Studiestart i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studiestart i Danmark"

Transkript

1 Studiestart i Danmark Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Studiestartkontoret

2 Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Studiestartkontoret Studiestart i Danmark Det Humanistiske Fakultet, marts 2000 Ansvarshavende: Prodekan Thorkil Damsgaard Olsen Udarbejdet af projektmedarbejdere Nina Qvistgaard og Gyrd Foss Tegning: Gregers Jensen Tryk: Kopi-service 2

3 Studiestart i Danmark Rapport over kortlægningsprojekt udført af Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, Studiestartkontoret med støtte fra Undervisningsministeriet og Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Det Humanistiske Fakultet Marts

4 Indholdsfortegnelse... side Indledning... side Undersøgelsens baggrund... side Studiestartkontoret... side Om undersøgelsen... side Undersøgelsens formål... side Erfarings- og vidensudveksling... side Kortlægning - ikke evaluering... side Valg af uddannelser... side Medvirkende uddannelser... side Undersøgelsens gennemførsel... side Undersøgelsens resultater... side Om programbeskrivelserne... side Guide til programbeskrivelser... side Præsentation af uddannelsen... side Aktiviteter i studiestarten... side Aktører i studiestarten... side Organisation... side Økonomi i studiestarten... side Særlige forhold... side Programbeskrivelser... side 20 Datalogi, Københavns Universitet... side 22 Datalogi, Aarhus Universitet... side 25 Datalogi, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 29 Datalogi / Civilingeniør, Aalborg Universitet... side 32 Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet... side 37 Diplomingeniør, Ingeniørhøjskolen i København... side 41 Eksportingeniør, Ingeniørhøjskolen i København... side 43 Økonomi, Københavns Universitet... side 46 Økonomi, Aarhus Universitet... side 49 Økonomi, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 52 Økonomi, Aalborg Universitet... side 56 Jordbrugsøkonom, Kgl. Venterinær- og Landbohøjskole... side 61 HA, Handelshøjskolen i København... side 65 HA / Erhvervssprog, Handelshøjskolen i Århus... side 69 Erhvervssprog, Handelshøjskolen i København... side 74 4

5 Spansk, Københavns Universitet... side 78 Spansk, Aarhus Universitet... side 83 Spansk, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 86 Spansk, Aalborg Universitet... side 89 Antropologi, Københavns Universitet... side 93 Etnografi, Aarhus Universitet... side 96 Lægeuddannelsen, Københavns Universitet... side 100 Lægeuddannelsen, Aarhus Universitet... side 105 Lægeuddannelsen, SDU, Odense Universitet... side 108 Sygeplejerskeuddannelsen, Sygeplejeskolen i Århus... side 113 Musikvidenskab, Københavns Universitet... side 117 Musikvidenskab, Aarhus Universitet... side 121 Musikvidenskab, Aalborg Universitet... side 125 Musikuddannelserne, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium... side 129 Journalist, Danmarks Journalisthøjskole... side 132 Journalistik, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 135 Basisuddannelserne, Roskilde Universitetscenter... side 138 Læreruddannelsen, Blaagaard Statsseminarium... side 143 Læreruddannelsen, Aalborg Seminarium... side Kommentarer til og opsummering af programbeskrivelser... side Aktiviteter i studiestarten... side Aktører i studiestarten... side Organisation af studiestarten... side Økonomi i studiestarten... side Indtægter... side Udgifter... side Samlede udgifter til studiestart... side Områder af særlig interesse... side Tema 1: Aflønning... side Tema 2: Ansvarsfordeling og organisation... side Mellem institutioner og ældre studerende... side Krisemanagement og ledelsesinitierede reformer... side Motivation til samarbejde... side Skin -ansvarlighed... side Opsummering... side 189 5

6 4.3 Tema 3: Studiestartens formål... side Studiestart og frafald... side Studenteridentitet og studiekultur... side Værdi-netrual studiestart?... side Tema 4: Hytteture... side Om at ryste folk sammen... side Om fagligt/informative oplæg på hytteture... side Tema 5 - Minoriteter, majoritet og homogenitet... side Hold- og gruppefordelinger... side Studiestartere med anden etnisk baggrund end dansk... side Hvem og hvornår er man en minoritet?... side Afrunding... side 208 Læsevejledning til rapporten Hovedafsnit 1 og 2 Gennemgår undersøgelsens baggrund og gennemførsel; formål, metode og forløb. Hovedafsnit 3 Afsnit 3.1 og fsnit 3.2. rummer guide til læsning af institutionernes studiestartprogrambeskrivelser. Afsnit 3.3 er kortlægningens hoveddel og består af beskrivelser af studiestartprogrammerne ved de ca. 40 medvirkende uddannelser. Programbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund af Studiestartkontorets interviews og efterfølgende godkendt af institutionernes repræsentanter. Afsnit 3.4 er en deskriptiv sammenskrivning af programbeskrivelserne og kan anbefales for overblik, hvis man ikke vil gå i lag med alle programbeskrivelserne. Hovedafsnit 4 Afsnit 4 er Studiestartkontorets tematisering af særligt udvalgte problemstillinger, som vi på baggrund af de mange interviews har valgt ud og reflekteret over. Dette afsnit er tænkt som oplæg til debat og følger således ikke den øvrige rapports deskriptive tilgang. 6

7 1.0 Indledning Alle der på et eller andet tidspunkt har påbegyndt en uddannelse har også været igennem - eller har i hvert fald en mening om - hvad studiestart er for noget. Ifølge dagspressen er studiestart enten en næsten til det skæbnesvangre alvorlig affære eller en useriøs omgang vulgær ungdomsliv, som ingen kan eller bør tage alvorligt. Men hvordan er virkeligheden? Denne rapport handler om studiestart på videregående uddannelser i Danmark. Den er ikke præget af luftig teoretiseren over emnet, ligesom den naturligvis heller ikke er en komplet redegørelse for, hvordan nye studerende introduceres til alle de mange videregående uddannelser, der findes her i landet. Den er derimod et forsøg på at beskrive en række forskellige studiestartprogrammer på nogle udvalgte videregående uddannelser for der igennem at afdække fælles træk og forskelle. Samlet skulle rapporten herved kunne give et realistisk og tidssvarende billede af studiestart, som den praktiseres på videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsesforløbet har været langstrakt, og vi har været heldige at kunne trække på mange hjælpsomme menneskers tid, rådgivning og tålmodighed. Særligt vil vi takke fuldmægtig Susanne Ørum Foss, der i mange forskellige sammenhænge har trådt hjælpende til. Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke de mange mennesker rundt om i landet, der har været behjælpelige med de oplysninger, der har gjort denne rapport mulig. Det har for os været både spændende og lærerigt at møde så mange engagerede og aktive folk, og det har bekræftet os i, at studiestart er et både vigtigt og udfordrende område at beskæftige sig med. Nina Qvistgaard og Gyrd Foss Studiestartkontoret Københavns Universitet Amager, 1. marts

8 1.1 Undersøgelsens baggrund I de senere år har der været en voksende interesse for studerendes adfærd i uddannelsessystemet. Studievalg - og omvalg, frafald, gennemførsel osv. omfattes med fornyet interesse i takt med det politiske ønske om øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet. I forsøget på at omsætte dette ønske til virkelighed har studievejledning stået som et centralt redskab eller støttefunktion, hvilket igen har betydet en øget interesse for studievejledning og de dertil relaterede tilbud, som uddannelsesinstitutionerne giver deres studerende. Bl.a. af disse årsager nedsatte Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) i 1995 en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge studievejledningen ved de videregående uddannelser. I 1996 forelå rapporten Vejledning ved de videregående uddannelser, der introducerede en inddeling af studievejledningen i tre typer vejledning; indslusnings-, gennemførselsog udslusningsvejledning. Fra arbejdsgruppens side var der tale om en adskillelse, der havde til formål at gøre det muligt at tale om de tre typer vejledning - uden at blande for mange ting sammen på én gang. Og helt konkret har denne opdeling givet anledning til en særskilt interesse for indslusningen som på én gang del af og samtidig noget andet end studievejledning, som den almindeligvis opfattes og defineres. Rapporten mundede ud i en række anbefalinger. Det anbefaledes bl.a. at: den viden om og erfaring med ruskurser og introduktionsforløb, som enkelte uddannelser og institutioner ligger inde med, systematiseres og sammenfattes. Efterfølgende besluttede Undervisningsministeriet at afsætte midler til opfølgning på rapporten og indkaldte derfor projektforslag, der kunne imødekomme visse af de i rapporten opstillede anbefalinger; med fokus på dem der handlede om ind- og udslusningsvejledning. 1.2 Studiestartkontoret På Københavns Universitets Humanistiske Fakultet etablerede man i 1996 en administrativ enhed under dekanatet, hvis primære opgave var at udvikle og administrere fakultetets studiestartprogram. I praksis vil det sige at servicere Studienævnene og uddanne de af studielederne ansatte studentertutorer. Med over 40 forskellige optagelsesområder, ca årlige studiestartere og over 200 ansatte studentertutorer, mente vi at have haft tilstrækkelig berøring med området til at ville søge om andel i de afsatte midler til at følge op på ovennævnte anbefaling. Således er nærværende rapport udarbejdet af Studiestartkontoret og finansieret af Det Humanistiske Fakultet med støtte fra Undervisningsministeriet. 8

9 2.0 Om undersøgelsen Grundlaget for undersøgelsen er en række interviews med relevante personer på udvalgte uddannelser rundt om i landet. I det følgende vil vi kort gennemgå, hvorledes og på hvilke præmisser disse interveiw har fundet sted, de interviewede personers baggrund og forhold til uddannelsens studiestartprogram samt baggrunden for udvælgelsen af uddannelserne. Inden da er det dog vigtigt at få terminologien på plads med det samme. I rapporten vil man ofte støde på begrebet studiestartprogram. Med dette mener vi de aktiviteter, der indgår i indsluningsprocessen - forstået som overgangsfasen mellem at være ikkestuderende (på den pågældende uddannelse) og at være fuldt integreret og funktionsdygtig studerende (på den pågældende uddannelse). Der er altså ikke nogen fast standard for, hvad der kan høre ind under et studiestartprogram. I rapporten har vi ladet institutionerne selv definere, hvad de mener, er en del af deres studiestartprogram. For nogle uddannelser omfatter studiestartprogrammet således aktiviteter, der går langt forud for optagelsen og strækker sig langt ind i selve uddannelsen, mens andre mere traditionelt betragter studiestartprogrammet, som de aktiviteter, der finder sted fra optagelsestidspunktet og nogle måneder frem. Som det vil fremgå senere, er en af vanskelighederne ved at gennemføre en sådan undersøgelse at finde frem til de rette personer på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Studiestarten har en meget forskelligartet strukturel indplacering på de enkelte institutioner og ofte er studiestarten forskelligt organiseret på forskellige uddannelser inden for den samme institution. Når vi derfor ofte refererer til institutionen som kilde til oplysningerne, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der strengt taget ikke nødvendigvis er tale om selve institutionen, men om de personer ved institutionen der medvirker ved tilrettelæggelse og afvikling af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer. På nogle institutioner kan der således være tale om kompetente råd og nævn, på andre politisk valgte eller ansatte ledere og på andre igen ældre studerende ved uddannelsen. Ofte er der tale om en indviklet kombination af dem alle. Det er derfor for nemheds skyld, vi anvender betegnelsen institutionen, og vi henviser til beskrivelserne af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer for yderligere oplysninger om, hvem der konkret er tale om. 9

10 2.1 Undersøgelsens formål Denne undersøgelse er defineret som et kortlægningsprojekt. Den er et forsøg på at beskrive, hvilke elementer der indgår i forskellige uddannelsers studiestartprogrammer, samt hvordan man planlægger, afholder, udvikler og evaluerer studiestart på en række udvalgte institutioner. At beskrive en studiestart er et ambitiøst projekt, og at beskrive studiestarten på forskellige uddannelser er potentielt en enorm opgave. Derfor er det mere realistisk og korrekt at sige, at denne undersøgelse har haft til formål at levere en overordnet beskrivelse af en række studiestartprogrammer. Det er dog nødvendigt at tilføje, at beskrivelserne kun kan skabe et øjebliksbillede, idet programmerne er i stadig udvikling. Det bliver således undersøgelsens formål at levere en beskrivelse af grundelementer, der ofte indgår i studiestartprogrammer, samt at beskrive eksempler på organisatoriske og økonomiske strukturer, som uddannelser kan vælge at lægge deres studiestart ind i Erfarings- og vidensudveksling Studiestartprogrammer er noget af det mest traditionsbelagte, man kan støde på i den danske uddannelsesverden. Ofte er selve begrebet synonymt med den oplevelse - god eller dårlig, man selv har haft som ny studerende. Men tiderne, de studerende, uddannelserne ændrer sig, og studiestarten skal naturligvis følge med. Derfor er det vores erfaring, at man af og til må reflektere grundigt over, hvad man gør for (og med) de nye studerende - og ikke mindst hvorfor man gør, som man gør. Til det brug har vi fundet, at andres erfaringer kan være meget værdifulde. Det er vores ambition og håb, at undersøgelsen kan medvirke til at styrke den erfaringsog vidensudveksling, der er så central, når det gælder udvikling og tilrettelæggelse af studiestartprogrammer Kortlægning - ikke evaluering Det er vigtigt at understrege, at nærværende rapport ikke er en bedømmelse af de beskrevne studiestartprogrammer. Naturligvis har vi - som alle andre - vores opfattelse af, hvad der gør en god studiestart. Men vi har ikke villet møde andre institutioner og deres studiestartprogrammer med et ønske om at måle eller vurdere dem. Dette skyldes en række forskellige forhold. 10

11 For det første er der stor forskel på, hvad der gør en god studiestart på forskellige uddannelser. Det ville derfor ikke være rimeligt, hvis vi med baggrund i en stor institution med mange humanistiske uddannelser drog ud i verden og kvalitetsvurderede studiestarten på helt andeledes uddannelser på helt andre institutioner. Direkte sammenligning mellem forskellige uddannelsers studiestartprogrammer er desuden sjældent rimelig, da stor forskel i studiestarternes alder og køn (for nu blot at nævne nogle eksempler) gør, at hver uddannelse har sine særlige udfordringer og også sine særlige kort at spille i forbindelse med studiestarten. For det andet ville vi ikke med rimelighed kunne udtale os om kvaliteten af et studiestartprogram uden at observere og evaluere det i praksis på de enkelte uddannelser. Selv med færre uddannelser ville det have været en uoverkommelig opgave. For det tredie ville en bedømmelse skulle tage udgangspunkt i et sæt succeskriterier, som det ville være vanskeligt både at opstille, forsvare og efterprøve. Endelig må vi også være realistiske og erkende, at vi har været helt afhængige af de oplysninger, som institutionerne har givet os. Dette betyder i realiteten, at der ville være grund til at forvente, at de oplysninger, vi måtte have fået, forståeligt nok ville have udeladt mere selvkritiske momenter, og at interessen for i det hele taget at medvirke i undersøgelsen ville have været begrænset, havde projektet haft et normativt udgangspunkt. Derfor er de problemer eller kritiske bemærkninger, der måtte blive fremdraget, udelukkende emner, som uddannelserne selv har fremdraget som problemer, de har måttet - eller stadig arbejder på at - tackle i forbindelse med deres studiestart. Har vi på enkelte punkter valgt at være kritiske, er det på et generelt plan, der ikke sigter på enkelte uddannelser eller enkelte institutioner. 11

12 2.2 Valg af uddannelser Et udvalg af uddannelser har i sagens natur været nødvendigt. Et sådant udvalg har til formål at være (i en vis forstand) repræsentativt for den samlede gruppe af videregående uddannelser. Vi satte os derfor for at udvælge en række uddannelser, der m.h.t. faglighed, længde, størrelse (optag) og geografi havde en spredning, der bredt kunne siges at dække spektret af videregående uddannelser. Når vi siger dække, er det naturligvis med det forbehold, at vi ikke på nogen måde kan garantere, at de udvalgte uddannelser i virkeligheden også er repræsentative. Det er derfor muligt, at vi i kraft af vores valgt har fravalgt uddannelser, hvis studiestartprogrammer indeholder unikke elementer, der således forbigås i denne undersøgelse. Ved udvælgelsen har vi fokuseret på de lange videregående uddannelser, og der indgår tillige nogle få mellemlange videregående uddannelser. Denne vægtning kan man naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, men i det store hele synes vi, at undersøgelsesresultaterne afkræfter, at der skulle være tale om voldsomme forskelle mellem netop mellemlange og lange videregående uddannelser på studiestartområdet. Vi kunne have valgt en maksimal bredde ved udelukkende at udvælge helt forskellige uddannelser. Vi har dog i stedet valgt at satse på grupperinger af uddannelser i sammenlignelige familier. Årsagen til dette har primært været at give mulighed for at undersøge, om der er sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og sigte og tilrettelæggelsen af studiestarten. Ved at udvælge sammenlignelige uddannelser har vi kunne undersøge, om en bestemt faglighed eller studentersammensætning har afgørende betydning for studiestartens tilrettelæggelse. Samtidig er det nødvendigt at understrege, at vores gruppering af uddannelserne ikke må opfattes alt for kategorisk. I visse tilfælde har det f.eks. ikke været muligt at adskille den oprindeligt udvalgte uddannelse fra andre uddannelser på institutionen, da det har vist sig, at studiestarten afvikles i fællesskab med andre uddannelser eller uddannelsesretninger på institutionen. Omvendt har det også vist sig, at enkelte uddannelser opsplittes i studieretninger i studiestarten, og at der derfor ikke kan tegnes et entydigt billede af hele uddannelsens studiestartprogram. Som det fremgår af nedenstående liste over medvirkende uddannelser, har det ligeledes været vigtigt at sikre en institutionel og ikke mindst geografisk spredning. Baggrunden herfor har ikke alene været et generelt ønske om bredde, men også en antagelse om, at der kunne være forskel på, hvordan geografisk forskelligt placerede uddannelser håndterer forskellige udfordringer, der udspringer af institutionens geografiske placering. 12

13 Endelig har det naturligvis været vigtigt at sikre en størrelsesmæssig spredning. Med størrelse mener vi konkret størrelsen af optaget og dermed det antal studiestartere, for hvem der arrangeres studiestart Medvirkende uddannelser Datalogiske uddannelser: Datalogi, Københavns Universitet Datalogi, Syddansk Universitet, Odense Universitet Datalogi, Aarhus Universitet Datalogi, Aalborg Universitet Økonomiuddannelser: Økonomi, Københavns Universitet Økonomi, Aarhus Universitet Økonomi, Syddansk Universitet, Odense Universitet Økonomi, Aalborg Universitet Jordbrugsøkonom, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole HA, Handelshøjskolen i København HA, Handelshøjskolen i Århus Spanskuddannelser: Spansk, Københavns Universitet Spansk, Aarhus Universitet Spansk, Syddansk Universitet, Odense Universitet Spansk, Aalborg Universitet Erhvervssproglig BA, Handelshøjskolen i København Erhvervssproglig BA, Handelshøjskolen i Århus Antropologiske og etnografiske uddannelser: Antropologi, Københavns Universitet Etnografi, Aarhus Universitet Sundhedsuddannelser: Lægeuddannelsen, Københavns Universitet Lægeuddannelsen, Aarhus Universitet Lægeuddannesen, Syddansk Universitet, Odense Universitet Sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejeskolen i Århus 13

14 Musikuddannelser: Musikvidenskab, Københavns Universitet Musikvidenskab, Aarhus Universitet Musikvidenskab, Aalborg Universitet Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums uddannelser Ingeniøruddannelser: Diplomingeniør (Stærkstrøm), Ingeniørhøjskolen i København Eksportingeniør, Ingeniørhøjskolen i København Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet Civilingeniør, Aalborg Universitet Journalistuddannelser: Journalistuddannelsen, Danmarks Journalisthøjskole Journalistikuddannelsen, Syddansk Universitet, Odense Universitet Læreruddannelse: Læreruddannelsen ved Blaagaard Statsseminarium Læreruddannelsen ved Aalborg Seminarium Tværfaglige basisuddannelser: Den Humanistiske Basisuddannelse, RUC Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC Den Naturvidenskabelig Basisuddannelse, RUC (Basisuddannelserne ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Odense Universitet) Hvor de nævnte uddannelser indgår i samlede studiestartprogrammer for flere uddannelser, vil dette fremgå af de enkelte programbeskrivelser. 14

15 2.3 Undersøgelsens gennemførsel Kortfattet kan undersøgelses processenbeskrives som følger; Studiestartkontoret udsendte projektbeskrivelser til de udvalgte institutioner og forespurgte på baggrund af denne, om man ønskede at deltage i undersøgelsen. Som udgangspunkt sendtes projektbeskrivelse og interesseforespørgsel til den nærmeste identificerbare ansvarlige ledelse, hvilket i langt de fleste tilfælde førte til kontakt med vedkommende ledelse eller den (eller de) personer, som vedkommende ledelse måtte have henvist til. I introduktionsskrivelsen udbad vi os kontaktpersoner, som vedkommende ledelse anså for relevante og repræsentative i forhold til institutionens eller uddannelsens studiestartprogram. Af denne fremgik også, at det var vigtigt for os at få kontakt til personer, der i praksis kendte til studiestartprogrammet, dets indhold og afvikling. Herefter gennemførtes interviews på institutionerne. Interviewene varede i reglen 1½-2 timer pr. uddannelse og fandt sted med forskellige typer repræsentanter (jvf. nedenstående). Det blev ved interviewets begyndelse gjort deltagerne klart, hvad sigtet med undersøgelsen var, og hvorledes de afgivne informationer skulle indgå i den endelige rapport. Det blev kraftigt understreget, at der ikke var tale om en kvalitetsvurdering, men alene en deskriptiv fremstilling af den enkelte uddannelses studiestartprogram, således som repræsentanterne selv måtte definere den. De vidt forskellige organisatoriske rammer, institutionerne har omkring deres studiestart, afspejlede sig naturligt i de grupper af personer, vi interviewede. En skønsom blanding af ældre studerende, administratorer, studieledere og studievejledere har bidraget, men vi har lagt vægt på, at den ansvarlige ledelse har henvist til netop disse personer, og må således gå ud fra, at der er overensstemmelse mellem institutionens og de interviewede repræsentanters udlægning af institutionens studiestartprogram, og de overvejelser der ledsager det. På baggrund af de gennemførte interviews udskrev Studiestartkontoret de relativt kortfattede programbeskrivelser, der findes i denne rapports afsnit 3.3. De udskrevne og bearbejdede interviews blev sendt til en eller flere af de deltagende kontaktpersoner, der herefter havde mulighed for at kontrollere oplysninger for faktuelle fejl mv. 15

16 3.0 Undersøgelsens resultater Det følgende afsnit rummer resultatet af kortlægningen i form af beskrivelser af studiestartprogrammerne for de medvirkende uddannelser. Inden da vil vi dog knytte en række nødvendige generelle kommentarer til programbeskrivelserne. 3.1 Om programbeskrivelserne På baggrund af de gennemførte interviews udarbejdedes korte beskrivelser af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer. Hvad vi har kunnet beskrive, har været helt afhængig af, hvad den enkelte uddannelse ved sine repræsentanter har valgt at inkludere i begrebet studiestartprogram. Vi må derfor antage, at der kan være elementer af studiestarten, der på én uddannelse beskrives som en del af studiestarten men på andre uddannelser ikke henregnes til studiestartprogrammet, hvorfor de ikke er nævnt i beskrivelsen. Den valgte form og opstilling er vores valg. Den summariske og skematiske opstilling skulle med ovennævnte forbehold kunne skabe et overblik og - med varsomhed - en sammenlignelighed, især hvad angår terminologi, organisation og økonomi. Igen må vi dog her anføre det forbehold, at niveauet i beskrivelserne kan variere noget, idet meget omfattende programmer af pladshensyn har måttet komprimeres. I forbindelse med rapportskrivningen har vi i de fleste tilfælde anført særlige forhold under de enkelte programbeskrivelser. Udvælgelsen af disse er primært vores valg, og kan generelt siges at dække forhold, som vi har vurderet var af interesse for dannelsen af et retvisende billede af det enkelte program, (og som ikke kunne indeholdes i den overordnede skematiske fremstilling), samt forhold som institutionsrepræsentanterne selv anførte var af særlig betydning. Da de fleste interviews har varet mellem 1½ og 2 timer, er det klart, at der er fremkommet mange oplysninger, overvejelser og sysnpunkter, som ikke vil være at finde i de enkelte programbeskrivelser. Dette betyder dog ikke, at disse ikke er en del af grundlaget for nærværende rapport. Det betyder imidlertid blot, at eftersom mange af de skitserede problemer og synspunkter, vi er stødt på, går igen på flere forskellige uddannelser, har vi valgt at samle dem i opsummeringerne i rapportens afsnit 3.4, samt at lade dem indgå i principiel form i tema-afsnittene i rapportens afsnit 4. Beskrivelsen af den enkelte uddannelses studiestartprogram har været forelagt institutionerne til udtalelse 1. Dette skyldes, at vi har ønsket at sikre, at beskrivelserne 1 Dette gælder dog ikke lægeuddannelsen ved Københavns Universitet. Se redegørelse under særlige forhold i studiestartprogram-beskrivelsen 16

17 ikke indeholdt faktuelle fejl, ligesom den relativt lange undersøgelsesperiode har nødvendiggjort mulighed for opdaterering af de ved interview ene fremkomne oplysninger. Enkelte oplysninger var tillige utilgængelige ved selve interview et, hvorfor en efterfølgende gennemlæsning har muliggjort tilføjelser. Man kan således sige, at beskrivelsen af enkelte uddannelsers studiestartprogrammer, som de fremstår i afsnit 3.3, er på fælles ansvar af institutionen og Studiestartkontoret, mens andre f.eks. temaafsnittene alene er Studiestartkontorets ansvar. 3.2 Guide til programbeskrivelser Programbeskrivelserne følger en fælles disposition, der er opbygget i seks punkter; generelle oplysninger om uddannelsen, aktiviteter i studiestarten, aktører i studiestarten, studiestartens organisation og økonomi, samt særlige forhold vedrørende den enkelte uddannelse. For at holde beskrivelserne inden for de fastsatte 4-5 sider pr. uddannelse og for at holde en nogenlunde ensartet detaljeringsgrad, har det været nødvendigt at standardisere og kategorisere elementer, aktører og begreber ganske hårdhændet. Som indledning til beskrivelserne vil de følgende korte introduktioner redegøre for, hvilke oplysninger der optræder hvor og hvorfor Præsentation af uddannelsen Her angives bl.a. hvilke andre uddannelser, der er sammenlignelige m.h.t. længde og indhold. Desuden opridses kort hvilken type uddannelse (mellemlang eller lang videregående uddannelse), der er tale om, samt uddannelsens institutionelle tilhørsforhold. Til baggrundsoplysningerne hører også en angivelse af optagets størrelse, om der er ét eller to årlige optag, og om studiestarten afvikles samlet for flere forskellige uddannelser. I visse tilfælde er der således tale om en beskrivelse af studiestartprogrammet for flere beslægtede uddannelser ved den samme institution 1. I sammenhæng med oplysninger om optaget har vi også bedt uddannelserne beskrive deres søgning, som de opfatter den. I modsætning til en ren kvantitativ beskrivelse af antal pladser, antal ansøgere og eventuelle adgangskvotienter, (hvilket man kan få oplyst andetsteds), har vi ønsket en vurdering fra uddannelsen selv. Sigtet har været at få uddannelsens oplevelses af søgningen og i den forbindelse få et indtryk af forholdet mellem oplevelse af søgningssituationen og tilrettelæggelse af og målsætning for studiestarten. 1 Institution: kan dække såvel hele institutionen (f.eks. et universitet), men også dele af en sådan (fakultet eller institut), ligesom den relevante myndighed (f.eks. studienævn eller fakultetsråd) kan optræde som institution. 17

18 3.2.2 Aktiviteter i studiestarten Med udgangspunkt i en ny studerendes oplevelse af studiestartforløbet har vi her søgt at beskrive et forløb spændende fra de første oplysninger i forbindelse med optagelsen til afslutningen af de aktiviteter, den enkelte institution har betegnet som en del af studiestarten. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på to ting. For det første er der som nævnt tale om mere eller mindre komprimerede fremstillinger baseret på institutionens egne prioriteringer. Det kan således meget vel være, at nogle uddannelser med meget omfattende aktiviteter har valgt at fokusere deres beskrivelser på få større aktiviteter og således undladt at tillægge mindre omfattende aktiviteter vægt i beskrivelsen. At et (navnlig mindre) element i studiestarten ikke er nævnt, kan derfor ikke tages som et entydigt udtryk for, at det ikke findes i det pågældende program, men snarere tages som udtryk for, at man ikke har valgt at fremdrage det som væsentligt. Afvigelser i programbeskrivelsernes form kan tillige tilskrives, at interview ene på enkelte punkter har rettet sig til undervejs, hvorfor enkelte af de tidligst interviewede uddannelsers programbeskrivelser kan indeholde mindre variationer i forhold til de senere. For det andet vil der ikke i detaljer være beskrivelser af de enkelte elementers indhold. I den summariske gennemgang af forløbet under dette punkt i programbeskrivelsen, vil vi støtte os til de overordnede kategorier af typiske elementer i studiestarten (se afsnit 3.4.1). F.eks. vil vi derfor blot nævne, at der finder en hyttetur sted, og angive en vægtning mellem fagligt/informativt og socialt indhold, men ikke her beskrive, hvad dette konkret indebærer. At vi har foretaget dette valg, skyldes primært et ønske om at holde detaljeringsgraden på et rimeligt niveau, men det er også klart, at man med en så forholdsvis hårdhændet standardisering af de enkelte elementer umuligt kan yde de enkelte studiestartprogrammer fuld retfærdighed - ikke mindst fordi selve indholdet af disse elementer ofte vil være afgørende for studiestarternes oplevelse og vurdering af studiestarten Aktører i studiestarten Under aktørbeskrivelsen gennemgås systematisk hvilke personer og navnlig hvilken type ansatte, der medvirker i planlægning og afvikling af uddannelsens studiestartprogram. Som udgangspunkt vil de relevante aktører være opført med tilhørende definition (studerende, administrativt personale, undervisere m.v) samt en kort opridsning af den enkelte aktør-kategoris rolle i studiestarten. Hvor der er tale om tidsbegrænsede funktioner og dermed hyppige genbesættelser af poster, vil det ligeledes fremgå, hvem der ansætter hvem, efter hvilke kriterier der ansættes, og hvordan der rekrutteres. 18

19 Når målet er en nogenlunde sammenlignelig fremstilling af organisationen af studiestartprogrammerne, bliver en af de meget vanskelige opgaver at skabe en fælles terminologi. Generelt har vi søgt at anvende overordnede standardiserede betegnelse som f.eks. administration, undervisere og studievejledere. Dog har vi på et centralt område undladt at standardisere terminologien. Hvor der medvirker ældre studerende (dvs. næsten alle steder), har vi ikke fundet det hensigtsmæssigt at standardisere terminologien. Dette skyldes ikke alene, at området rummer et virvar af forskellige betegnelser, der dækker over identiske arbejdsopgaver, men også, at de selv samme betegnelser på en række uddannelser dækker over vidt forskellige funktioner. Vi har derfor valgt at lade de forskellige aktørbetegnelser ledsage af funktionsbeskrivelser, der må danne udgangspunkt for eventuelle sammenligninger Organisation Med udgangspunkt i studiestartarrangementets kronologiske forløb har vi her søgt at beskrive et forløb, som det tager sig ud bag kulisserne, dvs. hvem gør hvad i hvilken rækkefølge. Aktørernes rolle (f.eks. koordinerende og samordnende instanser) skulle herunder gerne fremstå i et tydeligt skitseret forløb Som et led i organisationen bag studiestartprogrammet vil også eventuelle koordinerende aktiviteter (uddannelse, seminarer o. lign.) og disses indhold være beskrevet her. Det samme gælder eventuel evaluering af og opfølgning på studiestartprogrammet. I et særligt afsnit i tilknytning til organisationsfremstillingen opridses de formelle beslutnings- og ansvarsstrukturer i studiestartprogrammet. Det er her væsentligt at være opmærksom på de grundliggende forskelle, der er mellem studiestartprogrammer, der i hovedsagen benytter sig af ansatte medarbejdere (og ældre studerende), og de programmer, der i helt overvejende grad baseres på en frivillig indsats (typisk af ældre studerende). For sidstnævnte vil en eventuel tilknytning til institutionen oftest være at finde i forbindelse med det nedenfor skitserede økonomiske forhold til institutionen Økonomi i studiestarten I afsnittene om den økonomiske side af studiestartprogrammerne har vi søgt at give et indtryk af studiestartens finansiering. Da ingen af de medvirkende uddannelser så det som et mål at tjene penge på studiestarten, er udgifterne belyst ved hjælp af indtægterne således at forstå, at de samlede udgifter til studiestart i reglen udgøres af den samlede sum af indtægter. 19

20 Indtægterne - eller finansieringskilderne - har vi opdelt på aktivitets- eller institutionstilskud, studiestarternes deltagerbetaling og finansiering fra anden side. Hvad angår institutionstilskud (og i enkelte tilfælde også tilskud fra anden side), er dette søgt opdelt i anuumsmidler (driftsmidler og finansiering af konkrete aktiviteter) samt lønmidler, ligesom eventuelle formulerede bevillingsforudsætninger er angivet. Hvad angår ansvaret for forvaltningen af midler, er oplysninger om dette også at finde under aktører og ansvarsfordeling. For en god ordens skyld skal vi understrege, at den her fremstillede udlægning af de økonomiske forhold, baserer sig på en gengivelse fra enkeltpersoner, der ikke i alle tilfælde kan forventes at være fuldt ud bekendte med struktur og terminologi i det statslige budget- og regnskabsvæsen Særlige forhold Som afslutning på beskrivelserne har vi i de fleste tilfælde benyttet lejligheden til at anføre forhold, som uddannelsens repræsentanter selv synes at have lagt særlig vægt på, eller som vi har fundet relevante at nævne, men ikke har kunnet placere naturligt i nogen af ovenstående faste afsnit i programbeskrivelserne. Der kan være tale om særlige problemer eller initiativer, større reformer og omlægninger i studiestarten eller forhold der spiller en særlig rolle for den enkelte uddannelse. Sådanne særlige forhold kan f.eks. vedrøre adgangen til uddannelsen (særlige adgangskurser, faglige suppleringskurser o.lign.) og dermed påvirke tilrettelæggelsen af studiestarten. Da mange af studiestartprogrammerne er under stadig forandring, har det i visse tilfælde været vanskeligt at skelne mellem planlagte og faktisk gennemførte ændringer i studiestarten. Generelt har vi dog søgt at skelne således, at realiserede aktiviteter anføres i den ordinære del af beskrivelsen, mens planlagte initiativer og tænkte forbedringer i det store hele har været henvist til særlige forhold. 3.3 Programbeskrivelser I det følgende er beskrivelserne af de medvirkende uddannelsers studiestartprogrammer opdelt i de uddannelsesgrupper, der har dannet udgangspunkt for udvælgelsen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle uddannelser kan optræde i sammenhæng med andre beslægtede uddannelser eller indgå i et fælles studiestartprogram for alle institutionens uddannelser. Det er derfor vanskeligt at placere uddannelserne efter helt ensartede kriterier, og vi henviser til de enkelte programbeskrivelsers indledende afsnit 20

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN Inden du udfylder ansøgningsskemaet, så tjek at Aktiviteten er ny i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver Børn

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne Syddansk Universitets praktikkoncept for diplomingeniøruddannelserne Revideret Maj 2013 1 Indhold 1 Indledning baggrund for praktikkonceptet 3 2 Krav til konceptet 4 3 3.1 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 Konceptet

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur 23. januar 2013 1. Indledning Nordfyns Kommune ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen har rettet henvendelse KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere