Studiestart i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studiestart i Danmark"

Transkript

1 Studiestart i Danmark Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Studiestartkontoret

2 Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Studiestartkontoret Studiestart i Danmark Det Humanistiske Fakultet, marts 2000 Ansvarshavende: Prodekan Thorkil Damsgaard Olsen Udarbejdet af projektmedarbejdere Nina Qvistgaard og Gyrd Foss Tegning: Gregers Jensen Tryk: Kopi-service 2

3 Studiestart i Danmark Rapport over kortlægningsprojekt udført af Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, Studiestartkontoret med støtte fra Undervisningsministeriet og Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Det Humanistiske Fakultet Marts

4 Indholdsfortegnelse... side Indledning... side Undersøgelsens baggrund... side Studiestartkontoret... side Om undersøgelsen... side Undersøgelsens formål... side Erfarings- og vidensudveksling... side Kortlægning - ikke evaluering... side Valg af uddannelser... side Medvirkende uddannelser... side Undersøgelsens gennemførsel... side Undersøgelsens resultater... side Om programbeskrivelserne... side Guide til programbeskrivelser... side Præsentation af uddannelsen... side Aktiviteter i studiestarten... side Aktører i studiestarten... side Organisation... side Økonomi i studiestarten... side Særlige forhold... side Programbeskrivelser... side 20 Datalogi, Københavns Universitet... side 22 Datalogi, Aarhus Universitet... side 25 Datalogi, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 29 Datalogi / Civilingeniør, Aalborg Universitet... side 32 Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet... side 37 Diplomingeniør, Ingeniørhøjskolen i København... side 41 Eksportingeniør, Ingeniørhøjskolen i København... side 43 Økonomi, Københavns Universitet... side 46 Økonomi, Aarhus Universitet... side 49 Økonomi, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 52 Økonomi, Aalborg Universitet... side 56 Jordbrugsøkonom, Kgl. Venterinær- og Landbohøjskole... side 61 HA, Handelshøjskolen i København... side 65 HA / Erhvervssprog, Handelshøjskolen i Århus... side 69 Erhvervssprog, Handelshøjskolen i København... side 74 4

5 Spansk, Københavns Universitet... side 78 Spansk, Aarhus Universitet... side 83 Spansk, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 86 Spansk, Aalborg Universitet... side 89 Antropologi, Københavns Universitet... side 93 Etnografi, Aarhus Universitet... side 96 Lægeuddannelsen, Københavns Universitet... side 100 Lægeuddannelsen, Aarhus Universitet... side 105 Lægeuddannelsen, SDU, Odense Universitet... side 108 Sygeplejerskeuddannelsen, Sygeplejeskolen i Århus... side 113 Musikvidenskab, Københavns Universitet... side 117 Musikvidenskab, Aarhus Universitet... side 121 Musikvidenskab, Aalborg Universitet... side 125 Musikuddannelserne, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium... side 129 Journalist, Danmarks Journalisthøjskole... side 132 Journalistik, Syddansk Universitet, Odense Universitet... side 135 Basisuddannelserne, Roskilde Universitetscenter... side 138 Læreruddannelsen, Blaagaard Statsseminarium... side 143 Læreruddannelsen, Aalborg Seminarium... side Kommentarer til og opsummering af programbeskrivelser... side Aktiviteter i studiestarten... side Aktører i studiestarten... side Organisation af studiestarten... side Økonomi i studiestarten... side Indtægter... side Udgifter... side Samlede udgifter til studiestart... side Områder af særlig interesse... side Tema 1: Aflønning... side Tema 2: Ansvarsfordeling og organisation... side Mellem institutioner og ældre studerende... side Krisemanagement og ledelsesinitierede reformer... side Motivation til samarbejde... side Skin -ansvarlighed... side Opsummering... side 189 5

6 4.3 Tema 3: Studiestartens formål... side Studiestart og frafald... side Studenteridentitet og studiekultur... side Værdi-netrual studiestart?... side Tema 4: Hytteture... side Om at ryste folk sammen... side Om fagligt/informative oplæg på hytteture... side Tema 5 - Minoriteter, majoritet og homogenitet... side Hold- og gruppefordelinger... side Studiestartere med anden etnisk baggrund end dansk... side Hvem og hvornår er man en minoritet?... side Afrunding... side 208 Læsevejledning til rapporten Hovedafsnit 1 og 2 Gennemgår undersøgelsens baggrund og gennemførsel; formål, metode og forløb. Hovedafsnit 3 Afsnit 3.1 og fsnit 3.2. rummer guide til læsning af institutionernes studiestartprogrambeskrivelser. Afsnit 3.3 er kortlægningens hoveddel og består af beskrivelser af studiestartprogrammerne ved de ca. 40 medvirkende uddannelser. Programbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund af Studiestartkontorets interviews og efterfølgende godkendt af institutionernes repræsentanter. Afsnit 3.4 er en deskriptiv sammenskrivning af programbeskrivelserne og kan anbefales for overblik, hvis man ikke vil gå i lag med alle programbeskrivelserne. Hovedafsnit 4 Afsnit 4 er Studiestartkontorets tematisering af særligt udvalgte problemstillinger, som vi på baggrund af de mange interviews har valgt ud og reflekteret over. Dette afsnit er tænkt som oplæg til debat og følger således ikke den øvrige rapports deskriptive tilgang. 6

