PSOE (Partido Socialista Obrero Español),

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSOE (Partido Socialista Obrero Español),"

Transkript

1 18 PSOE OG UD- VIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDS- STAT EFTER 1975 Af Stefan Hindsberger Efter Francos død ønskede det spanske socialistparti at opbygge en velfærdsstat. Det blev partiets store projekt i de 13 år fra 1982, hvor partiet havde regeringsmagten i Spanien. PSOE (Partido Socialista Obrero Español), som er det spanske socialistparti, havde regeringsmagten i næsten 14 år fra 1982 til Derved havde partiet afgørende indflydelse på velfærdsstatsudviklingen i Spanien, der først for alvor kom i gang efter general Francos diktatur, som sluttede i I det følgende skal vi se, hvorledes PSOE på den ene side gjorde alt for at integrere Spanien i Det europæiske Fællesskab med barske økonomiske omstruktureringer til følge, og hvorledes partiet på den anden side stod over for at skulle konstruere en velfærdsstat efter europæisk forbillede. Spanien under Franco 1 Centralt for forståelsen af den spanske velfærdsstats historie efter 1975 er Francos diktatur fra 1939 til 1975, der var kulminationen på Den spanske Borgerkrig ( ), som sluttede den 1. april 1939 med en betingelsesløs sejr til general Francos tilhængere, frankisterne. Under diktaturet havde Franco i egenskab af Generalísimo mulighed for enevældigt at træffe alle væsentlige beslutninger i Spanien i næsten 40 år. Den spanske arbejderklasse stod for en ikke uvæsentlig del af modstanden mod det frankistiske regime. Diktaturets ideologi var, at der ikke længere fandtes nogen klassekamp, og ifølge regimets fascistisk inspirerede rammelov for arbejdsmarkedet Fuero de Trabajo fra 1938 var arbejdsgivere og arbejdere smeltet sammen i en statsstyret korporativ organisation. Dette system indebar, at arbejderen til gengæld for lydighed og trofasthed var sikret job, og strejkeretten var naturligvis annulleret. Indtil 1945 var der på grund af det høje repressionsniveau kun tale om en usynlig modstand fra arbejdernes side, og eksempler herpå var mangel på respekt over for overordnede, bedrageri, illoyalitet og en meget lav produktivitet. Efter 1945 begyndte der at dukke strejker op, hvad der hang sammen med det spirende håb om Francos snarlige fald som følge af de allieredes

2 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER sejr i 2. Verdenskrig. 2 Fra foråret 1956 viste arbejderoppositionen for alvor tænder ved at strejke, blandt andet i mineindustrien i Asturien i det nordligste Spanien. Arbejderne var vrede over deres formindskede købekraft på grund af den stigende inflation, ligesom de gjorde oprør mod den kunstige harmoni, der herskede på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. At nægte eksistensen af en klassekamp på det spanske arbejdsmarked fra slutningen af 1950 erne, ville være at nægte sandheden. 3 I 1962 strejkede mellem og arbejdere, og dette tal steg de følgende år, indtil diktaturets endeligt i Det var specielt de store industricentre, såsom Barcelona, der var strejkeramte, og det gjaldt især i firmaer på mellem 100 og 500 ansatte. Særlig metal-, mine- og tekstilindustrien var berørt. Arbejderprotesterne kulminerede i 1970 erne, hvor de spredtes til industricentre i hele landet og nu også omfattede bank- og uddannelsessektoren samt sundhedsvæsenet. 4 På det økonomiske plan var Den spanske Borgerkrig en katastrofe for Spaniens i forvejen svage økonomi, og først i midten af 1950 erne nåede man op på samme økonomiske niveau som i I årene efter Borgerkrigen forsøgte man at gøre Spanien selvforsynende, og oprettelsen af det statslige holdingsselskab Instituto Nacional de Industria skal ses i dette lys. 6 Den nyeste forskning med hensyn til selvforsyningspolitikken viser, at de fejlgreb, som blev foretaget i spansk økonomi under 2. Verdenskrig, har haft betydning for Spaniens økonomiske tilbageståenhed på langt sigt. 7 I 1959 vedtog regeringen den såkaldte Stabiliseringsplan, hvis formål var at integrere Spanien i verdensøkonomien ved at fjerne en række begrænsninger for udenlandske investeringer erne var i Spanien ligesom i den øvrige vestlige verden præget af økonomisk højkonjunktur, men til forskel fra fx de nordiske lande, hvor man brugte en stor del af de mange penge på at forbedre velfærdsstaten, var der stort set ikke tale om nogen indkomstudjævning i Spanien. 9 Det spanske økonomiske mirakel førte ganske vist til, at levestandarden højnedes, men der var ikke tale om noget, der mindede om en velfærdsstat i nordeuropæisk forstand. Indtil 1975 var velfærdssystemet i Spanien kendetegnet ved at være rettet mod arbejderen og hans familie og yde beskyttelse i tilfælde af alderdom, sygdom, invaliditet og arbejdsløshed. Man tegnede en forsikring i enten det offentlige forsikringsselskab eller i et af arbejdernes egne forsikringsselskaber, og den ydelse, man var berettiget til at modtage i tilfælde af nød, var afhængig af, hvor mange penge man sammen med arbejdsgiveren havde nået at få indbetalt inden da. I 1975 var situationen den, at ca. 10 millioner spaniere var dækket af en forsikring, mens 29 millioner var dækket af det offentlige sundhedsvæsen. 10 Demokrati og Det europæiske Fællesskab 11 Allerede i 1969 havde Franco udpeget prins Juan Carlos til sin efterfølger som statsoverhoved. Den 20. november 1975 døde Franco, og den 22. november 1975 blev Juan Carlos I taget i ed som Spaniens konge midt i den meget anspændte situation som følge af Francos død. Ved edsaflæggelsen måtte Juan Carlos naturligvis sværge på at ville efterleve det gamle regimes love, og selv om hans trontale gav anledning til visse forhåbninger, så lagde hans udnævnelse af den første monarkiske regering ikke op til de store ændringer. Fx fortsatte den gamle forbenede frankist Carlos Arias Navarro som statsminister. 12 Det blev et kaotisk forår i Spanien i 1976 med blandt andet mange demonstrationer, men pludselig greb kongen ind, fyrede Carlos Arias som statsminister og udnævnte i stedet Adolfo Suárez. Suárez viste sig at være den helt rigtige til at manøvrere den meget vanskelige demokratiseringsproces igennem. Da Spaniens nye demokratiske Grundlov trådte i kraft den 27. december 1978, var der fuld opbakning bag Juan Carlos som konge i et parlamentarisk demokrati. 13 Statsminister Suárez startede med at udstede en længe ventet amnesti til politiske fanger, og den 18. november 1976 var der en histo-

