Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer
|
|
- Sten Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke er enrale i vurderingen af kapaiespresse i økonomi og dermed vigige sørrelser i planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene anvendes bland ande som e inpu i beregningen af srukurel saldo. Finansminiseries beregninger er basere på en række saisiske modeller med sige på a opnå pålidelige og robuse skøn for oupugab mv. Meoderne er indree, så de beregnede ledighedsgab (forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed) indgår som inpu og derved som reesnor i beregningen af oupugabe. Samidig siger meoderne efer a rense for søj i de makroøkonomiske serier, således a skønne for oupugabe i mindre grad påvirkes a pludselige udsving i daa. De vurderes a være særlig relevan for en lille økonomi som den danske, hvor eksempelvis BNP kan svinge relaiv mege fra kvaral il kvaral, og beskæfigelsesal af og il revideres beragelig. Sammenligne med skønnene fra EU, OECD og DØRS er Finansminiseries skøn for oupugabe beydelig mere robuse over id. De afspejler bland ande, a skønnene er mindre følsomme og revideres mindre, når daa for eferfølgende perioder bliver kend. De syrker anvendeligheden af Finansminiserie skøn for oupugabe som grundlag for finanspoliikken. Robusheden af gabene bidrager il øge sikkerhed i skønne for srukurel saldo. Noae er revidere d.. maj. Revisionen vedrører alene præisering og opdaeringer af meodebeskrivelsen. De vise skøn for konjunkurgabene er forsa basere på Økonomisk Redegørelse, augus. For opdaerede skøn henvises il senese offenliggjore Økonomisk Redegørelse. Indledning For a kunne vurdere konjunkursiuaionen og kapaiespresse i økonomien er de enral a have e kvaniaiv mål for, hvor lang eksempelvis ledigheden eller produkion befinder sig fra deres srukurelle niveauer dvs. de niveauer som svarer il en normal konjunkursiuaion. Afvigelsen fra de srukurelle niveau afspejler konjunkurkomponenen og benævnes ofe konjunkurgab. Beregningen af konjunkurgab og srukurelle niveauer for enrale makroøkonomiske sørrelser udgør en grundsen i Finansminiseries løbende vurdering af konjunkurerne og planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene er bland ande e enral inpu i beregningen af srukurel saldo og finanspoliisk holdbarhed. Finansminiseries vurdering af kapaiespresse i økonomien bygger ud over konjunkurgabene på en bred vife af mål, herunder bland ande lønudviklingen,
2 Side af 9 kerneinflaionen og indikaorer for produkionsbegrænsende fakorer i erhvervene. Srukur- og konjunkurelemene i økonomiske serier (eks. BNP/BVT og ledighed) kan i sagens naur ikke observeres direke, men må esimeres på basis af økonomiske sammenhænge eller på anden måde faslægges ud fra daa. Der findes en række meoder il sådan dekomponering af økonomiske serier i srukur- og konjunkurbidrag. I de mere simple meoder beror dekomponeringen på udglaningsprinipper, som fx glidende gennemsni eller HP-filere. Økonomeriske meoder, som eksempelvis Kalman-filere, der anvendes af Finansminiserie, illader en esimaion, der i højere grad beror på økonomisk eori og sammenhænge med andre variable. Meoder basere på ilsandsmodeller esimeres med Kalman-filere vurderes a have en række fordele: Meoden er generel mindre følsom over for endepunksproblemer end fx HP-filere, og dermed er skønnene for gabene mere robuse over id. Meoden illader, a informaion om økonomiske sammenhænge inddrages i beregningen. Dermed har skønnene en klarere økonomisk forolkning, ligesom endepunksproblemerne yderligere kan redueres. Egenskaber for både srukur- og konjunkurkomponen esimeres i højere grad ud fra daa i sede for via håndholde forudsæninger. Mulighed for a rense for søj i de makroøkonomiske idsserier, fx i kvaralsvise naionalregnskabsdaa. De samlede billede af kapaiespresse og hvor lang økonomien er væk fra en normal konjunkursiuaion belyses ofe med oupugabe. Oupugabe er definere som den proenvise afvigelse mellem fakisk BVT og poeniel BVT (i nogle danske sammenhænge også kalde srukurel BVT). Poeniel BVT er e mål for de underliggende/langsigede produkionspoeniale basere på økonomiens produkionsfakorer, herunder arbejdskraf, demografi, kapialappara og eknologi. Finansminiseries beregning af oupugabe ager udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, som også på overordne niveau anvendes af OECD og EU. Her besemmes væksen i poeniel produkion ud fra udviklingen i kapialappara, den srukurelle udvikling i beskæfigelsen sam de produkionsfremskrid som kan henføres il eknologi mv. HP-filere (efer Rober Hodrik og Edward C. Preso) er e maemaisk værkøj il a udskille en yklisk komponen i en idsserie og opnå en mere udglae repræsenaion af idsserien (uden a inddrage informaion fra andre økonomiske variable). Den udglaede serie besemmes i højere grad af langsigede end korsigede fakorer. HP-filere anvendes bl.a. i dele af i fx DØR s og EU s beregning af oupugab. I Finansminiseries beregning opsplier Kalman-filere idsserier i rend, konjunkur og søj. Især søj-elemene er af beydning i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BNP/BVT. De er fx HP-filere ikke i sand il a udskille fra oupugabe. Derudover har Kalman-filreringen den fordel, a de er mulig a esimere variansen (ud fra daa) på de underliggende (srukurelle) niveauer og derigennem opnå e mål for usikkerheden på skønne. I nogle ilfælde med sige på a få forolkelige resulaer kan de dog være nødvendig a sæe visse bindinger på varianserne i de opsillede modeller. DØR og EU anvender Kalman-filere i beregningen af srukurel ledighed.
3 Side af 9 Der skelnes i Finansminiseries beregning ikke direke mellem oupugab i bruonaionalproduke (BNP) og bruoværdiilvæksen (BVT). Oupugabe beregnes således på baggrund af BVT, men anvendes akuel også for BNP. I prinippe bør der være forskel mellem oupugab beregne på BVT og BNP, ide der er egn på konjunkurbeingede udsving i forholde mellem markeds- og basispriser, således a BNP-gabe ofe er lid sørre (numerisk) end BVT-gabe. Hensigen med oupugabe er bland ande a vurdere inflaionspresse ved den akuelle produkionskapaie, og der skelnes derfor ikke mellem de fakiske kapialappara og de poenielle kapialappara. Herfra følger (se appendiks) a, oupugabe besemmes ud fra e produkiviesgab, mål ved konjunkurgabe i oalfakorprodukivieen (de såkalde TFP-gab) 5, sam e beskæfigelsesgab (hvor α er lønkvoen): Beskæfigelsesgab Oupugab = produkiviesgab + α(arbejdssyrkegab ledighedsgab) Beskæfigelsesgabe er beregne med udgangspunk i arbejdssyrken og ledigheden mål i anal personer. I de omfang, der er konjunkurvariaion i arbejdsiden per beskæfige, vil dee opfanges i TFP-gabe. Oupugabe er fx esimere il a. p. i 7, hvor der var e beydelig pres på dansk økonomi, jf. figur. Tilsvarende lå BNP a. p. under de skønnede srukurelle niveau i 9. Empirisk gælder, a produkionen ypisk reagerer hurigere på konjunkurudsving end beskæfigelsen. Modellerne opfylder dee sylized fa, hvilke afspejles i, a oupugabe leader beskæfigelsesgabe. De indebærer, a oupugabe i saren af en høj/lavkonjunkur primær afspejler TFP-gabe, mens de senere i forløbe i højere grad udgøres af beskæfigelsesgabe. Beskæfigelsesgabe kan opdeles i e ledighedsgab og e arbejdssyrkegab, og efer ilbageslage under finanskrisen skyldes beskæfigelsesgabe især e gab i arbejdssyrken, jf. figur. Ledighedsgabe er her mål ved neoledighedsgabe og arbejdssyrken ved beskæfigelsen plus neoledigheden. En del af arbejdssyrkegabe måler således flere akiverede personer uden for arbejdssyrken end normal, dvs. personer, som indgår i bruoledigheden. De er oupugabe for BVT, der indgår i beregningen af konjunkurbidrage i den srukurelle saldo, jf. Arbejdspapir nr. 7/5 ( Fx vil kapialapparae efer nogle år med lavkonjunkur (og lave inveseringer) være lavere end hvis inveseringsniveaue havde være normal. Og omvend efer nogle år med højkonjunkur. Man kunne da definere de poenielle kapialappara ud fra en anage normal profil for inveseringerne eller de srukurelle K/L forhold. Oupugabe vil da ikke måle de akuelle kapaiespres, men i sede gabe i forhold il den kapaie, der kunne have være. En sådan ilgang ville dog indebære øge usikkerhed i beregningen sam øge risikoen for fejl især ved sørre srukurelle skif i økonomien. 5 Toalfakorprodukivieen er e mål for den velsandsvæks, som kapial og arbejdskraf ikke kan forklare og olkes ypisk som den langsigede eknologiske udvikling, organisaoriske fremskrid mv. Toalfakorprodukivieen er uafhængig af kapialapparae.
4 Side af 9 Figur Oupugab bidrag fra oalfakorprodukivie og beskæfigelse Figur Beskæfigelsesgab bidrag fra neoledighed og arbejdssyrke P Bidrag fra beskæfigelsesgab Bidrag fra TFP gab Oupugab Kilde: Egne beregninger. P P. P Neoledighedsgab Arbejdssyrkegab Beskæfigelses- og oupugabe er begge mål for konjunkursiuaionen i økonomien og danner bland ande grundlag for konjunkurrensning af den fakiske offenlige saldo il beregning af den srukurelle offenlige saldo. Meoden besår af e sysem af re separae modeller, som esimeres sekveniel. Førs esimeres () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab på baggrund af indikaorer for presse på arbejdsmarkede. Dernæs esimeres () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, hvorved beskæfigelsesgabe fremkommer. Endelig esimeres () oupugabe på baggrund af resulaer fra de o førse modeller. I de følgende gennemgås førs beregningen af ledighedsgabe, dernæs arbejdssyrkegabe og sluelig oupugabe. Srukurel ledighed og ledighedsgab Finansminiseries esimering af ledighedsgabe forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed bygger på en økonomisk model med den forvenningsudvidede Phillipskurve som de bærende grundlag. De ligger grundlæggende på linje med den ilgang som anvendes i EU, OECD og DØRS 6. Ledighedsgabe beskriver presse på arbejdsmarkede og forolkes ypisk som e mål for de inflaionsskabende pres, der kommer fra arbejdsmarkede. Srukurledigheden er dermed de ledighedsniveau, som er forenelig med en sabil pris- og lønudvikling på nogle års sig. Den beregnede srukurledighed er falde markan igennem 99 erne og vurderes nu il a. ¼ p. af arbejdssyrken, jf. figur. De ilhørende ledighedsgab bekræf- 6 Finansminiserie, EU og DØRS anvender reallønnen som vensreside-variabel i Philipskurven, mens OECD anvender forbrugerprisinflaionen.
5 Side 5 af 9 er, a presse på arbejdsmarkede under højkonjunkuren 7-8 var beydelig med markan lønpres, jf. figur. Tilsvarende er de eferfølgende posiive ledighedsgab sammenfaldende med, a lønpresse er afage væsenlig. Den beregnede srukurledighed er behæfe med usikkerhed, som anslås i sørrelsesordenen ± ¾ p.-poin (angive i figur som e 95 p. konfidensinerval). I prognoseårene forudsæes den srukurelle neoledighed som udgangspunk uændre, korrigere for beregnede reformvirkninger. Således er der eksempelvis forudsa en redukion af den srukurelle ledighed i som følge af dagpengereformen fra. Figur Fakisk og srukurel neoledighed Figur Neoledighedsgab og lønsigningsak P. af arbejdssyrken P. af arbejdssyrken P. (å/å) P Neoledighed Srukurel neoledighed Lønsigningsak, DA's KonjunkurSaisik Neoledighedsgab (h.akse) Anm.: De siplede linjer i figur angiver den skønne for lønsigningsaken for og i Økonomisk Redegørelse, augus. Kilde: DA, Danmarks Saisik og egne beregninger. Beregningen er basere på ledigheden, pris- og lønudviklingen sam Danmarks Saisiks indikaor for kapaiesudnyelsen i indusrien. De er daa, som ikke revideres eferfølgende, og som er ilgængelig relaiv hurig efer periodens afsluning. De bidrager il, a ledighedsgabe er en relaiv sabil og pålidelig indikaor for de umiddelbare pres på arbejdsmarkede. Af samme grund er ledighedsgabe e enral elemen i Finansminiseries beregning af de øvrige gab og fungerer som indikaor for arbejdssyrkegabe og oupugabe i de øvrige modeller. Modellen esimeres med udgangspunk i en såkald ilsandsmodel, hvor srukurledigheden og ledighedsgabe er de uobserverede ilsande. Modellens paramere og de uobserverede ilsande esimeres med Kalman-filere. Modellen er bygge op omkring den forvenningsudvidede Phillipskurve, hvor udviklingen i reallønnen besemmes af ledighedsgabe: w p ( p e p ) + β u ε α α + = +
6 Side 6 af 9 Hvor w p er reallønsigningsaken, u er ledighedsgabe og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Ovensående er en forsimpling af den fulde lønligning, som fremgår af appendiks. Ledighedsgabe anages a følge en anden ordens auoregressiv idsserieproes (AR()-proes). Speifikaionen sikrer (for udvalge parameerværdier), a ledighedsgabe følger sabile ykliske svingninger. u λ u + λ u + λ CU + ε = CU I esimaionen indgår desuden Danmarks Saisiks spørgeskemabaserede mål for kapaiesudnyelsen i indusrien, CU. Bevægelser i kapaiesudnyelsen fungerer således som ledende indikaor for ændringer i ledighedsgabe. Indikaoren for kapaiesudnyelsen syrker robusheden af de esimerede ledighedsgab. De skal ses i sammenhæng med, a reallønssigningsaken i visse perioder ikke er en særlig præis indikaor for presse på arbejdsmarkede, jf. figur 5. De skyldes førs og fremmes, a perioder med fx høje energi- og fødevareprissigninger kan dæmpe reallønssigningen, uden a de afspejler mindre pres på arbejdsmarkede (og omvend). Desuden kan flerårige overenskomser beyde, a løneffeken af ændringer på arbejdsmarkede forsinkes. De er derfor vigig a inddrage andre variable og korrigere for midleridige prisudsving, som ellers risikerer a skygge for de signal reallønnen sender om presse på arbejdsmarkede. Figur 5 Realløn som indikaor for ledighedsgabe Figur 6 Kapaiesudnyelsen som indikaor for ledighedsgabe P. (å/å) - - P Real lønsigningsak Gennemsnilig lønssigningsak 99- Ledighedsgab (h.akse) P. afvigelse fra his. gns. P Udnyelsesgrad Ledighedsgab (h.akse) Anm.: Reallønnen i figur 5 er beregne lønsigningsaken frarukke de anvende mål for den forvenede inflaionsaken (svarende il den fakiske inflaion udglae med HP-filere). De mørkegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren (reallønssigningsaken i figur 5 og kapaiesudnyelsen i figur 6) ligger i den neders kvaril og dermed peger på e posiiv ledighedsgab. De lysegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren ligger i den øverse kvaril og dermed peger på e negaiv ledighedsgab. Kilde: Danmarks Saisik, DA og egne beregninger. Indikaoren for kapaiesudnyelsen hjælper således med il a idenifiere perioder med posiiv og negaiv ledighedsgab og er ikke minds en pålidelig indikaor i
7 Side 7 af 9 forhold il a udpege vendepunker i ledighedsgabe, jf. figur 6. Samidig vil sammenfald af de o indikaorer som under højkonjunkuren i 8 og de eferfølgende ilbageslag bidrage il a mindske usikkerheden på esimae for ledighedsgabe. Danmarks Saisik overgik i il a benye bruoledigheden som de enrale ledighedsbegreb, og i de Økonomiske Redegørelser er fokus i vurdering af presse på arbejdsmarkede også skife over mod bruoledigheden. De afspejler bland ande, a akiveringsomfange seg krafig under de økonomiske ilbageslag, og a neoledigheden derfor undervurderer omfange af ledige ressourer på arbejdsmarkede. Finansminiserie beregner således e bruoledighedsgab efer ilsvarende prinipper. Den srukurelle bruoledighed er vurdere il omkring p. af arbejdssyrken og bruoledighedsgabe il ¾ p.-poin 7. Bruoledighedsgabe vil generel være sørre end neoledighedsgabe, fordi de også inkluderer konjunkurudsving i anal personer i akivering. Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Arbejdssyrkegabe afspejler udsving i arbejdssyrken, der følger af konjunkurerne. De er primær i de yngre aldersgrupper, der er konjunkurbeingede udsving i erhvervsdelagelsen fx fordi flere vælger uddannelse, når jobmulighederne er mindre gode, og særlig, a der er færre suderende, der har job ved siden af sudierne (og omvend i perioder med særlig gode jobmuligheder). Beregningen af konjunkurgabe for arbejdssyrken ager udgangspunk i den såkalde disouraged worker effek dvs. a arbejdsudbudde afhænger af jobmulighederne. De srukurelle niveau for arbejdssyrken (mål ved erhvervsfrekvensen for de 5-6-årige) besemmes ligesom srukurledigheden med udgangspunk i en ilsandsmodel. Modellen er speifiere som en samle model for hele arbejdssyrken, men inkorporerer konjunkurgab for en række udvalge grupper uden for arbejdssyrken, der vurderes a have e konjunkurfølsom arbejdsudbud. De gælder konjunkurgabe i akiverede og suderende. Derudover indeholder modellen en hjælpevariabel, som opfanger srukurelle bevægelser ind og ud af arbejdssyrken. I modellen anvendes ledighedsgabe og ændringen i beskæfigelsesfrekvensen som indikaorer for jobmulighederne og konjunkursiuaionen, jf. appendiks. Den srukurelle arbejdssyrke har siden miden af 99 erne generel være sigende 8, jf. figur 7. Sammen med en faldende srukurledighed har de beyde en krafig signing i den srukurelle beskæfigelse, jf. figur 8. 7 Finansminiserie arbejder på en fuld overgang il bruoledighedsgabe med ilhørende definiion af arbejdssyrken. 8 Den srukurelle arbejdssyrke er her opgjor inkl. grænsearbejdere, som også indgår i naionalregnskabsbeskæfigelsen. De sikrer, a en signing i analle af beskæfigede grænsearbejdere ikke ælles som en udvidelse af e posiiv beskæfigelsesgab (eller en indsnævring af e negaiv beskæfigelsesgab). Den relaiv krafige signing i analle af grænsearbejdere igennem erne har dermed bidrage il en ilsvarende signing i den srukurelle beskæfigelse.
8 Side 8 af 9 Figur 7 Fakisk og srukurel arbejdssyrke Figur 8 Fakisk og srukurel beskæfigelse. personer. personer... personer. personer,,.9.9,9,9.8.8,8,8.7.7,7,7.6.6,6, , ,5 Arbejdssyrke Srukurel arbejdssyrke Beskæfigelse Srukurel beskæfigelse Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Igennem højkonjunkuren frem mod 8 og de eferfølgende økonomiske ilbageslag har der være beydelige konjunkurmæssige udsving i arbejdssyrken. De sore udsving afspejler ikke minds sor variaion i de yngre aldersgruppers ilknyning il arbejdsmarkede, herunder navnlig suderende, akiverede og konanhjælpsmodagere uden for arbejdssyrken. I prognoseårene er udviklingen i den srukurelle arbejdssyrke besem af befolkningsregnskabes arbejdssyrkefremskrivning sam de skøn for anal overførselsmodagere, som indgår i Økonomisk Redegørelse. Oupugab og srukurel BVT Finansminiseries beregning af oupugabe ager som nævn udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, hvor væksen i poeniel BVT besemmes ud fra udviklingen i kapialappara, eknologi sam den srukurelle udvikling i beskæfigelsen. I beregningen forudsæes de, a de fakiske kapialappara er srukurel, således a oupugabe besemmes ud fra e TFP-gab og e beskæfigelsesgab (se appendiks): y = f + α ( e u ) Hvor y er oupugabe, f er TFP-gabe, e er arbejdssyrkegabe og u er ledighedsgabe. Beskæfigelsesgabe ages for give i esimaionen af oupugabe. Derudover indgår indikaoren for kapaiesudnyelsen i indusrien i modelligningen for TFP-gabe. Finansminiseries model esimerer TFP-gabe og oupugabe simulan. I modellen er oupugabe og ledighedsgabe endvidere forbunde gennem Okun s lov, der beskriver sammenhængen mellem ledighed og oupu: u = u + λu + λy y λ + ε
9 Side 9 af 9 De er anage, a oupugabe leader ledighedsgabe med o kvaraler, hvilke afspejler e anslåe hisorisk lag mellem BVT-væks og beskæfigelse/ledighed, jf. figur 9. Sammenhæng med ledighedsgabe er med il a sikre robushed i skønne for oupugabe. Figur 9 Oupu- og ledighedsgab Figur Fakisk og poeniel BVT og oupugab P. P. Mia. kr. (5-kædede værdier) P Neoledighedsgab Oupugab Oupugab (h. akse) Poeniel BVT (modelberegne) Fakisk BVT - Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Oupugabe skønnes i il god -½ p. og den poenielle væks vurderes il omkring p., jf. abel. Oupugabe i vurderes a omren ligelig fordel mellem TFP-gab og bidrag fra beskæfigelsesgabe. Som modellen er konsruere, afspejles forskellen mellem fakisk og poeniel væks ikke nødvendigvis direke i ændringer i oupugabe. De skyldes, a meoden udover a opsplie BVT i en srukur- og konjunkurkomponen også inddrager en søjkomponen 9, jf. bilag. Meoden er lag an på a sikre en gla kvaralsvis udvikling i oupugabe og srukurel BVT, jf. figur. Skønne for srukurel BVT peger på e fald i produkionspoeniale på, p. i 9, hvor den globale krise var på si højese, hvorefer den poenielle væks ilager gradvis il a. -½ p. i -. Udover den modelberegnede poenielle væks, kan også udledes en implii poeniel væks hvor fakisk BVT-væks alene renses for konjunkurudsving i gabe. Den således beregnede srukurelle væks vil indeholde søj fra den fakiske serie., jf. abel (sidse linje -- implii poeniel væks). Udglaes serien over nogle år, fx ved hjælp af e glidende væge gennemsni, er resulae forholdsvis æ på den modelberegnede væks. 9 Søjelemene vurderes a være vigig i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BVT. Udover målesøj kan eksempelvis sore engangsinveseringer (fx opsilling af boreplaform), ændringer i Nordsøprodukionen og udsving i søranspor-erhverve have beydning for BVT-udsving uden a de nødvendigvis indebærer nogen ændring i konjunkursiuaionen eller kapaiespresse.
10 Side af 9 Tabel Oupugab og poeniel væks, 5- P Oupugab,7,,8,6 -, -, -, -,6 -, Bidrag fra: TFP-gab,,,7 -,8 -, -, -,8 -, -,6 Beskæfigelsesgab -,,,,, -, -, -, -,5 P. væks BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, Implii poeniel BVT,,5,,8 -,9,,9,, Anm.: Implii poeniel BVT er fakisk BVT rense for oupugabe. Kilde: Egne beregninger og Økonomisk Redegørelse, augus. OECD og EU anvender overordne også produkionsfunkionsilgangen, men bruger HP-filere il a faslægge nogle af komponenerne i beregningen. Desuden adskiller Finansminiseries beregninger af oupugabe sig fra OECD og EU ved dels a inddrage Okun s lov i esimaionsmodellen og dels a esimere oupugab og TFP-gab simulan i samme model. Sammen med inddragelsen af indikaoren for kapaiesudnyelsen bidrager de il a øge robusheden af Finansminiseries skøn for oupugabe, jf. nedenfor. Robushed af Finansminiseries skøn for oupugabe Som mål for konjunkursiuaionen danner oupugabe basis for ilreelæggelsen af den økonomiske poliik og beregning af den srukurelle saldo. Skønne for oupugab bør derfor så vid mulig være pålidelig i realid. En indikaion på, om meoden giver robuse skøn, kan fås ved a berage, hvordan skønne for oupugab for e give år ændres, når der kommer ny informaion om den eferfølgende udvikling (navnlig når åre er gåe, og der ikke længere er foreas-usikkerhed). De meoder, der anvendes i en række andre insiuioner (fx DØR, EU og OECD), har ofe den egenskab, a nyilkommen informaion kan medføre ganske beydelige revisioner af skønnene for oupugab ilbage i id. Skøn, der foreages umiddelbar efer e år er gåe, kan således revideres ganske beragelig, eferhånden som informaion om de eferfølgende års BNP-udvikling bliver ilgængelig. E eksempel er skønnene for oupugabe i 7, dvs. før finanskrisen eskalerede. I foråre 8 skønnede Finansminiserie oupugabe il a. p., mens DØR skønnede a. ½ p., OECD skønnede a. p. og EU-kommissionen a. ¾ p. I foråre er DØR s og OECD s skøn ændre il a. 5¼ og ½ p., og EU-kommissionens il ¼ p., mens Finansminiseries skøn er nogenlunde uændre, jf. figur og abel. Forklaringen er, a både OECD, EU og DØR s skøn for srukurel BNP i 7 er sænke som følge af den eferfølgende udvikling, der har være værre end førs anage.
11 Side af 9 Dermed har dybden af ilbageslage efer den globale finanskrise i disse insiuioners skøn før il en markan anderledes vurdering af omfange af overophedningen før finanskrisen, end den man havde på de pågældende idspunk med revisioner på ½-¾ p.-poin. For 9 har der også være beydelige revisioner af OECD og DØR s skøn efer åre er gåe, mens EU s skøn i dee ilfælde har være mere sabil, jf. abel. Figur Vurdering af skøn for oupugabe i 7 Tabel Vurdering af oupugab i 7 og 9 over id P. 6 5 P. 6 5 FM DØRS OECD EU Forår , -,6 -, -,7-9,9 -, -, -, -, -,9,9-5,, -6,5,6-5,,8 -,,6-5,, -6,6, -5,6, -,9 5, -,,6 -,, -5, F8 E8 F9 E9 F E F E F E Samle ændring -, -,,7,,5,,6, OECD EU FM DØR Anm.: Figuren angiver insiuionernes skøn for oupugab i 7 over id i forårsrapporerne (fx F8) og eferårsrapporerne (fx E8). For Økonomisk Redegørelse (ØR) anvendes majvurderingen for forår og deembervurderingen for eferår (augusvurderingen for ). DØR 8- er aflæs grafisk i DØR-rapporen. Kilde: OECD, EU, Økonomi- og Indenrigsminiserie og De Økonomiske Råd. Udviklingen i poeniel produkion i kølvande på den globale finanskrise De srukurelle niveau for BVT vurderes med Finansminiseries meode a være reduere i kølvande på den inernaionale finanskrise, jf. figur. Udviklingen i poeniel BVT vurderes a være sor se flad igennem 9 og. De ligger markan under den gennemsnilige poenielle væks på ½ p. siden 99, jf. figur. Sammenligne med e forløb med en simpel forlængelse af renden i srukurel BVT før krisen skønnes produkionspoeniale a være reduere med a. p. under finanskrisen. De er en direke følge af modellen. Udviklingen i produkionspoeniale i 9- er mere udal end i andre insiuioners skøn, hvor meoderne i højere grad udglaer skønne for poeniel oupu og poeniel væks. Finansminiseries meode er basere på en konjunkurrensning af BVT, ikke BNP. BVT er de relevane begreb ved vurdering af kapaiespresse. Afgifsindholde i BNP i forhold il BVT kan anages srukurel, når srukurel BNP beregnes. Da afgifsindholde er falde i forhold il 8, er srukurel BNP reduere mere and BVT. Selv om BVT er de mes relevane begreb i denne sammenhæng, bruger de flese andre insiuioner normal BNP, og dee bruges derfor også il ider i FM-publikaioner.
12 Side af 9 Figur Tab produkionskapaie under finanskrisen Figur Modelberegne og implii poeniel væks i BVT Indeks (=) Indeks (=) P. Gennemsnilig poeniel væks 99- P. 5 Redukion produkionspoeniale på p BVT Poeniel BVT Trend (-7) Modelberegne poeniel væks Implii poeniel væks Anm.: Trenden i figur er beregne på baggrund af en logarimisk rend for perioden -7. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Redukionen af produkionspoeniale i kølvande på finanskrisen vurderes bland ande a afspejle den desrukion af kapialapparae, der indråde som følge af e særlig høj anal konkurser i kølvande på krisen (når produkionsanlægge ikke blev overage af andre virksomheder), jf. figur. Figur Anal konkurser Figur 5 Konjunkurindikaorer for indusriprodukion, kapaiesudnyelse og implii kapaie Anal konkurser Anal konkurser,8,6,8,6,,,,,, Indeks (=) P Kapaiesudnyelse (afvigelse fra gns.) Implii kapaie Indusriprodukion Anm.: Den impliie produkionskapaie i figur er beregne på baggrund af afvigelsen fra middelværdien i vurderingen af kapaiesudnyelsen. Indusriprodukion er i beregningerne udglae med e væge glidende gennemsni. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. En yderligere indikaion af, a produkionskapaieen fald umiddelbar efer finanskrisen sae ind, fås ved a sammenligne ændringen i indusriprodukionen med ændringen i indusrivirksomhedernes angivelse af deres kapaiesudnyelse. En sådan sammenligning peger isolere se på, a kapaieen i indusrien af virksomhederne vurderes a være falde mærkbar i 8-9, jf. figur 5.
13 Side af 9 Disse resulaer er på linje med erfaringer fra andre lande efer idligere finanskriser, som også viser, a produkionspoeniale kan være varig reduere i forbindelse med krisen. Fx viser e sudie fra OECD, a poeniel oupu ypisk redueres med ½-½ p. og efer svære kriser med op il ½- p. Finansminiseries beregninger ligger på linje med dee resula, jf. figur. Resulae er desuden i råd med, a srukurel øgede risikopræmier og kapialomkosninger i forhold il årene op il finanskrisen (herunder som følge af skærpede kapialkrav i finanssekoren) generel vurderes a medføre e lavere ønske kapialappara fremover, end der ellers var udsig il. I e beregningseksempel basere på amerikanske daa har OECD vurdere, a højere risikopræmier alene kan reduere poeniel oupu med a. p. afled af lavere ønske kapialappara, jf. boks. Der synes modsa ikke a være egn på, a finansielle kriser påvirker den poenielle væks på længere sig, jf. fx OECD Eonomi Oulook nr. 85, kap. eller ilsvarende analyser fra IMF og Bank of England m.fl.. Produkionspoeniale, som beregne i Finansminiseries model, begynder som nævn gradvis a sige igen fremadree og nå op på nogenlunde samme signingsak som før finanskrisen, men alså på en lavere si. Boks Effeker af højere risikopræmier på poeniel BNP I e sudie analyserer OECD effeken af højere låneomkosninger i USA og finder, a højere låneomkosninger som følge af højere risikopræmier (os of apial) reduerer poeniel BNP. Effeken kvanifieres il e fald på a. p. Den finansielle krise har forøge den generelle risikoaversion bland invesorer og medfør højere låneomkosninger for virksomheder. En del a dee er formenlig midleridig, men de er usandsynlig, a låneomkosningerne vil vende ilbage il de mege lave niveau i perioden -7. I eksemple er de anage, a låneomkosningerne vender ilbage il e gennemsni over perioden 99-, hvilke svarer il en signing i låneomkosningerne på ½ p.-poin. På baggrund af en produkionsfunkionsilgang skønnes de grof, a de ønskede srukurelle kapialappara i den privae sekor i USA dermed ligger 6½ p. under de fakiske niveau i 8. Heri indgår, a kapialapparae kun delvis var ilpasse de høje ønskede niveau, som de daværende lave låneomkosninger ville indebære. Falde i de ønskede kapialappara medfører en redukion af poeniel BNP på p. for økonomien som helhed, hvis de anages, a kapialapparae i den offenlige sekor er srukurel. Kilde: Cournède, B. (), Gauging he Impa of Higher Capial and Oil Coss on Poenial Oupu, OECD Eonomis Deparmen Working Papers. Fureri, D. og A. Mourougane (9), The Effe og Finanial Crises on Poenial Oupu: New Empirial Evidene from OECD Counries, OECD Eonomis Deparmen Working Papers, No. 699.
14 Side af 9 Bilag. Dekomponering af BVT Esimaionsmeoderne anvend af Finansminiserie indebærer grundlæggende, a de makroøkonomiske idsserier, dvs. BVT, TFP, ledighed, arbejdsyrke og beskæfigelse opdeles i en srukur- og konjunkurkomponen. Da idsserien har sore kvaralsvise udsving inddrages desuden en søjkomponen: y = y + y + ε Poeniel/srukurel BVT Oupugab Søjkomponen Dekomponeringen af BVT i srukur-, konjunkur- og søjkomponen er illusrere i figur B-B. Figur B Fakisk BVT og BVT rense for søj Figur B Fakisk BVT og poeniel BVT Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser BVT BVT rense for søj BVT Poeniel BVT Figur B Søjkomponen Figur B Oupugab (konjunkurkomponen) Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Søjkomponenen er væsenlig i dansk sammenhæng, hvor der er forholdsvis sore udsving i kvaralvis BVT og BNP, jf. figur B og B og abel. I visse år er væksbi-
15 Side 5 af 9 drage fra søjkomponenen over p.-poin. Rensningen for søj indebærer, a de esimerede forløb for poeniel BVT og oupugabe er forholdsvis glae, jf. figur. Korvarige kvaralsvise udsving i BVT får derved i mindre grad lov il a påvirke skønnene for poeniel BVT og oupugabe. Tabel Dekomponering af væks i BVT BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 - Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, - Væksbidrag fra konjunkur (oupugab),,7, -, -,7, -, -,,5 - Væksbidrag fra søj-komponen -,6,,, -,6 -,,, -, Anm.: I abellen er søjkomponenen opgjor som bidrag il væksen i BVT og kan derfor afvige fra de, som vil fremkomme ved a age årsgennemsni af kvaralsserien i figur B. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.
16 Side 6 af 9 APPENDIKS Anvende esimaionsmodeller Udledning af oupugabe ud fra produkionsfunkionen Modellen bygger på en produkionsfunkion, hvor BVT (Y) er relaere il produkionsfakorerne. Udgangspunke er en Cobb-Douglas produkionsfunkion med arbejdskraf (L), kapialappara (K) og oalfakorprodukivie (TFP) som fakor inpus: Y = TFP L K () α α Arbejdskrafen er opgjor i anal personer. Arbejdsid per beskæfige vil dermed indgå i TFP. Lønkvoen (α) er fassa il,65 svarende omren il de hisoriske gennemsni i perioden Oupugabe kan opskrives som forholde mellem fakisk BVT og poeniel BVT. Topegne () angiver de poenielle/srukurelle niveauer: Y Y TFP L K α α = α α TFP L K () Med forudsæningen om a kapialapparae alid ligger på si srukurelle niveau kan ligningen for oupugabe redueres il: Y Y α TFP L TFP [( u ) e ] = = () α TFP L TFP [( u ) e ] α α Hvor de udnyes a L = ( u ) e N. Dvs. beskæfigelsen er give ved ledighedsraen (u), erhvervsfrekvensen (e) og befolkningen i alderen 5-6 år (N). Demografisk ændringer i befolkning er srukurelle per definiion. Udrykke kan approksimeres ved en log-lineær relaion for oupugabe, hvor opegne () angiver gabe mellem fakisk og poeniel/srukurel niveau: y y y = ( f = f + α( e f u ) + α( e ) e ( u u )) () Hvor y = log Y og f = log TFP. Udrykke viser, a oupugabe er besem af TFPgabe sam ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe (opgjor som erhvervsfrekvenser). Se også Finansredegørelsen (juni )
17 Side 7 af 9 Esimaionsmodeller (ilsandsmodeller) Finansminiserie beregning af gab og ilhørende srukurelle niveauer besår af re modeller, som esimeres sekveniel: () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab, () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, () oupugabe og poeniel BVT. Tilsandsmodeller som esimeres vha. Kalman-filere besår af observaionsligningerne, som beskriver sammenhængen mellem fakisk daa og ilsandene, og ilsandsligningerne, som beskriver dynamikken for de uobserverede ilsande.. Srukurel ledighed og ledighedsgab Observaionsligninger Den srukurelle ledighed er esimere i en model basere på den forvenningsudvidede Phillips-kurve, hvor NAWRU (Non-Aeleraing Wage Rae of Unemploymen) indgår som en uobservere ilsand. w p e ( w p ) + α ( p p ) + β u + β u + δx ε = α + α + (5) Hvor w p er reallønsigningsakener og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Neoledigheden følger en idenie som sikrer, a srukurledigheden og ledighedsgabe summerer il den fakiske ledighed. u = u + u + ε (6) Tilsandsligninger Srukurledigheden følger en random walk, dvs. a srukurledigheden som udgangspunk forvenes a være uændre i forhold il perioden før. Residualen forolkes som virkningen af srukurelle ændringer (fx reformer mv.). u = + ε (7) u Ledighedsgabe følger en AR()-proes med kapaiesudnyelsen i indusrien som indikaor for kapaiespresse. u = λ u + λu + λcu CU + ε (8). Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Observaionsligninger Modellen for den srukurelle arbejdssyrke dekomponerer på linje med de øvrige modeller den fakiske arbejdssyrke i e srukur- og konjunkurelemen.
18 Side 8 af 9 e = e + e (9) Tilsandsligninger Udviklingen i de o uobserverede ilsande, e og e, besemmes af re ilsandsligninger. De srukurelle niveau for arbejdssyrken anages a følge en random walk, jf. (). Samidig er udviklingen i de srukurelle niveau besem af ændringen i analle af føridspensioniser, eferlønsmodagere og (indil 7) personer på overgangsydelse (som anages a være upåvirke af konjunkurudviklingen). De beyder, a hvis fx analle af føridspensioniser falder, øges den srukurelle arbejdssyrke ilsvarende. e = e srukur + ε () Konjunkurelemene i arbejdssyrken er modellere med henblik på a afspejle udviklingen i de konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken (med modsa foregn), jf. (). Dee gøres ved a inkludere særskil esimerede gab i suderende uden for arbejdssyrken, s, akiverede uden for arbejdsyrken, a, sam e gab for resgruppen indeholdende øvrige konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken, r. e = ( s + a + r ) () Konjunkurelemene i resgruppen esimeres simulan og anages a følge en AR()-proes, jf. (), hvor bruoledighedsgabe, ub, indgår med e lag på fire kvaraler og den kvaralsvise ændring i beskæfigelsesfrekvensen, Δb, indgår med e lag på o kvaraler. r = λ r + λub + λb + ε (). Oupugab og srukurel BVT Observaionsligninger Fakisk BVT og TFP dekomponeres i srukur-, konjunkur og søjkomponen. y f = y + y + ε () = f + f + ε (5) Sammenhæng mellem ledighedsgab og oupugabe er besem ud fra Okun s lov, hvor de er anage a oupugabe leader ledighedsgabe med kvaraler. u = λ u + λu + λy + ε (6) Kapaiesudnyelsen i indusrien (CU) inkluderes som indikaorer for TFP-gabe.
19 Side 9 af 9 CU = θ CU + θ f + ε (7) 7 Tilsandsligninger Poeniel BVT og TFP er modellere som en random walk med deerminisisk rend. Fejlledde indebærer, a den poenielle væks periodevis kan afvige fra den esimerede rend. y f = ρ + + ε (8) y f = ψ + + ε (9) 5 Oupugabe besemmes af gabene for arbejdssyrke, ledighed og TFP, jf. ovenfor. TFP-gabe modelleres med en AR()-proes. y = α ( e u ) + f () 6 = ψ f + ψ f + ε f ()
Efterspørgslen efter læger 2012-2035
2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive
Læs mereProduktionspotentialet i dansk økonomi
51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereArbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)
Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode
Læs mereBaggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst
d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereUdlånsvækst drives af efterspørgslen
N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereOpdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer
Noa 25. februar 2015 MPC Opdaering af finansminiseries beregning af konjunkurgab og srukurelle niveauer I forbindelse med hovedrevisionen af naionalregnskabe i sepember 2014 er der gennemfør en opdaering
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mereUdkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereNy ligning for usercost
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereSammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken
6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og
Læs mereAllan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling
7 Tillidsindikaorer Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Officielle daa for den økonomiske akiviesmæssige udvikling, herunder BNP og des underkomponener, bliver
Læs mereFunktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereMakroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13
Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne
Læs mereLindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.
comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...
Læs mereHvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?
Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:
Læs mereBilbeholdningen i ADAM på NR-tal
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.
Læs mereEn model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem
En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens
Læs mereEstimering af CES-efterspørgselssystemer - En Kalman Tilgang
Esimering af CES-eferspørgselssysemer - En Kalman Tilgang Anders F. Kronborg, Chrisian S. Kasrup og Peer P. Sephensen, DREAM May 18, 2018 1 Indledning Dee papir beskriver hvordan Kalman-filere - muligvis
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8
Læs mereRETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003
RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer
Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion
Læs merePensionsformodel - DMP
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereBAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!
B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk
Læs mereAppendisk 1. Formel beskrivelse af modellen
Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra
Læs mereDynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug
Læs mereKovarians forecasting med GARCH(1,1) -et overblik
Kovarians forecasing med GARCH(1,1) -e overblik Hvorfor volailies-forecase? Risikosyring Dela-normal Value-a-Risk Mone Carlo Value-a-Risk Prisfassæelse Opionsproduker Realkrediobligaioner Mone Carlo simulaion
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7
GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.
Læs mereMAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.
KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning
Læs mereDen erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri
N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mereFinanspolitik i makroøkonomiske modeller
33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereOpnåelse af 60 pct. målsætningen 1
Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Læs merePrisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement
Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk
Læs mereFysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen
Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040
Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion
Læs mereModellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin
Læs merePorteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab
Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences
Læs mereMismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen
Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning
Læs mereN O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé
N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke
Læs mereAfrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne
1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer
Læs merei(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)
EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereDynamiske identiteter med kædeindeks
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 2. mars 2007 Dynamiske idenieer med kædeindeks Resumé: den nye modelversion er vi gåe fra fasbase over il kædeprissørrelser. De beyder a de gamle
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne
Læs mereHvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II
Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre
Læs mere2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk
Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 0. okober 204 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: I e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereBAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.
B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereDansk pengeefterspørgsel
45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes
Læs mereData og metode til bytteforholdsberegninger
d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen
Læs mereFor lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning
B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereFremadrettede overenskomster i byggeriet
B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.
Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereEjendomsinvestering og finansiering
Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%
Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015
Læs mereMultivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked
Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:
Læs merePROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest
Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og
Læs mereUndervisningsmaterialie
The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereSundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed
1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae
Læs mereBilag 1E: Totalvægte og akseltryk
Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,
Læs mereKan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?
59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering
Læs merektion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1
Brugervejledning kion & insrukion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone
Læs merePrisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer
Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov
Læs mereVejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger.
CO2 beregning for Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO2 beregning er inddel i 2008 2009 og 2009 osv. De skyldes a varmeværkerne afregner i Maj/Juni. Til gengæld afregner elværkerne i december, hvorfor a elforbruge
Læs mereFinanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.
Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere
Læs mereDokumentation for regelgrundskyldspromillen
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage
Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs mereFitzHugh Nagumo modellen
FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mere