7 1.0 Indledning Alle der på et eller andet tidspunkt har påbegyndt en uddannelse har også været igennem - eller har i hvert fald en mening om - hvad studiestart er for noget. Ifølge dagspressen er studiestart enten en næsten til det skæbnesvangre alvorlig affære eller en useriøs omgang vulgær ungdomsliv, som ingen kan eller bør tage alvorligt. Men hvordan er virkeligheden? Denne rapport handler om studiestart på videregående uddannelser i Danmark. Den er ikke præget af luftig teoretiseren over emnet, ligesom den naturligvis heller ikke er en komplet redegørelse for, hvordan nye studerende introduceres til alle de mange videregående uddannelser, der findes her i landet. Den er derimod et forsøg på at beskrive en række forskellige studiestartprogrammer på nogle udvalgte videregående uddannelser for der igennem at afdække fælles træk og forskelle. Samlet skulle rapporten herved kunne give et realistisk og tidssvarende billede af studiestart, som den praktiseres på videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsesforløbet har været langstrakt, og vi har været heldige at kunne trække på mange hjælpsomme menneskers tid, rådgivning og tålmodighed. Særligt vil vi takke fuldmægtig Susanne Ørum Foss, der i mange forskellige sammenhænge har trådt hjælpende til. Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke de mange mennesker rundt om i landet, der har været behjælpelige med de oplysninger, der har gjort denne rapport mulig. Det har for os været både spændende og lærerigt at møde så mange engagerede og aktive folk, og det har bekræftet os i, at studiestart er et både vigtigt og udfordrende område at beskæftige sig med. Nina Qvistgaard og Gyrd Foss Studiestartkontoret Københavns Universitet Amager, 1. marts

8 1.1 Undersøgelsens baggrund I de senere år har der været en voksende interesse for studerendes adfærd i uddannelsessystemet. Studievalg - og omvalg, frafald, gennemførsel osv. omfattes med fornyet interesse i takt med det politiske ønske om øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet. I forsøget på at omsætte dette ønske til virkelighed har studievejledning stået som et centralt redskab eller støttefunktion, hvilket igen har betydet en øget interesse for studievejledning og de dertil relaterede tilbud, som uddannelsesinstitutionerne giver deres studerende. Bl.a. af disse årsager nedsatte Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) i 1995 en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge studievejledningen ved de videregående uddannelser. I 1996 forelå rapporten Vejledning ved de videregående uddannelser, der introducerede en inddeling af studievejledningen i tre typer vejledning; indslusnings-, gennemførselsog udslusningsvejledning. Fra arbejdsgruppens side var der tale om en adskillelse, der havde til formål at gøre det muligt at tale om de tre typer vejledning - uden at blande for mange ting sammen på én gang. Og helt konkret har denne opdeling givet anledning til en særskilt interesse for indslusningen som på én gang del af og samtidig noget andet end studievejledning, som den almindeligvis opfattes og defineres. Rapporten mundede ud i en række anbefalinger. Det anbefaledes bl.a. at: den viden om og erfaring med ruskurser og introduktionsforløb, som enkelte uddannelser og institutioner ligger inde med, systematiseres og sammenfattes. Efterfølgende besluttede Undervisningsministeriet at afsætte midler til opfølgning på rapporten og indkaldte derfor projektforslag, der kunne imødekomme visse af de i rapporten opstillede anbefalinger; med fokus på dem der handlede om ind- og udslusningsvejledning. 1.2 Studiestartkontoret På Københavns Universitets Humanistiske Fakultet etablerede man i 1996 en administrativ enhed under dekanatet, hvis primære opgave var at udvikle og administrere fakultetets studiestartprogram. I praksis vil det sige at servicere Studienævnene og uddanne de af studielederne ansatte studentertutorer. Med over 40 forskellige optagelsesområder, ca årlige studiestartere og over 200 ansatte studentertutorer, mente vi at have haft tilstrækkelig berøring med området til at ville søge om andel i de afsatte midler til at følge op på ovennævnte anbefaling. Således er nærværende rapport udarbejdet af Studiestartkontoret og finansieret af Det Humanistiske Fakultet med støtte fra Undervisningsministeriet. 8

9 2.0 Om undersøgelsen Grundlaget for undersøgelsen er en række interviews med relevante personer på udvalgte uddannelser rundt om i landet. I det følgende vil vi kort gennemgå, hvorledes og på hvilke præmisser disse interveiw har fundet sted, de interviewede personers baggrund og forhold til uddannelsens studiestartprogram samt baggrunden for udvælgelsen af uddannelserne. Inden da er det dog vigtigt at få terminologien på plads med det samme. I rapporten vil man ofte støde på begrebet studiestartprogram. Med dette mener vi de aktiviteter, der indgår i indsluningsprocessen - forstået som overgangsfasen mellem at være ikkestuderende (på den pågældende uddannelse) og at være fuldt integreret og funktionsdygtig studerende (på den pågældende uddannelse). Der er altså ikke nogen fast standard for, hvad der kan høre ind under et studiestartprogram. I rapporten har vi ladet institutionerne selv definere, hvad de mener, er en del af deres studiestartprogram. For nogle uddannelser omfatter studiestartprogrammet således aktiviteter, der går langt forud for optagelsen og strækker sig langt ind i selve uddannelsen, mens andre mere traditionelt betragter studiestartprogrammet, som de aktiviteter, der finder sted fra optagelsestidspunktet og nogle måneder frem. Som det vil fremgå senere, er en af vanskelighederne ved at gennemføre en sådan undersøgelse at finde frem til de rette personer på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Studiestarten har en meget forskelligartet strukturel indplacering på de enkelte institutioner og ofte er studiestarten forskelligt organiseret på forskellige uddannelser inden for den samme institution. Når vi derfor ofte refererer til institutionen som kilde til oplysningerne, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der strengt taget ikke nødvendigvis er tale om selve institutionen, men om de personer ved institutionen der medvirker ved tilrettelæggelse og afvikling af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer. På nogle institutioner kan der således være tale om kompetente råd og nævn, på andre politisk valgte eller ansatte ledere og på andre igen ældre studerende ved uddannelsen. Ofte er der tale om en indviklet kombination af dem alle. Det er derfor for nemheds skyld, vi anvender betegnelsen institutionen, og vi henviser til beskrivelserne af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer for yderligere oplysninger om, hvem der konkret er tale om. 9

10 2.1 Undersøgelsens formål Denne undersøgelse er defineret som et kortlægningsprojekt. Den er et forsøg på at beskrive, hvilke elementer der indgår i forskellige uddannelsers studiestartprogrammer, samt hvordan man planlægger, afholder, udvikler og evaluerer studiestart på en række udvalgte institutioner. At beskrive en studiestart er et ambitiøst projekt, og at beskrive studiestarten på forskellige uddannelser er potentielt en enorm opgave. Derfor er det mere realistisk og korrekt at sige, at denne undersøgelse har haft til formål at levere en overordnet beskrivelse af en række studiestartprogrammer. Det er dog nødvendigt at tilføje, at beskrivelserne kun kan skabe et øjebliksbillede, idet programmerne er i stadig udvikling. Det bliver således undersøgelsens formål at levere en beskrivelse af grundelementer, der ofte indgår i studiestartprogrammer, samt at beskrive eksempler på organisatoriske og økonomiske strukturer, som uddannelser kan vælge at lægge deres studiestart ind i Erfarings- og vidensudveksling Studiestartprogrammer er noget af det mest traditionsbelagte, man kan støde på i den danske uddannelsesverden. Ofte er selve begrebet synonymt med den oplevelse - god eller dårlig, man selv har haft som ny studerende. Men tiderne, de studerende, uddannelserne ændrer sig, og studiestarten skal naturligvis følge med. Derfor er det vores erfaring, at man af og til må reflektere grundigt over, hvad man gør for (og med) de nye studerende - og ikke mindst hvorfor man gør, som man gør. Til det brug har vi fundet, at andres erfaringer kan være meget værdifulde. Det er vores ambition og håb, at undersøgelsen kan medvirke til at styrke den erfaringsog vidensudveksling, der er så central, når det gælder udvikling og tilrettelæggelse af studiestartprogrammer Kortlægning - ikke evaluering Det er vigtigt at understrege, at nærværende rapport ikke er en bedømmelse af de beskrevne studiestartprogrammer. Naturligvis har vi - som alle andre - vores opfattelse af, hvad der gør en god studiestart. Men vi har ikke villet møde andre institutioner og deres studiestartprogrammer med et ønske om at måle eller vurdere dem. Dette skyldes en række forskellige forhold. 10