3 20 Francos Spanien, Madrid (Foto, ABA)

4 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER risk afstemning i det frankistiske parlament, hvor diktaturet i realiteten besluttede at nedlægge sig selv ved at vedtage en lov, der gav grønt lys for politiske reformer. 14 Den 15. juni 1977 kunne spanierne gå til valg igen for første gang siden Valgdeltagelsen var næsten oppe på 80%, og den store vinder blev Suárez og hans nydannede Unión de Centro Democrático (UCD), som fik 165 mandater. 15 Som nummer to med 118 mandater kom PS- OE, som var blevet dannet allerede i 1879, men som først opnåede repræsentation i parlamentet i Ved PSOE s 12. landsmøde afholdt i eksil i Paris i oktober 1974 valgtes den unge advokat fra Sevilla Felipe González til ny generalsekretær. Han og den øvrige ledelse tilhørte 68-generationen og havde i begyndelsen et radikalt, næsten revolutionært sprog. 17 Det nyvalgte parlaments første store hovedopgave var at få udarbejdet en demokratisk grundlov. Den blev præsenteret i december 1978 og gav Spanien status som et parlamentarisk monarki, med et tokammersystem be-stående af en kongres og et senat. Den katolske kirke ophørte med at være statskirke, der blev sikret trosfrihed, og hæren blev underlagt de civile autoriteter. 18 Efter grundlovens vedtagelse blev der afholdt nyvalg i marts 1979, og dette gav stort set samme resultat som i Derimod var resultatet af det første demokratiske kommunevalg en måned senere en overraskelse, for her fik UCD 1 million færre stemmer end PS- OE og PCE (Partido Comunista de España). Ved at indgå lokale samarbejdsaftaler kunne de to partier besætte borgmesterposterne i over halvdelen af provinshovedstæderne. Ude i de nydannede regioner så man den samme tendens. I Katalonien og i Baskerlandet blev der afholdt valg i marts 1980, hvor UCD tabte igen, men denne gang til de to regionale højrepartier PNV (Partido Nacionalista Vasco) i Baskerlandet og CiU (Convergència i Unió) i Katalonien. Forårsaget af UCDs dårlige valgtal måtte Suárez træde tilbage som partiets leder ved partiets kongres i januar 1981 og blev afløst af kompromiskandidaten Leopoldo Calvo Sotelo. 20

5 22 I sommeren 1982 begyndte regeringspartiet UCD at falde helt fra hinanden efter at have oplevet store nye nederlag ved valgene til de nye selvstyreregeringer i Gallicien og Andalusien, og det endte med, at Suárez selv forlod det parti, som han havde stået som indbegrebet af. Valget den 28. oktober 1982 blev et jordskredsvalg, der vendte totalt op og ned på det politiske billede i Spanien. UCD blev nærmest udraderet med en mandatnedgang fra 168 til 12. Vælgerne havde i stedet stemt enten til højre på AP (Alianza Popular), der gik fra 9 til 106 mandater, eller til venstre på PSOE, der med en mandatforøgelse fra 121 til 202 stod som den helt urørlige sejrherre med et solidt parlamentarisk flertal bag sig. Det blev nu PSOE s opgave under Felipe González lederskab at tage fat på at udfylde de demokratiske rammer med en hårdt tiltrængt modernisering af de økonomiske og sociale forhold i landet. 21 Både på det symbolske og det realpolitiske plan var det store mål, at Spanien igen skulle blive en del af det Europæiske Fællesskab, der for spanierne stod som indbegrebet af demokrati og økonomisk velfærd. Den formelle ansøgning om medlemskab af EF var allerede blevet indgivet umiddelbart efter det første demokratiske valg i sommeren 1977, men de egentlige forhandlinger startede først i februar I juni 1985 kunne Spanien endelig underskrive den eftertragtede tiltrædelsestraktat, som gjorde Spanien til medlem af EF pr. 1. januar PSOE havde regeringsmagten i Spanien i næsten 14 år mellem , hele tiden med den samme regeringsleder: PSOE s generalsekretær Felipe González. Det var første gang i Spaniens nyere historie, at et parti havde magten så længe, ligesom det på internationalt plan var opsigtsvækkende, at et arbejderparti sad ved magten i firserne, der ellers var kendetegnet ved neoliberalister som Ronald Reagan i USA, Margaret Thatcher i England og Helmuth Kohl i Tyskland. I valgkampen 1982 var PSOE s slagord Cien años de honradez (100 års ærlighed) og Para que el país funcione (For at landet skal fungere). Ved disse slogans ønskede PSOE at udtrykke, at det stod for et brud med fortiden og for udvikling og modernisering af det spanske samfund. 23 González udnævnte efter den overvældende valgsejr sin første regering, hvori vicegeneralsekretæren for PSOE Alfonso Guerra blev viceministerpræsident. Arbejdsdelingen mellem de to var fra starten klar: førstnævnte skulle tage sig af regeringen, og sidstnævnte af partiet. Netop som PSOE havde fået regeringsmagten, var det, som om der skete et skift i partiets linje. Hvor man før havde talt om at nationalisere med det formål at få et klasseløst samfund, blev sproget nu mere teknokratisk, og man lagde vægt på, at den offentlige administration skulle rationaliseres, og at Spanien skulle moderniseres i samme grad som de øvrige vesteuropæiske lande. Alt i alt kan man sige, at PSOE i de første år i regering placerede sig som et centrum-venstreparti i det politiske billede. Partiet havde i valgkampen 1982 haft to væsentlige løfter, nemlig at skaffe arbejdspladser og at afholde en folkeafstemning vedrørende Spaniens fortsatte medlemskab af NATO. Det første blev ikke opfyldt og med hensyn til det andet, skiftede regeringen holdning. Begge dele medførte naturligt nok stærk kritik og regeringen mistede en del troværdighed i befolkningens øjne. Et emne, der for alvor markerede PSOE s moderniseringsbestræbelser, var abortdebatten. Partiet fremsatte et forslag, som gik ud på, at abort i alle tilfælde skulle lovliggøres, hvis den fandt sted inden svangerskabets 12. uge. Forslaget mødte skarp modstand fra den magtfulde katolske kirke og fra det borgerlige oppositionsparti AP, og det endte med et kompromis, ifølge hvilket abort blev tilladt i tre tilfælde: stærk fare for moderens helbred, voldtægt og risiko for et sygt foster. 24 PSOE-regeringen forsøgte af al kraft at reorganisere og sætte skub i spansk økonomi, således at Spanien kunne være forberedt på sin indtræden i EF i De heraf følgende omstruktureringer af industrien betød en øget arbejdsløshed og forværrede sociale forhold for mange personers vedkommende. Dette var

