En analyse af det økonomiske samt monetære samarbejde i EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af det økonomiske samt monetære samarbejde i EU"

Transkript

1 En analyse af det økonomiske samt monetære samarbejde i EU HD FR Afgangsprojekt Forår 2012 af Malene Czubaniuk Jakobsen

2 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING EMNEMOTIVATION PROBLEMINDKREDSNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING 9 2. DET TEORETISKE GRUNDLAG TEORIER OM LENDER OF LAST RESORT DEN KLASSISKE TILGANG OPEN MARKET OPERATIONS GOODHARTS TEORI LENDER OF LAST RESORT ER IKKE NØDVENDIG HVAD ER MORALD HAZARD? INFLATION HVAD VIL DET SIGE AT DEVALUERE? DET HISTORISKE PERSPEKTIV EU S INDRE MARKED FASERNE I ØMU ØMU EN 1. FASE ØMU EN 2. FASE - ERM II KONVERGENSKRITERIERNE ØMU ENS 3. FASE - INDFØRELSE AF EUROEN STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN DEN PRÆVENTIVE DEL DEN KORRIGERENDE DEL 24

3 REFORMEN DELKONKLUSION OVERHOLDES KONVERGENSKRITERIERNE? KRAVET OM PRISSTABILITET KRAVET OM HOLDBARE OFFENTLIGE FINANSER KRAVET TIL DEN OFFENTLIGE GÆLD I FORHOLD TIL LANDETS BNP KRAVET TIL DEN LANGFRISTEDE RENTESATS DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS ROLLE EU SET MED AMERIKANSKE ØJNE MANGLENDE FÆLLES INSTITUTION MANGLENDE ØKONOMISK FLEKSIBILITET I DET ENKELTE HJEMLAND MANGLENDE MOBILITET SAMT SKATTEMÆSSIG OG FINANSPOLITISK INTEGRATION MELLEM LANDENE SPROGBARRIERERNE MULIGE UDFALD IFØLGE KRUGMAN DELKONKLUSION NÆRMERE ANALYSE AF EN RÆKKE UDVALGTE MEDLEMSLANDE GRÆKENLAND STATSGÆLDEN GRÆKENLANDS INDTRÆDEN I EURO-SAMARBEJDET DET GRÆSKE SKATTESYSTEM GRÆSK ØKONOMIS FREMTID SPANIEN ARBEJDSLØSHEDEN VEJEN FREM FOR SPANSK ØKONOMI IRLAND DEN IRSKE BOLIGBOBLE BANKSEKTORENS ROLLE HVOR BEVÆGER IRLANDS ØKONOMI SIG HEN? TYSKLAND DET TYSKE ARBEJDSMARKED 58

4 TYSK ØKONOMIS UDVIKLING DELKONKLUSION HVAD ER DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR EU OG DETS MEDLEMSLANDE? DE INTERNATIONALE LÅNEMULIGHEDER HVAD KAN DEN INTERNATIONALE VALUTAFOND TILBYDE EU-MEDLEMSLANDENE? EU S LÅNEMEKANISMER HVORFOR EU SKAL HJÆLPE EKSEMPELVIS GRÆKENLAND STIGENDE ARBEJDSLØSHED FORVENTNINGER TIL VÆKSTEN DELKONKLUSION HVORDAN KAN EU EKSEMPELVIS KOMME VIDERE? EURO-OBLIGATIONER SENESTE NYE EU-TRAKTAT DEN FINANSPOLITISKE DEL SAMORDNING AF DE ØKONOMISKE POLITIKKER STYRINGEN I EUROZONEN FORBUNDSSTATEN EU ER EU ALLEREDE EN FORBUNDSSTAT? FOR OG IMOD EN FORBUNDSSTAT DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 85

5 5 BILAG 1 - FORTEGNELSE OVER DELTAGENDE LANDE I ERM II SAMT EUROEN 85 BILAG 2 STANDARD & POOR S RATING AF DE EUROPÆISKE LANDE 86

6 6 1. Indledning Globalt har finanskrisen hærget de seneste år. Flere markeder og lande har været ramt af bobler og deciderede krak, hvilket også gælder store hæderkronede, internationale firmaer. Årsagerne hertil er interessante og derfor også omdiskuterede af verdens førende økonomer samt du og jeg. I EU er finanskrisen nu i stedet blevet afløst af en regulær gældskrise og enkelte lande er ligefrem truet af statsbankerot. Kriserne har påvirket det meste af verden, hvilket betyder, at der er tale om en generel afmatning i økonomien. Kriserne betyder, at det europæiske samarbejde er sat på prøve. Der sker utrolig meget i Europa og med det europæiske samarbejde i det hele taget. Vi har en gældskrise, som påvirker os alle på kryds og tværs af landegrænser, hvilket fordrer bedre og bredere samarbejde for at undgå domino-effekt. Grækenland er i øjeblikket EU s sorte får, da landet har svært ved at klare terminerne. Grækenland deltager i Euro-samarbejdet og en eventuel statsbankerot vil deraf påvirke hele EU. Det er derfor essentielt, at få løst problemet og kontroversielt, hvordan man skal løse problemet. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er nok at genoprette økonomien i, og tilliden til, Grækenland, da også andre lande har store økonomiske problemer. Især Tyskland og Frankrig har været forgangslande for at finde en løsning. Det har medierne spottet og de amerikanske medier har endda opfundet øgenavnet Merkozy om alliancen. Facit er dog også, at EU er trukket i arbejdstøjet for at finde en løsning og Danmark står pt. i spidsen i kraft af sit EU-formandsskab. Finanspagten er seneste tiltag i en længere række af traktater, pagter og love. Alle tidligere forsøg på at vende den negative udvikling har taget afsæt i styring af budgetter, nedbringelse af statsgæld osv., hvilket ligeledes er tilfældet denne gang Man må deraf formode, at tidligere tiltag ikke har fungeret efter hensigten. Den enkelte EU-borger kan mærke krisen kradse og mange har gennem de seneste måneder mistet deres job. Når vi tænder for nyhederne eller åbner dagens avis, berettes om fyringer, lukninger, konkurser, bundfrossent boligmarked og manglende forbrugertillid. Den europæiske samt danske rente er sænket af flere omgange og den danske nationalbankdirektør, Nils Bernstein er citeret for at udtale, at en decideret negativ rente ikke er utænkelig. 1 1

7 7 Verdens økonomer, tænketanke samt EU s medlemslande diskuterer deraf ivrigt, hvorvidt man skal fokusere på budgetkontroller, vækst, jobskabelse eller noget helt andet. At skabe enighed blandt 27 lande er svært, da de færreste lande står med helt ens problemstillinger. Nok er vi alle europæere, men vi er ikke mindst englændere, spaniere, polakker, danskere osv.. Nationalisme og protektionisme er forsat en stor del af de enkelte landes forsvarsmekanismer, hvilket ligeledes er en stor udfordring for et succesfuldt EU-samarbejde. Som nævnt er seneste løsningsforslag fra EU selv en genopretningsplan samt en Europagt i form af en ny traktat. På EU-topmødet i Bruxelles den 30. januar 2012, fandt forhandlinger om traktaten sted. Traktaten opstiller regler omkring budgetunderskuddenes og gældens størrelse i de enkelte lande, hvilket er set før. Desuden opstilles sanktioner overfor de lande, som ikke kan leve op til kravene. Slutteligt tilsigter traktaten en større grad af fælles finanspolitik i deltagerlandene, hvilket er nyt. Traktaten blev underskrevet af 25 af de deltagende lande den 2. marts Storbritannien samt Tjekkiet valgte, af forskellige årsager, ikke at underskrive. Ingen kan være i tvivl om, at vi har et fælles ansvar for at løfte denne store og vedrørende opgave. Spørgsmålet er dog, hvordan det skal gøres? De fleste EU-medlemslande virker ekstremt fokuserede på at finde en løsning, hvilket også er nødvendigt, da hele verdens øjne følger intenst med i udviklingen. Globaliseringen gør, at andre lande, som eksempelvis USA, også har en interesse i, at EU finder en løsning hurtigst muligt, da de enkelte markeder er tæt forbundet og ofte påvirkes af hinanden. Personligt tror jeg dog på, at EU rent faktisk kan lære meget af at se bagud. Man lærer som bekendt af sine fejl. Dette afgangsprojekt vil derfor især gribe fat i de eksisterende regler for Euro-samarbejdet samt den eksisterende gældskrises ofre og indvirkningen deraf på fællesskabet Emnemotivation I mit daglige arbejde forholder jeg mig ikke til EU eller euroen. Jeg har alligevel valgt emne ud fra interesse og ikke mindst relevans. Interessen for det økonomiske samarbejde i EU blev skabt i faget Finansielle kriser og virksomhedskrak, hvorfor en stor del af litteraturen til afgangsprojektet er hentet i pensum til dette fag.

8 8 Udviklingen i EU er pt. højaktuel pga. gældskrisen og udviklingen påvirker os alle direkte eller indirekte. På den måde vil afgangsprojektet alligevel blive relevant i forhold til mine faglige kvalifikationer samt det, jeg beskæftiger mig med i mit daglige arbejde, som ejendomsadministrator Problemindkredsning EU har gennem årene flere gange forsøgt at skabe grobund for stabilitet og sikring af samarbejdet på den ene eller anden led. Afgangsprojektet vil derfor have hovedvægt på de eksisterende EUstyringsredskaber, for at forstå og analysere, hvordan vi er endt i denne gældskrise. På den baggrund vil det være relevant at se nærmere på det generelle økonomiske og monetære samarbejde, konvergenskriterierne samt Stabilitets- og vækstpagten. Den Økonomiske og Monetære Union, også kaldet ØMU, er hele essensen af det økonomiske samt monetære samarbejde i EU, mens konvergenskriterierne er interessante for analysen, da disse kriterier var, og fortsat er, målbare og sammenlignelige. Konvergenskrav som medlemslandene bør opfylde for at kunne deltage i euroen. Stabilitets- og vækstpagten er interessant for problemstillingen, da EU her fastsætter succeskriterierne på mellemlang sigt samt opstiller en række sanktionsmuligheder overfor de lande, som ikke kan leve op til de fastsatte forventninger for deltagelse i Euro-fællesskabet. Idet konvergenskravene samt Stabilitets- og vækstpagtens mål er fastsat i forhold til de enkelte medlemslandes individuelle økonomiske tal, vil det være naturligt for projektet, at analysere en række af medlemslandene nærmere. Det vil endvidere være interessant at belyse nogle af EU s institutioner for at skabe sammenhæng i analysen og forstå EU s bevæggrunde og historie bedre. Det vil endvidere være med til skabe overblik over den sammensætning EU har Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning, emnemotivation, problemindkredsning samt tillært teoretisk viden gennem studiet, HD Finansiel Rådgivning er følgende problemformulering udarbejdet. Afgangsprojektet tager derfor afsæt i En analyse af det økonomisk samt monetære samarbejde i EU

9 9 Med andre ord vil afgangsprojektet indeholde en analyse af, hvad det er for gældende regler, der styrer EU s økonomiske og monetære samarbejde samt sikrer den økonomiske stabilitet i EU. Analysen vil endvidere omhandle enkelte medlemslandes økonomiske tilstand og deres indvirkning på EU-samarbejdet. På baggrund af en række teoretiske begreber fra undervisningen samt historiske fakta i form af statistik vedrørende EU samt enkelte, udvalgte europæiske lande vil afgangsprojektet analysere euro-samarbejdet nærmere. Den analytiske tilgang til emnet skal bl.a. ske gennem perspektivering over tid ved at belyse de regler og kriterier nærmere, som er forløberne for Europagten. Analysen vil bl.a. blive gennemført på baggrund af diverse tabeller og figurer udarbejdet via statistisk materiale fra hovedsagelig Eurostat. For at opnå en dybere forståelse for EU s økonomiske samt monetære samarbejde leder ovenstående afgangsprojektet ind på en række underspørgsmål: Hvad indeholder konvergenskriterierne samt Stabilitets- og vækstpagten? Har EU opnået den ønskede effekt af at opstille konvergenskriterierne? Hvordan har udvalgte landes økonomiske situation udviklet sig og hvordan påvirkes EU heraf? Hvilke muligheder har EU for at komme videre? Der kan skrives mange sider omkring EU og euroen, hvorfor det deraf har været nødvendigt med en forholdsvis streng afgrænsning, som kan læses i næste afsnit Afgrænsning Da problemstillingen er omfattende, har det været nødvendigt at foretage afgrænsninger. Jeg vil så vidt muligt undgå at blive politisk i min analyse, da politik er holdningspræget. Det er ikke meningen at give en politisk udredning af reglerne, men nærmere en analyse for og imod forskellige regler og fakta. Det er logisk, at løsningsmulighederne for opnåelse af et mere økonomisk stabilt EU er uudtømmelige og at dette afgangsprojekt ikke kan favne dem alle. Fokus er derfor kun rettet mod

10 10 den økonomiske udvikling i EU set i forhold til de faktiske og allerede etablere løsningsforsøgs/retningslinjers egentlige indhold. Fokus er hovedsagelig rettet mod indholdet i konvergenskriterierne samt i Stabilitets- og vækstpagten. Jeg har valgt at fremhæve en række lande i projektet, som jeg vil analysere nærmere. Det drejer sig om Tyskland, som økonomisk klarer sig godt sammenlignet med flere andre lande, samt Grækenland, Spanien og Irland, som alle har store økonomiske problemer i øjeblikket. Grækenland nærmer sig fallit og gennemgår store strukturelle omvæltninger, som præger landet voldsomt. Det gør landet interessant i EU-sammenhæng. Grækenland kan på kort tid afgøre hele EU s fremtid. Spanien har ligeledes et stort budgetunderskud og en meget høj arbejdsløshed, hvilket gør landet til en potentiel krise-økonomi, som kan have behov for økonomisk hjælp fra EU. Slutteligt er Irland valgt, da landet ligeledes har et stort budgetunderskud og en stor offentlig gæld. Irland er, som bekendt, ikke en del Sydeuropa, som de andre lande med økonomiske problemer, hvorfor historien her muligvis er en anden. Alle fire lande deltager i Euro-samarbejdet. Selekteringen mellem landene betyder ikke, at andre lande er uinteressante i forhold til EU eller gældskrisen. Det betyder blot, at jeg ikke har mulighed for at arbejde med dem alle i dette afgangsprojekt. Hele den monetære del af samarbejdet var i starten meget præget af diskussionen om, hvorvidt en valutaunion var holdbar uden en egentlig forbundsstat. Det er et spændende spørgsmål, som jeg derfor kort vil beskæftige mig med. Det betyder ikke, at analysen vil tage stilling til, om det er en god idé eller ej. En anden spændende vinkel er muligheden for at opløse euroen, hvilket jeg dog vil afgrænse mig fra, da emnet simpelthen er for omfattende. Det er vigtigt at pointere, at EU s økonomiske situation er mere højaktuel end nogensinde, hvorfor der på daglig basis er nyt i pressen. Den økonomiske udvikling i EU tager jævnligt en ny drejning, hvilket betyder, at jeg desværre ikke har mulighed for at nå rundt i alle hjørner, hvor end jeg gerne ville. Dataindsamling af faktuelt statistisk materiale m.v. sluttede derfor pr. 15. april 2012 og nyere materiale vil deraf ikke være en del af dette projekt, ligesom det ikke har været muligt at belyse følgerne for EU af det franske præsidentvalg samt det græske parlamentsvalg.

11 11 2. Det teoretiske grundlag I dette afsnit vil jeg kort gøre rede for en række begreber og teorier fra studiet samt den økonomiske teori, som kan være relevant i forhold til afgangsprojektet og dets indhold Teorier om Lender of last resort Lender of last resort vil sige, at det er den sidste instans eller institution, hvor der fortsat er mulighed for finansiering i form af lån for eksempelvis et land. Det er den sidste mulighed for lånoptagning, når alle andre muligheder er udtømte. Lender of last resort er dog et bredere begreb, som eksempelvis også kan dække over centralbankernes mulighed for at trykke penge, centralbankernes mulighed for at foretage open market operations, statens mulighed for at agere borrower of last resort eller statens mulighed for at lave indskudsforsikringer. I dansk regi er det eksempelvis Danmarks Nationalbank, mens det i USA er Federal Reserve, som udfylder rollen som Lender of last resort. Der findes flere økonomiske teorier omkring Lender of last resort. Alle teorierne har hver deres syn på, hvad det er Lender of last resort skal gøre, for at hjælpe i en tilspidset situation. Det handler især om hjælp til finansielle institutioner, for at opretholde stabiliteten i samfundet bl.a. ved at undgå bank runs. Efter Roskilde Banks krak er vi alle klar over, at et bankkrak ikke er specielt ønskværdigt for et samfund. Fire af de vigtigste perspektiver på Lender of last resort er tænkt af økonomerne, Bagehot, Goodfried & King, Goodhart og Free banking -skolen. Jeg vil kort redegøre for teorierne, idet perspektiveringen kan være interessant i forhold til afgangsprojektet, da teorierne kan kaste lys over mulige tiltag i forbindelse med forsøget på at løse op for gældskrisen Den klassiske tilgang Walter Bagehot var en økonom, som i starten af 1870 erne fremsatte teorien om, at Lender of last resort i en krisetid, skal udlåne frit til illikvide men solvente banker mod strafrente og sikkerhed. På denne måde skabes stabilitet og eventuelle bankkrak forhindres.

12 12 Teorien er i nyere tid blevet bakket op af vigtige monetarister som Anna Schwartz og Milton Friedman. Begge økonomer mener at historiske kriser i både USA og Storbritannien kunne være undgået, hvis regeringerne, i de respektive lande, havde udvist stærkt og ansvarligt lederskab i tide ved at imødegå offentlighedens frygt, dvs. frygten for bankkrak. Når offentligheden frygter bankkrak vil det føre til bank runs, hvor efterspørgslen efter kontanter vil stige. Alle vil have deres kontanter ud af banken, for at placere pengene et mere sikkert sted. Det vil sætte pres på bankernes likviditet. Teorien møder kritik af Meltzer i 1980 erne. Han mener i stedet, at de insolvente banker skal have lov at gå konkurs. Hvis Lender of last resort står klar i kulissen, vil det blot være morald hazard -skabende 2 og de finansielle institutioner vil dermed tage større risici end de reelt set kan bære Open market operations Økonomerne Goodfried & King argumenterer for, at en krise skal løses gennem en pengepolitisk ændring. Dvs. at de finansielle institutioner skal hjælpes gennem åbne operationer i markedet. Altså indirekte operationer i stedet for, som oven for anført, direkte operationer. Med åbne operationer i markedet menes eksempelvis en almindelig pengeekspansion eller via Quantitative Easing (QE), som er en pengepolitisk mulighed centralbankerne kan bruge til at stimulere den nationale økonomi. Almindeligvis reguleres markedet gennem køb og salg af statsobligationer, men ved QE reguleres markedet gennem centralbankens køb af forskellige finansielle aktiver. Købene foretages hos banker og andre private virksomheder. Herved øges pengemængden i samfundet Goodharts teori Økonomen Charles Goodhart mener ikke, at der er grund til at skelne mellem illikvide og likvide banker. Han mener, at de illikvide banker også ofte er insolvente, hvorfor Lender of last resort også skal hjælpe de insolvente banker jf. Bagehot s teori. Goodhart mener, det vigtigste er at beskytte lånerne og fastholde tilliden til det finansielle system. Også denne teori har mødt modstand blandt andre økonomerne. Både Michael D. Bordo samt nobelprismodtager i økonomi, Robert M. Solow mener, at teorien er direkte morald hazard 2 Se afsnit 2.2. Hvad er morald hazard?

13 13 skabende. Opbakningen fra systemet til den nødlidende bank, kan få banken til at påtage sig større risici end den kan bære Lender of last resort er ikke nødvendig Tilhængerne af free banking mener slet ikke, at der skal være en autoritet som Lender of last resort. I stedet bør banksystemet være ureguleret og helt frit. Dvs. at alle kan starte en bank, udstede pengesedler osv. - markedet vil selv finde en ligevægt og en decideret Lender of last resort vil deraf ikke være nødvendig. Teorierne er meget forskellige. Hvilken teori man foretrækker, er selvfølgelig betinget af, hvilke finansielle og økonomiske overbevisninger man har. Det er ikke meningen, at jeg her vil afdække fordele og ulemper ved de enkelte tilgange. Det er blot meningen, at læseren skal være klar over, at begrebet eksisterer og kan fortolkes forskelligt Hvad er morald hazard? Der findes ikke en dansk oversættelse af begrebet. Begrebet dækker over en handling, som udføres trods det faktum, at man godt ved, at det er moralsk forkert. I relation til afgangsprojektet kan det diskuteres, hvorvidt EU eksempelvis skal hjælpe Grækenland økonomisk. Nogle vil mene, at det vil opfordre Grækenland, og/eller andre af de hårdt ramte økonomier i EU, til morald hazard. Diskussionen bunder i, om kriselandene vil tage problemerne alvorligt nok og gennemføre de nødvendige struktur-, finans- samt reformpolitiske ændringer eller, om de vil læne sig tilbage og sige: Det går nok alt sammen. Det er nødvendigvis ikke så sort/hvidt i virkeligheden, men handler om et manglende incitament til at træffe gode, solide, holdbare, men ofte også upopulære, løsninger. Den lette løsning er i stedet at lade stå til og/eller lade sig redde af fællesskabet. Man taler derfor om, at noget kan være morald hazard skabende, hvilket er negativt i økonomisk sammenhæng. På studiet har begrebet været en fast del af undervisningen i flere fag gennem alle semestre.

14 Inflation Der kan skrives hele afgangsprojekter omkring inflationsbegrebet, sammenhængen mellem inflation, beskæftigelse, økonomiske politikker og den efterfølgende virkning heraf m.v.. Inflationsbegrebet er interessant for en analyse omkring økonomien i det samlede EU samt for de enkelte medlemslande, da EU har nogle centrale målsætninger omkring inflation. Ordet inflation dækker over vedvarende stigninger i det generelle prisniveau. Dvs. at inflation er målbar og sammenlignelig. Rent samfundsøkonomisk vil man mene, at øget produktion og øget beskæftigelse entydigt er fordelagtigt. Ulempen er dog netop inflation, som kan skabe økonomiske balanceproblemer og eventuelt fordelingsmæssige konsekvenser, hvilket er uønsket. Derfor er det ikke tilfældigt, at EU netop har valgt inflationstallet, som én af indikatorerne i konvergenskriterierne og at Den Europæiske Centralbank, ECB skal tilsigte prisstabilitet. Inflation er et nyere økonomisk fænomen, eller problem om man vil, og har historisk set ofte været sammenhængende med krige. Det skyldes, at regeringer verden over har finansieret krigene gennem en forøgelse af pengemængden ved at udstede flere penge. Efter 2. verdenskrig er fænomenet dog mere varigt. Tidligere var deflation - vedvarende fald i det generelle prisniveau - lige så hyppigt forekommende, som inflation. Dvs. kigger man over tid, udlignes prisforskellene og bliver, alt andet lige, mindre mærkbare. Generelt skyldes inflation dog en overefterspørgsel efter varer og tjenester. Efterspørgslen kan dog skyldes enten et fald i udbuddet eller en stigning i efterspørgslen, hvorfor man sondrer mellem udbuds- og efterspørgselsinflation. Inflation kan sprede sig. Med det globale samfund vi har i dag, kan der være mange årsager til spredningen. Kort kan nævnes eksempelvis almindelig konjunkturafsmitning mellem lande og verdensdele samt uligevægt på valutamarkederne i økonomier, hvor valutakursen er fast. Sådan en spredning er uønsket, da inflation kan have negativ indvirkning på eksempelvis ledigheden og renteniveauet i et samfund. Jo mere forudsigelig inflationen er, des mindre indvirker prisstigningerne på beskæftigelsen og indkomstfordelingen i samfundet. Forudsigeligheden øges, når inflationen år efter år er ensartet og dermed løber efter samme takt. Det er ønskværdigt, hvorfor EU netop har fastsat en grænseværdi for inflationstakten i de enkelte EU-lande jf. afsnit Konvergenskriterierne. I EU-regi

15 15 vurderes en inflationstakt på omkring, men under, 2 % at være normalt. Det skyldes, at erfaringer har vist, at en inflation for tæt på nul, risikerer at føre til deflation i stedet, imens en inflation på mere end 2 % giver større risiko for udsving i inflationstakten. Hverken deflation eller for store udsving i takten er ønskværdige, når man ønsker en stabil prisudvikling 2.4. Hvad vil det sige at devaluere? En devaluering er et pengepolitisk indgreb, hvor en valutas værdi nedskrives i forhold til andre valutaer. Det modsatte er en opskrivning af valutaens værdi, hvilket betegnes revaluering. At devaluere en valuta kan, på kort sigt, være et led i at øge et lands konkurrenceevne. Devalueringen mindsker værdien af valutaen i forhold til andre valutaer, hvilket har flere konsekvenser. Indenlands betyder det, at udenlandske varer og tjenester vil blive dyrere i forhold til egne producerede varer og tjenester. Alt andet lige vil en devaluering medføre mindsket import og øget eksport, hvilket kan være ønskværdigt. En devaluering kan ligeledes holde lønniveauet nede, hvilket kan være med til at sikre fortsat hjemlig produktion og dermed sikre arbejdspladser. Entydigt godt er det dog ikke at devaluere, da en devaluering samtidig øger udlandsgælden. Mange europæiske lande har historisk set brugt devaluering mange gange, når det rent pengepolitisk har set skidt ud. Som jeg vil komme ind på senere, er denne mulighed dog ikke længere tilgængelig for de lande, som i dag deltager i Euro-samarbejdet. Se afsnit Manglende økonomisk fleksibilitet i det enkelte hjemland under 4.3. EU set med amerikanske øjne.

16 16 3. Det historiske perspektiv For at opnå en dybere forståelse af EU s samarbejder om de økonomiske samt monetære spørgsmål, er det vigtigt at få belyst EU s styringsredskaber. Fortiden og vedtagne traktater, forordninger m.v. er håndgribelige, målbare og konkrete og derfor brugbare for analysen. Dette afsnit vil derfor belyse og analysere faserne i ØMU en, konvergenskriterierne samt Stabilitets- og vækstpagten og se nærmere på EU s Indre Marked EU s indre marked Det Indre Marked sikrer fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital blandt medlemslandene. Den frie bevægelighed er med til at styrke økonomien i de enkelte lande, fjerne eventuelle barriere for samhandel og er dermed med til at skabe grobund for vækst i medlemslandene. Allerede dengang EU hed EF var medlemslandene klar over, at muligheden for øget vækst og fremgang bl.a. lå i at drage nytte af hinanden. EF diskuterede derfor tidligt i sin historie mulighederne for etablering af et fælles marked eller en form for toldunion. 1. juli 1968 etableredes derfor en egentlig toldunion, som indebar afskaffelse af toldafgifter ved handel mellem medlemslandene. Man indførte samtidig en fælles handelspolitik samt en fælles toldtarif ved handel med lande uden for EF. Alle tiltag som skulle sikre øget samhandel, hvormed produktion, arbejdspladser og kapital i større grad blev holdt inden for unionens rammer. Tiltagene sikrede endvidere, at denne samhandel blev lettere at administrere rent juridisk samt økonomisk. Senere har toldunionen videreudviklet sig, da Det Europæiske Råd mente, unionen skulle styrkes. Den Europæiske Fælles Akt blev derfor vedtaget den 1. juli 1987 og fastlagde, at et indre marked skulle oprettes. I dag er Det Indre Marked en af de essentielle dele af det europæiske fællesskab. Generelt har reglerne fungeret godt, men de er ikke perfekte. Det fulde potentiale for Det Indre Marked er langt fra udnyttet. På ministerkonferencen og det uformelle ministerrådsmøde den 1. og 2. februar 2012 i København talte den franske EU-kommissær for Det Indre Marked, Michel Barnier, om behovet for endnu en styrkelse af Det Indre Marked. Barnier argumenterede for, at EU,

17 17 i form af Det Indre Marked, har en stærk vækstmotor. Han mener, at væksten er EU s vej ud af krisen. Der skal skabes øget samhandel blandt medlemslandene, da Det Indre Marked består af ikke mindre end ca. 500 mio. borgere. Den teknologiske udvikling byder dog, at Det Indre Marked rent teknologisk skal videreudvikles. Udfordringen er de sproglige barrierer på tværs af EU-landene. Kommissæren vil derfor sætte fokus på investering i udviklingen af oversættelses-teknologi, da EU har en målsætning om, at E-handel i 2015 skal udgøre 6 % af handlen i Det Indre Marked, mod kun 3 % i dag. EU vil desuden arbejde for, at alle offentlige udbud i 2016, skal være E-udbud. 3 Ministerkonferencen og det uformelle ministerrådsmøde skulle skabe fokus på kommissionen 12 nye mål for Det Indre Marked. Kommissionen kalder målene Akten for Det Indre Marked. Akten er sammensat af 12 løftestænger, som er de fokusområder, akten har. Løftestængerne udgøres af forslag omkring: 1. små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2. borgernes mobilitet 3. intellektuelle ejendomsrettigheder (patenter) 4. forbrugerne aktørerne på Det Indre Marked 5. tjenesteydelser 6. nettene 7. det Digitale Indre Marked 8. socialt iværksætteri 9. beskatning 10. social samhørighed 11. lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne 12. offentlige kontrakter Danmarks seneste eksporttal viser, at der faktisk er behov for en styrkelse af samhandlen blandt EU-landene. Danmarks eksport til to af vore vigtigste samhandelspartnere: Tyskland og Sverige, faldt i 4. kvt Faldet er overraskende, idet netop Tyskland og Sverige er to af de lande, som klarer sig bedst, rent vækstmæssigt, i en ellers mere eller mindre afmattet verdensøkonomi. 5 Umiddelbart vil en fælles valuta i EU lette samhandlen, hvilket leder projektet videre til ØMU en. 3 Jyllandsposten d s. 9 EU-kommissær: Det Indre Marked skaber respekt i Kina og USA. 4 Nationalbankens kvartalsoversigt, 4. kvt. 2011, del 1 Aktuelle økonomiske og monetære tendenser side 28 5 BNP voksede i 3. kvt i Tyskland med 0,5 % og i Sverige med 1,6 %

18 Faserne i ØMU ØMU-samarbejdet omhandler, ud over de økonomiske samt monetære politikker, et samarbejde, om oprettelsen af en fælles valuta og en fælles centralbank. ØMU en og dens indhold er derfor et helt essentielt begreb i relation til analysen. Tankerne omkring en fælles valuta blev skabt tilbage i 1988, hvor Det Europæiske Råd nedsatte et udvalg, som skulle udarbejde en rapport over mulighederne for en større grad af økonomisk samt monetært samarbejde. Udvalget bestod af 16 medlemmer og var sammensat af Europa- Kommissionens formand, Jacques Delors, de daværende 12 national- og centralbankchefer samt 3 uafhængige eksperter. Delors-rapporten, som den bliver kaldt, kom i 1989 og foreslog følgende tiltag: 6 - Oprettelse af en økonomisk samt monetær union i tre faser - Koordinering af økonomiske politikker mellem landene - Fastsættelse af regler for størrelsen og finansieringen af nationale budgetter - Oprettelse af en fælles og uafhængig institution til varetagelse af EU s pengepolitik Grobunden for et fælles monetært samarbejde var skabt og senere samme år, blev det vedtaget, at første fase af ØMU en skulle starte 1. januar I dag er rapportens konklusioner fortsat meget dækkende for EU s ønsker og ambitioner for et fælles økonomisk samt monetært samarbejde ØMU en 1. fase Første fase i ØMU en startede, som nævnt, 1. juli 1990 og indebar, at medlemslandenes økonomiske politikker i større grad skulle ensrettes. Det skete via national- og centralbankernes brug af hinanden. Der kom en større grad af økonomisk overvågning landene imellem, hvilket skal sikre, at landene arbejder efter samme mål og derved opnår en mere ensartet udvikling. Ved at stræbe efter en ensartet udvikling, opnås samtidig en mere stabil udvikling, hvilket er nøgleordet. Endelig skulle landene deltage i valutasamarbejdet, Det Europæiske Monetære System, også forkortet EMS, som blev etableret i Folketingets EU-Oplysning -

19 19 Det Europæiske Monetære Systems fornemmeste opgave var at dæmme op for de store udsving i valutakurserne, som var hyppigt forekommende. Kernen i systemet var valutamekanismen, Exchange Rate Mechanism, som forkortes ERM. At deltage i ERM betød en forpligtigelse til at begrænse valutaudsvingene i forholdet til en vedtaget centralkurs. Denne udsvingskurs udgjorde fra start til /- 2,25 %, hvilket ligeledes er udsvingsbåndet i ERM II i dag. 7 Dog havde enkelte højinflationslande, som Italien, et udsvingsbånd på +/- 6,0 %. Såfremt et lands valutakursudsving nærmede sig grænseværdierne, skulle det pågældende lands nationalbank agere og sikre opretning. Efter et sammenbrud i samarbejdet i 1992, ændredes udsvingsgrænserne i 1993 til +/-15 %. Man kan dog diskutere, hvorvidt man kan kalde samarbejdet for et fastkurssystem, når udsvingsbåndet er af den størrelse. Systemet blev senere erstattet af ERM II ØMU en 2. fase - ERM II Anden fase af ØMU en trådte i kraft 1. januar 1994 og sigtede efter en mere stabil og ensartet udvikling i EU. Det handlede om, at landene i perioden frem til 1. januar 1999 skulle, og fortsat skal, forsøge at leve op til de fastsatte konvergenskriterier, som vil blive gennemgået i et senere afsnit. På dette tidspunkt var det endnu ikke endeligt, hvilke lande som skulle deltage i euroen. Ovenstående indebar, at medlemslandene skulle bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, hvilket fortsat er gældende. Formentlig fordi man allerede dengang var blevet klar over, at store budgetunderskud ikke gavnede en stabil vækst til fremme for det europæiske samarbejde. Deltagelse i ERM II indebærer, at landets nationale valuta fastlåses i forholdet til euroen. Danmark, som står uden for Euro-samarbejdet, deltager i dag fortsat i ERM II og har fastsat en centralkurs på 746,038 pr. 100 Euro med en udsvingsgrænse på +/- 2,25 %. 8 For at indtræde i Euro-samarbejdet skal det enkelte EU-land have deltaget i ERM II i minimum 2 år optil indtræden. I Bilag 1 ses hvilke lande, som i dag deltager i ERM II. 7 ERM II står for Exchange Rate Mechanism II 8 Danmarks Nationalbank - ERM2!OpenDocument

20 Konvergenskriterierne De økonomiske krav til de enkelte medlemslande for deltagelse i ØMU ens 3. fase er fastsat i konvergenskriterierne, som består af 4 dele. Konvergenskriterierne blev vedtaget som en del af Maastricht-traktaten den 7. februar Med få ord kan kriterierne beskrives jf. Boks 1. Boks 1: Konvergenskriterierne: 1. Krav om prisstabilitet Kravet indebærer, at en medlemsstats inflationstakt (forbrugerprisstigning) ikke må overstige inflationstakten i de tre medlemsstater, der har haft den laveste inflation, med mere end 1,5 procentpoint. 2. Krav om holdbare offentlige finanser Der må ikke være uforholdsmæssigt stort underskud på det offentlige budget. Det vil sige, at det årlige offentlige underskud som hovedregel ikke må overstige 3 % af bruttonationalproduktet. Undtagelsesvis kan dette accepteres, hvis underskuddet er reduceret væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på de 3 %, eller hvis en mindre overskridelse af de 3 % er enestående og midlertidig. 3. Krav til den offentlige gæld Den andel, som den offentlige bruttogæld udgør af bruttonationalproduktet, må som hovedregel ikke overstige 60 % ved udgangen af det forudgående finansår. En undtagelse kan gøres, hvis underskuddet er mindsket tilstrækkeligt og i et tilfredsstillende tempo nærmer sig de 60 %. 4. Krav til den langfristede rentesats Medlemsstaternes nominelle langfristede rentesatser må ikke overstige de tilsvarende rentesatser i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet med mere end to procentpoint. Kilde: Folketingets EU-oplysning -

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere