Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer"

Transkript

1 Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke er enrale i vurderingen af kapaiespresse i økonomi og dermed vigige sørrelser i planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene anvendes bland ande som e inpu i beregningen af srukurel saldo. Finansminiseries beregninger er basere på en række saisiske modeller med sige på a opnå pålidelige og robuse skøn for oupugab mv. Meoderne er indree, så de beregnede ledighedsgab (forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed) indgår som inpu og derved som reesnor i beregningen af oupugabe. Samidig siger meoderne efer a rense for søj i de makroøkonomiske serier, således a skønne for oupugabe i mindre grad påvirkes a pludselige udsving i daa. De vurderes a være særlig relevan for en lille økonomi som den danske, hvor eksempelvis BNP kan svinge relaiv mege fra kvaral il kvaral, og beskæfigelsesal af og il revideres beragelig. Sammenligne med skønnene fra EU, OECD og DØRS er Finansminiseries skøn for oupugabe beydelig mere robuse over id. De afspejler bland ande, a skønnene er mindre følsomme og revideres mindre, når daa for eferfølgende perioder bliver kend. De syrker anvendeligheden af Finansminiserie skøn for oupugabe som grundlag for finanspoliikken. Robusheden af gabene bidrager il øge sikkerhed i skønne for srukurel saldo. Noae er revidere d.. maj. Revisionen vedrører alene præisering og opdaeringer af meodebeskrivelsen. De vise skøn for konjunkurgabene er forsa basere på Økonomisk Redegørelse, augus. For opdaerede skøn henvises il senese offenliggjore Økonomisk Redegørelse. Indledning For a kunne vurdere konjunkursiuaionen og kapaiespresse i økonomien er de enral a have e kvaniaiv mål for, hvor lang eksempelvis ledigheden eller produkion befinder sig fra deres srukurelle niveauer dvs. de niveauer som svarer il en normal konjunkursiuaion. Afvigelsen fra de srukurelle niveau afspejler konjunkurkomponenen og benævnes ofe konjunkurgab. Beregningen af konjunkurgab og srukurelle niveauer for enrale makroøkonomiske sørrelser udgør en grundsen i Finansminiseries løbende vurdering af konjunkurerne og planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene er bland ande e enral inpu i beregningen af srukurel saldo og finanspoliisk holdbarhed. Finansminiseries vurdering af kapaiespresse i økonomien bygger ud over konjunkurgabene på en bred vife af mål, herunder bland ande lønudviklingen,

2 Side af 9 kerneinflaionen og indikaorer for produkionsbegrænsende fakorer i erhvervene. Srukur- og konjunkurelemene i økonomiske serier (eks. BNP/BVT og ledighed) kan i sagens naur ikke observeres direke, men må esimeres på basis af økonomiske sammenhænge eller på anden måde faslægges ud fra daa. Der findes en række meoder il sådan dekomponering af økonomiske serier i srukur- og konjunkurbidrag. I de mere simple meoder beror dekomponeringen på udglaningsprinipper, som fx glidende gennemsni eller HP-filere. Økonomeriske meoder, som eksempelvis Kalman-filere, der anvendes af Finansminiserie, illader en esimaion, der i højere grad beror på økonomisk eori og sammenhænge med andre variable. Meoder basere på ilsandsmodeller esimeres med Kalman-filere vurderes a have en række fordele: Meoden er generel mindre følsom over for endepunksproblemer end fx HP-filere, og dermed er skønnene for gabene mere robuse over id. Meoden illader, a informaion om økonomiske sammenhænge inddrages i beregningen. Dermed har skønnene en klarere økonomisk forolkning, ligesom endepunksproblemerne yderligere kan redueres. Egenskaber for både srukur- og konjunkurkomponen esimeres i højere grad ud fra daa i sede for via håndholde forudsæninger. Mulighed for a rense for søj i de makroøkonomiske idsserier, fx i kvaralsvise naionalregnskabsdaa. De samlede billede af kapaiespresse og hvor lang økonomien er væk fra en normal konjunkursiuaion belyses ofe med oupugabe. Oupugabe er definere som den proenvise afvigelse mellem fakisk BVT og poeniel BVT (i nogle danske sammenhænge også kalde srukurel BVT). Poeniel BVT er e mål for de underliggende/langsigede produkionspoeniale basere på økonomiens produkionsfakorer, herunder arbejdskraf, demografi, kapialappara og eknologi. Finansminiseries beregning af oupugabe ager udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, som også på overordne niveau anvendes af OECD og EU. Her besemmes væksen i poeniel produkion ud fra udviklingen i kapialappara, den srukurelle udvikling i beskæfigelsen sam de produkionsfremskrid som kan henføres il eknologi mv. HP-filere (efer Rober Hodrik og Edward C. Preso) er e maemaisk værkøj il a udskille en yklisk komponen i en idsserie og opnå en mere udglae repræsenaion af idsserien (uden a inddrage informaion fra andre økonomiske variable). Den udglaede serie besemmes i højere grad af langsigede end korsigede fakorer. HP-filere anvendes bl.a. i dele af i fx DØR s og EU s beregning af oupugab. I Finansminiseries beregning opsplier Kalman-filere idsserier i rend, konjunkur og søj. Især søj-elemene er af beydning i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BNP/BVT. De er fx HP-filere ikke i sand il a udskille fra oupugabe. Derudover har Kalman-filreringen den fordel, a de er mulig a esimere variansen (ud fra daa) på de underliggende (srukurelle) niveauer og derigennem opnå e mål for usikkerheden på skønne. I nogle ilfælde med sige på a få forolkelige resulaer kan de dog være nødvendig a sæe visse bindinger på varianserne i de opsillede modeller. DØR og EU anvender Kalman-filere i beregningen af srukurel ledighed.