6 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER Spaniere til det første demokratiske valg efter Francos død.valget fandt sted 15. juni 1977 med en stemmeprocent på næsten 80. (Javier Tusell: Historia de Espana, s 51)

7 24 starten på et dramatisk opgør mellem den største fagforening Unión General de Trabajadores (UGT) på den ene side og PSOE-regeringen på den anden. 25 Indtil 1986 nød PSOE-regeringen godt af, at der ikke var noget seriøst alternativ på venstrefløjen, som kunne trække stemmer. Dette billede ændredes i 1986, da det kommunistiske parti PCE slog sig sammen med andre venstrefløjsfraktioner i Izqierda Unida (IU), og vælgerne fik derved mulighed for at stemme på et socialistisk parti, der kunne true PS- OE. Allerede inden stiftelsen af IU var forholdet mellem regeringen og UGT for alvor begyndt at slå revner, og det kom til et afgørende brud ved generalstrejken den 14 december 1988, som UGT tilsluttede sig. Strejken formåede at lamme store dele af Spanien, og hovedformålet var at få regeringen til at føre en mindre neoliberal økonomisk politik. Man talte om, at González burde gå af som ministerpræsident som følge af generalstrejken eller udskrive valg i utide. Til sidst endte regeringen dog med at forhandle med fagforeningerne og acceptere nogle af deres krav, hvad der forårsagede et stigende underskud på de statslige finanser. Ved valget i 1989 var bruddet mellem PSOE og UGT åbentlyst: for første gang nogensinde anbefalede UGT s generalsekretær ikke, at medlemmerne stemte på PSOE. 26 Særligt i tiden efter 1990 svækkedes PSOE-regeringens troværdighed af et stigende antal korruptionsskandaler. Her vil jeg kun komme ind på to, der havde vidtrækkende politiske konsekvenser, nemlig sagerne om Juan Guerra og om GAL (Grupos Antiterroristas de Liberación). Juan Guerra, bror til regeringens viceministerpræsident Alfonso Guerra, blev anklaget for uregelmæssigheder i sin administration i Sevilla, og Alfonso Guerra blev bedt om at gøre rede for sagen, da han blev mistænkt for, at have forsøgt at dække over sin brors aktiviteter. Afslutningen på sagen blev, at Alfonso Guerra blev nødt til at trække sig som minister. GAL var væbnede grupper, der i tidsrummet havde lavet aktioner mod formodede medlemmer af den baskiske selvstændighedsbevægelse ETA, specielt i Sydfrankrig, hvor de baskiske terrorister havde deres tilflugtssted. Resultatet af disse aktioner var 21 døde, og det viste sig senere, at nogle af de omkomne ikke havde haft nogen som helst forbindelse til ETA. I 1994 kom det frem, at medlemmer af regeringen havde været vidende om GAL, og selv ministerpræsidenten kom under mistanke. 27 De mange politiske skandaler gjorde, at regeringen mistede noget af sit politiske initiativ, og dens klodsede reaktioner på anklagerne blev udnyttet af de to oppositionspartier Partido Popular (PP det tidligere AP) og IU, som begyndte at ane en chance for, at regeringen kunne væltes. 28 Der var ingen seriøse problemer internt i PSOE indtil omkring 1990, men efter Alfonso Guerras afgang som ministerpræsident begyndte stridighederne mellem de to store grupperinger: felipistas (tilhængere af González social-liberale linje) og guerristas (tilhængere af Alfonso Guerras mere traditionelt socialdemokratiske linje). De sidstnævnte blev styrket ved PSOE s kongres i november 1990, men da Guerra kort tid efter var nødsaget til at gå af, udnævnte González en repræsentant fra sin egen fløj Narcís Serra til ny viceministerpræsident, ligesom felipisternes indflydelse blev styrket ved den samtidige ministerrokade. I 1992, året for afholdelsen af De olympiske Lege i Barcelona, overvejede González at gå af som regeringsleder og overlade posten til Narcís Serra som følge af en korruptionsskandale, der havde skadet felipisterne. Denne plan blev dog aldrig til noget, blandt andet fordi guerristerne tusinde gange hellere så González på posten som ministerpræsident end Narcís Serra. 29 Et nyt partiprogram Programa 2000, som blev vedtaget på landsmødet i 1990, illustrerede splittelsen mellem González-tilhængere og Guerra-tilhængere. Siden slutningen af 1985 havde Guerra sammen med andre partisoldater analyseret fremtiden for socialismen i Spanien. Resultatet var et program spækket med traditionelt socialdemokratisk tankegods, og formålet var tydeligvis, at det skulle være

8 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER modvægt mod de ministre, der førte en stadig mere neoliberal økonomisk politik. På trods af at Programa 2000 blev vedtaget enstemmigt i 1990, tog regeringen ikke hensyn til dets konklusioner, ligesom det ikke kom til at præge samfundsudviklingen i nævneværdig grad. 30 De stigende interne spændinger i PSOE var en af hovedårsagerne til, at González udskrev parlamentsvalg i utide i juni I det hele taget befandt regeringen sig i en beklagelig situation, idet der på ny var oprullet en korruptionsskandale, González var blevet pebet ud af de studerende ved en tale ved et af Madrids universiteter, og sidst men ikke mindst havde man været nødt til at devaluere den nationale møntfod (pesetas). I denne situation bad González om fulde magtbeføjelser til at styre valg-kampen og risikerede derved alt. Hvis PSOE tabte, ville han uden tvivl miste lederposten, mens han til gengæld, hvis PSOE vandt, ville blive styrket. Generelt var der i Spanien stadig utryghed i befolkningen ved, at landet skulle ledes af en højreregering, og González talte til vælgerne på sin karakteristiske populistiske og karismatiske facon. For at tiltrække flest mulige vælgere, gjorde han meget ud af at fortælle, at PSOE var et centrummiddelklasseparti, hvad der selvfølgelig medførte, at mange arbejdere følte, at PSOE ikke længere varetog deres interesser. 31 Valget endte med, at PSOE endnu engang vandt, men denne gang var partiet tvunget til at indgå samarbejde med de baskiske og catalanske nationalister for at kunne danne regering. Ved ministerudnævnelsen viste González sin styrkede magt i partiet ved næsten kun at udnævne folk fra sin egen fløj til ministre. 32 González forsøgte i tiden efter 1993 at give regeringen et nyt image ved at kæmpe for gendannelsen af demokratiet, og dette skulle ske ved hjælp af en målrettet indsats imod korruptionen. De stormfyldte politiske år 1993 og 1994 satte dog en stopper for disse intentioner. Den økonomiske krise voksede, hvilket påvirkede arbejdsløsheden og antallet af virksomhedskonkurser i negativ retning. Derudover steg både antallet og alvoren med hensyn til de korruptionsskandaler, hvori ledende repræsentanter fra PSOE var indblandet. Oppositionspartierne PP og IU udnyttede naturligvis situationen til skarpt sammen med dagspressen at kritisere regeringen. Ved lokal- og regionalvalgene i vandt PP de fleste steder over PSOE, men regeringen blev først for alvor knækket, da de cata-lanske nationalister mistede tilliden til González og afviste at stemme for finansloven for Regeringslederen besluttede da at udskrive parlamentsvalg i marts 1996, efter at Spanien havde varetaget formandskabet i EU i efteråret González var indstillet på ikke at stille op som spidskandidat for PSOE og overlade posten som leder til en mindre udskældt person. I løbet af efteråret besluttede han, at udenrigsministeren Javier Solana (EU s nuværende udenrigs- og sikkerhedspolitiske koordinator) skulle være hans efterfølger. Dette faldt imidlertid sammen med, at Solana blev udnævnt til generalsekretær for NATO. Herved gik planen i vasken, og González besluttede på ny at opstille som spidskandidat for PSOE. 33 Ved parlamentsvalget den 3. marts 1996 tabte PSOE mere knebent end forventet til PP. PSOE fik 141 pladser i parlamentet over for PP s 156. Sidstnævnte kunne efter forhandling med de catalanske nationalister danne regering med José María Aznar som ministerpræsident. 34 I det følgende skal vi se, hvordan det lykkedes PSOE på trods af anstrengelserne med at opfylde EF/EU s kriterier at opbygge en velfærdsstat inspireret af naboerne mod nord, Konstruktionen af en velfærdsstat 35 På det velfærdspolitiske område var det UCD s intention at begynde opbygningen af en velfærdsstat i Spanien efter europæisk forbillede, da partiet kom til magten i 1977, men det var ingen nem opgave i den alvorlige økonomiske situation grundet oliekrisen. Den økonomiske højkonjunktur i løbet af 1960 erne havde forårsaget, at det spanske samfund