11 For det første er der stor forskel på, hvad der gør en god studiestart på forskellige uddannelser. Det ville derfor ikke være rimeligt, hvis vi med baggrund i en stor institution med mange humanistiske uddannelser drog ud i verden og kvalitetsvurderede studiestarten på helt andeledes uddannelser på helt andre institutioner. Direkte sammenligning mellem forskellige uddannelsers studiestartprogrammer er desuden sjældent rimelig, da stor forskel i studiestarternes alder og køn (for nu blot at nævne nogle eksempler) gør, at hver uddannelse har sine særlige udfordringer og også sine særlige kort at spille i forbindelse med studiestarten. For det andet ville vi ikke med rimelighed kunne udtale os om kvaliteten af et studiestartprogram uden at observere og evaluere det i praksis på de enkelte uddannelser. Selv med færre uddannelser ville det have været en uoverkommelig opgave. For det tredie ville en bedømmelse skulle tage udgangspunkt i et sæt succeskriterier, som det ville være vanskeligt både at opstille, forsvare og efterprøve. Endelig må vi også være realistiske og erkende, at vi har været helt afhængige af de oplysninger, som institutionerne har givet os. Dette betyder i realiteten, at der ville være grund til at forvente, at de oplysninger, vi måtte have fået, forståeligt nok ville have udeladt mere selvkritiske momenter, og at interessen for i det hele taget at medvirke i undersøgelsen ville have været begrænset, havde projektet haft et normativt udgangspunkt. Derfor er de problemer eller kritiske bemærkninger, der måtte blive fremdraget, udelukkende emner, som uddannelserne selv har fremdraget som problemer, de har måttet - eller stadig arbejder på at - tackle i forbindelse med deres studiestart. Har vi på enkelte punkter valgt at være kritiske, er det på et generelt plan, der ikke sigter på enkelte uddannelser eller enkelte institutioner. 11

12 2.2 Valg af uddannelser Et udvalg af uddannelser har i sagens natur været nødvendigt. Et sådant udvalg har til formål at være (i en vis forstand) repræsentativt for den samlede gruppe af videregående uddannelser. Vi satte os derfor for at udvælge en række uddannelser, der m.h.t. faglighed, længde, størrelse (optag) og geografi havde en spredning, der bredt kunne siges at dække spektret af videregående uddannelser. Når vi siger dække, er det naturligvis med det forbehold, at vi ikke på nogen måde kan garantere, at de udvalgte uddannelser i virkeligheden også er repræsentative. Det er derfor muligt, at vi i kraft af vores valgt har fravalgt uddannelser, hvis studiestartprogrammer indeholder unikke elementer, der således forbigås i denne undersøgelse. Ved udvælgelsen har vi fokuseret på de lange videregående uddannelser, og der indgår tillige nogle få mellemlange videregående uddannelser. Denne vægtning kan man naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, men i det store hele synes vi, at undersøgelsesresultaterne afkræfter, at der skulle være tale om voldsomme forskelle mellem netop mellemlange og lange videregående uddannelser på studiestartområdet. Vi kunne have valgt en maksimal bredde ved udelukkende at udvælge helt forskellige uddannelser. Vi har dog i stedet valgt at satse på grupperinger af uddannelser i sammenlignelige familier. Årsagen til dette har primært været at give mulighed for at undersøge, om der er sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og sigte og tilrettelæggelsen af studiestarten. Ved at udvælge sammenlignelige uddannelser har vi kunne undersøge, om en bestemt faglighed eller studentersammensætning har afgørende betydning for studiestartens tilrettelæggelse. Samtidig er det nødvendigt at understrege, at vores gruppering af uddannelserne ikke må opfattes alt for kategorisk. I visse tilfælde har det f.eks. ikke været muligt at adskille den oprindeligt udvalgte uddannelse fra andre uddannelser på institutionen, da det har vist sig, at studiestarten afvikles i fællesskab med andre uddannelser eller uddannelsesretninger på institutionen. Omvendt har det også vist sig, at enkelte uddannelser opsplittes i studieretninger i studiestarten, og at der derfor ikke kan tegnes et entydigt billede af hele uddannelsens studiestartprogram. Som det fremgår af nedenstående liste over medvirkende uddannelser, har det ligeledes været vigtigt at sikre en institutionel og ikke mindst geografisk spredning. Baggrunden herfor har ikke alene været et generelt ønske om bredde, men også en antagelse om, at der kunne være forskel på, hvordan geografisk forskelligt placerede uddannelser håndterer forskellige udfordringer, der udspringer af institutionens geografiske placering. 12

13 Endelig har det naturligvis været vigtigt at sikre en størrelsesmæssig spredning. Med størrelse mener vi konkret størrelsen af optaget og dermed det antal studiestartere, for hvem der arrangeres studiestart Medvirkende uddannelser Datalogiske uddannelser: Datalogi, Københavns Universitet Datalogi, Syddansk Universitet, Odense Universitet Datalogi, Aarhus Universitet Datalogi, Aalborg Universitet Økonomiuddannelser: Økonomi, Københavns Universitet Økonomi, Aarhus Universitet Økonomi, Syddansk Universitet, Odense Universitet Økonomi, Aalborg Universitet Jordbrugsøkonom, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole HA, Handelshøjskolen i København HA, Handelshøjskolen i Århus Spanskuddannelser: Spansk, Københavns Universitet Spansk, Aarhus Universitet Spansk, Syddansk Universitet, Odense Universitet Spansk, Aalborg Universitet Erhvervssproglig BA, Handelshøjskolen i København Erhvervssproglig BA, Handelshøjskolen i Århus Antropologiske og etnografiske uddannelser: Antropologi, Københavns Universitet Etnografi, Aarhus Universitet Sundhedsuddannelser: Lægeuddannelsen, Københavns Universitet Lægeuddannelsen, Aarhus Universitet Lægeuddannesen, Syddansk Universitet, Odense Universitet Sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejeskolen i Århus 13

14 Musikuddannelser: Musikvidenskab, Københavns Universitet Musikvidenskab, Aarhus Universitet Musikvidenskab, Aalborg Universitet Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums uddannelser Ingeniøruddannelser: Diplomingeniør (Stærkstrøm), Ingeniørhøjskolen i København Eksportingeniør, Ingeniørhøjskolen i København Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet Civilingeniør, Aalborg Universitet Journalistuddannelser: Journalistuddannelsen, Danmarks Journalisthøjskole Journalistikuddannelsen, Syddansk Universitet, Odense Universitet Læreruddannelse: Læreruddannelsen ved Blaagaard Statsseminarium Læreruddannelsen ved Aalborg Seminarium Tværfaglige basisuddannelser: Den Humanistiske Basisuddannelse, RUC Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC Den Naturvidenskabelig Basisuddannelse, RUC (Basisuddannelserne ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Odense Universitet) Hvor de nævnte uddannelser indgår i samlede studiestartprogrammer for flere uddannelser, vil dette fremgå af de enkelte programbeskrivelser. 14

15 2.3 Undersøgelsens gennemførsel Kortfattet kan undersøgelses processenbeskrives som følger; Studiestartkontoret udsendte projektbeskrivelser til de udvalgte institutioner og forespurgte på baggrund af denne, om man ønskede at deltage i undersøgelsen. Som udgangspunkt sendtes projektbeskrivelse og interesseforespørgsel til den nærmeste identificerbare ansvarlige ledelse, hvilket i langt de fleste tilfælde førte til kontakt med vedkommende ledelse eller den (eller de) personer, som vedkommende ledelse måtte have henvist til. I introduktionsskrivelsen udbad vi os kontaktpersoner, som vedkommende ledelse anså for relevante og repræsentative i forhold til institutionens eller uddannelsens studiestartprogram. Af denne fremgik også, at det var vigtigt for os at få kontakt til personer, der i praksis kendte til studiestartprogrammet, dets indhold og afvikling. Herefter gennemførtes interviews på institutionerne. Interviewene varede i reglen 1½-2 timer pr. uddannelse og fandt sted med forskellige typer repræsentanter (jvf. nedenstående). Det blev ved interviewets begyndelse gjort deltagerne klart, hvad sigtet med undersøgelsen var, og hvorledes de afgivne informationer skulle indgå i den endelige rapport. Det blev kraftigt understreget, at der ikke var tale om en kvalitetsvurdering, men alene en deskriptiv fremstilling af den enkelte uddannelses studiestartprogram, således som repræsentanterne selv måtte definere den. De vidt forskellige organisatoriske rammer, institutionerne har omkring deres studiestart, afspejlede sig naturligt i de grupper af personer, vi interviewede. En skønsom blanding af ældre studerende, administratorer, studieledere og studievejledere har bidraget, men vi har lagt vægt på, at den ansvarlige ledelse har henvist til netop disse personer, og må således gå ud fra, at der er overensstemmelse mellem institutionens og de interviewede repræsentanters udlægning af institutionens studiestartprogram, og de overvejelser der ledsager det. På baggrund af de gennemførte interviews udskrev Studiestartkontoret de relativt kortfattede programbeskrivelser, der findes i denne rapports afsnit 3.3. De udskrevne og bearbejdede interviews blev sendt til en eller flere af de deltagende kontaktpersoner, der herefter havde mulighed for at kontrollere oplysninger for faktuelle fejl mv. 15

