Udviklingsplan for Brændgårdskolen
|
|
- Karen Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien og medtage dannelsesbegrebet, så eleverne bliver livsduelige % af eleverne skal i en ungdomsuddannelse. (Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95 pct. Endvidere skal frafaldet fra ungdomsuddannelserne være mindre). Det søges opnået via en målrettet- sprogbaseret indsats. 3. Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole. 4. Skolen har en høj andel af tosprogede elever. 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Mål: Ad 1. Inklusion Skolen ønsker på baggrund af skolereformen at skabe en varieret skoledag med fokus på bevægelse og musik. Brændgårdskolen har i indeværende år genetableret Lp-grupper, der gennemfører 4 Lpanalyser på et år. Skolen medtænker LP-modellen som et naturligt arbejdsredskaber efter behov. Brændgårdskolen har i skoleår uddannet 3 ART-instruktører(aggressionstrænere), der indgår i skolens inklusionscenter. Brændgårdskolen er naturligt en mangfoldig og rummelig skole, hvor inklusionsstrategien medtænkes i alle pædagogiske sammenhængen. Brændgårdskolen har 3 AKT-lærere, der fremadrettet iværksætter fælles indsatser i klasserne - OBS! Dette område nedprioriteres kommende skoleår, da skolen koncentrerer sig om kerneopgaven og ikke pt. kan finansiere dette mål. AKT-lærernes omdrejningspunkt vil være at øge antallet af mønstrebrydere, for elever i klasse, der erklæres ikke uddannelsesparate. Ad 2. Uddannelse Brændgårdskolen vil gerne have et proportionelt karaktergennemsnit for eleverne i dansk med en stigning på 1 procentpoint. Denne stigning søges opnået over en 3-årig periode og forventes at slå igennem i Brændgårdskolen bemærker en stor stigning i matematikgennemsnittet. Brændgårdskolen planlægger med en procentvis stigning på 1 procentpoint over 3 år. (Frem til 2018) Skolen har intentioner om at gøre eleverne så dygtige som muligt - evidens har vist, at en målstyret undervisning er et vigtig redskab til opnåelse af dette. Skolen har entreret med
2 to foredragsholdere, der har inspireret til videre arbejde i fagteams vedr. målstyret undervisning. Det er skolens intention, at elevernes trivsel og motivation for undervisning bevares, således at eleverne sikres at være en del af læringsfællesskabet. Skolens vision i 2018 er at blive international skole. Samarbejde med ungdomsuddannelser omkring højniveau i engelsk undervisningen. Ad 3 Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole Skolen arbejder målrettet på at få flere elever på skolen fra eget skoledistrikt. Skolen har udarbejdet en strategiplan , der blandt andet har sigtet, at blive idrætsskole, musikskoleprofil og international skole. Ad 4. Skolen har en høj andel af tosprogede elever større andel af danske elever tilstræbes Mangfoldigheden er skolens styrke - målet er at medtage alle elever, hvor forældrene ser Brændgårdskolen som et attraktivt skoletilbud. Skolen ønsker en større spredning af elever, således at også flere etnisk danske elever tilvælger skolen. Ad 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Brændgårdskolen ønsker at bidrage til flere mønsterbrydere og indgå i forebyggende tiltag. Skolen har forventninger til eleverne, så de bliver livsduelige. Tiltag: Ad 1. Inklusion Skolen er pt. idrætsskole og musikskole i indskolingen - dette ønskes udbygget til hele grundskolen i år ( 5 timers idræt fra 0.-6.kl. / Musikprofil: violinundervisning fra kl., musical og projekt stomp og stemme fra klasse /Boligselskabet Fruehøjgård, Sangens Hus, Trygfonden, Dansk Folkehjælp og Brændgårdskolen). Skolen entrerer med en oplægsholder, til at iværksætte Lp-modellen via en skabelon. Derfor har skolens personale i år arbejdet med minimum 4 LP-cases. Kommende skoleår ønskes dette udvidet til at der gennemføres 6-8 Lp-analyser i årgangsteamet. Inklusionsstrategien: Det udvidede forældresamarbejde ønskes udbygget i skoleåret 2016 med et idekatalog til inspiration for forældre og fagpersonale. Inklusionsstrategien implementeres i medarbejdergruppen på temadage med spil, debat og opgaver om et inklusionsmindset, således at pejlemærkerne medtænkes. (Skolebestyrelsen udarbejder principper for skole-hjemsamarbejde). Skolen ønsker at iværksætte ART-forløb (aggressionstræning), hvor der udarbejdes målbeskrivelser og handleplaner, således at hver inklusionslærer er tovholder og ekspert på enkelt inkluderede elever. Mangfoldighed: Skolen indgår i at oprette "transit-modtageklasser" for flygtninge. Skolen er opmærksom på at være på forkant med samfundsrelevante temaer, som debatteres med eleverne.
3 Skolen påtænker at etablere en fritidsorganisator, der skal få de unge til at deltage i foreningslivet og knytte kontakter. Skolen ønsker at udbygge AKT-området til at have trivselsvejledere tilknyttet unge, der er erklæret ikke uddannelsesparate. (Fonde og legater ansøges). Skolens fålærerprincip er et bærende element for skolens elevmålgruppe, så der opnås relationel tilknytning, nærhed og omsorg. Dette skal ses i sammenhæng med, at regeringens liniefagskompetencedækning skal opnås som mål-dette mål er tilstræbes i skolens overbygning. Værkstedsaktiviteter, projektopgave og tværfaglige forløb ønskes bevaret, således at der holddannes på tværs af alder- det giver relationer på tværs af klasser. Skolens antimobbestrategi skal revurderes i I den sammenhæng arbejdes der med Drop Mob Der arbejdes med at skolens læringsmiljø bliver mere inkluderende. Inklusionspædagoger er medvirkende, når elevernes tillærte strategier fra inklusionscenteret, skal implementeres i egen klasse. Ad 2. Uddannelse Tydeliggørelse af præcise mål for eleverne ( Fælles mål/videns - og færdighedsmål). Hver lærer afprøver, hvorledes synliggørelse af mål virker bedst. Længere eksemplariske forløb udarbejdes med læringsmål og hver lærer afprøver mindst et forløb. Undervisningen indeholder praktiske elementer, hvor modellering og stilladsering foregår. (Fagligt belæg for atsprogbaseret undervisning planlægges således - Ålborg Projekt: Uddannelsesløft). Sprogvurderingen i klasse bruges som et arbejdsredskab. Ressourcepersoner arbejder med at skitsere, hvad vejledere har behov for og medtænker fælles snitflader ift. fremtidig PLC-arbejde ( Jf. ny bekendtgørelse fra 2014). Videndeling i fagudvalg sikres med en fælles it-platform. Skolens Dansk som andetsprogsundervisning målrettes i afdelinger, med forløb ude i klasser og varetages af læsevejledere, dsa-vejledere og relevant fagpersonale. (Møder med faglærere/vejledere/ledelser, der følger op på karakterer, test, pensum, sproglige mål). Ledelsen medtager evaluering af sproglige mål ved MUS-samtalen, på afd. møder og i fagteams. International Skole i 2018: 1. Delmål i 2016: Science valgfag fremstiller naturvidenskabelige produkter på højt niveau og fremlægger dem på engelsk. Naturvidenskabelige fag kobles med erhvervsvirksomheder, så erhvervsrettede forløb gennemføres. Sprogbaseret undervisning bliver et naturligt omdrejningspunkt, hvor der stilles sproglige mål: Idrætsskole-kropssprog, musikprofil-musiske sprog, Internationalskole: Engelsk som fællessprog (2018). Skolen arbejder på at eleverne får et stort ordforråd, med en stor begrebsverden. Skolen vil fortsat udbygge lærere / og pædagogers kompetenceudvikling med længerevarende uddannelser.
4 Ad 3. Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole. Skolen samarbejder med Midtbyens Folkeskoler om at fortælle den gode historie om folkeskolen. Skolebestyrelsen er repræsenteret med gode forældrefortalere for Brændgårdskolen, der deltager i daginstituitionsmøder hvor børnehaveforældre også deltager - således er de ambassadører og taler med andre forældre om den gode historie på skolen. Skolens indskolingselever iværksætter et åbenhus arrangement, hvor kommende skolelever kan komme med deres forældre og se, hvorledes skolehverdagen fungerer. Besøgsordning med daginstitutioner, hvor førskolebørn kommer til arrangementer på skolen. Skolen deltager i projekt stomp og stemme, hvor elever i frivilligt kor og i valgfag spiller rytmer og samspil / klasse. ( Projekt arrangeret i samarbejde med Brændgårdskolen, Boligselskabet Fruehøjgård, Sangens Hus, Trygfonden og Dansk Folkehjælp). Et projekt for alle områdets børn og unge, som anvendes i skolens musical. Skolens personale er omstillingsparat. Skolen har et udvidet samarbejde med daginstitutioner om forældreinddragelse ( skolens læselærere, børnehaveklasseledere og ledelse deltager i daginstitutionsmøder og forældremøder i pågældende institutioner). Skolen har en intention om at bringe de gode historier i pressen. Ledelsen følger op på drøftelser med forældre/elever om skoletilbud. Ad 4. Høj andel af tosprogede elever I skolens værdisæt indgår begreber som: Giver eleverne udfordringer og har høje forventninger til eleverne. Derfor vil der være fokus på at elever med sprogligt svage forudsætninger, så de sikres høj faglighed, udvikling og uddannelse. Skolen arbejder på at italesætte den gode historie og gøre op med myter i mange sammenhænge i daginstitutioner, foreninger, erhvervsliv etc. Skolen gør andre forældre opmærksom på ressourcestærke tosprogede forældre og elever. Ad 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Skolen deltager i Herning kommunes Sveriges program, som er velintegreret i skolens hverdag. Skolen har stor mangfoldighed og rummelighed, hvilket har betydet at skolen har etableret Transitmodtageklasser for Asylcenter Herning. Der stilles høje krav/forventninger til eleverne, så de arbejder målrettet med faglig fokus.
5 Tegn: Udviklingsplan for Brændgårdskolen Sprogbaseret undervisning: Nationale test, karakterer, ST-, SL-prøver og sprogvurderinger danner grundlag for udarbejdelse af individuelle sproglige læringsmål for den enkelte elev. (De følges af lærere/vejledere/ledelse). Lærerne evaluerer de sproglige læringsmål med den enkelte elev. Arrangerede forældremøder, hvor forældrene inddrages i skolens hverdag. Undervisningen indeholder praktiske elementer, hvor modellering og stilladsering foregår. Trivselsmålingen analyseres og der vil være opmærksomhed på udsving i den. Evaluering: Den sprogbaserede, målstyrede og trivselsmæssige indsats evalueres ved hjælp af nationale tests, karakterer, trivselsmålinger, tæt opfølgning i teams, afdelinger, ressourcepersoner og ledelsen
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereUdviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014-15
Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKlubberne i skolereformen
Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereStatus på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler
Status på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler Målfastsættelse, evaluering, dansk og matematik Generelt på skoleområdet Der er i efteråret 2015 samarbejdet med samtlige fem distriktsskoler om
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk
Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,
Læs mereVelkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen
Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereHandleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mere10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse
10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereMål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016. Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen
Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016 Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling Skolens handleplaner for målopfyldelsen Evaluering 1.Tema: læring Det er et mål, at den enkelte
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereVarieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt
1 Herningvej Skole Skolen på toppen! Vores skole og den gode fortælling Kort faktuelt om skolen, størrelse, elevgrundlag mm. Præsentation René Arnold Knudsen, skoleleder Maiken Irming Andreasen, indskolingsleder
Læs mere