9 26 var ved at blive et forbrugersamfund, hvor befolkningen i stigende grad krævede social service og forbedring af infrastrukturen. Hvor forsinket Spanien var i 1976 i forhold til de øvrige lande i Europa ses ved, at i 1976 udgjorde de offentlige udgifter kun 63% af gennemsnittet i resten af Europa. Det var navnlig de offentlige udgifter til social-, sundheds- og uddannelsessektoren, som lå under gennemsnittet. Men ikke nok med det: udgifterne til den statslige administration var betydelig højere i Spanien end det europæiske gennemsnit, hvilket skyldtes det kolossale, umoderne bureaukrati fra Franco-tiden. Den enorme vækst i det offentlige forbrug mellem 1970 og 1982, specielt efter Francos død i 1975, ses af følgende tal: i 1970 udgjorde de offentlige udgifter kun 22,1% af bruttonationalproduktet, i 1975 var de steget til 26,1% og i 1982 var de helt oppe på 38,2%. Det var især udgifterne til uddannelses-, sundheds- og boligsektoren, der steg kraftigt i UCD s regeringstid, men også udgifterne til pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse steg betydeligt. Antallet af pensionister i Spanien voksede kraftigt, og pensionsydelsen blev forhøjet. Arbejdsløsheden steg kraftigt fra midten af halvfjerdserne som følge af den økonomiske krise, så i 1981 var der 9 gange så mange modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse som i Statens tilskud til arbejdsløshedsunderstøttelsen blev intensiveret ganske betydeligt, så udgifterne hertil var 13 gange så høje i 1981 som i I 1977 følte regeringen sig nødsaget til at gennemføre en gennemgribende skattereform, der gjorde op med det gamle frankistiske skattesystem. Det favoriserede de høje indkomster, idet der næsten ikke var direkte skatter, men derimod en høj beskatning på forbrug. Derudover var det naturligvis vigtigt at hæve statens indtægter, når man stod overfor at skulle skabe en velfærdsstat efter europæisk forbillede. Strukturen i skattesystemet i 1975 er meget sigende: skatter til socialsikringen udgjorde 46,1%, de indirekte skatter på forbrug 27,7% og de direkte på indkomst kun 18,5%. I 1977 vedtog man derfor en skattereform, og det var hensigten, at vægten i fremtiden skulle lægges på de direkte skatter samt skatter til socialsikringen. Man kan spore en udvikling i den retning, når man sammenligner 1975 med 1982, men den er dog ikke imponerende: i 1982 udgjorde skatterne til socialsikringen 41,4%, de indirekte skatter 24,3% og de direkte skatter 21,2%. Et andet problem var, at man forsøgte og stadig forsøger at komme det enorme skattefusk til livs. 37 I 1978 fik Spanien sin første demokratiske grundlov efter diktaturet, og i den står der i paragrafferne 41, 43 og 49, at der skal være en universel dækning med hensyn til social sikkerhed for alle spanske borgere, hvad der var fundamentalt anderledes end intentionen med de sociale ydelser i Francotiden. Samme år nedlagde man den 70 år gamle institution Instituto Nacional de Provisión og oprettede i stedet for fire institutter, som i fremtiden skulle administrere socialpolitikken. Disse var INSALUD (der skulle tage sig af sundhedspolitikken), INSS (som skulle tage sig af pensioner), INERSO (der skulle sørge for sociale ydelser til ældre og handicappede) og INEM (der var specialiseret i bekæmpelse af arbejdsløshed). En anden grundlæggende ændring af administrationen af hele det sociale system i Spanien var, at der i 1981 blev oprettet et sundhedsministerium. 38 Alt i alt kan man sige om velfærdsstatsudviklingen i Spanien fra 1975 til 1982, at de sociale ydelser først og fremmest var finansieret ved, at lønarbejderne betalte månedlige bidrag til socialsikringen, og denne var derved mest rettet imod folk på arbejdsmarkedet. Dækningen af borgerne blev udvidet særligt inden for sundhedsområdet, men man nåede ikke målet i den spanske grundlov fra 1978 om, at der skulle være en universel dækning af alle spanske borgere med hensyn til alderdom, sygdom, uddannelse og arbejdsløshed, selvom de offentlige udgifter steg ganske betydeligt i denne periode. Under PSOE s regering blev væksten i de offentlige udgifter fastholdt, så man langsomt nærmede sig europæiske standarder. De offentlige udgifters udvikling var ikke homogen: mellem 1983 og 1985 steg de

10 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER Filipe Gonzáles, socialistisk regeringsleder (th) og vicepræsident Alfonso Guerra. (Javier Tusell: Historia de Espana, s. 99K)

11 28 offentlige udgifter, mens de faldt i perioden 1985 til 1988 for igen at stige derefter. Stigningen mellem 1983 og 1985 skyldtes især, at der fortsat var økonomisk krise, og at de offentlige udgifter, navnlig udgifterne til pension, steg betydeligt, ligesom man så en stigning af renterne til statsgælden. Alligevel kan man konstatere, at også udgifterne til sundheds-, bolig- og uddannelsessektoren steg i denne periode: i 1976 udgjorde de offentlige udgifter kun 63% af gennemsnittet i EF/EU, mens de i 1985 udgjorde 86%, hvor det især var udgifterne til uddannelsessektoren og de sociale ydelser, der var steget, mens stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet var mere moderat. Samtidig lykkedes det at beskære de enorme administrationsomkostninger, så Spanien i 1985 på dette felt kun lå lidt over det europæiske gennemsnit. I perioden 1985 til 1988 stoppede de offentlige udgifter deres vækst og faldt endda lidt fra at have udgjort 42,6% af bruttonationalproduktet i 1985 til 41% i Faldet skyldtes specielt en nedgang i udgifterne til pension og statstilskud til virksomheder. Det skal dog bemærkes, at udgifterne til uddannelsessektoren fortsatte deres vækst på trods af det samlede fald i de offentlige udgifter. I perioden 1987 til 1991 steg de offentlige udgifter atter til at udgøre 45,3% af bruttonationalproduktet. Det var især de stigende udgifter til pension på grund af pensionsreformen i 1985, der var årsagen, men også udgifterne til uddannelse, sundhed, offentlige investeringer og renterne på statsgælden steg. Derimod faldt udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, eftersom arbejdsløsheden var blevet reduceret. 39 Finansloven for 1992 blev lavet med henblik på, at Det indre Marked trådte i kraft pr. 1. januar 1993, og at Spanien skulle opfylde konvergenskriterierne for at komme med i den fremtidige Eurozone. Spanien skulle dermed både opfylde konvergenskriterierne fastsat i Maastricht-traktaten, og samtidig ønskede man at nærme sig EU-gennemsnittet med hensyn til indkomstniveau, infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne. Det var nødvendigt, hvis Spanien ikke i fremtiden skulle være et underordnet land i EU-sammenhæng. Hvis konvergenskriterierne skulle opfyldes, måtte underskuddet på statsbudgettet ikke stige, og i begyndelsen af 1992 forekom det faktisk realistisk, at Spanien ville kunne opfylde konvergenskriterierne, men senere i 1992 udbrød en alvorlig økonomisk krise. Økonomien blev først stabiliseret igen i løbet af Den økonomiske krise gjorde, at de offentlige udgifter steg, specielt på grund af stigende sociale udgifter, og i 1993 udgjorde de offentlige udgifter 46,4% af bruttonationalproduktet. I juni 1992 satte regeringen sig for at hindre, at den økonomiske krise ødelagde den spanske økonomi ved at forøge statens indtægter og samtidig reducere væksten af de offentlige udgifter. 40 I 1994 kom der atter et økonomisk opsving, hvilket gjorde, at man kunne forbedre forholdene for pensionisterne ved at garantere, at pensionen i fremtiden ikke ville blive ringere end minimumslønnen, og samtidig forhøjede man de laveste pensioner ved at lade dem stige mere end inflationen. For at finansiere disse tiltag gjorde man det sværere at få arbejdsløshedsunderstøttelse, og man fastfrøs de offentlige embedsmænds lønninger. De offentlige udgifter steg lidt til i 1995 at udgøre 47,25% af bruttonationalproduktet, hvilket ikke var langt fra EU-gennemsnittet på 51%. 41 Da PSOE afgav magten i 1996, var de offentlige udgifter til pension og uddannelse mere end fordoblet i forhold til De var næsten fordoblet med hensyn til sundhed, de offentlige investeringer var forhøjet halvanden gang og udgifterne til arbejdsløshedsunder-støttelse og afdrag på statsgælden var femdoblet. Forbedringerne af pensionen betød, at den gennemsnitlige pension fra at udgøre 33% af gennemsnitslønnen i 1975, i 1993 udgjorde 43%, og desuden steg pensionerne fra 1990 mere end gennemsnitsindkomsten. Sidst men ikke mindst havde man i 1990 indført en pension for folk, der ikke havde betalt bidrag til socialsikringen, hvorfor de havde været udelukket fra at modtage pension. I midten af halvfemserne var der ca personer, som modtog en sådan. Med hensyn

12 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER til sundhedsvæsenet udgjorde de offentlige udgifter i ,8% af bruttonationalproduktet, mens de i 1995 var steget til at udgøre 6%. La Ley General de Salud fra april 1986 gjorde, at der gradvist blev indført den universelle dækning af borgerne med hensyn til sundhed, der var blevet lovet spanierne i deres grundlov fra Det betød, at 98,7% af befolkningen i 1997 var dækket af det offentlige sundhedsvæsen, hvilket var en klar forbedring i forhold til 1975, hvor 80,9% af befolkningen var dækket. Finansieringen af det offentlige sundhedsvæsen blev ligeledes ændret radikalt. I 1986 var sundhedsvæsenet finansieret ved, at 74,3% af indtægterne stammede fra bidrag til sygesikringen, mens kun 23,8% kom fra staten. I 1997 var billedet et ganske andet, for da kom 91,85% af indtægterne fra statskassen, mens kun 5,98% stammede fra bidrag til sygesikringen. Det tredje område, der blev stærkt forbedret under PSOEs regeringstid var uddannelsessektoren. Udgifterne steg fra 1982 til 1995 med næsten to procentpoint, så man i 1995 brugte 4,3% af bruttonationalproduktet på uddannelse. Gennemsnittet i EU i 1995 var 5,2%. I skoleåret gik 61,2% af de treårige i forskole, og den skolepligtige alder blev hævet til 16 år. Universiteterne oplevede ligeså stor ekspansion: i var der universitetsstuderende, mens tallet i var steget til Hele uddannelsessektoren blev reformeret under PSOEs regering, og formålet hermed var at garantere retten til undervisning og uddannelse og at højne kvaliteten af undervisningen. Resultatet var en stærk vækst i uddannelsesinstitutioner, særligt indenfor ungdoms- og universitetsuddannelser. Antallet af lærere uden for universiteterne steg fra i skoleåret til i skoleåret , og antallet af universitetslærere steg fra i til i Samtidig forsøgte man at give alle lige muligheder i forhold til uddannelse ved at højne antallet af stipendier for ungdoms- og universitetsuddannelser, som i Spanien ikke er gratis, hvad den obligatoriske skolegang derimod er. 42 I årene etablerede de fleste af de selvstyrende regioner en form for bistandshjælp rettet mod marginaliserede grupper, som levede i ekstrem fattigdom. Da det er regionerne, der administrerer denne støtte, er der stor forskel dem imellem på, hvornår man kan få denne hjælp og på, hvor meget støtte man kan få. Et fællestræk er, at familier favoriseres frem for enkeltindivider. Normalt kan man få bistandshjælpen i op til 12 måneder og omfanget svarer til størrelsen af den pension, man kan få, selvom man ikke har indbetalt penge til socialsikringen. I 1992 modtog omkring personer en sådan bistandshjælp. At dette er en håbløs lille del af de mennesker, som behøver denne hjælp, ses ved, at man i 1992 regnede med at omkring halvanden million spaniere levede i ekstrem fattigdom. 43 Afslutning For at opsummere var socialvæsenet i Spanien indtil 1975 særlig rettet imod arbejderne og deres familier, og systemets grundpille var arbejdsmarkedsbaserede socialforsikringer. Det betød, at mange var udelukkede fra at modtage hjælp. I 1978 vedtog parlamentet en demokratisk grundlov, hvori det blev lovet befolkningen, at der i fremtiden skulle være en universel dækning af alle spanske borgere med hensyn til social sikkerhed. PSOE overtog regeringsansvaret efter jordskredsvalget i 1982 og havde to klare mål for øje. Det ene var, at Spanien hurtigst muligt skulle blive medlem af Det europæiske Fællesskab, og for at dette kunne opnås, var det nødvendigt med en gennemgribende modernisering af de forældede økonomiske forhold i landet. Et eksempel herpå var de statsstøttede virksomheder, der drænede statskassen for enorme beløb. Det lykkedes Spanien, at komme med i EF fra 1986, men en negativ konsekvens af de økonomiske omstruktureringer var en stærkt stigende arbejdsløshed. Det andet mål, PSOE havde, var, at velfærdsstatens ydelser skulle nærme sig niveauet i de øvrige europæiske lande. Man havde ved årtusindskiftet ikke helt indfriet løfterne i den spanske grundlov, men

13 30 man kan iagttage en række markante forbedringer. For det første er sundhedsvæsenet blevet universaliseret, så alle nu har lige adgang dertil. For det andet er uddannelsessektoren blevet forbedret kraftigt, og for det tredje er der blevet indført en pension for dem, som ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet, ligesom man ude i de selvstyrende regioner har iværksat en form for bistandshjælp for at bekæmpe social eksklusion. Men grundstammen i velfærdsstaten er stadig den samme som før 1975: arbejdsmarkedstilknyttede forsikringer. Set i et komparativt perspektiv tilhører den spanske velfærdsstat den korporative velfærdsstatstype, der netop er kendetegnet ved at være bygget op om arbejdsmarkedstilknyttede socialforsikringer. Eksempler på andre lande med en korporativ velfærdsstat er Tyskland, Frankrig og Italien. To andre velfærdsstatstyper i den demokratiske verden er den socialdemokratiske og den liberale. Førstnævnte er kendetegnet ved, at de sociale ydelser er finansieret via skatten, og alle har lige ret til at modtage hjælp. De skandinaviske lande har en sådan universel, socialdemokratisk velfærdsstat. Den liberale velfærdsstat finder man i lande som USA, Canada og Australien, og dens fremmeste karakteristika er, at der kun er tale om beskedne sociale ydelser til de allersvageste. 44 Noter 1. En grundig analyse af den politiske udvikling i Spanien fra 1939 til 1975 fås i de tre følgende artikler i Historia de España (redigeret af Jesús A. Martínez): Angel Bahamonde og Jesús A. Martínez: La construcción de la dictadura ( ) ; Jesús A. Martínez: La consolidación de la dictadura ( ) samt Carme Molinero og Pere Ysás: Modernización económica e inmovilismo político ( ). Endvidere henvises til Javier Tusells artikel Época actual samt til Emilio de Diegos artikel España de 1898 a 1998: un apunte de historia política. På dansk findes: Vibeke Grubbe: Spanien i det 20. århundrede bind 2. Mht. til den økonomiske udvikling i Spanien er der i Historia de España (redigeret af Jesús a. Martínez) udførlige artikler. På dansk er perioden analyseret i: Christian Styrbjørn Andersen: Spaniens økonomiske mirakel og dets begrænsninger. Gode studier, der behandler den sociale udvikling mellem 1939 og 1975, er: Francisco Comín Comín: Las formas históricas del Estado de Bienestar: el caso español samt Ana Guillén: Welfare state development in Spain: a historical and explanatory approach. Perioden fra 1959 til 1996 er grundigt analyseret af Pablo Junquera i El Estado de Bienestar en España: una visión de conjunto. 2. Bahamonde 1999 s Martínez 1999 s Molinero 1999 s Viñas 1979 bd. 2 s San Román 1999 s Catalán 1995 s Tusell 1998 s Grubbe 2001 s ; Tusell s Guillén 1997 s ; Junquera 2000 s Anbefalelsesværdige fremstillinger om denne periode er: Julio Aróstequi: La transición política y la construcción de la democracia ( ) ; Charles Powell: España en democracia samt Javier Tusells to bøger: Historia de España en el siglo XX. La transición democrática y el gobierno socialista og La transición española. Om spansk udenrigspolitik fra 1975 til 1982 henvises der til Ángel Viñas artikel: Breaking the shackles from the past: Spanish foreign policy from Franco to Felipe González. 12. Aróstequi 1999 s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Delgado 2001 s Aróstequi 1999 s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid s Grubbe 1996 s Lorenzo 1996 s Barrera 1998 s Ibid. s Ibid Lorenzo 1996 s Barrera 1998 s Ibid. s Powell 2001 s Delgado 2001 s Barrera s Ibid. s Aróstequi 1999 s Den sociale udvikling i Spanien fra 1975 til årtusindskiftet er glimrende analyseret i: Pablo Junquera: El Estado de Bienestar en España: una visión de conjunto og i Luis Enrique Otero: La transición

14 PSOE OG UDVIKLINGEN AF DEN SPANSKE VELFÆRDSSTAT EFTER económica. Del capitalismo corporativo a la Unión Europea. 36. Otero 1999 s Ibid. s Guillén 1997 s Otero Ibid. s Ibid. s Ibid. s Guillén 1997 s Hovedværket i denne henseende er Gøsta Esping- Andersens The Three Worlds of Welfare Capitalism. Spanien analyserer Esping-Andersen imidlertid først i Social Foundations of Postindustriel Economies. Yderligere anbefales: José Adelantado og Ricard Gomás La reestructuración de los regímenes de bienestar europeos, Maurizio Ferreras Reconstructing the Welfare State in Southern Europe samt Stephan Leibfrieds Towards a European welfare Stete. Litteraturliste Adelantado, José; Gomá, Ricard (2000): La reestructuración de los regímenes de bienstar europeos. I: Adelantado, José (red.): Cambios en el Estado de Bienestar. Barcelona, Icaria. Andersen, Christian Styrbjørn (2001): Spaniens økonomiske mirakel og dets begrænsninger. I: Den jyske Historiker nr. 91/92 august 2001 s Aróstequi, Julio (1999): La transición política y la construcción de la democracia. I: Martínez, Jesús A. (red.): Historia de España siglo XX Madrid, Cátedra. Bahamonde, Ángel; Martínez, Jesús A. (1999): La construcción de la dictadura ( ). I: Martínez, Jesús A. (red.): Historia de España siglo XX Madrid, Cátedra. Barrera, Carlos (1998): La España democrática ( ). I: Paredes, Javier (red.): Historia contemporánea de España (siglo XX). Barcelona, Ariel. Catalán, Jordi (1995): La economía española y la segunda guerra mundial. Barcelona, Ariel. Comín, Francisco Comín (1996): Las formas históricas del Estado de Bienestar: el caso español. I: Varios autores: Dilemas del Estado de Bienestar. Madrid, Fundación Argentaria. De Diego, Emilio (2000): España de 1898 a Un apunte de historia política. I: Velarde Fuertes, Juan (red.): Historia de un esfuerzo colectivo. 2 bind. Madrid. Planeta. Delgado, Irene (2001): Partidos y sistemas de partidos, I: Alcántara, Manuel; Antonia Martínez (red.): Política y Gobierno en España. Valencia, Tirant lo blanch. Esping-Andersen, Gøsta (1999): Social Foundations of Postindustriel Economies. Oxford, Polity Press. Esping-Andersen, Gøsta (1990): The Three Worlds of Welfare Capitalism. Cambridge, Polity Press. Ferrera, Maurizio (2000): Reconstructing the Welfare State in Southern Europe. I: Kuhnle, Stein (red.): Survival of the European Welfare State. London, Routledge. Grubbe, Vibeke (2001): Askepots forvandling det demokratiske Spaniens økonomiske og sociale udvikling I: Den jyske Historiker nr. 91/92 august 2001 s Grubbe, Vibeke (1996): Spanien i det 20. århundrede, bind 2. København, Romansk Institut. Guillén, Ana M. (1997): Welfare state development in Spain. A historical and explanatory approach. I: MIRE: Comparing Social Welfare Systems in Southern Europe. Paris, MIRE. Junquera, Pablo Gutiérrez (2000): El Estado de Bienestar en España. Una visión de conjunto. I: Llorente, Rafael Muñoz de de Bustillo (red.): El Estado de Bienestar en el cambio de siglo. Madrid, Alianza Editorial. Kennedy, Paul (1997): The PSOE: Modernization and the welfare state in Spain. I: Sassoon, Donald (red.): Looking left: European socialism after the Cold War. London, L.B. Tauris Publishers. Leibfried, Stephan (1993): Towards a European Welfare State. I: Pierson, Christopher; Castles, Francis G. (red.): The Welfare State Reader. Cambridge, Polity Press. Martínez, Jesús A. (1999): La consolidación de la dictadura ( ). I: Martínez, Jesús A. (red.): Historia de España siglo XX Madrid, Cátedra. Molinero, Carme; Ysás, Pere (1999): Modernización económica e inmovilismo político ( ). I: Martínez, Jesús A. (red.): Historia de España siglo XX Madrid, Cátedra. Otero, Luis Enrique (1999): La transición económica. Del capitalismo corporativo a la Unión Europea. I: Martínez, Jesús A. (red.): Historia de España siglo XX Madrid, Cátedra. Powell, Charles (2001): España en democracia Barcelona, Plaza & Janés. San Román, Elena (1999): Ejército e industria: el nacimiento del INI. Barcelona, Crítica. Tusell, Javier (1998): Época actual. I: Javier Tusell (red.): Historia de España. Madrid, Taurus. Tusell, Javier (1999): Historia de España en el siglo XX. IX. La transición democrática y el gobierno socialista. Madrid, Taurus. Tusell, Javier (1997): La transición española. La

15 32 recuperación de las libertades, Historia de España, 30, Madrid, Temas de hoy. Viñas, Ángel (1999): Breaking the shackles from the past: Spanish foreign policy from Franco to Felipe González. I: Balfour, Sebastian; Poul Preston (red.): Spain and the Great Powers in the Twentieth Century. London, Routledge. Viñas, Ángel mfl. (1979): Política comercial exterior en España ( ). 3 bind. Madrid, Banco Exterior de España, Servicios de Estudios Económicos. Abstract Stefan Hindsberger: The PSOE and the Development of the Spanish Welfare State after 1975, Arbejderhistorie 1/2005, p During General Francos dictatorship ( ) the welfare system was especially directed towards the worker and his family in case of old age, sickness, disablement and unemplyment. In 1975 Franco died and the transition to democracy started. At the congress of the Spanish Socialist Workers` Party (PSOE) in 1974 Felipe Gonzáles was elected general secretary, and in 1982 the party came to power. Anxious to secure membership og the EC, the PSOE carried out a wide-ranging liberalization of the economy, and in 1986 Spain became member of the EC. The PSOE was in power for over thirteen years, but the last period was caracterized by a never-ending series of corruption scandals. The Socielist government s achievements in health, education, pensions and other social provision were considerable. An example is that in 1996 the entire population had free acess to public heath care. In a comparative perpective Spain has a corporatist welfare state which foundation is insurrances connected with the labour market. Germany, France and Italy also have this welfare state model. The Scandinavian countries have a social democratic welfare state which is caracterized by universalism, whereas countries like the USA and Australia have a liberal welfare state in which means-tested assistance and modest social insurrance plans predominate. Stefan Hindsberger Cand.mag. (spansk, historie) Meritlærerstuderende Hestkøblund 2 st tv 3460 Birkerød

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Det brogede Spanien. Spaniens historie fra Franco til i dag

Det brogede Spanien. Spaniens historie fra Franco til i dag Det brogede Spanien Spaniens historie fra Franco til i dag Jakob Buhl Jensen Det brogede Spanien Spaniens historie fra Franco til i dag 2. udgave his2rie FRYDENLUND DET BROGEDE SPANIEN Spaniens historie

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik

Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik Eske Vinther-Jensen vs. John Hills i : Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik Hvis vi som samfund er interesseret i at beholde noget, der minder om en velfærdsstat, er den generelle

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat 4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 3 2014 KONFERENCEOPLÆG Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat Ove K. Pedersen Indledning Begrebet velfærdstat er omtvistet. Inden for den samfundsvidenskabelige

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Optagelsesprøve den 19. april 2008.

Optagelsesprøve den 19. april 2008. Optagelsesprøve den 19. april 2008. SPØRGSMÅL: SVAR: 1. Hvad hedder Socialdemokraternes gruppeformand på Christiansborg? 2. Hvordan skrives tallet 3 i det binære talsystem? 3. Hvilken filosofisk retning

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere