Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser?
|
|
- Peder Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser? Marie M. Clay og Kirsten Wangebo Et evalueringsmateriale til skolestart og Reading Recovery
2 Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser? Marie M. Clay og Kirsten Wangebo Et evalueringsmateriale til skolestart og Reading Recovery
3 Børns fornemmelse for skriftsprog Hvordan gør man når man læser? af Marie M. Clay Oversat fra engelsk efter: Concepts About Print. What have children learned about the way we print language? 2000 Marie M. Clay Published by Heinemann Education, a division of Reed Publishing (NZ) Ltd, 39 Rawene Road, Birkenhead, Auckland, New Zealand. Associated companies, branches and representatives throughout the world (ISBN ) (NZ) Den danske udgave er oversat og bearbejdet af Kirsten Wangebo 2005 Alinea, København Kopiering er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning og omslagslayout: Svend Erik Andersen Fotos: Nicola Fasano Tryk: Narayana Press, Gylling 1. udgave 1. oplag 2005 ISBN ISBN Tak til Emma, Laura og Mikkel samt Mie Fabricius og Joachim, Skovlyskolen i Søllerød, for medvirken ved fotooptagelser. Til Børns fornemmelse for skriftsprog hører de små bøger: Kom med, måne og Hvor er dine sko? af Kirsten Wangebo og Marie M. Clay. Undervisere, der har medvirket ved udviklingen af Børns fornemmelse for skriftsprog : Inger Borgholm Annette Christiansen Mona Smærup Annette Lapp Christoffersen Nina Thamsen Margot Kofod Ulla Westtoft Birgit Visby Birgitte Johannesen Anne Birgitte Kongstad Lone Schandorph Allan Christensen Margo Christensen Else Byrge Sørensen Jonna Jacobsen Tina Rasmussen Benedicte Gregers Lone Kristiansen Pernille Laage-Thomsen Trine Vesterby Kirsten Stilling Birte Henriksen Margit Aarø-Hansen Stina Hurup Nielsen Trine Foged Møller Kirsten Larsson Wenche Kortbæk Jane Thrane Mie Eggeriksen Nina Skanderby Helena Clausen Maria Lysemose Bente Snog Eva Melchior Majbritt Gatzwiller Ingelise Holst Rikke Schaal-Jensen Anne-Marie Olsen Marianne Elgaard Ruth Valbjørn Marianne Olsen Maj Britt Thermansen Susanne Aaes Marianne Hansen Annebeth Overgård Anne-Vibeke Lastein Birgitte Geckler Grethe Høj Eriksen Lise Marie Christensen Anna Christiansen Birgit Rosenlund Hansen Anne Marie Hastrup Lise Håkansson Alice Jacobsen Ida Jørgensen Lisbeth Mortensen Helle Petersen Ulla Ravnborg Annette Spangenberg Jette Østerberg og deres elever.
4 Indhold Forord 4 1. Afdækning af børns viden om det skrevne sprog 6 Forståelse af de skriftsproglige konventioner kommer lidt efter lidt 6 Afdækning af børns forhåndsviden 7 Hvor meget skal børn nødvendigvis vide om det skrevne sprog? 8 Oplæsning 9 Iagttagelse af fremskridt 9 Inden du går i gang Vejledning 11 Pointgivning 12 Hvordan skal resultaterne fortolkes? 13 Instruktionsskemaer 14 Registreringsark 18 Oversigt over godkendte svar Perspektiver på børns tidlige skriftsprogsudvikling Hvad evalueres? Hvordan er opgaverne i materialet blevet udviklet? Hvorfor er det vigtigt at starte tidligt med at undersøge børns skriftsproglige begreber? 22 Skriftsprogskonventionerne Hvad siger anden forskning om børns tidlige skriftsproglige begreber? 24 Undervisningsdifferentiering 24 Sammenhæng mellem afdækning af børnenes viden og undervisning 25 Den daglige læse- og skriveundervisning 25 Organisering af den daglige undervisning 26 Anden forskning 26 Ændringer af børns viden om skriftsprogskonventionerne Hvordan kan lærere i indskolingen bruge de oplysninger, materialet giver? Hvilke erfaringer er der gjort med materialet i det danske skolesystem? af Kirsten Wangebo 31 Afdækning af elevens viden 32 Iagttagelse af udvikling 33 Resultater i to danske klasser af Kirsten Wangebo 34 Kommentarer til danske oversigtsskemaer 38 Skemaer og overblik 38 Alder og klassestørrelse 38 Bilag 39 Referencer 40
