Brandteknisk Byggesagsbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandteknisk Byggesagsbehandling"

Transkript

1 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: Ove Bjerregaard Broch

2

3 Forord Dette speciale er skrevet som en del af bygningskonstruktør uddannelsens afsluttende eksamen. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, som er beliggende i Vejen kommune. Indholdet i dette speciale vil være en overordnet brandstrategi for bygningen, som derefter vil blive fulgt op af en fyldestgørende brandteknisk dokumentation. Den brandtekniske dokumentation vil indeholde mine analyser og forklarende tekster, der understøttes af tegninger og illustrationer. Tegningerne der bruges i dette speciale er angivet som bilag. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke min vejleder Ove Bjerregaard Broch for god støtte og vejledning gennem hele forløbet, samt VIVA Arkitekter i Horsens for at have udlånt det nødvendige projektmateriale. Forside billede: Andst Skole ( 2 S ide

4 Abstract This report has been written about the project containing the School and Children's Centre in Andst. The report contains an overall strategy for the fire safety in the building, and a technical documentation of the fire resistance on the construction parts used in the building. My main question for this report is: Is it possible to build the building without making any changes from the main drawings? If I have to make some changes in the project, I will use my own considerations on how to solve the problem. In the fire technical documentation I will justify the changes I ve made, with drawings and descriptive text, and by the end of the report, I will make a conclusion of all the analysis I ve made in the report. 3 S ide

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 7 Indledning med problemformulering... 8 Læsevejledning Brandstrategi for bygningen Bygningens udformning og anvendelse Indre og ydre miljø Personer i bygningen Håndtering af brandsikkerheden Evakueringsstrategi Brandsikringstiltag Passive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag Delkonklusion Brandteknisk dokumentation Indledning Byggemetoder og materialer Bygningens størrelse og højde Personbelastning Delkonklusion Bygningens anvendelse Antal personer i bygningen Personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Dagophold og/eller natophold Anvendelseskategorier Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering S ide

6 2.3.2 Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger Delkonklusion Flugtvejsforhold Flugtvejsstrategi og total evakuering Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange Udformning af flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende edningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandevne Anvendte byggevarer og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Varslingsanlæg Brand og røgsikring af ventilationsanlæg Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Delkonklusion S ide

7 2.7 edningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Mulighed for røgudluftning Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende Delkonklusion Konklusion Kildeliste Citerede værker Bilagsliste S ide

8 Billedliste FIGU 1 OPDELING AF BYGNINGSAFSNIT / STUEETAGE (EGEN TEGNING) FIGU 2 BYGNINGSAFSNIT 5 1.SAL (EGEN TEGNING) FIGU 3 AFSTANDSMAKEING (EGEN TEGNING) FIGU 4 INGEN EDNINGSÅBNINGE (EGEN TEGNING) FIGU 5 ADSKILLELSE AF TAPPEUM (BILAG 1 + 2) FIGU 6 UM (BILAG 1) FIGU 7 EKSTA FLUGTVEJSDØ I UM (BILAG 2) FIGU 8 AFSNIT MED JUNIOKLUB I KÆLDE (BILAG 2) FIGU 9 TAPPE FOBINDELSE VED UM OG (BILAG ) FIGU 10 TAPPEUM 1 I KÆLDE (BILAG 2) FIGU 11 TAPPEUM 1 I STUEETAGE (BILAG 2) FIGU 12 FLUGTVEJ FA VENTILATIONSUM (EGEN TEGNING) FIGU 13 TAPPE DE NEDLÆGGES (BILAG 1.3) FIGU 14 PLACEING AF FLUGTVEJSTAPPE (EGEN TEGNING) FIGU 15 UDADGÅENDE DØE (ES. FIGU 2.8., KAP. 2.4, S. 34) FIGU 16 FI BEDDE OG HØJDE I EDNINGSÅBNINGE (ES. FIGU 2.10., KAP , S. 39) FIGU 17 VINKELSMITTE (BILAG 1) FIGU 18 INGEN VINKELSMITTE (BILAG 2) FIGU 19 ILLUSTATION AF BANDKAM (ES. KAP , S. 98) FIGU 20 ILLUSTATION AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP , S. 99) FIGU 21 PLACEING AF BANDKAMSESTATNING (EGEN TEGNING) FIGU 22 AFSTAND FA NABOSKEL TIL ØVESTE PUNKT AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP , S. 107) FIGU 23 AFSTAND I GANGLINJE (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.1, S. 109) FIGU 24 BEFÆSTET KØEAEAL (EGEN TEGNING) FIGU 25 BANDEDNINGSAEAL (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.2, S.110) TABEL 1 UDVENDIG BEKLÆDNING (UDKLIP AF TABEL 5.3. ES. KAP , S. 85) TABEL 2 INDVENDIG BEKLÆDNING (ES. TABEL 5.2., KAP , S. 83) S ide

9 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport er skrevet som et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling, på bygningskonstruktør uddannelsens 7. semester, i efteråret 2013, ved VIA University College, Horsens. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, der er beliggende i Vejen kommune. Skolen er en eksisterende bygning, og jeg vil derfor arbejde ud fra de tegninger jeg har modtaget, der viser de eksisterende forhold over skolen. Disse vil blive tolket som nye tegninger til et nybyggeri. Den del af bygningen der er tiltænkt som børnecenter skal primært rumme børn i børnehavealderen, og resten af bygningen er beregnet til folkeskoleelever fra klasse. Samlet set vil hele bygningskomplekset blive brugt af børn og unge i alderen 3 13 år, samt dertilhørende pædagoger og undervisere. Alle udleverede tegninger er udført på dispositionsforslags niveau. Dette speciale vil derfor blive skrevet som en fyldestgørende brandteknisk dokumentation på samme dispositionsforslags niveau, men hvor kun enkelte punkter evt. skal tilrettes i slutningen af projekteringsfasen. Problemformuleringsspørgsmål Formålet med dette speciale er, at få et indblik i, hvordan den brandtekniske byggelovgivning kan påvirke projekteringen af et byggeri. Jeg vil derfor analysere bygningen, i forhold til de brandtekniske krav der stilles i hhv. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Det overordnede spørgsmål for dette speciale, vil derfor være: Kan projektet bygges som det er projekteret, i forhold til den gældende brandtekniske lovgivning, eller skal der laves ændringer? Hvis det bliver nødvendigt at lave ændringer i projektet, vil jeg tage mine egne overvejelser og tanker med. Afgrænsning I dette speciale vil jeg udelukkende koncentrere mig om den brandtekniske byggesagsbehandling af Andst Skole og Børnecenter. På samme grund, ligger en selvstændig bygning, der bliver brugt til SFO samt fagundervisning i hjemmekundskab, fysik, træsløjd og billedkunst. I samråd med min vejleder, er der opnået enighed om, at denne bygning ikke medtages i dette speciale. 8 S ide

10 Afsnittet der omhandler den brandtekniske dokumentation, vil tage udgangspunkt i de 8 opstillede punkter, der er beskrevet som eksempel i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Dog vil jeg ikke komme ind på punkt 8, der omhandler drift og vedligehold. Dernæst vil jeg heller ikke komme nærmere ind på nogen specifikke brandtekniske byggematerialer eller konstruktionsopbygninger, samt den brandtekniske lovgivning for andre byggerier. Valg af teoretisk grundlag og kilder Som reference til de oplysninger jeg vil bruge i denne rapport, vil jeg bruge følgende materiale: Bygningsreglement 2010 Energistyrelsen, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 Dansk Brandteknisk Institut, sep. 2000, Brandteknisk Vejledning 30 Hvis jeg skulle finde andre relevante opslagsværker, vil jeg bruge disse som inspiration. Skulle jeg få brug for rådgivning eller støtte i forbindelse med specialet, vil jeg bruge min vejleder, Ove Bjerregaard Broch. Valg af metode og empiri I dette speciale vil jeg bruge sekundære og kvalitative data, idet jeg bruger de ovennævnte opslagsbøger, hvori de brandtekniske byggekrav er beskrevet. Ud fra de nævnte opslagsbøger vil jeg analysere bygningen, for derefter at komme med en konklusion af det modtagne materiale. Struktur og argumentation Specialet er skrevet med en 3 delt struktur, hvilket vil sige at den består af en indledning, to hovedafsnit, og afsluttes med en samlet konklusion. Indledningen indeholder en kort præsentation af specialeemnet, samt det projekt specialet er skrevet over. De to hovedafsnit vil blive opdelt i hhv. Brandstrategi for bygningen og Brandteknisk dokumentation. Begge hovedafsnit vil være opdelt i underpunkter, hvor jeg her tager udgangspunkt i eksemplerne der står nævnt i kap og 1.1.2, i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Den samlede konklusion vil indeholde en vurdering, af de resultater jeg kommer frem til, ved hjælp af mine analyser, i hovedafsnittene. 9 S ide

11 Læsevejledning Når der i dette speciale bliver henvist til Bygningsreglementet 2010, vil der være en henvisning til B10 med efterfølgende kapitelnummer og afsnit. Hvis der henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, vil der være en henvisning til ES efterfulgt af kapitel nummer og sidetal. Eksempel:..henvisnings tekst.. (B10, kap. 5.2 stk. 2)..henvisnings tekst.. (ES. kap. 4, s.65) Hvis der bliver citeret direkte fra en af de ovennævnte bøger, vil citatet være skrevet i anførelsestegn og med kursiv skrift. Eksempel: Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Alle henvisninger vil være anført i parentes. 10 S ide

12 1.0 Brandstrategi for bygningen Inden man søger om byggetilladelse eller lign., til større byggerier vil der normalt blive afholdt en forhåndsdialog med myndighederne. Forhåndsdialogen afholdes for at få fastlagt rammerne for byggeprojektet. Dermed også en strategi for brandsikringen af bygningen. Overordnet kan en brandstrategi indeholde mål, principper og ønsker for brandsikkerhedsniveauet i bygningen. En beskrivelse af den tiltænkte anvendelse af bygningen kan med fordel inkluderes i strategien, da denne vil have betydning for den videre projektering, samt måden bygningens brandsikkerhed vil blive udformet på. (ES. kap , s.12) Denne brandstrategi tager udgangspunkt i de tilrettede tegninger, der er vedlagt i bilag Bygningens udformning og anvendelse Hovedbygningen til folkeskoleeleverne opføres i tre etager, og børnecenteret til børnehavebørnene udføres kun med stueetage. Bygningen bliver herefter opdelt i fem bygningsafsnit (Figur 1Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og Figur 2). Bygningsafsnit 1 3 udføres med kælder og stueetage. Bygningsafsnit 4 udføres kun med stueetage, og bygningsafsnit 5 forefindes i den udnyttede tagetage. Afsnit 1,2,3 og 5 vil primært være for SFO og folkeskole elever, og afsnit 4 skal fungere som en børnehave. Kælderen har et brutto etageareal på 1232,6m 2. Kælderetagen består hovedsageligt af forbrugsrum. Dvs. teknikrum, omklædningsrum, cykelkælder, toiletrum, depotrum, garager, og nogle få disponible rum. De opholdsrum der forefindes i kælderen er pedel kontoret, musiklokale, et værksted for ungdomsskolen og et rum der benyttes af juniorklubben. Stueetagen har et brutto etageareal på 1934,5m 2, og vil være indrettet primært til alm. skole brug. Dvs. undervisningslokaler, grupperum, toiletter, personalerum, teknik og depotrum. Den udnyttede tagetage er på 998m 2, og er indrettet med undervisningslokaler, depotrum og toiletter. De tre etager er forbundet med tre trappe opgange. Derudover vil der fra stueetagen være yderligere to trapper der fører ned til kælderen. Fra både kælder og stueetage vil der være adgang til terræn i det fri, da terrænet omkring skolen ligger i to forskellige niveauer. Fra udgangene på de to etager kommer man ud i den store åbne skolegård. 11 S ide

13 Figur 1 Opdeling af bygningsafsnit / Stueetage (Egen tegning) Figur 2 Bygningsafsnit 5 1.sal (Egen tegning) 12 S ide

14 1.2 Indre og ydre miljø Det skal sikres, at redningsåbninger og flugtvejsdøre til terræn i det fri ikke bliver helt eller delvist spærret udefra, pga. børnenes udendørs legetøj, cykler, motorkøretøjer, beplantning eller andet. Samtidig skal flugtvejene sikres mod det vejrlige, så flugtvejsdøre til det fri f.eks. ikke bliver blokeret af snedriver i vinterperioden. 1.3 Personer i bygningen Andst skole og børnecenter skal skabe rammerne for børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Derudover vil der enkelte gange, til diverse arrangementer, være ekstra gæster indbudt som f.eks. forældrene. 1.4 Håndtering af brandsikkerheden Ved alle bygningens primære indgange skal der ophænges en flugtvejsplan umiddelbart ved siden af indgangsdøren. Det samme gør sig gældende for både kælder og 1.sal. Skolens underviserer og pædagoger skal instrueres i bygningens flugtvejsmuligheder og brandslukningsmateriel, så de kan være behjælpelige med evakueringen af børnene og hinanden, indtil redningsberedskabet ankommer. For en sikkerhedsskyld bør der også afholdes minimum to brandøvelser om året. Dette for at børnene og lærerne/pædagogerne bliver mere trygge i dagligdagen, og nye elever også bliver introduceret til flugtvejsmulighederne. De udlagte flugtvejsarealer vises i bilag 3. I samme bilag er det markeret hvor flugtvejsplanerne ophænges. 1.5 Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (B10, kap. 5.2 stk. 1) I bygningsafsnit 4, der omfatter børnehaven, må der regnes med, at de fleste personer der opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til flugtvejene, og ikke er i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed. I bygningsafsnit 1 3 der omfatter skolen og SFO en kan man gå ud fra, at de personer der opholder sig i det enkelte afsnit, vil være i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed, men nødvendigvis ikke har kendskab til afsnittets flugtvejsmuligheder. Som nævnt i afsnit 1.1 er bygningen opdelt i fem bygningsafsnit, hvilket også betyder, at man kan flygte til et mere sikkert sted, fra det ene bygningsafsnit til det andet, og derfra kunne redde sige til terræn i det fri uden påvirkning fra ild, røg og varme. Ved evakuering af bygningen skal de anviste flugtvejsarealer benyttes, da det ellers ikke vil muligt, at evakuere personerne i bygningen uden at disse vil blive påvirket af røg og varme fra branden. De udlagte flugtvejsarealer fører direkte til terræn i det fri, eller en flugtvejstrappe hvorfra man kan evakuere til terræn i det fri. 13 S ide

15 1.6 Brandsikringstiltag Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. (B10, kap. 5.5 stk. 1) Passive brandsikringstiltag Fællesbetegnelsen passiv brandsikring, omfatter alm. bygningsdele, som f.eks. branddøre, bærende og ikke bærende brandadskillende bygningsdele og brandsikring af aktive brandsikringstiltag. Som passive brandsikringstiltag skal bygningen opdeles i selvstændige brandmæssige enheder, i form af brandceller og brandsektioner. Som et eksempel, er bygningen delt op i fem bygningsafsnit, og alle trapperum skal udføres som selvstændige brandsektioner. Ved at de selvstændige brandmæssige enheder opføres med brandadskillende bygningsdele, mindskes risikoen væsentlig for, at personer bliver afskåret fra flugtveje, eller bliver udsat for røg og varme påvirkning fra branden. Derudover skal alle overflader udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager til røg eller brandudviklingen. F.eks. skal væg og loftoverfladerne i flugtvejsarealerne udføres med minimum beklædningsklasse K 1 10 B S1,d0 (klasse 1 beklædning), og gulvbelægningen med minimum belægningsklasse D fl s1 (klasse G, gulvbelægning.) (ES. kap , s.83) Yderligere beskrivelse af de passive brandsikringstiltag findes i den brandtekniske dokumentation, i kap Aktive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag omfatter generelt de brandtekniske installationer, som f.eks. slangevindere, røgalarmanlæg og brandventilation. Ved forhåndsdialogen med de lokale myndigheder, der afholdes meget tidligt i projekteringsfasen, kan man passende diskutere mulighederne for anvendelse af aktive brandsikringstiltag. Afhængig af de enkelte bygningsafsnits størrelse og anvendelse, stilles der forskellige krav til brugen af de aktive brandsikringstiltag. De aktive brandsikringstiltag, beskrives nærmere i den brandtekniske dokumentation, under kapitel S ide

16 1.7 Delkonklusion I denne brandstrategi, er der fastlagt nogle meget overordnede rammer, for bygningens brandsikkerhed, opbygning og udformning. Selvom rammerne er meget overordnede, er der blevet dannet et godt grundlag til den projekterende, der nu ved, at der f.eks. stilles et overfladekrav til flugtvejsarealerne, der kan have indflydelse på valg af materialer, byggemetoden der skal bruges og ikke mindst prisen for byggeriet. Det er også fastlagt hvilke personer der primært vil anvende bygningen, så her ved den projekterende også, hvilke rumdisponeringer der skal satses på. Ved hjælp af denne brandstrategi, vil jeg mene, at man allerede nu, kan have afhjulpet nogle små problemer, der muligvis ville være kommet senere i projekteringsfasen. 15 S ide

17 2.0 Brandteknisk dokumentation En brandteknisk dokumentation bør indeholde det nødvendige tegningsmateriale og beskrivelser, der kan dokumentere de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, udførsel af flugtvejs og redningsforhold samt placering af de brandtekniske installationer. (B10, kap stk. 3) Desuden bør den brandtekniske dokumentation også indgå som en del af byggesagens dokumentationsgrundlag. (ES. kap , s.15) 2.1 Indledning For at dette byggeri kan opføres, har jeg været nødsaget til at lave ændringer på de udleverede tegninger. I dette afsnit vil jeg komme ind på de ændringer jeg har foretaget, og begrunde hvorfor ændringerne er nødvendige. Denne brandtekniske dokumentation tager derfor udgangspunkt i de tilrettede tegninger der er vedlagt i bilag 2. For udleverede tegninger se da bilag 1. Da jeg allerede i foregående afsnit har beskrevet den overordnede brandstrategi for brandsikringen af bygningen, vil jeg enkelte steder i dette afsnit, kun referere til brandstrategien for bygningen. Derimod, vil jeg i stedet komme ind på de punkter der står oplistet som eksempler i eksempelsamling om brandsikring af byggeri Byggemetoder og materialer Bygningen udføres som et traditionelt byggeri, hvor der anvendes traditionelle byggemetoder og godkendte og gængse byggematerialer. Ydervæggene er udført med præfabrikerede betonelementer som bagmur. Facaden bliver skalmuret med massive facade teglsten. Taget over bygningsafsnit 1,2,3 og 5 er udført som et tungt tegltag, og taget på bygningsafsnit 4 er udført som listedækket tagpap tag. Ligeledes er etageadskillelserne udført af præfabrikerede betondæk elementer. Indervægge der ikke er bærende, udføres som lette vægge. I kælderen består ydervæggene af insitustøbte betonvægge, med påklæbede drænplader på ydersiden. Gulvbelægningen på alle tre etager er udført med linoleum, bortset fra toiletrum, enkelte depotrum, og cykelkælderen. Alle toiletrum vil være beklædt med fliser og klinker, på hhv. vægge og gulv. Depotrummene i kælderen, samt cykelkælderen, vil derimod kun være udført som et glittet betongulv. 16 S ide

18 2.1.2 Bygningens størrelse og højde Overkanten af tagrygningen på hovedbygningen vil være udført i en højde af ca. 9,4 m over terræn. Afstanden fra overkanten af færdigt gulv i den øverste etage til terræn, vil derfor maks. være ca. 6,2 meter. (se bilag 5.5 og 5.6) Den højeste tagrygning på børnehave afsnittet vil være i en højde på ca. 6 m over terræn. Det samlede brutto etageareal for hele byggeriet er 4164 m Personbelastning Da bygningen skal anvendes til undervisning af børnehavebørn og folkeskoleelever, vil der være en naturlig stor personbelastning i bygningen. For yderligere information om personbelastning og personernes placering i bygningen, henvises der til afsnit og Delkonklusion Jeg kan nu konkludere, at bygningen er udformet på en enkelt og traditionel måde, og at der anvendes traditionelle kendte byggevarer og byggemetoder. Samtidig fandt jeg ud af størrelsen på bygningen, samt hvor høj den er. Ud fra disse oplysninger vil jeg mene, at i forhold til bygningens anvendelse, er bygningen udformet på en sådan måde, at redningsberedskabet ikke bliver hindret i at evakuere bygningen. 17 S ide

19 2.2 Bygningens anvendelse Antal personer i bygningen Som beskrevet i afsnit 1.3 skal bygningen huse børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Heraf vil fordelingen være 60 børnehavebørn, 80 SFO børn, 130 skoleelever og 30 medarbejdere. Dvs., at de primære brugere af bygningen vil være børn i alderen 1 13 år, og medarbejderne i bygningen vil være underviserer, pædagoger, pedeller og skoleledelsen. Så alt i alt vil bygningen i dens normale brugstid blive brugt af 300 personer Personernes placering i bygningen Som nævnt i afsnit 1.1, vil bygningsafsnit 1 3 primært blive brugt af SFO børn og skoleelever, og bygningsafsnit 4 er til børnehavebørn. Ud fra afsnit kan man nu antage, at bygningsafsnit 4 vil blive brugt af 60 børnehavebørn, samt tilhørende pædagoger. Så i dette tilfælde vurderer jeg, at der i dette bygningsafsnit vil være ca personer i den normale brugstid. Størstedelen af de resterende personer vil hovedsageligt være placeret i bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5, da der i disse afsnit forefindes størstedelen af opholdsrummene i bygningen. I hovedbygningen (bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5) er undervisningslokalerne i stueetage og på 1.sal beregnet til eleverne fra klasse, og børnehaveafsnittet bliver, udover personalet, brugt af børn i alderen 0 3 år. Personalerummet bliver brugt af hele skolens personale, og de enkelte kontorer der forefindes på stueetagen er forbeholdt skolens ledelse Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje I bygningsafsnittet med børnehaven må det påregnes, at det er pædagogerne der står for evakueringen af børnene indtil redningsberedskabet ankommer. Dette pga. at børnene, der vil være i bygningsafsnittet, kun vil have en alder på maks. 3 år, og at man derfor ikke kan regne med, at børnene er i stand til at redde sig selv i sikkerhed. I skolens hovedbygning kan det påregnes, at alle er bekendt med bygnings indretning, og alle vil være i stand til, ved egen hjælp, at redde sig selv i sikkerhed til terræn i det fri. Der vil dog være brug for, at de pågældende undervisere er i stand til, at guide eleverne mod de etablerede flugtveje og redningsåbninger Dagophold og/eller natophold Hele skolebygningen vil kun være beregnet til alm. dagophold. Jf. (bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, 5) må bygningen dog anvendes til midlertidig overnatning indtil 5 døgn, hvis dette anmeldes og godkendes af kommunen. 18 S ide

20 2.2.5 Anvendelseskategorier Jf. (B10, kap stk. 1), skal et bygningsafsnit henføres til en eller flere anvendelseskategorier. Den egentlige anvendelse af bygningsafsnittet er afgørende for valget af den der tilhørende anvendelseskategori. De brandmæssige enheder i denne bygning kan henføres til hhv. anvendelseskategori 1, 2, 3 og 6. um i anvendelseskategori 6 vil udelukkende være i bygningsafsnit 4. (se bilag 4) Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap stk. 1) Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap stk. 1) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap stk. 1) Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap stk. 1) Henføring af anvendelseskategorierne til de enkelte brandmæssige enheder kan ses i bilag Delkonklusion Da bygningens primære brugere vil være børn i alderen 1 13 år, vil jeg mene, at det er meget vigtigt, at skolens medarbejdere er instrueret i bygningens indretning samt flugtvejsmuligheder, og er behjælpelige med evakueringen indtil redningsberedskabet ankommer. De fleste børn vil nok kunne redde sig selv i sikkerhed men har samtidig brug for, at blive guidet mod den rigtige flugtvej af f.eks. deres underviser. I og med at de enkelte rum også er blevet inddelt i en passende anvendelseskategori, ud fra rummenes påtænkte størrelse og anvendelse, vil jeg mene, at bygningen er blevet mere sikker, både for brugerne og redningsberedskabet. 19 S ide

21 2.3 Placering af bygningen på grunden Bygningens placering Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (B10, kap stk. 1) Bygningens placering på grunden fremgår af bilag 2.1 og 5.1. Ifølge situationsplanen kan man se, at bygningen er placeret ca. midt på matriklen, helt ovre i den sydøstlige side af grunden. Idet at bygningen er placeret så langt til højre på grunden, opstår der hermed en større risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem skolebygningen og naboskellet er mindre end 2,5 meter. På Figur 3 til højre vises der med blå markering, hvor bygningen er placeret nærmere naboskel end 2,5 meter. Denne grønne markering illustrerer en afstand på 5 meter mellem skolebygningen og andre bygninger på samme grund. Figur 3 Afstandsmarkering (Egen tegning) Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger På Figur 3 er der ved den blå markering en afstand på 1,5 meter mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet. Da afstanden er mindre end 2,5 meter stilles der her krav til, at den del af væggen der udføres nærmere naboskellet end 2,5 meter skal fungere som en brandvæg. I dette tilfælde vil brandvæggen blive udført som en bygningsdel klasse EI 120 A2 s1,d0 (BSbygningsdel 120), hvilket opfylder kravet der hedder minimum klasse EI 120 A2 s1,d0. (ES. kap s.106) For at branden ikke kan sprede sig til nabobygningen, over den udførte brandvæg, stilles der her krav til, at den del af taget der udføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal udføres med brandkamserstatning, eller at brandvæggen udføres med brandkam. (ES. kap s. 106.) Nærmere beskrivelse af brandkam og brandkamserstatning findes i afsnit S ide

22 2.3.3 Delkonklusion Efter dette afsnit kan jeg nu konkludere, at bygningen er placeret på grunden på en sådan måde, at der er forøget risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet kun er 1,5 meter. For at reducere risikoen for brandspredning til nabobygningen er det nødvendigt at udføre en brandvæg i den del af facadevæggen, der ligger nærmere naboskel end 2,5 meter. Samtidig kan jeg konkludere, at for at branden ikke skal sprede sig over brandvæggen og videre til nabobygningen, skal der udføres en brandkam eller brandkamserstatning. 21 S ide

23 2.4 Flugtvejsforhold I forhold til flugtvejsstrategien der var udtænkt efter de udleverede tegninger, har jeg været nødsaget til at ændre på en del af bygningens indretning og rumdisponering. I dette afsnit vil jeg b.la. komme ind på ændringerne jeg har foretaget, og begrunde dem med en forklarende tekst samt der tilhørende illustrationer Flugtvejsstrategi og total evakuering Jf. (B10, kap. 5.2 stk. 1) skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at flugtvejen til enhver tid er anvendelig ved evakuering af bygningen. Som der også nævnes i afsnit 1.5, skal evakueringen af bygningen ske via de udlagte flugtveje. (se bilag 3.) Placering af flugtveje Hvis en brandmæssig enhed, som f.eks. en brandcelle udføres med et sådan antal døre til flugtveje, at personer ikke kan blive fanget i brandcellen i tilfælde af brand, vil der normalt være tilstrækkelig antal døre til flugtvej. (ES. kap. 2.2, s. 25) I min analyse af kælderetagen fandt jeg ud af, at der i den ene side af kælderen (markeret med rødt på Figur 4) ikke er mulighed for at etablere redningsåbninger. Samtidig fandt jeg også ud af, at der i kælderen heller ikke kan etableres et tilstrækkeligt antal flugtveje fra de oprindelige rum. Derfor har jeg i forhold til de udleverede tegninger valgt, at nedlægge motionsrummet, pedellens værksted, samt, at ændre anvendelsen for fire af de rum der var tiltænkt juniorklubben. Figur 4 Ingen redningsåbninger (Egen tegning) 22 S ide

24 Da motionsrummet fjernes, har jeg i stedet valgt, at udvide pedelkontoret til en mere komfortabel størrelse. For at bibeholde pedelkontoret i kælderen skal, der udføres en flugtvejsgang, hvorfra der i modstående ender var adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. (se afsnit 2.4.3) For at kunne udføre denne flugtvejsgang har jeg projekteret med en adskillelse mellem trapperummet og den før nævnte flugtvejsgang. (se Figur 5) Figur 5 Adskillelse af trapperum (Bilag 1 + 2) Adskillelsen bliver udført som en bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0, da jeg vælger at bruge trappen i trapperummet som en flugtvejstrappe. (se afsnit 2.4.4) Døren i adskillelsen bliver udført med en dør klasse E 30 C (F dør 30). (se afsnit 2.5.5) Ét af rummene som den nye flugtvejsgang betjener, er rum 00.10, værkstedet for ungdomsskolen. Fra dette rum vil der være adgang til et naborum hvor skolens lerovn skal placeres. (se Figur 6) um indeholder nu en forøget brandrisiko, hvorfor jeg vælger at placere en ekstra dør i rummet. (se Figur 7) Således er der nu to udgange til flugtvejsgangen, og personer der opholder sig i rummet vil have to flugtvejsmuligheder, og kan dermed ikke bliver afspærret fra en udgang. (ES. kap. 2.2, s. 26) Figur 6 um (Bilag 1) Figur 7 Ekstra flugtvejsdør i rum (Bilag 2) 23 S ide

25 Som tidligere nævnt i dette afsnit valgte jeg, at ændre anvendelsen for fire af de rum der fra starten var tiltænkt juniorklubben. Tre af rummene er nu blevet til to disponible rum. ummet der nu har rum nr bestod førhen af to rum. Ved at nedbryde noget af den adskillende væg, giver det en bedre udnyttelse af rummet. Desuden er det nu er tilladt, at der kun placeres én udgangsdør fra rummet. Det tredje rum der ændres, er nu anvendt som toiletrum. (rum og 00.23) De ændrede rum kan ses på Figur 8. ummet er nu det eneste rum hvor det er tilladt, at udnytte rummet som juniorklub. Men som rummet var projekteret i de modtagne tegninger ville der stadig ikke være et tilstrækkeligt antal flugtvejsmuligheder. Jf. (ES. kap. 2.2, s. 25) vil kravet om et tilstrækkeligt antal døre til flugtveje være opfyldt, når der i rummet er udført et sådan antal døre, at personerne der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra flugtvejene. Som det kan ses på bilag 1.2 var der fra starten projekteret med en udgang til flugtvejsgang For at personer der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra en flugtvej, er der derfor behov for en ekstra flugtvejsdør i rummet. Figur 8 Afsnit med juniorklub i kælder (Bilag 2) Det var ikke muligt at etablere en flugtvejsdør til cykelkælderen, da døren enten skal føre til en flugtvejsgang eller direkte til terræn det fri. Jeg har derfor valgt, at flytte den udvendige trappe der var projekteret ved cykelkælderen, ned til juniorklubben. (ny flugtvej etableres på side 26.) Dermed, er der nu i rummet en flugtvejsdør der fører til en flugtvejsgang, og en flugtvejsdør der fører direkte til terræn i det fri. Selvom rum (se bilag 1.1) er i anvendelseskategori 3, opstår her samme problematik, med et utilstrækkeligt antal flugtveje, som ved de foregående rum.. Da dette rum er beregnet til mere end 50 personer, men højst 150 personer, er det derfor nødvendigt, at denne brandcelle udføres med to af hinanden uafhængige flugtveje der fører til terræn i det fri. De to flugtveje skal placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender for at sikre, at personer der opholder sig i rummet, ikke bliver afskåret fra en flugtvej. (ES. kap. 22 s ) 24 S ide

26 I forhold til de oprindelige tegninger, har jeg valgt at flytte scenen til den modsatte side af rummet, samt, at inddrage noget af omklædningsrummet (rum 00.02). Ved disse små ændringer er der nu mulighed for, at udlægge et flugtvejsareal i denne ende af rummet, hvorfra det er muligt at flygte til flugtvejstrappen i trapperum 2. (se bilag 2.2) I den anden ende af rummet var der oprindeligt udført en adskillende væg, hvorfra, der på den modsatte side var adgang, til både en udvendig trappe der førte til terræn i det fri, og en trappe der førte til det overliggende rum (se Figur 9) Da en udvendig kældertrappe hurtigt kan blive en stor omkostning i et byggeri, har jeg i stedet valgt at etablere en indvendig trappe. Trappen skal fungere som en flugtvejstrappe, og placeres derfor i et trapperum der udgør en selvstændig brandsektion. Figur 9 Trappe forbindelse ved rum og (Bilag ) For at trapperummet kan udgøre sin egen selvstændige brandsektion kræver det, at trapperummet også bliver brandmæssigt adskilt fra det overliggende rum (01.01). (se afsnit 2.4.4) Trapperum 1 er nu udformet som det vises på Figur 10 og Figur 11. Figur 10 Trapperum 1 i kælder (Bilag 2) Figur 11 Trapperum 1 i stueetage (Bilag 2) 25 S ide

27 Den indvendige adskillelse af trapperummet udføres med en brandmodstandsevne svarende til minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). Ved etableringen af trapperummet giver det også mulighed for, at kunne etablere et depot/disponibelt rum både i kælderen og i stueetagen. Løsningen med dette trapperum vil både være billigere og bedre i forhold til person evakuering, da evakueringen fra kælderen sker ved, at personer går ét trappeløb op, hvorfra de så har adgang direkte til terræn i det fri. Fra stueetagen skal personer bevæge sig ca. 2 3 trappetrin ned, og har så derfra adgang til den samme udgang, der fører direkte til terræn i det fri. Et andet trapperum der indeholder en flugtvejstrappe er trapperum 6. Dette trapperum er dog udført så det kun forbinder stueetagen og 1.salen. Men da flugtvejstapper skal have adgang direkte til terræn i det fri (se afsnit 2.4.4), har jeg valgt at udbygge dette trapperum, så det nu også bliver forbundet til kælderetagen. Dermed behøves der ikke etableres en udvendig trappe fra stueetagen, for at personer kan flygte til terræn i det fri. Ved at trapperummet føres ned i kælderen er det også med til, at der fra cykelkælderen nu er et tilstrækkeligt antal flugtveje fra rummet, da cykelkælderen nu er udført med to af hinanden uafhængige flugtveje der er placeret i brandcellens modstående ender. (se bilag 2.2) På 1.salen er det udelukkende kun rum nr og der er tilknyttet til trapperum 6. Ifølge bilag 4, kan rum henføres til anvendelseskategori 2, og rum kan henføres til anvendelseskategori 1. Normalt skal der minimum være to flugtveje fra en brandcelle, for at personer ikke bliver indespærret i rummet. I nogle tilfælde kan det dog være forsvarligt at anvende et mindre antal, men dette afhænger af rummets anvendelse. Et eksempel er: Boliger i anvendelseskategori 4, samt bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 og 2 med et etageareal på højst 150 m 2, og som er beregnet til højst 50 personer, såfremt der kun er ét sådan bygningsafsnit, der har adgang til samme flugtvejstrappe. (ES. kap. 2.2, s. 29) Det vil sige, at da de to rum placeres i samme brandcelle, og til sammen har et etageareal der er mindre end 150 m 2, er det tilladt for disse to rum, kun at have én fælles udgang til flugtvejstrappen i trapperum 6, så længe denne brandcelle er den eneste af dens slags der har adgang til dette trapperum. 26 S ide

28 De to føromtalte rum, samt trapperum 4, 5 & 6, er de eneste rum der vil være, som de oprindeligt var projekteret på 1. salen. Med det mener jeg, at jeg har været nødsaget til, at om disponere stort set resten af etagen, da det ikke ville være muligt, at etablere et tilstrækkeligt antal flugtveje fra alle de projekterede rum. For at der fra hvert rum kan være et forsvarligt antal flugtveje, er der udført en flugtvejsgang der opdeler etagen således, at der på den ene side af gangen er udført undervisningslokaler, og på den anden side er der depot og møderum. (se bilag 2.4) Ventilationsrummet over børnehaven er endnu ikke færdig projekteret på det nuværende tidspunkt i projektet. Men da rummet vil blive udformet som et arbejdsrum vil jeg mene, at det ikke er forsvarligt med kun én flugtvej fra rummet, som i dette tilfælde fører til teknikrummet der ligger under ventilationsrummet. Derfor vælger jeg her, at lave en flugtvejslem i tagkonstruktionen over det overdækkede areal, så personer der arbejder i ventilationsrummet kan flygte via gangbroen i tagkonstruktionen. (se Figur 12) Figur 12 Flugtvej fra ventilationsrum (Egen tegning) 27 S ide

29 De udlagte flugtveje forefindes udelukkende i hovedbygningen og vil, via flugtvejsgange eller flugtvejstrapper, have udgang direkte til terræn i det fri. Dog vil der i fælleslokalerne og 01.20, kun være en lille del af rummet der bliver brugt som flugtvejsareal. Da disse rum bliver indrettet til andre formål end flugtvejsgang, vil der her skulle sikres, at indretningen i rummene ikke reducerer anvendeligheden af flugtvejsarealet, eller forøger brandrisikoen eller brandbelastningen. De fastlagte flugtvejsgange er udført som selvstændige brandceller, hvor flugtvejstrapperne derimod er udført som selvstændige brandsektioner. Placering og udførelse af brandceller og brandsektioner beskrives nærmere i afsnit Udformning af flugtvejsgange Jf. (ES. kap. 2.1, s.23+24) bør flugtveje udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper). For de indvendige beklædninger og gulvbelægninger i flugtvejsgange og flugtvejstrapper, henvises der til afsnit Som nævnt i det foregående afsnit er alle flugtvejsgange udformet som en selvstændig brandcelle. Dvs. at de brandadskillende bygningsdele, der omgrænser flugtvejsgangen, minimum skal have en brandteknisk klassifikation der svarer til bygningsdels klasse EI 60. (BD bygningsdel 60) (ES. kap , s. 90) Som jeg fandt ud af i afsnit 2.4.2, har jeg været nødsaget til at udføre en flugtvejsgang i kælderen. Da der i pedellens kontor ikke er mulighed for, at etablere redningsåbninger, skal pedellen derfor have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. For at pedellen kan have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje fra hans kontor, skal denne flugtvejsgang opdeles i to. (rum og 00.17) (se bilag 5.2) Ved hjælp af denne opdeling vil flugtvejsgangen nu bestå af to uafhængige flugtvejsgange, der begge har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender. Jf. (Es. kap. 2.2, s. 27) skal opdelingen af flugtvejsgangene udføres som en bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60), for at de kan være uafhængige. Døren der anbringes mellem de to flugtvejsgange, skal være udført som minimum dør klasse EI 2 60 C (BD dør 60), og sikres med ABDL anlæg. Alle flugtvejsgange i bygningen udføres med en fri bredde på 1500 mm. For branddøre der placeres i flugtvejsgangene, henvises der til afsnit S ide

30 2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper Da trapper, der udføres som flugtvejstrapper, ofte vil være de primære indtrængningsveje for redningsberedskabet, vil det af hensigtsmæssige grunde være nødvendigt, at udføre flugtvejstrapperne i en selvstændig brandsektion således, at trapperummene bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen. Ved, at alle flugtvejstrapper bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen, mindskes risikoen for brand og røgspredning samt, at evakueringen bliver mere sikker for både elever, personale og redningsberedskabet. I dette projekt er det nødvendigt, at alle trapperum bliver udført med flugtvejstrapper, da der ellers ikke ville være et tilstrækkeligt antal sikre flugtveje til terræn i det fri, for bygningens mange rum. I og med, at jeg nu har fundet ud af, at hvert trapperum skal udføres med flugtvejstrapper, har jeg derfor også været nødsaget til, at nedlægge den ene trappe der skulle forbinde stueetagen med 1.salen. (se Figur 13) Jf. (ES. kap. 2.1, s. 25) skal trapper der udformes som flugtveje have udgang direkte til terræn i det fri. For at der fra denne trappe kan etableres udgang direkte til terræn i det fri, ville det kræve meget store ændringer i den oprindelige rumindretning af bygningen. Ved at denne trappe nedlægges medfører det også ændringer på 1. salen. Disse ændringer sker ved, at rummene der var beregnet til møde depot og toiletrum bliver fjernet Figur 13 Trappe der nedlægges (Bilag 1.3) 29 S ide

31 Jf. (ES. tabel 5.4., kap , s.93), skal brandsektionsadskillelser i bygninger med mere end en etage, og som indeholder anvendelseskategorierne 2 og 3, udføres som minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0. (BS bygningsdel 60) Brandsektionsadskillelserne ved trapperummene i dette projekt, vil blive udført både som EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60) og 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). (se bilag 5) Flugtvejstrapperne vil være præfabrikerede betontrapper med en fribredde på 1400mm ved trappeløbene. Mellem reposerne vil have en fribredde på 1500mm. På Figur 14 ses placering af trapperum der indeholder flugtvejstrapper. Disse trapperum er markeret med rødt, og vil ikke have en indbyrdes afstand der overstiger 50 meter. (se afsnit 2.4.5) For døre der placeres i trapperum, henvises der til afsnit Figur 14 Placering af flugtvejstrapper (Egen tegning) 30 S ide

32 2.4.5 Gangafstande Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Fra et vilkårligt sted i den enkelte brandcelle, bør der ikke være mere end 25 meter til den nærmeste udgang. De 25 meter gælder for den direkte ganglinje, og der tages normalt ikke hensyn til evt. inventar eller lignende. (ES. kap. 2.6, s. 36) Ved døre fra en brandcelle der fører til en flugtvejsgang, der i modstående retninger har adgang til to af hinanden uafhængige udgange, bør afstanden fra brandcellens dør til udgangen ligeledes ikke overstige 25 meter. (ES. kap. 2.2, s. 26) For at flugtvejsgangen man flygter til ikke bliver fyldt med røg, og dermed vanskeliggøre evakueringen, kan det være nødvendigt, at røgopdele flugtvejsgangen. Normalt vil der gøres krav på sådan en opdeling, hvis flugtvejsgangen er længere end 50 meter. Hvis bygningen anvendes til natophold, vil kravet om røgopdeling være til stede når længden på flugtvejsgangen overstiger 25 meter. Det samme gør sig gældende, når brugerne af bygningen er personer med nedsat mobilitet. En sådan røgopdeling kan ske med døre der har dør klasse CS a (selvlukkende røg tæt dør). Disse døre bør sikres med et ABDL anlæg. (ES. kap. 2.5, s. 36) (se afsnit 2.6.7) Hvis der i bygningen gøres brug af to eller flere flugtvejstrapper, bør afstanden mellem to flugtvejstrapper ikke overstige 50 meter. (ES. kap. 2.8, s. 42) Da der i bygningen også gøres brug af vandfyldte slangevindere, bør afstanden fra et vilkårligt punkt i bygningen til den nærmeste slangevinde, ikke overstige 25 meter. (se afsnit 2.6.9) Dørbredder Jf. (B10, kap. 5.2 stk.3) kræves det, at flugtveje og døre i og til flugtveje, dimensioneres efter antallet af personer flugtvejen er beregnet til. Erfaringer viser, at personer normalt vil bruge den dør de kom ind ad, som flugtvej. Dermed kan disse døre betegnes som primære flugtvejsdøre. For rum der er beregnet til maks. 150 personer, er minimumskravet for fribredden på døre 77cm. (ES. kap. 2.3, s. 31) I rum der er indrettet til mere end 150 personer skal de primære flugtvejsdøre have en fribredde på minimum 1,2 meter, så det sikres, at to personer kan anvende døren på samme tid. (ES. kap. 2.3, s. 32) 31 S ide

33 2.4.7 Åbningsretning for døre og lignende Ved rum der er indrettet til mere end 50 personer, samt rum i anvendelseskategori 3 der er større end 150m 2, skal der tages ekstra hensyn til, at der vil være mange mennesker på samme tid, der skal kunne passere dørene. Derfor vil det mest optimale være, at dørene i disse rum åbner i flugtvejsretningen. (ES. kap. 24, s. 34) Dette vil derfor betyde, at flugtvejsdørene fra rummene 00.01, 01.01, og der fører til flugtvejsgang eller flugtvejstrappe skal være udadgående (se Figur 15). Samtidig skal udgangsdørene fra alle flugtvejsarealer gange og trapper også være udadgående. Ved døre fra andre brandmæssige enheder end de ovennævnte rum stilles der ingen krav til åbningsretningen, men det skal dog sikres, at dørene er med til at yde en hurtig og betryggende evakuering. Figur 15 Udadgående døre (ES. figur 2.8., kap. 2.4, s. 34) 32 S ide

34 2.4.8 edningsåbninger En redningsåbning har følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret. øgudluftning. (ES. kap. 2.7, s. 37) For at en redningsåbning kan bruges til personredning, skal den have en fri højde og bredde der til sammen svarer til 1,5 meter eller mere. Dog skal fri højden være min. 0,6m, og fri bredden skal være min. 0,5m. (se Figur 16) H= minimum 0,6m B= minimum 0,5m Figur 16 Fri bredde og højde i redningsåbninger (ES. figur 2.10., kap , s. 39) Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. (B10, kap. 5.2 stk. 7) Antallet af redningsåbninger pr. rum afhænger af antallet af personer der opholder sig i rummet. Normalt vil der være et tilstrækkeligt antal redningsåbninger i brandcellen/rummet, hvis der pr. 10 personer er én redningsåbning der opfylder alle tre ovennævnte krav. Hvis der er mere end 10 personer i rummet, skal antallet af redningsåbninger øges tilsvarende. (ES. kap , s. 38) For at personer kan benytte redningsåbningerne må afstanden fra overkanten af gulvet til underkanten af redningsåbningen ikke overstige 1,2 meter. Hvis dette krav ikke kan imødekommes kan der som alternativ f.eks. udføres et eller flere faste trin, så der fra overkanten af det/de faste trin og op til redningsåbningen ikke er en afstand der er større end de 1,2 meter. (ES. kap , s. 40) 33 S ide

35 For redningsåbninger der udføres i tagkonstruktionen, gælder det samme krav om 1,2 meter fra gulv til underkant af åbningen. Dog skal der i dette tilfælde også sikres, at afstanden fra tagkanten og indtil underkanten af redningsåbningen ikke overstiger 1,4 meter. (ES. kap , s. 40) Placering af redningsåbninger ses i bilag Delkonklusion Ud fra dette afsnit kan jeg nu konkludere, at der i hele bygningen vil være tilstrækkeligt med redningsåbninger og flugtveje, såfremt der ikke ændres på rummenes funktion og placering. Ved redningsåbningerne der etableres i tagkonstruktionen har jeg valgt at udføre nogle faste trin selvom der ikke stilles krav til det i denne situation. Dette er fordi, at jeg mener det vil lette evakuering af de enkelte rum, da redningsåbningerne udføres forholdsvis langt inde i rummet. Jeg har kun valgt at udlægge flugtsvejsarealer i hovedbygningen. Dette fordi at der i børnehaven er direkte udgang, til terræn i det fri, fra alle rum. Desuden vil der fra fællesrummet være adgang til af tre af hinanden uafhængige flugtvejs døre der vil føre direkte til terræn i det fri, hvorfor jeg ikke finder det nødvendigt med flugtvejsarealer. 34 S ide

36 2.5 Passive brandsikringstiltag Passive brandsikringstiltag kendetegnes ved, at de altid er til stede i bygningen, og at de ikke skal aktiveres eller give information om brand til redningsberedskabet, personer i bygningen eller andre brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Udover skolebygningen er der to andre bygninger på grunden. (se bilag 2.1 og 5.1) Den ene bygning fungerer som en faglokale bygning, med undervisningsrum der bruges til b.la. fysik, træsløjd og hjemmekundskab. Den anden bygning på grunden fungerer som en inspektørbolig. Der vil ikke være nogen steder hvor afstanden, fra disse to bygninger og over til skolebygningen, overstiger 5,0 meter. Derfor kan den udvendige vægoverflade på disse ydervægge være ringere end beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (ES. kap , tabel 5.6., s. 104) Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentlig bidrag til brandspredning. (B10, kap stk. 1) For at en brand ikke kan sprede sig via tagdækningen, stilles der et beklædningskrav til tagdækningen. Brandmodstandsevnen for tagdækningen skal derfor minimum svare til klasse B OOF (t2) (klasse T tagdækning.) (ES. kap , s. 87) I afsnit 1.1 fandt jeg ud af, at der bruges to forskellige slags tagdækninger. Det ene tag udføres med tegl tagsten på taglægter, og det andet med listedækket tagpaptag der svejses på et fast undertag. Begge tagdækninger vil overholde det ovennævnte krav til beklædningsklassen for tagdækning, såfremt udførelsen af tagdækningen sker efter producentens anvisninger. Da hovedbygningen er udført i flere etager, og gulvet i øverste etage ikke er placeret højere end 22 m over terræn (se afsnit 2.1.2), skal disse ydervægge opfylde kravet om en brandmodstandsevne svarende til beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (se Tabel 1) Den udvendige vægoverflade for ydervæggene i bygningsafsnit 4 kan dog udføres som beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning), da bygningen kun er udført med én etage. (se Tabel 1) Tabel 1 Udvendig beklædning (Udklip af tabel 5.3. ES. kap , s. 85) 35 S ide

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ 2013. VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH. Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1 HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 ARBEJDS OG BYGNINGSDELSBESKRIVELSE BRANDSTRATEGI RAPPORT Totalrådgiver/ingeniør Ingeniør ne Sivlandvænget 27B 5260 Odense S T +45 7518 0111 www.ingenior-ne.dk.dk

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25.

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø Den 25. juni 2008 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Århus Kommune Brandsikring af Århus Rådhus H.H. Seedorffs Stræde 3-5 8100 Århus C 1. Resume

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR MODEL 2D - MODEL 2D - DRAGØR SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 07.02.2012 2D - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Med frikommuneloven har Klima-, energi-, og bygningsministeren efter ansøgning fra Viborg Kommune,

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Pladsfordelingsplaner. Vejledning om udformning af pladsfordelingsplaner til forsamlingslokaler og telte

Pladsfordelingsplaner. Vejledning om udformning af pladsfordelingsplaner til forsamlingslokaler og telte Pladsfordelingsplaner Vejledning om udformning af pladsfordelingsplaner til forsamlingslokaler og telte Oktober 2017 Indhold 1. Regelgrundlaget... 2 2. Indholdet af en pladsfordelingsplan... 2 3. Udseende

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Om brandforhold på skoler. en vejledning

Om brandforhold på skoler. en vejledning Om brandforhold på skoler en vejledning Indhold Derfor denne vejledning Årsager, sikkerhed og forebyggelse Spørgsmål om skolens forebyggelse af brand Spørgsmål om skolens beredskab Administration og ansvar

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata,

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata, Inspektionsrapport Transportable telte og konstruktioner Ejer ID: 50109-002 Inspektion Dato Statisk dokumentation, Materialedata, 30-04-2015 Montagevejledning Vedligeholdelsesvejledning mv. Inspicering

Læs mere

BRANDSIKRING AF BYGGERI

BRANDSIKRING AF BYGGERI RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Østjyllands brandvæsen, september Version 2. Vejledning om. Udførelse af Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan

Østjyllands brandvæsen, september Version 2. Vejledning om. Udførelse af Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan Østjyllands brandvæsen, september 2017 Version 2. Vejledning om Udførelse af Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 2 Bygningens anvendelse... 2 Driftsorganisationens opbygning

Læs mere

Vejledning om. - Pladsfordelingsplaner - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommune

Vejledning om. - Pladsfordelingsplaner - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommune Vejledning om - Pladsfordelingsplaner - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommune Brand og Redning Brand og Redning Djursland informerer

Læs mere

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 25. ØSTERVANGSSKOLEN ØSTERVANGSSKOLEN Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers Østervangskolen er beliggende i den nordøstlige del af Randers. Skolen har

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Sikkerhedsstyrelsen 5. november 2008 1 Bekendtgørelse nr. 729 af. 4. juli 2008, bilag

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER

BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER I dette bilag til DV-Planen beskrives og illustreres principperne for møblering i flugtvejsarealer i UCC, herunder flugtvejsgange og udlagte flugtvejsarealer. De gældende indretningstegninger,

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

DRS MODEL 2C - SYD MODEL 2C - DRAGØR SYD SKOLE - UDSKOLINGSSKOLE - 6.- 9. KLASSE I 5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR

DRS MODEL 2C - SYD MODEL 2C - DRAGØR SYD SKOLE - UDSKOLINGSSKOLE - 6.- 9. KLASSE I 5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR MODEL 2C - SYD MODEL 2C - DRAGØR SYD SKOLE - UDSKOLINGSSKOLE - 6.- 9. KLASSE I 5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 30.01.2012 2C - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB

Læs mere