Beskæftigelsesplan Jobcenter Samsø

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Jobcenter Samsø Råd og vejledning Virksomhedsservice Uddannelse Arbejde Hjælp og støtte Udredning

2 Indhold Indledning... 2 Særlige rammevilkår og beskæftigelsen på Samsø... 3 Lav ledighed og lav arbejdsstyrke... 3 Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser... 4 Kommunal ungeindsats og forberedende grunduddannelse... 5 Nye tiltag i jobcentret... 5 De tre beskæftigelsespolitiske mål... 6 Mål 1: Virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft... 6 Mål 2: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende... 6 Mål 3: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse... 7 Mål for beskæftigelsesindsatsen på Samsø... 8 Samarbejde om beskæftigelsesindsatsen Erhvervskontaktrådets anbefalinger 11 Bilag 1 Budget

3 Indledning Jobcenter Samsø udarbejder beskæftigelsesplanen med henblik på at målsætte beskæftigelsesindsatsen på Samsø for de kommende år. Beskæftigelsesplanen er med til at beskrive jobcentrets mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen ud fra beskæftigelsesministerens mål og de forhold, som ses på det lokale arbejdsmarked. Beskæftigelsesplan er skrevet med udgangspunkt i Jobcenter Samsøs vision og strategi for beskæftigelsesindsatsen på Samsø i 2015, der blev politisk vedtaget. I henhold til strategien er det Jobcenter Samsøs kerneopgave at samarbejde med borgere, virksomheder og andre lokale interessenter om at skabe en sammenhængende indsats, som er til gavn for borgerne, virksomhederne og Samsø Kommune. Jobcentret løser kerneopgaven gennem: - Samarbejde med virksomhederne. - Medvirken til at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked. - Samarbejde om de tværfaglige indsatser og handleplaner på tværs af forvaltninger. - Aktivt at inddrage borgerne i at finde den korteste kvalitative vej til selvforsørgelse. Beskæftigelsesområdet bliver løbende reformeret i form af blandt andet lovgivningsmæssige ændringer, nye digitale løsninger og nye samarbejdskonstellationer. De seneste års mange reformer har medført, at der konstant har været et behov for at revidere beskæftigelsesindsatsen på Samsø. Ved årsskiftet 2020 træder regelforenklingen i kraft. Hensigten med regelforenklingen er færre og mere enkle proceskrav, ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger og fokus på kommunernes resultater via benchmarking. Konkret betyder det bedre muligheder for jobcentret at tilrettelægge indsatser på tværs af målgrupper og for at samarbejde internt. Digitaliseringen vil løbende være fokus heriblandt i forhold til at implementere selvbooking blandt flere målgrupper og udbrede brugen af digitale platforme i samarbejdet med virksomhederne. Selvbooking af samtaler i Jobcentret har vist sig at spare ressourcer, når opsætningen fungerer og brugen af selvbooking er en velintegreret del af praksis. Det beskæftigelsespolitiske fokus på benchmarking i forhold til de opnåede resultater i jobcentrene stiller særlige krav til dokumentationen af disse via jobindsats.dk. Dokumentationen af resultaterne bliver løbende fulgt tæt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet. 2

4 Særlige rammevilkår og beskæftigelsen på Samsø På Samsø er der særlige rammevilkår, der har betydning for beskæftigelsen på Samsø, og som efter refusionsreformen giver udfordringer for beskæftigelsesøkonomien - nemlig: - At hovedbrancherne; turisme og landbrug og frilandsgartneri har store sæsonudsving. - At muligheden for at pendle er begrænset. - At udenøs virksomheder ikke anser samsinger som mulig arbejdskraft pga. afstanden/mulighederne for at pendle. I foråret 2020 forventes den nye færge til Aarhus at starte sin sejlads, og betydningen af den nye pendlermulighed afventes, særligt i forhold til ledigheden, jobomsætningen, tilflytningen og de særlige rammevilkår generelt. Lav ledighed og lav arbejdsstyrke Nationalt er beskæftigelsen på det højeste niveau i mere end 10 år. Der ses en tendens til at ledigheden falder blandt de kortuddannede og stiger blandt dem med de længere videregående uddannelser. På Samsø har udviklingen i bruttoledigheden i udviklet sig positivt, i juli 2019 var bruttoledigheden på 2,6 % af arbejdsstyrken. Nedenstående søjlediagram viser, at på Samsø er ledigheden faldet med 2,5 % i perioden juli 2018 til juli 2019, hvilket er mere end de fleste andre østjyske kommuner. Faldet skyldes dels brugen af virksomhedsrettede indsatser, at flere pendler ud af øen efter arbejde, at der er en stor jobomsætning og en aktiv jobskabelse, specielt inden for håndværksvirksomheder samt hotel og restaurationsbranchen. Kilde: RAR-Østjylland 3

5 Tal fra maj 2019 viser, at beskæftigelsen faldt med 11 personer sammenlignet med maj Forklaringen herfor kan skyldes, at arbejdsstyrken er blevet mindre. Det fremgår af de kommunale nøgletal, at andelen af arbejdsstyrken bliver mindre på samsø. I nedenstående tabel kan det ses, at andel af årige vokser på Samsø og udgør per september ,5 % af den samlede befolkning på Samsø. Siden 2017 er faldet størst i forhold til andelen af de årige på 0,9 %, og dermed en forskydning fra arbejdsstyrken til andel af årige. Andel i procent af befolkningen på Samsø inddelt i aldersgrupper Andel 0-17-årige 14,9 15,1 14,9 Andel årige 55,5 54,8 54,6 Andel 67+-årige 29,6 30,1 30,5 Kilde: Kommunale nøgletal Samtidigt med at arbejdsstyrken gradvist udgør en mindre del af arbejdsstyrken og ledigheden falder, er indbyggertallet også faldet 1. januar 2018 var indbyggertallet og 1. januar 2019 var indbyggertallet 3.684, det er et faldt på 36 personer. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser A-kasseforsøget træder, som en del af regelforenklingen, ligeledes i kraft fra 2020, og det vil medføre ændringer i forhold til kontaktforløbet for en del af dagpengemodtagerne. I Samsø Kommune har STAR meldt ud at det er følgende fem a-kasse, der er med i forsøget over en 4-årig periode; 3F, Metalarbejdernes a-kasse, FOA, HK og Socialpædagogerne a-kasse. A-kasseforsøget indebærer, at a-kasserne inden for bestemte rammer skal visitere medlemmerne og afgøre, hvorvidt de skal overgå til jobcentrene eller a-kassen skal varetage kontaktforløbet de første tre måneder. Intentionen er, at a-kasserne skal varetage kontaktforløbet for den gruppe nyledige, hvor forløbet til arbejde forventes at være ligetil. Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler med det respektive A-kasser, der beskriver hvordan samarbejdet rent praktisk skal foregå. I praksis er der formentlig tale om en mindre gruppe dagpengemodtager, hvor jobcentret ikke skal afholde to af de samtaler, som 4

6 jobcentret indtil nu har afholdt og generel kommunikation i den forbindelse. I stedet for at jobcentret afholder den første fællessamtale, er det nu a-kassen, der afholder den første fællessamtale og inviterer jobcentret til at deltage hos a-kassen. Jobcentret skal foresat tage stilling til tilbud efter kapitel samt kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for de medlemmer, hvis kontaktforløb er overgået til a-kasserne. Kommunal ungeindsats og forberedende grunduddannelse På ungeområdet blev kommunal ungeindsats (KUI) iværksat den 1. august 2019, samtidigt med forberedende grunduddannelse (FGU). KUI står for sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. KUI er tæt knyttet til FGU, idet de fleste unge som er den del af KUI ofte deltager i FGU. Som noget nyt forventes etableringen af FGU en at muliggøre eksaminer lokalt. Både KUI og FGU er forankret i uddannelsescentret i Onsbjerg, hvor jobcentrets ungeindsats ligeledes er tilknyttet, således at der er én indgang for de unge. Nye tiltag i jobcentret I løbet af 2019, særligt foråret 2019, har Jobcentret foretaget en omorganisering af opgaverne iblandt medarbejderne med henblik på bedst mulig brug af kompetencerne nu og på længere sigt. Omorganiseringen af opgaverne er implementeret og fungerer nu i praksis. En del af omorganiseringen er inddeling i teams med det formål, at der er flere medarbejdere med kendskab til de enkelte områder, både med henblik på sparring og afløsning ved behov. Borgerne vil derfor på sigt opleve, at der er mere end en medarbejder, der har kendskab til et bestemt lovområde. Der er desuden etableret flere tilbud, hvor jobcentret har mulighed for at tilbyde Jobcoaching og Mindfulness forløb til de ledige og sygemeldte borgere. Jobcoaching er en-til-en samtaler, og Mindfulness foregår i mindre grupper. I Jobcoaching arbejdes der med teknikker og redskaber, som har til formål at bringe den enkelte i stand til at tage vare på egne mål og ønsker, fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Mindfulness er en mental træningsform, som gør dig i stand til selv at bestemme over dine tanker, og hvad du retter din opmærksomhed på. Ved at træne din vejrtrækning og hvad du giver din opmærksomhed til, kan du reducere symptomerne fra stress, depression og mange fysiske gener og lidelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan Mindfulness være et effektivt redskab til forbedring 5

7 af borgernes mentale sundhed. Tilbuddene er iværksat, og der har generelt været positive tilbagemeldinger fra borgerne. De tre beskæftigelsespolitiske mål Hvert år fremsættes beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år. Daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har fremsat tre beskæftigelsespolitiske mål for 2020, som er at virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende og flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Mål 1: Virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft I Danmark er ledigheden den laveste i mere end 10 år, men der ses øgede vanskeligheder med at tilvejebringe specifik arbejdskraft inden for bestemte brancher i geografiske områder. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcenteret skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Virksomhedernes redskaber er blandt andet to digitale internetbaserede platforme VITAS og JobAG, og virksomhedsindsatsen for jobcentret i den forbindelse er at udbrede viden om platformene, og hvordan de kan indgå i rekrutteringsprocessen. VITAS er en platform, hvor virksomhederne kan byde ind med ansættelser med løntilskud, voksenlærlingepladser, virksomhedspraktikker eller IGUuddannelser. JobAG er det nye Jobnet for arbejdsgivere, hvor virksomhederne kan søge i databasen af ledige, opslå jobannoncer og bl.a. sende jobordrer elektronisk til Jobcenteret. Facebooksiden Jobs på Samsø indgår ligeledes som en aktiv del af job- og virksomhedsindsatsen, og den fungerer som et effektivt redskab til hurtig rekruttering. Mål 2: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 6

8 Vi har siden, de første flygtninge fik asyl og blev visiteret til Samsø Kommune i december 2015, arbejdet meget målrettet på at tilbyde en god integration bestående af danskundervisning, sideløbende med virksomhedsvendte tilbud med fokus på træning af det danske sprog og bedring af kendskabet til det danske arbejdsmarked. Vi fortsætter med hjælp fra mentorteamet det gode og målrettede integrationsarbejde med sigte på, at de nye borgere på Samsø bliver selvforsørgende hurtigst muligt. Arbejdsgiverne har taget vel imod flygtningene, vanskelighederne har ligget og ligger i fysiske afstande og transportproblemer, samt det faktum at der ofte i starten er sprogbarrierer, som vanskeliggør kommunikationen. Beskæftigelsesministeriet vægter en meget tidlig virksomhedsrettet indsats. På Samsø, med mange mindre virksomheder, er det en udfordring at etablere en virksomhedspraktik, før der er tilført danskundervisning. Sprogundervisning og virksomhedsparktik går hånd i hånd, da der ofte ikke vil være andre at læne sig op af. Nøgletal fra juli 2019 viser, at Samsø Kommune på integrationsområdet ligger på en 8. og en 3. plads i forhold til henholdsvis den virksomhedsrettede indsats og andel af jobparate. Indsatsen på integrationsområdet fokuseres nu særligt på de få integrationsborgere, der endnu ikke har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, og for nogen vedkommende vil indsatsen bestå af udredning og afprøvning af arbejdsevne. Mål 3: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse Målsætningen med at mennesker med handicap i beskæftigelse kræver samarbejde og vilje, men også mere viden, så vi kan gøre op med de fordomme, der måtte være. Generelt handler det om et fokus på ressourcer og løsninger. Der skal udbredes viden om de hjælpeordninger, der er tilgængelige, og som kan være brugbare i henhold til udfordringerne, samt at arbejdspladser og personer med handicap udnytter de muligheder, der kan kompensere for handicappet. Det kræver således engagement og opbakning fra både borgere, virksomheder, officielle myndigheder og andre aktører. Jobcentret vil i den kommende periode have fokus på en styrkelse af samarbejdet på tværs af fagområderne i Samsø Kommune bl.a. arbejdsmarkedsområdet, voksenhandicap- og psykiatri, sundhedsafdelingen og mentorkorpset med borgerne i centrum. Herunder vil vi gå i dialog med 7

9 relevante aktører inden for handicapområdet med henblik på at undersøge behov for særlige initiativer samt råd og vejledning. Funktionen voksenhandicap- og psykiatri er i 2019 organisatorisk blevet knyttet tættere til jobcentret og samarbejdet vil derfor blevet udviklet løbende. Mål for beskæftigelsesindsatsen på Samsø 1 Ud over de tre beskæftigelsespolitiske mål har jobcentret formuleret mål for de specifikke målgrupper, som anskues ud fra udviklingen i forhold til specifikke målgrupper. I den kommende tid vil der være særligt fokus på at styrke indsatsen på ungeområdet, sygedagpengeområdet og generelt i forhold til virksomhedsrettede indsatser. Dagpenge Nyledige skal hurtigt i gang med et samtaleforløb for at sikre, at den ledige har de nødvendige kompetencer og hvis ikke vil kunne tilbydes opkvalificering via kortere kurser for at kunne genetablere sin arbejdsmarkedstilknytning. Der skal være fokus på, hvorvidt der er andre udfordringer end ledighed blandt de langtidsledige dagpengemodtagere. Ifølge nøgletal fra juli 2019 ligger Samsø på en 1. plads blandt landets kommune både med hensyn til et tidligt og intensivt samtaleforløb med nyledige dagpengemodtagere og dagpengemodtagernes jobsøgning. Sygedagpenge For sygedagpengemodtagere skal der ske en tidlig opfølgning med henblik på at klarlægge årsagen til sygemeldingen, og dennes betydning for forløbet og arbejdsevnen. Ved tidlig opfølgning, målrettet indsats og inddragelse af både borger og arbejdsgiver sikres den hurtigste kvalitative vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der er fokus på at inddrage virksomheden tidligt i processes, helst inden for de første 8 uger tilbydes virksomheden en fastholdelsessamtale. Det skal bemærkes, at det kortvarige sygemeldinger ikke bliver jobcentersager, men de indgår stadig i den samlede beregning. Nøgletal for Samsø fra juli 2019 viser, at Samsø i forhold til den virksomhedsrettede indsats for sygedagpengemodtagere ligger på en plads nr. 16 og til borgere i jobafklaringsforløb på en 1. plads. I 1 Grundet manglende mulighed for at indhente valide måltal svarende til de til de tal, som fremgik af Beskæftigelsesplanen 2019, er specifikke måltal for hver enkelt målgruppe fravalg. 8

10 forhold til tidlig opfølgning og varig reducering af sygefraværet ligger Samsø i den lave ende. Sygedagpengeområdet har derfor et særligt fokusområde i det kommende år med henblik på at forbedre indsatsen. Kontanthjælp På kontanthjælpsområdet er fokusset at hurtigt udrede, hvorvidt der er barrierer for at kunne deltage på arbejdsmarkedet og med udgangspunkt i borgers sted og motivation iværksætte relevante tiltag. Hvorvidt der alene skal være fokus på den virksomhedsrettede indsats afhænger af, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb er dog stadig afgørende og centralt i forhold til målgruppen, uanset visitationskategori. Det fremgår af nøgletal for Samsø Kommune juli 2019, at Samsø kommune er på en 22 plads i forhold til at antallet af både kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal reduceres. Uddannelse Området for de unge, der modtager uddannelseshjælp, har særligt fokus i den kommende periode heriblandt grundet lanceringen af KUI og FGU, hvor der stadig arbejdes på at rammesætte samarbejdet og stabilisere det i praksis. I lighed med kontanthjælpsområdet, skal der i forhold til de unge hurtigt arbejdes på at identificere eventuelle barriere, der er til hinder for adgang til eller fastholdelse af uddannelse eller arbejde. Beskæftigelsesindsatsen og målet for Jobcentret Midlet til at nå målene er grundlæggende igennem ansvarliggørelse af borgeren, således at borgeren aktivt tager del i egen situation og vejen til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i de lovgivningsmæssige muligheder og borgerens situation og motivation, er det jobcentrets opgave at guide borgeren og finde den korteste kvalitative vej til selvforsørgelse, samtidigt med at vi hurtigst muligt forsøger at blotlægge eventuelle barrierer i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet. Den ledige skal kunne opleve, at jobcentermedarbejderen er optimistisk og vil understøtte den ledige med at finde troen på egne ressourcer og til at kunne se muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet. Dette skulle gerne føre til, at antallet af personer på offentlig forsørgelse reduceres varigt. 9

11 Ifølge nøgletal for Samsø Kommune per 1. juli 2019 er Samsø nr. 89 af landet kommuner i forhold til folk på offentlig forsørgelse. I 2018 var der i alt 527 helårspersoner på offentlig forsørgelse på Samsø. Målet er at jobcenter Samsø ved udgangen af 2019 har reduceret antallet til 510 helårspersoner og ved udgangen af 2020 yderligere har reduceret antallet af helårspersoner på offentlig forsørgelse med yderligere 8 helårspersoner. Samarbejde om beskæftigelsesindsatsen For at kunne nå målsætningerne satses der på et fortsat tæt lokalt samarbejde om den virksomhedsrettede virksomhedsservice i koordineringsgruppen for Samsø, der er etableret i samarbejde med Kompetence Forsyning MIDT 2.0 og med deltagelse af Erhvervs- og Turistkontoret på Samsø, Håndværkerforeningen på Samsø, 3F Samsø, Væksthus Midtjylland, Leanmark Horsens og Jobcenter Samsø. Formålet med samarbejdet er at tilbyde de lokale virksomheder en indgang for alle virksomheder i forbindelse med deres behov for kompetenceløft af medarbejdere samt rekrutteringsopgaver i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere med særlige kompetencer. Det er politisk besluttet at styrke samarbejdet på tværs i Samsø Kommune ved etableringen af et samlet fælles Erhvervskontaktråd der afløser samarbejdet i Samsø Beskæftigelsesråd og Samsø Innovationsråd. Formålet er at forbedre organisering af den fremtidige dialog med erhvervene. Erhvervskontaktrådet drøfter erhvervs- og beskæftigelsespolitiske visioner. Erhvervskontaktrådet høres i forbindelse med udarbejdelse af Samsø Kommunes Erhvervs- og Bosætningsstrategi, handleplan og beskæftigelsesplaner. Relevante erhvervsudfordringer samt udfordringer på beskæftigelsesområdet drøftes i Erhvervskontaktrådet. Der er desuden koordineret samarbejde med de øvrige jobcentre i region Midtjylland konkret i forbindelse med rekrutteringsproblemer ved større anlægsarbejder i Østjylland, og dermed en styrkelse af den fælles indsats på tværs af jobcentre for at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft i forbindelse med store bygge- og anlægsopgaver. 10

12 Jobcentret har ligeledes et samarbejde med STAR om en fælles koordinering af VEU indsatsen samt gennem virksomhedsservice for de større landsdækkende virksomheder, hvor STAR er ansvarlige for at koordinere virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Erhvervskontraktsrådets anbefalinger. Det er fra Erhvervskontaktrådet på Samsø kommet forslag om at jobcentret understøtter en tanke om, at fødevareproducenter og kokke kunne mødes og udveksle meninger og tanker om kvalitet og smag. At støtte indvandrere med iværksætterkursus på arabisk. En opfordring til at flere lokale virksomheder ansætter de integrations borgere vi har på Samsø der modtager ydelse, hvilket skal starte med danskuddannelse At der tages højde for sæsonudsving i antal arbejdspladser, da virksomhedernes indtægt kommer fra sæsonprægede erhverv. 11

13 Bilag 1 Budget 2020 Budget 2020 Brutto Netto Sygedagpenge Førtidspension før 1/ Førtidspension efter 1/ Kontant- og uddannelseshjælp Seniorjob Revalidering Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob løntilskud Driftsudgifter og beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Integration (ydelse) Integration (program) UU Vejledning Ikke-forsikrede i alt Dagpenge Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Ansatte i kommunen Forsikrede ledige i alt I alt