5 Forord Den newzealandske læseforsker og psykolog Marie M. Clay har spillet en betydelig rolle i den internationale forskning om børns tidlige skriftsprogsindlæring. Clays banebrydende forskning har inspireret og udfordret forskere verden over, herunder hjemlige læseforskere. Hun har om nogen forstået at formidle indsigt i skriftsprogets kompleksitet og tydeliggøre, at der ikke findes nogen given eller enkel vej ind i læsningens univers. Hun ser det som enhver skoleelevs ret i et demokratisk samfund at få mulighed for at blive en kompetent læser, med håb om en plads på arbejdsmarkedet i voksenlivet. Hendes udgangspunkt er, at ca. 96 % af skolens elever har potentiale til at lære at læse og skrive. Men hun fremhæver samtidig, at børn er forskellige, og at deres forudsætninger for at lære at læse som følge deraf er forskellige ved skolestarten. Derfor skal læreren tage udgangspunkt i barnet og kunne afdække, hvad barnet allerede ved, hvad barnet er i tvivl om, og hvad barnet skal i gang med at lære. Marie Clays egne værker omfatter både bøger om læseprocessen og evalueringsredskaber til afdækning af skriftsprogsudviklingen. Børns fornemmelse for skriftsprog er et læsefagligt evalueringsredskab det første af Clays værker, der udsendes på dansk. Danske lærere har afprøvet materialet gennem flere år; afprøvet, justeret, afprøvet og justeret, indtil der var enighed om, at det fungerede efter hensigten. Det er nu blevet dansk. Evalueringsmaterialet er et redskab, der hjælper læreren med at undersøge, hvilke skriftsproglige begreber barnet kender, og hvad barnet lægger mærke til på den trykte tekstside, og derfra følge barnets udvikling inden for dette område i løbet af de første skoleår. Det er del af et større evalueringsmateriale, men kan bruges selvstændigt. Det anvendes 4 både i almenundervisningen i skolestarten og til planlægning af tidlige individuelle undervisningsforløb. Titlen Børns fornemmelse for skriftsprog afspejler Clays syn på viden: Man kan godt vide noget og have forstået noget, før man kan give udtryk for det gennem sproget. Clay sondrer således mellem impressiv viden, som er den tavse viden, man besidder intuitivt, og den ekspressive viden, som man kan formidle gennem præcist sprog. Hun betoner dermed barnets førsproglige viden og forståelse som en vigtig del af den sproglige og personlige udvikling. Børns fornemmelse for skriftsprog er i den danske udgave udvidet med en beskrivelse af de danske erfaringer med materialet, illustreret med to eksempler. De tegner to øjebliksbilleder af individuelle børns meget forskellige udvikling af skriftsproglige begreber over et nimåneders forløb. Resultaterne understreger Clays pointe: at børns viden om skriftsprog er forskellig, og at nogle børn ikke ved egen hjælp og inden for klassens rammer formår at træde ind i skriftsprogets univers. Det er mit håb, at eksemplerne kan inspirere til at undersøge, hvorledes det står til i egen klasse, på egen skole, i egen kommune. Måske kan det føre til en læsepolitik, der både omfatter udvikling af en evalueringskultur for læsning og skrivning og en læsepolitik på skolen, hvis det viser sig, at der er behov for det. I Danmark er Marie M. Clay nok mest kendt for at have udviklet Reading Recovery, et tidligt foregribende læse-skriveprogram, som tilbyder individuel undervisning til de børn, der ikke har udbytte af den første undervisning inden for klassefællesskabets rammer. Børnene undervises af særligt uddannede lærere, som gør det muligt for mindst 8 ud af 10 elever hurtigt og effektivt at komme på varigt niveau
6 med klassen. Børns fornemmelse for skriftsprog er en del af det evalueringsmateriale, der også bruges i forbindelse med Reading Recoveryundervisningen. Man kan kun danne sig et indtryk af Clays teorier om skriftsprogsudviklingen og børns tilegnelse af skriftsproget ved at læse hendes værker. Her er det vigtigt både at være opmærksom på, hvornår i Clays personlige videnskabelige udvikling bøgerne er skrevet, og den samtidige videnskabelige viden om læsning, bøgerne er skrevet ind i. Herhjemme synes man alene at identificere Clay med hendes tidlige værker og de første resultater af Reading Recovery i New Zealand og USA, og den forskning, der er baseret på disse. Man overser, at hun er i stadig vekselvirkning med den nyeste læseforskning og nu fuldt anerkender betydningen af sprogets lydside som en afgørende faktor i læseprocessen. De første danske resultater med autentisk danskudviklet Reading Recovery-undervisning bygger på denne seneste forskning, og de danske resultater tegner lovende. Børns fornemmelse for skriftsprog kan bruges til at følge alle elever i indskolingen og den enkelte elev i et intensivt program. Materialet kan dermed hjælpe danske lærere med at løfte den store læse-læreopgave. Midt i det danske læsedilemma er Clay derfor på nuværende tidspunkt en yderst relevant bidragyder både til vores hjemlige læsedebat og vores bestræbelser på tidligt at løfte også de langsomste børn ind i læsningens verden. Hun tilbyder lærerne en viden, de kan omsætte til handling. Tak til Marie Clay, som jeg har været i kontakt med under hele udviklingsprocessen af dette materiale. Marie Clay har hele tiden været parat til at diskutere tolkninger af formuleringer samt villig til at afklare spørgsmål, der uvægerligt er opstået i forbindelse med tilpasningen fra en skolekontekst til en anden. Samtidig har hun vist stor interesse for danske skoleforhold og støttet genudviklingen af materialet til dansk skolekultur og sprog. I denne proces har det været en selvfølge, at visse ting er blevet ændret, at noget er udgået og andet føjet til i forhold til den originale engelsksprogede udgave. Samtidig vil jeg rette en stor tak til mine kolleger på University of London, the National Reading Recovery Network, Institute of Education: doktorerne Sue Burroughs-Lange, Sue Taylor, Susanne Bodman og professorerne Angela Hobsbaum og Julia Douetil for deres råd og faglige støtte gennem hele processen. Også tak til de engagerede danske lærere og børnehaveklasseledere forskellige steder i Danmark og deres 1246 elever, der har medvirket til udviklingen af Børns fornemmelse for skriftsprog. Processen har været båret af inspirerende samarbejde, kritiske kommentarer, konstruktive forslag samt nytænkning. Sætningen: Hvad nu hvis, har ofte været i spil. Navnene på de medvirkende undervisere står på side 2 i dette hæfte. September 2005 Kirsten Wangebo
7 1 Afdækning af børns viden om det skrevne sprog såsmåt erbegyndt der Etbarn,lillebarnenbog.atdurækeret atopdage, hvadbøgerkanbruges.hvadgørbarnetmedbogen?venderbarnetbogenrigtigt til én? dig,forestil efterdenførstetekstside?hvadfangeropmærksomhedenførst, rækefølge, énefter sidernevendt iålretetforfraellerbagfra?gårbarnetmellerpåhovedet?bliverdenåbnet teksten?bllerledernel lbi Måske tænker vi voksne slet ikke over, hvordan børn håndterer bøger og tekst, men tager for givet, at de selv finder ud af de helt grundlæggende ting. Men vi ved nu, at det er vigtigt, at børn allerede før skolestart har opdaget de konventioner, dvs. de regler, vi bruger, når vi i vores kultur nedskriver det talte ord, hvis børnene ubesværet og naturligt skal bevæge sig ind i læsningens og skrivningens verden. Hvordan gør man, hvis man vil fastholde de flygtige ord, der er forsvundet i samme øjeblik, de er sagt? Hvordan gør man, når man skriver? Hvor skal man begynde, når man vil nedskrive en historie? Hvis et barn ved dét, har det tilegnet sig, hvad nogle kalder skriftsproglig opmærksomhed et begreb, der bl.a. omfatter reglerne for læseretningen. Når interessen for bøger begynder at spire, har barnet allerede lært nogle begreber, der har med det skrevne sprog at gøre, og det har gjort sig nogle forestillinger om, hvad bogstaver og ord kan. Noget af det første barnet lærer er, at der findes regler for læseretningen, og at skriftsproget er bygget op på en bestemt måde. Her beskriver Marie Clay, hvordan hun reagerede, da en af hendes kolleger en dag gav hende en bog skrevet på hebraisk: Da jeg fik bogen i hånden, vendte jeg den straks om og kiggede på, hvad der i vores skriftsprogskultur ville være bagsiden, men som er forsiden på bøger, skrevet på hebraisk. Nå, kan du hebraisk? spurgte kollegaen. Det kan jeg nu ikke. Men jeg kender de skriftsproglige konventioner, som gælder for hebraisk. Endda så godt, at jeg uden at tænke nærmere over det straks startede, hvor bogen begyndte. Det kunne jeg ikke have gjort, hvis ikke jeg havde vidst, at der er forskel på engelsk og hebraisk skriftsprogskultur. Med denne lille anekdote gør Clay opmærksom på, at kendskab til skriftsprogskonventionerne er en af forudsætningerne for læsning; i dette tilfælde viden om, hvorvidt man skal starte forfra eller bagfra i en bog. Forståelse af de skriftsproglige konventioner kommer lidt efter lidt Når børn bliver opmærksomme på og optaget af ord på tryk fx i breve eller i bøger med en sammenhængende historie, finder de ud af noget af det, man skal gøre og kunne, når man læser. Men der er langt mere, der skal læres om skriftsprogskoden, og det læres lidt efter lidt. 6
8 Der findes ingen enkel måde at forklare et mindre barn, hvad skriftsprogskoden går ud på. Undlad at forklare ved hjælp af ord det forvirrer mere end det giver klarhed. Det bedste, man kan gøre for børn, før de kommer i skole, er at give dem gode oplevelser med oplæsning og tale med dem om det, man har læst sammen og om bøger i al almindelighed. Dertil kommer interesserede og kærlige reaktioner fra de voksne, hver gang børnene lægger mærke til bogstaver, tegn og ord eller skriver små beskeder og fortællinger. På den måde lærer de lidt om det skrevne sprog, som kommer dem til gode, når de begynder i skolen. Børn er forskellige, og de har hver især haft forskellige muligheder for at gøre sig erfaringer med skriftsproget før skolestart. De har derfor ikke en fælles viden. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor meget det enkelte barn ved. Det vigtige er, hvad barnet ved, og hvad der mere skal falde på plads, for at barnet kan forstå og bruge skriftsproget. Hvor begynder man at læse? Hvilken vej skal man læse? Hvordan kommer man igennem et ord? Dét skal man vide. Og det gælder for alt, der er skrevet ned, især når der er tale om mere end blot ét ord. Det er ikke så svært, når det drejer sig om enkeltbogstaver eller enkeltord. Men en tekst, der strækker sig over to linjer, kan være vanskelig at få hold på. Forældre og lærere, som oplever, at nogle børn går til bogstaver og ord uden de store problemer, og ser dem selv finde ud af, hvordan man gør, undervurderer af og til, hvor ualmindelig komplekst det er at forstå nogle af de regler, der gælder for den skriftsproglige kode. De voksne er heller ikke altid klar over, hvor nemt børn kan tilegne sig uhensigtsmæssige arbejdsmåder, der kan udvikle sig til dårlige vaner, som kan være vanskelige at slippe af med, og som kan blokere for videre indlæring. Afdækning af børns forhåndsviden Når læreren bruger de to små bøger med historierne Kom med, måne, og Hvor er dine sko?, som hører til prøven Børns fornemmelse for skriftsprog (BFS), kan han eller hun afdække, hvad børnene allerede ved om skriftsproget, og hvad de nu skal lære. De enkelte opgaver giver hurtigt læreren et ret troværdigt billede af, hvilken form for hjælp det enkelte barn har brug for. Denne indsigt gør det muligt at tilbyde nogle børn intensiv undervisning allerede ved skolestart, for at de kan lære det, de fleste børn allerede ved, når de starter i skolen. Men man kan også vælge at sætte ind på et senere tidspunkt i løbet af de to næste skoleår. Antallet af elever, der har brug for ekstra støtte, varierer fra skole til skole. På nogle skoler udgør denne elevgruppe en ret stor procentdel. 7
9 Årtiers forskning i, hvad børn fra forskellige kulturer i New Zealand ved om det skrevne sprog: børn af maorier, børn af europæisk herkomst og børn fra Stillehavsøerne, har påvist, at når først børnene har forstået nogle af de grundlæggende skriftsproglige konventioner, forøges deres første sporadiske viden om bogstaver, lyde og ord hurtigt. Det er lærerens opgave at hjælpe børnene til at komme videre med deres tidlige læsning og skrivning og ikke kun koncentrere sig om, hvordan man gør, eller sagt med andre ord, kun at følge færdselsreglerne. Hvor meget skal børn nødvendigvis vide om det skrevne sprog? Naturligvis skal børn ende med at kende alle reglerne for skriftsproget og følge dem, men de lærer det for det meste kun, hvis skolens undervisning er tilrettelagt på en sådan måde, at børnene får mulighed for at læse og skrive. Når børn starter i skolen, er der temmelig store individuelle forskelle på, hvad de ved om bøger og skrift. Forskellen består ikke kun i, hvor meget børnene ved om det skrevne sprog, men også i at nogle børn har lagt mærke til nogle bestemte ting ved skriftsproget og andre børn noget helt andet. Derfor er det vigtigt, at læreren præcist afdækker, hvad børnene allerede ved og tager dette alvorligt. Denne viden skal bruges til noget. Børns fornemmelse for skriftsprog er et evalueringsmateriale, der gør det nemt for læreren at iagttage, hvad børnene ved. Når læreren først har skaffet sig denne viden, vil det være nemmere for ham eller hende at planlægge sin undervisning med henblik på at fremme det enkelte barns forståelse. Hver delopgave i materialet er netop udviklet til at afdække, hvad børn hæfter sig ved, hvad enten det er rigtigt eller forkert. Det er en kompleks proces at lære at læse. Læseprocessen består af mange delelementer og lag, som griber ind i hinanden, og som er indbyrdes afhængige af hinanden. Når barnet har forstået nogle af reglerne for, hvordan vi overfører det talte sprog til skrift, så udgør denne viden kun en lille del af det at lære at læse. Det er den viden, opgaverne i dette materiale afdækker. Hvis man ønsker indsigt i andre dele af læse-læreprocessen, må man bruge andre formelle eller uformelle evalueringsredskaber. I bogen An Observation Survey of Early Literacy Achievement (Clay, 2002) anbefaler Clay lærerne at evaluere flere forskellige delelementer af børnenes læseindlæring, fordi et barn, der skal lære at læse, har brug for flere indfaldsvinkler for at kunne knække læsekoden. Når først et barn ved, hvad det skal være opmærksom på og i hvilken rækkefølge, og barnet desuden kender lidt til bogstavernes form samt betydningen af bogstavers og ords indbyrdes placering, så åbner denne viden endnu flere døre til læsningens univers. 8
10 Oplæsning Når man ser en lærer tage prøven, BFS, som den er beskrevet her i hæftet, kan man nemt få det indtryk, at læreren bare læser historien i den lille bog op for barnet. Men læreren beder fx også barnet om at pege, udpege noget bestemt eller forklare noget med dets egne ord. Læreren stiller barnet et eller to spørgsmål til hver side og kan ud fra barnets reaktioner eller forklaringer afdække barnets viden om følgende skriftsproglige konventioner: en bog har en forside de trykte ord (ikke billedet) fortæller os, hvad der står der er noget, der hedder bogstaver bogstaver, der står tæt sammen, kaldes ord et ord har noget, der hedder første og sidste bogstav man kan vælge at bruge store og små bogstaver mellemrummet mellem ordene har en funktion hvert eneste tegn har en bestemt funktion (punktum, komma, spørgsmålstegn og anførselstegn). Selv om vi fortæller barnet, hvad de ovennævnte kruseduller, tegn og begreber hedder eller prøver at forklare deres funktion, er vores mundtlige forklaringer ikke altid tilstrækkelige til, at børn lærer at bruge deres øjne til at finde, genkende eller på anden måde gøre brug af det, vi fortæller dem. Først når børnene går i gang med at læse og skrive, kommer den dybere forståelse af tegn og begreber lidt efter lidt i løbet af de to første skoleår. De to små bøger med historierne Kom med, måne og Hvor er dine sko? er specielt udviklet til at afdække børns tidlige impressive forståelse af de skriftsproglige konventioner. Se vejledning til teksterne side og De små bøger bruges både til førlæsere og til begynderlæsere, altså før skolestart, ved skolestart eller efter nogen tids undervisning. Læreren beder barnet om at hjælpe med at udpege bestemte ting i teksten, mens historien læses op. Det er Marie Clays erfaring, at børn allerede fra femårsalderen synes, det er morsomt og ikke særlig svært. Det samme har danske børnehaveklasseledere og lærere givet udtryk for ved afprøvning af materialet med børn i alderen fra seks til ni år. Iagttagelse af fremskridt Det er vigtigt at tage prøven på nøjagtig samme måde hver gang for at kunne afdække udvikling og ændringer i læsekompetencen i løbet af første og andet skoleår. Men det er ikke nødvendigt, at børnene kan sætte ord på deres viden på dette tidspunkt. Hvis deres impressive viden fungerer i praksis, uden at de skal tænke særlig meget over det, så kan børnene, hvad der skal til for at komme vi- 9
11 dere. Nogle børn har det svært med læsning. For dem kan både usikkerheden over for de skriftsproglige konventioner og forvirringen over, hvordan man gør, når man læser, vare ved og ende med at blokere for effektiv læring. Opgaverne i dette materiale har vist sig at være værdifulde indikatorer for, hvorvidt et barn har én bestemt slags indsigt og kunnen, som understøtter læse- og skrivetilegnelsen. Men prøveresultatet kan ikke stå alene og på ingen måde bruges til at forudsige, hvordan det vil gå eleven fremover. Ej heller kan resultatet bruges som indikator for læseparathed. Læseundervisning skal føre til, at børnene ender med at forstå de begreber, der er grundlaget for at kunne læse og skrive. Efterhånden som de bliver involveret i læseaktiviteter, opfanger de først lidt, siden mere, og til sidst falder hele den grundlæggende forståelse på plads. Det er bedst at komme i gang tidligt. Det vil dog være absurd at indlægge formelle læringsaktiviteter, hvor læreren underviser børnene direkte og isoleret i reglerne for skriftsproget, før barnet på en eller anden måde er gået i gang med at læse og skrive. At læse, skrive og vide, hvordan man gør, følges ad. Yderligere diskussion af betydningen af de forskellige skriftsproglige begreber findes i den litteratur, der er angivet i referencelisten (side 40).
12 2 Vejledning For at prøvesituationen kan fungere optimalt, skal læreren forberede sig til prøven og nøje planlægge, hvordan materialerne skal placeres på bordet. Evalueringsmaterialet består af to små bøger med historier. Den ene historie udvælges til første evaluering og den anden til evaluering nummer to. Valg af historie er underordnet. Ved en evt. tredje evaluering bruges den historie, der er brugt i første runde. Inden du går i gang Før læreren går i gang, er det vigtigt omhyggeligt at læse teksten i den valgte historie: Hvor er dine sko? eller Kom med, måne og at sætte sig grundigt ind i vejledningen, brugen af registreringsarket, samt hvordan besvarelserne gøres op. Hvis resultatet af denne pædagogiske evaluering skal have værdi, skal læreren have øvet sig først. Selv om læreren stiller eleven spørgsmål undervejs, skal historien læses op tilpas flydende og med så megen indlevelse, at barnet kan fange historiens handling og fornemme, at den hænger sammen. Tilføj ikke ekstra kommentarer undervejs. Prøven skal gennemføres på samme måde hver gang følg vejledningen i dette hæfte. Hav altid øjnene i vejledningen undervejs og læs højt, hvad der står. Følg anvisningerne præcist og vær sikker på, at barnet har forstået, hvad han eller hun skal gøre. Anbring registreringsarket et stykke væk fra barnet. 11
13 Registreringsark til de små bøger Kom med, måne og Hvor er dine sko? s Dato: Bog: Barnets navn: Alder: PRØVERESULTAT: /24 Fødselsdag: Prøven foretaget af: Side Point Opgave Kommentar Omslag 1 O Bogens forside 2/3 2 O Teksten bærer budskabet 4/5 3 O Hvor skal man begynde? 4/5 4 O I hvilken retning skal man læse? 4/5 5 O Linjeskift 4/5 6 O Ord til ord-korrespondance 6 7 O Begreberne: Først og sidst 7 8 O Nederste del af billedet 8/9 O 9 Begynder med Jeg (Måne) Begynder med Nogle (Sko) 10/11 10O Linjerækkefølge ændret 12/13 11O Venstre side før højre 12/13 12O Én ændring i ordrækkefølge 12/13 13O Én ændring i bogstavrækkefølge 14/15 14O Én ændring i bogstavrækkefølge 14/15 15O Spørgsmålstegnets funktion 16/17 16O Punktummets funktion 16/17 17O Kommaets funktion 16/17 18O Anførselstegnets funktion 16/17 19O Udpege k og l (Måne) Udpege m og n (Sko) O 18/ Reversible ord: da og ned (Måne) med og du (Sko) O Ét bogstav, to bogstaver Ét ord, to ord O O O Første og sidste bogstav i et ord Stort bogstav. KOPISIDE Børns fornemmelse for skriftsprog Alinea
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereErik Håkonsson. En ekstra chance. inspirationen fra Reading Recovery
Erik Håkonsson En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery Erik Håkonsson En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery indgår i serien
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereLÆSE UDVIKLING. bogen om Ny LUS BIRGITA ALLARD MARGRET RUDQVIST BO SUNDBLAD KIRSTEN KOLD ANDERSSON KIRSTEN KAMSTRUP. oversat og bearbejdet af
LÆSE UDVIKLING bogen om Ny LUS BIRGITA ALLARD MARGRET RUDQVIST BO SUNDBLAD oversat og bearbejdet af KIRSTEN KOLD ANDERSSON under medvirken af KIRSTEN KAMSTRUP Læseudvikling bogen om Ny LUS indgår i serien
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs merePortræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer
Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereUlla Sjørup. Drengene efter pigerne
Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereBogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10
Bogens indhold Forord til dansk udgave.................................. 7 Indledning................................................. 10 DEL I LÆSETEORI 1. Hvad sker der, når man læser Læseprocesmodellen................................
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereEjbyskolens handlingsplan for læsning 2010
Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5
Læs mereDu skal skrive en fortælling med titlen:
Du skal skrive en fortælling med titlen: 1 DRENGEN, DER IKKE KUNNE FINDE HJEM Du må selv finde på handlingen i fortællingen, men der er nogle elementer du SKAL forholde dig til. 1) Drengen har et mål nemlig
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereEn god skolestart et fælles ansvar
PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereFamily Literacy. Literacy hvad?
Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFolkeskolen.dk November 2014
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten
Læs mereTIGER NYHEDSBREV MAJ 2014
Kære alle nye, gamle og kommende Tiger Forældre Først vil vi sige tusind tak for en fantastisk familiefest med alle jer nye Tigerfamilier. Det var en stor fornøjelse at møde så mange af jer. Vi kan hver
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereTrivsel i udskolingen
Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereMøllehjul. oktober/november 2012. Lejrskoler. Lys på cyklerne
Der er nu gået et par måneder af skoleåret, så det er på tide med et Møllehjul med en omtale af mange af de ting, der arbejdes med og i perioden er arbejdet med på skolen. Vi er startet på den nye struktur
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mere