FOL KE MIEN GD EN 5. NOVEMBER 1935

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RIEKKE 101. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 101 '1 r LIVRAISON FOL KE MIEN GD EN 5. NOVEMBER 1935 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1935 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNGS BOGTRYKKERI A/S 1936 DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BII3LIOTEK ['AN MARK

2 Fortegnelse over officielle statistiske Publikatipner vedrerende Folketmllingerne i Danmark Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark Folketallingen Statistisk Tabelværk. Ældste Rmkke, 1. Hafte Statistisk Tabelvark. Ældste Rakke, 6. Hafte Statistisk Tabelvark. Ældste Rakke, 10. Hafte Statistisk Tabelvark. Ny Rmkke, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelvark. Ny Rakke, 12. Bd., 1.2. Afd Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelvark. 3. Rakke, 1. Bd Jj Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelvark. 3. Rakke, 18. Bd l Statistiske Meddelelser. 2. Rakke, 12. Bd., I. Statistisk Tabelvark. 4. Rmkke, Litra A, Nr. 3. I Statistiske Meddelelser. 3. Rakke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelvark. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. Statistiske Meddelelser, 3. Rmkke, 12. Bd., I. Statistisk Tabelvark. 5. Rakke, Litra A, Nr. 3 og 4. ( Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 10. Bd., 3. Hafte. Statistiske Meddelelser. 4. Rmkke, 21. Bd., 1. Hafte Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 28. Bd., 5. Hafte. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 37. Bd., 1. Hafte. 19H Statistisk Tabelvmrk. 5. Rmkke, Litra A, Nr. 9 og 10. Statistiske Meddelelser. 4. Rmkke, 51. Bd., 1. Hafte Statistisk Tabelvark. 5. Rakke, Litra A, Nr. 14. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 63. Bind, 1. Hafte Statistisk Tabelvark, 5. Rmkke, Litra A, Nr Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 76. Bd., 1. Hafte. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 86. Bd., 2. Hafte I Statistisk Tabelvark, 5. Rakke, Litra A, Nr. 20. Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede: Statistisk Tabelvmrk. 5. Række, Litra A, Nr. 5. Danmarks administrative Inddeling (November 1930): Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 86. Bd., 1. Hafte.

3 Indhold. Tables des matières. Forord 5 Avant propos. Indledning. Det egentlige Danmark: 1. Befolkningens Sterrelse og Tilvækst 2. Folkemængden i Landets forskellige Dele 3. By og Landbefolkning Bybefolkningens Sterrelse Landbefolkningens Sterrelse 4. Befolkningstæthed Fær,eerne Introduction. Le Danemark proprem. dit: 1. Nombre et accroissement de la population. 2. La population dans les divers parties du pays. 3. Population urbaine et rurale. Population urbaine. Population rurale. 4. Population spécifique (densité). Iles Féroë. Tabeller. Det egentlige Danmark: 1. Byer, Landkommuner og Sogne 2. Overevrighedskredse, Amter. 3. Amtskommuner, By og Sognekommuner Samlet Oversigt Tillæg til Tabel 3 4. Forligskredse 5. Landsretskredse og Nævningekredse 6. Retskredse 7. Politikredse 8a. Amtslægekredse og Lægekredse 8b. Sindssygehospitalernes Landomraader Tableaux. Le Danemark proprem. dit: 1. Villes, communes rurales, paroisses. 2. Départements. 3. Communes départementales, urbaines et rurales. Résumé. Annotations au tab Districts des commissions conciliatrices. 6. Cours d'appel. Circonscriptions des listes du jury. 6. Juridictions. 7. Préfectures de police. 8a. Districts sanitaires. Sb. Districts des asiles d'aliénés de l' État. 1*

4 9. Udskrivningskredse og Ud Pag. skrivningsomraader Skattekredse Skyldkredse og Vurderingskredse Amtstuedistrikter Tolddistrikter 14. Tilsynskredse under Arbejdsog Fabriktilsynet 15. Folketingsvalgkredse 16. Landstingsvalgkredse 17. Stifter, Provatier og Pastorater Samlet Oversigt 18. Landsdele. Stone og mindre Oer 19. Byerne og deres Forstæder 20. Bymæssige Bebyggelser i Landkommunerne Tillæg: Stone off. Anstalter Noter: Administrative /Endringer i Tiden Circonscriptions de recrutement. 10. Circ. de la repartition des contributions directes. 11. Districts de taxation (pour la redevance immobilière). 12. Circ. de la perception des contributions directes. 13. Districts de douane. 14. Districts de l'inspection des fabriques. 16. Circonscriptions électorales du»folketing«. 16. Circ. électorales du»lands ting«. 17. Diocèses, districts décanaux, paroisses. Résumé du tabl Grandes parties du pays. Iles. 19. Villes (y compris les faubourgs). 20. Agglomérations urbaines dans les communes rurales. Grands ménages collectifs etc. Modifications aux divisions administratives. 1Færoerne: 21. Præstegæld og Sogne i Fore Amt Bemærkninger til Tabel Færoerne. De enkelte Oer 23. Sysler, Kommuner, Sogne og Bygder 24. Fære Amtskreds,Valgdistrikter Bilag 1. Cirkulære af 23. Septbr 1935 Bilag 2. FolketællingsSkema Iles Féroé: 21. Paroisses. Annotations au tabl Iles et îlots. 23. Juridictions, communes, paroisses et villages. 24. Circonscriptions electorales. Districts. Circulaire du 23 septembre Questionnaires. Register. 216 Index aux tableaux.

5 Forord. Avant propos. I Henhold til kgl. Resolution af 13. December 1924 afholdtes den 20. almindelige Folketælling i Danmark den 5. November 1935, jfr. Indenrigsministeriets Cirkulære af 18. Sept (Ministerialtidende A 1935, S. 192 ff.). For Tællingen, der omfattede det egentlige Danmark og Færoerne, redegares i nærværende Publikation. Befolkningen paa Gronland blev optait i 1930; Resultaterne af den gronlandske Folketailing er offentliggjort i Stat. Medd. 87. Bd. 6. Hæfte. Ved Tællingerne for 1925 var den ved Tællingen benyttede Optllingsliste delt i en Hovedliste og en Tillægsliste, idet der paa Hovedlisten skulde opfores alle Personer, der paa Tællingsdagen var til Stede i Kommunen, medens Tillægslisten skulde omfatte alle de Personer, der horte hjemme i Kommunen, men som var bortrejst paa Tællingsdagen. Af Hensyn til den i Folkeregisterloven af 1924 paabudte Revision af de kommunale Folkeregistre ændredes denn Fremgangsmaade ved Tællingen 1925, idet man paa Hovedlisten optog den hjemmehorende Befolkning og paa Tillægslisten de Personer, der kun var midlertidigt tilstedeværende. Ved Tllingerne i 1930 og 1935 opgav man Delingen i Hovedliste og Tillægsliste, og indrettede Skemaerne saaledes, at der paa disse skulde opfores saavel Personer, der paa Tællingsdagen var til Stede paa Tællingsstedet, sels om de havde fast Bopæl andetsteds (d. v. s. var midlertidig nærværende), som Personer, der havde fast Bopæl paa Tællingsstedet, sels om de ikke var til Stede paa Tællingsdagen (d. v. s. var midlertidig fraværende). Der er herved skabt Mulighed for uden Anvendelse af den tidligere brugte Tillægsliste at opgere saavel den faktiske Befolkning, hvilket hidtil har tweet Hovedformaalet for de danske Folketællinger, som den hjemmehorende Befolkning, hvilket sidste nu er nodvendigt af Hensyn til Folkeregisterinstitutionen.

6 1 6 Medens man endnu i 1930 for Landkommunernes Vedkommende bibeholdt den tidligere Fremgangsmaade ved Optællingen, saaledes at Tællingskommissærer gik fra Hus til Hus og indferte paa Listerne saa mange Familier, som der var Plads til paa Skemaerne, har man i 1935 ogsaa i Landkommunerne benyttet den Fremgangsmaade, som allerede tidligere var anvendt for Hovedstadens og Provinsbyerne s Vedkommende, saaledes at der nu for hver Familie i Byerne for Per sonerne i en Lejlighed udfyldes et særligt Skema (Folketællings Skemaet), affattet ens for By og Land. For Byernes Vedkommende og for Landkommuner med over vejende bymæssig Bebyggelse indlægges Folketællings Skemaerne i særlige Hoved Skemaer et for hver Ej endow. Den i Indenrigsministeriets ovennævnte Cirkulære omtalte Vejledning med Hensyn til Skemaets Indretning, Udfyldning og Benyttelse ved Registrenes Revision blev givet i et Cirkulære af 23. September 1935 til samtlige Kommunalbestyrelser, hvilket Cirkulære tilligemed Folketællingsskemaets Spgrgsmaal er aftrykt Side 206 f. Efter at de fra Kommunalbestyrelserne umiddelbart efter Tællingen hertil indsendte Sammentællingslister (Kobstad og Sognelister) var indkommet til Departementet, offentliggjordes den 11. Decbr i Statistiske Efterretninger Nr. 52 en paa Grundlag af disse Lister f oretagen for el cob ig Opgerelse af Folkemængden i de enkelte Kabstæder og i hvert Amts Landdistrikter (undtagen Fære Amt, hvorfra Materialet ferst senere kunde indgaa). Derimod medferte Folketællingsskemaernes Benyttelse ved Registrenes Revision, at disse Skemaer ferst indkom til Departementet, efter at Registrene var reviderede, hvilket var fast sat at skulle ske i Tiden fra 5. November til 15. December. Nærværende Hæfte giver i Tabel 1 i Tabelafdelingen en Fremstilling af Folketallet den 5. November 1935 i hvert Sogn i Landet; hvor Sognet maatte være delt i mindre Dele, der administrativt er henfert til forskellige forvaltningsmæssige Omraader, er laver saadan Del behandlet særskilt. For hvert Sogn eller Del af saadant er meddelt Arealet i Hektarer, Antallet af Husstande og Folketallene ved Tællingerne 1935, 1930, 1925 og Medens de tidligere Publikationer vedrorende Resultaterne af Folketællingerne har indeholdt Oplysning om Antallet af Mend og Kvinder, vil Resultaterne af denne Opgerelse for 1935 ferst senere blive offentlig

7 7 I gjort i Forbindelse med Resultaterne af en Opgerelse af Befolkningens Aldersfordeling. De meddelte Befolkningstal angiver de paa Tolling, dagen faktisk tilstedeverende Personer paa samme Maade som ved alle tidligere Tællinger efter Paa Grundlag af denn Hovedtabel (Tabel 1) er i de folgende Tabeller i Heftet givet Oversigter over Indbyggerantallet i Landets forskellige forvaltningsmassige Omraader. Disse Tabeller knytter sig neje til den Fremstilling af»danmarks administrative Inddelingo, der af Departementet blev offentliggjort i Statistiske Meddelelser 4. R. 86. Bd. 1. Hefte. Dette Hefte giver Oplysninger om, hvilke Kommuner, kirkelige eller kommunale Sogne eller Dele af saadanne der hexer til hvert Forvaltningsomraade. I nervarende Heftes Tabeller 416 gives sum marisk Oplysning om Folketallet 1935 i vedkommende Forvaltningsomraade. Udferligere er dog Tabel 3 (Amtskommuner, By og Sognekommuner) samt Tabel 17 (Stifter, Provstier og Pastorater) behandlede, idet disse Tabeller af praktiske Grunde fremtreder i samme Skikkelse som i de tidligere Hefter. Ved Noter til de forskellige Tabeller er der givet Oplysning om de Forandringer med Hensyn til Omraade el. lign., der har fundet Sted i Perioden (jfr. Side 187). Ligesom ved de foregaaende Folketællinger har man ved Tellingen den 5. November 1935 sogt at foretage en Opgerelse af Folketallet i de mange Bebyggelser af mere eller mindre bymessig Karakter (Forstader, Stationsbyer og lign.), som efterhaanden har dannet sig i Landkommunerne. Man har til Arbejdet haft Bistand af Kommunal bestyrelserne, der efter Departementets Anmodning ved Indsendelsen af Materialet har udsondret og særlig merket de Folketellingsskemaer, hvorpaa Beboerne i de bymæssige Bebyggelser var opfert. Endvidere har de paa Skemaerne anferte Matrikelsbetegnelser i fiere Tilfælde været sammenholdt med Matrikelarkivets detaillerede Kort, og endelig har man i enkelte Tilfælde, hvor Afgorelsen var særlig vanskelig, ladet Tjenestemand, udsendt af Departementet, foretage Undersegelse paa Stedet. Den starke Befolkningstilvækst i Forstadsbebyggelserne til Hovedstaden og til de stone Provinsbyer har medfert, at medens man tidligere kunde udskille visse Omraader af disse Kommuner som bymæssigt

8 I 8 bebyggede Forstzeder, har man i 1935 i storre Udstrækning end tidligere maattet henfere Kommunerne i deres Helhed til Forstadsbebyggelserne. Resultatet af Opgorelsen er for Byerne med de til disse henferte Forstæder meddelte i Tabelafdelingens Tabel 19 og for de bymeessige Bebyggelser i Landkommunerne i Tabel 20. Det statistiske Departement i Oktober EINAR COHN Svend Nielsen.

9 Det egentlige Danmark. Le Danemark proprement dit. 1. Befolkningens Storrelse og Tilvaekst. Nombre et accroissement de la population. Ifelge den endelige Opgorelse of Folketrallingen den 5. November 1935 fandtes der i det egentlige Danmark (uden Frareerne): Mennesker. Dette Tal angiver som sradvanlig den faktiske Befolkning, d. v. s. den i Landet paa Trallingsdagen tilstedevrarende Befolk ning, indbefattet midlertidigt neervrarende og med Udeladelse af mid lertidigt fravrarende. Bortset fra det i Tabelafdelingens Tabel 3 med delte Tal vedrorende Registerbefolkningensl) Storrelse i de enkelte Kommuner angiver de Tal, som fremgaar of nrarvrarende Redegerelse for Befolkningens Fordeling paa Landets administrative Omraader, saavel i Tabel som Tekstafdelingen den faktiske Befolknings Storrelse paa Trallingsdagen. Ved den nrarmest foregaaende Trailing, den 5. November 1930, udgjorde Danmarks Folketal , og i de mellemliggende 5 Aar er Befolkningen altsaa foroget med Mennesker eller med 4,39 pct. of Folketallet i Den gennemsnitlig aarlige Befolk ningstilvrakst i Perioden 5. Nov til 5. Nov. 1935, beregnet med Benyttelse of Rentes Rente Formlen, udgjorde 0,86 pct. Til Sammen ligning med Befolkningstilvraksten i tidligere Tid anfores folgende Tal, der for Aarene vedrorer det Landomraade, som Danmark 1) D. v. s. den i Kommunens Folkeregister med fast Bopæl i Kommunen den 31/ optagne Folkemnngde.

10 I 10 omfattede efter Fredstraktaten af 30. Oktober 1864, men for Aarene efter 1921 tillige omfatter de ved Versaillestraktaten af 28. Juni 1919 i Kongeriget indlemmede sonderjydske Landsdele. Gennemsnitlig aarlig Aar Folketal Befolkningstilva3kst Pot. 0,s i 0, j 1' L77 I 1, , i 1, l O,ss , j 1, , l 1, j 1, j 1, (uden Senderjylland) I 1921 (med Senderjylland) , I Den samlede Befolkningsforogelse i Perioden paa Mennesker fremkommer paa folgende Maade: Levendefadte Dade Fadselsoverskud Indvandringsoverskud Igennem den naturlige Befolkningstilvækst (Fodselsoverskudet) er Befolkningen saaledes i Lebet af de sidste 5 Aar blevet foroget med godt Mennesker eller med ca aarlig. Til Sammenligning hermed kan adores, at i Perioden udgjorde den naturlige Befolkningstilvækst ca aarlig, i : 37100, i : og i : ca ,67 0,86

11 11 I Set i Forhold til Periodens Middelfolketal udgjorde Fodselsoverskudet i aarligt Gennemsnit 6,9 p. m. eller lidt over fire Femtedele af Fodselsoverskudet i det foregaaende Femaar (8,3 p. m.). Fodsels hyppigheden, der i forrige Femaar androg 19,4 p. m., udgjorde i Femaaret kun 17,s p. m., men samtidigt er ogsaa Dodeligheden sunket, nemlig fra 11,1 p. m. i forrige Femaar til 10,9 p. m. i dette. Nedenstaaende Oversigt viser Forholdene i denne Henseende siden pr af Middelbefolkningen Levendefedte Dede Fedselsoverskud ,8 10,9 6, ,4 11,1 8, ,3 11,3 11,o ,o 13,1 10, ,7 12,9 11,s ,2 13,7 14, ,o 14,8 14, ,2 17,s 12,6 Da Danmarks Befolkning i Perioden ved Fodselsoverskud som anfort er foroget med Mennesker, men da Befolkningen efter Tællingerne 1930 og 1935 viser sig at were steget med ca , maa der have vret et Indvandringsoverskud paa ca Men nesker. Paa Grundlag af de fra de kommunale Folkeregistre foreliggende Oplysninger kan Antallet af Indvandrede i Femaaret anslaas til ca og Antallet af Udvandrede til ca ; Indvandringsoverskudet skulde herefter vere ca , eller ca mindre end Forskellen mellem de to Folketællinger viser, at den maa have veret. Da man kender Fordelingen paa Maaneder i Perioden af Fodte, Dode og Vandrede (efter Folkeregistrene), kan man, naar man tanker sig den ovenfor omtalte yderligere Indvandring *vit fordelt paa Maanederne, beregne Folketallets Vækst fra Maaned til Maaned. Et Sammendrag af en saadan Beregning er vist i efterfol gende Tabel I, og giver Folketallets Bevægelse aarsvis i Perioden 5. Novbr til 5. Novbr

12 ` ': 1. ' 3 ; 11 ; i I 12 Tabel I. Folketallets Bevægelse 5/ / Folketal ved Begyndelsen af Perioden 6/ / / I1 5 / /111934' 5/ / /u /u /u / / Tilgang Fedte In dvandrede I alt Afgang Dede Udvandrede I alt : , Fodselsoverskud 24 TilgangJ Vandringsoversk Afgang) I alt Folketal ved Slutningen af Perioden Med Benyttelse of disse Tal kan man beregne Folketallene den 1. Juli i hvert af de Aar, der Jigger mellem de 2 Taellinger, og saaledes finde Periodens Middelfolketal, jfr. nedenfor. Beregnet Folketal pr. 1. Juli En Beregning of hvert Aars Fedselsoverskud og Vandringsoverskud giver folgende Resultat: Fedsels Vandrings I alt Overskud Overskud Tilvmkst ,85 p. m. 2,35 p. m. 9,2o p. m ,94 1,88 8, ,75 1,62 8, ,27 1,50 8, ,74 0,

13 13 I Som foran omtalt angiver Tallene i rierverende Heftes Indled ning og Tabeller den faktiske Befolkning, altsaa den paa Tellings dagen i Kommunen tilstedeverende Befolkning. Tallet paa den hjemmeherende Befolkning fremkommer, naar man fra den faktiske Befolkning trekker dem, der paa Tællingsdagen kun midlertidigt opholdt sig i Kommunen, og legger til alle, der paa Tællingsdagen midlertidigt var bortrejst. I nedenstaaende Oversigt er denne Beregning foretaget for Landets Hoveddele. Faktisk Midler Midlerti Hjemme»Register e Befolk Befolk digt nnr tidigt fra ning vierende vierende ning«ning 81/ Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne sa sos Antallet af midlertidigt nærværende blev altsaa paa Tællingsdagen opgjort til ca og Antallet af midlertidigt fraværende til ca Begge disse Tal er noget storre end ved forrige Telling, da de androg henholdsvis ca og ca Forskellen mellem midlertidigt nærvierende og midlertidigt fraværende skulde saaledes andrage ca , mod ca ved Tællingen i Registerbefolkningen blev, efter at den i amen paabudte Revi sion havde fundet Sted, opgjort til pr. 31. December 1935, jfr. Tabel 3 i Tabelafdelingen, hvor Registerbefolkningen i alle Lan dets Kommuner findes anfort. 2. Folkemaengden i Landets forskellige Dele. La population dans les diverses parties du pays. I Tabelafdelingens Tabel 1 er Folketallet meddelt for de enkelte Byer, Landkommuner og Sogne. Paa Grundlag af disse Tal er Tabel 2 udarbejdet; i denne gives en Oversigt over Befolkningen i Byerne enkeltvis og Landdistrikterne under eet i de forskellige Overevrigheds kredse. Som Sammendrag of denne Tabel gives efterfelgende Oversigt for Landets Hoveddele. Befolk

14 I 14 Folketal 5. November Tilvækst absolut pct. p.a. Hovedstaden ,so Provinsbyerne ,48 Landdistrikterne ,23 Hele Landet ,ss I Tallene for Hovedstaden indgaar her Gentofte Kommune (i 1935: Indb. og i 1930: Indb.), og i Provinsbyernes Folketal er for 1930 medregnet Folketallene for de i Tiden i Roskilde, Kalundborg, Svendborg og Odense Kobstæder indlemmede Landkommuner med Indb. i 1930 samt en Indlemmelse i Tender Kbst. med 350 Indb. Oversigten viser den stærkeste Tilvækst i Hovedstaden, en noget mindre, men dog ret betydelig Tilvækst i Provinsbyerne, men kun svag Tilvækst i Landkommunerne. Deles de 3 i Oversigten anforte Grupper i mindre, faas det i Tabel II viste Billede of Tilvækst forholdene. Af Ho v e d s t a dens 3 Kommuner havde Kobenhavn en samlet Tilvækst i Femaaret paa 8 pct. mod lidt over 5 pct. i forrige Femaar. Noget mindre Tilvækst viste Frederiksberg, nemlig kun 61/2 pct., men ogsaa her var Tilvæksten stone end i (ca. 2 pct.). Gentofte Kommune har foroget sit Folketal med 1/3 (33,3 pct.) mod kun godt 19 pct. i forrige Femaar. I alt er Hovedstaden vokset med 9,3 pet. i Femaaret mod 5,4 pct. i I Provinsbyerne under eet var Tilvæksten i ,6 pct. mod kun 4,3 pct. i forrige Femaar. I Tabel II findes Provinsbyerne delt i 4 Storrelsesgrupper, og of disse viser Gruppen: Provinsbyer med over Indbyggere en Tilvækst paa 10 pct.; Provinsbyerne med fra Indbyggere er steget med ca. 71/2 pct., og Provinsbyerne med Indb. er vokset med ca. 51/2 pct. Derimod er de mindre Provinsbyer med under Indbyggere kun steget med 21/2 pct. For Landkommunernes Vedkommende viser samme Oversigt, at den gennemsnitlige aarlige Tilvækst i Femaaret kun har været 0,23 pct., og of Tabel II ses, at Befolkningen her i alt kun er steget

15 836 : I absolut * 15 I Tabel II. Tilvækstforholdene i forskellige Dele af Landet Folkemængde 6. Novbr I '' Tilvaekst pct. Kobenhavn Frederiksberg Gentofte Tils. Hovedstaden... Provinsbyer: med over Indb under Tils. Provinsbyer... Landkommuner paa Herne: 11 Forstadskomm. v. Hovedstaden 15 Forstadskomm. v. Provinsbyer 5 Stationsbykommuner 514 andre Kommuner Tils. 545 Komm. paa Herne ,o , , , ,o , , , , ,s , , = ± 1, , ,8 Landkommuner i Jylland: 16 Forstadskommuner 7 Stationsbykommuner 738 andre Kommuner Tils. 761 Komm. i Jylland... Tils. Landkommuner Hele Landet , , = = 0,s ,s , ,4 med 1,1 pct. i Femaaret. Dette Gennemsnitstal dækker imidlertid som Tabel II viser over store Forskelligheder. De 11 Forstads kommuner omkring Hovedstaden er saaledes steget med næsten en Fjerdedel (23,s pct.), og 31 Forstadskommuner ved Provinsbyer er vokset med godt 11 pet.; de 12 Landkommuner med aterre Stations

16 I 16 byer er steget med 3,6 pct. i Femaaret. Men de ovrige Landkommuner viser for Landet som Helhed en Tilbagegang i Folketal paa 0,7 pct., nemlig 1,5 pct. paa Oerne og 0,3 pct. i Jylland. Befolkningens Vakst i den sidste Tallingsperiode indenfor de for skellige Byer og Amter fremgaar of Tabellerne III og IV. I Tabel III findes Hovedstadens 3 Kommuner samt Landets Kobstader og Flak ker opferte i Storrelsesorden og samlede i Grupper paa samme Maade som i tidligere Publikationer. Tallene er de paa Tallingstidspunkterne konstaterede, men der er i Noter anfort, hvor der har fundet Ind lemmelser Sted. Tabellens sidste Kolonner giver Oplysning om Tilvakstforholdene i sidste Femaar og i Perioden I Perioden har Folketallets Bevagelser varet meget forskellig i de forskellige Byer. De storste Byer viser gennemgaaende en ret betydelig Befolkningstilvakst, saaledes Aarhus (12 pct.), Odense (bortset fra Indlemmelsen 13 pet.), Esbjerg (12 pct.); en Retake Byer i de tyndest befolkede Egne of Jylland viser ligeledes stor Tilvakst: Silkeborg (11 pct.), Herning (16 pct.), Skive (12 pct.), Brenderslev (10 pct.), Skagen (13 pct.), Logstor (8 pct.) og Saby. (9 pct.); det samme Balder de storm Byer i Sonderjylland: Haderslev (11 pct.), Sonderborg (12,5 pct.) og Aabenraa (15.5 pct.). Af andre Byer med stor Befolkningstilvakst kan navnes Koge (14 pct.), Roskilde (bortset fra Indlemmelsen 9 pct.) og Hillered (11,5 pct.) samt de to Byer ved Lillebaltsbroen: Fredericia (11 pct.) og Middelfart (10 pct.) og Byen ved Storstromsbroen: Vordingborg (16 pct.). For Augustenborg skai bemarkes, at den meget starke Befolkningstilvakst skyldes Oprettelsen of et Sindssygehospital i Byen. I alt 17 of de i Tabel III anforte 88 Byer viser Tilbagegang i Folketal; blandt disse findes kun 3 storm Byer: Nakskov, Korsor og Nyborg, medens de ovrige er mindre; for de fleste of disse Byers Vedkommende er Tilbagegangen vel ringe, men for Store Heddinge, Marstal og Nysted er Tilbage gangen dog 7 à 9 pct. I Perioden er Hovedstadens Folketal vokset med en Femtedel, Folketallet i de 9 Byer, der i 1935 havde over Ind byggere, er vokset med godt en Fjerdedel, og i de 19 Byer med mellem

17 I 17 I Tabel III. Folkemmngden i Byerne og Gentofte Kommune. Sterrelsesgrupper. Folkemmngde Tilvmkst i pct. 1. Kobenhavn 2. Frederiksberg 3. Gentofte 4. Aarhus 6. Odense') 6. Aalborg 7. Esbjmrg 8. Randers 9. Horsens 10. Vejle 11. Kolding.) 12. Fredericia Provinsb. m. o Ib 13. Svendborg2) 14. Viborg 15. Helsingor 16. Haderslev 17. Roskilde4) 18. Slagelse 19. Nykebing F 20. Nakskovb) 21. Silkeborg. 22. Herning. 23. Holbmk 24. Nmstved6) 25. Sonderborg 26. Hj orring 27. Ronne 28. Skive?) 29. Holstebro 30. Frederikshavn 31. Aabenraa Provinsb. m Ib 32. Korsor8) 33. Nyborg 34. Thisted 35. Middelfart9) 36. Nykobing M. 37. Kalundborg10) 38. Hillerod 39. None Sundby Provinsb. m Ib Indb.). ) 5/ less 6/ / /, ,o 18, ,5 7, ,3 85, ,3 20,a ,8 22, ,1 53, ,5 15, ,1 44, ,1 14, ,a 8, ,5 10, ,1 37,o ,7 24, ,6 26, ,1 34,s ,a 12, ,2 10, ,2 22,s ,8 26, ,7 16,a ,3 14, ± 1,5 11, ,9 22, ,7 41, ,2 11, ,2 21, ,5 42,o ,3 7,o ,4 5, ,o 76, ,4 26, ,3 11, ,5 27, ,4 21, = 0,6 8, ± 2,7 ± 0, ,o 13, ,9 19,e ,4 ± 2, ,o 11,s ,5 25, ,4 17,s ,0 10,5 1) Indlemmelse 1932 (ca Indb.). ') Indi (ca. 5800Indb.). 5) Indi (ca. 300 Indb.) ag 1931 (ca.3800). ') Indi (ca. 600 Indb.). ') Indi (ea. 750 Indi (ca Indb.). ') Indi (ca. 1800). ') Indi (ca. 900 Indb.). ) Indi (ca. 150 Indb.). 30) Indi (ca. 500 Indb.). Statistiske Meddelelser. 4. Rakke

18 ; ï I á I 18 Tabel III (fertsat). Folkemaengden i Byerne og Gentofte Kommune. Sterrelsesgrupper. Folkemmngde Tilvmkst i pct. 2/, i 6/ / /, Kege 41. Varde 42. Ringsted 43. Hobroll) 44. Vordingborg 45. Tender") 46. Brenderslevls) 47. Ribe 48. Struer Provinsb. m Ib ,o 22, il 5,4 30, ,8 34, ,o 74, ,9 25, ,o 25, ,8 21, ,8 12, ,8 21, ; 9,2 44,8.i 49. Grenaa. 60. Assens 61. Lemvig 62. Skagen 53. Faaborg 64. Maribo 66. Skanderborg 66. Nykebing S 67. Rudkebing 68. Ringkebing 59. Frederikssund 60. Kerteminde 61. Skmisker14) 62. Redby 63. Bogense15) 64. Sore Provinsb. m Ib Legster16) 66. Nekse 67. Smby 68. Stege 69. Store Heddinge 70. Frederiksvmrk 71. AllingeSandvígl') Sakskebing 73. Stubbekebing 74. Æbeltoft 75. Nibe Provinsb. m Ib. 11) Indi (ca Indb.). l') Indi ) 1981 (ca. 150 Indb.). 17) Indi (ca. 225 Indb.) t; 7,4 10, ± 0,8 3, ,1 3, ,4 19, ,7 ± 3,o ± 2,5 1, ,5 7, ,1 17, ,5 1, ,1 3, I 1,8 9,s ,1 4, ,8 12,o ± 1,5 = 7,o ,2 6,o ,5 11, ,9 5, ,o 14, ,1 3, ,s 20, ,9 9, ± 8,s = 1, ,1 10, ,1 18, ,s 17, ,s ± 7, ,4 4,o ,6 2,7 II GV 600o6C6c6G600C+5'C.1 w' <II H..I + ótimmco.4.+mm ,5 8,6 Indi (ca. 360 Indb.). ") Kebstad fra '/, Indi. 1922, 1931, 1932 og ") Revideret Opgerelse ") Indi. ' Ir

19 , i 19 I Tabel III (fortsat). Folkemængden i Byerne og Gentofte Kommune. Sterrelsesgrupper. Folkemængde j Tilvekst i pct. s/ 1935 '/ J, '/, Marstal Hdpl. 77. Logumkloster Fl 78. Nysted 79. Aakirkeby 80. Augustenborg Fl. 81. Praesto 82. Hasle 83. IEreskebing 84. Svaneke 85. Hejer Fl 86. Mariager 87. Nordborg Fl. 88. Kristiansfeld Fl. Provinsb. m. u Ib. Tils. Provinsbyer I alt Bybefolkning , 2519 = 9,2 =21, = 2,7 4, = 6,7 = 2, ,8 4, ,2 94, = 2,8 = 4, ,7 = 0, ,7 = 1, = 4,6 = 8, ,2 = 0, = 3,2 6, = 1,o 1,o ,2 24, ,9 1, ,8 21, ,6 21,1 L 10 og Indb. med godt en Femtedel. Den store Tilvmkst (44,s pct.) for Gruppen Indb. skyldes Bronderslevs Tilgang som By kommune i 1921; medregnes dennes Folketal i 1921, er Gruppens Tilvækst i de 15 Aar 12,8 pct.; for de ovrige Bygruppers Vedkommende har Tilvæksten ligget omkring 10 pct. ; dog viser Gruppen med under Indbyggere ingen Fremgang, naar der ses bort fra den Tilvmkst, der skyldes det ny Sindssygehospital i Augustenborg, og 7 af disse smaa Byer har mindre Folkemængde i 1935, end de havde i Tilvæksten i Landdistrikterne i Amterne er vist i Tabel IV. Paa!erne er Folketallet na sten uforandret, nemlig i mod i 1930, men af de i Tabellen anforte Tilvcekstprocenter ses det, at, naar undtages Kobenhavn, Roskilde og Frederiksborg Amts raadskredse, viser alle de evrige Amter Nedgang i Folketal. Befolk ningen i Jyllands Landdistrikter er vokset fra i 1930 til i 1935, altsaa med ca Indb. Af de enkelte Amter 2*

20 , i j I I I ; 7,7 0, ,1 I 20 Tabel IV. Folkemængden i Landdistrikterne uden Gentofte)) 5.Novbr Folkemaengde 5.Novbr. 5.Novbr Tilvzakst i pct. 1. Febr Kobenhavns Amtsr.kr ,4 87,1 Roskilde ,o ; 9.8 Frederiksborg Amte) ,s 11,e _... Holbtek2) =2,2 0,5 Sore ± 2,2 1,2 Pruste = 1,2 0,2 Bornholms I = 0,5 2,2 Maribo._ = 3,o 0,3 Svendborg ± 5,4 4,5 Odense Amtsr.kr =10,9 1,7 Assens ( = 0,4 3,5 Oernes Amter = 0,o 8,3 Vejle Amt ,1 4,2 Skanderborg Amtsrkr ± 2,o 3,7 Aarhus i ,o 23,5 Randers Amt ± 1,o 5,1 Aalborg ,2 15,6 Hjerring ,6 0,9 Thisted '! '? ,1 3,5 Viborg ± 0,a ' 6,3 Ringkebing = 0,2 4,o Ribe.) ,1 ' Haderslev ; ,a 9,3 Aabenraa Amtsrkr ,4 14,8 Sonderborg I ,= 1,5 Tender Amts) : 0,1 ' Jyllands Amter ,6 ; Landdistrikteri alt ,3 ( 7,6 i) Med Hensyn til Indlemmelser i Kobstæderne, se Noterne til Tabel III. ) Oro (ca. 900 Indb.) overfortes 1933 fra Frederiksborg til Holbæk Amt. 3) Hjortvad Ejerlav (ca. 150 Indb.) overfortes 1928 fra Tender til Ribe Amt. viser kun Aarhus Amtsraadskreds, Aalborg og Haderslev Amter nogen videre Stigning (2 4 pct.); i 4 Amter er Stigningen mindre end 2 pct., og i 7 er der Nedgang i Folketal.

21 21 I 11 Forstadskommuner til Hovedstaden. Som loran navnt er Befolkningen steget sarlig starkt i Koben havns Amtsraadskreds. Dette var ogsaa Tilfaldet i de to foregaaende Femaar, og det er naturligvis Hovedstadens Narhed, der har for aarsaget drone Stigning, der i mindre Maalestok ogsaa findes i Roskilde Amtsraadskreds og navnlig i Frederiksborg Amt. Til Belysning af den starke Befolkningstilvakst i Hovedstaden Forstadskommuner med deles nedenfor Folketallet ved Tallingerne i de 11 Kommuner, der henregnes til Hovedstaden i videre Forstand (jfr. Tabel 19 i Tabelafdelingen). Folketælling Tilvækst Kommunen pct. Taarnby ,5 Gladsakse ,2 Herlev ,s LyngbyTaarbtek ,s Sellered ,s Birkered ,s Horsholm ,1 Rodovre ,o Hvidovre ,s Brondbyvester og ester ,5 Glostrup , ,e Absolut Tilviekst { l Procent 23,8 21,8 33,s Siden 1921 er Folketallet i disse 11 Kommuner fordoblet, men enkelte af disse er steget endnu starkere, saaledes Hvidovre, der nu har næsten 9 Gange saa mange Indbyggere som i 1921, og Rodovre, der har næsten 6 Gange saa mange. I sidste Femaar er Folketallet i disse 11 Kommuner foroget med næsten en Fjerdedel; i Femaaret var Tilveeksten godt en Femtedel, og i Perioden over en Tredjedel. 24 Forstadskommuner til Provinsbyerne. I efterfelgende Oversigt findes paa samme Maade anfert Folke tallene i 24 Kommuner, der grimmer op til starre Provinsbyer.

22 I 22 Skont Tilvæksten i disse ikke naar op paa Hojde med den Tilvækst, Hovedstadens Nabokommuner kan opvise, er Stigningen i Kom munerne omkring Aarhus, Aalborg og Silkeborg Kebstæder meget stor, idet Folketallet i Tiden næsten er fordoblet. Kommuner: Folketælling Tilvækst pct. Skt. Jergensbjærg ,5 Kege Kbst.s Landdistr ,6 Frederiksborg Slotssogn ,6 Tikeb ,7 Sore Kbst.s Landdistr ,3 Slagelse Skt. Peders Lds ,o Herlufsholm ,3 Odense Vor Frue Lds.1) ,2 Dalum ,3 Hover ,o Viby ,1 Vejlby Riisskov ,4 Aaby ,9 HolmeTranbjærg ,1 Gammelsogn ,9 Dronningborg Lds ,o Vorup ,7 Kristrup ,2 Hasseris ,4 Nerre Tranders ,6 SundbyHvorup ,3 FladeGærum ,2 Balle ,s Jeme , ,3 1 Absolut Tilvækst Procent 10,s 14,6 22,3 ') Indlemmet i Odense Bebst. fra 1/, I hele Perioden er disse 24 Kommuners Folketal vokset med 55,3 pct., men de for Tællingsmellemrummene , og beregnede Tily ekstprocenter 22,3, 14,6 og 10,8 viser, at Tilgangen til disse Forstadskommuner er starkt aftagende. I Oversigten er kun medtaget de Forstadskommuner, der endnu ved Ta llingen 1935 eksisterede som selvstændige kommunale Enheder.

23 i i W, I 23 1 Tidligere Forstadskommuner, som Odense Skt. Hans Landdistrikt, SorupSkt. Jorgens K., Kolding Kbst.s Landdistr. og fl. a. er nu ind lemmede i de forskellige Kobsteder, og derfor ikke medtagne i Over sigten. Landkommunerne bortset fra 35 Forstadskommuner. Bortset fra disse serligt omtalte 35 Forstadskommuner har der i Landkommunerne som Helhed remet Tilbagegang i Folketallet i Perioden ; en Del af disse resterende Kommuner viser vel Fremgang, men der er fiere, der viser Tilbagegang. Til Belysning lierai er det for hver Sognekommune blevet beregnet, hvor stor den procentvise Fremgang eller Tilbagegang i Folketal i Femaaret har været. Resúltaterne af derme Undersogelse vises for Landets Hoveddele i nedenstaaende Tabel V. Som»Stilstand«er i Tabellen betegnet ikke alene det Forhold, at Folketallet var det samme ved begge Tellinger, men ogsaa det, at Bevegelsen i Folketal kun har an draget mellem + 1 og = 1 pct. Tabel V. Kommunerne (bortset fra 35 Forstadskommuner) fordelt efter Tilvæksten i Femaaret Kommuner med: ' 0 ' ó 73 Sjaelland Bornholm a; a Lolland Falster C. II çy.q M9g ree t..,...^: z" mk =2 Vestlige Jylland Sydlige Jylland d Jylland m j 10 pct. eller mere » Nedgang 29 pct Stilstand (=1 til +1 pct.) J 29 pct II Opgang 110 pct. eller mere. 12 1» Kommuner.: Undersogelsen viser, at en Fjerdedel af Kommunerne viser»stil stand«, altsaa praktisk set har samme Folketal ved denne og forrige Telling, at Halvdelen af Kommunerne har mindre Folketal (altsaa 2 pct. mindre) end i 1930, og at Fjerdedelen har starre Folketal.

24 I 24 Paa Oerne er 60 pct. af Kommunerne aftagne i Folketal, i Jylland kun 41 pct., og Stigning viser paa Oerne kun 19 pct. af Kommuner, i Jylland derimod 31 pct. Stilstand viser paa Oerne 21 pct. af Korn munerne, i Jylland 28 pct. Som omtalt i Forordet Side 7 gives der i Tabellerne 217 Op lysning om Folketallet i Landets forskellige forvaltningsmassige Omraader. I Indholdsfortegnelsen Side 3 findes anfort, hvilke disse Omraader er. Folketallet meddeles i nmrvmrende Publikation kun for det forvaltningsmæssige Omraade under eet, og onskes der Oplys ning om, hvorledes dette Folketal fordeler sig paa de Kommuner, Sogne eller Dele af saadanne, der borer til Omraadet, maa dette udledes efter Departementets Publikation 4. R. 86. Bd. 1. Hafte»Danmarks administrative Inddeling«i Forbindelse med Tabel 1 i nærvmrende Publikation. I Tabel 18 findes Oplysning om Areal og Folketal i de geografiske Omraader (Halvoen og Oerne), hvori Danmark er delt. Endelig er der i Tabel 19 og 20 givet Oplysning om Forstadsbebyggelser og bymæssige Bebyggelser. Med Hensyn til Enkelt heder i den i Forbindelse hermed foretagne Undersogelse henvises til det folgende Afsnit By og Landbefolkning. Population urbaine et rurale. I det foregaaende Afsnit 2 er Befolkningsforholdene ved Tæl lingen i 1935 behandlet ud fra et vasentligt administrativt Synspunkt, idet Inddelingen i Hovedstad, Provinsbyer og Landdistrikter er sket efter administrative Groaner dog er Gentofte Kommune regnet med til Hovedstaden, skent den horer til Landkommunerne i Kobenhavns Amtsraadskreds. Vil man imidlertid danne sig et Billede af Befolkningens Forde ling efter erhvervsmassige Hensyn uden at foretage en egentlig Tmlling af Befolkningen efter Erhverv, viser det sig erfaringsmassigt, at

25 25 I man indenfor, hvad der administrativt set er Land, kan udskille mange Omraader, i hvilke Bebyggelsens Art og Beboernes Erhvery er af overvejende bymæssig Karakter. Disse saakaldte»bymæssige Bebyggelser«er et ret moderne F enomen, næppe stort mere end 45 Aar gammelt. De Bebyggelser, der her er Tale om, findes i Tabelafdelingens Tabeller 19 og 20 opferte deis som Forstadsbebyggelser, deis som bymæssige Bebyggelser. De forstes Art og Karakter er givet med Navnet: det er Omraader, der gra user op til Byerne, og hvis Befolkning er erhvervsmæssigt knyttet til Byen, men enten ikke kan finde Plads inden for Byens Gra user, eller af ekonomiske eller mere personlige Grunde ikke : nsker at bo indenfor denne. F enomenet»forstæder«er naturligvis i og for sig ikke af ny Dato: de har altid eksisteret, fordi Byerne vokser, og deres Skæbne vil med Tiden blive den at blive»opslugt«af Byen; i Perioden er saaledes 6 typiske Forstadsbebyggelser blevet indlemmede, nemlig Roskilde, Kalundborg og Odense Skt. Hans Landdistrikter, Sarup Skt. Jorgens Kommune ved Svendborg, mindre Dele af Kornum Logsted K. ved Logstor og Dele of Tender Slots og Frigrund. Iovrigt skai om disse Forstader bemærkes, at Afgrænsningen of dem voider store praktiske Vanskeligheder, særlig hvor Bebyggel sen er spredt som Villabebyggelse, og at det ved nærværende Tæiling paa samme Maade som ved Tællingen i 1930 har vist sig nod vendigt at medtage hele Kommuner eller Kobstad Landdistrikter som Forstæder, da en Deling i Omraader of bymæssig og ikke bymæssig Karakter var praktisk uigennemforlig, skont Bebyggelsen i og for sig var spredt. Det er ligeledes skonnet mest hensigtsmæssigt at medtage 11 Kommuner i Kobenhavns Omegn som Forstader til Hovedstaden (jfr. Tabe119, Side 163), idet man dog har meddelt Folketallet i særlige Omraader inden for disse, for saa vidt det var muligt at foretage en nogenlunde sikker Afgrænsning. Mange af»forstæderne«er ievrigt kun smaa; haar de alligevel er medtagne i Tabel 19, er det sket, fordi det synes enskeligt at folge dem, saa vidt muligt fra forste Begyndelse.

26 I 26 De bymæssige Bebyggelser»Stationsbyerne«, som findes opferte i Tabel 20, er uden topografisk Tilknytning til Kobstederne. De er som Regel opstaaet ved en Jernbanestation, men da denne af praktiske Grunde ofte er lagt ikke alt for langt fra en ældre Landsby, er det ikke ualmindeligt, at den ny Stationsby og den gamie Landsby gror sammen, eller at Landsbyen faar en Islet af Beboere, hvis Erhverv maa siges at vare af overvejende bymessig Art. I tidligere Tid satte Lovgivningen ved sine Bestemmelser om Kebstædernes Lebelter en Born for Landsbyens Udvikling i bymessig Henseende, men efter Leb alternes Bortfald (i Tiden ) og efter at der Landet over er oprettet en Rekke Rutebillinier, har den garnie Landsby skiftet Karakter hasten overalt, ogsaa i de Tilfelde, hvor den ikke kan opfattes som egentlig»bymessig«bebyggelse. Serlig stark har denne Udvikling veret i de sidste 20 Aar. Denne Omst endighed gor det naturligvis yderst vanskeligt at skelne mellem de egentlige bymæssige Bebyggelser og Landsbyer med mere eller mindre bymessig Karakter; det bliver et Skon, om Byen skai henfores til den ene eller den anden Gruppe, og dette Sken maa tilmed foretages, uden at man er i Besiddelse af en tilfredsstillende Definition af Begrebet»bymessig Bebyggelse«. En anden Vanskelighed fremkommer ved Afgrænsningen af Omraadet for den bymæssige Bebyggelse: faste territoriale Grenser findes nemlig kund de meget faa Tilfælde, hvor der foreligger Sundhedsvedtegter eller Bygningsregulativer for et bestemt Omraade af Kommunen; dette vil som Regel vare Tilfældet ved de storre Bebyggelser, men ved den store Flerhed af bymæssige Bebyggelser er der ingen faste Grenser at folge, og Udskillelsen sker derfor efter et Skon i Reglen udovet af den stedlige kommunale Myndighed i enkelte Tilfelde tillige ved en af Departementet foretagen Besigtigelse paa Stedet. Af det foregaaende vil forstaas, at man ikke kan undgaa Usikker hed og Tvivl, hvor det g elder om at bestemme, hvad der skal regnes med som bymessig Bebyggelse, og Usikkerheden bliver selvfelgelig des storre, jo mindre Indbyggertal vedkommende Bebyggelse har.

27 27 I Derfor er i Tabel 20 som Regel kun medtaget Bebyggelser med over 250 Indb., og man har anset det rigtigst at udelade de mindre, selvom man har foretaget en Opgorelse of deres Indbyggertal. Bybefolkningens Storrelse. I Tabelafdelingens Tabel 19 findes Forstadsbebyggelserne op forte i Tilknytning til de Kobstæder, omkring hvilke de er opstaaet, og i Tabel 20 findes en amtsvis Oversigt over de ovrige bymæssige Bebyggelser i Landdistrikterne (Stationsbyerne m. v.). Paa Grundlag al disse Tabeller er omstaaende Tabel VI (Side 28) udarbejdet. Sær skilt for hver af Tællingerne er der givet en Oversigt over Byerne med deres Forstæder samt de bymæssige Bebyggelser fordelte efter Storrelse. Den samlede Bybefolkning i 1935 udgor herefter Indbyggere (ca. 62 pct. af hele Landets Befolkning) og er steget jævnt fra 1921, da den udgjorde Indb. (ca. 56 pct.). Stigningen i disse 15 Aar andrager i det Hele 27 pct. Hovedstaden med dens Forstæder er fra Indb. i 1921 steget til i 1935, det vil sige en Stigning paa 26 pct. I samme Periode er Provins byerne med Forstæder vokset fra til ; Stigningen er noget mindre end i Hovedstaden, nemlig kun 24 pct. I 1921 optaltes Folketallet i 410 Stationsbyer til , og i 1935 var Antallet ai særlig optalte Stationsbyer 504 med et samlet Folketal paa Stigningen er 38,5 pct., men da der er næsten 100 Stationsbyer fiere, er den procentvise Tilvækst for saa vidt angivet for stor. De i Perioden tilkomne Smaabyer har dog sikkert eksisteret allerede i 1921, men har dengang været saa ubetydelige, at de ikke paa tilfredsstillende Maade kunde udskilles, eller deres Karakter som bymæssige har ikke været saa udpræget, at de kunde medregnes som Stationsbyer; naar det makes belyst, hvormange Mennesker, der til de forskellige Tidspunkter levede under bymæssige Forhold, maa de i Tabel VI anforte Tal dog derfor anses at give det rigtigste Billede. Af de i Tabel VI beregnede Procenter fremgaar det, hvor stor en Del af Bybefolkningen der lever i Hovedstaden med Forstæder (i

28 Indbyggere, I 28 Tabel VI. Befolkningen i Byerne, i disses Forstæder Byer med deres Forstæder Herat i Forstæder Bymæssige Bebyggelser Antal,' Indbyggere Antal Indbyggere Hovedstaden Byer og bymæssige Bebyggelser med: 2. Over Indb Under » »» » »» » » »»» »»» Hovedstaden »» Byer og bymæssige Bebyggelser med: 2. Over Indb * * »» * » » »»» Under 250 *» o

29 ! 68 i ' I i I I 29 I og i Stationsbyerne pct. af den samlede Bybefolkning Byer med Scree Forstæder Heraf i Forsteeder Byma:ssige Bebyggelser h Indbyggere Antal Indbyggere Indbyggere Antal I Indbyggere Indbyggere pct. of den samlede Bybefolkning , ! 589»» , , *» , , *» , ,s *» ,s , , , , ,s , , , ,o » ,1 I , » ,o! ,1» *» , ,1»» * ,4 I ,o ,o , , 51251» , , »» , , »» , , »» ,o I' ,s » ,s , , ,a , , » , , » , ,o » , ,7»»» , ,1»»» , , ,o ,0