STRATEGI HØRINGSSVAR. Høringssvar fra høringsparter... s. 3-81

Transkript

1 STRATEGI HØRINGSSVAR Høringssvar fra høringsparter... s Appendiks - Bilag til høringssvar (mødereferater etc.) og andet høringsmateriale... s

2 Høringssvar fra høringsparter HSU... 3 HAMU... 4 Studenterrådet... 5 Fakultetsledelsen - AR... 6 Fakultetsledelsen - ST Fakultetsledelsen - HE Fakultetsledelsen - BSS FSU - AR FSU - ST FSU - HE FSU - BSS Akademisk råd - AR Akademisk råd - ST Akademisk råd - HE Akademisk råd - BSS LEA ASU AR DPU Institut for Kultur og Samfund Institut for Kommunikation og Kultur ST Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Institut for Kemi Institut for Datalogi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Miljøvidenskab Institut for Fødevare Institut for Geoscience inano Institut for Molekylærbiologi og Genetik HE Institut for Odontologi og Oral Sundhed Institut for Biomedicin Institut for Folkesundhed Institut for Klinisk Medicin BSS Institut for Økonomi Juridisk Institut Institut for Virksomhedsledelse Institut for Statskundskab Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH) Psykologisk Institut

3 Aarhus 23/ Høring af Aarhus Universitet Strategi 2025 Medarbejdersiden i HSU takker for muligheden at indgive et høringssvar til AU s Strategi Vi værdsætter, at strategien er kort og fokuseret, og at den forholder sig til universitetets rolle i samfundet og verden. Vi er derudover tilfredse med, at sproget i strategien er blevet mere afbalanceret i sammenligning med den tidligere strategi. Vi vil ikke gentage punkter, vi ved bliver udfoldet i høringssvar fra de øvrige samarbejdsudvalg, de akademiske råd osv. Medarbejderne i HSU har derfor én overordnet kommentar til udkastet. Vi mener, at medarbejderne som sådan er fraværende, og at der mangler et strategisk perspektiv på AU som arbejdsplads. Medarbejdersiden finder det problematisk, at der ikke er et strategisk fokus på de understøttende funktioner og dermed universitetets TAP personale. Dette er særligt problematisk, fordi AUs administrative funktioner over de seneste 10 år har gennemgået markante omlægninger og fortsat vil være i forandring pga. internt besluttede 2% besparelser osv. Medarbejdersiden finder det problematisk, at der ikke udpeges et strategisk fokus på AU som attraktiv arbejdsplads. Denne mangel angår alle medarbejdergrupper, men det er særligt bekymrende i forhold til det videnskabelige personale, hvis løn- og arbejdsvilkår og ikke mindst ansættelsessikkerhed over de sidste årtier er blevet forringet på en sådan måde, at det indenfor mange fagområder er blevet svært at rekruttere de dygtigste unge talenter ind i en universitetskarriere. Medarbejdersiden i HSU er enig i, at universitetets fortsatte udvikling sikres gennem internationale relationer. Vi er imidlertid bekymrede for, om et ubegrænset ønsket om internationalisering er hæmmende for den enkeltes udvikling. Det er vigtigt for den enkelte medarbejder, ikke mindst de ikke fastansatte VIP, at kravene om internalisering og internationalt niveau er realistiske, operationelle og afbalancerede. Internationalisering i balance vil fx betyde løbende genovervejelse af, hvordan den enkelte bedst muligt bliver internationaliseret. Vil det fx altid være sådan, at det er nødvendigt at kræve 2 sammenhængende år i udlandet? På institutionsniveau må internationalisering balanceres i forhold til, at AU skal fungere som uddannelsesinstitution, i forhold til ønsker om diversitet osv. På vegne af Medarbejdersiden i HSU Lotte Thue, FTR (FHO) & Olav W. Bertelsen, FTR (AC) 3

4 Fra: Jørgen Brøchner Jespersen Sendt: 16. september :26 Til: Rektor, Aarhus Universitet Emne: VS: Strategi 2025 Høring Hej Tak for fremsendelse af udkast til strategi for Strategien er overordnet set god og ambitiøs. Universitetets største ressource er dets medarbejdere og ledere samt de studerende og jeg savner derfor et samlet afsnit i strategien der sætter ambitiøse mål for medarbejdernes og ledernes arbejdsmiljø og mulighed for udvikling samt for de studerendes studiemiljø. Mvh Jørgen Med venlig hilsen Jørgen B. Jespersen Særlig rådgiver for dekanen Mob: jorgenb.jespersen@au.dk Science and Technology, dekanatet Aarhus Universitet Ny Munkegade Aarhus C 4

5 Høringssvar, Studenterrådet ved Aarhus Universitet vedrørende Aarhus Universitets Strategi 2025 Overordnet finder Studenterrådet ved Aarhus Universitet, at strategien i sin nuværende form er ambitiøs på forskningsområdet, har et stærkt internationalt sigte og adresserer samspillet mellem forskning og uddannelse. Vi har dog følgende kommentarer: - Vi vil varmt rose universitetet for at udarbejde en bæredygtighedsstrategi til senere behandling, men vi ser bæredygtighed og grøn omstilling som en kontinuerlig opgave, der skal indgå i alle dele af universitetets visioner. Vi vil derfor anbefale universitetet at implementere og forholde sig aktivt til bæredygtighed også i den samlede strategi. - I Studenterrådet ved vi, at de ansatte og deraf et godt arbejdsmiljø er afgørende for vores uddannelser og for kvaliteten af både læring og studiemiljø. Vi foreslår derfor universitetet at indarbejde følgende passage fra strategien , hvori vigtigheden af et godt studieog arbejdsmiljø samt samspillet imellem disse i dannelsen af et attraktivt universitet italesættes: Universitetets medarbejdere og studerende skal opleve universitetet som en inspirerende ramme for deres arbejds- og studiemæssige indsats. Universitetet påtager sig således sit ansvar som en stor og moderne arbejdsplads, der sikrer muligheder og udvikling for alle. Det kræver gode arbejdsvilkår, mulighed for efter- og videreuddannelse af alle medarbejdere, et godt studie- og arbejdsmiljø, inddragelse af medarbejdere og studerende og en nærværende og visionær ledelse. - Inkluderet i ovenstående passage er også det faktum, at de bedste beslutninger træffes, når medarbejdere og studerende inddrages i beslutningsprocessen. Dog nævnes inddragelse ikke med et eneste ord i universitetets nuværende udkast. Aarhus Universitet er bygget op af studerende såvel som medarbejdere og ledelse. Det må ikke underkendes. Derfor bør de indgå som et led i universitetets strategi at inddrage alle relevante parter, når beslutninger skal træffes, eller vigtige forhold debatteres. Derfor bør ovenstående passage ikke blot indskrives i universitetets fremtidige strategi, men udvides med et selvstændigt punkt. Vi mener derfor, at følgende punkter skal indsættes i universitets strategi: o Derfor har Aarhus Universitet fastlagt følgende mål om at: Videreudvikle og forbedre arbejds- og studiemiljøet. Inddrage medarbejdere og studerende i relevante beslutningsprocesser. - Vi finder det positivt, at der i strategien italesættes diversitet, og at der lægges op til konkrete initiativer, hvad angår kønsmæssig balance i forskningen. Vi mener dog, at vi kan være mere ambitiøse. Diversitet handler for Studenterrådet ikke blot om køn blandt forskere, men også generelt om lige adgang til universitetet for alle universitetets grupper. Det gælder både for VIP, TAP og studerende uanset parametre som eksempelvis ophav, seksualitet, handikap samt fysiske fremtoning. Med et diverst universitet skaber vi også et internationalt, innovativt og imødekommende universitet. 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Rektor Brian Bech Nielsen Høring vedr. AU Strategi 2025 Udkastet til AU Strategi 2025 har været sendt i høring bredt på ST, herunder har ST s studerende været inviteret til at bidrage. Vedlagt er alle indkomne svar fra institutter og centre, Akademisk Råd og FSU. Svarene inkluderer en række mere tekstnære bemærkninger, som kan inddrages i gennemskrivningen af strategien. Fakultetsledelsen har på baggrund af svarene drøftet strategiudkastet på sit møde den 24. oktober 2019 og har nedenstående kommentarer. Overordnet set er der bred opbakning til strategien på ST. Strategien har en lettilgængelig struktur og er klart formuleret med relevante missioner, der binder kerneopgaverne samarbejde, uddannelse og forskning fornuftigt sammen. Det er positivt, at strategien både bygger videre på AU s igangværende indsatser samtidig med, at der sættes nye mål med et højt ambitionsniveau passende for et internationalt eliteuniversitet. En række institutter har udtrykt ønske om, at strategien bliver mere ambitiøs i forhold til bæredygtig udvikling, klima og FN s verdensmål. I høringsbrevet henvises der til den kommende bæredygtighedsstrategi, men det er uklart, hvordan den skal forholde sig til den overordnede strategi. Samtidig forventes bæredygtighedsstrategien at vedrøre bæredygtighed på AU som institution. Der er behov for, at AU også forholder sig til verdensmålene i den overordnede strategi, evt. som del af AU s vision. Fakultetsledelsen bemærker, at der i udkastet mangler strategiske målsætninger omkring AU som en god og attraktiv arbejdsplads, herunder hvordan man vil tiltrække, fastholde og sikre udvikling for alle medarbejdere. Strategien kunne med fordel indeholde et afsnit, hvori medarbejdernes engagement og indsats for organisationen anerkendes. Fastholdelsen af faste VIP er er nogle steder en særlig udfordring og skal også ses i sammenhæng med øget internationalisering. Internationale VIP er opholder sig typisk på AU i en begrænset periode, så her er det vigtigt også at have fokus på rekruttering og fastholdelse af danske VIP er for at sikre kontinuitet. 11

12 Fakultetsledelsen opfordrer til, at strategien tydeliggør AU s anvendelsesorienterede forskning, og at universitetets geografiske bredde i højere grad synliggøres. I forbindelse med målet om at bidrage til samfundets udvikling og velfærd henvises primært til erhvervslivet, offentlige institutioner, beslutningstagere og den offentlige debat. Her kunne civilsamfundet og borgere med fordel tænkes ind som central samarbejdsaktør. Endelig foreslås det, at strategien gennemgås for indforståede formuleringer. Der er flere eksempler på indsatser, som vil være svære for udenforstående at forstå, og hvor en kort uddybning er ønskelig (herunder er bl.a. Profiltilpasning på Arts, Normer for rekruttering, Cand.merc.-tilpasning, Erhvervssatsningen, The Guild og Circle U.-alliancen, Bæredygtighed og Samfundets sammenhængskraft). Venlig hilsen Lars H. Andersen Konst. dekan Science & Technology 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 Rektor Høring af Aarhus Universitets Strategi 2025 Aarhus BSS takker for muligheden for at bidrage til høringen af universitetets udkast til den kommende strategi. Strategiudkastet har i september og oktober været i høring på fakultetets seks institutter og har derudover været drøftet på møder i Uddannelsesforum, Akademisk Råd og Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU). Akademisk Råd har afgivet særskilt høringssvar. Fakultetsledelsen har på et møde d. 22. oktober 2019 haft lejlighed til samlet at drøfte de indkomne bidrag, der er vedlagt som bilag til dette høringssvar. Høringsbidragene viser, at der på Aarhus BSS overordnet set er bred opbakning til strategiudkastets vision og mission, herunder de seks kerneopgaver. Der er samtidig fremsendt en række kommentarer og forslag til justeringer. Hovedsynspunkterne opsummeres kort i nedenstående. For mere fyldestgørende detaljer henvises til de enkelte høringsbidrag: Strategiens detaljeringsniveau Flere bemærker, at ikke alle strategien indsatser er formuleret på et tilpas højt generaliseringsniveau, og at der dermed ikke gives tilpas rum til den lokale udmøntning af strategiens delmål AU som attraktiv arbejdsplads Andre bidrag fremhæver, at et godt arbejdsmiljø og en god work/life balance bør indskrives som en nødvendig forudsætning for at strategien kan realiseres Ambitioner ift. undervisning Det bemærkes af flere, at der lægges stor vægt på rekruttering af de bedste forskere, men ikke eksplicit nævnes en ambition om, at AU skal rekruttere de bedste undervisere Internationalisering Der er opbakning til internationalisering, men der skal samtidig sikres en passende balance, således at det er muligt at fastholde sammenhængskraften i fagmiljøerne, herunder sikre at alle bidrager til dækning af de undervisningsmæssige og administrative arbejdsopgaver på et institut 18

19 Samarbejde med det omgivende samfund Der er opbakning til strategiens målsætning om at øge samarbejdet med det omgivende samfund, men samtidig ønskes en understregning af vigtigheden af at sikre forskningens uafhængighed og medarbejdernes forskningsintegritet Universitetssamarbejder Strategiske samarbejder med andre universiteter bør ifølge flere have en stærk forankring i de faglige miljøer Valgfrihed vs. dyb faglighed Flere bidrag nævner, at strategiens indsats Valgfag på tværs kan udfordre progressionen i uddannelserne og dermed strategiens mål om at fastholde den dybe faglighed Diversitet Diversitet bør tænkes bredere end køn, jf. også diversitetsudvalgets bredere fokus Med venlig hilsen Thomas Pallesen Dekan Bilag: Bilag 1: Høringsbidragene fra fakultetets seks institutter Bilag 2: Referat af drøftelserne i Uddannelsesforum og FSU 19

20 20

21 21

22 22

23 Input fra FSU medarbejdersiden til strategi 2025 Der er rigtig meget godt i udkastet til strategi Det er meget positivt at der ud over prioritering af grundforskning af høj international kvalitet er så stor fokus på diversitet og undervisning samt koblingen til det omkringliggende samfund. Altså kerneopgaverne for universitetet. Også ros til at det er et kort og overskueligt strategi-papir som dermed sigter på at blive et dokument der læses bredt. Endelig er det meget positivt at der sættes fokus på efteruddannelse og det bidrag vi kontinuerligt dermed også kan give til samfundet. Medarbejdersiden har dog et par kommentarer/spørgsmål til strategien: Der er meget fokus på at AU skal være et verdensklasseuniversitet, være verdens bedste til forskning og uddanne verdens dygtigste studerende. Vi savner dog at der i denne 5 års strategi anerkendes at vi også gerne vil være verdens bedste arbejdsplads. At man vil arbejde for at universitetet kan tilbyde så gode overordnede rammer og arbejdsvilkår, at det vil være muligt at tiltrække/fastholde de mennesker der skal være med til at løfte opgaven om at blive verdens bedste til alting. F.eks. er fundamentet for god undervisning og god forskning et godt og solidt teknisk og administrativt understøttende lag. Det kunne man godt anerkende i strategien. I det hele taget savner vi fokus på det tværfaglige samarbejde mellem VIP og TAP som er fundamentet for en god og effektiv arbejdsplads. Det er meget positivt at man ønsker at opprioritere at der ansættes flere VIP til at varetage undervisning og interagere med de studerende. Vi kunne dog godt tænke os at integrationen af forskning og undervisning også tænkes ind i de to førstnævnte kerneopgaver og ikke bare forskertalentudvikling og dermed nævnes specifikt som delmål også. Og at det ikke kun tænkes ind som mødet mellem forsker og studerende, men også i en mere tværfaglig strategi. Hvis vi skal kunne rekruttere PhD studerende er vi nødt til at møde de studerende i vores forskningsmiljøer og ikke som i dag hvor vi udelukkende møder dem i undervisningslokalerne. De skal møde hele forskningsmiljøer der inkluderer både VIP og TAP. I den del af strategien der vedrører grundforskning af høj, international kvalitet nævnes kønsbalance som et delmål. Der satses på i højere grad at rekruttere kvindelige forskere til faste stillinger og understøtte kvindelige talenters interesser og muligheder for en forskerkarriere. Det er naturligvis meget positivt. Men det kan dog undre at man i figuren på side 7 har sat kønsbalance i forskningsmiljøerne under bjælken for karriereudvikling i stedet for at sætte den under bjælken for forskningsmæssige gennembrud. Det virker som om man i ledelsen udelukkende ser kvinder som forskere der har brug for hjælp til karriereudvikling. Det er vel først når man anerkender kvinder som aktører der kan og skal satses på i forhold til forskningsmæssige gennembrud at man opnår en ligelig kønsbalance. Kort sagt tydeliggøre at flere kvinder = med flere gennembrud fordi diversitet og kønsbalance styrker! (dermed kunne man også med fordel bytte om i figuren side 7, så kønsbalance i forskningsmiljøerne står under forskningsgennembrud og internationalisering står under karriere.) Så længe kvinder kun ses som forskere der har brug for hjælp til karriere-udvikling for at nå de forskningsmæssige gennembrud, så bliver det svært at rekruttere kvinder til en universitetskarriere. 23

24 Der er meget fokus på diversitet i forhold til forskerne. Man kunne også ønske at der var fokus på synlig diversitet på alle niveauer. Det vil sige ikke bare forskerstillingerne, men også i ledelsen, det teknisk-administrative personale samt blandt de studerende. Diversitet er ikke udelukkende køn, men mange andre faktorer som alder, social baggrund og nationalitet. Kunne der være fokus på at man ønsker at optage studerende fra alle sociale lag og ikke kun eliten og at der fokuseres på fastholdelse af de studerende? Også gennem den interaktion mellem forskning og undervisning man ønsker at styrke. I forhold til strategien på PhD området bør der også her være fokus på at der ikke udelukkende afsættes midler til internationale PhD studerende, men også til danske studerende som i fremtiden kommer til at bidrage til det danske samfund. Der er meget fokus på universitets samarbejde og image udadtil. Altså internationalisering. Men en stor del af universitetets opgaver er at uddanne til det danske samfund. Skylder vi ikke den enkelte danske skatteborger at være synlige i nærmiljøet og netop ikke kun uddanne til et internationalt samfund men også det danske arbejdsmarked. Måske man kunne overveje at bruge globalisering i stedet for internationalisering. Flere af fakulteterne (Arts og ST) er nævnt i strategien. Hvorfor spiller Health ikke en større rolle i strategien? Bør vi være bekymret over det manglende fokus? Health spiller jo netop en vigtig rolle med at bygge bro fra universitet og tilbage til det omgivende samfund i forhold til bedre behandlinger og læger med forskningsudsyn og evne der både kan styrke behandling og industri. Vi savner at man fra AUs side også har en strategi i forhold til ledelse. Hvordan man tænker ledelse (diversitet også i ledelsen, lære at anerkende og tage ansvar for sine medarbejdere, uddannelse af ledere, yngre aktører i ledelsen, hvad er ledelsens opgaver?, uddannelse til MUS-samtale). Det gælder ledelse på alle niveauer af Aarhus Universitet. Hvad forstås med The Guild og Circle U. alliancen? Hvad menes med tematiske, interdisciplinære centre? ER der behov for at være mere konkret? Og måske også behov synliggøre at de interdisciplinære centre også tænkes ind i interaktionen mellem forskning og undervisning og undervisning og det nye efteruddannelsen i sig selv? 24

25 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Referat af pkt. 4 på FSU-møde den: 30. september 2019 kl Bygning Fuglesangs Allé 4, bygning 2630, lokale K101 FSU-møde Referat Deltagere: Ledelsesrepræsentanter: Thomas Pallesen (formand), Jacob Kjær Eskildsen, Torsten Kolind og Anne Bækby Johansen. Medarbejderrepræsentanter: Mimi Yung Mehlsen (næstformand), Henrik Bech Seeberg, Karina Skovvang Christensen, Tinna Meyer, Tina Lindhardt, Astrid Millung-Christoffersen, Bjarne Rerup Schlichter, Mette Tønder og Anne-Mette Alsholm. Afbud: Tine Sommer, Poul Erik Borg, Christian Tang Lystbæk og Caroline Adolphsen. Trine Bjerregaard Larsen 4. Høring om ny AU strategi Med dagsordenen var udsendt sagsfremstilling, høringsbrev og udkast til ny AU Strategi. HR-chef Dato: 30. september 2019 Side 1/1 TP orienterede indledningsvist om den forudgående proces med udarbejdelse af udkast til Strategi TP oplyste, at det foreliggende udkast ud over i FSU også vil blive drøftet på institutter, i Akademisk Råd, i Uddannelsesforum og afslutningsvist i fakultetsledelsen. TP opfordrede i den forbindelse FSU-medlemmerne til at engagere sig i institutternes høringssvar. FSU drøftede herefter udkast til Strategi 2025, herunder den fremhævede vægtning af hhv. forskningsbaseret uddannelse og samarbejde med erhvervsliv. Medarbejderrepræsentanterne udtrykte ønske om indarbejdelse af AU s ambition om at være en god arbejdsplads som et konkurrenceparameter i strategien. TP bemærkede, at strategien ikke står alene, og at eksempelvis AU s personalepolitik netop adresserer dette aspekt. Medarbejderrepræsentanterne anerkendte personalepolitikkens betydning, men fastholdt ønske om, at det også adresseres i strategien. Bemærkninger fra FSU videreformidles i referatformat til dekanatet med henblik på indarbejdelse i fakultetets høringssvar. Aarhus BSS HR & Ph.d. Aarhus Universitet Tåsingegade Aarhus C Tlf.: bss.hr@au.dk Web: bss.au.dk 25

26 Høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til Strategi 2025 Akademisk Råd Arts har nedenstående kommentarer til udkast til strategi Overordnet finder Rådet, at udkastet til Strategi 2025 rummer gode og relevante beskrivelser af strategier og indsatser. Blandt andet værdsætter Rådet, at universitetet vil skabe værdi i bred forstand (s.4). Rådet finder dog, at der ikke alle steder er en indlysende sammenhæng mellem mission og de beskrevne indsatser. Derudover finder Rådet, at der er behov for præcisering af en række begreber, herunder bæredygtighed og samarbejde på tværs af fagligheder. Bæredygtighed i bred forstand Det undrer Rådet, at bæredygtighed ikke står mere centralt i den samlede strategi, og at der skal udformes en helt separat strategi herfor. Rådets holdning er, at bæredygtighed bør stå centralt i strategien. Hvis det er nødvendigt at supplere den samlede strategi med endnu en strategi, fokuseret specifikt på Aarhus Universitets drift og klimabelastning, skal dette kort begrundes, og hovedpunkter skal være indeholdt i Strategi Rådet foreslår endvidere, at bæredygtighed skal tænkes bredt. Om end klimaudfordringen skal stå centralt, bør betydningen af bæredygtighed nuanceres og dennes forskellige aspekter uddybes i strategien. På baggrund af en sådan beskrivelse vil bæredygtighed kunne indskrives som et gennemgående tema inden for en stor del af universitetets indsatsområder, herunder bidrag til samfundets udvikling og velfærd, f.eks. vedrørende social bæredygtighed, kønsmæssig og kulturel diversitet, kulturarv, fødevarekulturer, samt lærings- og arbejdsmiljøer. I forbindelse med det årlige Akademiske Råds-seminar på Sandbjerg blev ideen om et tværfagligt forskningscenter omkring bæredygtighed diskuteret. Akademisk 26

27 Råd Arts mener i tilknytning hertil, at der skal være et synligt, tværfagligt center for forskning i bæredygtighed på AU, og at dets opgave skal være at opsøge, koordinere og tilgængeliggøre forskning i bæredygtighed på tværs af fag og fakulteter. Dette ligger fint i forlængelse af det fokus, der i udkastet er på tværfaglighed. Rådet mener ikke, at der er brug for et grundforskningscenter, men et koordinerende center eller knudepunkt, som både virker indadtil og udadtil. Aarhus Universitet skal indadtil styrke forskning og uddannelse i bæredygtighed, og der er derfor brug for, at forskere og undervisere kan få øje på hinanden. Udadtil skal AU være en klart synlig og tilgængelig samarbejdspartner i udvikling og diskussion af bæredygtighed, bredt forstået for erhvervsliv, offentlige institutioner, medier og politikere samt andre beslutningstagere. Uddannelse Især inden for dette område bør sammenhængen mellem mål/delmål og indsatser gennemarbejdes og uddybes, jævnfør nedenstående kommentarer. Samarbejde på tværs af fagligheder : Der lægges i strategien vægt på valgfrihed i uddannelserne og mødet mellem discipliner. Som det ser ud nu, er det meget vanskeligt for de studerende at gå på tværs af fakulteter. Det er uklart, hvad der tænkes gjort for at gøre det mere muligt. Rådet anbefaler, at man tydeliggør, hvad man ønsker at gøre for at lette de tværgående studier og foreslår endvidere, at tværgående kompetencer og valgfag på tværs defineres og præciseres både i mål og delmål samt indsatser. Samtidig er der et mål om dyb faglighed i uddannelserne (s.9), som ikke understøttes af delmålene valgfrihed og tværgående kompetencer, hvilke peger i retning af en bred faglighed. 27

28 Det bør overvejes at begrebsliggøre den tilsigtede relation mellem kompetencemæssig dybde og bredde gennem anvendelse af begrebet T-formede uddannelsesprofiler, som kombinerer kernefaglig dybde med tværfaglig bevidsthed og forståelse. Dannelse: I præambel lægges der vægt på udvikling af de studerendes dannelse, men under temaet forskningsbaserede uddannelser af høj international kvalitet betones dannelse ikke. Derimod nævnes et ønske om, at de studerende øger deres læringsudbytte, hvilket kan læses som et perspektiv på undervisning, der ikke understøtter en nysgerrig og undersøgende tilgang. Rådet foreslår, at der i stedet skrives Hermed kan universitetet i højere grad engagere sine studerende før, under og efter undervisningen med henblik på at styrke deres læring og dannelse (s.9). Rekruttering: Rådet anbefaler, at strategien tilføjer et ønske om også at udvikle alternative tilgange til rekruttering med henblik på at sikre, at universitet åbner op for en mangfoldighed af talenter. Øget interaktion mellem forskere og studerende Dette betones i strategien, men der er ikke beskrevet tilsvarende indsatser. Rådet anbefaler, at strategien indeholder beskrivelser af indsatser, der kan muliggøre bedre interaktion mellem forskere og studerende, også på Arts. Arbejdsmiljø: Medarbejdernes og de studerendes trivsel Det beskrives i strategien (s.4), at universitetet også er ramme for udlevelse af den enkeltes drømme og ambitioner. Rådet bemærker, at der i strategien ikke indgår et tema om arbejds- og studiemiljø som en nødvendig ramme for denne ambition. Rådet anser det for problematisk i og med, at bæredygtighed inden for dette område også bør tilstræbes, således at medarbejdere og studerende kan gennemføre deres studier og arbejde i de mest hensigtsmæssige rammer. Opmærksomhed 28

29 på og respekt for diversitet er et vigtigt element i den sammenhæng. Det foreslås, at en ambition om et godt arbejds- og studiemiljø tilføjes strategien. Dette kan indskrives i relation til delmålet (s.7) om karriereudvikling og diversitet. Profiltilpasning af Arts Rådet ser med bekymring på indsatsen profiltilpasning på Arts, og ønsker en uddybning af dette i strategien. Yderligere en uklarhed kommer af, at indsatsen fejlagtigt kan læses som separat fra indsatsen Udvidelse af IT-området / Uddannelse af flere IT-specialister, hvilken Arts jo også er en del af. Erhvervsretning af forskning og uddannelser I strategien beskrives det flere steder, at universitetet skal udvikle sin profil, så den svarer til samfundets behov (bl.a. s.7). Rådet foreslår, at det tilføjes, at der skal være plads til grundforskning og nytænkning, som ikke kun ses i lyset af samfundets aktuelle behov, men som på sigt kan være værdifuld. Dette gælder både for uddannelse og forskning. På vegne af Akademisk Råd Arts Merete Wiberg Formand for Akademisk Råd Arts 29

30 Rektor Brian Bech Nielsen Høringssvar: Aarhus Universitet Strategi 2025 Akademisk Råd på Science & Technology har på sit møde den 5. september 2019 drøftet udkastet til AUs Strategi Der var stor opbakning til de overordnede linjer i strategiudkastet i rådet. Det blev blandt andet fremhævet, at det er positivt, at der i strategiens indledning lægges vægt på en bred forståelse af værdi for samfundet, således at det både omfatter erhvervslivet og samfundsinteresser mere generelt. Det blev ligeledes bemærket, at opdelingen mellem forskningsbaserede løsninger, bidrag til samfundets udvikling og velfærd, samt grundforskning er rigtig god. Derudover havde rådet følgende bemærkninger: Det er en mangel, at strategien ikke kommer ind på AU som en attraktiv arbejdsplads, herunder hvordan man vil tiltrække, fastholde og sikre udvikling/karrieremuligheder for alle typer medarbejdere. Det er positivt, at der i strategien lægges op til fleksibilitet i uddannelse, men rådet understregede samtidigt at det ikke må resultere i en modulisering af uddannelserne og dermed manglende progression. Rådet foreslog, at man i strategien bruger begrebet den fulde karrierevifte, så der ikke udelukkende er fokus på universitetskarriere. Inden for efter- og videreuddannelse nævnes kun implementering på IT-området. Det bør være bredere. Internationalisering fylder med rette meget i strategien. Man skal dog overveje, om det kan være i konflikt med andre målsætninger, herunder fastholdelse af VIP er. Det er vigtigt at holde sig for øje, at excellence ikke kun kommer udefra. Rådet efterlyste, at strategien bliver mere ambitiøs og eksplicit i forhold bæredygtig udvikling, klima og FNs verdensmål, bl.a. kunne det fremhæves under indsatserne i afsnittet Grundforskning af høj, international kvalitet. I forhold til rådgivning og bidrag til samfundets udvikling er der sket en ændring i fundinglandskabet i retning af mere ekstern finansiering. Strategien bør i den forbindelse forholde sig til spørgsmål om forskningsintegritet og uvildighed samt til relationen til eksterne samarbejdspartnere. Med venlig hilsen, Marit-Solveig Seidenkrantz Formand for ST Akademisk Råd, professor 30

31 Modtager(e): Rektor Brian Bech Nielsen Høringssvar. Aarhus Universitets Strategi 2025 Akademisk Råd takker for muligheden for at indgive høringssvar til Aarhus Universitets Strategi Høringsmaterialet har været rundsendt til akademisk råds medlemmer og drøftet på et ekstraordinært møde i rådet d. 29 september. Overordnet er der tale om et vel gennemtænkt og klart formuleret dokument med mange positive elementer, som akademisk råd kan bakke op om. Det er glædeligt at se, at universitetsledelsen har valgt i høj grad at fokusere på universitetets kerneopgave med forskning og uddannelse - samtidig med, at der er lagt vægt på innovation og interaktion med samfund og erhvervsliv samt udenlandske institutioner. Det er et visionært dokument med internationalt sigte, højt til loftet og et stykke vej til at nå målene. Konkrete kommentarer Akademisk råd bemærker, at det kun er grundforskning af høj international karakter, der nævnes på s. 6 og ikke anvendt forskning, som i høj grad er det som bygger bro mellem Danmark og verden. I forhold til f.eks klima og visse fonde (innovationsfonden) er man afhængig af, at forskning ikke kun er grundforskning. Det er vigtigt at udnytte den samlede talentmasse fuldt ud og akademisk råd bakker naturligvis op om delmålet mht. at sikre en bedre kønsbalance i de faste forskerstillinger på AU. Samtidig anser akademisk råd det som vigtigt, at strategien udvider perspektivet og inkluderer diversitet i bredere forstand (køn, seksualitet, race etc.) Akademisk råd bemærker, at sundhed, sygdom eller sundhedsvæsenet ikke er nævnt én eneste gang i dette ellers omfattende politisk strategiske dokument. Hvis universitetet skal bidrage til samfundet, så er sundhedsvæsenet naturligvis en del deraf og man kunne godt savne at sundhed specifikt nævnes. 31

32 Det er glædeligt, at fordybelse og indsigt i forskningen for de studerende er blevet fremhævet i strategien. Akademisk råd kunne i den forbindelse godt ønske, at motivation for forskning, og det selv at blive forskningsaktiv blev et vigtigt element i den form for forskningsaktivitet også. På side 12 er et af delmålene øget dialog med beslutningstagere. Under dette er nævnt centrale alumner. Akademisk råd vil gerne foreslå at ordet centrale evt. erstattes af ordet relevante så man ikke utilsigtet kommer til at antyde at nogle alumner er vigtigere end andre. På side 8 og 15/16 er profiltilpasningen på Arts nævnt. Akademisk råd vil gerne opfordre til, at det kommer til at fremgå tydeligere, hvad profiltilpasning ift. grundforskning af høj, international karakter og ift. dimittender til fremtidens arbejdsmarked dækker over. Akademisk råd vil gerne gøre opmærksom på, at fremtidssikring af forskningsprofil og dimittend profil ikke kun er relevant på Arts. Man kunne på den baggrund overveje at profiltilpasning tænkes bredere. Akademisk råd vil gerne anbefale at bæredygtighed nævnes tydeligere i strategien i og med, at AU har opprioriteret området og inden for kort tid får en selvstændig bæredygtighedsstrategi. På vegne af akademisk råd Health Formand for akademisk råd, professor Peter Hokland. 32

33 Rektor Høringssvar vedrørende AU Strategi 2025 Akademisk Råd takker indledningsvist for muligheden for at afgive høringssvar. Det udsendte udkast til AU Strategi 2025 blev drøftet på Akademisk Råds møde den 27. september Rådet har på baggrund af drøftelserne på mødet følgende input: Samarbejde er en af strategiens tre hovedoverskrifter. I beskrivelsen af samarbejder foreslås forskningsintegritet i forskningssamarbejder indarbejdet, i lyset af det øgede fokus der er på området. Strategiens vision om at Bygge bro mellem Danmark og Verden er for generisk. Det foreslås, at det tydeliggøres, at det er et universitets vision, og at broen derfor tager udgangspunkt i universitetets aktiviteter. Strategiens indsatser bør være mere fremsynede og ikke kun bygge på initiativer der allerede er i støbeskeen. Med det fokus der er på bæredygtighed, bør der i AU s overordnet strategi være en henvisning til den kommende bæredygtighedsstrategi for AU. Under overskriften Grundforskning af høj, international kvalitet er ønsket at der skabes flere forskningsmæssige gennembrud, via styrkelse af de enkelte fagdiscipliner. Rådet undrer sig over, hvordan styrkelse af fagdiscipliner spiller sammen med universitetsledelsens fokus på tværdisciplinære samarbejde. På vegne af Akademisk Råd, Aarhus BSS Osman Skjold Kingo Formand Kopi til: Dekan Thomas Pallesen 33

34 Høringssvar fra Ledelseskredsen i Enhedsadministrationen om Aarhus Universitets strategi LEA takker for muligheden for at give høringssvar. LEA er overordnet set tilfredse med udkastet til strategien. LEA mener dog også, at der på nogle punkter er potentiale for forbedringer. Det er beskrevet nedenfor 1. Administrationen og det indre liv Alle medarbejdere skal kunne se sig selv i AU s strategi. De administrative medarbejderes rolle er ikke tydeligt beskrevet i stratgien. Det er dog heller ikke nødvendigt. Derimod er det vigtigt, at strategien oversættes til at give retning og mening for alle afdelinger. Det kræver tydelig ledelse. Samarbejde er fremhævet i strategien, men er beskrevet primært ud af AU. For at lykkes med Strategi 2025 bør vi også fokusere på den interne del af samarbejdsvisionen, fx at styrke relationer, samarbejde og respekt mellem faggrupper, internt i forskningsgrupper, på tværs af grupper og institutter. Der er brug for et tydeligere sprog for denne indsats - enten flettet ind på side 4 i pind 4, eller som særskilt nyt tema om samarbejde/attraktiv arbejdsplads/arbejdspladskultur/arbejdsmiljø fx på side 7-8. For at realisere delmålet om at fremme internationaliseringen, er der ligeledes behov for at kigge indad i organisationen. Ud over styrket fokus på rekruttering indebærer det en kulturændring hos de nuværende ansatte. Det er en stor opgave. Og hvad er et internationalt engagement? Det vil være hjælpsomt med større tydelighed og mere eksplicitte forventninger; skal man være bedre til at møde de internationale kolleger, skal man selv arbejde mere ude i verden, etc.? For at lykkes med delmålene om flere interdisciplinære aktiviteter (s. 13) og om øget interaktion mellem studerende og forskere (s. 17), indebærer det, at vi anerkender disse aktiviteter som meriterende for den enkelte forsker. Der er desværre eksempler på, at dygtige lektorer har brugt tid på at være (for) tværgående og med den begrundelse forbigås til professorater. Det samme gælder for erhvervssamarbejder (s. 11). Digitalisering og efter-/videreuddannelse Den digitale omstilling kan med fordel fremgå mere eksplicit i strategien. Den har afgørende betydning for universitetet i strategiperioden. Digitalisering kan eksempelvis indgå som element i efter-/videreuddannelsessatsningen, rekrutteringsindsatsen og mange andre steder. Der står meget lidt om efter-/videreuddannelse og livslang læring i strategien. Der er fokus på det i organisationen, men det er ikke særligt tydeligt i strategien. Øvrige indholdsmæssige og tekstnære bemærkninger Visionen er i processen ændret til at være mere visionær og ambitiøs. Det er positivt. Der er ønske om tilsvarende opstramning for resten af strategien. 1 I bilag 1 har AU Forskning og Eksterne Relationer uddybet deres synspunkter. 34

35 Uddannelse står svagt i visionen. Intentionen med formuleringen er, at uddannelse er det vigtigste element ift. at skabe værdi gennem viden, men det er ikke umiddelbart aflæseligt. Det anbefales at supplere afsnittet om at bidrage til samfundet udvikling og velfærd med en henvisning til, at samarbejde altid skal foregå i respekt af Den danske kodeks for integritet i forskningen, Aarhus Universitets politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis samt Aarhus Universitets retningslinjer for samarbejdsaftaler mellem Aarhus Universitet og eksterne partnere. Det foreslås, at AU ikke alene har en kvantitativ ambition om at tiltrække flere internationale talenter til ph.d.-uddannelserne, men at det er et mål om at øge talentmassen kvalitativt gennem flere, stærkere talenter til ph.d.-uddannelserne. Det er generelt ikke svært at få mange udenlandske ansøgere til ph.d.-stillinger, men tiltrækning af de stærkeste, internationale talenter kræver en målrettet indsats. Der savnes en bedre kobling til den nye klimastrategi. Da strategierne har samme strategiperiode, kunne det fremgå mere eksplicit. Bæredygtighed kan med fordel fremgå under kerneopgaven, Dimittender til fremtidens arbejdsmarked. Der står, at vi skal fremtidssikre vores dimittender. Her kunne man koble det bæredygtige arbejdsmarked på. I strategien fremgår det flere gange, at vi skal samarbejde med det offentlige og det private, når der tales om eksterne samarbejdspartnere. Det udelukker hele den tredje sektor, hvor der er et enormt potentiale for samarbejde. Et forslag vil være i højere grad at holde sig til eksterne samarbejdspartnere uden at angive deres sektortilhørsforhold. På side 14 nævnes, at AU vil fortsætte med indsatserne: Circle U og the Guild. Betyder det, at det mangeårige samarbejde i Coimbra-gruppen ikke er en del af AU s satsning? Er det fordi, at Circle U og The Guild stod i en tidligere strategi som indsatser? Det bør overvejes at droppe formuleringen inviteres indenfor, da det ikke viser så stor udadvendthed og initiativ. Erhvervsudvalget besluttede i starten af året ifm. opdatering af kommissoriet at erstatte formuleringen med samarbejder med. Det er ikke helt tydeligt, at bygningen i figuren er aulaen. Flere gætter på bogtårnet eller endda en kirke. Der mangler tagryggen på Aulaen. Se fx billedet af vores profilmateriale. Derudover ser det ud til at campus er placeret lige nord for Afrika. Kunne man forskyde linjerne nord, så aulaen placeres i DK? 35

36 Høring af Aarhus Universitets strategi 2025 Høringssvar fra ASU s medarbejderside Medarbejdersiden i ASU takker hermed for muligheden for at komme med høringssvar til udkast af Aarhus Universitets strategi Medarbejdersiden i ASU finder strategien meget ambitiøs, måske endda for ambitiøs. Umiddelbart udstråler strategien en høj vækstkurve inden for stort set alle de nævnte områder. Ord som styrkes, øges og udvikles går igen gennem hele strategien. Det er meget positivt at have høje ambitioner. Det kan dog være svært for os som administrative og tekniske medarbejdere at se, hvordan strategien kan udmøntes i praksis uden tilførsel af yderligere ressourcer til administrationen, som må formodes at skulle understøtte i udmøntningen af strategien? De teknisk/administrative medarbejdere Som tekniske/administrative medarbejdere, og medarbejdere generelt, kan det undre, at man ikke har nogle ambitioner på det arbejdsmiljømæssige område, og udviklingen af medarbejderstaben generelt. Den administrative understøttelse af strategien er kun nævnt en eneste gang, og det er i slutningen af udkastet. Vi finder det uheldigt, at man udelader en stor medarbejderskare i strategien, nemlig TAP erne. Vi håber at universitetet vil give os den plads i den endelige version, og at universitetet, også i dagligdagen, har samme høje ambition med TAP ere som man har med forskere og studerende. Desuden mener ASUs medarbejderside, at AU bør have en ambition om også at være førende inden for den administrative understøttelse, således at vi som teknisk/administrative medarbejdere, kan levere støttefunktioner af høj kvalitet. Universitetets medarbejdere skal opleve universitetet som en inspirerende og udviklende ramme for vores arbejdsdag. Universitet skal derfor påtage sig sit ansvar som en stor og moderne arbejdsplads, der sikrer mulighed og udvikling for alle. Det kræver gode arbejdsvilkår og mulighed for efter- og videreuddannelse af alle. Strategien indeholder væsentlige pointer om AU som en bæredygtig organisation, der også er opmærksom på ligestillingsudfordringerne (se f.eks. interview med rektor i Omnibus). I forlængelse af dette vil vi anbefale, at AU udviser større ambitioner, når det gælder emner som social ansvarlighed og inklusion. Strategien kunne med fordel indeholde et afsnit om AU som en åben og inkluderende arbejdsplads og uddannelsesinstitution, ikke mindst i forhold til minoriteter så som etniske, LBGQT+, fysisk og psykisk handikappede ol. Enhedsadministrationen på AU skal være medvirkende til at understøtte de faglige miljøer, således at de kan udmønte og fokusere på strategiens 6 hovedsatsninger. De faglige miljøer må have tillid til, at administrationen leverer en professionel og moderne ydelse. Dette kræver, at universitetet italesætter og udviser respekt for det arbejde der udføres i Enhedsadministration. Universitetet skal derfor videreudvikle og forbedre arbejdsmiljøet, skabe de bedste rammer for medarbejderne, således at de er klædt på til opgaven. Dette kræver også, at universitetet 36

37 kontinuerligt gennemfører en professionel lederudvikling, således at lederne er i stand til at motivere medarbejderne og udvise tillid frem for kontrol. Således kan Aarhus Universitet på det teknisk/administrative område opnå at have en administration i verdensklasse. Medarbejdersiden i ASU skal på baggrund af ovenstående, anbefale at der i den kommende strategi indgår et selvstændigt afsnit om forudsætningerne for at opnå strategiens mål ud fra de forudsætninger der må være indtænkt i forholde til vores medarbejdergrupper. Et sådan afsnit er der i den nuværende strategi, og den opmærksomme læser vil også se, at vi har hentet inspiration her fra. ASUs medarbejderside d Helle Seiersen Næstformand 37

38 Att.: Brian Bech Nielsen, Rektor, Aarhus Universitet DPUs høringssvar til udkast til AUs strategi 2025 DPU modtog den 3. september høringsmaterialet til AUs strategi Institutledelsen har sørget for, at alle relevante fora er blevet hørt, og fremsender på den baggrund institutledelsens høringssvar samt - som bilag - høringssvar fra DPUs fora og fra enkeltpersoner. Høringsmaterialet har været behandlet i DPUs fora (Institutforum, LSAU, Forskningsudvalget, Studienævnet, Afdelinger og Sekretariatet). Referater fra DPUs fora er vedlagt som høringssvar. Endvidere vedlægges høringssvar fra enkeltpersoner på instituttet. Høringssvar fra DPUs fora og fra enkeltpersoner skal læses i egen ret. DPUs høringssvar er udformet på baggrund af drøftelser i institutledelsen samt gennemgående kommentarer fra de indsamlede høringssvar. Bemærkningerne til høringsmaterialet falder i to dele: 1) Generelle bemærkninger til høringsmaterialet - med fokus på tværgående forhold og forslag til tilføjelser af emner. 2) Tekstnære bemærkninger til høringsmaterialet med fokus på forhold der udspringer af læsning af konkrete formuleringer i strategiudkastet. Ad 1: Generelle bemærkninger DPUs institutledelse vil gerne anerkende strategiudkastet for at ligge i forlængelse af universitetets nuværende strategiske kurs. Samtidig er det vigtigt, at universitetet på udvalgte områder har fokus på fornyelsen. Denne balance rammes fint i visionsbeskrivelserne om, at Aarhus Universitet skal fortsætte sin udvikling mod at være et endnu stærkere, forskningsintensivt universitet, der udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, nye indsigter og samarbejde. DPU bifalder, at strategien fastholder og rammesætter retningen, og giver et råderum for udmøntning af strategien i organisationen. 38

39 Derudover har DPUs institutledelse følgende hovedbemærkninger til AU strategien 2025: Forskning bør sidestilles med undervisning (se også tekstnær bemærkning nedenfor) og forskningsforståelsen udvides. Forståelsen bygger i udkastet på den præmis, at det akademiske bidrags succeskriterium er et videnskabelige gennembrud. Et vigtigt supplement er, at forskningens bidrag også er at kvalificere den offentlige samtale, innovation og refleksion. I lyset af presserende udfordringer og konflikter i verden har DPUs institutledelse overvejet om bæredygtighed og diversitet bør vægtes og indgå i strategiens målbeskrivelse, der i udkastet er formuleret som udvikling, vækst og velfærd (s. 4). I forlængelse heraf er synspunktet, at bæredygtighed i højere grad bør integreres i AU strategien som et gennemgående tema og eventuelt forholde sig til FNs Verdensmål og den globale klimaindsats. Se i øvrigt Afdelingen for Uddannelsesvidenskabs høringssvar i bilaget s AU som Den attraktive arbejdsplads bør ekspliciteres i AU strategien gerne med selvstændigt afsnit eller som indsatsområder der understøtter gode forsknings- og undervisningsmiljøer. Strategien ville eksplicit omfatte alle AU ansatte, hvis målsætninger for administration og TAP-personalet blev tilføjet. Strategien virker sine steder for indforstået i forhold til strategiens brede interne og eksterne målgruppe. Eksempelvis er det uklart for udenforstående, hvad profiltilpasning og The Guild og Circle U.-alliancen er. Strategiens gennemgående dobbelte fokus på og balance mellem det internationale og det nationale, kan med fordel nævnes eksplicit i strategien. Der er ikke anført begrundelser for indsatsområderne i høringsmaterialet. Det bør overvejes, om hovedbegrundelser ikke kan indgå i den endelige strategi. Systematik og sammenhæng i strategimodellen kan med fordel styrkes. Det vedrører følgende tre forhold: Placeringen af delmål og indsatser fremstår gennemgående ugennemskuelige i forhold til kerneopgaver/mål. Placeringen vil med fordel kunne kvalificeres med begrundelser. Indsatsområderne kan bestemte steder forekomme meget forskellige (uhomogene) i deres strategiske betydning og relevans. For eksempel virker tidligere indføring i forskningsmetode som et partikulært problem i konkrete studieordninger, mens Samfundets sammenhængskraft har strategisk karakter. Udkastet kan med fordel gennemgås med dette for øje. 39

40 Det er ikke altid indlysende, hvorfor netop de beskrevne delmål og indsatser er valgt. Ovenstående eksempel illustrerer dette. Udkastet kan med fordel gennemgås med dette for øje. Ad 2: Tekstnære bemærkninger Nedenstående er tekstnære bemærkninger til formuleringer i strategien. De er fremstillet fortløbende med henvisning til de respektive afsnit og sidetal Bemærkninger til Præambel (side 2). Strategiens beskrivelse af universitetets samarbejde bør favne bredere end blot private virksomheder og offentlige institutioner. Universitetets samarbejde med civilsamfundet kan med fordel også nævnes. Forskning og uddannelse bør sidestilles i strategien. Forskning fremstilles i udkast til strategien som grundlaget for uddannelse, der beskrives som den vigtigste opgave jf.: Det gælder ikke mindst for universitetets vigtigste opgave: at uddanne studerende og give dem adgang til ny viden gennem forskningsbaserede uddannelser (s.2) Som Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse DPU, Aarhus Universitet, vil vi gerne bede om at pædagogik ikke alene beskrives som uddannelsesvidenskabelige discipliner. Det foreslås derfor at formuleringen til de uddannelsesvidenskabelige discipliner (s.2) ændres til til de pædagogiske- og uddannelsesvidenskabelige discipliner Bemærkning til Vision (side 3-5): AU som Den attraktive arbejdsplads bør ekspliciteres for eksempel ved at få et selvstændigt afsnit til erstatning eller supplement til formuleringer om AU som et sted for udlevelse af drømme og ambitioner jf.: sammen med bevidstheden om, at universitetet også er ramme for udlevelse af den enkeltes drømme og ambitioner (s.3) I beskrivelsen af internationalisering kan illustration og beskrivelse give indtryk af Danmark som en afgrænset Ø, hvor AU bidrager med at bygge bro jf. Aarhus Universitets internationale samarbejde er båret af visionen om at bygge bro mellem Danmark og verden. (s.5). 40

41 I en globaliseret verden - og et åbent samfund og åben økonomi som den danske - er billedet misvisende. Vi foreslår derfor at sætningen ændres til: Aarhus Universitets internationale samarbejde er båret af visionen om at universitetet bidrager som ambitiøs vidensaktør i en globaliseret verden og i et åbent samfund og åben økonomi som den danske. Det bør ekspliciteres, at AU har flere levende Campi (s.5). Der er eksempelvis også som for campus Aarhus - igangsat en ambitiøs udvikling af Campus Emdrup. Bemærkning til Grundforskning af høj, international kvalitet (side 7-8): Strategiens fokus på talenter i form af rekruttering af talentfulde forskere kan med fordel suppleres ved at nævne betydningen af universitetets egen talentudvikling. Det er positivt, at der sigtes efter en mere ligelig kønnet repræsentation, men diversitetsbegrebet er bredere og omfatter også etnicitet, seksualitet, klasse, religion og disabilitet mv. Folkeskolesatsning kan med fordel omdøbes til at hedde Grundskolesatsningen eller bedre Satsningen på 0-18 årige (s.8). Udtrykket folkeskole henviser alene til kommunale skoler. Og såvel Undervisningsministeriet og det Nationale Center for Skoleforskning har også fokus på dagligtilbud, overgange og relationen til fritidstilbud samt specialtilbud. Bemærkninger til Bidrag til samfundets udvikling og velfærd (side 11-12): Vigtigt at tilføje og understrege forskningsintegritet og uafhængigheden i beskrivelserne af erhvervssamarbejde og myndighedsrådgivning. Bemærkninger til Dimittender til fremtidens arbejdsmarked (side 15-16): Man bør fremhæve dimittendernes (og studerendes) generiske kompetencer - herunder evner til kritisk at reflektere og eksperimentere (side 15). Sætningen der indledes med: Dimittenderne er Aarhus Universitets vigtigste bidrag til samfundet (s.15) foreslås derfor ændret til: Dimittenderne er Aarhus Universitets vigtigste bidrag til samfundet, og de skal evne kritisk at reflektere og eksperimentere med viden, kompetencer og færdigheder på internationalt niveau. Det gør dem eftertragtede og forbereder dem på en foranderlig verden og et foranderligt arbejdsmarked 41

42 Aftagerpanel og alumne-netværk bør nævnes særskilt og beskrives som et ambitiøst samarbejde naturligvis med respekt for universitetets forskningsintegritet og raison d étre. Med venlig hilsen, På vegne af Institutledelsen, Claus Holm, Institutleder DPU, Aarhus Universitet Bilag: Høringssvar og referater fra DPUs fora og enkeltpersoner. Med bidrag fra: Institutforum LSAU Forskningsudvalget Studienævnet Afdelingen for Pædagogisk Antropologi Afdelingen for Fagdidaktik Afdelingen for Pædagogisk Psykologi Afdelingen for Uddannelsesvidenskab Sekretariatet på DPU Enkeltpersoner på DPU 42

43 43

44 44

45 45

46 Modtager(e): Rektor AU-strategi høringssvar fra Institut for Kommunikation og Kultur Strategiudkastet har været diskuteret i institutledelsen, Institutforum, Arbejdsmiljøog samarbejdsudvalg samt Forskningsudvalg. Referater fra udvalgsmøderne samt en enkelt individuelt fremsat kommentar vedlægges. Vi kan tilslutte os de overordnede retninger, der udstikkes, men har også en række bemærkninger. Det valgte format Strategien er på de enkelte indsatspunkter skematisk overskuelig. Prisen er, at bevægelsen fra de overordnede mål til delmål og ikke mindst indsatser ikke begrundes. Punktformen navnlig omkring indsatser gør det reelt vanskeligt at kommentere strategien. Det meste forekommer os fornuftigt, prosateksten er det forholdsvis let at være enig i, og meget følger tilmed af rammekontrakten. Vi har således ikke et ønske om en grundlæggende anden retning. Men vi savner begrundelser og konkretion som forudsætning for en stillingtagen til indsatserne. Kan dette ikke rummes i det nuværende format, kunne det have været med i en følgeskrivelse. Det er ikke klart, hvorfor netop de valgte indsatser prioriteres. Og det er heller ikke klart, hvordan de tænkes realiseret. Det kunne for at tage et eklatant eksempel gælde formuleringen om Profiltilpasning af Arts (der må være vigtig, da den er delmål i flere indsatser (8, 16)), som mange kolleger har bidt mærke i, og som vi kommenterer yderligere nedenfor. Fornuften i dette ønske afhænger meget af, hvad der menes med det, og hvordan det tænkes. Det samme gælder en lang række af de foreslåede punkter. Et par eksempler: Hvordan tænkes vi at nå målet om flere senior-vip per studerende? Vi er helt enige i ønsket, som også styrer vores budgetprioriteringer. Men hvordan opnår vi det uden flere ressourcer? Under Bidrag til samfundets udvikling og velfærd nævnes Relationsopbygning med politikere som indsats. Det er uklart, hvordan det skal ske og hvilken analyse, der gør det til en af tre prioriterede nye indsatser. Punktformen gør også, at nogle formuleringer bliver uklare. Side 18 tales der om længere specialer. Menes der reelt en længerevarende specialeproces? Vi har for at sikre fremdrift måttet afgrænse specialeprocessen betydeligt, ligesom tendensen over nogle år er gået mod kortere specialer. Hvordan tænkes dette ønske ind i eksisterende studiestrukturer? De følgende bemærkninger må ses i lys af ovenstående generelle forbehold. 46

47 Mission, vision, struktur og overordnet retning Vi aflæser i de indledende afsnit en retningsangivelse, der kunne være endnu tydeligere markeret som et bevidst valg. Af de 6 punkter, der nævnes side 4 og side 6, er forskning, uddannelse og talentudvikling på internationalt niveau helt selvfølgelige for et universitet. De tre ikke-selvfølgelige: forme fremtidens samfund, løse samfundsudfordringer, skabe innovation i virksomheder (4, lidt anderledes formuleret side 6) er alle vendt mod det overordnede ønske om at skabe værdi for det danske og det globale samfund. Vi deler ønsket om at være et såvel internt som eksternt samarbejdende universitet, men kunne alligevel godt ønske en begrundelse for denne stærke vægtning af en bredt forstået nytte (et ønske om at bidrage til at øge nogles, fx danske virksomheders, konkurrencekraft (11) bør ikke overskygge universalistiske idealer om en forskning, der kommer hele menneskeheden til gode). Vi kan i den aktuelle situation se gode grunde til denne vægtforskydning ift. den tidligere strategi, men vi kunne altså ønske, at universitetsledelsen formulerede disse begrundelser og delte dem med universitetsbefolkningen. I lys af det stærke fokus på vidensdeling, interaktion og samarbejde med eksterne parter kan der være behov for at udvikle incitamentstrukturer for og synliggørelse af indsatser på disse områder. I en sammenligning med før springer fraværet af det afsnit, der i den nugældende strategi hedder Forudsætninger, i øjnene. Det ser vi som en markant mangel. Vi vil gerne anerkende og inkludere administrationen samt refleksioner der vedrører de organisatoriske rammer i strategien. Først og fremmest ser vi et godt studie- og arbejdsmiljø som en forudsætning for at realisere visionen og faktisk også som en international konkurrenceparameter, der øger AU s attraktionskraft for fx stærke udefrakommende forskere. Derfor finder vi det vigtigt, at der inkluderes et afsnit, der fokuserer på rammer, organisation og AU som arbejdsplads. Tilføjelsen af et sådant afsnit er vores vigtigste forslag til strategien. Det er værd at bemærke, at AU tilmed selv kan gøre sig til et mønstereksempel for håndteringen af nogle af de udfordringer, der italesættes: det oplyste demokrati, sammenhængskraften, bæredygtigheden, en vellykket digital transformation. Der er vi ikke helt endnu, så her kan med fordel prioriteres en indsats. Overordnet er der i strategien gode balancer mellem grundforskning og dyb faglighed på den ene side og den strategiske interdisciplinære interaktion med eksterne stakeholders på den anden. Det værdsætter vi, fordi det sikrer anerkendelse af og giver legitimitet til universitetets brede vifte af aktiviteter. Der er dog en tendens til, at især den ene side udfoldes i indsatserne. Det virker fx uklart, hvorfor Elementer af valgfrihed og Tværgående kompetencer skulle understøtte målet Dyb faglighed i uddannelserne, hvor de står som delmål. Her kunne man i stedet passende bekende kulør og sige, at fokus er at styrke tværfagligheden og ikke den dybe faglighed. Ellers bliver målet bare ord. For i en verden af modstridende krav kræver det en indsats også at anerkende og sikre fordybelsen. Navnlig når den anviste retning har samarbejde og ekstern nytte ( værdi ) som sit hovedfokus. Samme problematik går igen på forskningsområdet: Målet er grundforskning af international kvalitet, forskningsmæssige gennembrud, diversitet etc. Indsatserne er flere ingeniører, styrkelse af it, business og folkeskolesatsning. Der er ingen indlysende sammenhæng mellem mål og indsatser, der bestemt kan være fornuftige i sig 47

48 selv, men som snarere for ingeniørernes, business- og it-områdets vedkommende hører hjemme under Dimittender til fremtidens arbejdsmarked, hvor de da også nævnes igen. For det er vel ikke kun på disse områder, at der forventes gennembrud inden for grundforskningen. Sammenhængen er tydeligere ved et mål som rekrutteringen af stærke internationale forskere. IKK og Arts i strategien herunder Profiltilpasning af Arts Vi finder det af flere grunde vigtigt at kommentere ønsket om profiltilpasning af Arts, der et par gange ukommenteret optræder som en indsats. En af grundene er, at punktet (som vi genkender fra rammekontrakten) vækker uro efter en periode, hvor netop Arts har været igennem voldsomme omstillinger. Hvis der lægges op til yderligere indsatser, vil det være uhyre vigtigt at få konkretiseret disse. Vores grundlæggende opfattelse er, at Arts har været igennem en særdeles omfattende profiltilpasning, og at det nu først og fremmest gælder om at få implementeret resultaterne af denne. Ændringen af Arts profil har haft adskillige aspekter, hvoraf nogle bør fremhæves: - Dimensioneringen har betydet en reduktion i optaget på ca. 30%. Når den er fuldt gennemført, og bachelorårgang 2018 er igennem studierne, har Arts afgivet ca studerende. Det betyder, at Arts er blevet betydelig mindre. Vi venter, at det vil kunne ses i beskæftigelsesgraden, navnlig når den af fremdriftsreformen forårsagede momentane vækst i kandidatproduktionen er forbi og i øvrigt også i VIP/STUD-ratioen. - En omlægning hen mod øget ekstern finansiering af forskning (forbruget er på IKK over 3-4 år fordoblet) har gjort det muligt at undgå helt drastiske reduktioner i bemandingen. En hel del af midlerne er indkommet i strategiske forskningsfelter som fx Smart Cities. Vores forskning har i stigende grad været vendt mod de udfordringer, AU-strategien med rette fokuserer på - Vi har styrket og vil fortsat styrke rekrutteringen, bl.a. ved en professorplan, der gør at vi bliver lidt mere sammenlignelige med andre fakulteter - Studierne er blevet kraftigt omlagt for at svare til den ny ressourcesituation og til fremdriftsreformen. Mht. sidste er det lykkedes at skære et meget stort antal måneder af den gennemsnitlige studietid. Fakultetet gennemførte et uddannelseseftersyn, og alle vore studieordninger er i den forbindelse ændret. Vores interne IKK-fokus i uddannelsesrevisionerne, som svarer fint til intentionerne i AU-strategien, har været at styrke a) forskningsnærhed b) uddannelsernes relevans og erhvervsperspektiv c) fastholdelsen af de studerende Vi opfatter således profiltilpasningen, som en vej, vi allerede er gået ad, og som ikke kræver større nye initiativer. Tværtimod vil vi mene, at vi på centrale områder kan udvikle og styrke Arts uden imperativer om, at vi partout skal være endnu mindre eller slet ikke må vokse. Det gælder fx vores uddannelse af it-specialister. Mange af de samfundsmæssige udfordringer, der italesættes, ikke mindst de teknologiske, har en vigtig menneskelig dimension, som vi som et institut for kultur og kommunikation er specialiseret i at adressere. Derfor er det vigtigt at understrege, at flere af målene, fx netop uddannelsen af it-specialister, også er et Arts-anliggende (tydeligst 48

49 ved vores cand.it.-uddannelser, Informationsvidenskab, Digital design, Cognitive Science) og ikke kun handler om fx at uddanne flere ingeniører. Vi ser det i høj grad som vores mål at bidrage til at udvikle fremtidens arbejdsmarked. Vi indgår allerede i en vifte af samarbejder; det er også derfor, at vi godt kan se os selv i adskillige af de mål, der opsættes, navnlig hvis de ikke tænkes for snævert. Vi kan således kun bifalde ønsket om en ægte tværfaglighed med interdisciplinære aktiviteter, og vi er godt klædt på til at bidrage til udfordringer om såvel bæredygtighed som samfundets sammenhængskraft. Demokrati og sammenhængskraft har inden for det sidste år været genkommende fokusområder, bl.a. i instituttets forskningsudvalg. Drøftelserne har vist, at en meget bred vifte af instituttets miljøer allerede har omfattende igangværende indsatser på dette område spændende fra de skandinaviske velfærdsmodellers udfordringer til aktuelle drøftelser af medier og demokrati. Vi kan her bl.a. nævne den forskning i deltagerkultur der forener en bred gruppe af forskere fra ikke mindst æstetikfagene og Nordisk. I det hele taget vil vi gerne understrege, at vi meget gerne indgår i samarbejde med andre fakulteter, også om undervisning. Vi har fx allerede valgfag på tværs af Arts, ligesom vi har ekspertise i nogle af de sprogfag, der bl.a. i den nationale sprogstrategi efterspørges som tillægskompetence til andre kernefagligheder. Her og på andre punkter tilbyder vi os gerne som medleverandør af tværgående kompetencer. Bæredygtighed Høringsbrevet varsler en særskilt bæredygtighedsstrategi. Samtlige de fora, hvor vi har diskuteret AU s strategiudkast, har bemærket, at bæredygtighed (herunder, men bestemt ikke kun klima) bør være tydeligt med i strategien i såvel forskning, undervisning og samarbejdsrelationer som i AU s egen praksis som organisation. Retninger og tællelighed En strategi skal udpege en retning. Det er helt rimeligt og nødvendigt, at organisationen også undersøger, om man faktisk bevæger sig i den retning. Vi vil dog advare imod, at man opfatter strategien så meget i stil med rammekontrakten, at fokus især bliver på tællelige og kvantificerbare mål. Spørgsmålet er her, om man tæller det rigtige, eller blot det, det er enkelt at tælle. Det gælder fx vores samarbejder med omverdenen. Som en kollega bemærker: Man får, hvad man måler, og det ikke nødvendigvis det mål, man overordnet ville nå. 49

50 Bemærkninger til AU strategiudkast fra AGRO Værdier Dette afsnit kunne godt fortjene sit eget afsnit på linje med Vision og Mission. Den nuværende boks er meget overordnet og det kunne godt være langt mere konkret for medarbejderne. Der er en række påtrængende temaer bl.a. i forbindelse med den psykiske APV og den igangværende diskussion om armslængde princip som man tematisk kunne forhold sig til. En meget fin gennemgang findes i Uni of Dundee s strategi. Bæredygtighed Set i lyset af de store udfordringer som verden står overfor i de kommende år og som allerede i 2015 resulterede i vedtagelsen af FN s verdensmål, bør AU forholde sig til dette på meget højt strategisk niveau og således som en del af AU s vision. European University Association beskriver det ret fint: Universities contribute to the goals through research and education in a wide array of disciplines that can potentially contribute to a better future. In a complex and developed context like Europe, it is essential that the achievement of the Sustainable Development Goals rests on knowledge, new research, innovation and citizens who are empowered by critical thinking. The Sustainable Development Goals clearly need strong societal actors, like universities, to ensure their success Der er allerede igangsat en del initiativer på ledelsens foranledning, men dette er ikke i tilstrækkelig grad afspejlet i det udsendt strategiudkast. Ny vision kunne være: Et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi igennem viden, nye erkendelser og samarbejde for derigennem at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling Der bør derfor også tilføjet et 7. ben i strategien: - At der gennem forskning af højeste, internationale kvalitet skabes nye erkendelser og videnskabelige gennembrud - At forskningsbaserede uddannelser og myndighedsrådgivning gives på højeste, internationale niveau - At universitetets studerende, dimittender og forskere bringer deres viden i spil og er med til at forme fremtidens samfund - At samarbejdet på tværs af fagligheder bidrager til internationalt samarbejde og løsning af store samfundsudfordringer - At samarbejdet internt og med eksterne partnere skaber innovation i eksisterende og nystartede virksomheder - At universitetet i stigende grad udveksler talenter og viden lokalt, nationalt og internationalt. - At universitetet bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling igennem forskning, uddannelse, innovation og universitetets drift Universitet bør have en forpligtigelse til at bidrage til en mere bæredygtig verden, igennem en progressiv holdning til bæredygtighed vil vi også lettere kunne tiltrække talenter fremover. Satsningen bør også fremgå af universitets mission. 50

51 Modtager(e): Dekanatet ST Høringssvar fra Institut for Bioscience vedr. udkast til Aarhus Universitets strategi 2025 På Institut for Bioscience har udkast til Aarhus Universitets strategi 2025 været sendt i høring blandt alle medarbejdere. Sektionsledere og formænd for forsknings-, uddannelses, rådgivnings- og erhvervsudvalg har fået til opgave at initiere drøftelser af udkastet i sektioner samt i udvalg. Udkastet har i øvrigt været drøftet på et møde i Institutforum. Alle indkomne høringssvar er vedlagt. Der er en del tekstnære kommentarer, men ligeledes nogle gennemgående pointer, der kort opsummeres nedenfor. Institut for Bioscience finder, at det overordnet set er en fornuftig, relevant og klart formuleret strategi. Flere peger imidlertid på, at det er overraskende, at bæredygtig udvikling, klima og FN s verdensmål har så lidt fokus eller slet ikke nævnes i strategien. En mere nuanceret tilgang til internationalisering efterlyses. Bl.a. peger flere på, at et krav om 2 års udlandsophold burde erstattes af en mere kvalitativ vurdering af den enkelte forskers internationale profil og engagement. Det efterlyses, at startegien mere tydligt rummer den anvendelsesorienterede forskning og universitetets geografiske bredde. Der peges på, at der mangler opmærksomhed omkring arbejdsvilkår og der udtrykkes bekymring i forhold til om universitetet kan sikre rammer og ressourcer til at nå i mål. Flere peger på, at det er uklart, hvad der ligger i relationsopbygning til politikere og at det kan misforstås. Manglende anerkendelse og synlighed omkring understøttende funktioners betydning er blevet bemærket. Der mangler strategiske målsætninger omkring det at være en rummelig og attraktiv arbejdsplads. Det er generelt en udfordring, at indsatserne mange steder ikke er forståelige for ikke-indviede og ulogisk placeret under kerneområder. 51

52 Venlig hilsen Peter Henriksen og Hans Brix Institutledere, Institut for Bioscience Bilag: Høringsskrivelse fra institutledere Indkomne høringssvar 52

53 Høringssvar, AU strategi, Institut for Kemi En kort gennemgang af høringssvar vedr. AU strategi 2025, fra Institut for Kemi. Kommentarer: - Institut for Kemi bemærker et fravær af beskrivelse af, hvordan AU skal have flere projekter med erhvervslivet, samt mere innovation og entreprenørskab. Forslag kunne være, at man aktivt arbejder med: o Oprettelse af innovation hubs o En øget juridisk bistand til både samarbejdsprojekter og spin-out aktiviteter - Institut for Kemi bemærker fravær af strategi omkring arbejdsmiljø. Er det en del af SU s strategi at sikre fastholdelse af medarbejdere? - Institut for Kemi bemærker et fravær af strategi for øget tiltrækning af eksterne midler. Funding er en afgørende faktor for universitets succes. Hvordan vil AU støtte institutterne med dette? 53

54 The Dean ST Consultation process regarding Aarhus University's Strategy 2025 On behalf of the department of Computer Science, I kindly thank you for the opportunity to consult on Aarhus University s Strategy The strategy has been discussed in the department s research committee and during a meeting for permanent administrative and scientific staff. The following input were put forward: The department is satisfied with the simple and clear structure of the new strategy and supports the strategic initiatives In particular, the department appreciates and notes the expansion of IT education programmes for the full strategy period As for the EDU-IT initiative, CS would encourage and happily involve more scientific staff in development of the initiative and the related technical decisions Regarding Internationalization, there are two issues to be aware of: o o It is important that it is followed up internally in the university governance and communication structure. Materials and larger audience meetings should be conducted in English to be inclusive towards the big part of our employees who do not master Danish yet It is still important to have focus on recruiting Danish tenured staff. Due to the high demand for Computer Scientists world wide ( we see that higher industry salary and strict requirements for mobility lead us loose very promising Danish talent to industry. This needs to handled somehow, since many of the international researchers we hire, do move back to their own 54

55 countries after some years, leaving the continuity to the Danish staff For the Democracy ambition and the Contributing to a knowledgebased society, mentioning of involvement of citizens seems to be missing. CS is running Open University (EVU) Diploma and Master s programs together with IT-vest, and we are willing to contribute to the further development of continuing education within IT/Digitalization, but more permanent scientific staff and perhaps Part Time teachers are needed to meet the demand, in particular for education of High School Teachers We have started formulating our CS department strategy in line with the overall strategy, and we look forward to present it by the end of the year Kind regards Kaj Grønbæk, Head of Department 55

56 Modtager: ST Dekankontoret AU Strategi 2025 På Institut for Ingeniørvidenskab har udkastet til Aarhus Universitets Strategi 2025 via Institutforum været rundsendt til kommentering hos alle instituttets ansatte. Institutforum har samlet og sammenskrevet kommentarerne, som følger herunder. Generelt er vi imponerede over ambitionen, bredden og indholdet i udkastet, som er dækkende for et internationalt eliteuniversitet. Generelle kommentarer til både den danske og engelske version: Dele af ENG s forskningsstab mener, at begrebet grundforskning bør udvides til grundforskning og strategisk, anvendelsesorienteret forskning. (Generelt hele dokumentet) Vi savner eksplicit fokus på kønsproblematik ift. uddannelse af Dimittender til fremtidens arbejdsmarked. (afsnit side 15) Vi tror ikke, at udenforstående ved, hvad Folkeskolesatsningen, Profiltilpasningen på ARTS, Normer for rekruttering (Boks på side 8 Indsatser) og Profiltilpasning på ARTS, Cand.-merc.-tilpasning og Erhvervssatsningen (Boks på side 16 Indsatser) betyder, så en uddybning af disse er ønskelig. Forslag til ændring af tekst i boksen Indsatser / Initiatives på side 18: Dansk version Slet henvisningen (stjernen) og ret Flere senior-vip pr. studerende til Flere fastansatte forskere pr. studerende eller Flere senior-vip (fastansatte forskere) pr. studerende. Engelsk version: Slet henvisningen (stjernen) og ret More senior members of academic staff per student til More permanent senior members of research staff per student Kommentarer til den danske version: Side 2: Finde et dansk ord for business f.eks. forretning Side 7: Finde et dansk ord for impact f.eks. gennemslag, aftryk eller betydning Side 10: Finde et dansk ord for Educational IT f.eks. undervisnings-it 56

57 ST Dekanatet Høringssvar fra Institut for Miljøvidenskab på udkast til AU Strategi 2025 Høringsprocessen på Institut for Miljøvidenskab (ENVS) Udkast til AU Strategi 2020 har været sendt i høring hos nedenstående interne ENVS-udvalg Forskningsudvalget Erhvervsudvalget Myndighedsbetjeningsudvalget Institutforum LSU Strategiudkastet har desuden været drøftet på møder i instituttets sektioner og ledelsesgruppe. Dette høringssvar er baseret på de samlede tilbagemeldinger fra ENVS udvalg og medarbejdere modtaget ved udløbet af deadline. Bemærkninger til udkast til AU Strategi 2020 ENVS har følgende bemærkninger til strategiudkastet: Vi finder generelt, at udkastet er en fin, overordnet strategi med mange gode sigtelinjer og noterer os især med tilfredshed den nye interdisciplinære indsats Bæredygtighed. Herudover har Institut for Miljøvidenskab svært ved at finde sig selv i den nye strategi. Dette skyldes tre forhold: o At det sammenlignet med Strategi 2020 er blevet mere uklart, hvilken rolle og hvilke udviklingslinjer universitetet ser for myndighedsrådgivningen. o At applied science særligt i lyset af den nye fakultetsstruktur for Science and Technology har lille synlighed i strategiens konkrete formuleringer. o At formuleringerne omkring levende, engagerende og innovative studie- og forskningsmiljøer udelukkende refererer til campus Aarhus C. Endvidere giver Aulaen i midten af figuren på s. 3 om AU s vision giver usikkerhed om den fortsatte tilstedeværelse af AU uden for Aarhus 8000C. 57

58 Vi anbefaler desuden, at teksten generelt gennemgås for indforståede formuleringer, f.eks. er de nævnte indikatorer (side 19) meget overordnede og der savnes en præcisering af hvornår og af hvem disse vil blive konkretiseret. Endvidere er det beskrevet, at en række mål, delmål og indsatser allerede er fastlagt, men da de konkrete forslag for disse ikke er angivet, er det svært at forholde dem til strategien, hvorfor vi foreslår at der linkes til dem. Kind regards rds Carsten Suhr Jacobsen 58

59 Hearing of AU Strategy 2025 Comments from the AU FOOD Leader Team and the AU FOOD Research Committee Overall comments from AU FOOD Leader Team Perhaps it s important we consider how the new Sustainability Strategy will be aligned and be anchored to the new AU Strategy We should not be seen to have 2 independent strategies, so perhaps there should be a place in the 2025 strategy document that refers to sustainability of AU, so that we can anchor the new Sustainability strategy to the overall AU strategy? In the AU Strategy 2025, its important the existing University staff can see themselves (not only the contribution they make to teaching and research etc). Currently it s a little unclear where the working environment, culture and development and retention of our current staff, are aligned to the new strategy. Are these aligned to the Development of research talents and research integration? If the University staff are thought to be included here, then perhaps we need to consider the targets and sub-targets to be inclusive of the current AU staff (their development and retention)? Comments from AU FOOD Research Committee: Strategy Statement: A research-intensive university that aspires to the highest international quality and excels in creating value through knowledge, new insights and collaboration connecting Denmark and the world ResCom AU FOOD: Whilst this heading is fine, it does not clearly emphasize that the University is a teaching environment leading to the education of future generations of people for all walks of DK life, research and business. Yes the word knowledge could be said to include this, but it is not specific enough to clearly emphasize education. Currently it appears that the knowledge refers to research knowledge only. Strategy Areas Covered Basic research of high international quality 59

60 Research-based degree programmes of high international quality Contributing to society s development and prosperity Research-based solutions to societal challenges Graduates for the labour market of the future Development of research talents and research integration. ResCom AU FOOD: Generally these headings capture the key areas relevant for the strategy, perhaps consider the order they are presented. Perhaps one could consider that there is overlap. Preamble and Aarhus University's values page 2 ResCom AU FOOD: The following section is very well written but could perhaps better reflect the title of the stategy i.e. And not least for the university s most important task: to educate students and to introduce them to new knowledge through research-based degree programmes that also develop their characters, creativity, independence and collaboration skills. Aarhus University s vision page 3 Covers key areas Strategy Statement: In the coming years, the university will develop and rethink its main campus to ensure that it is characterised by an even more vibrant, engaging and innovative environment for study and research and is operated and developed sustainably. ResCom AU FOOD: this is an important strategic perspective, but the word rethink is rather weak or passive eg compared to redesign, redevelop, reinvent. Aarhus University s mission page 6 ResCom AU FOOD: A clear mission statement would be good to have. The current proposed mission essentially describes the various tasks listed What is the overarching mission statement? Basic research of high international quality page 7 Strategy Statement: Aarhus University will further improve the quality of its research in its attempt to achieve the highest level of international excellence. ResCom AU FOOD: It is of course fine to always aspire to achieve the highest level, but how do we define and measure this so that we know when we have achieved it? Research-based degree programmes of high international quality page 9 ResCom AU FOOD: No comment 60

61 Contributing to society s development and prosperity page 11 ResCom AU FOOD: Some of the initiatives listed are not self-explanatory; it would be good to add something to ensure all readers can understand what we will achieve eg The business initiative? Research-based solutions to societal challenges page 13 ResCom AU FOOD: Some of the initiatives listed are not self-explanatory; it would be good to add something to ensure all readers can understand what we will achieve Eg The guild and circle U alliance, Sustainability, The cohesiveness of society. Graduates for the labour market of the future page 15 ResCom AU FOOD: Some of the initiatives listed are not self-explanatory, it would be good to add something to ensure all readers can understand what we will achieve: eg Adaptation of the graduate profile at the Faculty of Arts and Adaptation of the MSc in economics and business programme and The business initiative, should be explained. Development of research talents and research integration page 17 ResCom AU FOOD: No comment Implementation and follow-up ResCom AU FOOD: No comment 61

62 Hearing on AU strategy 2025 Comments by the Geoscience Research Committee Overall, the research committee expressed support for the strategy and the goals formulated in the document. However, the strategy generally lacks details on how the goals can be reached. Several initiatives are listed, but they are in some cases not specifically defined. One example is More women in science (p. 8) - This is a goal rather than an initiative. The strategy could specify the actual initiatives/actions to be undertaken in order to increase the number of women in science. Another example of details missing can be found on page 18: More senior academic staff per student is AU increasing the numbers of senior academics or reducing the number of students? Also on page 18: longer Master s theses. Is it really the length that is meant or the thesis weight expressed by ECTS? If so, should it be more than 60 ETCS? The research committee noted a strong focus on internationalization of the academic staff, which is fine Geoscience has a strong international staff profile, which is considered an asset. However, we would advocate that this strong focus be better balanced by initiatives regarding the well-being and future career development of existing academic staff. We would suggest to develop more transparent career paths at AU this could also help to increase the number of women in science. Expansion of Engineering is mentioned in several places. The GEO research committee welcomes this, but since Engineering has already grown rapidly in the past five years, it would be relevant to also place a focus on consolidation. What is the strategy for building bridges between the rapidly growing engineering department and other departments at AU? The implementation and follow-up seems very ambitious, including yearly reviews and adjustments. The risk here is a top-down micromanagement, and it is furthermore not clear how the success of initiatives can be measured on such short time scales. Regarding the management, it would be good to see the top-down vs. bottom-up future decision making addressed. How will AU ensure freedom of research and decision-making competences at the departmental levels? The committee suggests that the UN Sustainable Development Goals be referred to where relevant. In particular, a focus on current and future climate and environmental changes could be highlighted. Lastly, the research committee would also have liked to see a strategy for funding how is the university going to fund the initiatives mentioned here? For the Geoscience Research Committee Jan Piotrowski David L. Egholm October 1,

63 Dekan Lars Henrik Andersen AU strategi 2025 høringssvar fra inano Udkast til AU s strategi 2025 er sendt til høring på universitetet herunder i de lokale samarbejdsvalg. På inano har udkast til AU s strategi været bredt annonceret i nyhedsbrev med opfordring til de ansatte om at kontakte deres repræsentant i LSU med kommentarer til udkastet. Udkast til AU strategi 2025 er efterfølgende blevet drøftet på møde i inano LSU, der har følgende kommentarer. Vi ser strategien som meget overordnet, kort og koncis med relevante missioner, der binder kerneopgaverne samarbejde, uddannelse og forskning fornuftigt sammen. I forhold til målet om Forskningsmæssige gennembrud herunder delmålet omkring Øget internationalisering, så støtter vi internationalisering også i rekrutteringen af talentfulde forskere, men der må ikke opstilles rigide normer, som ender med at spænde ben for processen. LSU ser frem til en styrkelse af samspillet med erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Vi ser også AU kunne være medvirkende til at tiltrække og fremme et videnserhvervsklima og placeringen af specielt bio-virksomheder til regionen med henblik på at øge arbejdspladser til dimittender fra ST, AU. Dette ser vi hænger sammen med den ønskede indsats for at brande AU bedre overfor politikere. Vi ser et stort potentiale for at opbygge relationer med politikere på både rektor- og dekanniveau, ikke mindst med øget funding til AU for øje. Vi bemærker, strategien ikke indeholder noget om fundraising, hvilket vi ser kunne være et delmål under kerneopgaven Grundforskning af høj, international kvalitet. Udkastet til AU strategi 2025 blev endvidere drøftet på et møde i inano s ledelsesteam d. 4. oktober

64 Ledelsesteamet havde følgende bemærkninger til udkastet: Strategien kunne med fordel indeholde et afsnit om hvordan AU vil styrke sin position som en god og attraktiv arbejdsplads jævnfør strategidokumenter for organisationer af tilsvarende størrelse. Især for de tekniske-administrative medarbejdere kan det være svært at se selv se i strategien. Derfor bør det overvejes om strategien med fordel kunne indeholde et afsnit hvori medarbejdernes engagement og indsats for organisationen anerkendes Mht. afsnittet om erhvervssamarbejde bør det sikres, at visionerne kombineres med gennemskuelige og balancerede processer for hvorledes universitetet kan samarbejde med eksisterende virksomheder mht. videndeling, adgang til forskningsudstyr etc., herunder ph.d.-projekter. Desuden bør man sikre facilitering af smidigere muligheder for spin-outs fra AU, herunder et effektivt samarbejde med TTO. På vegne af inano Trolle Linderoth Centerleder 64

65 Høringssvar til Aarhus Universitets Strategi 2025 fra Institutledelsen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitetets Strategi 2025, der er udsendt til høring, har været drøftet i Institutledelsen ved Institut for Molekylærbiolog og Genetik (MBG). Under afsnittet Grundforskning af høj, international kvalitet er der nævnt følgende indsatsområder: Udvidelse af ingeniørområdet Udvidelse af it-området Styrkelse af businessområdet Folkeskolesatsningen Profiltilpasningen på Arts Normer for rekruttering Junior Researcher Development Programme Flere kvinder i forskning. Ovenstående indsatsområder kan ikke i sig selv sikre AU Grundforskning af høj, international kvalitet. Dermed ikke sagt at disse indsatser ikke er vigtige ud fra andre betragtninger, som fx markedsefterspørgsel, og flere af disse bulletpoints optræder da også under Dimittender til fremtidens arbejdsmarked. For at nå i mål på Grundforskning af høj, international kvalitet, kunne der prioriteres en stærk infrastruktur, som kan understøtte nuværende forskere og dertil virke som trækplaster, når vi skal ansætte dygtige, internationale forskere. Vi vil have Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet. Det internationale fylder dog ikke så meget i dette afsnit, herunder i indsatserne. Kunne det være et mål at få etableret flere uddannelser i samarbejde med stærke internationale universiteter? Når man læser om DK s vigtigste økonomiske drivere, fx formidlet i var det ønskeligt, at afsnittet Bidrag til samfundets udvikling og velfærd lagde op til at fremme nogle af de AU områder, der understøtter dette. Dette er til dels gjort ved ingeniørsatsningen, men det molekylærbiologiske og biomedicinske område er uheldigt fraværende

66 Høringssvar fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed vedr. udkastet til Aarhus Universitets Strategi 2025 Ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed har udkastet til Aarhus Universitets Strategi 2025 været i høring ved instituttets medarbejdere. I det følgende er samlet de indmeldinger som er modtaget i forbindelse med høringen. Overordnet vurderes temaerne og kerneopgaverne i Strategi 2025 at være fint i tråd med instituttets strategiske målsætninger inden for forskning, uddannelse og samarbejde. Særligt er der god sammenhæng mellem strategiens fokus på at styrke samarbejder på tværs af faggrænserne, samarbejde med det private erhvervsliv og offentlige institutioner samt samarbejde omkring innovation og instituttets ambition om at intensivere og udvikle større tværfaglige samarbejdsprojekter med interne og eksterne aktører. Strategiens formulering af kerneopgaven Grundforskning af høj, international kvalitet (s. 7) giver anledning til at bemærke, at det virker uklart hvorfor grundforskning er særligt fremhævet på bekostning af praktisk anvendelig og strategisk forskning. I relation til instituttets specialer anføres ligeledes, at det vil være vanskeligt at hjemtage eksterne midler til projekter inden for grundforskning, da fondsbevillinger som hovedregel vil være betinget af at der er tale om forskningsprojekter, hvor formålet skal være praktisk anvendeligt. Yderligere bemærkes, at den formulerede indsats i forhold til at rekruttere kvindelige forskere til faste stillinger og understøtte kvindelige talenters interesser og muligheder for en forskerkarriere (s. 7) eventuelt bør omformuleres således at den står klarere i forhold til Aarhus Universitets mål om at være en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor alle ansatte uanset køn, alder, nationalitet, religion, seksuel orientering eller handicap har lige rettigheder og muligheder i deres arbejde og karriereforløb. I forhold til indsatsområdet valgfag på tværs under forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet (s. 10) kan oplyses, at instituttet inden for den kliniske tandteknikeruddannelse planlægger at etablere et pilotprojekt med fokus på bæredygtighed, hvor der f.eks. måles på CO2-aftryk pr. behandling. Inspirationen kommer blandt andet fra Association for Dental Education in Europe-konferencen. Endelig bemærkes, at strategien i området Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer fokuserer på specifikke netværk The Guild og Circle U.-alliancen (s. 14). Dette ses som en styrke med det forbehold at det kan medføre en risiko for udelukkelse af andre partnerskaber. Venlig hilsen Jan Ulrik Rasmussen Institutsekretariatsleder 66

67 AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOMEDICINE Memo Thomas G. Jensen Date: 10 October 2019 Page 1/1 Receiver(s): Fakultetssekretariatet, Health Høringssvar strategiudkast Aarhus Universitets Strategi 2025 Herunder følger høringsvaret fra Institut for Biomedicin ang. strategiudkast til Aarhus Universitets Strategi Institut for Biomedicin mener overordnet, at strategiudkastet indfanger det, som Aarhus Universitet står for og står overfor; Udkastet er tidssvarende og indfanger den relevante og nødvendige udvikling for Aarhus Universitet. Strategiudkastet fremlægger desuden kerneopgave, mål og delmål på en overskuelig og tilgængelig måde, og strukturen følger en fin rød tråd. Institut for Biomedicins har et enkelt forslag til en præcisering i strategiudkastet: - Medarbejdertrivsel: Præciseringer angående medarbejderne som en del af kerneopgaven omkring at bidrage til samfundets udvikling og velfærd foreslås: Aarhus Universitet er rammen om godt menneskers hverdag. At sikre, fastholde og udvikle disse menneskers trivsel bør være et mål i sig selv, da denne trivsel kan bidrage til velfærd i samfundet. Denne præcisering/tilføjelse vurderer Institut for Biomedicin som vigtig, da medarbejdertrivsel ikke blot bør anskues som et middel, men netop som et mål i sig selv. Department of Biomedicine Aarhus University Vennelyst Boulevard 4 DK-8000 Aarhus C Denmark Tel.: biomed@au.dk Web: biomed.au.dk/en 67

68 Høringssvar fra Institut for Folkesundhed til Strategi 2025 Generelt er der på instituttet opbakning til Strategi 2025 som et godt afsæt til universitetets og instituttets arbejde de kommende 5 år. Vi kan derfor tilslutte os hovedpunkterne i strategien, men foreslår samtidig følgende 3 tilføjelser, der alle har baggrund i indspil fra medarbejdere ved instituttet (forslag er skrevet i kursiv baggrunden for forslagene er skrevet i normal font): 1. Universitetets medarbejdere indskrives som en værdifuld og nødvendig ressource for at opnå visionen og gennemføre missionen. Ligeledes indskrives en videreudvikling af medarbejderstaben i strategien som et delmål. Baggrund: Det er fra flere sider og i flere sammenhænge blevet kritiseret, at universitetets medarbejdere som værdifuld ressource ikke nævnes i strategien. Ej heller er der tydeligt angivet en strategi for videreudvikling af medarbejderstaben. Hvis den måde strategien er opbygget på, er en hindring for at medtage dette emne, kunne der alternativt indskrives noget om emnet under værdierne. 2. Open Science indskrives som et delmål til at understøtte strategien om internationale samarbejder og forskningsmæssige gennembrud. Som underpunkt hertil kunne der indskrives en etablering af Open Science-udvalg på fakultetsniveau med repræsentation af studerende, talent og senior VIP. Baggrund: Hidtidige bestræbelser på Open Science har stort set begrænset sig til en opfordring til publicering i open access journals. Mulighederne i Open Science er dog langt større end det, og kunne f.eks. indeholde open data sources, understøttelse af open science software-værktøjer og fokus på beskrivelse af reproducerbare arbejdsgange. Forslaget er ambitiøst, men er derfor også fulgt af et forslag om en proces i form af udvalgsarbejde som et delmål. En komplikation ved dette initiativ er selvfølgelig GDPR, men samtidig kan man argumentere for, at en fokuseret indsats på området måske er det, der skal til, for på AU-niveau at identificere og løse nogle af de store problemer, som GDPR påfører forskning og undervisning på universiteterne en indsats som vi på IFS flere gange har efterlyst. 3. Strategiens internationale fokus giver god mening, men samlet set giver strategipapiret et indtryk af, at dette fokus begrænser sig til relationer til nogle få, udvalgte (højt profilerede) universiteter. For at undgå at strategien på den måde bliver ekskluderende og begrænsende, foreslår vi, at ordet international en række steder erstattes af global, der er et mere inkluderende og indikerer en bredere tilgang til internationale samarbejder. Desuden foreslår vi, at AUs rolle og ansvar som førende universitet i samarbejder med vækstlande direkte indskrives i dokumentet på s. 14. Baggrund: Som motivation for forslaget fremhæves et globalt socialt ansvar og fremtidige muligheder for samarbejder med partnere i vækstlandene. I tilgift hertil kan nævnes, at det for forskningsdiscipliner, der omfatter feltarbejde, så som f.eks. Global Sundhed, Miljømedicin og STs Økologiske discipliner, ikke giver mening at begrænse sig til de feltområder, som nogle få højt profilerede universiteter giver adgang til. Samme argument kan fremføres i forbindelse med metodisk samarbejde inden for de våde 68

69 videnskaber, hvor man ved at fokusere på meget få universiteter, påfører sig selv en begrænsning i metodeadgangen. Ole Bækgaard,

70 Modtager(e): Universitetsledelsen, Aarhus Universitet Høringssvar AU Strategi 2025 Institut for Klinisk Medicin Indledningsvist vil vi på instituttets vegne takke for muligheden for at afgive høringssvar på Aarhus Universitet Strategi Udkastet har været i høring blandt instituttets udvidede lederkreds samt institutledelse. Vi hilser det velkomment, at strategiudkastet lægger sig op af den forrige strategi i forhold til at udstikke en (velkendt) ramme omkring universitetets kerneaktiviteter, som fakulteter og institutter efterfølgende kan operationalisere. Vi fremhæver i det følgende 4 punkter, som vi i særlig grad hæfter os ved på IKM: 1. Overordnet set mangler vi et markant Health aftryk i AU Strategi Vi noterer os, at Health ingen steder er nævnt i indsatsområderne, hvorimod meget specifikke initiativer er fremhævet fra de øvrige 3 fakulteter. Det giver ikke et retvisende billede af de aktiviteter, som samlet set finder sted på AU, og det vil således være særdeles hensigtsmæssigt og af afgørende betydning at også Health er fremhævet eksplicit på lige fod med de øvrige fakulteter. 2. Vi bakker op om indsatsen for at få flere senior VIP på AU. På IKM og Health arbejder vi målrettet med de nye normer for ansættelse og arbejder strategisk med den videnskabelige pipeline og ikke mindst ansættelse og fastholdelse af senior VIP. Vi løfter dog en bekymring for strategiudkastets fokus på fastansættelse. På IKM er det essentielt, at vi fortsat kan benytte os af eksempelvis tidsbegrænsede kliniske professorater. 3. Vi glæder os over, at entreprenørskab og innovation har fået en fremtrædende plads i strategiudkastet. På IKM er det allerede et indsatsområde, som vi arbejder målrettet med blandt andet i vores nye studieordning for medicinuddannelsen, tilrettelæggelsen af valgfag og Inno-X. 70

71 4. Vi anerkender behovet for at fastholde fokus på at sikre en ligelig kønsbalance. På IKM er bedre kønsbalance således også et strategisk fokusområde, som vi fortsat arbejder med. 71

72 AARHUS DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS ECONOMICS UNIVERSITY Department of Economics and Business Economics Niels Haldrup Professor, Head of Department Date: 21 October 2019 Direct Tel.: Mobile Tel.: Web: Sender's CVR no.: Page 1/2 Department of Economics and Business Economics Aarhus University Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Aarhus V Denmark Tel.: econ@au.dk Web: econ.au.dk 72

73 DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS ECONOMICS AARHUS UNIVERSITY Page 2/2 73

74 74

75 75

76 76

77 Høringssvar vedr. ny AU-strategi 2025 Strategioplægget har været sendt ud til alle medarbejdergrupper via Institutforum, og Helle Alsted Søndergaard, formand for Institutforum på MGMT, har på den baggrund indmeldt følgende: Der er kommet meget lidt respons retur. På trods af at strategien meget pædagogisk er brudt ned i mål, delmål indsatser og aktiviteter, er der en fornemmelse af, at strategien er meget overordnet og uhåndgribelig for den enkelte medarbejder (hvilket ikke nødvendigvis er negativt, da den skal kunne læses af aktører uden for universitetet). Der er således ikke uenighed om vigtigheden af de opsatte mål mv. men en uklarhed i forhold til, hvordan målene evt. skal prioriteres, fx hvis nogle af dem ender med at være modstridende. Man kunne med fordel arbejde videre med en proces, hvor det enkelte institut eller sektion udarbejder forslag til aktiviteter, der kan igangsættes for at universitetet kan leve op til, især, de nye mål. Med venlig hilsen Jacob Kjær Eskildsen Institutleder 77

78 Dekan Thomas Pallesen Aarhus BSS Re: Aarhus Universitets strategi Udkastet til ny strategi har været i høring blandt instituttets afdelinger. På baggrund heraf tilslutter Institut for Statskundskab sig den formulerede vision og mission. Aarhus Universitet skal være et stærkt universitet, som tør måle sig med de bedste. Det indebærer fokus på forskning, undervisning og myndighedsbetjening på højeste niveau. Et universitets kerne er søgen efter og formidling af viden, som kan gøre verden til et klogere og bedre sted at være. Derfor tilslutter instituttet sig også de seks kerneopgaver som udtrykkes i missionen. Herudover har instituttet følgende kommentarer: I formuleringen af en strategi er det en balance, hvor generel eller konkret man skal være. Konkrete forslag kan på den ene side være en god ide for at illustrere mere generelt formulerede målsætninger. Da en strategi skal være gyldig i en længere periode, må den på den anden side heller ikke lægge hindringer i vejen for sig selv ved at satse på indsatser, der ikke med sikkerhed har lang gyldighed. Instituttet finder ikke, at strategien i alle henseender rammer plet i denne balance: Indsatserne under overskriften Grundforskning af høj, international kvalitet optræder således folkeskolesatsningen, profiltilpasningen på Arts og styrkelse af businesssatsningen. Ud over at få antagelig ved, hvad folkeskolesatsningen går ud på, fremstår det helt uklart, hvorfor lige disse forhold blandt mange mulige kandidater fremhæves under den overskrift. Det kan være en god ide med flere kurser på Summer University, men er det noget, der skal stå i en strategi som ny satsning på forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet? Det forudsætter i det mindste, at der sker en markant forbedring af den eksisterende kvalitetssikring. Det går bedre, når vi kommer til Forskningsbaserede løsninger af samfundsproblemer, hvor indsatser på bæredygtighed og samfundets sammenhængskraft forekommer velvalgte og på et passende generaliseringsniveau. 78

79 Strategien kunne betone dannelse som et fænomen, der går ud over at skabe beskæftigelse og job. Dannelse i bred forstand er en vigtig komponent i den fokus på sammenhængskraft som forslaget lægger op til. Der kan være spænding mellem flere valgfag på tværs og ønsket om progression for at fremme højeste kvalitet i uddannelserne. Instituttet tilslutter sig fuldt ud de mange henvisninger til internationalisering. Instituttet ser først og fremmest internationalisering som et middel til at skabe højeste kvalitet i kerneopgaverne. Instituttet finder det vigtigt at strategiske samarbejder med andre universiteter har en stærk forankring i de faglige miljøer. Instituttet gør opmærksom på, at der også kan ske forskningsmæssige gennembrud til gevinst for samfundet gennem anvendelsesorienteret forskning. Man kan overveje, om diversitet skal dække mere end køn. Instituttet noterer sig, at selv om der vil blive uddannet flere kandidater til privat beskæftigelse i de kommende år, skal der ikke slækkes på kravene til de uddannelser der overvejende retter sig mod offentlig beskæftigelse som eksempelvis læger og kandidater i Statskundskab. Det kunne være relevant at fremhæve, at et godt arbejdsmiljø kan fremme ønsket om satsning på kvalitet. Det er vigtigt, at strategien kan kommunikeres. Derfor bør de PPslides der skal forklare strategien være forståelige. Det er eksempelvis slide nr. 7 blandt de slides der er udsendt til denne høring ikke. Med venlig hilsen Venlig hilsen Peter Munk Christiansen Professor, Institutleder 79

80 Anders Frederiksen, Ph.D., Professor Head of Department Department of Business Development and Technology (BTECH/AU Herning) Aarhus University Center for Corporate Performance CCP Department of Business Development and Technology Aarhus University Birk Centerpark Herning Denmark T: E: W: W: 80

81 Dekan Thomas Pallesen Aarhus BSS Høringssvar vedr AU-strategi 2025 Instituttet har haft høringsmuligheden rundt i faggrupperne, hvorfra der ikke er kommet input. Derudover har der været høring i LSU, hvorfra der er fremkommet nedenstående LSU finder det passende at AU som attraktiv arbejdsplads også bliver anført som en del af strategien. F.eks. som en del af visionen (s. 5). Visionen tager udgangspunkt i en levende campus, hvor studerende, forskere og eksterne partnere mødes i et tæt samarbejde. Universitetets campus er allerede internationalt berømmet for sin karakteristiske arkitektur og bynære beliggenhed. I de kommende år vil universitetet videreudvikle og nytænke campus, så den i endnu højere grad bliver kendetegnet ved levende, engagerende og innovative studie- og forskningsmiljøer samt ved bæredygtig drift og udvikling. At AU er en attraktiv arbejdsplads er en nødvendig forudsætning for at medarbejderne i samarbejde kan føre strategien ud i livet. LSU ønsker at ændre formuleringen om den enkeltes drømme til den enkeltes visioner (s. 4). Visionen sætter, sammen med bevidstheden om, at universitetet også er ramme for udlevelse af den enkeltes [drømme] visioner og ambitioner, retningen for Aarhus Universitets udvikling i de kommende år. LSU ønsker at fjerne ordet kun i sætningen på s. 5: [Kun] Derved kan universitetet øge værdien af sit bidrag til samfundet og samtidig være på forkant med fremtidens samfundsbehov. Kind regards Jan Tønnesvang Head of Department, Professor 81

82 Øvrige høringssvar AR Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) (bilag) Institut for Kommunikation og Kultur (bilag) ST Institut for Bioscience (bilag) ST Høringsproces LSU - administrationscenter HE CESU BSS Referat af møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum Enkeltperson ST Enkeltpersoner HE

83 Bilag til DPUs høringssvar vedr. AUs strategi 2025: Høringssvar og referater fra DPUs fora og enkeltpersoner Nærværende bilag er høringssvar og referater vedr. AUs strategi 2025 fra DPUs fora og enkeltpersoner. Der er bidrag fra: Institutforum LSAU Forskningsudvalget Studienævnet Afdelingen for Pædagogisk Antropologi Afdelingen for Fagdidaktik Afdelingen for Pædagogisk Psykologi Afdelingen for Uddannelsesvidenskab Sekretariatet på DPU Enkeltpersoner på DPU INSTITUTFORUM - REFERAT Claus Holm indledte punktet med at bede om overordnede kommentarer til strategien som helhed. Lars Emmerik Damgaard Knudsen nævnte, at det er uklart, hvorvidt alt det, AU gerne vil, skal ske inden for de eksisterende ressourcemæssige og økonomiske rammer, eller om det er tanken at blive større. Han synes, at det burde være et mål at blive et større universitetet med større bevillinger og større slagkraft internationalt og nationalt. Der var enighed blandt medlemmerne af Institutforum om, at de formulerede strategiske indsatser virker noget tilfældigt udvalgte og nogle af dem er så indforståede, at de er vanskelige at forstå. Samtidig mangler der sammenhæng mellem opgaverne og indsatserne. Mia Hesselberg-Thomsen påpegede, at hun savnede fokus på de almindelige, solide, dygtige studerende, samt at bæredygtighed fremstår som et hurraord frem for en afgørende opgave og målsætning. Line Lerche Mørck påpegede, at den nye regerings politik kan få indflydelse i forhold til talenter og udenlandske studerende. Og måske kan regeringen påvirkes. Der var bekymring over indsatsen med profiltilpasning på Arts, da det tidligere har handlet om dimensionering. Claus Holm og Eva Viala pegede på, at DPU var blevet dimensioneret, og at det nu gælder IKK og IKS. Der var dog enighed om, at det fremstår uklart og må kunne konkretiseres. Det er ikke længere meningen, at Arts skal være mindre, men et stærkere Arts. Jonas Lieberkind ser strategien som en plan for et universitet, der vil ud i verden. Der er af samme grund ikke meget fokus på indadtil i strategien. Han opfordrede derfor til en bedre balance mellem udadtil og 83

84 indadtil, for eksempel ved at styrke det stabile forskningsniveau indadtil, understrege den uafhængige forskning uafhængig forskning bør være en klar og spidst formuleret kerneopgave og i højere grad pege på AU s input til den offentlige debat. Eva Silberschmidt Viala påpegede, at strategien formentlig skal ses i lyset af, at AU er stolte af, hvad universitetet har opnået. AU er ikke i krise, AU står umiddelbart ikke over for fyringsrunder og AU er derfor stolte af at kunne forfølge ambitiøses målsætninger. Omvendt er vækst heller ikke et mål eller en sandsynlig mulighed. Jørgen Huggler påpegede, at AU rigtig nok er blevet stort hen over universitetssammenlægninger for et godt årti siden, men også meget spredt, hvilket måske af og til kan skabe en vis bekymring i stoltheden. Der var enighed om, at der mangler fokus på samarbejde indadtil. Det skal også være en god og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Det organisatoriske aspekt mangler, herunder hvordan den forstående digitaliseringssatsning, forandrer og fastholder AU som attraktiv og moderne arbejdsplads. Emil Nielsen supplerede med, at det i den sammenhæng også var vigtigt at pege på universitetets vilkår for studerende. Præambel: Der var enighed om, at strategien indeholder en fin formulering af universitetets værdigrundlag. Der var også enighed om, at DPU skal kæmpe for, at uddannelsesvidenskabelige discipliner bliver erstattet med pædagogikkens og uddannelsesvidenskabens discipliner. Vision: Der var enighed om at understege, at AU ikke kun er ét campus. Der var også enighed om, at AU ikke bygger bro mellem Danmark og verden, da broen er etableret og samarbejde allerede eksisterer. Der var enighed om, at eksisterende og nystartede virksomheder i bullit 5 bør efterfølges af i den offentlige og private sektor. Og at nysgerrige bør knyttes til de studerende i linje 26, så det bliver talentfulde og nysgerrige studerende. Mission: Jonas Lieberkind forslog, at bullit 3 skal stå øverst. Der var enighed om, at disse seks kerneopgaver (titler) bør finpudses, så de rammesætter strategien. Bullit 3 og 4 er meget ens forskellen skal læses ud af den efterfølgende tekst. Der var enighed om, at forskningsbaserede uddannelser godt kan have høj kvalitet uden at være internationale. Man bør overveje sprogvalget nøje. Det førte til en drøftelse af national og lokal relevans. For DPU er international kvalitet vigtig, men det lokale samfund er legitimitetsbærende, det vil sige, at den internationale kvalitet skal kunne indløse det som nogle gange bliver formuleret som DPU s nationale forpligtelse eller impact. Der var enighed om, at AU s to-bens-strategi mellem det internationale og det lokale, det internationale og det nationale, kan nævnes mere eksplicit og dermed afbalanceres bedre i strategien. Emil Nielsen påpegede, at der bør stå Forskningsbaserede bidrag til samfundets udvikling og velfærd. Jonas Lieberkind påpegede, at uafhængig forskning mangler. Grundforskning af høj, international kvalitet: 84

85 Claus Holm startede med at gennemgå disponeringen af de 6 kerneopgaver i form af opgave, mål, delmål og senere indsatser. Line Lerche Mørck forslog tilføjet, at grundforskningen skal have samfundsmæssig impact og ikke kun international. Profiltilpasning blev igen nævnt. Det er meget indforstået, og koblingen til grundforskning er uklar. Jørgen Huggler spurgte, hvordan international konkurrence om faste stillinger hænger sammen med det danske samfunds interesser bortset fra, at man får ansat nogle dygtige mennesker. Line Lerche Mørck spurgte, om man har overvejet, hvilke konsekvenser konkurrence om stillinger vil få på for eksempel DPU. Emil Nielsen påpegede, at diversitet ikke kun handler om kønsbalance. Punktet må kunne foldes mere ud. Jonas Lieberkind påpegede, at der mangler en balance mellem det lokale og det internationale. Og igen fremstår høj og international som synonymer. Under indsatser savner han noget med fastholdelse af personale og opbygning af forskermiljøer. Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet: Der var en drøftelse af valgfrihed i uddannelserne. Der var tvivl om, hvad målet er, og hvad det er for et produkt, AU vil tilbyde de studerende. Man kan med andre ord også miste noget ved uddannelserne ved for mange valgfag. Claus Holm mindede om, strategien skal dække hele AU, og væsentlighed af valgfag varierer hen over andre dele af AU. Eva Silberschmidt Viala supplerede med, at Institutforum kunne forholde sig til spørgsmålet om valgfrihed i forbindelse med DPU s strategi. Louise Weinreich Jakobsen foreslog, at man tilføjer digitale læringsmiljøer under fastholdelse. Det var Emil Nielsen meget enig i, da de studerende ofte er foran, når det gælder brug af digitale redskaber i studiet. Lars Emmerik Damgaard Knudsen foreslog, at man omformulerer mødet mellem underviseren, da ordet møde ikke er betegnende for situationen. Eva Silberschmidt Viala var enig og påpegede, at her kan DPU gå foran. Jonas Lieberkind påpegede, at det er noget galt med hierarkiet i overskrifterne der bør byttes rundt. Bidrag til samfundets udvikling og velfærd: Lars Emmerik Damgaard Knudsen foreslog, at ordene forskningsintegritet og ubestikkelighed bør indgå i forbindelse med denne kerneopgave. Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer: Mia Hesselberg-Thomsen foreslog, at man sletter store foran samfundsmæssige udfordringer. Det var der tilslutning til. Ligesom der var enighed om, at denne kerneopgave ligger meget tæt op ad kerneopgave 3. Endvidere var der enighed om, at formulering af et armslængdeprincip bør indgå i formuleringen af denne kerneopgave. Endelig var der en markering af, at formulering af indsatser med The Gild og Circle U.- alliancen bliver for indforståede. Dimittender til fremtidens arbejdsmarked: 85

86 Jørgen Huggler påpegede, at profiltilpasning passer bedre her end tidligere under punkt et om grundforskning. DPU s studerende har i overvejende grad en professionsuddannelse, så kerneområdet passer ikke så godt på DPU. Jonas Lieberkind påpegede, at kommunerne faktisk efterspørger ung arbejdskraft. Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration: Mia Skjold Tvede Henriksen påpegede, at en ph.d. ikke altid bliver dygtigere og/eller har et stort udbytte af et udlandsophold eller af at opdyrke et internationalt netværk. Det afhænger helt af den ph.d.-studerendes fremtidsønsker og -muligheder. Arts, herunder DPU, uddanner rigtig mange ph.d. er til at varetage opgaver i nationale og lokale sammenhænge. Der var endvidere en drøftelse af længere specialer. Det er uklart, om der er tale om længere i form af tid eller sider. Det bør omformuleres, så det står mere stærkt og tydeligt. Claus Holm takkede for den grundige drøftelse og gennemgang af AU s udkast til strategi LSAU - REFERAT Claus Holm introducerede punktet med oplysninger om baggrunden og proceduren for høringen. AU s nuværende strategi udløber i Der er deadline for høringen af den nye AU strategi 2025 den 24. oktober. Institutledelsen samler og sender høringssvarene herunder referater fra de relevante fora (LSAU, Forskningsudvalg, Studienævn, Institutforum og Institutledelsen) og afdelingernes tilbagemeldinger. Den interne deadline er den 21. oktober, så der er tid til at samle indslagene. Selve strategien foreligger på dansk og engelsk. Strategien indeholder vision, mission (herunder seks kerneopgaver, som ligger meget tæt på universitetsloven) samt mål, delmål og indsatser samt beskrivelse af implementering og opfølgning, herunder brug af indikatorer for målopfyldning som kendt fra AU s rammeaftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Claus Holm gjorde endvidere opmærksom på, at strategien for det første er udtryk for en kombination af en kontinuitets- og supplementslogik. Den peger på igangværende indsatser, og så peger den på områder, der kan supplere disse. For det andet er strategien, herunder de seks kerneopgaver og indsatser, formuleret meget overordnet og rummeligt, hvilket giver lokalt råderum. Claus Holm opfordrede til, at LSAU gennemgår hele strategien med fokus på dels generelle kommentarer til strategien og dels til de seks kerneopgaver, som udgør AU s 2025 mission. Der var ingen kommentarer til proceduren. Claus Holm spurgte til generelle kommentarer til strategien. Niels Christian Mossfeldt Nickelsen spurgte, hvad der ligger i profiltilpasning på Arts. Claus Holm forklarede, at det primært handler om dimensionering på IKK og IKS, da DPU s dimensionering er afklaret. Der var enighed om, at strategien ikke er ambitiøs i form af en stor ny vision. I den forstand kan man på den ene side kalde den konservativ, men også og på den anden side udtryk for at være anerkendende over for den eksisterende indsats og give plads til råderum, lokale udlægninger og input. Bæredygtighed og digitalisering blev bemærket som nye elementer. Claus Holm tilføjede ud fra et DPU-perspektiv følgende; at efter de fundamentale ændringer på DPU i 2015, altså ro og retning gennem fundamentale forandringer, så 86

87 giver den nye AU-ramme mulighed for at bevare den opnåede ro, og det er et godt signal. Når strategien ikke lægger op til, at DPU skal noget helt andet end nu, betyder det, vi er på rette vej. Det er positivt. Claus Holm takkede for de generelle bemærkninger og bad om kommentarer til de seks kerneopgaver. 1. Grundforskning af høj, international kvalitet: Der var enighed om, at det er meget overordnet formuleret. Det affødte en drøftelse af internationalisering og jobmuligheder. Der var enighed om, at internationalisering er godt, men man bør også værne om jobmulighederne i relation til danske ansøgere. På grund af stort arbejdspres på universiteterne bliver stillingerne mindre attraktive. Danske forskere kan godt have internationalt niveau, men mange udenlandske forskere kan ende med at blive foretrukket og i visse tilfælde få al forskertiden, hvis de danske forskere må stå for undervisningen, som primært foregår på dansk. Lucas Lundbye Cone bemærkede ud fra et ph.d.-perspektiv, at mange gerne vil søge ph.d. men ikke har ressourcerne til at få en ph.d. i udlandet. Internationaliseringen kan derfor gå ud over universitetets egne studerende, hvis AU s pladser går til udenlandske studerende. Internationalisering i sparetider bør derfor være at sikre egen studerende, så de får en ph.d. og kommer ud i verden. Ida Wentzel Winther reflekterede over, hvordan delmålet om internationalisering ikke harmonerer med det faktum, at DPU s internationale uddannelse er blevet lukket. 2. Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet: Ida Wentzel Winther gentog, at det ikke harmonerer med regeringsudspillet at skære ned på udenlandske studerende men det lyder godt. Alle tre Arts-institutter bør kunne have udenlandske studier/studerende på campus. Og AU s overordnede strategi og ledelse bør støtte stærkt op omkring dette. Der var enighed om, at DPU så vidt muligt gerne vil have sommerkurser på Campus Emdrup. Det vil give et attraktivt universitet for studerende, både nationalt og internationalt. 3. Bidrag til samfundets udvikling og velfærd: Ingen kommentarer. 4. Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer: Claus Holm nævnte, at bæredygtighed er en særskilt satsning fra AU s side. DPU har med bæredygtighedsudvalgs-medlem Jonas Andreasen Lysgaard i spidsen sendt et forslag til en konference om uddannelse for bæredygtig udvikling til universitetsledelsen samt et forslag om etablering af et Center for forskning i bæredygtighed, som går på tværs af AU s fakulteter. Der var enighed om, at såvel konferencen som et center for bæredygtighed var gode initiativer, som der fra AU s side, fra centralt hold, burde bakkes op om, da bæredygtighedsproblematikker og deres løsninger kalder på tværgående satsninger med økonomisk støtte til opstart af disse. 5. Dimittender til fremtidens arbejdsmarked: Ingen kommentarer. 6. Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration: 87

88 Ingen kommentarer. Claus Holm takkede for bidragene. Referat af punktet vil blive sendt ud til kommentering af flere gange, hvis nødvendigt. FORSKNINGSUDVALGET - RERERAT CH orienterede indledningsvist om AU s strategiarbejde, der netop er sat i værk på det overordnede AUniveau. Udkastet til AU-strategi er båret af et kontinuitetsrationale, hvor en række igangværende satsninger videreføres, og en supplementslogik, dvs. en række nye initiativer og prioriteter. Der er tre fokusområder: forskning, uddannelse og samarbejde samarbejde såvel intern som eksternt. Strategien er meget overordnet formuleret dermed har strategien en stor rummelighed. Det er formentlig helt bevidst fra universitetsledelsens og bestyrelsens side, da AU efter omfattende forandringer er i god gænge. Strategien på de lavere niveauer er rammesat af de overordnede formuleringer af værdier, vision og mission, men skal også sætte og oversætte disse ind i de konkrete kontekster. Institutledelsen er blevet bedt om at samle høringssvar ind fra alle de fora, der indgår i høringen på institutniveau, og høringen i forskningsudvalgets indgår således i instituttets samlede høringssvar. Proces for fakultetsstrategien diskuteres pt. i fakultetsledelsen. Det er dog ikke sådan, at institutstrategien skal afvente fakultetsstrategien, der vil formentlig blive tale om sideløbende processer. Medlemmer af udvalget havde følgende kommentarer i ikke-prioriteret rækkefølge: Strategien bygger i sine formuleringer på et forældet universitetsbegreb. Bullit 3 og 4 af de 6 bør slås sammen til en ny bullit om bæredygtighed/diversitet. Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om energi/miljø, men omhandler også menneskers levede liv. Diversitet er bredere end mænd/kvinder, selv om den klassiske kønsproblematik selvfølgelig er væsentlig. Der er flere campusser, ikke kun én campus, der skal udvikles. Den kompleksitet skal håndteres i strategien, selvbilledet er forkert, når der kun tales om en campus, underforstået Campus Aarhus Det burde også være en ambition for AU at være bedst til arbejdsmiljø. Den gode arbejdsplads bør være et selvstændigt mål. Samspillet mellem samfund og universitet skal adresseres tydeligere ikke mindst i lyset af de verserende sager om forskningsfrihed og forskningsintegritet. Undervisningsudvikling nævnes næsten ikke. Det bør være en vigtig strategisk satsning. Uafhængighed (armslængde) er for fraværende. Samarbejde er et vigtigt ord i strategien, men måske kunne der stå mere om hvilke rammer det bør foregår under? Internationalisering og rekruttering: Hvordan sikrer vi en mere lige konkurrence, hvis udenlandske miljøer har bedre forskningsvilkår? Fint, at strategien er så overordnet og kontinuitetspræget, det giver et vist frirum. Flere steder, fx i præamblen, gøres uddannelse af studerende til AU s vigtigste opgave, og forskningen reduceres til midlet/grundlaget. Forskning skal ligestilles med uddannelse på tværs i teksten. 88

89 I formuleringerne optræder økonomi, (udvikling og vækst) først og siden demokrati og velfærd. Hvis ikke der skal byttes rundt på begreberne, bør begreberne skifte plads, så det bliver tydeligt, at de er ligestillede. AU bør have en ambition om at løfte flere unge, der har behov for mere støtte end de særligt talentfulde. CH takkede for indlæggene og forslag til ændringer- og han anførte, at AU-strategien skal afspejle, hvad AU gerne vil vi binde sig til., herunder hvad Arts vil binde sig til, da flere af indsatsområderne naturligt primært vil skulle indløses af Arts. STUDIENÆVNET HØRINGSSVAR Idet Studienævnet ved DPU takker for høringsmuligheden, glæder nævnet sig indledningsvis over, at strategien med den overordnede formuleringer giver rum for lokal konkretisering. Studienævnet har derudover følgende kommentarer: Studienævnet undrer sig over, at der tilsyneladende er sket en forskydning fra forsknings og undervisning som ligeværdige kerneopgaver for AU til forskning som grundlag for undervisningen, jf. formuleringen på side 2, hvor det fremgår, at Forskning er grundlaget for Århus Universitets virke. Det gælder ikke mindst for universitetets vigtigste opgave: at uddanne studerende og give dem adgang til ny viden gennem forskningsbaserede ud-dannelser. Studienævnet savner en eksplicit anerkendelse af, at AU i dag er et multi-campus universitet, også når det gælder undervisningsområdet. Blandt andet repræsenterer studienævnet ved DPU studerende ved såvel Campus Århus som Campus Emdrup. Det skurrer derfor, når Campus Århus på side 5 fremhæves uden at det nævnes, at AU også er placeret på andre lokationer: Universitets campus er allerede internationalt berømmet for sin karakteristiske arkitektur og bynære beliggenhed. Studienævnet noterer sig, at der er et ønske om styrket international rekruttering af forskere/undervisere samtidig med nedlæggelser og dimensionering af universitetets internationale uddannelser. Studienævnet ser positivt på øget brug af digitale læringsteknologier, men bemærker, at det bør være som supplement til fysisk tilstedeværelses undervisning, ikke som en erstatning. Studienævenet ønsker desuden at henlede opmærksomheden på, at en øget brug af digitale læringsteknologier bør følges af opkvalificering inden for området for både studerende og undervisere. Studienævnet ønsker at henlede opmærksomheden på, at større valgfrihed for de studerende både indebærer fordele og ulemper. Der er således en bekymring for, at øget valgfrihed kan indebære faglig bredde på bekostning af faglig dybde frem for at de studerende supplerer en dybere faglighed med en faglig bredde. For hovedparten af DPU s uddannelser tilbringer de studerende kun to år på uddannelsen, hvoraf et semester er helliget deres speciale. Det vurderes på den baggrund, at en øget valgfrihed risikerer at modvirke en dybere faglighed, hvis en større del af undervisningen udgøres af elementer længere væk fra uddannelsens faglige kerneområde. 89

90 Studienævnet noterer sig, at der er et ønske om en højere grad af orientering mod det private arbejdsmarked for AU s dimittender. Studienævnet har i den forbindelse vanskeligt ved at genkende billedet med, at flere dimittender skal derfor finde beskæftigelse i den private sektor eller blive iværksættere. Det er således studienævnets opfattelse, at der fortsat vil være brug for den opkvalificering af netop den offentlige sektor, som flere af DPU s kandidatuddannelser er rettet mod, selvom DPU også leverer kandidater til den private sektor. Studienævnet noterer sig delmålet om et øget flere erhvervsrettede elementer i uddannelserne, herunder mulighed for samarbejde med relevante virksomheder. I den forbindelse anser studienævnet det for væsentligt, at der kommer et øget fokus på etiske og juridiske aspekter samt på beskyttelse af de studerendes integritet. Studienævnet undrer sig over, at strategien konkret omtaler profiltilpasning på ARTS i en overordnet strategi for AU. Selv om DPU er en del af ARTS, findes der ikke profilfag på DPU s uddannelser. Studienævnet noterer sig med tilfredshed, at der er et ønske om flere senior VIP per studerende. AFDELINGEN FOR PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI - HØRINGSSVAR De fremsatte versioner fremstår uklare og ikke gennemarbejdede i forhold til universitetets konkrete praksis, fx i forhold til papirets vægtning af uddannelse over forskning, internationalisering, det gennemgående fokus på virksomheds- og myndighedsbetjening og målet om øget valgfrihed i uddannelserne. På samme måde fremstår det uklart, hvordan papirets gennemgående visioner om tværgående kompetencer og digitalisering konkret forventes implementeret. Der savnes visioner for universitetet som arbejdsplads/-miljø og øget fokus på sikring af forskningsfrihed, navnlig i lyset af den senere tids debatter på dette område. Såvel klimapolitikken som målet om øget (kønsmæssig) diversitet fremstår uambitiøse begge områder bør udvikles og forankres i universitetets konkrete arbejdsgange. Som afdeling vil vi gerne understrege den såkaldte fokusering på internationalisering i forbindelse med uddannelser, som står ureflekteret jf. nedlæggelsen af de engelsksprogede uddannelser, som har bevirket at DPU som institut har mistet sin eneste internationale uddannelse. AFDELINGEN FOR FAGDIDAKTIK - HØRINGSSVAR 1) Vi værdsætter, at der er noget, der hedder folkeskolestrategi / grundskolestrategi, men påpeger at andre uddannelsesområder kunne være inkluderet. 2) Strategiudkastet er meget udadvendt/rettet mod erhvervslivet. Vi kunne efterlyse, at der også er noget mere indadvendt i organisationen, fx om administrativ support. 3) Der mangler eksplicitering af begrebet bæredygtighed hvad betyder det? 4) Der ønskes en mere tydelig balance mellem forskning og uddannelse. 90

91 5) Diskussion om kvantitative og kvalitative mål. Der efterlyses mere entreprenørskab, mere it, flere specialister. Det måtte jo også gerne være noget om at øge kvaliteten. 6) Enkelte savner ambitioner om kvalitet i forskning og uddannelser 7) Der savnes en tydelig markering af universitetets opgave over for professionshøjskolernes (dvs. betoning af grundforskning) 8) Bør myndighedsbetjening trækkes frem? AFDELINGEN FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGI - HØRINGSSVAR AU strategien bør være mere visionær og dagsordensættende i forhold til samfundsudviklingen. Man kunne betone ambitionen i papiret som et ønske om at bidrage til at forbedre vores ønske om at bidrage til forbedre/udvikle vores samfund i bade social, økonomisk og kulturel henseende Det foreslås at tekst og formuleringer gennemlæses med henblik på at skabe en proaktiv frem for en reaktiv strategi. Det bør fremgå, at AU består af flere campi og strategien bør i sine ambitioner tage højde herfor. Diversitet og bæredygtighed også social bæredygtighed (jf. s. 14) - bør tænkes mere integreret igennem hele strategien. I forhold til ikke bare køn, men også etnicitet, flere campi og arbejdsmiljø. Det vil sige, at AU skal handle på en divers måde og derfor er det relevant at spørge: Hvordan kan diversitet styrkes i forskning, i personalegrupper i gruppen af studerende i rekruttering. Vi finder diversitet som en styrke tænkt ind helt generelt. En sådan angrebsvinkel kunne også bidrage til en mere visionær strategi. Et universitet bør være optaget af, hvilke fremtidige behov der findes for viden, færdigheder og kompetence? Hvordan gøres forskning og uddannelse for at bidrage til at opfylde de behov? Dimittender skal ikke bare kunne matche arbejdsmarkedets krav/ønsker. De skal også bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer (jf. bæredygtighed og sammenhængskraft). Det synes for uambitiøst at have digitalisering som eksemplet på dyb faglighed. Internationalisering: Dette sker allerede og forslaget er: AU ønsker at være i front, når det drøftes, hvad forskningskvalitet betyder. Hvordan defineres forskningskvalitet? Hvad skal man lægge vægt på og hvad er vigtigt når vi tænker på fremtidig forskning? Endvidere er gennembrud i forskning rettet mod nationale samfundsmæssige udfordringer i velfærdssamfundets institutioner også centralt. Det påpeges, at strategien er modsætningsfuld. Et eksempel er, at forskningsgennembrud er et mål som kobles med forestillingen om at styrke bestemte discipliner. Andre steder bliver det tværdisciplinære betonet. 91

92 AFDELINGEN FOR UDDANNELSESVIDENSKAB - HØRINGSSVAR Afdeling for Uddannelsesvidenskab har 6 generelle og overordnede kommentarer til Strategiudkastet og en række mere specifikke kommentarer til de 6 pinde. Generelle kommentarer 1. Forskningens og uddannelsens rolle fremstår i papiret meget snævert og formuleres fra en noget snæver videnskabelig orientering om, hvad forskning og uddannelse er Flere steder i papiret fremtræder begrebet forskning som gennembrud og viden som den akademiske kompetence vi producerer. Set fra et humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv er dette en ret snæver forståelse af forskning. Vi foreslår i stedet at formulere forskning som (også) et bidrag til innovation gennem samarbejde mellem forskningsmiljøer (frem for fremhævelsen af det enkeltstående geni) samt at kvalificere den offentlige samtale og refleksion. At tale om forskningsvidenskabelige gennembrud passer til en (populariseret) naturvidenskabelig forståelse. Det samme gør sig gældende ift. uddannelse, hvor det ville være mere bæredygtigt i lyset af behovet for den livslange udvikling af viden og kompetencer at italesætte uddannelse som et bidrag til nysgerrighed, samfundsmæssigt engagement og kontinuerlig læring. Set fra vores perspektiv uddanner vi personer, der skal udvikle sig livet igennem og være aktive deltagere både på arbejdspladser, men også være i stand til at leve i et civilsamfund præget af en mangfoldighed af mange forskellige mennesker. Uddannelsesvidenskab foreslår, at man arbejder med den første pind, således, at det fremgår, at universitetet stræber efter Uafhængig grundforskning af høj, internationale kvalitet, og at det er et selvstændigt mål at Sikre uafhængig og fri forskning af høj integritet. 2. Bæredygtighed: Begrebet bæredygtighed bør efter vores opfattelse være et gennemgående tema og gennemsyre alle indsatsområder. Det bør trække på FN s verdensmåle og inddrage de forskellige bæredygtighedsområder, der kan udledes heraf. Klimaspørgsmålet er et godt eksempel på det. På både SDU og KU gør man bæredygtighed til et gennemgående tema, der kan genfindes i alle deres strategiske indsatsområder ligesom det er blevet mere og mere almindelig ti Norge og Sverige, at man henviser til FN s verdensmål. Vi undrer os over, at AU vælger helt at gå uden om dette. Det er afgørende at AUs strategi henimod 2025 sætter en bred ramme for arbejdet med bæredygtighedsperspektiver på hele universitets virke. Campus- og bygnings-drift, transport og indkøb er vigtige, men universitets hovedopgaver: forskning og uddannelse skal specifikt nævnes i forhold til indsatser der støtter op om bæredygtighedsinitiativer. Fem år går hurtigt og det er afgørende at støtte og anderkende de allerede eksisterende bæredygtighedsinitiativer på tværs af AU for derfor at gøde grunden og underbygge kommende initiativer. Disse kan være med til at sparke ind til fremtidige strategier og sikre at AU placerer sig i førertrøjen blandt de danske universiteter i forhold til en dagsorden der er af voksende betydning for både ansatte, studerende, aftagere og beslutningstagere. 92

93 Under bæredygtighed bør sikkerhed også være et opmærksomhedspunkt set i lyset af udviklingen af internationale konflikter, flygtningestrømme og et i øvrigt et forhøjet konfliktniveau både ude og hjemme. 3. Hvordan kan et universitet bidrage til samfundets udvikling Uddannelsesvidenskab er helt enige i, at AU bør bidrage til samfundets udvikling og velfærd samt til både at definere og anvise løsninger på samfundsmæssige udfordringer og problemer. Målet fremstår som: være udvikling, vækst og velfærd (s. 4). Dette mener vi, bl.a. i lyset af bæredygtighedsdagsordenen og et eskalerende konfliktniveau i verden bør formuleres som udvikling, velfærd, lighed (økonomisk, køn, øvrig diversitet) og bæredygtighed. Man kunne evt. løse ovenstående ønske ved at indføre en ny pind mellem den nuværende pind 3 og pind 4. Denne nye pind kunne formuleres som Bidrage til udpegning og løsning af problemer i lyset af ønsker om udvikling, velfærd, lighed og bæredygtighed. 4. Forskningsmiljøer Strategipapiret tegner et billede af forskning som individuelle talenters karriereforløb i international konkurrence. Det overses fuldstændig, at det at tiltrække talenter først og fremmest handler om at skabe gode forskningsmiljøer. Det fremstilles også som om talenter primært er noget man rekrutterer og ikke noget vi har ansvar for at udvikle, netop ved at understøtte og drage omsorg for gode miljøer for forskning og undervisning. 5. Ligestilling, diversitet og AU som arbejdsplads Strategipapiret bør inddrage tekst om Aarhus Universitet som en god arbejdsplads, hvilket bør rumme intentionen om at udvikle kreative og sunde forskningsmiljøer, dvs. faglige fællesskaber, der understøtter og fremmer både forskning og trivsel. Det betyder også at medtænke, at man som ansat på Aarhus Universitet har familie, og at faste stillinger og karriere muliggøres samtidig med ansvar for familie. Det er ligeledes ønskelig at tænke i talent som noget, universitetet udvikler frem for noget, man blot køber eller tiltrækker. Endelig bør ligestilling tænkes at omfatte mere end køn, der er andre forskelle end kønnet på et universitet. Og helt generelt sikres både ligestilling, trivsel og den gode kvalitet i arbejdet bedst ved at AU er en god arbejdsplads med henblik på, selvfølgelig at sikre mulighederne for at fremme høj forskningskvalitet og innovative miljøer. Områderne diversitet og ligestilling hilses velkomment, men bør udvides fra en neoliberal udnyttelse-afalle-ressourcer-tilgang til også at omhandle social retfærdighed. Det er positivt, at der sigtes efter en mere ligelig kønnet repræsentation, men diversitetsbegrebet og arbejdet hermed må også omfatte andet og mere end repræsentation og andre sociale kategorier end blot køn, fx etnicitet, seksualitet, klasse, religion og disabilitet og på den måde afspejler såvel det omgivende samfund som studentermassen. Vi finder det også vigtigt, at universitetet som arbejdsplads understøtter muligheden for, at man som medarbejder har familie, at medarbejdere ikke holdes i løse tilknytninger, at faste stillinger og karriere muliggøres samtidig med ansvar for familie. Med andre ord, at AU ikke skal understøtte ligestilling snævert frostået, men at AU skal være en familievenlig arbejdsplads En del steder tænker man alene talent som noget man køber eller tiltrækker, ikke noget man udvikler. Det er vigtigt, at udviklingsdelen fremhæves. 93

94 6. Præsentationen af DPU i Strategioplægget DPU fremstår som uddannelsesvidenskabelige discipliner og folkeskolesatsningen, men DPU er andet og mere end dette. Følgende er andre begreber, der også bør associeres med DPU: pædagogik, ivslang læring, dagtilbud, erhvervsskoler, gymnasier. DPU bidrager til AU med forskning i pædagogik, udvikling, uddannelse og læring livet igennem og må begrænses til folkeskolerne. 7. Diverse: Det er forfriskende og positivt, at papiret er skrevet på dansk og uden buzz-words som excellence og verdensklasse. Det er meget bedre at tale om et højt internationalt niveau dog vil vi gerne gøre opmærksom på, at der er flere campusser end Aarhus, når det gælder DPU. Kommentarer til grundforskning af høj international kvalitet Videnbegrebet bør udvides jf. de generelle kommentarer ovenfor. Det må sikres, at prosateksten og indsatsområderne er sammenhængende, dvs, at prosateksten ikke kan udpege andre områder end indsatsområderne. Vi mener, at internationalisering (også) bør ses i lyset af udvikling af attraktive og velfungerende forskningsmiljøer og ikke kun gennem international konkurrence. Hvis vi skal skabe bæredygtighed og bidrage til samfundet, bør vi satse på samarbejde og ikke blot at vinde i den internationale konkurrence. Derved bliver det også misvisende, at styrkelse af internationalisering skal ske gennem styrkelse af internationalt engagement hos den enkelte forsker. Vi mener dette bør ske gennem udvikling af gode og internationalt orienterede forskningsmiljøer. Endelig bør der skrives noget om, hvordan man på AU fremover vil udmønte den internationale forskningsorientering på en bæredygtig måde set i lyset af de klimamæssige udfordringer ved at flyve rundt i verden. Her er der flere emner, der kunne tages op så som forskningsorientering og -indhold, universitetets driftsmæssige bæredygtighed og internationale forskningsmiljøs funktionsmåder publicering og konferencer. Kan DPU have satsningsområde ift. at udvikle bæredygtige konferencemodeller? Kommentarer til forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet Vi under os over begrebet Dyb faglighed. Hvad betyder dybde i den sammenhæng? Faglig dybde er afgørende og på mange måder truet men der står intet om hvad vi kan gøre for at sikre det. De tiltag, der nævnes er tværgående og at arbejde mere på tværs. Hvordan skal det forstås? Der fremhæves mere valgfrihed i uddannelserne. Vi bemærker, at dette er i modsætning til den administrative understøttelse, der går mod høj grad af standardisering og meget lille grad af valgfrihed og innovation i uddannelserne. 94

95 Vi ønsker os et nyt indsatsområde, der kunne formuleres som: Hvordan bliver universitetet et attraktivt sted for livslang læring? Kommentarer til Bidrag til samfundets udvikling og velfærd Vi henviser her til vores generelle kommentarer til den måde forskning og viden samt bidrag til samfundet italesættes på i papiret. Vi vil foreslå, at relationsopbygning udover politikere omfatter beslutningstagere i en bredere forstand samt institutioner og foreninger. Vi finder begrebet myndighedsrådgivning noget snævert og ikke dækkende for, hvad der foregår. Kommentarer til Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer Se også de generelle kommentarer. Vi ønsker os et afsnit om at udpege, identificere og konceptualisere samfundsudfordringer i overskriften. Fx en ny overskrift: Forskningsbaseret identifikation og løsning af samfundsudfordringer Samfundets sammenhængskraft er meget bredt. Vi foreslår: Bidrage til institutionernes og civilsamfundets sammenhængskraft. Ift. bæredygtighed se de generelle kommentarer. Kommentarer til dimittender til fremtidens arbejdsmarked Vi bør uddanne dimittender til fremtiden og ikke blot til erhvervslivet jf. de generelle kommentarer ovenfor. Det betyder at uddanne dimittender, der er nysgerrige på deres omverden, og som er konstruktivt kritiske, og der igennem kan bidrage til at se og skabe nye løsninger. Kommentarer til udvikling af forskertalenter og forskningsintegration Også her henviser vi til de generelle kommentarer vi mener formuleringerne skal understrege indføring i forskningsmiljøer. Tidligere indføring i forskningsmetode bør suppleres med måder at kunne samarbejde og være en del af forskningsmiljøer for ad den vej at bidrage til talentudvikling. AU bør se sig selv som værende det sted, hvor man arbejder på at skabe muligheder og vilkår for medarbejdere, som resulterer i, at de ansatte som studerende - bliver nysgerrige, kreative og opfindsomme. SEKTRETARIATET PÅ DPU - REFERAT Christine Wernberg introducerede punktet og orienterede om, at vores høringsvar vil blive givet til Institutledelsen på et særskilt møde den 8. okt. Hun noterede sig, at hvor den gamle strategi kort nævner administrationen (TAP), synes administrationen at være fraværende i den nye strategi. 95

96 Dan Fog Enevoldsen nævnte, at det er svært at forholde sig til en strategi, hvor vi som administration er fraværende. Man kunne godt udfolde administrationen. Louise Weinreich Jakobsen foreslog, at man blandt andet kunne have en vinkel med, at administrationen tager sig af AU s personale, så AU er et rart sted at være. Anette Eriksen pointerede, at man på side 5 i stedet for studerende, forskere og eksterne parter kunne erstatte forskere med medarbejdere, hvilket ville være mere inkluderende. Christine Wernberg Dalhoff undrede sig over, hvorfor investeringer på IT-området ikke nævnes, og hvorfor bæredygtighed ikke foldes mere ud. Begge vil have stor betydning for den måde AU arbejder på og sidstnævnte også på tjenesterejser. Charlotte Wilsbech Andersen undrede sig over, at man specifikt vil uddanne flere ingeniører og itspecialister, mens de kommende års mangel på sproglærere i gymnasierne har fået stor opmærksomhed i medierne. Sprogfagene bør prioriteres, og Louise Weinreich Jakobsen kunne tilføje, at alle sprogfag på RUC er lukkede. Louise Weinreich Jakobsen undrede sig over indsatsen bedre studiestart som fastholdelse, da studiestarten kun er et element af flere. Betyder det, at der vil blive givet penge til studiestart og til fastholdelsesinstrumenter i det hele taget? Anette Eriksen foreslog, at AU under kerneopgaven Dimittender til fremtidens arbejdsmarked bør have som ambition at være med til at definere fremtidens arbejdsmarked. Stine Trentemøller spurgte til Profiltilpasning på Arts. Indsatsen bør måske uddybes for at undgå forvirring. Dan Fog Enevoldsen udtrykte ønske om, at ligesom der skal være flere senior VIP er pr studerende, så kunne tilsvarende være godt for administrationen, især så længe der er 2 %-besparelser. Anette Eriksen spurgte til indsatsen længere specialer. Hvad er målet med længere specialer? Indsatsen bør uddybes. Der var enighed i Sekretariatet om de synspunkter og forslag, der blev fremsat. Christine Wernberg Dalhoff afsluttede punktet med at minde om, at AU s strategi vil danne rammen for DPU s strategi. ENKELTPERSONER PÅ DPU - HØRINGSSVAR Else Thousig, Projektkoordinator, sekretariatet på DPU Balancen mellem VIP og TAP og de administrative opgaver skal helt klart udfoldes. Det bør tilføjes, at man har en ambition om, for at kunne opnå og vedholde den høje standard på hh forskning og uddannelse, at sikre, at den administrative stab fastholdes i den størrelse og med de kompetencer, den har på nuværende tidspunkt. Det er ganske simpelthen en nødvendighed, hvis VIP personalet skal trives og kunne yde deres bedste. 96

97 Med hensyn til bæredygtighed bør det også foldes ud, hvor det er, man er på vej hen. Her må vi gøre brug af og lytte til, hvad forskerne siger om emnet. Det skal også have en høj prioritet og det skal stå mere klart ekspliciteret i strategien, Fx: Aarhus universitet skal gå i spidsen og vise, at man tager forskernes resultater alvorligt. Det vil sige, at forskernes anbefalinger skal følges, og klimaet skal tænkes ind OVERALT i organisationen. Det er f.eks. flere gange set, hvordan kasseret kontorinventar er blevet sat udenfor i regnen, i stedet for at det er blevet tilbudt til organisationer som Røde kors. Et andet område er rejserne - her bør der være loft over, hvor meget forskerne får lov til at flyve. Der var et eksempel sidste år, hvor mange lige pludselig skulle til Australien. Men forskernes deltagelse i aktiviteter er faktisk ikke vigtigere end klimaet. Flyvningerne skal helt klart rationeres. Også den modsatte vej, dvs. smutture med fly bør der kigges nøje på, og antallet af besøgende med fly skal også begrænses og udnyttes så godt som muligt, når de så endelig er her. Endelig er der forplejningen. Her bliver store mængder til stadighed bortkastet efter konferencer og større møder, i stedet for at blive tilbudt til hjemløse eller organisationer, der tager sig af socialt udsatte. Dette er bare et par eksempler på, hvad der direkte og ret konkret kunne gøres noget ved. 97

98 Kommentarer til AU-strategiudkast fra IKK s forskningsudvalg Det fremsendte strategiudkast har sammen med instituttets udkast til høringssvar været til skriftlig høring i Instituttets forskningsudvalg. Nedenstående baserer sig på de indsendte tilbagemeldinger. Flere af instituttets afdelinger og forskningsmiljøer har en lang og stærk tradition for at beskæftige sig med it og digitalisering, hvorfor der er opbakning til det synspunkt, der også rejses i tilbagemeldingen fra Katrinebjerg, hvor det problematiseres, at strategien lægger op til, at en styrkelse af AU s it- og digitaliseringsindsats fokuseres omkring ST og ingeniørerne. Her nævnes bl.a. Medievidenskabs mere end 20- årige arbejde med digitale medier, digitalisering og platformskommunikation, herunder etiske overvejelser over digitale data og kunstig intelligens. Strategiens fokus på at bidrage til samfundets udvikling og velfærd er sympatisk. Dog henstilles det, at der er en ledelsesmæssig opmærksomhed på at sikre medarbejderne et øget incitament til at indgå i ressourcekrævende eksterne samarbejder, såfremt de opstillede delmål skal understøttes optimalt. Det vil være frugtbart, hvis forskere der anvender meget tid på eksterne samarbejder, fik bedre muligheder for at afrapportere/synliggøre den videndeling, der foregår. Strategien har ikke inkluderet en strategisk betragtning over manglende overhead på ekstern funding, og de konsekvenser dette potentielt vil kunne få for forskningsmiljøerne. Det noteres, at strategien har som målsætning at udvikle den faglige profil, så den svarer til samfundets behov nu og i fremtiden. Det bemærkes, at dette for instituttets (og forventeligt flere miljøers) vedkommende vil være en fortsættelse en igangværende udvikling, hvor et øget fokus på eksterne midler har bevirket, at flere forskningsmiljøer har orienteret sig mod strategiske virkemidler og konkrete samfundsudfordringer, sådan som de defineres i f.eks. H2020. Det bør være et opmærksomhedspunkt, at en realisering af målsætningen tilrettelægges, så der sikres en balance mellem strategisk og fri forskning. 98

99 Mødedato: 18. september 2019, Mødested: Mødeemne: Møde i Institutforum Deltagere: Per Stounbjerg, Lars Kiel Bertelsen, Cecilie Kjær Rimdal, Kristian Tylén, Jane Lücke Didriksen, Peter Mortensen, Stine Liv Johansen, Leonardo Cecchini, Mads Krogh, Rikke Andersen Kraglund, Josefine Brink Siem, Rasmus Lunding, Ane Hejlskov Larsen Afbud: Niels Brügger, Matilde Nisbeth Brøgger, Tine Arsinevici Uddrag af referat Høring om ny AU Strategi bilag 2.1 og 2.2 IKK har haft egne strategiske drøftelser i løbet af året, men der er nu kommet et udspil til en ny universitetsstrategi. Når en ny AU-strategi er vedtaget, skal der udarbejdes formelle strategier på fakultets- og institutniveau. Strategiudkastet er sendt i høring til udvalgte fora, herunder institutterne og fakultetets samarbejdsudvalg. Institutleder Per Stounbjerg (PS) skal skrive et høringssvar på vegne af IKK på baggrund af drøftelser i forsknings-, samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget samt Institutforum. Institutforum skal dermed ikke sende et reelt høringssvar, men PS skal i sit høringssvar, på vegne af IKK, medsende, hvad der er kommet ind fra alle organer. Institutforum kan vælge enten at skrive et svar til strategien uden involvering af institutleder eller vælge at vedlægge mødereferatet af dette punkt til PS høringssvar. Der er på mødet enighed om, at Institutforum som udgangspunkt ikke ønsker at skrive et særskilt svar til strategien, og derfor vedlægges referatet af dette mødepunkt til høringssvaret. PS indleder diskussionen med at præsentere rammerne for strategiudkastet, hvor universitetsledelsen har lagt sig meget tæt op ad universitetets rammekontrakt. Strategiudkastet rummer derfor en række punkter, som universitetet allerede er forpligtet på at gøre. Det har været en prioritering for universitetsledelsen at undgå at tage for meget ekstra med i strategien, da alt i strategien underlægges måltal og skal formuleres i handleplaner. PS orienterer om, at han, i et høringssvar, vil understrege hvilke punkter i en AU-strategi, som IKK allerede kan eller fremover vil kunne bidrage til. 99

100 Der kommenteres hurtigt på formen for strategiudkastet. Det er et dokument med meget lidt prosatekst og så mange punkter i bullet form, som står mere eller mindre ubegrundet hen. Flere medlemmer kommenterer på, at det gør teksten unødigt vanskelig at læse og dermed forholde sig til. Prosateksten er forholdsvis let at være enig i, men mange af strategiens tiltag og indsatser står blot i punktform uden forklaringer eller begrundelser. Der mangler både en del hvorfor er og hvordan er. Det gør det svært at diskutere strategien og tiltagene; det er givetvis meget fornuftige tiltag, men det afhænger i høj grad af den konkrete implementering. Manglen på begrundelser for strategiens tiltag, gør det næsten umuligt at vide, hvad man siger ja og nej til, ved vedtagelse af strategien. Flere medlemmer påpeger, at det er svært at vide præcis, hvad der menes med udsagn som: Øget anvendelse af digitale platform til ekspertbidrag (s. 12) eller en pludselig sætning som profiltilpasning på Arts (s. 8) PS kommenterer på tiltaget om profiltilpasning på Arts, at det oprindeligt stammer fra rammekontrakten. Der er dog allerede sket en stor profiltilpasning på Arts, da vi har gennemgået en dimensionering, revideret alle vores uddannelser og fået nye studieordninger med større fokus på relevans og beskæftigelse. PS mener således, at profiltilpasningen allerede er sket og forventer ikke yderligere tiltag her, hvilket vil blive understreget i IKKs høringsbrev. Det indvendes, at siden profiltilpasning på Arts har fået sin egen bullet i strategien, så er det meget uklart, om der reelt er tale om nye tiltag eller blot om en konstatering af en allerede kørt proces. Institutforum ser gerne, at dette afklares og meldes tydeligt ud fra universitetsledelsens side. Flere medlemmer af Institutforum udtrykker også en skepsis overfor, om de beskrevne tiltag i strategien overhovedet kan og bør måles. Som eksempel spørges der til, hvad det betyder at måle på et mål som samarbejde eksterne partnere (s. 11)? Hvordan vil man gøre det og hvordan vil man sikre, at det er det rette, man måler? Det kommenteres herefter på, at der i strategiudkastet er meget fokus på det eksterne samarbejde, og at det er ret uklart, hvordan man reelt forventer at fordele en vægtning mellem grundforskningen og de eksterne samarbejde. Ud af de seks sætninger på side 4, der beskriver Aarhus Universitets vision for 2025, handler de sidste tre om samarbejde og samfundsvendthed. Det bliver også kommenteret at der nok er tale om grundforskning i de indledende visionsbeskrivelser, men i de konkrete tiltag, der beskrives i strategien er der udelukkende fokus på de eksterne samarbejder. Institutforum anser dermed samarbejde for at være et kernebegreb i dette strategiudkast, men savner en begrundelse for dette valg. Institutforum finder det også en smule paradoksalt, at eksterne samarbejder fremstilles som den umiddelbart eneste måde at bidrage til samfundet på. Det pointeres, at hvis man vil denne opprioritering af de eksterne samarbejder, så er man også nødt til 100

101 at anerkende, at det har konsekvenser for den dybe faglighed og de forskningsbaserede uddannelser. Det undrer også flere medlemmer af Institutforum, at samarbejde stadig betragtes som en mangelvare, da der foregår masser af eksternt samarbejde både formaliseret og uformaliseret på afdelingerne. Hvis det ikke betragtes som godt nok, så må det præcisere, hvilke typer af samarbejde der efterspørges, da det er uklart. Et medlem påpeger, at myndighedsrådgivning og myndighedsbetjening tilsyneladende anvendes synonymt i strategiudkastet, hvilket er problematisk, da der er afgørende forskel på disse to praksisser. Der bliver kommenteret på, at strategiudkastet intet nævner om emner som administration, rammer og Aarhus Universitet som arbejdsplads. Det er forståeligt at sådanne interne emner ikke skal fylde alverden i en udadvendt strategi, men flere medlemmer undrer sig over, at det slet ikke er omtalt. Institutforum vil derfor gerne opfordre kraftigt til, at sådanne emner tænkes ind i strategien. Delmålet om partnerskab med udvalgte universiteter (s. 13) bliver fremhævet som et af de mere konkrete tiltag i strategiudkastet, men flere medlemmer af Institutforum finder også, at det er et indholdstomt delmål. Der udtrykkes stor skepsis for, om dette delmål vil have nogen som helst reel betydning for de lokale fagmiljøer og om der vil komme noget konkret samarbejde (fx publikationer) ud af det, som ikke ellers ville være sket. Institutforum er betænkelig ved, om dette delmål vil blive udmøntet i at en række funktionschefer fra udvalgte universiteter vil flyve frem og tilbage og lave fine aftaler, men at det intet aftryk vil få ude på universitetets institutter og afdelinger. Det bør være et opmærksomhedspunkt i arbejdet med dette delmål. Indsatsen relationsopbygning med politikere (s. 12) undrer flere medlemmer af Institutforum. Der er igen uklart, hvad det reelt betyder, hvem det reelt omfatter (både hvilke politikere og hvilke universitetsansatte) og hvordan det konkret tænkes udmøntet. PS mener, at punktet sandsynligvis er skrevet ind i strategiudkastet på baggrund af en stakeholderanalyse, der bl.a. viste, at et svagt punkt for universitetet netop var relationsopbygning til politikere. Politikerne kender ikke AU og vil gerne en stærkere relation, og det anses som væsentligt for ledelsesniveauerne at have dialogen med politikerne. Det er muligvis derfor, at punktet er med i udkastet, men Institutforum finder stadigt, at det er uklart, hvad punktet dækker over og hvorfor det er medtaget i en universitetsstrategi. Målet om Dyb faglighed i uddannelserne (s. 9) understøttes ikke af de dertilhørende delmål, da to af de tre delmål handler om valgfrihed og tværgående kompetencer og altså ikke den faglige dybde. Institutforum vil gerne fremhæve, at det er selvmodsigende at tale om flere valgmuligheder under overskriften dyb faglighed. 101

102 Ydermere, så bekymrer det Institutforum, at der blot står fem linjer om faglig dybde, hvoraf halvdelen af teksten fremhæver muligheder ved anvendelse af digitale læringsteknologier. Institutforum savner en garanti for at anvendelsen af digitale værktøjer ikke får konsekvenser for kontakttimer og undervisningskvalitet. I forlængelse af dette undrer indsatsen om længere specialer (s. 18) Institutforum, eftersom specialeperioden på Arts er blevet kortere. Det er uklart, om der menes længere specialer eller længere specialeforløb. PS spørger afslutningsvist, om der er yderligere kommentarer til strategien. Som en sidste kommentar nævnes det, at eftersom strategien i høj grad er baseret på universitetets rammekontrakt, så er det demokratiske råderum til at diskutere strategiudkastet i virkeligheden meget lille. Vi har som organisationen ikke været med til at definere rammekontrakten, og da meget af strategiudkastet består af punkter, der allerede er aftalt med ministeriet i en helt anden proces, er denne diskussion styret af en ramme, som det ikke har været muligt at kommentere på. Det finder Institutforum værd at pointere. Denne høring betragter vi således som en meget top-styret proces, og finder det måske ikke videre visionært at opfylde noget, der allerede er aftalt. 102

103 Kommentarer til AU Strategi 2025-udkastet Peter Danholt, Informationsvidenskab Sendt til Morten Breinbjerg, Per Stounbjerg og Lars Kiel Bertelsen samt kolleger Strategien rummer mange gode tanker og intentioner. Jeg er enig med især de ting, der vedrører tankerne og potentialerne for tværdisciplinært samarbejde og samarbejde med det omgivende samfund. Men jeg har nogle kommentarer, der knytter sig til dels nogle forståelser vedrørende digitalisering og realiseringen af strategien. Jeg har viderebringer mine kommentarer ud fra den antagelse at høringen er en invitation til medarbejderne om at bidrage til processen og i håbet om at mine kommentarer kan bidrage konstruktivt til den videre udvikling af strategien. 1) Digitalisering. Styrkelsen af fagligheden omkring digitalisering er særdeles relevant, men strategien er præget af en forståelse af at en sådan styrkelse bør ske indenfor ingeniørfagene og ST. På Campus Katrinebjerg og under Arts findes et forsknings- og uddannelsesmiljø, som i årtier har bedrevet forskning og uddannelse indenfor it og digitalisering med et tværfagligt afsæt. Strategien forekommer i det lys ubevidst om dette forhold og ude af trit med virkeligheden. Indenfor felter som videnskabs- og teknologi studier (STS), Menneske-Computer Interaktion (HCI), Digitale metoder, Data studier mv. peges der på, at behovet for det man kan kalde klassiske humanistiske kompetencer som kritisk tænkning, fortolkning, undersøgelse og analyse af kulturelle og sociale kontekster mv., er kæmpestort i dag af flere årsager. Af samfundsmæssige og demokratiske årsager vi har brug for en befolkning som kan forstå den virkelighed de lever i og hvilken massiv rolle digitalisering spiller i forhold til samfundsudviklingen. Desuden af faglige og erhvervsmæssige årsager. For at forstå og designe it og digitale løsninger er humanistiske kernekompetencer ekstremt vigtige. Med afsæt i en semiotisk forståelse, som kendes indenfor STS-feltet og Informationsvidenskab, så er data og digitale teknologier komplekse materielle tekster, som læses, fortolkes og påvirker deres brugere. Der er således brug for mennesker der kan forstå og analysere dem som sådan. Strategien burde således pege på nødvendigheden af styrkelse alle fakulteter, hvis den vil tilsvare den virkelighed vi lever i. Jeg vil gå så langt som til at sige at strategien burde vende tingene 180 grader og pege på at der er brug for en styrkelse og udbredelse af humanistiske kernekompetencer på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser for at styrke dem i den grad som er nødvendig. Den amerikanske professor Joseph Dumit (UC Davis og som har gæstet Interacting Minds Centeret ved flere lejligheder) har spurgt ledere i flere af de store tech. virksomheder i Silicon Valley, hvilke kompetencer de efterspørger hos deres medarbejdere. Og i følge ham, siger de, at de har brug for folk, der kan stille de rigtige kritiske spørgsmål, ikke dem der blot kan lave de tekniske løsninger. Billedet er det samme når jeg taler med lokale IT-virksomheder i min egenskab af medlem af IT-vests koordinationsudvalg og som faglig koordinator på Informationsvidenskab. Vi har formuleret det således i beskrivelsen af vores kommende BA-tilvalg i Critical Data Studies: Data radically impact our lives, our perception of the world and the world itself. Data and digital infrastructures are not just quantifying and representing reality, but are literally world-changing. Data and the digital is thus not just a powerful instrument for analysis and human mastery, but a transformative force of human 103

104 and earthly life as such. It matters what and how things are datafied and how they are processed and related in and through digital infrastructures. Data are not just technical and material, but just as much socially and culturally constructed. Data, as socio-material products have socio-material consequences. To understand and act in a world of data requires people skilled in unpacking and understanding data as a complex cultural phenomenon. It requires skills well developed in the human and social sciences such as interpretation, critical reflection and cultural analysis. And in order to act responsibly in a world of data requires interpretation, imagination, creativity and speculation. 2) Den grønne dagsorden synes aldeles fraværende i udkastet. En bæredygtig fremtid nævnes i en sætning på side 4. Hele strategien kunne/burde gentænkes og skrives med afsæt i en grøn dagsorden. Det ville være ambitiøst. For nuværende forekommer det nærmest pinligt at det er så underbeskrevet. 3) Samarbejde på tværs og med det omgivende samfund. Vi løfter som universiteter allerede en kæmpe opgave gennem uddannelse og dannelse af unge mennesker og gennem vidensudvikling. Vores primære udfordring synes i disse år at bestå i hvordan vi synliggør det overfor det omgivende samfund, beslutningstagere og politikere. Vi kan utvivlsomt udvikle vores relationer til det omgivende samfund og dette skal ses som udviklingsopgave, hvor vi skal væk fra en ligeledes bedaget forståelse (som også kommer til udtryk i strategiudkastet), hvor vi forstår os selv, som eksperter der ved bedre, nej pointen er at vi ved på andre måder. Hvis vi opfører os som bedrevidende eksperter, vil vi i bedste fald blive opfattet som arrogante og i værste fald som nogen der ikke har forstået noget som helst. Jf. AU s æresdoktor Isabelle Stengers bog Another Science is Possible, handler det om at vi som universiteter og forskere skal turde gå ud og rent faktisk lytte til det omgivende samfund og i samarbejde med det omgivende samfund - og her menes selvfølgelig ikke kun snævert private virksomheder, men det mangfoldige og brogede civile samfund - udvikle relevante spørgsmål, undersøgelse og aktiviteter. Men det betyder også at vi skal være villige til at investere tid, penge og kræfter i sådanne processer. Jeg kan som eksempel nævne at jeg sammen med min kollega Claus Bossen igennem de seneste 6 måneder har arbejdet på at få etableret et projekt med Aarhus Kommune om brug af data i socialt og sundhedsarbejde. Det er et lille projekt med en lille finansiering som AAK måske er villige til at betale, men vi har indtil videre brugt omkring 15 arbejdstimer på at udvikle og formulere formålet med projektet, men det skyldes at vi har gjort det i tæt samarbejde med kommunen. Så rigtig god ide, men det kræver at vi investerer i det og at vi udvider og udvikler vores forståelser af vidensproduktion, ekspertise og relevans. Det vil også have konsekvenser for hvordan vi opgøre og synliggøre vores forskning. Der vil skulle etableres mere vide rammer for hvordan vi definerer og opgør forskning (jf. Strategiens sidste bemærkninger om præstationsmålinger). 4) I forlængelse af ovenstående ville det give god mening at se at der kunne være en gunstig synergi, mellem omverdens relationer, uddannelse og talentudvikling. Vi bør se disse ting som nært forbundne og som gensidigt befrugtende. 104

105 5) Til slut skal det bemærkes at strategi-udkastet taler om behovet for at følge strategien gennem udvikling af præstationsmålinger. Jeg synes det skal bemærkes at i det omgivende samfund tales der om at neddrosle New Public Management dagsordnen og at den har en lang række problematiske konsekvenser. Samtidig anerkender jeg også behovet for at måle, men derfor blot et par råd: a) far med lempe med disse tiltag i disse data tider kan det nemt løbe løbsk. b) det som nemt kan måles er ikke nødvendigvis det bedste at måle. c) rådfør jer med de mange kompetente folk, der findes på AU som forsker i præstationsmålinger og deres konsekvenser d) vær opmærksom på det usynlige arbejde som målinger kan genere i organisationen e) vær opmærksom på at man får hvad man måler og at det ikke nødvendigvis er lig med de mål man rent faktisk gerne vil opnå. 105

106 Referat af strategidrøftelsen på møde i LSU/LAMU tirsdag den 1. oktober 2019 på Institut for Kommunikation og Kultur Ad.3. Høring om AU s strategi. Bilag 3.1: Høringsbrev, bilag 3.2: Udkast Strategi 2025, bilag 3.3: Consultation letter, bilag 3.4: Draft Strategy 2015 Overordnet: Der er blevet sendt et udkast til strategi til høring, hvor PS skal skrive et svar på instituttets vegne. Udkastet er blevet drøftet i Institutforum, som har valgt ikke at lave et selvstændigt notat, men at referatet vedhæftes PS s svar. LSU/LAMU er ligesom IF ikke en høringspart, men må gerne lave et svar som kan vedhæftes, da der kan være punkter fra LSU/LAMU som PS ikke har med i sit svar som institutleder. Hvis nogen melder sig, kan de skrive et notat, og ellers foreslår PS, at vi også her vedhæfter referatet. Meget i strategien ligger allerede i rammekontrakten, som AU er forpligtet på. På sidste side står, at man vil lave handleplaner og indikatorer. Mange steder vil Arts og IKK fint kunne bidrage til opfyldelsen af målene. Det er nok ikke formålstjenligt at foreslå tilføjelse af en masse ny punkter Udkastet til strategi er bygget op om skemaet over kerneopgaver, mål og delmål. Flere savnede her begrundelser for valg af indsatser samt angivelse af, hvordan man vil opnå dem. Hvordan vil man fx ansætte flere senior-vip uden flere midler? Dette gør, at strategien er svær at kommentere på. PS vil kommentere på dette i sit høringssvar. Der er en overordnet retning i strategien, nemlig øget omverdensvendthed og samarbejde. Dette er bl.a. tydeligt i sekskanten på s. 6, men det kan med fordel ekspliciteres i prosa også. PS vil i sit svar endvidere tage forbehold over for profiltilpasning af Arts. Dette er en del af rammekontrakten, men Arts har allerede gennemført profiltilpasningen i form af dimensionering, øget fremdrift, reviderede studieordninger og vækst i ekstern finansiering, 106

107 Vi vil derfor fremadrettet hellere tale om et stærkere frem for et mindre, men stærkere Arts. Det bør overvejes at tilføje mere om rammer, organisation og AU som arbejdsplads. Dette vil også være et godt signal for internationale forskere, som overvejer at søge til AU. AU lægger stor vægt på civilsamfund og sammenhængskraft. Dette vil få øget vægt, hvis AU selv går foran som et godt eksempel. Klima og bæredygtighed kan med fordel skrives længere frem. TTH efterlyste angivelser af, hvordan målene spiller tilbage til VIP som undervisere og forskere. Er det fx VIP, der skal sikre øgede digitale kompetencer til studerende, og hvad ligger der i øget anvendelse af digitale platforme til ekspertbidrag? MW pegede på, at der kun er ét sted, som direkte omhandler forskere, nemlig på s. 7 i forbindelse med fokus på øget international konkurrence om videnskabelige stillinger. Dette kan med fordel omformuleres til, at AU vil arbejde for at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække de bedst kvalificerede internationale og indenlandske forskere. Når man kommer til indikatorer, bliver der ofte målt på, hvor mange udenlandske forskere, man samarbejder med. Det vil være en stor fordel, hvis det også kan tælle med, at man faktisk har rekrutteret internationalt og derfor i samarbejdet med de nye kolleger også styrker internationaliseringen. PS takkede for gode pointer, som både medtages i referatet og for en stor del også i instituttets høringssvar. 107

108 From: To: Subject: Date: Attachments: Institutleder, Institut for Bioscience #BIOS alle Høring af AU Strategi 2025 (frist for input 30. september kl. 10) 6. september :34:02 Høringsbrev-dk.pdf HØRING Udkast Strategi pdf CONSULTATION Draft Strategy pdf Consultation letter Strategy 2025.pdf Kære alle Hermed fremsendes udkast til Aarhus Universitets Strategi 2025 i høring. Høringsbrev og strategiudkast er vedhæftet i en dansk og i en engelsk version. Vi har frist for indsendelse af et samlet høringssvar fra instituttet til fakultetet den 7. oktober kl. 10. Vi har besluttet, at høringen på Bioscience håndteres på følgende måde: 1. Vi vil gerne bede alle sektionsledere tage initiativ til en drøftelse af strategiudkastet på et sektionsmøde. På baggrund af drøftelserne udarbejder sektionslederen et input til det samlet høringssvar fra Institut for Bioscience. Input fremsendes til maj@bios.au.dk senest mandag den 30. september kl Vi vil ligeledes bede formændene for Forsknings-, Erhvervs-, Rådgivnings- og Uddannelsesudvalget tage initiativ til en høring af udvalgene enten ved et møde eller pr. mail. På den baggrund udarbejder hver formand ligeledes et input til det samlede høringssvar. Input fremsendes til maj@bios.au.dk senest mandag den 30. september kl Institutforum vil snarest blive indkaldt til møde, hvor strategiudkastet vil være et punkt på dagsordenen. 4. Alle medarbejdere er i øvrigt velkomne til at fremsendes evt. kommentarer til maj@bios.au.dk senest mandag den 30. september kl. 10. Vær i øvrigt opmærksom på, at der er lagt op til, at der skal udarbejdes lokale handleplaner i forlængelse af den nye strategi. Det er endnu uafklaret, hvordan denne proces kommer til at foregå. Eventuelle spørgsmål til processen kan rettes til Maya Jepsen på maj@bios.au.dk eller på mobil M.v.h. Hans og Peter 108

109 Kære Maya Vi har drøftet strategien på sektionen (GEE). Vi synes målsætningerne i strategien er fornuftige og relevante. Vi er bekymrede for hvordan universitet vil sikre rammerne og ressourcerne til at vi som de medarbejdere, der skal levere kvalitet på alle parametrene, faktisk kan levere. Vi vil derfor bede ledelsen om at gøre det klart, hvordan man vil tilføre ressourcer til at sikre arbejdsvilkår der muliggør en forøgelse af kvalitet i forskning, undervisning etc. Med venlig hilsen Trine Genetics, Ecology & Evolution Trine Bilde Professor of Evolutionary Biology Head of Genetics, Ecology & Evolution Section Department of Bioscience Aarhus Hej Maya, Hermed lige et lille indspark til høringen: Bæredygtighed har efter min mening for lidt fokus i strategien. Det er godt nok nævnt flere steder, men fx ikke i præamblen. Bæredygtighed burde vel være helt grundlæggende for alle AU s uddannelser, og for universitetets øvrige virke. Det synes jeg godt kunne fremstå klarere. Af høringsbrevet fremgår det at der også arbejdes på en bæredygtighedsstrategi, måske skulle der henvises til det? Mvh Morten Morten Frederiksen, ph.d., dr. scient. Seniorforsker MSK Institut for Bioscience Aarhus Universitet Roskilde Hej Maya Fra vores sektion ingen kommentarer udover denne til side 11 under overskriften Bidrag til samfundets udvikling og velfærd: 109

110 Det fremføres som et mål, at AU skal give Bidrag til et vidensbaseret demokrati. Det lyder sympatisk, og demokrati er formentlig den mindst ringe styreform, men skal et universitet eksplicit støtte en bestemt styreform? Er universitetets rolle ikke nærmere at Frembringe og formidle forskningsbaseret viden. Hilsen HANS Hans Estrup Andersen, PhD Senior scientist, Head of section Inst. of Bioscience, Aarhus University Silkeborg Kære Maya, I Sektion for Sø-økologi har vi diskuteret AU s udkast til Strategi 2025 og vore kommentarer er følgende: Generelt mangler verdensmålene i strategien; kun ordet bæredygtig nævnes. Verdensmålene bør i højere grad indlemmes. S 2, andet afsnit. Sætningen Aarhus University s academic portfolio is broad-ranging, from the classic university disciplines of the humanities, natural sciences, social sciences, health sciences and theology to business and engineering and education, environment and agrosciences ÆNDRES TIL: Aarhus University s academic portfolio is broad-ranging, from the classic university disciplines of the humanities, natural sciences, agro sciences, social sciences, health sciences and theology to environmental sciences, business sciences and engineering and education. Begrundelse: Agro-science er en klassisk disciplin og Environmental science er en nyere disciplin. Det er integrerede discipliner på universitetet som ikke hænger efter education. S 3. Figuren skal strammes meget op S 5, sidste afsnit. Her skal også nævnes at universitet er kendt for sin forskning og ikke kun arkitektur og beliggenhed. S 6, Mission En mission SKAL, ligesom Visionen, kunne beskrives kort og præcist på 3-5 linjer hvad er det vi vil give til samfundet som de andre ikke kan give? Den beskrevne mission er blot en liste der i princippet ikke siger andet end hvad alle andre universiteter også vil. Vi vil foreslå at BIOS formulerer en 3-5 linjers Mission således Uni-ledelsen og bestyrelse har noget konkret at forholde sig til. Desuden bør Missions-figuren også strammes op. S 14, Initiatives Her nævnes specifikt sustainability. Vi tænker at sustainability allerede i dag og i går er tænkt ind i rigtig mange projekter/ansøgninger. Her bør i stedet tænkes/suppleres med øvrige relevante verdensmål; rent drikkevand, uddannelse, miljø, sanitære forhold, retfærdige livsvilkår, Det var ordene herfra. På vegne af Sektion for Sø-økologi Torben 110

111 Torben L. Lauridsen Seniorforsker, PhD, MSc Institut for Bioscience Silkeborg --- Høring Strategi 2025 Sektion for Mikrobiologi Indledningsvist skal det bemærkes at vi går ud fra at Strategi 2025 er et politisk dokument og ikke direkte møntet på at motivere medarbejdere på Aarhus Universitet. Strategidokumentet definerer en række målsætninger som vi overordnet set er positivt stemte overfor specielt at kvalitet i forskning og uddannelse er i fokus, samt at der er opmærksomhed på kønsbalancen blandt forskere. Strategidokumentet giver meget få konkrete mekanismer til hvorledes vi skal opnå målene, som dog alle indebærer elementer i vores arbejde som skal øges. Vi ser således frem til en åben diskussion på tjenestestederne mellem medarbejdere og ledelse om hvorledes man bedste kan bidrage til at opnå målsætningerne. Vi bemærker (s. 7), at universitet ønsker at skabe flere forskningsmæssige gennembrud. Store gennembrud kan givetvis være svære at definere på en kort bane. Vi håber derfor på en nuanceret evaluering af væsentligheden af forskningsresultater og ikke blot en optælling af Nature og Science publikationer. Vi bemærker (s. 15), at man som delmål definerer ar der skal være flere erhvervsrettede elementer i uddannelsen. Vi vil i den forbindelse bemærke at vi håber at disse elementer forankres i vores faglighed og ikke baseres på generiske kompetencer som projektstyring, økonomi osv, som aftagerpaneler fra den private sektor måtte ønske hos vores kandidater. Vi bemærker (s. 17), at universitetet vil tiltrække flere internationale ph.d. studerende. Hvad er andelen mellem DK og udenlandske ph.d. studerende nu og hvor skal den på sigt lande. Vil øget optag af internationale ph.d. studerende ske på bekostning af danske? Fra et samfundsmæssigt perspektiv er fastholdelse efter endt ph.d. uddannelse også en vigtig parameter i denne sammenhæng Bedste hilsner, Kasper Urup Kjeldsen Institut for Bioscience Sektion for Mikrobiologi Aarhus Kære Maya. Her følger kommentarer indsamlet af Morten og jeg i Silkeborg. Du bedes indflette disse i høringsvaret fra RKS Det vides at der bredt og også konkret og specifik arbejdes målrettet med bæredygtig udvikling, klima og FNs verdensmål på AU. Det virker derfor uheldigt at disse indsatser med SDG ikke fremhæves specifikt i 111

112 strategien. Uanset hvor trivielt og selvfølgeligt det måtte forekomme bør en strategi for et universitet anno 2019 præciserer at der arbejdes målrettet med disse problemstillinger. En mere ambitiøs og eksplicit fremhævning af bæredygtig udvikling, klima og FNs verdensmål, kunne med fordel fremhæves flere steder i strategien. Øget relationsopbygning til beslutningstagere er fremhævet som et delmål. I lyset af det seneste hændelsesforløb med manglende armslængde i samarbejdet med eksterne interessenter kan den nuværende formulering om øget relationsopbygning til politikere i strategioplægget forekomme risikofyldt i forhold til misfortolkninger. Politikere er ofte på linje med NGO er og andre private aktører interessenter i verserende (politiske) problemstillinger. Og mange gange med divergerende synspunkter alt efter politisk ståsted. Det kan derfor fremkomme problematiske hvis ikke AU som kraftcenter inden for Viden sikrer en armslængde til alle interessenter. Ingen tvivl om at AU skal arbejde benhårdt og målrettet på at kunne levere det bedst mulige faglige grundlag for politiske diskussioner og beslutninger samt deltage i den offentlige debat gennem faglige præciseringer og opkvalificering, men som teksten fremstår nu kan den være åben for en fortolkning i retning af at vi er parate til lade vores forskning og rådgivning påvirke af vores gode eller mindre gode relation til diverse politikere. Det anbefales derfor at reformulere teksten så den er mere præcis og skarp for at udelukke alle mulige misforståelser. Det er positivt at der er fokus på højeste internationale kvalitet i VIP-arbejdet, dvs. forskning, undervisning og rådgivning. Der mangler dog en anerkendelse af den underliggende support af VIP ernes arbejde er fundamentet for målet om at opnå den højeste internationale kvalitet. Strategien bør afspejle et universitet med gensidig respekt, ligeværdighed og erkendelse af at alles arbejde er vigtigt. Vi mangler en refleksion af om en fortsat øget centralisering af it, økonomi og administration fortsat ses som mål eller om der er kommet en erkendelse af at øget centralisering kan forhindre nærhed, forståelse og respekt for at alle bidrager og alle er vigtige for at opnå en effektiv og inddragende opgaveløsning af høj kvalitet. På overfladen kan centralisering virke effektivt, men når mennesker der har gjort et godt og værdsat stykke arbejde placeres centralt og ofte supporterer langt flere personer/opgaver, så er risikoen for nedsat kvalitet, øget stress hos den pågældende og manglende anerkendelse fra de supporterede åbenbar Forsiden indeholder en sætning, der formodentlig skal tænkes som en one-linier, der kort og præcis skal opsummere strategien og Sælge AU. Givet en god ide. Problemet er bare, at det ikke er en god og fængende sætning! Lang, knudret, relativt indholdskløs og uden bid. Desuden grammatisk udfordret tegnmæssigt ved brug af én og kun én tankestreg, hvor der (måske) udelukkende burde have været brugt komma for at indramme de indskudte sætninger. Kort sat: en ommer, fx: Et universitet, der gennem den højeste forskningskvalitet og ny løsningsorienteret viden, samarbejder om at bygge bro mellem Danmark og verden. Et universitet, der - gennem den højeste forskningskvalitet og ny løsningsorienteret viden - samarbejder om at bygge bro mellem Danmark og verden John Jensen PhD, Senior Scientist, Head of Sections: Soil Fauna Ecology & Ecotoxicology Marine Ecology Department of Bioscience, Aarhus University Silkeborg 112

113 Hej Maya På Akvtisk Biologi har vi gennemgået udkastet til strategien ved et sektionsmøde d. 24. sept. Der var ingen input til høringssvar vi synes det ser fornuftigt ud. VH Tenna (Tenna Riis, sektionsleder, Asketisk Biologi, Institut for Bioscience, Aarhus) Kære Aksel, Flemming og Jesper Jeg har læst høringsudkastet til AUs strategi frem mod 2025 og vil blot dele mine umiddelbare refleksioner med jer. Universitære strategiformuleringer er ofte karakteriseret ved mange floskler og banaliteter og der er også en del sådanne i dette udkast, hvor der begreber som internationalisering, højeste kvalitet, impact, værdiskabelse gennem viden.., innovation etc. fylder meget, især i indledningen. Men.når det er sagt, så syntes jeg faktisk, at det er et sjældent kort og klart strategipapir, som også indeholder nogle vigtige elementer, som vi her på stedet, både kan anvende og fylde ud. Jeg vil helt kort fremhæve de elementer som jeg syntes er særlig interessante. Jeg vil også fremhæve et par åbenbare store mangler, hvor vi måske kan bidrage konstruktivt i vores høringssvar?! Jeg hæfter mig ved to punkter der ekspliciteres i visionen, nemlig: At universitetets studerende, dimittender og forskere bringer deres viden i spil og er med til at forme fremtidens samfund At samarbejdet på tværs af fagligheder bidrager til internationalt samarbejde og løsning af store samfundsudfordringer Der ligger i de to punker tre elementer, nemlig universitetets aktive samfundsmæssige rolle, tværfagligheden, samt understregningen af en problemorienteret tilgang. Det ligger jo i forlængelse (tror jeg) af den forståelse vi også her på stedet har af vores samfundsmæssige rolle. Ovenstående forstærkes med formuleringen. udvikle den kritiske og konstruktive dialog, sætte den menneskelige eksistens i kontekst og bidrage til den demokratiske udvikling og en bæredygtig fremtid. Igen en formulering som i den grad taler direkte ind i det arbejde vi gør, bl.a. i regi af CAN. Visionen konkretiseres en smule mere under universiteters traditionelle tre hovedopgaver, forskning, uddannelse og samarbejde. Under Forskningsbaseret uddannelser af høj international kvalitet hæfter jeg mig især ved ambitionen om at 113

114 styrke de studerendes tværgående kompetencer, ikke mindst.. i forhold til bærerdygtighed og dannelse. Dette er i den grad relevant for vores biologistuderende, som her behøver løft i forhold de uddannelsesgrupper de skal konkurrerer med. Jeg mener at strategien her understøtter de både didaktiske og pædagogiske ambitioner vi har i vores undervisningsbidrag. Under Biddrag til samfundets udvikling og velfærd hæfter jeg mig især ved punkterne Samarbejde med eksterne parter Bidrag til et vidensbaseret demokrati. Især det sidste udgør en helt åbenbar samfundsmæssig udfordring og er et centralt element i de projekter vi arbejder med i regi af CAN. Under Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer er et punkt Samarbejde mellem faglighederne. Punktet kvalificeres bl.a. med følgende fantastiske formulering under delmålet Flere interdisciplinære aktiviteter : Løsning af de samfundsmæssige udfordringer fordrer samarbejde mellem fagligheder. Derfor ønsker universitetet flere interdisciplinære aktiviteter på universitetet. Dette gælder eksempelvis inden for emner som bæredygtighed og samfundets sammenhængskraft. Under boksen Indsatser nævnes nye interdiciplinære indsatser, bl.a. omkring temaerne Bæredygtighed Samfundets sammenhængskraft Igen formuleringer som ikke blot understøtter vores egne ambitioner, især i regi af CAN, men som også taler direkte ind i nogle helt centrale samfundsmæssige problematikker. Der hvor jeg syntes der er lidt mangler, er først og fremmest under Biddrag til samfundets udvikling og velfærd, hvor betragtningen på eksterne samarbejdspartnere er begrænset til virksomhederne og de offentlige institutioner. Det er simpelthen en for snæver og for traditionel afgrænsning, ikke mindst i forhold til de store samfundsmæssige udfordringer omkring integration af viden og demokrati, og i forhold til samfundets sammenhængskraft. Mere af det samme løser ikke disse udfordringer og jeg mener det er helt nødvendigt at man eksplicitere civilsamfundet som en central samarbejdsaktør. 114

115 Også under delmålet Øget synlighed af ekspertbidrag i den offentlige debat og delmålet Øget dialog med beslutningstagere savner jeg et supplement til mainstreamperspektivet. Med formuleringerne under de to delmål reduceres alt til kommunikation (offentlige debat) og governance (beslutningsprocesser). Igen, mere af det samme løser ikke udfordringerne og vil vi tage de samfundsmæssige udfordringer alvorligt der peges på i strategien er vi nødt til også at udvikle nye demokratiske dannelses- og lærerprocesser, som inkluderer andre aktører end beslutningstagere, og andre kommunikations- og dialogformer. Blot et par hurtige refleksioner til deling. Mange gode hilsner Hans Peter Hans Peter Hansen, Ph.D., Seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience - Kalø (Fremsendt af viceinstitutleder Flemming Skov, Kalø) Tekstnære kommentarer til formuleringer på side 4 og side 11: Side 4: Nye erkendelser og videnskabelige gennembrud skabes både inden for de faglige discipliner og i mødet mellem disciplinerne. Universitetet vil tiltrække og begejstre både anerkendte, etablerede forskere, lovende unge forskere og talentfulde studerende, så de kan bidrage til videnskabelige gennembrud. Desuden skal man sikre gode arbejdsvilkår, herunder kontinuitet i forskning, rådgivning og undervisning samt fastholde eksisterende AU topforskere. Side 11: Delmål: Flere innovative projekter med erhvervslivet og offentlige institutioner inden for bæredygtige og jobskabende løsninger. (Indsendt af Jacob Nabe-Nielsen, sektionsleder, Havpattedyrforskning, Institut for Bioscience, Roskilde) 115

116 (Fremsendt af formand for BIOS forskningsudvalg Henrik Balslev) Side 7 Delmål: Øget internationalisering. Universitetet ønsker at opnå en højere grad af international konkurrence om de faste stillinger og rekruttering af talentfulde forskere med et højt, internationalt niveau. Dette indebærer, udover styrket international rekruttering, en styrkelse af det internationale engagement hos universitetets fastansatte forskere. AF: et øget internationalisering opnås også ved at rekruttere udenlandske postdocs, dvs. forskere på midlertidige stillinger, og ved at gøre det nemmere for danske forskere, yngre og ældre, at tage nogle perioder i udlandet for at øge deres viden, relationer og kompetencer. I AU formulering er der lagt vægt på rekruttering af udenlandske forskere ifm. faste stillinger. Men, der undervises på dansk hvis vi forsat skal producere dimittender til det danske samfund - og desuden må vi ikke diskriminere for nationaliteter Delmål: Bedre kønsbalance i forskningsmiljøerne. Universitetets ambition er at udnytte den samlede talentmasse bedst muligt. Det kræver, at universitetet kommer tæt på kønsmæssig balance på universitetsniveau, hvilket forudsætter en markant forandring i strategiperioden især ved i højere grad at rekruttere kvindelige forskere til faste stillinger og understøtte kvindelige talenters interesser og muligheder for en forskerkarriere AF: det står ikke helt klart hvad de mener med i højere grad at rekruttere kvindelige forskere til faste stillinger. Det burde være sådan at faste stillinger skal gå til de bedste kvalificerede, mænd eller kvinde. Heldigvis er kvindelige phd studerende og postdocs velkvalificeret, så der er ikke behov for særbehandling. De skal bare opfordres til at søge. I det sidste FNU runde til uddeling af internationale postdoc var der flere bevillinger til kvindelige end til mandlige ansøgere. Så tingene går i den rigtig retning og kønsbalance er på vej. Etablerede forskere kan engagere sig mere i karrierevejledning for unge talenter M/K der gerne vil forsatte i en forskerkarriere. Det er svært at navigere i de mange muligheder for at søge bevillinger, opholde sig i udlandet etc. der efterhånden er. Det er som der ikke skelnes mellem hvad man skal gøre for kvinderne i ligeberettigelsens navn og hvad universitetet går glip af ved ikke fuldt ud at gøre gavn af den eneorme ressource der går til spilde ved at kvinderne er underrepræsenteret de to ting bør holdes adskilt, selv om det der skal gøres er det samme Side 11 Der mangler lidt om universitetets sociale ansvar som rektor så smukt talte om ved runden umiddelbart efter hans tiltrædelse. Stræben mod excellence må ikke gå ud over samarbejder med f.eks. den 3. Verdens lande som har brug for at lære af de velstillede universiteter i den industrialiserede verden. Universitetet abonnerer jo på de 17 Udviklingsmål, og hvis AU skal bidrage til bæredygtig udvikling i hele verden må det ansvar også være en del af internationaliseringen Side 17 Delmål: Øget internationalisering af ph.d.-uddannelsen. Universitetet vil tiltrække flere internationale talenter til ph.d.-uddannelserne og styrke den internationale mobilitet hos universitetets egne talenter. I strategiperioden vil universitetet hæve internationaliseringen af ph.d.-uddannelsen gennem samarbejde 116

117 med universitetets internationale alliancepartnere. Herved øges ph.d.-ernes internationale netværk og deres muligheder for at forfølge en succesfuld karriere inden for universitetssektoren eller i andre samfundssektorer AF: for mange udenlandske PhD studerende kan også være et problem, det vil lægge pres på de danske PhD studerende ifm. undervisning (færre studerende som kan være instruktorer) og sociale og faglige aktiviteter, som organisering af fredagsbar, deltagelse til udvalg, studenterråd etc. som danske studerende står for. Disse aktiviteter er også vigtige for et godt studiemiljø og er et kendt varemærke for hele universitet. AU kunne i stedet sætte et mål (f. eks. 30% max udenlandske studerende) og ønske at fastholde det, i stedet for konstant at øge det. Universitetet må nødvendigvis finde en passende balance mellem at stræbe mod international excellence og så at tjene den store opgave som det er at uddanne dimittender til det danske arbejdsmarked. Side 19 Flere senior-vip pr. studerende AF: jeg håber det indebærer flere ansættelser og ikke færre studerende ellers fine initiativer og indsatser her! 117

118 Strategi Input fra BIOS erhvervsudvalg. Kære Peter og Hans, Vi har drøftet udkastet til AU s strategi i erhvervsudvalget og har følgende input: Overordnet en fornuftig og klart formuleret strategi, med fokus på forskningserhvervssamarbejde Vedr. flere kvinder i forskning, s. 8: Ang. flere kvinder som lektorer/professorer: Man kan ikke få flere, hvis man allerede straks efter PhD lægger en hindring i vejen med et i realiteten absolut krav (i det mindste på det naturvidenskabelige område) om mindst 2 års udlandsophold for at kunne fortsætte den videnskabelige karriere. Man er normalt omkring 30 år når man får sin PhD, og har enten lige fået sine børn eller skal til at have dem. De færreste danske kvinder er villige til at sætte deres egen karriere over familiens i den periode. Det samme problem gælder selvfølgelig for mændene, men her er flere villige til at sætte karrieren over familien. Men der mistes også mange velkvalificerede mænd pga. dette krav. Man kan sagtens have et godt internationalt netværk uden at have brugt år i udlandet. Derfor vil vi opfordre til mere fleksibilitet på dette område. Vedr. indsatser s.13: Forslag under Igangsættelse af nye indsatser: Styrke den tværgående og sektorrettede erhvervssatsning ved at organisere erhvervssamarbejde og nye initiativer i tematiserede fora på tværs af institutter og fakulteter, fx med ophæng i de eksisterende nationale centre, de tværgående forskningscentre og de interdisciplinære tematiske centre. Foretrækker betegnelsen myndighedsrådgivning fremfor myndighedsbetjening Med venlig hilsen, Erhvervsudvalget 118

119 Høringsvar fra Institutforum Bioscience Overordnede kommentarer: Kommentar til indsatserne: Indsatserne passer ikke nødvendigvis godt ind under de kerneområder, hvorunder de er sat ind. Et eksempel findes bl.a. på side 8: Hvordan skal folkeskolesatsningen komme ind under grundforskning? Der mangler lag fra overordnet strategi til indsatsområder. Indsatserne er formuleret meget indforstået og ikke altid let forståelige, og det fremgår ikke af tekststykkerne, hvordan AU vil opnå dem. Måske skal indsatsområderne pilles ud? Kommentar til strukturen: A) Bør der laves et syvende indsatsområde der hedder anvendt forskning? B) Kapitlernes rækkefølge skal harmonere med felterne i figuren Aarhus Universitets mission på side 6. F.eks. skal kapitlet Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer stå hvor Dimittender til fremtidens arbejdsmarked står, Dimittender til fremtidens arbejdsmarked rykkes ned hvor Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet står, som flyttes hen hvor Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer står, se også illustration nedenfor. Forslag til præcisering og konkretisering af tekststykker Præambel s. 2 Afsnit 2: 119

120 Bør det pointeres mere tydeligt hvor Aarhus universitet skiller sig ud fra andre universiteter? Kan der inkorporeres en sætning, der henviser til den unikke tværfaglige forskning, der foregår mellem grundforskning og udvikling/anvendt forskning? Afsnit 3, linje 1-2: universitetets vigtigste opgave: at uddanne studerende, er dette et for ensidigt fokus? Bør forskning også nævnes, ud over at det er grundlaget for Aarhus Universitets virke.? Aarhus Universitets værdier, linje 6.: Bør man referere til FN s bæredygtighedsmål i stedet for kun bæredygtighed? Aarhus Universitets vision s. 3-5: Side 3. linje 4.: Her forslås at nye erkendelser ændres, fra flertal til ental, til ny erkendelse Side 4, linje 32 side 5, linje 1: I forbindelse med samarbejde bør man overveje at nævne vigtigheden af at universitetet opretholder uafhængighed. Side 5, afsnit 3: Visionen tager udgangspunkt i en levende campus, hedder det ikke et campus? Hvordan kan det på passende vis flettes ind at Aarhus universitet er fordelt på flere lokationer og skal det med? Side 5, afsnit 3, linje 2-3: Universitetets campus er allerede internationalt berømmet for sin karakteristiske arkitektur Dette er ikke en vision. Sætningen bør tages ud af visionen eller omskrives. Aarhus Universitets mission s. 6. Side 6., linje 1-8: Det er ikke tydeligt, hvordan anvendt forskning indgår i de 6 kerneopgaver, der er nævnt under missionen. Indgår anvendt forskning implicit under punkt 4?: Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer Hvordan skal dette punkt forstås? ligger fokus her på løsningerne/dækker det brugen af forskning til løsningen, eller dækker dette også anvendt forskning? 120

121 Kunne man overveje at fjerne ordet grund i grundforskning i punkt 1. for på denne måde også at inkludere anvendt forskning, eller tilføje anvendt forskning i punkt 1? Grundforskning af høj, international kvalitet => Grund- og anvendelsesorienteret forskning af høj, international kvalitet? Alternativt bør det overvejes om der skal laves et punkt 7. til anvendt forskning, der kobles sammen med samfundsudfordringerne. Grundforskning af høj, international kvalitet, s Side 7. Karriereudvikling og diversitet, delmål: Bedre kønsbalance i forskningsmiljøerne : bedre kønsmæssig balance hvordan opnår vi det spænder man ben for sig selv med denne formulering? - Dette kan ikke klares på 5 år. Der nævnes ingen tiltag, f.eks. i forhold til krav om udlandsophold. Linje 4-5: udnytte den samlede talentmasse bedst muligt. udtrykker man her at flere kvinder giver bedre grundforskning? Skal det forstås som om, at man i dag taber en talentmasse? Side 8. Indsatser: Når udvidelse af ingeniørområdet står som et indsatspunkt her, skal vi vise at AU ikke kun er grundforskning, men at AU inkluderer anvendelsesorienteret forskning ligesom integration af ingeniørerne. Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet, side 9-10 Linje 1-6: Når man skriver, at man vil rekruttere stærke forskere, bør det også nævnes, at AU skal stille de rigtige rammer til rådighed for at tiltrække forskere, også fra udlandet således hænger dette mål også sammen med delmålet om øget internationalisering. Attraktivt universitet for talentfulde studerende Linje 2: Det foreslås, at der foruden gode faglige forudsætninger og motivation nævnes, at man ønsker studerende der besidder kreativitet, selvstændighed og kan arbejde ud fra en kritiske tilgang. Bidrag til samfundets udvikling og velfærd, side Delmål side 12: Øget dialog med beslutningstagere. Skal dette afsnit omformuleres eller slettes? Universitetet bidrager med det vidensbaserede i den demokratiske debat. Indsatsområderne s. 12, giver de mening?: Kvalitetssikringssystem for myndighedsbetjeningen - myndighedsbetjening skal ændres til myndighedsrådgivning. 121

122 Øget anvendelse af digitale platforme til ekspertbidrag hvad menes her? Relationsopbygning med politikerne har konnotationer af lobbyisme, kan det formuleres som f.eks. synlighed? Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer side Kapitlet skal gentænkes 1. Overskriften skal laves om, så den også rummer anvendelsesorienteret forskning: 2. Hvis det ændres i overskriften - så skal der et afsnit ind i teksten om anvendelsesorienteret forskning. 3. Målene skal gentænkes. Målene løser ikke de store samfundsmæssige indsatser. 4. Bæredygtighed nævnes i indsatser og bør også nævnes som et mål. Der skal et mål ind om bæredygtighed og FN s verdensmål. 5. Internationale samarbejder er ikke et delmål, det er et redskab. Det skal erstattes af FN s verdensmål. 6. Indsatser side 14 virker meget indforstået: The Guild og Circle U.-alliancen, hvad er det? Klima skal ind som et indsatsområde Anvendelsesorienteret forskning bør nævnes. Vi skal vise at AU ikke kun er grundforskning, men at AU inkluderer anvendelsesorienteret forskning. Dimittender til fremtidens arbejdsmarked side Flere dimittender skal derfor finde beskæftigelse i den private sektor for politisk den sætning bør slettes. Alternativt kan skrives noget i stil med: Universitetet skal udvikle uddannelser til at imødekomme udfordringer i den private såvel som den offentlige sektor. Indsatser s. 16.: Stort overlap mellem indsatser på dimittendområdet s. 16 og grundforskningsområdet s. 8. Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration side Side 17, Delmål: Øget internationalisering af PhD-uddannelsen : Kunne tværfaglighed være vigtigt at nævne her? Indsatser: Hvordan harmonerer længere specialer med tidsbegrænsningerne, der er lagt på studierne? 122

123 Marianne Fejerskov Løyche Søren Klit Lindegaard Subject: Høring af AU Strategi 2025 (frist for input til fakultetet 7. oktober kl. 10) Kære alle Udkast til Aarhus Universitets Strategi 2025 er nu sendt i høring på AU høringsbrev og strategiudkast er vedhæftet i dansk og engelsk version. Høringen på fakultetet koordineres af fakultetsledelsen, og tilsvarende skal institutledelserne koordinere høringen på institutterne. Der foretages således en opsamling på høringen på både fakultets og institutniveau. På ST er der aftalt følgende proces: Primo september: Udkastet sendes i høring og sendes til institutter og inano på ST 7/10 kl. 10: Frist for bemærkninger fra institutter og inano 11/10: Udsendelse af udkast til høringssvaret til fakultetsledelsen Uge 42 (12 20/10): Efterårsferie 24/10: Drøftelse af høringssvar på fakultetsledelsesmøde 25/10: ST indsender fakultetets høringssvar I skal dermed være særligt opmærksomme på fristen for indsendelse af kommentarer til dean.scitech@au.dk er mandag den 7. oktober kl. 10 Der er lagt op til, at der skal udarbejdes lokale handleplaner i forlængelse af den nye strategi. Det er endnu uafklaret, hvordan denne proces vil foregå. I 2020 vil der dog kun være handleplaner på universitetsniveauet i forlængelse af AU s strategi. Venlig hilsen Kia Sofie Abildtrup Science and Technology Rådgiver Fakultetssekretariatet Mobil: Aarhus Universitet ksa@au.dk Ny Munkegade 120, bygning 1521, lok Aarhus C

124 Høring vedr. Aarhus Universitets strategi 2025 LSU administrationscenter ST Høringsproces i administrationscenter ST LSU for administrationscenter ST besluttetde, at medarbejderne blev inviteret til et møde hvor udkast til strategi 2025 blev drøftet og medarbejderne havde mulighed for at bidrage. Desuden har medarbejderne fået mulighed for at sende bidrag til LSU pr. mail efter drøftelser på ST s forskellige lokaliteter. På baggrund af denne proces og de konkrete bidrag sender LSU for administrationscenter ST følgende bidrag. Høringsbidrag fra administrationscenter ST Side 5, 3. afsnit: Visionen tager udgangspunkt i en levende campus, hvor studerende, forskere og eksterne partnere mødes i et tæt samarbejde. Universitetets campus er allerede internationalt berømmet for sin karakteristiske arkitektur og bynære beliggenhed. I de kommende år vil universitetet videreudvikle og nytænke campus, så den i endnu højere grad bliver kendetegnet ved levende, engagerende og innovative studieog forskningsmiljøer samt ved bæredygtig drift og udvikling. Det foreslås at teksten suppleres med: Visionen tager udgangspunkt i et universitet med strategisk placerede forsøgs- og undervisningsfaciliteter både i og udenfor Danmark og i en levende campus. Det kan overvejes fremhævet, at AU tilpasser sig de løbende forventninger til faciliteter, der måtte kræves for at kunne forske og undervise på højeste internationale niveau. Det fremgår på side 19, at der allerede nu foreligger målbare indikatorer for en del af indsatserne. Der efterlyses indsigt/deling af disse. I forhold til de 6 kerneopgaver foreslås generelt, at der udarbejdes milepæle under delmål 124

125 I den tidligere strategi blev der forholdt til hvordan administrationen skulle understøtte kerneopgaverne. Der kunne ønskes mere fokus på hvordan administration bedst og proaktivt understøtter og tilpasser sig de ambitiøse mål. Generelt bør der linkes til de enkelte indsatser og nogen af indsatserne kunne måske beskrives bedre så de er nemmere at forstå. 1. Grundforskning af høj, international karakter: Det fremgår at et delmål er øget internationalisering og højere grad af international konkurrence om de faste stillinger. Er det muligt uden øgede krav til kommunikation på engelsk ved universitetet? 2. Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet Det er positivt at der er mere konkretisering. Der kan overvejes flere tiltag vedr. studerende og en stilles krav om mere tidssvarende undervisning. 3. Bidrag til samfundets udvikling og velfærd Open Science bør prioriteres og om muligt at nedprioritere fokus på patenter, da dette kan bremse udbredelse af forskningsresultaterne. Fokus på forskningsformidling til folket. Hvad er succeskriterierne? Vi vil gerne have uddybet hvad der menes med relationsopbygning med politikere og om det er nødvendigt at have med i strategien? Måske er det vigtigere at beskrive hvad universitetet vil opnå i stedet. 4. Forskningsbaseret løsning af samfundsudfordringer Samarbejdet bør fremhæves bredere så det er på tværs af fakulteter og ikke kun indenfor. Det kan være hensigtsmæssigt at være mere konkret/ hvad menes med at igangsætte nye interdisciplinære indsatser samfundets sammenhængskraft? Internationalt samarbejde er med andre end universiteter det er også internationale organisationer og virksomheder. Der savnes angivelse af succeskriterier. 5. Dimmitender til fremtidens arbejdsmarked 6. Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration 125

126 VIP skal have mulighed for at koncentrere sig om visionerne/kerneopgaverne, så alle opgaver, der kan varetages af andre end VIP, bliver det. I forhold til øget internationalisering af ph.d.-uddannelserne savnes argumentation for hvorfor og hvordan. Hvad skete der med de oprindelige planer? På side 19, afsnit 2 Universitetet vil følge implementeringen af strategien tæt og lave handleplanerne i samarbejde med fakulteterne og institutterne. Hvert år i april til juni vil universitetet følge op på indikatorerne og de igangværende aktiviteter for det forgangne år og derefter fastlægge aktiviteterne for det kommende år. På denne vis sikres det ressourcemæssige grundlag, den administrative understøttelse og ikke mindst det lokale og faglige ejerskab til strategien og aktiviteterne. Administrationen vil gerne sikre at der arbejdes proaktivt hermed så administrationen kan understøtte den ambitiøse strategi og således at ressourcer og specialindsatser afklares snarest efter strategiens vedtagelse og det vil være hensigtsmæssigt at udarbejdelse af handleplaner sker i samarbejde med fakulteter, institutter og administration. Det foreslås, at administrationscenter ST iværksætter revision af den gældende strategi sammen med medarbejderne i en inddragende proces, så det sikres at vi bedst muligt understøtter universitetet i forhold til kerneopgaverne. Høringssvar AU Strategi fra ST Økonomi RKS og ST HR Roskilde: Strategien har et stort fokus på VIP-arbejde og eksterne relationer; der stiles mod højeste internationale kvaliteter inden for forskning, undervisning og rådgivning. Det er punkter, vi helt og holdent tilslutter os vigtigheden af. Men det er også vigtigt at have en strategi og en respekt for den del af universitetet, der supporterer netop disse VIPopgaver. Som administrativ enhed sætter vi en ære i og gør os umage for at levere den bedst mulige administrative bistand til vores kolleger og eksterne relationer. Og det gør vi bl.a. ved at være tæt på de forskere, undervisere og rådgivere, vi arbejder for i dagligdagen. Strategien har meget eksternt fokus vi savner uddybning af den interne strategi for at opnå den eksterne strategi. Hvordan sikres det at AU internt er gearet til at implementere strategien? F.eks. nævnes Fællesadministrationen og Administrationscentre ikke. Strategien lyder meget ambitiøs er den realistisk i forhold til omverdenen og er den operationel? Desuden ville det virke stærkere hvis digitalisering/digitale kompetencen konkretiseres det er lidt et modeord som alle taler om, men som er svært at få defineret hvad indeholder/medfører for studerende og medarbejdere. 126

127 Vi synes det ville være hensigtsmæssigt og god stil at det er en del af strategien, at være en attraktiv arbejdsplads: F.eks.: Mulighed for optimal faglig og personlig udvikling for alle medarbejdere Velfungerende og brugervenlige IT systemer Respekt for alle medarbejdergrupper Tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til understøttelse af kerneaktiviteter På vegne LSU Niels Damgaard Hansen Peter Kithler 127

128 Høringssvar, AUs strategi 2025 Indledningsvist vil CESU gerne takke for muligheden for at komme med input til AUs fremtidige strategi. Centrets høringssvar er opdelt i overordnede bemærkninger og efterfølgende konkrete bemærkninger til det fremsendte udkast til strategi Overordnede bemærkninger Indforstået sprog: Strategien er valgt at gøre kort, hvilket har sine fordele. Dog betyder det korte format, at der er visse elementer, som kan være vanskelige at forstå uden en medfølgende forklaring eller hjælpetekst. Det gælder f.eks. profiltilpasning på Arts og Circle U-alliancen, som ikke er kendte elementer bredt i organisationen. Konsekvent sprogbrug: I strategien omtales både uddannelse og undervisning ; men det virker ikke til, at valget af, om der skal stå uddannelse og/eller undervisning er konsekvent. Derfor vil der være behov for at træffe et valg om, hvorvidt der skelnes mellem disse begreber og efterfølgende gennemskrive strategi på baggrund heraf. Til eksempel kan nævnes den allerførste sætning i præamblen, hvor der står Aarhus Universitet er et stærkt universitet, der markerer sig med forskning, forskningsbaserede uddannelser og. Her kunne man overveje at tilføje forskningsbaseret undervisning, så der allerede fra start tydeliggøres denne skelnen mellem uddannelse og undervisning samt ambitionsniveauet for begge dele. Konkrete bemærkninger Delmål: Engagerende undervisning og læring: Ordlyden i delmålet afspejler den nuværende politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, der netop siger, at der tages afsæt i mødet mellem de studerende og underviserne (og det faglige stof). Udarbejdelsen af en ny strategi kunne også være anledning til at starte en proces, hvor AU blev lidt mere tydelig i sin overordnede pædagogiske tilgang/principper, hvilket også ville være et godt afsæt for den kommende institutionsakkreditering, hvor studentercentreret læring er tilføjet som nyt vurderingsparameter. Indsats: Engagerende Educational IT Videreførelsen af AUs EDU IT-strategi er selvfølgelig oplagt, dog kunne det være en fordel også at fremhæve behovet for at understøtte undervisernes kompetenceudvikling (pædagogisk og teknisk) for at kunne realisere ambitionen om engagerende undervisning. 128

129 Dette foreslås gjort til en selvstændig indsats, da underviserne stort set er fraværende i alle indsatserne, men alene er til stede implicit. Indsats: The Guild og Circle U-alliancen Det kan undre, at Circle U-alliancen er placeret under Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer, da hovedelementet i alliancen er uddannelse og undervisning. Indsats: Udvikle efteruddannelsestilbud i digitale kompetencer Som led i AUs EDU IT-satsning er EVU-området et af indsatsområderne. For at sikre sammenhæng på tværs af universitetets indsatsområder foreslås det, at tilføjelsen i digitale kompetencer udelades, så indsatsen bredes ud til en bredere ambition på EVU-området, der omfatter andre emneområder end digitale kompetencer. Venlig hilsen Liza Strandgaard Centerleder 129

130 Referat af pkt. 6 på møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum Tid: Den 19. september 2019, kl Sted: AU s Konferencecenter, Fredrik Nielsens Vej, Lokale M1 Referat Deltagere: Medlemmer Studienævnsformænd Carsten Jensen (Statskundskab); Jacob Klitmøller (Psykologi); Lars Haahr (Virksomhedskommunikation og IT); Lars Esbjerg (Erhvervsøkonomi); Studenterrepræsentanter Hanna-Louise Schou Nielsen (Statskundskab); Marie Dall (Jura); Alexander Estrup (Erhvervsøkonomi) Per Andersen, Prodekan for Uddannelse, Aarhus BSS Observatører Carsten Willemoes Jørgensen (HA jur. og Cand.merc.jur); Mogens Dilling- Hansen (Erhvervsøkonomi); Frank Thinggaard (Cand.merc.aud); Jan Laursen (BDE, Herning); Torben Tambo (Cand.polyt., Herning); Rune Stubager (Politik og Økonomi); Christian Waldstrøm (Virksomhedskommunikation), Inger Mørch Hauge (Erhvervsøkonomi Herning) Faste deltagere Line Fristrup (Rådgiver, Dekanatet); Anni Bækgaard Langberg (Studiechef, Aarhus BSS Studier); Hanne Falsig (sekretariatsbetjening, Aarhus BSS Studier) Gæster Punkt 2: Gæst: Christine Brink Schmidt, Aarhus BSS Studier, SNUK Punkt 3: Gæster: Line Krogh Heltoft, Mustapha Ali El-Ahmad, BSS IT Punkt 4: Gæst: Christine Brink Schmidt, Aarhus BSS Studier, SNUK Punkt 5: Gæst: Marie Louise Bro Pold, Aarhus BSS Studier, VEST Fraværende: Malene Kerzel (Jura); Bo Sandemann Rasmussen (Økonomi); Kirsten Wølch Rasmussen (Erhvervssprog); Sune Dueholm Müller (Cand.IT ITKO), John Bang Mathiasen (GMM, Herning); Hans Henrik Hansen (Ingeniøruddannelserne i Herning); Kasper Hald Christensen (Psykologi); Christina Munkholm Andersen (Økonomi); Kira Svane Kristensen (Ingeniøruddannelserne i Herning); Anja Lunderskov Jacobsen (Afdelingsleder, SNUK, Aarhus BSS Studier) 130

131 6. AU s strategi i høring v. Per Andersen Per Andersen orienterede om, at Aarhus Universitets strategi for Strategi 2025 er sendt i høring. På fakultetet vil udkastet ud over i Aarhus BSS Uddannelsesforum - blive drøftet på institutterne, i Akademisk Råd, i Fakultetets Samarbejdsudvalg og afslutningsvist i fakultetsledelsen. Strategien identificerer 6 kerneopgaver, der definerer universitetets mission: Grundforskning af høj, international kvalitet Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer Bidrag til samfundets udvikling og velfærd Dimittender til fremtidens arbejdsmarked Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration Per Andersen orienterede om, at der ikke i strategiudkastet er tilføjet helt nye uddannelsesrelaterede emner, som ikke tidligere har været drøftet i Udvalget for Uddannelse. Der sker rigtig meget på uddannelsesområdet for tiden, og derfor vil der i udmøntningen af strategien være fokus på de lange udviklingslinjer. Aarhus BSS Uddannelsesforum drøftede udkastet med særligt henblik på de emner, der er relevante for uddannelsesområdet. Der blev indledningsvist givet udtryk for stor overraskelse over, at strategien er meget deltaljeret. Som eksempel blev nævnt, at det fremgår af indsatser under Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet, at der skal udbydes flere kurser på Summer University. Medlemmerne af Aarhus BSS Uddannelsesforum anså det i øvrigt ikke for hensigtsmæssigt at øge antallet af disse kurser, da kvalitetssikringen er en udfordring. Per Andersen påpegede, at netop denne indsats ikke synes møntet på Aarhus BSS, som har et meget stort udbud af kurser på Summer University sammenholdt med de øvrige fakulteter. På nogle uddannelser på Aarhus BSS kan der dog med fordel udbydes kurser på Summer University med henblik på at hjælpe studerende, som kommer tilbage fra udvekslingsophold med for få ECTS, eller som gerne vil friholde et semester til projektorienterede forløb. Valgfag på tværs er en anden indsats under Forskningsbaserede uddannelser af høj international kvalitet, og det blev tilkendegivet, at man skal være opmærksom på risikoen for, at det faglige niveau sænkes. Per Andersen oplyste, at det er et længe næret ønske fra universitetsledelsen, at man på Aarhus Universitet, som rummer så mange forskellige fagligheder, skal blive bedre til at arbejde sammen. Et eksempel på tværfaglighed er det nye koncept AU Challenge, hvor studerende fra alle fakulteter på Aarhus Universitet løser udfordringer stillet af eksterne virksomheder. Formålet er at give de studerende erfaringer med at arbejde på tværs af faglige kompetenceområder og i processen lære noget 131

132 om egne og andres faglige styrker. Som et eksempel på tværfaglighed er der nævnt entreprenørskab, som der skal arbejdes med i alle uddannelser. Det foregår allerede i udstrakt grad på Erhvervsøkonomi, og på de øvrige uddannelser kan det evt. være et tilbud om et valgfag, da det ikke er tanken, at det skal være et obligatorisk element på alle uddannelser, men det er vigtigt, at det giver faglig mening. Der er ligeledes fire tværfaglige SDG-/verdensmål-fag under udvikling, der følger samme model med cases løst gennem forskellige fagligheder; disse vil udbudt i løbet af Udvikling af digitale kompetencer er et gennemgående element i strategien. En af indsatserne under Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet er eksempelvist Digitale kompetencer til alle studerende. Indsatsen skal bl.a. ske med støtte fra Institut for Datalogi, og der blev udtrykt bekymring for, at instituttet er udfordret på VIP-ressourcer, da det er svært at rekruttere medarbejdere inden for IT-området. Per Andersen kommenterede på, at udvikling af digitale kompetencer harmonerer fint med, at fakultetets Associate Dean for digitalisering har til opgave at arbejde for at gøre digitalisering til en integreret del af fakultetets uddannelser, så de studerende opnår de digitale kompetencer, som markedet har brug for. Som det tidligere er blevet drøftet i Aarhus BSS Uddannelsesforum, er det dog vanskeligt at kortlægge, præcist hvilke digitale kompetencer der efterspørges om fx 3 år eller 5 år. Men det er vigtigt, at det digitale ikke blot bliver et add on til det faglige, men en del af det faglige, som i varierende grad og med varierende hastighed synes at være under forandring i disse år som følge af digitale redskaber. Det digitale skal indlejres i det faglige, hvorfor man i stedet for digitalt nærmere bør tale om det som fagdigitalt. På det seneste møde i aftagerpanelet for jura gjorde aftagerne opmærksom på, at kernefagligheder er langt vigtigere end digitale kompetencer. Carsten Willemoes gav derfor udtryk for, at det er vigtigt at afdække, hvad der rent faktisk efterspørges. Dette vil, fortalte Per Andersen, også være det første led i det kompetenceudviklingsprojekt, der netop er søgt 5 mio. kr. til hos ministeriet. Educational IT er ligeledes et fokusområde, men der var enighed om, at man gerne må forholde sig kritisk til, hvornår det giver mening at bruge digitale værktøjer. De positive effekter bør være dokumenterede, og det skal give faglig mening og være fagnært. Det er vigtigt, at den enkelte underviser inddrages, og at det bliver op til den enkelte underviser, hvad der giver bedst mening. Det blev fremhævet, at man sjældent bliver årets underviser, alene fordi man er god til at inddrage Educational IT i undervisningen. Per Andersen påpegede, at Educational IT allerede indgår i AU s strategiske rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Hvis overvejelser og afprøvninger viser, at det ikke fungerer i et bestemt fag, er det også en del af de strategiske overvejelser. Så selvom det nu glider ind som et element i Aarhus Universitets strategi, ændrer det ikke på det igangværende projekt og tilgangen bag. 132

133 Internationalisering er ligeledes et gennemgående tema i strategiudkastet. Der blev givet udtryk for, at man skal være opmærksom på, at institutterne kun kan absorbere og integrere en vis mænge internationale undervisere/forskere. Frank Thinggaard spurgte ind til, hvad indsatsen Cand.merc.-tilpasning under Dimittender til fremtidens arbejdsmarked nærmere dækker over, og Per Andersen oplyste, at det drejer sig om muligheden for at koble de erhvervsøkonomiske og de samfundsvidenskabelige fagområder bedre sammen. Relevante studieledere indkaldes til et møde herom inden for meget kort tid. 133

134 Kia Sofie Abildtrup Fra: Dekan, Science and Technology Sendt: 7. oktober :02 Til: Kia Sofie Abildtrup Emne: VS: Høring af AU Strategi 2025 (frist for input til fakultetet 7. oktober kl. 10) Fra: Jens Bennedsen Sendt: 7. oktober :02 Til: Dekan, Science and Technology Cc: Kia Sofie Abildtrup Emne: RE: Høring af AU Strategi 2025 (frist for input til fakultetet 7. oktober kl. 10) Helt overordnet er det en abitiøs or retningsgivende strategi for AU de næste fem år. Universitetet har uddannelse som et af kerneværdierne, derfor ærgerrer det mig at det ikke har en mere fremtrædende rolle i det vi skaberværdi gennem ((forsidens tekst) Der er ikke helt konsistens gennem teksten om om uddannelserne er på højeste internationale niveau eller højt internationalt niveau/kvalitet Jeg savner fokus på pædagogisk/didaktisk kompetenceopbygning af vore undervisere Hvis der ønskes en uddybning af ovenstående sig endelig til Med venlig hilsen Jens Bennedsen Centerleder Ingeniørdocent, PhD, Datalog Tlf.: jbb@stll.au.dk ST Learning Lab Inge Lehmanns Gade Aarhus Tlf.: Web: From: Kia Sofie Abildtrup <ksa@au.dk> Sent: 3. september :00 To: #ST Institut og Centerledere <scitech.instcentledere@list.au.dk> Cc: #ST Institut og Centersekretariatsledere <scitech.instcentsekrledere@list.au.dk>; Dekan, Science and Technology 1 134

135 135

136 136