3 Side af 9 Der skelnes i Finansminiseries beregning ikke direke mellem oupugab i bruonaionalproduke (BNP) og bruoværdiilvæksen (BVT). Oupugabe beregnes således på baggrund af BVT, men anvendes akuel også for BNP. I prinippe bør der være forskel mellem oupugab beregne på BVT og BNP, ide der er egn på konjunkurbeingede udsving i forholde mellem markeds- og basispriser, således a BNP-gabe ofe er lid sørre (numerisk) end BVT-gabe. Hensigen med oupugabe er bland ande a vurdere inflaionspresse ved den akuelle produkionskapaie, og der skelnes derfor ikke mellem de fakiske kapialappara og de poenielle kapialappara. Herfra følger (se appendiks) a, oupugabe besemmes ud fra e produkiviesgab, mål ved konjunkurgabe i oalfakorprodukivieen (de såkalde TFP-gab) 5, sam e beskæfigelsesgab (hvor α er lønkvoen): Beskæfigelsesgab Oupugab = produkiviesgab + α(arbejdssyrkegab ledighedsgab) Beskæfigelsesgabe er beregne med udgangspunk i arbejdssyrken og ledigheden mål i anal personer. I de omfang, der er konjunkurvariaion i arbejdsiden per beskæfige, vil dee opfanges i TFP-gabe. Oupugabe er fx esimere il a. p. i 7, hvor der var e beydelig pres på dansk økonomi, jf. figur. Tilsvarende lå BNP a. p. under de skønnede srukurelle niveau i 9. Empirisk gælder, a produkionen ypisk reagerer hurigere på konjunkurudsving end beskæfigelsen. Modellerne opfylder dee sylized fa, hvilke afspejles i, a oupugabe leader beskæfigelsesgabe. De indebærer, a oupugabe i saren af en høj/lavkonjunkur primær afspejler TFP-gabe, mens de senere i forløbe i højere grad udgøres af beskæfigelsesgabe. Beskæfigelsesgabe kan opdeles i e ledighedsgab og e arbejdssyrkegab, og efer ilbageslage under finanskrisen skyldes beskæfigelsesgabe især e gab i arbejdssyrken, jf. figur. Ledighedsgabe er her mål ved neoledighedsgabe og arbejdssyrken ved beskæfigelsen plus neoledigheden. En del af arbejdssyrkegabe måler således flere akiverede personer uden for arbejdssyrken end normal, dvs. personer, som indgår i bruoledigheden. De er oupugabe for BVT, der indgår i beregningen af konjunkurbidrage i den srukurelle saldo, jf. Arbejdspapir nr. 7/5 (www.fm.dk). Fx vil kapialapparae efer nogle år med lavkonjunkur (og lave inveseringer) være lavere end hvis inveseringsniveaue havde være normal. Og omvend efer nogle år med højkonjunkur. Man kunne da definere de poenielle kapialappara ud fra en anage normal profil for inveseringerne eller de srukurelle K/L forhold. Oupugabe vil da ikke måle de akuelle kapaiespres, men i sede gabe i forhold il den kapaie, der kunne have være. En sådan ilgang ville dog indebære øge usikkerhed i beregningen sam øge risikoen for fejl især ved sørre srukurelle skif i økonomien. 5 Toalfakorprodukivieen er e mål for den velsandsvæks, som kapial og arbejdskraf ikke kan forklare og olkes ypisk som den langsigede eknologiske udvikling, organisaoriske fremskrid mv. Toalfakorprodukivieen er uafhængig af kapialapparae.

4 Side af 9 Figur Oupugab bidrag fra oalfakorprodukivie og beskæfigelse Figur Beskæfigelsesgab bidrag fra neoledighed og arbejdssyrke P Bidrag fra beskæfigelsesgab Bidrag fra TFP gab Oupugab Kilde: Egne beregninger. P P. P Neoledighedsgab Arbejdssyrkegab Beskæfigelses- og oupugabe er begge mål for konjunkursiuaionen i økonomien og danner bland ande grundlag for konjunkurrensning af den fakiske offenlige saldo il beregning af den srukurelle offenlige saldo. Meoden besår af e sysem af re separae modeller, som esimeres sekveniel. Førs esimeres () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab på baggrund af indikaorer for presse på arbejdsmarkede. Dernæs esimeres () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, hvorved beskæfigelsesgabe fremkommer. Endelig esimeres () oupugabe på baggrund af resulaer fra de o førse modeller. I de følgende gennemgås førs beregningen af ledighedsgabe, dernæs arbejdssyrkegabe og sluelig oupugabe. Srukurel ledighed og ledighedsgab Finansminiseries esimering af ledighedsgabe forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed bygger på en økonomisk model med den forvenningsudvidede Phillipskurve som de bærende grundlag. De ligger grundlæggende på linje med den ilgang som anvendes i EU, OECD og DØRS 6. Ledighedsgabe beskriver presse på arbejdsmarkede og forolkes ypisk som e mål for de inflaionsskabende pres, der kommer fra arbejdsmarkede. Srukurledigheden er dermed de ledighedsniveau, som er forenelig med en sabil pris- og lønudvikling på nogle års sig. Den beregnede srukurledighed er falde markan igennem 99 erne og vurderes nu il a. ¼ p. af arbejdssyrken, jf. figur. De ilhørende ledighedsgab bekræf- 6 Finansminiserie, EU og DØRS anvender reallønnen som vensreside-variabel i Philipskurven, mens OECD anvender forbrugerprisinflaionen.

5 Side 5 af 9 er, a presse på arbejdsmarkede under højkonjunkuren 7-8 var beydelig med markan lønpres, jf. figur. Tilsvarende er de eferfølgende posiive ledighedsgab sammenfaldende med, a lønpresse er afage væsenlig. Den beregnede srukurledighed er behæfe med usikkerhed, som anslås i sørrelsesordenen ± ¾ p.-poin (angive i figur som e 95 p. konfidensinerval). I prognoseårene forudsæes den srukurelle neoledighed som udgangspunk uændre, korrigere for beregnede reformvirkninger. Således er der eksempelvis forudsa en redukion af den srukurelle ledighed i som følge af dagpengereformen fra. Figur Fakisk og srukurel neoledighed Figur Neoledighedsgab og lønsigningsak P. af arbejdssyrken P. af arbejdssyrken P. (å/å) P Neoledighed Srukurel neoledighed Lønsigningsak, DA's KonjunkurSaisik Neoledighedsgab (h.akse) Anm.: De siplede linjer i figur angiver den skønne for lønsigningsaken for og i Økonomisk Redegørelse, augus. Kilde: DA, Danmarks Saisik og egne beregninger. Beregningen er basere på ledigheden, pris- og lønudviklingen sam Danmarks Saisiks indikaor for kapaiesudnyelsen i indusrien. De er daa, som ikke revideres eferfølgende, og som er ilgængelig relaiv hurig efer periodens afsluning. De bidrager il, a ledighedsgabe er en relaiv sabil og pålidelig indikaor for de umiddelbare pres på arbejdsmarkede. Af samme grund er ledighedsgabe e enral elemen i Finansminiseries beregning af de øvrige gab og fungerer som indikaor for arbejdssyrkegabe og oupugabe i de øvrige modeller. Modellen esimeres med udgangspunk i en såkald ilsandsmodel, hvor srukurledigheden og ledighedsgabe er de uobserverede ilsande. Modellens paramere og de uobserverede ilsande esimeres med Kalman-filere. Modellen er bygge op omkring den forvenningsudvidede Phillipskurve, hvor udviklingen i reallønnen besemmes af ledighedsgabe: w p ( p e p ) + β u ε α α + = +

6 Side 6 af 9 Hvor w p er reallønsigningsaken, u er ledighedsgabe og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Ovensående er en forsimpling af den fulde lønligning, som fremgår af appendiks. Ledighedsgabe anages a følge en anden ordens auoregressiv idsserieproes (AR()-proes). Speifikaionen sikrer (for udvalge parameerværdier), a ledighedsgabe følger sabile ykliske svingninger. u λ u + λ u + λ CU + ε = CU I esimaionen indgår desuden Danmarks Saisiks spørgeskemabaserede mål for kapaiesudnyelsen i indusrien, CU. Bevægelser i kapaiesudnyelsen fungerer således som ledende indikaor for ændringer i ledighedsgabe. Indikaoren for kapaiesudnyelsen syrker robusheden af de esimerede ledighedsgab. De skal ses i sammenhæng med, a reallønssigningsaken i visse perioder ikke er en særlig præis indikaor for presse på arbejdsmarkede, jf. figur 5. De skyldes førs og fremmes, a perioder med fx høje energi- og fødevareprissigninger kan dæmpe reallønssigningen, uden a de afspejler mindre pres på arbejdsmarkede (og omvend). Desuden kan flerårige overenskomser beyde, a løneffeken af ændringer på arbejdsmarkede forsinkes. De er derfor vigig a inddrage andre variable og korrigere for midleridige prisudsving, som ellers risikerer a skygge for de signal reallønnen sender om presse på arbejdsmarkede. Figur 5 Realløn som indikaor for ledighedsgabe Figur 6 Kapaiesudnyelsen som indikaor for ledighedsgabe P. (å/å) - - P Real lønsigningsak Gennemsnilig lønssigningsak 99- Ledighedsgab (h.akse) P. afvigelse fra his. gns. P Udnyelsesgrad Ledighedsgab (h.akse) Anm.: Reallønnen i figur 5 er beregne lønsigningsaken frarukke de anvende mål for den forvenede inflaionsaken (svarende il den fakiske inflaion udglae med HP-filere). De mørkegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren (reallønssigningsaken i figur 5 og kapaiesudnyelsen i figur 6) ligger i den neders kvaril og dermed peger på e posiiv ledighedsgab. De lysegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren ligger i den øverse kvaril og dermed peger på e negaiv ledighedsgab. Kilde: Danmarks Saisik, DA og egne beregninger. Indikaoren for kapaiesudnyelsen hjælper således med il a idenifiere perioder med posiiv og negaiv ledighedsgab og er ikke minds en pålidelig indikaor i

7 Side 7 af 9 forhold il a udpege vendepunker i ledighedsgabe, jf. figur 6. Samidig vil sammenfald af de o indikaorer som under højkonjunkuren i 8 og de eferfølgende ilbageslag bidrage il a mindske usikkerheden på esimae for ledighedsgabe. Danmarks Saisik overgik i il a benye bruoledigheden som de enrale ledighedsbegreb, og i de Økonomiske Redegørelser er fokus i vurdering af presse på arbejdsmarkede også skife over mod bruoledigheden. De afspejler bland ande, a akiveringsomfange seg krafig under de økonomiske ilbageslag, og a neoledigheden derfor undervurderer omfange af ledige ressourer på arbejdsmarkede. Finansminiserie beregner således e bruoledighedsgab efer ilsvarende prinipper. Den srukurelle bruoledighed er vurdere il omkring p. af arbejdssyrken og bruoledighedsgabe il ¾ p.-poin 7. Bruoledighedsgabe vil generel være sørre end neoledighedsgabe, fordi de også inkluderer konjunkurudsving i anal personer i akivering. Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Arbejdssyrkegabe afspejler udsving i arbejdssyrken, der følger af konjunkurerne. De er primær i de yngre aldersgrupper, der er konjunkurbeingede udsving i erhvervsdelagelsen fx fordi flere vælger uddannelse, når jobmulighederne er mindre gode, og særlig, a der er færre suderende, der har job ved siden af sudierne (og omvend i perioder med særlig gode jobmuligheder). Beregningen af konjunkurgabe for arbejdssyrken ager udgangspunk i den såkalde disouraged worker effek dvs. a arbejdsudbudde afhænger af jobmulighederne. De srukurelle niveau for arbejdssyrken (mål ved erhvervsfrekvensen for de 5-6-årige) besemmes ligesom srukurledigheden med udgangspunk i en ilsandsmodel. Modellen er speifiere som en samle model for hele arbejdssyrken, men inkorporerer konjunkurgab for en række udvalge grupper uden for arbejdssyrken, der vurderes a have e konjunkurfølsom arbejdsudbud. De gælder konjunkurgabe i akiverede og suderende. Derudover indeholder modellen en hjælpevariabel, som opfanger srukurelle bevægelser ind og ud af arbejdssyrken. I modellen anvendes ledighedsgabe og ændringen i beskæfigelsesfrekvensen som indikaorer for jobmulighederne og konjunkursiuaionen, jf. appendiks. Den srukurelle arbejdssyrke har siden miden af 99 erne generel være sigende 8, jf. figur 7. Sammen med en faldende srukurledighed har de beyde en krafig signing i den srukurelle beskæfigelse, jf. figur 8. 7 Finansminiserie arbejder på en fuld overgang il bruoledighedsgabe med ilhørende definiion af arbejdssyrken. 8 Den srukurelle arbejdssyrke er her opgjor inkl. grænsearbejdere, som også indgår i naionalregnskabsbeskæfigelsen. De sikrer, a en signing i analle af beskæfigede grænsearbejdere ikke ælles som en udvidelse af e posiiv beskæfigelsesgab (eller en indsnævring af e negaiv beskæfigelsesgab). Den relaiv krafige signing i analle af grænsearbejdere igennem erne har dermed bidrage il en ilsvarende signing i den srukurelle beskæfigelse.

8 Side 8 af 9 Figur 7 Fakisk og srukurel arbejdssyrke Figur 8 Fakisk og srukurel beskæfigelse. personer. personer... personer. personer,,.9.9,9,9.8.8,8,8.7.7,7,7.6.6,6, , ,5 Arbejdssyrke Srukurel arbejdssyrke Beskæfigelse Srukurel beskæfigelse Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Igennem højkonjunkuren frem mod 8 og de eferfølgende økonomiske ilbageslag har der være beydelige konjunkurmæssige udsving i arbejdssyrken. De sore udsving afspejler ikke minds sor variaion i de yngre aldersgruppers ilknyning il arbejdsmarkede, herunder navnlig suderende, akiverede og konanhjælpsmodagere uden for arbejdssyrken. I prognoseårene er udviklingen i den srukurelle arbejdssyrke besem af befolkningsregnskabes arbejdssyrkefremskrivning sam de skøn for anal overførselsmodagere, som indgår i Økonomisk Redegørelse. Oupugab og srukurel BVT Finansminiseries beregning af oupugabe ager som nævn udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, hvor væksen i poeniel BVT besemmes ud fra udviklingen i kapialappara, eknologi sam den srukurelle udvikling i beskæfigelsen. I beregningen forudsæes de, a de fakiske kapialappara er srukurel, således a oupugabe besemmes ud fra e TFP-gab og e beskæfigelsesgab (se appendiks): y = f + α ( e u ) Hvor y er oupugabe, f er TFP-gabe, e er arbejdssyrkegabe og u er ledighedsgabe. Beskæfigelsesgabe ages for give i esimaionen af oupugabe. Derudover indgår indikaoren for kapaiesudnyelsen i indusrien i modelligningen for TFP-gabe. Finansminiseries model esimerer TFP-gabe og oupugabe simulan. I modellen er oupugabe og ledighedsgabe endvidere forbunde gennem Okun s lov, der beskriver sammenhængen mellem ledighed og oupu: u = u + λu + λy y λ + ε

9 Side 9 af 9 De er anage, a oupugabe leader ledighedsgabe med o kvaraler, hvilke afspejler e anslåe hisorisk lag mellem BVT-væks og beskæfigelse/ledighed, jf. figur 9. Sammenhæng med ledighedsgabe er med il a sikre robushed i skønne for oupugabe. Figur 9 Oupu- og ledighedsgab Figur Fakisk og poeniel BVT og oupugab P. P. Mia. kr. (5-kædede værdier) P Neoledighedsgab Oupugab Oupugab (h. akse) Poeniel BVT (modelberegne) Fakisk BVT - Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Oupugabe skønnes i il god -½ p. og den poenielle væks vurderes il omkring p., jf. abel. Oupugabe i vurderes a omren ligelig fordel mellem TFP-gab og bidrag fra beskæfigelsesgabe. Som modellen er konsruere, afspejles forskellen mellem fakisk og poeniel væks ikke nødvendigvis direke i ændringer i oupugabe. De skyldes, a meoden udover a opsplie BVT i en srukur- og konjunkurkomponen også inddrager en søjkomponen 9, jf. bilag. Meoden er lag an på a sikre en gla kvaralsvis udvikling i oupugabe og srukurel BVT, jf. figur. Skønne for srukurel BVT peger på e fald i produkionspoeniale på, p. i 9, hvor den globale krise var på si højese, hvorefer den poenielle væks ilager gradvis il a. -½ p. i -. Udover den modelberegnede poenielle væks, kan også udledes en implii poeniel væks hvor fakisk BVT-væks alene renses for konjunkurudsving i gabe. Den således beregnede srukurelle væks vil indeholde søj fra den fakiske serie., jf. abel (sidse linje -- implii poeniel væks). Udglaes serien over nogle år, fx ved hjælp af e glidende væge gennemsni, er resulae forholdsvis æ på den modelberegnede væks. 9 Søjelemene vurderes a være vigig i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BVT. Udover målesøj kan eksempelvis sore engangsinveseringer (fx opsilling af boreplaform), ændringer i Nordsøprodukionen og udsving i søranspor-erhverve have beydning for BVT-udsving uden a de nødvendigvis indebærer nogen ændring i konjunkursiuaionen eller kapaiespresse.

10 Side af 9 Tabel Oupugab og poeniel væks, 5- P Oupugab,7,,8,6 -, -, -, -,6 -, Bidrag fra: TFP-gab,,,7 -,8 -, -, -,8 -, -,6 Beskæfigelsesgab -,,,,, -, -, -, -,5 P. væks BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, Implii poeniel BVT,,5,,8 -,9,,9,, Anm.: Implii poeniel BVT er fakisk BVT rense for oupugabe. Kilde: Egne beregninger og Økonomisk Redegørelse, augus. OECD og EU anvender overordne også produkionsfunkionsilgangen, men bruger HP-filere il a faslægge nogle af komponenerne i beregningen. Desuden adskiller Finansminiseries beregninger af oupugabe sig fra OECD og EU ved dels a inddrage Okun s lov i esimaionsmodellen og dels a esimere oupugab og TFP-gab simulan i samme model. Sammen med inddragelsen af indikaoren for kapaiesudnyelsen bidrager de il a øge robusheden af Finansminiseries skøn for oupugabe, jf. nedenfor. Robushed af Finansminiseries skøn for oupugabe Som mål for konjunkursiuaionen danner oupugabe basis for ilreelæggelsen af den økonomiske poliik og beregning af den srukurelle saldo. Skønne for oupugab bør derfor så vid mulig være pålidelig i realid. En indikaion på, om meoden giver robuse skøn, kan fås ved a berage, hvordan skønne for oupugab for e give år ændres, når der kommer ny informaion om den eferfølgende udvikling (navnlig når åre er gåe, og der ikke længere er foreas-usikkerhed). De meoder, der anvendes i en række andre insiuioner (fx DØR, EU og OECD), har ofe den egenskab, a nyilkommen informaion kan medføre ganske beydelige revisioner af skønnene for oupugab ilbage i id. Skøn, der foreages umiddelbar efer e år er gåe, kan således revideres ganske beragelig, eferhånden som informaion om de eferfølgende års BNP-udvikling bliver ilgængelig. E eksempel er skønnene for oupugabe i 7, dvs. før finanskrisen eskalerede. I foråre 8 skønnede Finansminiserie oupugabe il a. p., mens DØR skønnede a. ½ p., OECD skønnede a. p. og EU-kommissionen a. ¾ p. I foråre er DØR s og OECD s skøn ændre il a. 5¼ og ½ p., og EU-kommissionens il ¼ p., mens Finansminiseries skøn er nogenlunde uændre, jf. figur og abel. Forklaringen er, a både OECD, EU og DØR s skøn for srukurel BNP i 7 er sænke som følge af den eferfølgende udvikling, der har være værre end førs anage.

11 Side af 9 Dermed har dybden af ilbageslage efer den globale finanskrise i disse insiuioners skøn før il en markan anderledes vurdering af omfange af overophedningen før finanskrisen, end den man havde på de pågældende idspunk med revisioner på ½-¾ p.-poin. For 9 har der også være beydelige revisioner af OECD og DØR s skøn efer åre er gåe, mens EU s skøn i dee ilfælde har være mere sabil, jf. abel. Figur Vurdering af skøn for oupugabe i 7 Tabel Vurdering af oupugab i 7 og 9 over id P. 6 5 P. 6 5 FM DØRS OECD EU Forår , -,6 -, -,7-9,9 -, -, -, -, -,9,9-5,, -6,5,6-5,,8 -,,6-5,, -6,6, -5,6, -,9 5, -,,6 -,, -5, F8 E8 F9 E9 F E F E F E Samle ændring -, -,,7,,5,,6, OECD EU FM DØR Anm.: Figuren angiver insiuionernes skøn for oupugab i 7 over id i forårsrapporerne (fx F8) og eferårsrapporerne (fx E8). For Økonomisk Redegørelse (ØR) anvendes majvurderingen for forår og deembervurderingen for eferår (augusvurderingen for ). DØR 8- er aflæs grafisk i DØR-rapporen. Kilde: OECD, EU, Økonomi- og Indenrigsminiserie og De Økonomiske Råd. Udviklingen i poeniel produkion i kølvande på den globale finanskrise De srukurelle niveau for BVT vurderes med Finansminiseries meode a være reduere i kølvande på den inernaionale finanskrise, jf. figur. Udviklingen i poeniel BVT vurderes a være sor se flad igennem 9 og. De ligger markan under den gennemsnilige poenielle væks på ½ p. siden 99, jf. figur. Sammenligne med e forløb med en simpel forlængelse af renden i srukurel BVT før krisen skønnes produkionspoeniale a være reduere med a. p. under finanskrisen. De er en direke følge af modellen. Udviklingen i produkionspoeniale i 9- er mere udal end i andre insiuioners skøn, hvor meoderne i højere grad udglaer skønne for poeniel oupu og poeniel væks. Finansminiseries meode er basere på en konjunkurrensning af BVT, ikke BNP. BVT er de relevane begreb ved vurdering af kapaiespresse. Afgifsindholde i BNP i forhold il BVT kan anages srukurel, når srukurel BNP beregnes. Da afgifsindholde er falde i forhold il 8, er srukurel BNP reduere mere and BVT. Selv om BVT er de mes relevane begreb i denne sammenhæng, bruger de flese andre insiuioner normal BNP, og dee bruges derfor også il ider i FM-publikaioner.

12 Side af 9 Figur Tab produkionskapaie under finanskrisen Figur Modelberegne og implii poeniel væks i BVT Indeks (=) Indeks (=) P. Gennemsnilig poeniel væks 99- P. 5 Redukion produkionspoeniale på p BVT Poeniel BVT Trend (-7) Modelberegne poeniel væks Implii poeniel væks Anm.: Trenden i figur er beregne på baggrund af en logarimisk rend for perioden -7. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Redukionen af produkionspoeniale i kølvande på finanskrisen vurderes bland ande a afspejle den desrukion af kapialapparae, der indråde som følge af e særlig høj anal konkurser i kølvande på krisen (når produkionsanlægge ikke blev overage af andre virksomheder), jf. figur. Figur Anal konkurser Figur 5 Konjunkurindikaorer for indusriprodukion, kapaiesudnyelse og implii kapaie Anal konkurser Anal konkurser,8,6,8,6,,,,,, Indeks (=) P Kapaiesudnyelse (afvigelse fra gns.) Implii kapaie Indusriprodukion Anm.: Den impliie produkionskapaie i figur er beregne på baggrund af afvigelsen fra middelværdien i vurderingen af kapaiesudnyelsen. Indusriprodukion er i beregningerne udglae med e væge glidende gennemsni. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. En yderligere indikaion af, a produkionskapaieen fald umiddelbar efer finanskrisen sae ind, fås ved a sammenligne ændringen i indusriprodukionen med ændringen i indusrivirksomhedernes angivelse af deres kapaiesudnyelse. En sådan sammenligning peger isolere se på, a kapaieen i indusrien af virksomhederne vurderes a være falde mærkbar i 8-9, jf. figur 5.

13 Side af 9 Disse resulaer er på linje med erfaringer fra andre lande efer idligere finanskriser, som også viser, a produkionspoeniale kan være varig reduere i forbindelse med krisen. Fx viser e sudie fra OECD, a poeniel oupu ypisk redueres med ½-½ p. og efer svære kriser med op il ½- p. Finansminiseries beregninger ligger på linje med dee resula, jf. figur. Resulae er desuden i råd med, a srukurel øgede risikopræmier og kapialomkosninger i forhold il årene op il finanskrisen (herunder som følge af skærpede kapialkrav i finanssekoren) generel vurderes a medføre e lavere ønske kapialappara fremover, end der ellers var udsig il. I e beregningseksempel basere på amerikanske daa har OECD vurdere, a højere risikopræmier alene kan reduere poeniel oupu med a. p. afled af lavere ønske kapialappara, jf. boks. Der synes modsa ikke a være egn på, a finansielle kriser påvirker den poenielle væks på længere sig, jf. fx OECD Eonomi Oulook nr. 85, kap. eller ilsvarende analyser fra IMF og Bank of England m.fl.. Produkionspoeniale, som beregne i Finansminiseries model, begynder som nævn gradvis a sige igen fremadree og nå op på nogenlunde samme signingsak som før finanskrisen, men alså på en lavere si. Boks Effeker af højere risikopræmier på poeniel BNP I e sudie analyserer OECD effeken af højere låneomkosninger i USA og finder, a højere låneomkosninger som følge af højere risikopræmier (os of apial) reduerer poeniel BNP. Effeken kvanifieres il e fald på a. p. Den finansielle krise har forøge den generelle risikoaversion bland invesorer og medfør højere låneomkosninger for virksomheder. En del a dee er formenlig midleridig, men de er usandsynlig, a låneomkosningerne vil vende ilbage il de mege lave niveau i perioden -7. I eksemple er de anage, a låneomkosningerne vender ilbage il e gennemsni over perioden 99-, hvilke svarer il en signing i låneomkosningerne på ½ p.-poin. På baggrund af en produkionsfunkionsilgang skønnes de grof, a de ønskede srukurelle kapialappara i den privae sekor i USA dermed ligger 6½ p. under de fakiske niveau i 8. Heri indgår, a kapialapparae kun delvis var ilpasse de høje ønskede niveau, som de daværende lave låneomkosninger ville indebære. Falde i de ønskede kapialappara medfører en redukion af poeniel BNP på p. for økonomien som helhed, hvis de anages, a kapialapparae i den offenlige sekor er srukurel. Kilde: Cournède, B. (), Gauging he Impa of Higher Capial and Oil Coss on Poenial Oupu, OECD Eonomis Deparmen Working Papers. Fureri, D. og A. Mourougane (9), The Effe og Finanial Crises on Poenial Oupu: New Empirial Evidene from OECD Counries, OECD Eonomis Deparmen Working Papers, No. 699.

14 Side af 9 Bilag. Dekomponering af BVT Esimaionsmeoderne anvend af Finansminiserie indebærer grundlæggende, a de makroøkonomiske idsserier, dvs. BVT, TFP, ledighed, arbejdsyrke og beskæfigelse opdeles i en srukur- og konjunkurkomponen. Da idsserien har sore kvaralsvise udsving inddrages desuden en søjkomponen: y = y + y + ε Poeniel/srukurel BVT Oupugab Søjkomponen Dekomponeringen af BVT i srukur-, konjunkur- og søjkomponen er illusrere i figur B-B. Figur B Fakisk BVT og BVT rense for søj Figur B Fakisk BVT og poeniel BVT Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser BVT BVT rense for søj BVT Poeniel BVT Figur B Søjkomponen Figur B Oupugab (konjunkurkomponen) Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Søjkomponenen er væsenlig i dansk sammenhæng, hvor der er forholdsvis sore udsving i kvaralvis BVT og BNP, jf. figur B og B og abel. I visse år er væksbi-

15 Side 5 af 9 drage fra søjkomponenen over p.-poin. Rensningen for søj indebærer, a de esimerede forløb for poeniel BVT og oupugabe er forholdsvis glae, jf. figur. Korvarige kvaralsvise udsving i BVT får derved i mindre grad lov il a påvirke skønnene for poeniel BVT og oupugabe. Tabel Dekomponering af væks i BVT BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 - Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, - Væksbidrag fra konjunkur (oupugab),,7, -, -,7, -, -,,5 - Væksbidrag fra søj-komponen -,6,,, -,6 -,,, -, Anm.: I abellen er søjkomponenen opgjor som bidrag il væksen i BVT og kan derfor afvige fra de, som vil fremkomme ved a age årsgennemsni af kvaralsserien i figur B. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

16 Side 6 af 9 APPENDIKS Anvende esimaionsmodeller Udledning af oupugabe ud fra produkionsfunkionen Modellen bygger på en produkionsfunkion, hvor BVT (Y) er relaere il produkionsfakorerne. Udgangspunke er en Cobb-Douglas produkionsfunkion med arbejdskraf (L), kapialappara (K) og oalfakorprodukivie (TFP) som fakor inpus: Y = TFP L K () α α Arbejdskrafen er opgjor i anal personer. Arbejdsid per beskæfige vil dermed indgå i TFP. Lønkvoen (α) er fassa il,65 svarende omren il de hisoriske gennemsni i perioden Oupugabe kan opskrives som forholde mellem fakisk BVT og poeniel BVT. Topegne () angiver de poenielle/srukurelle niveauer: Y Y TFP L K α α = α α TFP L K () Med forudsæningen om a kapialapparae alid ligger på si srukurelle niveau kan ligningen for oupugabe redueres il: Y Y α TFP L TFP [( u ) e ] = = () α TFP L TFP [( u ) e ] α α Hvor de udnyes a L = ( u ) e N. Dvs. beskæfigelsen er give ved ledighedsraen (u), erhvervsfrekvensen (e) og befolkningen i alderen 5-6 år (N). Demografisk ændringer i befolkning er srukurelle per definiion. Udrykke kan approksimeres ved en log-lineær relaion for oupugabe, hvor opegne () angiver gabe mellem fakisk og poeniel/srukurel niveau: y y y = ( f = f + α( e f u ) + α( e ) e ( u u )) () Hvor y = log Y og f = log TFP. Udrykke viser, a oupugabe er besem af TFPgabe sam ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe (opgjor som erhvervsfrekvenser). Se også Finansredegørelsen (juni )

17 Side 7 af 9 Esimaionsmodeller (ilsandsmodeller) Finansminiserie beregning af gab og ilhørende srukurelle niveauer besår af re modeller, som esimeres sekveniel: () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab, () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, () oupugabe og poeniel BVT. Tilsandsmodeller som esimeres vha. Kalman-filere besår af observaionsligningerne, som beskriver sammenhængen mellem fakisk daa og ilsandene, og ilsandsligningerne, som beskriver dynamikken for de uobserverede ilsande.. Srukurel ledighed og ledighedsgab Observaionsligninger Den srukurelle ledighed er esimere i en model basere på den forvenningsudvidede Phillips-kurve, hvor NAWRU (Non-Aeleraing Wage Rae of Unemploymen) indgår som en uobservere ilsand. w p e ( w p ) + α ( p p ) + β u + β u + δx ε = α + α + (5) Hvor w p er reallønsigningsakener og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Neoledigheden følger en idenie som sikrer, a srukurledigheden og ledighedsgabe summerer il den fakiske ledighed. u = u + u + ε (6) Tilsandsligninger Srukurledigheden følger en random walk, dvs. a srukurledigheden som udgangspunk forvenes a være uændre i forhold il perioden før. Residualen forolkes som virkningen af srukurelle ændringer (fx reformer mv.). u = + ε (7) u Ledighedsgabe følger en AR()-proes med kapaiesudnyelsen i indusrien som indikaor for kapaiespresse. u = λ u + λu + λcu CU + ε (8). Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Observaionsligninger Modellen for den srukurelle arbejdssyrke dekomponerer på linje med de øvrige modeller den fakiske arbejdssyrke i e srukur- og konjunkurelemen.

18 Side 8 af 9 e = e + e (9) Tilsandsligninger Udviklingen i de o uobserverede ilsande, e og e, besemmes af re ilsandsligninger. De srukurelle niveau for arbejdssyrken anages a følge en random walk, jf. (). Samidig er udviklingen i de srukurelle niveau besem af ændringen i analle af føridspensioniser, eferlønsmodagere og (indil 7) personer på overgangsydelse (som anages a være upåvirke af konjunkurudviklingen). De beyder, a hvis fx analle af føridspensioniser falder, øges den srukurelle arbejdssyrke ilsvarende. e = e srukur + ε () Konjunkurelemene i arbejdssyrken er modellere med henblik på a afspejle udviklingen i de konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken (med modsa foregn), jf. (). Dee gøres ved a inkludere særskil esimerede gab i suderende uden for arbejdssyrken, s, akiverede uden for arbejdsyrken, a, sam e gab for resgruppen indeholdende øvrige konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken, r. e = ( s + a + r ) () Konjunkurelemene i resgruppen esimeres simulan og anages a følge en AR()-proes, jf. (), hvor bruoledighedsgabe, ub, indgår med e lag på fire kvaraler og den kvaralsvise ændring i beskæfigelsesfrekvensen, Δb, indgår med e lag på o kvaraler. r = λ r + λub + λb + ε (). Oupugab og srukurel BVT Observaionsligninger Fakisk BVT og TFP dekomponeres i srukur-, konjunkur og søjkomponen. y f = y + y + ε () = f + f + ε (5) Sammenhæng mellem ledighedsgab og oupugabe er besem ud fra Okun s lov, hvor de er anage a oupugabe leader ledighedsgabe med kvaraler. u = λ u + λu + λy + ε (6) Kapaiesudnyelsen i indusrien (CU) inkluderes som indikaorer for TFP-gabe.

19 Side 9 af 9 CU = θ CU + θ f + ε (7) 7 Tilsandsligninger Poeniel BVT og TFP er modellere som en random walk med deerminisisk rend. Fejlledde indebærer, a den poenielle væks periodevis kan afvige fra den esimerede rend. y f = ρ + + ε (8) y f = ψ + + ε (9) 5 Oupugabe besemmes af gabene for arbejdssyrke, ledighed og TFP, jf. ovenfor. TFP-gabe modelleres med en AR()-proes. y = α ( e u ) + f () 6 = ψ f + ψ f + ε f ()

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer Noa 25. februar 2015 MPC Opdaering af finansminiseries beregning af konjunkurgab og srukurelle niveauer I forbindelse med hovedrevisionen af naionalregnskabe i sepember 2014 er der gennemfør en opdaering

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark Udviklingen i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau Udvikling i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 Brugervejledning kion & insrukion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone

Læs mere

Opdatering af tilstande i afløbssystemer ved brug af on-line målinger.

Opdatering af tilstande i afløbssystemer ved brug af on-line målinger. Opdaering af ilsande i afløbssysemer ved brug af on-line målinger. Juni 1999 Karsen Arnbjerg-Nielsen Insiu for Miljøeknologi Danmarks Tekniske Universie Dee er en nepublikaion, der kan downloades fra hp://www.im.du.dk/publicaions/fullex/1999/im1999-052.pdf

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere