Abstract. Fag: Engelsk A og spansk A Opgaveformulering:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract. Fag: Engelsk A og spansk A Opgaveformulering:"

Transkript

1 Fag: Engelsk A og spansk A Opgaveformulering: Der ønskes en kort redegørelse for henholdsvis tragediegenren og den litteraturhistoriske periode, der ligger til grund for Shakespeares Othello, the Moor of Venice samt Lope de Vegas El Castigo sin Venganza. Der ønskes endvidere en sammenlignende analyse og fortolkning af de to værker med særligt fokus på hævnmotiverne og æresbegreberne i de to tragedier. Endeligt ønskes en sammenligning og diskussion af de to værker og deres fremstilling af den tragiske helt bl.a. med udgangspunkt i de to tragediers slutning. Opgaven forventes besvaret på sider. Bemærk: Sidetallene stemmer ikke overens med indholdsfortegnelsen, idet ovestående bemærknin- ger er sat ind Abstract This assignment briefly investigates the tragedy genre and two major literary eras; the Elizabethan era in England and the Spanish Golden Age. It examines William Shakespeare s Othello, the Moor of Venice and Lope de Vega s El Castigo sin Venganza, and by analyzing and interpreting the two trage- dies it investigates the vengeance motifs and the ideas of honor in the plays. The paper discusses the representation of the tragic heroes in the tragedies with a starting point in amongst other things the tragedies endings. The method used for the paper is the humanistic method. The tragedies were analyzed and interpreted specifically to find the vengeance motifs and the ideas of honor. Through looking at the characteristics of the protagonists and the tragedies endings the tragic hero were found and their representation in the tragedies discussed. Finally, it can be concluded that a tragedy is a play with a miserable ending caused by a tragic hero s tragic flaw. The Elizabethan era and the Spanish Golden Age were eras of great im- portance in their countries literary history. The language was in focus during both eras and the dra- ma was the preferred form of entertainment. Furthermore, it can be concluded that the motif be- 1

2 hind the vengeance in both tragedies is the offence of honor that deceit is. The tragic heroes are the Duke in El Castigo sin Venganza and Othello in Othello, the Moor of Venice. Both tragic heroes go through a transformation during the plays; the Duke goes from being a deceitful womanizer to being an orthodox man and a loyal husband. Othello on the other hand goes from being a noble general with a lot of self- control to being an irrational and blinded man to then somewhat re- establishing his reputation with his death. 2

3 Indhold ABSTRACT... 1 INDLEDNING... 4 KORT OM GENREN OG PERIODERNE... 4 TRAGEDIEGENREN... 4 DEN ELIZABETHANSKE PERIODE... 5 DEN SPANSKE GULDALDER... 6 TO TRAGEDIER TÆT PÅ... 7 TRAGEDIERNE INDLEDNINGSVIS... 7 TRAGEDIERNES RAMMER... 7 KARAKTERERNE FRA BEGYNDELSE TIL SLUTNING... 8 ÆRESBEGREBER OG HÆVNMOTIVER DE TRAGISKE HELTE LOPES TRAGISKE HELT SKILDRINGEN AF DE TRAGISKE HELTE KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER LINKS

4 Indledning William Shakespeare og Lope de Vega var to af verdens største dramatikere, der levede under to af litteraturens store perioder, henholdsvis den elizabethanske æra i England og den spanske guldalder. De har hver især præget deres tider med fantastiske dramaer. De to dramatikeres tragedier er især spændende at se nærmere på med deres komplekse karakterer og interessante universelle temaer. Denne opgave vil derfor behandle Shakespeare s Othello, the Moor of Venice og Lope de Vegas El Castigo sin Venganza, to tragedier omhandlende jalousi, ære, hævn og straf. I en kort redegørelse vil tragediegenren og de litterære perioder bag tragedierne blive forklaret, hvorpå æresbegreberne og hævnmotiverne i tragedierne vil blive under- søgt ved hjælp af analyse og fortolkning, der siden fører over i en diskussion om tragediernes tragiske helte og fremstillingen heraf. Kort om genren og perioderne Tragediegenren En tragedie er et seriøst drama, der behandler sørgelige eller frygtelige hændelser forårsaget af en fejlbedømmelse begået af protagonisten. Der opstilles en konflikt omkring kønsroller, livsformer og livsanskuelser, der behandles i stykket, og som ender i en negativ udgang, hvor protagonisten ofte dør for at opnå en renselse af sjælen. Der skal i en tragedie således være balance mellem optimisme i form af religion, filosofi eller andre trosformer, der ligger til grund for protagonistens eksistentielle dilemma(er), og pessimismen, der opfatter mennesket som værdiløst og formålsløst. 1 Tragediens protagonist kaldes også den tragiske helt, og det karaktertræk, på baggrund af hvilket den tragiske helt fejlbedømmer, kaldes en tragisk fejl såsom fx overmod eller jalousi. Den tragiske helt er som regel nobel af karakter eller af nobel herkomst. Den tragiske fejl kommer oftest til udtryk, når han eller hun skal tage stilling til et valg, som efterfølges af tragiske konsekvenser, der er meget større, end fejlen lægger op til og som ofte altså medfører protagonistens undergang. Pro- tagonisten forstår til fulde sin egen skyld, når han eller hun står overfor undergangen. Derudover er den tragiske hændelse er ikke afgrænset til heltens skæbne, da han blot er tragediens centrum. Tra- gedien kan derfor godt involvere mange andre karakterer, som deltager med et synspunkt eller et sæt af bemærkelsesværdige værdier. 2 1 Afsnit baseret på enotes.com: tragic hero 2 Afsnit baseret på dictionary.com: tragedy 4

5 Den elizabethanske periode Den elizabethanske periode er den tid, der fulgte middelalderen i England i årene og er en del af den engelske renæssance. Den betragtes som en af de vigtigste litterære perioder i engelsk litterære historie. Elizabeth I overtog i 1558 tronen efter sin far Henry VIII, som brød med det romer- ske pavedømme, hvilket var begyndelsen på reformationen. Elizabeth I sikrede Church of England som en monarkstyret, protestantisk statskirke i et samfund præget af katolske styreformer. Tudor- dynastiet besad både tronen og vigtige ministerposter, hvilket kun var muligt på grund af de førende socialklassers støtte. Man fik under den elizabethanske periode stor interesse for sprog, hvilket adskiller den fra andre litterære perioder. Da man havde populære traditioner med at taler, og underholdning fandt sted i midt i byerne og det fælles sociale liv, var det elizabethanske folk mere interesserede i og vant til at lytte end til at læse, og drama var derfor ikke overraskende den foretrukne og største elizabe- thanske kunstform. De forestillinger, der i dagstimerne blev opført for den almindelige folkeskare, blev ligeledes om aftenen opført men nu for hoffet. Begge modtagergruppe var modtagelige overfor stykkerne, da disse ofte indeholdt tvetydige budskaber til folk af forskellig herkomst og med forskelli- ge forudindtagede meninger. Det centrale tema i den elizabethanske periode var sammenstødet mellem individ og på- stande om social orden. 3 Naturen var Guds instrument og det sociale hierarki et produkt af naturen. Hierarki var derfor helt naturligt under den elizabethanske æra. Den elizabethanske æra har nogle af de største engelske dramatikere overhovedet, såsom Shakespeare, Marlowe, Sidney og Spenser. De elizabethanske dramatikeres tragedier var yderst me- lodramatiske, og Christopher Marlowe præsenterede i sin tragedie Doctor Faustus den første trage- die med et indre dilemma, en indre konflikt om Faustus sjæl, hvilket medførte, at den blev kendt som den første kristne tragedie. 4 Shakespeares værker afspejler den elizabethanske periodes forvir- ring. 5 Hans tragiske helte er på yderpunktet af deres natur. Psykologiske, sociologiske og kosmiske kræfter, som enten forherliger eller ødelægger menneskeheden, er deres karaktertræk. De tragiske fejl er uundgåelige for mennesket som væsen. Heltene tager sine egne valg og kan gang på gang væl- ge om, men fortsætter alligevel ufortrødent med eller mod det, der bliver deres undergang. 3 Afsnit baseret på The Pelican Guide to English Literature, s Afsnit baseret på Britannica.com: tragedy: Marlowe and the first Christian tragedy 5 Afsnit baseret på Britannica.com: English Literature: Elizabethan and early Stuart drama: Shakespeare s works: the tragedies 5

6 Den spanske guldalder Den spanske guldalder er en periode i det 16. århundredes Spanien, der normalt opfattes som høj- depunktet i spansk litteratur. I 1492 lykkedes det kongeparret Ferdinand og Isabella at afslutte den otte århundrede års lange muslimske dominans i Spanien. De samlede dermed et land, der både religiøst og politisk hav- de været splittet. Under Charles I, også kendt som Charles V, blev Spanien Europas mest magtfulde land, idet han blev valgt som monark af det tysk- romerske rige. I 1556 abdicerede Charles I, og Phillip II overtog tronen og regerede næsten indtil slutningen af det 16. århundrede. Hans vision var at blive enehersker over Europa og at sprede katolicismen til Den Nye Verden. I slutning af tallet var de økonomiske krav til så stort et imperium, som Spanien var, for store. Inflation indtraf i Spanien. Skat- terne blev sønderknusende høje. Spansk industri aftog, og landbruget var hårdt ramt, da bønner flygtede fra landet ind til byerne i håb om et bedre liv. 6 Den litterære reaktion på de historiske hændelser var dramaer, der portrætterede landet og dets herskere. I denne periode var sproget også i Spanien i fokus, hvilket medførte studier af sproget, fonologi og grammatik og nedskrivning af ordbøger. Og I løbet af 1570 erne steg dramaer- nes popularitet, hvilket gjorde drama til folkets foretrukne underholdning. Kravet efter underhold- ning medførte masseproduktion af comediaerne, tre- akts komedier såvel som tragedier, betød at karaktererne ofte var uden psykologisk dybde. Det var ikke et indre selv, men samspillet mellem indi- videt og andre karakterer, der definerede karakteren. Karakterernes identiteter blev derfor beskrevet i de sociale samspil med andre. De spanske tragedier blev under guldalderen opbygget med tre meget handlingsfyldte akter ofte spredt over lang tid. 1. akt introducer karaktererne, miljøet og tiden. Den begynder som regel in medias res for at fænge publikummet. I 2. akt præsenteres så den konflikt, der er tragediens omdrej- ningspunkt, og afslutningsvis i 3. akt findes løsningen på konflikten. Typisk for den spanske tragedie er, at der regerer uklarhed om, hvorvidt den tragiske helt er bødlen eller offeret. 7 6 Afsnit baseret på Three Major Plays af Gwynne Edwards, ss. vii- viii 7 Afsnit baseret på artiklerne The Golden Age og Theater in the Golden Age fra 6

7 To tragedier tæt på Tragedierne indledningsvis El Castigo sin Venganza er et tre- akts drama af den spanske guldalders mest produktive dramatiker Lope de Vega fra Dramaet er en tragedie, der handler om trekantsdramaet mellem den nygifte hertug af Ferrara, hertuginden Casandra og hertugens uægte søn, grev Frederico. Ægteskabet mel- lem hertugen og Casandra er blevet indgået, for at den skørtejagende hertugs herredømme i tilfælde af hans død ikke overlades til Frederico. Frederico og Casandra forelsker sig dog i hinanden og indle- der efter en tid en affære, som hertugen senere straffer dem for ved at få Frederico til at dræbe en tildækket Casandra, for hvad Frederico selv bliver dræbt bagefter. Othello, the Moor of Venice er en fem- akts hævntragedie af William Shakespeare skrevet omkring 1603 under den elizabethanske periode i England. Tragedien handler om den hævngerrige Iagos plot imod den venetianske general Othello og hans kone Desdemona. Fanebæreren Iago hader Othello og vil have hævn over denne, for potentielt at have været i seng med hans kone, Emilia. Iago fremstiller derfor en affære mellem Desdemona og Othellos løjtnant, Micheal Cassio, og får overbevist Othello om sandfærdigheden af denne. Den påståede affære driver Othello vanvittig, og han ender med at kvæle Desdemona og derefter dræbe sig selv, da sandheden om affæren kommer frem. Tragediernes rammer El Castigo sin Venganza finder primært sted ved hertugens hof i Ferrara i Italien. Tragedien afspejler et hierarkisk opdelt samfund, hvor hertugen såvel som Casandra og Frederico har tjenestefolk. Her- tugens tjenestefolk tjener som et komisk indslag i tragedien, hvor både Casandra og Fredericos tjene- stefolks formål er at være fortrolige og kritiske vejledere, således er det også Batín, Fredericos tro tjener, der afslutter tragedien med en moralsk vejledende kommentar til tilskuerne: Aquí aca- ba, senado, aqella tragedia del castigo sin venganza, que siendo en Italia asombro, hoy es ejemplo en España. 8 Othello, the Moor of Venice tager udgangspunkt i Venedig, Italien, men foregår primært på Cypern i Middelhavet, hvor Othello er udelegeret til. Også i Othello, the Moor of Venice optræder et hierarki, dog ikke så markant som i El Castigo sin Venganza. Iago fremstår som Othellos tjener, da han som hans underordnede adlyder alle ordrer. Othello får ham også til at sætte sin kone til at være 8 CsV af Lope de Vega: akt 3, vv

8 kammerpige for Desdemona. På samme måde er Rodorigo, om end frivilligt, underlagt Iagos magt og adlyder dennes ordrer og befalinger. Karakterernes indre psykiske miljø kommer i begge tragedier til udtryk gennem monologer- ne, hvor de udtrykker følelser og dilemmaer, de befinder sig i. Især Othello, the Moor of Venice s Iago karakteriseres ud fra sine monologer, da man på grund af hans falskhed ikke kan stole på andet, og også hertugens æresbegreb kommer til udtryk igennem monologer. Karaktererne fra begyndelse til slutning I El Castigo sin Venganza er hertugen af Ferrara berygtet for sin natlige færden hos byens kvinder. Denne adfærd misbilliges af flere af byens borgere, og det faktum, at hertugens eneste arving er hans uægte søn, Frederico, er årsag til, at hertugen skal indgå ægteskab med Casandra, hvem Frederico er sendt til Mantua for at eskortere til Ferrara. Selv med sønnen sendt efter den kommende brud, er hertugen, maskeret, dog på natlig jagt i byen efter en kvinde at bruge natten med. Men da brylluppet står fast, og Frederico er sendt til Mantua, tror kvinderne ikke på, at det virkelig er hertugen, der søger deres selskab: su hijo a Mantua ha envïado por Casandra, su mujer, no es posible que ande haciendo locuras de noche ya, cuando esperándola está. 9 På vej til Mantua forsøger Frederico at bearbejde sin vrede og skuffelse over ikke at skulle arve sin far, hvis denne får et nyt barn. Forventningen om arven er han vokset op med hele sit liv. Han er en loyal og kærlig søn, der ved, at giftermålet kan være midlet til at ændre hans fars vaner, og at ægteskabet derfor er nødvendigt for hans far. Han ved også, at han må acceptere ægteskabet, og for at opnå et stadie af accept, har han brug for at være vred: no ha de sentir mi pensamiento haber vivido con tan loco engaño?. 10 Fredericos mod og hæderlighed kommer til udtryk, da han redder en kvinde i nød. Denne viser sig at være hans nye stedmoder Casandra, som straks betager ham, og vender al vrede og skuffelse til beundring og fascination. Han forelsker sig i hende, men ved udmærket, at det er en umulig forelskelse og forbander sig selv. Casandra er smuk og kærlig og vil være en mor for Frederico. Hun holder ikke så meget på formerne som Frederico, der insisterer på at knæle for hende. Hun insisterer derimod på, at det er noget pjat, og at han for sine heltegerninger af sin egen stedmor skal omfavnes. Casandra er også 9 CsV af Lope de Vega: akt 1, vv CsV af Lope de Vega: akt 1, vv

9 betaget af den heltemodige og nobelt udseende Frederico og synes, Frederico er meget bedre egnet som hendes brudgom, men ved også, at det er en umulighed. Efter to måneder er hertugen tilbage ved sine gamle vaner med natlig færden og har kun ligget med Casandra en enkelt nat. Han forsømmer hende, tager hende for givet på mest egoistiske vis og værdsætter hende overhovedet ikke. Han fortryder ægteskabet, fordi han tror, det er skyld i Fredericos triste sind, hvilket Frederico blankt afviser. Hertugen mener, at medicinen mod Fredericos syge sind må være ægteskab og vil, at han gifter sig med Aurora, der selv har udtrykt ønske om at gifte sig med Frederico. Frederico ønsker dog ikke at gifte sig med Aurora, hvem han tidligere bedå- rede, fordi hun ikke er Casandra. Han vil dog gøre det for at stille sin far tilfreds, hvis Aurora stadig ønsker at gifte sig med ham: sabré primero si mi prima gusta, y luego disponiendo mi obedien- cia, pues lo contrario fuera cosa injusta haré lo que me mandas. 11 Hvis Aurora til gengæld er forel- sket i markisen, hvilket hun for at gøre Frederico jaloux har ladet som om, vil Frederico ikke ægte hende, hvad hertugen ikke forstår, da markisen er af lavere rang, og han forlader Frederico med en befaling om at tale med Aurora. Hertugen bekymrer sig meget om Frederico, og det sårer ham at se ham nedtrykt. Han er sikker på, at Frederico har haft tanker om at gifte sig med Aurora og er derfor glad ved tanken om et ægteskab imellem de to: El pensamiento me hurtaste al producirla por los labios como quien tuvo el mismo sentimiento. 12 Frederico er depressiv på grund af forelskelsen i Casandra. Han kæmper en indre kamp mod de syndige lyster, fordi han er en gudfrygtig mand, der ved, at de er forkerte. Han vil ægte Aurora for at adlyde hertugen og stille ham tilfreds, for Casandra er alligevel uopnåelig. Men da Aurora flirter med markisen, mener Frederico, at den rette straf for hende er at få den mand, hun giver udtryk for, hun gerne vil have: Porque la venganza propia para castigar las damas que a los hombres ocasio- nan es dejarles con su gusto, 13 Hertugen bliver kaldt i krig af paven, og Frederico vil med for at vise sit mod og sin hengivenhed til ham, men hertugen beder ham vise sin loyalitet ved at blive hjemme og tage sig af de statslige affærer. Casandra er rasende over hertugens måde at behandle hende på. Forholdet er kærligheds- løst, og hun ønsker også, at de aldrig var blevet gift. Hendes kvindelige ære er såret, fordi han end ikke ænser hende, hvilket ligger udover almindelige ordentlig adfærd: Aun apenas el Duque me ha mirado Desprecio extraño y vil descortesía! 14 Casandra vil have hævn over hertugen, og Frederico er det perfekte middel, da hun både begærer ham, og han er hertugens eneste søn: Al galán Conde 11 CsV af Lope de Vega: akt 2, vv CsV af Lope de Vega: akt 2, vv CsV af Lope de Vega: akt 2, vv CsV af Lope de Vega: akt 2, vv

10 y discreto, y su hijo, ya permito para mi venganza efeto, pues para tanto delito conviene tanto se- creto. 15 Hun opfordrer Frederico til at tilstå sine følelser for hende, og de indleder en affære, selvom begge frygter Guds straf. Efter fire måneder, hvor Casandra og Frederico har praktiseret deres affære, kommer der bud om hertugens snart forestående hjemkost fra krigen tidligere end forventet. Denne har nu lagt sin livsstil om, så at han nu forguder sin hustru. Han vil være hende tro og lægge sin fortid som skør- tejæger bag sig. Han er ydmyg og kærlig og udtrykker klart denne kærlighed, ikke mindst overfor Frederico, der dog står hans hjerte allerkærest, men også overfor sin hustru: Y tú, señora, así es razón que entiendas el mismo amor, y en igualarte al Conde por encarecimiento, no te ofendas. 16. Han viser sig som en dygtig og hengiven leder, der udskyder sin egen tiltrængte søvn for at tage sig af statens affære som det første efter hans hjemkomst. Hertugens rejse symboliserer således en æn- dring i adfærd; han er nu blevet en retskaffen troende og vil være sin hertuginde tro. Frederico ved, at affæren må afbrydes og er parat til at skjule enhver kærlig følelse for Ca- sandra ved både at tale dårligt om hende og gifte sig med en anden. Aurora vil dog ikke giftes med ham længere, da hun har opdaget affæren og ikke vil være dække for noget sådant. Mere ligger der heller ikke i brylluppet for Frederico end et dække, da alt, han ønsker, er at skåne sin elskede Casan- dra, hendes ære og i sidste instans også sin far: Quiero fingir desde agora que sirvo y quiero Auro- ra y aun pedirla por mujer al Duque para desvelos dél palacio, en quien yo sé que no se habla bien. 17 Casandra derimod taler godt om Frederico og fortæller hertugen om, hvor godt han har ta- get vare på Ferrara. Hendes sind er forpestet af jalousi, og hun vil på ingen måde dele Frederico med nogen anden end ikke for at beskytte begges ære og ry. Hun vil ikke lade Frederico gifte sig, hvilket for hende er utroskab, og truer med at røbe alt, skulle han gøre det alligevel: Qué? Vive Dios, que si te burlas de mí, después que has sido ocasión desta desdicha, que a voces diga oh qué mal me conoces! tu maldad y mi traición. 18 Samtidig vil Casandra dog fortsætte sit eget ægteskab med her- tugen og derved bedrage ham. Selvom Frederico alligevel beder hertugen om Auroras hånd i ægteskab på trods af Casan- dras misbilligelse deraf, er hans forsøg på at skjule affæren dog forgæves, da hertugen modtager et anonymt brev om den. Han tvivler meget på brevets troværdighed, men ser det alligevel som plausi- belt som en himlens straf for hans tidligere livsstil: Pero mayor viene a ser, cielo, si así me 15 CsV af Lope de Vega: akt 2, vv CsV af Lope de Vega: akt 3, vv CsV af Lope de Vega: akt 3, vv Csv af Lope de Vega: akt 3, vv

11 castigas 19 Da han på egen hånd oplever affæren, vil han straffe dem uden, at nogen nogensinde opdager affæren, så at hans ære ikke bliver yderligere krænket i henhold til ærens lov: Prevenid, pues sois jüez, honra, senticia y castigo; pero de tal suerte sea que no infame mi nombre 20 Hertu- gen får Frederico til at dræbe en tildækket Casandra i den tro, at hun er en fjende af hertugen, og at det vil være et bevis på Fredericos troskab til ham. Derefter påstår hertugen, Frederico har dræbt Casandra, fordi hun var gravid, hvilket ville gøre ham arveløs. Før Frederico når at forsvare sig, bliver han dræbt af markisen. Othello, the Moor of Venice handler om Othello, en hæderlig mor og respekteret, venetiansk general, der af hertugen af Venedig kaldes: far more fair than black. 21 Han er en nobel og respektfuld mand, der ikke står tilbage for at møde sin hustrus rasende far i et opgør om hende, da han intet har at skju- le for ham. Ydermere bevarer han roen og overblikket under de værste beskyldninger om at have stjålet Desdemonas kærlighed ved forhekselser og magi, og det lykkedes ham ligeledes på roligste vis at besvare beskyldningerne: if I had a friend that loved her, I should but teach him how to tell my story, And that would woo her. (...) She loved me for the dangers I had passed, And I loved her that she did pity them. 22 Othello beder også om, at Desdemona bliver kaldt frem for rådet, hvilket faren Brabantio har krævet Othello stillet for, så hun selv kan udlægge sin version af historien og blive hørt i sagen. Han sværger, at er hun ikke oprigtigt forelsket i ham og villigt indgået i ægteskabet, må de tage både hans titel såvel som hans liv. Desdemona viser sig ved rådet som en elskende og taknemmelig datter, der respekterer sin far, men som også har frigjort sig ved at indgå ægteskab fuldstændig efter egen vilje og lyst. Hun er eventyrlysten og næstekærlig, hvilket har drevet hende til at forelske sig i Othello: In saw Othello s visage in his mind, And to his honours and his valiant parts Did I my soul consecrate 23 Hun vil af samme grund følge med ham til Cypern, hvortil han er blevet kommanderet for at slå tyrkerne. Othellos fanebærer Iago bærer nag mod Othello. Han hader moren inderligt, hvilket ikke uddybes nærmere, end at der går et rygte om, at hans kone Emilia og Othello har været i seng sam- men. Dette rygte nager Iago så meget, at han må have hævn, også selvom det bare er et rygte, fordi hans ære er krænket. Noget lykkeligt ægteskab kan Iago og Emilia ikke siges at have, da han tager hende for givet, selvom hun forsøger at behage ham. Men han må hævne sin ære: And nothing can 19 CsV af Lope de Vega: akt 3, vv CsV af Lope de Vega: akt 3, vv Othello af W. Shakespeare: akt 1.3, v Othello af W. Shakespeare: akt 1.3, vv Othello af W. Shakespeare: akt 1.3, vv

12 or shall content my soul Till I am evened with him, wife for wife, Or failing so, yet that I put the Moor At least into a jealousy so strong That judgement cannot cure. 24 Iago er ellers en af Othellos vellidte soldater, som fremstår loyal og ærlig, hvilket dog bare er en facade, Iago bruger til at komme tæt på folk, så han derved kan bedrage dem: I am not what I am. 25 Således bedrager Iago både venetianeren Rodorigo, Othello, Cassio, Desdemona og endda sin egen kone, Emilia. Han er dybt egocentrisk og mener, at enhver selv bestemmer over sin egen skæbne: Our bodies are our gardens, to the which our wills are gardeners: 26 Han mener, kærligheden er en kødelig lyst og en viljens tilla- delse, og det er denne vilje, han manipulerer med, når han bedrager Rodorigo og Othello. Rodorigo, der er håbløst forelsket i Desdemona, men har fået afslag på hendes hånd af Bra- bantio, har søgt råd ved den vise Iago. Iago snyder ham til at give ham ædelsten under påskud af, at han giver dem videre til Desdemona, hvilket han selvfølgelig ikke gør. Rodorigo er meget usikker på sig selv, og da Brabantio har anerkendt Othello og Desdemonas ægteskab, vil han drukne sig, hvilket Iago dog får talt ham ud af med løfter om, at Desdemona med tiden nok skal ændre lyst og kigge sig om efter en yngre mand. Dermed bliver Rodorigo viklet ind i Iagos spind, følger Iago og Desdemona til Cypern og adlyder Iago, om end nogle af hans befalinger kræver en smule overtalelse. På Cypern iværksætter Iago sit plot mod Othello. Det lykkes ham at drikke Cassio fuld, da denne har et svagt hoved for alkohol, og det ender med, at Cassio bliver sat af posten som løjtnant, en post Iago har misundt ham. Iago råder den nedslåede Cassio til at rådføre sig med Desdemona og få hende til at tale hans sag overfor Othello: Our genreal s wife are now the general ( ) confess yourself to her, importune her help to put you in your place again. 27 Han forestiller at være Cassios ven, men det er blot en del af hans plot. Han vil udnytte Cassios møder med Desdemona og hendes bønner til Othello, for hun vil af sit gode hjerte gøre, hvad hun kan for at hjælpe Cassio, til at så tvivl i Othellos sind om Desdemonas troskab. Desdemona har forelsket sig i Othello, eller rettere sagt i de eventyr Othello har oplevet og de farer, han har gennemgået. Hun er både uskyldig og afhængig, men også selvstændig og vis. Des- demona har et rent hjerte og er yderst barmhjertig og kærlig af natur. Derfor tager hun også glæde- ligt Cassios sag op uvidende om, at hendes vedholdenhed vil blive hendes undergang: For thy solici- tor shall rather die than give thy cause away. 28 Iago begynder herefter at overbevise Othello om en affære mellem Desdemona og Cassio. Desdemona glemmer på et tidspunkt sit lommetørklæde, en 24 Othello af W. Shakespeare: akt 2.1, vv Othello af W. Shakespeare: akt 1.1, v Othello af W. Shakespeare: akt 1.3, v Othello af W. Shakespeare: akt 2.3, v. 286+vv Othello af W. Shakespeare: akt 3.3, vv

13 gave Othello har givet hende som tegn på hans kærlighed, og Emilia tager det med sig for at behage Iago, der længe har talt om det: My wayward husband hath a thousand times Wooed me to steal it ( ) I nothing but to please his fantasy. 29 Iago får lommetørklædet placeret hos Cassio og fortæller Othello løgne om at have sovet ved Cassios side og oplevet ham tale i søvne om Desdemona. Dette er ikke helt overbevisende nok, men da han nævner lommetørklædet i Cassios varetagelse, ønsker Othello Cassio død, hvilket Iago skal stå for. Iago får også iscenesat en samtale mellem ham og Cassio om Bianca, hvor Othello, der lytter med, tror, at de taler om Desdemona og bliver helt overbevist om affærens rigtighed. Othello kræver nu også Desdemona død, hvilken han selv vil stå for. Iago overta- ler ham til at kvæle hende i den seng, hun angiveligt har bedraget ham i. Othello har således i begyn- delsen tillid til Desdemona, hvor han vælger ikke at tro på Iagos påstande, men da Iago fremstiller falske beviser, må den godtroende Othello stole på ham. Desdemona har jo også allerede bedraget sin egen far, og Brabantio har advaret Othello om at holde et godt øje med hende: Look to her, Moor, if thou hast eyes to see: She has decieved her father and may thee. 30 Rodorigo er den eneste, der begynder at tvivle på Iago, men Iago får ham alligevel overtalt til at angribe og dræbe Cassio, som Iago har fået Rodorigo til at se som en konkurrent til Desdemonas kærlighed. Iago står dog stadig i et dilemma, da Rodorigo allerede tvivler på ham: Live Rodorigo, He calls me to a resitution large Of gold and jewels that I bobbed from him As gifts to Desdemona: 31 Iago dræber koldblodigt derfor den af Cassio sårede Rodorigo, da han har udført sin ordre og dog ikke dræbt men såret Cassio. Samtidig vil Othello forblændet af jalousi dræbe Desdemona i deres sovekammer, selvom hun bestandigt insisterer på sin uskyld. Othello spørger først, om Desdemona har bedt for at give hende chancen dertil, om hun ikke har, men da hun beder om lejligheden til det samme senere, har hans vrede udviklet sig så meget, at han nægter hende det og dræber hende. Da han har kvalt hende ankommer Emilia. Selv på sit uretfærdige dødsleje forsøger Desdemona på altru- istiske vis at dække over Othello, da Emilia spørger den endnu ikke helt døde Desdemona, hvem der har forårsaget hendes død: Nobody, I myself. Farewell. 32 Othello lader dog ikke Desdemona tage skylden og indrømmer blankt sin egen skyld overfor Emilia, der forbander ham for overilet at have dømt hende. End ikke at det er hendes egen mand, der har givet Othello grund til jalousi, får Emilia til at tvivle på sin frues uskyld: If he say so, may his pernicious soul Rot half a grain a day! He lies to th heart: She was too fond of her most filthy bargain. Emilia tror dog ikke på, at Iago skulle have løjet sådan: He says thou told st him that his wife was false: I know thou didst not, thou rt not such 29 Othello af W. Shakespeare: akt 3.3, vv v Othello af W. Shakespeare: akt 1.3, vv Othello af W. Shakespeare: akt 5.1, vv Othello af W. Shakespeare: akt 5,2, v

14 a villain. 33 Emilia afslører således Iagos plot mod Othello, da lommetørklædet kommer I tale, og hun kan berette, at hun stjal det og gav det til Iago. Iago dræber derefter sin kone og beviser dermed offentligt sin skurkagtighed. Othello forfølger Iago og sårer ham, men dræber ham ikke, hvilket Othello ikke fortryder: I am not sorry neiter: I d have thee live, For in my sense tis happiness to die. 34 Iago nægter at tale igen derefter, og Othello dræber sig selv med et skjult våben med et ene- ste ønske; at hans eftermæle må blive: Of one that loved no wisely but too well: Of one not easily jealous, but being wrought, Perplexed in the extreme 35 Æresbegreber og hævnmotiver Det overordnede og altoverskyggende tema for begge tragedier er jalousi, ære og hævn. I El Castigo sin Venganza straffer hertugen Casandra og Frederico i Guds navn; straffen kommer ifølge hertugen direkte fra himlen og er derfor en straf uden hævn for ham. At hertugens ære hævnes i akten, er underordnet, selvom han har flere monologer, hvori han omtaler sin sårede ære og ærens lov. Ærens lov går ud på, at hævnen skal ske i hemmelighed, hvis synden er sket i hemmelighed, ellers rammer skammen dobbelt. Var affæren derimod kendt af alle, skulle den også hævnes offentligt. Når hertugen omtaler ærens lov, er det hans egen ære, loven henviser til, og ærens lov drejer sig om hævn, men i en senere monolog udelukker han, at det har noget som helst med hans egen ære at gøre, og at det fuldt ud er Gud, der hævner sig: Cielos, hoy se ha de ver en mi casa no más de vuestro castigo. Alzad la divina vara. 36 Hvorvidt hans ære virkelig er hævnet kan også diskuteres, da det kommer an på, om sandheden slipper ud, hvilket kunne blive en realitet. Casandras ære er også krænket, idet hertugen har forsømt og bedraget hende, og hun øn- sker faktisk, at hun ikke var af nobel afstamning, da hun så ville have fundet en mand, der ville værd- sætte og elske hende som fortjent: Plugiera a Dios que naciera bajamente, pues hallara quien lo que soy estimara y a mi amor correspondiera! 37 Casandras hævnmotiv er altså, at hertugen har taget hende for givet, og da hun er tiltrukket af Frederico, er affæren en indlysende hævn. 33 Othello af W. Shakespeare: akt 5.2 vv Othello af W. Shakespeare: akt 5.2, vv Othello af W. Shakespeare: akt 5.2, vv CsV af Lope de Vega: akt 3, vv CsV af Lope de Vega: akt 2, vv

15 I Othello, the Moor of Venice er Iagos hævnmotiver dominerende. Iago vil straffe Othello på grund af rygtet, at Othello har været i seng med Emilia. Rygtet er nok til at Iago kræver hævn wife for wife 38, fordi hans egen ære er dybt krænket af rygtet. Han får i mellemtiden også hævn over Cassio, der også mistænkes for at have været i seng med Emilia, og som har fået posten som løjtnant, som Iago så sig selv bedre kvalificeret til. Iago er kold og kynisk i sin hævn og meget egoistisk. Hans ære er krænket på grund af rene og skære rygter omkring Othello og Emilia, så han får manipuleret så me- get med Othello, at denne dræber sin egen kone og sig selv. Et andet æresbegreb kommer til udtryk, nemlig Cassios, da denne bliver fjernet fra sin post som løjtnant. Cassio er ikke gift og har ikke familie, han har en flirt med en prostitueret på Cy- pern, men de er ikke forlovet, og han har ikke planer om at gifte sig med hende. Hele hans identitet og ære ligger derfor i hans position som løjtnant, fordi det er som soldat, han kan udødeliggøres: I have lost the immortal part of myself, and what remains is bestial. My reputation, Iago, my reputati- on! 39 Endeligt er der Othellos æresbegreb. Othello overbevises af Iago om Desdemonas utroskab. Da Othello stadig er usikker på, om Desdemona er skyldig eller uskyldig, udtænker han Desdemonas straf som foragt: She s gone. I am abused, and my relief Must be to loathe her. O curse of mar- riage! 40 Denne foragt er dog ikke tilstrækkelig, da Iago giver ham beviser, og jalousien æder ham op: Arise black vengeance, from thy hollow hell! Yeild up, O love, thy crown and hearted throne to tyr- annous hate! 41 Han beordrer Cassio død for Iagos hånd, mens han selv vil dræbe Desdemona. Til sidst tøver Othello alligevel med at dræbe kvinden, han elsker så højt, men dræber hende for, at hun ikke skal bedrage andre: Yet she must die, else she ll betray more men. 42 Da Othello skal forsvarer sig selv overfor venetianerne Lodovico, siger han, at han begik mordet på grund af ære og ikke vrede: Why, anything: An honourable murderer, if you will, For nought I did in hate, but all in honour. 43 Æresbegreberne har i begge tragedier noget med troskab at gøre. Troskab og bedrag tages i begge tragedier meget alvorligt og bliver hævnet i begge tragedier af flere omgange. Bedrag er altså i begge tragedierne en krænkelse af ære, og det er ligeledes æresbegreberne i begge tragedier, der er moti- ver for hævn. 38 Othello af W. Shakespeare: akt 2.1, v Othello af W. Shakespeare: akt 2,3, vv Othello af W. Shakespeare: akt 3.3, vv Othello af W. Shakespeare: akt 3.3, vv Othello af W. Shakespeare: akt. 5.2, v Othello af W. Shakespeare: akt 5.2, vv

16 De tragiske helte Den tragiske helt i Othello, the Moor of Venice er uden tvivl Othello. Othellos jalousi og dommen af den uskyldige Desdemona fører til, at han dræber hende og ultimativt sig selv. Othello bærer selv skylden for den miserable situation, han er endt i, om end Iago også er at bebrejde for i hvert fald Desdemonas død. Der er nu ikke andet tilbage for Othello at gøre end at tage livet af sig selv, da han har mistet sit livs kærlighed og sin ære. Iago har hele vejen igennem tragedien manipuleret Othello, så han nu er på yderpunktet af sin egen natur, men har også hele vejen igennem sørget for, at Othel- lo selv tager valgene. Othello beordrer Iago til at dræbe Cassio, og Othello tager selv valget at dræbe Desdemona. Da Emilia har afdækket Iagos skumle plot, ser Othello det, han har været for blind af jalousi til at se; nemlig at Iago har forledt ham, og at han har dræbt en uskyldig Desdemona. Erken- delsen er for ham så forfærdelig, at han dræber sig selv i afmagt. Othellos tragiske fejl er den jalousi, Iago implanterer i ham. Han er af væsen ikke jaloux, men hans troværdige og loyale Iago, frembringer beviser, det ligger i hans natur ikke at tvivle på, hvilket han alligevel kort gør, men realiteterne overvinder ham. Hans godtroende væsen er således det, der fører ham ud i jalousien, hvilken igen er et resultat af hans store kærlighed for Desdemona. Othello indser, før han dør, hvorledes han har pådraget sig jalousien ud fra Iagos løgne: Of one not easily jealous, but being wrought, Perplexed in the extreme 44 I El Castigo Sin Venganza kan det diskuteres, hvem der er den tragiske helt, men ud fra bogen A Companion to Tragedy, har jeg valgt at tage udgangspunkt i hertugen som den tragiske helt, jeg vil dog senere i diskussionen fremstille andre synspunkter. Hertugen er en mere utraditionel tragisk helt, idet han ikke dør på grund af sin tragiske fejl, men hans liv er stadig ødelagt; han har mistet sin elskede hustru og sin søn. Hertugens incestuøse adfærd har ført til, at hans kone er ham utro med hans egen søn. Det ligger hen i det uvisse, om her- tugens ære forbliver genoprettet, eller om sandheden på et tidspunkt efter tragedien vil slippe ud til folket og dermed spotter hans person. Hertugens tragiske fejl er hans kvindeglade væsen, der fører ham til at forsømme og bedra- ge sin kone kort efter brylluppet. Han erkender selv, at det er dette, der har ført til bedraget af ham selv: El vicioso proceder de las mocedades mías trujo el castigo y los días de mi tormento Othello, the Moor of Venice af W. Shakespeare: 5.2, vv CsV af Lope de Vega: akt 3, vv

17 Lopes tragiske helt Gwynne Edwards opstiller i bogen Three Major Plays to teser, nemlig at hertugen er den tragiske helt, eller at Casandra er den tragiske heltinde. Hele tragediens handling udspiller sig fra hertugens gerninger. Hertugen har afveget fra at gifte sig, hvilket nu kræves af ham, og ægteskabet mellem ham og Casandra arrangeres således, selv- om han i virkeligheden stadig ikke ønsker at gifte sig. Hertugen forbliver derfor heller ikke Casandra tro og går så langt som at forsømme hende, hvilket driver Casandra til at indlede den illegitime affæ- re med Frederico. Det er således hertugens egen handling, der fører til tabet af hans ære og nødven- digheden af afstraffelsen af Casandra og Frederico. At Casandra muligvis er den tragiske heltinde, siger Edwards, skyldes, at også hun også ta- ger et moralsk forkert valg, da hun hævngerrigt indleder affæren med sin mands søn, der får enorme konsekvenser for hende selv og Frederico deres død. En helt tredje mulighed, Edwards fremstiller, er den, at der simpelthen ikke er en tragisk helt i Lope de Vegas stykke, men at handlingen i sig selv er det tragiske element, af hvilken alle tre protagonister lider tab af enten livet eller det, der gør livet værd at leve. Det forslag underbygges med observationen, at alle personerne rammes af tilfældigheder. Hertugen har ikke ønsket at gifte sig, men det kræves pludseligt af ham, Casandra og Frederico forelsker sig øjeblikkeligt i hinanden ved første blik uvidende om hinandens titler, og selvom Casandra før mødet har været årsag til Fre- dericos vrede og skuffelse, tiltrækkes han af hende og glemmer alt om tidligere følelser. Der er såle- des tilfældige elementer forskellige steder i tragedien, der ifølge Edwards fører til protagonisternes undergang. 46 Alejandro García Reidy fremstiller sin mening i introduktionen til hans redigerede ud- gave af tragedien, og mener ikke at én bestemt person kan udnævnes til tragisk helt. På intet tidspunkt kan en enkelt af de tre protagonister Casandra, Frederico og hertugen alene siges at bære skylden for tragediens udgang. De er alle ofre og bødler, mener Reidy, i en kon- flikt om menneskelig passion, der bryder med samtidens sociale normer. Hertugen har forsømt Casa- ndra og været hende utro, og Casandra og Fredericos forbudte forelskelse og affære er et socialt ordensbrud, der har vanæret hertugen for evigt. Deres død er således en genoprettelse af den socia- le orden, mens hertugen slipper med at have mistet hustru og søn med sit eget liv i ruiner. Reidy forklarer, at ærens lov som forklaret af hertugen i tragedien 47 kræver, at hertugen hævner sig. 48 I A Companion to Tragedy fremstilles hertugen som den tragiske helt. 46 Afsnit baseret på Three Major Plays af Gwynne Edwards ss. xxviii- xxxi 47 CsV: akt 3, vv Afsnit baseret på El castigo sin venganza redigeret af Alejandro García Reidy ss

18 Det konstateres heri, at der i El Castigo sin Venganza optræder et klassisk modsætningsfor- hold mellem ydre forpligtelser og indre lyster og nydelse. Kvinder associeres altid med det indre, hvilket af samtiden fordømtes. Derudover udgjorde tragediernes kvinder, hvis opfattet som tragiske helte, en trussel mod den aristokratiske mandlige dominans. De noble mænd skulle afspejle mænde- nes plads i det mandsdominerede samfund. Ydermere fremgår det af bogen, at ulydige sønner og kvinder var tragediernes ofre, for at den noble mand således stod tilbage med sorgen over tabene. Således bliver Frederico straffet for sin ulydighed og Casandra for sine kødelige lyster, mens hertugen står tilbage med sorgen over dem begge. 49 Skildringen af de tragiske helte I Othello, the Players Shakespeare ses fremstillingen af Othello som god. Othello er en dedikeret soldat, han er nobel og respekteret. Hans fortid er præget af farlige eventyr, og han er af kongelig afstamning ikke blot en omstrejfende sjæl. Han besidder en usædvanlig selvkontrol og selvbeherskel- se, der bl.a. kommer til udtryk ved hans retfærdige dom af Cassio, hvor han ikke lader sine personlige følelser for Cassio spille ind. Bogen giver en fremstilling af, hvordan publikummet til dramaet bliver introduceret gennem onde tunger, Rodorigo og Brabantio, der beskriver ham negativt. Hvor han tidligere er blevet fremstillet af andre som en pralende, falsk mand, forstår denne bog ham, som stor og dygtig historiefortæller, fordi det forventes, at hans handlinger og taler skal leve op til hans eksal- terede position. Othello er ikke forhastet til at tro på Iagos beskyldninger. Han stoler således ikke på Iago, selvom han har fuld tillid til ham. Othellos svaghed er hans frie og åbne natur. Han bryder sig ikke om, at man med personlig tilgang taler en sag og bliver vred og utålmodig over manglende initiativ og tilbageholdenhed af information. Iago kender disse Othellos svagere karaktertræk og forstå at udnytte dem. Således får han med falske, fabrikerede bevis overbevist Othello om affærens trovær- dighed, og hans ondskab infiltrerer Othellos sind. Othello mister al rationalitet, når det kommer til Desdemona og tvivler konsekvent på hendes oprigtighed, hvilket driver ham så langt som til at slå hende foran andre, der bliver dybt forargede over dette. Men fanget i sin egen indbildskhed frastø- der Othello Desdemonas appel om uskyldighed og dræber hende. 50 En anden fortolkning af fremstillingen af Othello findes i Kenneth Muirs introduktion til tragedien. Også Muir opfatter Othello fremstillet som nobel, storsindet og royal. Selvom han er af royal herkomst, har Othello dog gjort sig fortjent til sin plads som general ved kvalifikation. Othello 49 Afsnit baseret på A Companion to Tragedy, s Afsnit basere på Othello redigeret af J.H. Walter, ss

19 stopper aldrig med at elske Desdemona, end ikke da hun er død, og udfører retfærdighed ved at dræbe sig selv, da han bliver kendt med hendes uskyldighed. Muir ser ondskabens infiltration i Othel- lo ved, at Othello kopiere dyriske udtryk, som Iago benytter, fx Were they as prime as goats, as hot as monkeys. 51 Muir mener, at Othello er jaloux, men at han stadig elsker den, som Othello tror, be- dragende Desdemona. Han svinger således mellem at være rasende på Desdemona i scenen, hvor han ser Bianca vifte Desdemonas tørklæde foran Cassio, og at have medlidenhed med hende. Han er altså både vred og bange, idet han frygter at skulle blive opfattet som en bedraget mand. Han er vis på, at han kun kan genoprette sin ære ved at dræbe Desdemona. Også Muir ser Othellos svaghed som hans umistænksomme sind, han er så sikker på sin egen kontrol over passion, at han ikke tvivler på rigtigheden af sine handlinger. Muir fortolker også fremstillingen af Othello som aftagende fra god til sørgelig. Han går fra at være nobel og kontrolleret til at være drevet af irrationelle følelser. Han er vildledt, da han dræber Desdemona, idet han mener, at mordet er en udførelse af retfærdighed frem for en gerning af hævn. Han genvinder i slutningen af tragedien dog noget af sin selvkontrol og sin ære, idet han indser fejlen, han har begået med mordet på Desdemona, og angrer, før han dræber sig selv for at genoprette retfærdighed og orden. 52 Gwynne Edwards behandler i sin introduktion til El Castigo sin Venganza hertugens fremstilling. Her- tugen er en kvindeglad og fri mand, der ikke ønsker at gifte sig, og han forsømmer også hurtigt efter brylluppet sin kone, da det er hans natur. Publikummet har derfor ikke stor sympati for ham, da man kan sige, at hertugen driver Casandra det sidste stykke hen til Frederico. Til gengæld, siger Edwards, vendes situation, da hertugen vender hjem fra krigen. Han har lagt stilen om og er nu fast besluttet på at lægge fortiden bag sig og vise sig som en god ægtemand. Afsløringen af affæren rammer derfor hertugen stærkere, end den tidligere ville have gjort, og hans ære er endnu mere krænket. Hertugen retfærdiggør selv mordene som en guddommelig straf og ikke en personlig hævnakt. Eftersom han er blevet en dedikeret troende efter sin hjemvending, er han ikke overra- skende Guds instrument, igennem hvilket straffen skal udføres. Edwards peger dog også ud, at her- tugen i sine monologer behandler den personlige hævn, og at den altså også spiller ind som element. Hertugen kan ikke skille begreberne fra hinanden uden alligevel at blande dem sammen. Edwards inddrager her titlen som det understøttende element, der gør, at straffen alligevel gøres større end en personlig hævnakt. 51 William Shakespeare: Four Tragedies redigeret af Kenneth Muir, s Afsnit baseret på William Shakespeare: Four Tragedies redigeret af Kenneth Muir, ss

20 José María Díez Borque tager også hertugen op i sine studier af tragedien og mener også, at sympatien ligger hos hertugen, da denne vender tilbage til Ferrara som helt og forandret til det gode. Vanære bliver meget større, idet hertugen nu er forandret til en kærlig og hengiven ægte- mand og far. Der lægges meget vægt på at forklare hertugens forandring, men Borque, netop for at publikums sympati er hos ham. Hertugen vil vide sig helt sikker og undersøger derfor også oprigtig- heden af affæren, som han på egen hånd oplever. Hertugen genopretter med straffen sin ære, men hævner sig ikke, mener Borque, og holder fast i, at det er en guddommelig straf, en straf uden per- sonlig hævn. Således fremstilles de tragiske helte med hver sin transformation igennem stykkerne. Hertugen går fra at være en skørtejagende, kvindeglad mand, der bedrager sin egen hustru, til at være en rettro- ende og kærlig ægtemand og far. Othello derimod går fra at være nobel og kontrolleret til at være irrationel og forhastet, men genvinder dog ved sin død nogle af de gode kvaliteter igen. De tragiske fejl er noget forskellige. Hertugens tragiske fejl ligger i hans forhenværende livsstil, hvor Othellos tragiske fejl er hans store kærlighed til Desdemona, der gør ham dødeligt jaloux. Konklusion En tragedie er et drama med en sørgelig udgang forårsaget af en fejlbedømmelse begået af protago- nisten. Protagonisten kaldes også den tragiske helt, og denne besidder en såkaldt tragisk fejl, der er det karaktertræk, der forårsager fejlbedømmelsen, som igen forårsager tragediens tragiske hændel- ser, der er ude af proportionalitet med den tragiske fejl. Den tragiske fejl bliver ofte ensbetydende med den tragiske helts undergang i slutningen af tragedien, da protagonisten, for at rense sin sjæl, dør. Den elizabethanske æra i England er betegnelsen for den periode, der fulgte middelalderen, og var under Elizabeth I s styre. Litteraturhistorisk betragtes den som en af de vigtigste perioder i engelsk litteratur, blandt andet på grund af den store interesse og fordybelse i sproget og store for- fattere som eksempelvis Sidney og Spenser, Marlowe og ikke mindst Shakespeare. Folket var mere vant til at lytte end til at læse og yndede derfor også det førstnævnte. Dramaet var derfor ikke over- raskende den foretrukne underholdningsform og udførtes både for folket på gaden og såvel som for hoffet. Marlowe præsenterede den første anerkendte protagonist med et indre dilemma, mens Shakespeare præsenterede tragiske helte på yderpunkterne af deres natur. De tragiske helte træffer 20

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Tale den 24. januar 2016

Tale den 24. januar 2016 I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du leder tit efter svar på nettet. Du synes, det er dejligt,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

SATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET

SATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET Lektie 14 SATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET Kan du huske, da din mor eller far gav dig en time out *? En dag vil Gud give Satan og hans engle en time out. Gud vil til sidst gøre en ende med syndens smerte

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform.

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform. Selvkærlighed 1) Kærlighed til Gud Jesus sammenfatter loven i det dobbelte kærlighedsbud, og det første bud er kærlighed til Gud. Matt 22, 37): Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, Hebr 11: Troen og tros-heltene:

Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, Hebr 11: Troen og tros-heltene: Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, v2 idet

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere