag spredes ud til mange parter, og der ikke altid i sidste ende, er meget tilbage til kunstneren. Netop derfor er det vigtigt, at kunstneren er bevidst om at fordele opgaverne.»hvis samarbejdet med manageren er godt, skulle det også gerne give noget igen,«siger hun og tilføjer, at der ikke findes færdige opskrifter.»nogle har jo selv et managertalent og forstår at udnytte det.«hun ser en positiv tendens hos den yngre generation, der sætter større fokus på manager/artist samarbejdet, men ser gerne flere koblinger mellem de seriøse spillere.»så kan brancherne udefra også lettere kan komme til kunstnerens produkt og dermed skabe en positiv fødekæde,«siger Lisa Klint. 18 artisten 2012

19 De danske kunstnere skal blive bedre til at uddelegere opgaverne. Det er nemlig en vigtig del af succesen, at kunne overlade det til andre, som kunstneren ikke selv er så stiv i, mener Danmarks mest succesfulde manager Thomas Børresen. Gode råd til at gøre det selv Thomas Børresen er også godt klar over, hvor svært det er, at finde en manager, som man svinger med, og som er klar til at gå hele vejen. Der skal nemlig også god personkemi til. Derfor har han også et par gode råd til dem, der skal, eller helst vil selv:»sørg for at følge med i hvem, der er hvem i musikbranchen: Hvem er ansvarlige for et arrangement, hvem finansierer, hvem er afsenderen på et nyt projekt og så videre. Har man ikke andre til at opfange viden om branchen, må man udfordre sig selv til at træde ud af komfortzonen,«siger den erfarne manager, som ved alt om, hvor vigtigt netværket er for fremme målet. Og om hvor nemt det er at komme til at træde forkert.»man skal huske at netværket går begge veje. Det er en forkert attitude til et godt netværk, når den er, hvad kan jeg få ud dig og helst med det samme. Det skal plejes, du skal følge op, og måske skal man mødes mange gange, før der egentlig kommer noget konkret ud af det,«siger han og tilføjer:»men alt det tager jo tid fra kunsten.«thomas Børresen skal tilbage til optagelserne af Medinas nye musikvideo. Senere rejser han ud i verden for at møde Burhan G. i de sene nattetimer. For en god manager er med overalt. artisten

20 Sommerfest i farver Foto: Frants Kjellerup Masser af medlemmer og venner af huset nød forbundets legendariske sommerfest, der i år fandt sted i AFUKs fantastiske højloftede haller. Her var der dækket op med lækkerier, grill-buffet og et smægtende sceneshow, hvor solister, bands og artister leverede intens underholdning. DJ Pato slog stemningen an og et overrumplende artistshow åbnede for scenen. Derefter kunne gæsterne opleve bandet DINOLOVE krydret af solisterne Marie Carmen Koppel og Dario Campeotto, der til stående applaus modtog et æresmedlemsskab af Dansk Artist Forbund. Derefter fulgte Robotdrengene, og senere Mika Vandborg og Søren Andersens Guitar Eventshow med solisten Mark Linn i front. De professionelle artister Tuk & Sofie brillerede, efterfulgt af Michiel van Leeuwen, der leverede sand reb-kunst oppe under loftet. Sensommerdagen sluttede med bandet WhoMadeWho, der fyrede op under dansegulvet. Stor tak til alle medvirkende, medlemmer, gæster, personale og AFUKs unikke venue, der var med til at gøre sommerfesten helt særlig! 20 artisten 2012