Dekarbonisering af vejgodstransport. Sammenfatning og anbefalinger. Udgivet: Februar 2020 Forfatter: Henrik Gudmundsson Støttet af: Energifonden
|
|
- Jette Hedegaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dekarbonisering af vejgodstransport Sammenfatning og anbefalinger Udgivet: Februar 2020 Forfatter: Henrik Gudmundsson Støttet af: Energifonden
2 Sammenfatning og hovedanbefalinger Den grønne omstilling har endnu ikke manifesteret sig mærkbart i den danske vejgodstransportsektor. Over 99 % af de lastbiler i Danmark rundt i kører stadig på 93% fossil dieselolie. Samlet set udleder de omkring 3 mio. tons CO2, årligt hvilket svarer til. 25 % af transportsektoren eller 6 % af de samlede nationale udledninger af drivhusgasser, og der er ingen tegn på, at kurven er på vej ned. De tungere lastbiler samt sættevognstrækkere fra 26 ton totalvægt og opefter, som udgør 60 % af lastbilparken, kører lange ture, og står for over 85 % af CO2-udledningen. Det vil sige, at en effektiv indsats for dekarbonisering af godstransporten ikke mindst må omfatte dette segment. Høje omkostninger og andre barrierer for omstilling til mere klimavenlig energi, teknologi og organisering i vejgodsets transportsystem bremser for, at den grønne omstilling kommer i gang. Dette forstærkes af en udpræget mangel på politisk opmærksomhed og effektive indsatser på området. Nye EU-regler vil ganske vist medvirke til at sænke de nye lastbilers CO2-udledninger frem mod 2030, men samlet set vil effekten være begrænset. Nye EUbestemmelser om alternative brændstoffer opstiller indviklede regler, som næppe af sig selv vil gøre stor gavn for klimaet. Nationalt er der stort set ikke taget nogen markante initiativer til grøn omstilling inden for godstransport. Der er derfor heller ikke umiddelbar udsigt til, at lastbiltransporten vil bidrage nævneværdigt til dekarboniseringen i de næste 10 år. Tværtimod står lastbilerne til at øge deres andel af de samlede CO2-udledninger med omkring 18%. Samtidig hersker der stor uklarhed om hvilke alternativer og tiltag der bedst vil kunne sikre at vejgodstransporten kommer i gang med at bidrage til at opnå de ambitiøse nationale, europæiske og globale klimamål. Det er en uholdbar situation. Der tegner sig imidlertid en vifte af muligheder for at få vejgodstransportens udledninger bragt ned. Analysen har koncentreret sig om fire hovedspor: Elektrificering herunder batterier, køreledninger og brændselsceller Flydende brændstoffer, herunder biobrændstoffer og electrofuels Gasformige brændstoffer herunder særligt biogas Effektivisering gennem bedre kapacitetsudnyttelse Det mest lovende spor, hvad angår vidtgående og langsigtet dekarbonisering, vurderes at være elektrificering med kombination af batteridrevne lastbiler og etablering af køreledninger over dele af det overordnede vejnet, kaldet Electric Road System eller ERS. Hvor batteri-køretøjer i første omgang kun vil kunne understøtte lokal og til dels regional transport, vil ERS- systemer især kunne forsyne de lange tunge transporter der vægter meget i CO2-regnskabet, idet over 50% af vejgodset kører på under 2% af vejnettet. Elektrificering giver sammen med overgang til CO2-neutral el om få år potentiale for noget nær fuld dekarbonisering af vejgodstransporten længe inden 2050, uden at grundlæggende teknisk-økonomiske barrierer skal overvindes. 2
3 Andre fordele ved elektrificering vil være effektiv udnyttelse af energien, markant reduceret lokal miljøbelastning, høj forsyningssikkerhed, lave driftsomkostninger og - ifølge flere nye studier - også bedre totaløkonomi, sammenlignet med fortsat diesel, måske allerede inden for fem år. Elektrificering forudsætter dog et fundamentalt skift af teknologi, hvor helt nye lastbiltyper skal erstatte de nuværende. Indtil videre er prisen for el-lastbiler meget høj og det begrænsede udbud af både biler og opladningsmuligheder er en barriere. Her er løsningen med opladning gennem køreledninger dog gunstig fordi effektiviteten går yderligere op, og behovet for store tunge batterier kan reduceres. At få igangsat elektrificering og overvundet de mange barrierer som afdækkes i analysen vil kræve en betydelig politisk indsats (jf. nedenfor). Desuden vil dekarbonisering via elektrificering ikke kunne nå at slå meget igennem i forhold til et mål om 70 % samlet reduktion i Der er derfor også behov for at se på hvilken rolle andre løsninger kan spille. Et elektrisk sidespor er brændselscelle-køretøjer (FCEV) på brint. Teknologien er delvis baseret på elmotorens overlegne virkningsgrad, og potentialet for dekarbonisering svarer på lang sigt til elektrificering i øvrigt. Der er dog tale om et mere grundlæggende teknologiskifte, eftersom der også skal opbygges helt ny produktion og infrastruktur til fremstilling og distribution af nedkølet brint. Dertil kommer, at processen har et stort energitab (energiudnyttelse kun omkring 25 % i hele kæden mod ca % ved direkte elektrificering). Endelig har VE-brint en lang række andre mulige anvendelser i et integreret energisystem herunder bl.a. til fremstilling af electrofuels. Skal FCEV-køretøjer spille en større rolle i dekarboniseringen af godstransport vil der i første omgang være behov for fortsat forskning og udvikling. Flydende brændstoffer baseret på restbiomasse eller i form af electrofuels (brændstoffer med brint lavet på grøn strøm) er interessante fordi der ad begge veje kan fremstilles diesel-lignende brændstoffer som er tilnærmelsesvis CO2-neutrale. Dette peger mod dekarbonisering uden teknologiskift i selve transporten. Der er dog så væsentlige begrænsninger og faldgruber at det ikke er fundet muligt at opstille et klart dekarboniseringspotentiale for dette løsningsspor. For biobrændstoffer afhænger mulighederne for dekarbonisering af adgangen til reelt bæredygtige råvarer (fx uanvendeligt slagteaffald), som er og formentlig bliver stadig mere begrænsede. Øget efterspørgsel efter biomasse til energi kan påvirke og forskyde arealanvendelsen globalt på indirekte måder som er svære at gardere sig imod de negative klimaffekter af. Eventuel øget brug af biomasse til transportenergi må omgærdes af restriktive krav om maksimal CO2-fortrængning og bør ikke tillades at forøge Danmarks afhængighed af biomasseenergi som allerede er ekstremt høj. For electrofuels er der tale om en langsigtet vision, som vil kræve mange år og betydelige investeringer i nye energianlæg, infrastruktur og teknologier til CO2-fangst, før der kan leveres større mængder CO2-neutrale brændstoffer til danske lastbiler. Akilleshælen er indtil videre meget store tab af energi i processen, endnu større end ved brændselsceller (energiudnyttelse kun omkring 25 % i hele kæden mod ca % ved direkte 3
4 elektrificering). Samtidig vil der være andre sektorer som skibsfart, fly og industri, der vil kunne bruge produkterne. En samlet strategi for forskning og udvikling af electrofuels forekommer perspektivrigt, men en dekarboniseringsløsning for vejgodstransport bør ikke her og nu afhænge af dens mulige succes. Gasformige brændstoffer har især interesse fordi biogas kan fremstilles ud fra gødning og biologisk affald som ikke umiddelbart har arealkonsekvenser og derved kan yde energi med lav eller ligefrem negativ CO2-udledning. Flere vurderinger peger på biogas som en billigere alternativ transportenergiform end fx avanceret flydende biobrændstof. Der er nu lastbiler på markedet som er optimeret til at køre på gas. Det skal dog med i billedet at interessen for biogas også drives af de meget betydelige subsidier der er på området (ca. 2 mia. DKK pr år, plus støtte i Sverige). Der er dog flere forhold som i praksis mindsker biogassens attraktion som dekarboniseringsløsning for vejgodstransporten. Blandt andet er der stor usikkerhed om det råvarepotentiale, der reelt kan udnyttes. Desuden afhænger biogassens CO2-profil i høj grad af, hvor man tager råvarerne fra. Endelig er det en akilleshæl, at biogas består af methan, som er en kraftig drivhusgas. Tab og lækager som ikke er under skarp kontrol kan sætte hele CO2-gevinsten over styr. Dertil kommer, at biogassen i mange år frem vil være bundet sammen med fossil naturgas. I rapporten er valgt at opstille et biogasscenarie med meget favorable forudsætninger. Det skønnes her groft, at der kan opnås en dekarbonisering af godtransporten på omkring 30 % i 2050, hvis man alene baserer udvidelsen på gødning og halm uden anden anvendelse, og har lækager under kontrol. Biogas vurderes dog ikke at kunne rulle meget hurtigere ud og spille end større rolle for godstransportens dekarbonisering i 2030 end elektrificering vil kunne med mindre den aktuelle gasudnyttelse omdirigeres. En vis indsats omkring biogas som element i dekarbonisering af tung transport synes alt i alt at kunne forsvares, men den bør afgrænses nøje både hvad angår inputmaterialer, proces og anvendelsesområder. Effektivisering gennem øget kapacitetsudnyttelse var et fjerde spor som blev belyst. Også her kan man tale om et teoretisk potentiale, som fx observeres ved tomkørsel og lav kapacitetsudnyttelse af køretøjer, og et praktisk potentiale som er meget lavere, eftersom der er utallige strukturelle og operationelle barrierer for fuldt ud at tilpasse godsmængde og transportopgaver til hinanden. Et konkret eksempel er modulvogntog (EMS). I nogle cases har kunnet realisere omkring 20 % CO2 reduktion på virksomhedsniveau. Potentialet på godstransport på sektorniveau ved fuld åbning for national EMS er dog langt mindre, måske 2 %. Danmark har allerede EMS nationalt men åbning for grænseoverskridende EMS i EU kunne give god mening. Det har ikke været muligt at pege på et konkret realistisk dekarboniseringspotentiale gennem effektivisering på sektorniveau. Det må dog stadig anses for meningsfuldt at inddrage temaet i en strategi for dekarbonisering. Der mangler klart nok viden på området, fx om betydningen af økonomiske incitamenter såsom højere afgifter versus IT-understøttelse af fragtmarkeder. 4
5 Alt i alt tegner der sig en markant og alvorlig udfordring, idet ingen af de belyste spor umiddelbart ser ud til at kunne levere mere end måske % reduktion i udledninger i 2030, dvs. kun begrænsede bidrag til en målsætning om 70 % reduktion i 2030 (svarende til ca. 55 % reduktion ift. 2017). I figuren nedenfor sammenfattes rapportens analyser af, hvordan de forskellige løsningsveje vurderes at klare sig i forhold til et bredt sæt af kriterier som udover dekarboniseringspotentiale omhandler økonomi, tilgængelighed og fleksibilitet samt øvrige samfundshensyn. Som det fremgår er der ingen af løsningerne som fremstår uden begrænsninger eller forbehold. Det skal dog understreges, at projektets scenarier og vurderinger er oversigtlige og bør følges op af mere grundige studier. Det har heller ikke været muligt at gå i dybden med, hvordan de enkelte spor og løsninger kan kombineres og dermed forbedre resultatet, eller i hvilket omfang de snarere vil spænde ben for hinanden. Men dette understreger under alle omstændigheder i hvor høj grad der er behov for en samlet ambitiøs strategi, som både kan tage fat på at udmønte de mest lovende potentialer der allerede tegner sig nu OG at skabe forudsætninger for at udvikle en væsentlig mere slagkraftig og underbygget tilgang i den nærmeste fremtid. Til dette anbefales en samlet indsats med følgende tre hovedelementer: For det første etablering af en overordnet strategi der skal sætte dekarbonisering af godstransporten på den politiske dagsordenen herhjemme og i EU, og som skal understøttes af tværgående initiativer inden for afgiftspolitik, infrastrukturpolitik og forskning og udvikling. For det andet en målrettet indsats for at understøtte elektrificering af godstransporten på de områder hvor det er muligt og på sigt giver mening, gennem hertil egnede konkrete nationale og EU-tiltag samt grænseoverskidende samarbejde med især Tyskland, Sverige og Norden. For det tredje en supplerende indsats i andre teknologiske og organisatoriske spor, som gardering hvor elektrificeringen ikke nødvendigvis rækker, og for at inddæmme mulige negative klima- og miljøkonsekvenser af udviklingen i vejgodstransportsystemets udvikling i øvrigt. De konkrete forslag under hvert punkt fremgår af rapportens kapitel 8. 5
6 1. Dekarboniseringspotentiale LOGISTIK EL (BEV OG ERS) FLYDENDE (Electrofuels) BIOGAS Reduktion af CO2 på mikro-niveau Fuld dekarbonisering på længere sigt Markant og hurtig reduktion ift mål 2. Økonomi Energieffektivitet i hele kæden TCO på virksomhedsniveau Infrastrukturinvesteringer Rebound effekt 3. Tilgængelighed og fleksibilitet Technology Readiness Level Udbud/diversitet af køretøjer og andre komponenter Køretøjers tilgængelighed og anvendelighed Energiforsyningens tilgængelighed Vedligeholdelse og reservedele Øget/mindsket adgang til ruter/områder 4. Samfundshensyn Miljø og sikkerhed Forsyningssikkerhed Samfundsrisici Vækst og arbejdspladser Farve Tolkning Væsentlige potentialer og/eller meget gunstige udsigter Potentialer og/eller forholdsvis gunstige udsigter med nogen forbehold Begrænset potentiale og/eller udsigt til barrierer eller risici Væsentlige udfordringer, begrænsninger eller risici Tværgående sammenligning i forhold til kriterier. OBS: kun hovedalternativer i hvert spor 6
Godstransport og klima i Danmark
5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereEnergiplan Fyn rammeplan
Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereHTK Going Green. Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport
HTK Going Green Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport Hvordan sikrer vi udrulning af en landsdækkende tankningsinfrastruktur i Danmark? E.ON s første gastanksstationen
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereUdkast, revideret 28/3-2014
28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereFremtidens brændstof - kan laves af træ
DTU KT/BGG om Fremtidens brændstof - kan laves af træ Jesper Ahrenfeldt, gruppeleder & seniorforsker jeah@kt.dtu.dk, 2132 5344 1 Får vi brug for bio-brændstof? Det Internationale agentur for vedvarende
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereVejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 80 Offentligt Vejen mod 95% CO2 reduktion i 2050....rollen for brint & brændselsceller til transport Foretræde for Det Energi Politiske Udvalg 2. Dec.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereFra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas
Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereGas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen
Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereHvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport
Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereBiogas og andre biobrændstoffer til tung transport
Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereHvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?
Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereChoice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk
Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs merePostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901
PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEnergiens Tingsted 2013. Samlet resultat
Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mere