16 3.0 Undersøgelsens resultater Det følgende afsnit rummer resultatet af kortlægningen i form af beskrivelser af studiestartprogrammerne for de medvirkende uddannelser. Inden da vil vi dog knytte en række nødvendige generelle kommentarer til programbeskrivelserne. 3.1 Om programbeskrivelserne På baggrund af de gennemførte interviews udarbejdedes korte beskrivelser af de enkelte uddannelsers studiestartprogrammer. Hvad vi har kunnet beskrive, har været helt afhængig af, hvad den enkelte uddannelse ved sine repræsentanter har valgt at inkludere i begrebet studiestartprogram. Vi må derfor antage, at der kan være elementer af studiestarten, der på én uddannelse beskrives som en del af studiestarten men på andre uddannelser ikke henregnes til studiestartprogrammet, hvorfor de ikke er nævnt i beskrivelsen. Den valgte form og opstilling er vores valg. Den summariske og skematiske opstilling skulle med ovennævnte forbehold kunne skabe et overblik og - med varsomhed - en sammenlignelighed, især hvad angår terminologi, organisation og økonomi. Igen må vi dog her anføre det forbehold, at niveauet i beskrivelserne kan variere noget, idet meget omfattende programmer af pladshensyn har måttet komprimeres. I forbindelse med rapportskrivningen har vi i de fleste tilfælde anført særlige forhold under de enkelte programbeskrivelser. Udvælgelsen af disse er primært vores valg, og kan generelt siges at dække forhold, som vi har vurderet var af interesse for dannelsen af et retvisende billede af det enkelte program, (og som ikke kunne indeholdes i den overordnede skematiske fremstilling), samt forhold som institutionsrepræsentanterne selv anførte var af særlig betydning. Da de fleste interviews har varet mellem 1½ og 2 timer, er det klart, at der er fremkommet mange oplysninger, overvejelser og sysnpunkter, som ikke vil være at finde i de enkelte programbeskrivelser. Dette betyder dog ikke, at disse ikke er en del af grundlaget for nærværende rapport. Det betyder imidlertid blot, at eftersom mange af de skitserede problemer og synspunkter, vi er stødt på, går igen på flere forskellige uddannelser, har vi valgt at samle dem i opsummeringerne i rapportens afsnit 3.4, samt at lade dem indgå i principiel form i tema-afsnittene i rapportens afsnit 4. Beskrivelsen af den enkelte uddannelses studiestartprogram har været forelagt institutionerne til udtalelse 1. Dette skyldes, at vi har ønsket at sikre, at beskrivelserne 1 Dette gælder dog ikke lægeuddannelsen ved Københavns Universitet. Se redegørelse under særlige forhold i studiestartprogram-beskrivelsen 16

17 ikke indeholdt faktuelle fejl, ligesom den relativt lange undersøgelsesperiode har nødvendiggjort mulighed for opdaterering af de ved interview ene fremkomne oplysninger. Enkelte oplysninger var tillige utilgængelige ved selve interview et, hvorfor en efterfølgende gennemlæsning har muliggjort tilføjelser. Man kan således sige, at beskrivelsen af enkelte uddannelsers studiestartprogrammer, som de fremstår i afsnit 3.3, er på fælles ansvar af institutionen og Studiestartkontoret, mens andre f.eks. temaafsnittene alene er Studiestartkontorets ansvar. 3.2 Guide til programbeskrivelser Programbeskrivelserne følger en fælles disposition, der er opbygget i seks punkter; generelle oplysninger om uddannelsen, aktiviteter i studiestarten, aktører i studiestarten, studiestartens organisation og økonomi, samt særlige forhold vedrørende den enkelte uddannelse. For at holde beskrivelserne inden for de fastsatte 4-5 sider pr. uddannelse og for at holde en nogenlunde ensartet detaljeringsgrad, har det været nødvendigt at standardisere og kategorisere elementer, aktører og begreber ganske hårdhændet. Som indledning til beskrivelserne vil de følgende korte introduktioner redegøre for, hvilke oplysninger der optræder hvor og hvorfor Præsentation af uddannelsen Her angives bl.a. hvilke andre uddannelser, der er sammenlignelige m.h.t. længde og indhold. Desuden opridses kort hvilken type uddannelse (mellemlang eller lang videregående uddannelse), der er tale om, samt uddannelsens institutionelle tilhørsforhold. Til baggrundsoplysningerne hører også en angivelse af optagets størrelse, om der er ét eller to årlige optag, og om studiestarten afvikles samlet for flere forskellige uddannelser. I visse tilfælde er der således tale om en beskrivelse af studiestartprogrammet for flere beslægtede uddannelser ved den samme institution 1. I sammenhæng med oplysninger om optaget har vi også bedt uddannelserne beskrive deres søgning, som de opfatter den. I modsætning til en ren kvantitativ beskrivelse af antal pladser, antal ansøgere og eventuelle adgangskvotienter, (hvilket man kan få oplyst andetsteds), har vi ønsket en vurdering fra uddannelsen selv. Sigtet har været at få uddannelsens oplevelses af søgningen og i den forbindelse få et indtryk af forholdet mellem oplevelse af søgningssituationen og tilrettelæggelse af og målsætning for studiestarten. 1 Institution: kan dække såvel hele institutionen (f.eks. et universitet), men også dele af en sådan (fakultet eller institut), ligesom den relevante myndighed (f.eks. studienævn eller fakultetsråd) kan optræde som institution. 17

18 3.2.2 Aktiviteter i studiestarten Med udgangspunkt i en ny studerendes oplevelse af studiestartforløbet har vi her søgt at beskrive et forløb spændende fra de første oplysninger i forbindelse med optagelsen til afslutningen af de aktiviteter, den enkelte institution har betegnet som en del af studiestarten. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på to ting. For det første er der som nævnt tale om mere eller mindre komprimerede fremstillinger baseret på institutionens egne prioriteringer. Det kan således meget vel være, at nogle uddannelser med meget omfattende aktiviteter har valgt at fokusere deres beskrivelser på få større aktiviteter og således undladt at tillægge mindre omfattende aktiviteter vægt i beskrivelsen. At et (navnlig mindre) element i studiestarten ikke er nævnt, kan derfor ikke tages som et entydigt udtryk for, at det ikke findes i det pågældende program, men snarere tages som udtryk for, at man ikke har valgt at fremdrage det som væsentligt. Afvigelser i programbeskrivelsernes form kan tillige tilskrives, at interview ene på enkelte punkter har rettet sig til undervejs, hvorfor enkelte af de tidligst interviewede uddannelsers programbeskrivelser kan indeholde mindre variationer i forhold til de senere. For det andet vil der ikke i detaljer være beskrivelser af de enkelte elementers indhold. I den summariske gennemgang af forløbet under dette punkt i programbeskrivelsen, vil vi støtte os til de overordnede kategorier af typiske elementer i studiestarten (se afsnit 3.4.1). F.eks. vil vi derfor blot nævne, at der finder en hyttetur sted, og angive en vægtning mellem fagligt/informativt og socialt indhold, men ikke her beskrive, hvad dette konkret indebærer. At vi har foretaget dette valg, skyldes primært et ønske om at holde detaljeringsgraden på et rimeligt niveau, men det er også klart, at man med en så forholdsvis hårdhændet standardisering af de enkelte elementer umuligt kan yde de enkelte studiestartprogrammer fuld retfærdighed - ikke mindst fordi selve indholdet af disse elementer ofte vil være afgørende for studiestarternes oplevelse og vurdering af studiestarten Aktører i studiestarten Under aktørbeskrivelsen gennemgås systematisk hvilke personer og navnlig hvilken type ansatte, der medvirker i planlægning og afvikling af uddannelsens studiestartprogram. Som udgangspunkt vil de relevante aktører være opført med tilhørende definition (studerende, administrativt personale, undervisere m.v) samt en kort opridsning af den enkelte aktør-kategoris rolle i studiestarten. Hvor der er tale om tidsbegrænsede funktioner og dermed hyppige genbesættelser af poster, vil det ligeledes fremgå, hvem der ansætter hvem, efter hvilke kriterier der ansættes, og hvordan der rekrutteres. 18

19 Når målet er en nogenlunde sammenlignelig fremstilling af organisationen af studiestartprogrammerne, bliver en af de meget vanskelige opgaver at skabe en fælles terminologi. Generelt har vi søgt at anvende overordnede standardiserede betegnelse som f.eks. administration, undervisere og studievejledere. Dog har vi på et centralt område undladt at standardisere terminologien. Hvor der medvirker ældre studerende (dvs. næsten alle steder), har vi ikke fundet det hensigtsmæssigt at standardisere terminologien. Dette skyldes ikke alene, at området rummer et virvar af forskellige betegnelser, der dækker over identiske arbejdsopgaver, men også, at de selv samme betegnelser på en række uddannelser dækker over vidt forskellige funktioner. Vi har derfor valgt at lade de forskellige aktørbetegnelser ledsage af funktionsbeskrivelser, der må danne udgangspunkt for eventuelle sammenligninger Organisation Med udgangspunkt i studiestartarrangementets kronologiske forløb har vi her søgt at beskrive et forløb, som det tager sig ud bag kulisserne, dvs. hvem gør hvad i hvilken rækkefølge. Aktørernes rolle (f.eks. koordinerende og samordnende instanser) skulle herunder gerne fremstå i et tydeligt skitseret forløb Som et led i organisationen bag studiestartprogrammet vil også eventuelle koordinerende aktiviteter (uddannelse, seminarer o. lign.) og disses indhold være beskrevet her. Det samme gælder eventuel evaluering af og opfølgning på studiestartprogrammet. I et særligt afsnit i tilknytning til organisationsfremstillingen opridses de formelle beslutnings- og ansvarsstrukturer i studiestartprogrammet. Det er her væsentligt at være opmærksom på de grundliggende forskelle, der er mellem studiestartprogrammer, der i hovedsagen benytter sig af ansatte medarbejdere (og ældre studerende), og de programmer, der i helt overvejende grad baseres på en frivillig indsats (typisk af ældre studerende). For sidstnævnte vil en eventuel tilknytning til institutionen oftest være at finde i forbindelse med det nedenfor skitserede økonomiske forhold til institutionen Økonomi i studiestarten I afsnittene om den økonomiske side af studiestartprogrammerne har vi søgt at give et indtryk af studiestartens finansiering. Da ingen af de medvirkende uddannelser så det som et mål at tjene penge på studiestarten, er udgifterne belyst ved hjælp af indtægterne således at forstå, at de samlede udgifter til studiestart i reglen udgøres af den samlede sum af indtægter. 19

20 Indtægterne - eller finansieringskilderne - har vi opdelt på aktivitets- eller institutionstilskud, studiestarternes deltagerbetaling og finansiering fra anden side. Hvad angår institutionstilskud (og i enkelte tilfælde også tilskud fra anden side), er dette søgt opdelt i anuumsmidler (driftsmidler og finansiering af konkrete aktiviteter) samt lønmidler, ligesom eventuelle formulerede bevillingsforudsætninger er angivet. Hvad angår ansvaret for forvaltningen af midler, er oplysninger om dette også at finde under aktører og ansvarsfordeling. For en god ordens skyld skal vi understrege, at den her fremstillede udlægning af de økonomiske forhold, baserer sig på en gengivelse fra enkeltpersoner, der ikke i alle tilfælde kan forventes at være fuldt ud bekendte med struktur og terminologi i det statslige budget- og regnskabsvæsen Særlige forhold Som afslutning på beskrivelserne har vi i de fleste tilfælde benyttet lejligheden til at anføre forhold, som uddannelsens repræsentanter selv synes at have lagt særlig vægt på, eller som vi har fundet relevante at nævne, men ikke har kunnet placere naturligt i nogen af ovenstående faste afsnit i programbeskrivelserne. Der kan være tale om særlige problemer eller initiativer, større reformer og omlægninger i studiestarten eller forhold der spiller en særlig rolle for den enkelte uddannelse. Sådanne særlige forhold kan f.eks. vedrøre adgangen til uddannelsen (særlige adgangskurser, faglige suppleringskurser o.lign.) og dermed påvirke tilrettelæggelsen af studiestarten. Da mange af studiestartprogrammerne er under stadig forandring, har det i visse tilfælde været vanskeligt at skelne mellem planlagte og faktisk gennemførte ændringer i studiestarten. Generelt har vi dog søgt at skelne således, at realiserede aktiviteter anføres i den ordinære del af beskrivelsen, mens planlagte initiativer og tænkte forbedringer i det store hele har været henvist til særlige forhold. 3.3 Programbeskrivelser I det følgende er beskrivelserne af de medvirkende uddannelsers studiestartprogrammer opdelt i de uddannelsesgrupper, der har dannet udgangspunkt for udvælgelsen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle uddannelser kan optræde i sammenhæng med andre beslægtede uddannelser eller indgå i et fælles studiestartprogram for alle institutionens uddannelser. Det er derfor vanskeligt at placere uddannelserne efter helt ensartede kriterier, og vi henviser til de enkelte programbeskrivelsers indledende afsnit 20

Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Gældende fra og med ruskursus 2015 Revideret 6. februar 2015 Målet

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005. KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektrapport, indhold: 1. Formål, tidsplan og økonomi...2 2. Afdækning af årsager til forlængelser...3 3. Andre institutioners erfaringer...4

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

Til studieledere og institutledere på humaniora. Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2008-09. Sagsbehandler: Luise Hvidt

Til studieledere og institutledere på humaniora. Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2008-09. Sagsbehandler: Luise Hvidt D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til studieledere og institutledere på humaniora S A G S N O T A T Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Undervisningsstruktur

Undervisningsstruktur Undervisningsstruktur Undervisningen ved Science & Technology er i dag organiseret i kvarterer, dvs. i fire undervisningsperioder á 7 uger med efterfølgende eksamensperioder. Den struktur blev indført

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Generelt Roskilde Handelsskole ønsker generelt at udvikle og konsolidere skolens internationale dimensioner i overensstemmelse med regeringens og undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Kortere Videregående Uddannelser KVU Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde August 2011 Manual til praktikophold. Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Læs venligst vejledningen, inden ansøgningsskemaet udfyldes. For

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008

Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008 Studienævn for Journalistik 9. juni 2008 J.nr. 033/578 -/nie Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008 I mødet deltog: Peter Bro, Signe Damgaard, Troels Mylenberg, Kristian

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Efteråret 2014 Foråret 2015 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Deltagere: Kim Møller, Lærke Mogensen, Annick Prieur, Nicolay Johansen og Julie Roed Erhardsen. Afbud fra: Sidse Granat Jønsson Dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Vejledning til Afsluttende Rapport

Vejledning til Afsluttende Rapport Vejledning til Afsluttende Rapport Kontrakten, herunder projektbeskrivelsen, budgettet og milepælsplanen ligger til grund for den afsluttende rapport. Ø Regnskabet skal omfatte samtlige tilskudsberettigede

Læs mere

UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ

UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ AARHUS UNIVERSITET 19. NOVEMBER 2010 UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ AARHUS UNIVERSITET DEN FAGLIGE FORANDRINGSPROCES præsen TATION 1 AARHUS UNIVERSITET 10. NOVEMBER 2010 INDHOLD Orientering om arbejdsprocessen

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere