Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. februar Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. februar 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager SSÆ - Temadrøftelse: Reform af førtidspension og fleksjob SSÆ - Ansøgning om etablering af satellit fra botilbuddet Søholm SSÆ - Ansøgning fra Botilbuddet Søholm om tilladelse til køb af ejendom SSÆ - Udmøntning af budget vedr. forebyggelse og sundhedsfremme SSÆ - Sundhedsstyrelsens tilsyn på plejecentrene med høringssvar SSÆ - Kvalitetsstandard for anvisning af pleje - og ældrebolig SSÆ - Hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune SSÆ - Afrapportering klagesager fra Ankestyrelsen og Det sociale Nævn SSÆ - Eventuelt...24

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 12/25119 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Der er 154 plejeboliger i Lejre Kommune. Den 28. januar 2013 var der 10 borgere på venteliste til en plejebolig i Lejre Kommune. De har i gennemsnit ventet i 70 dage. Der er 1 borger på ventelisten, der opfylder plejeboliggarantien og har ventet i 6 dage. 0 borger afventer plejebolig i Ammershøjparken 9 borgere afventer plejebolig på Bøgebakken. Heraf de 1 afventer demensbolig. De har ventet i gennemsnit i 69 dage 0 borgere afventer Hvalsø Ældrecenter. B. Visiterede timer januar 2013 Bilag vedlagt C. Referat fra Ældrerådet af 23. januar 2013 D. Tilsynsreform Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform. Reformen indebærer, at myndighedsansvaret for at godkende og føre tilsyn med plejefamilier, private opholdssteder, døgninstitutioner og botilbud til voksne fastholdes i kommunalt regi, men fremover skal samles i fem tilsynskommuner. Reformen træder i kraft pr. november KKR Sjælland har indstillet Holbæk Kommune som tilsynskommune i Region Sjælland, og at der etableres en satellit i Nykøbing Falster. Der forventes fremsat lovforslag i begyndelsen af Vedlagt er pjece fra Social- og Integrationsministeriet til orientering. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Tilsynsreform, pjece fra Social- og Integrationsministeriet 2. Referat af 23. januar Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan12-jan13.xlsx 4. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan12- jan13.xls Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den :

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 Taget til efterretning

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Temadrøftelse: Reform af førtidspension og fleksjob Sagsnr.: 12/16608 Resumé: Pr. 1. januar 2013 er den ny reform af førtidspension og fleksjob trådt i kraft. Reformen betyder store ændringer for de borgere, hvor det er relevant at tænke i fleksjob og førtidspension samt sagsbehandling og beskæftigelsesindsats. Formål med temadrøftelsen er, at udvalget bliver orienteret og får mulighed for at drøfte de væsentligste ændringer, udfordringer og indsatsområder i forbindelse med reformen. Sagsfremstilling: Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge mennesker, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. De skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Fleksjobordningen målrettes personer med en meget begrænset arbejdsevne, tilskuddet bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige. Som en konsekvens af reformen forventes det, at færre vil være berettiget til førtidspension og at fleksjob vil kunne bevilges meget få timer ugentlig. Dette har stor betydning for den beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig er der blevet fastsat nogle nye rammer for sagsbehandlingen, der skal sikre at sagsbehandlere samarbejder om en koordineret indsats på tværs af forvaltninger og sektorer. Alle sager vedr. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal således behandles i et tværfagligt rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet skal have en sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder: Beskæftigelsesområdet Socialområdet, herunder socialpsykiatrien Sundhedsområdet Undervisningsområdet Rehabiliteringsteamet udarbejder på baggrund af en rehabiliteringsplan og møde med borgeren en indstilling med teamets anbefaling til indsatser (ressourceforløb) eller tildeling af fleksjob eller førtidspension. Den nye model ændrer således ikke ved, at det er de enkelte forvaltninger med beslutningskompetence, der træffer beslutning. Som udgangspunkt forventes det at indstilling fra rehabiliteringsteamet følges. Administrationens vurdering: Ingen Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence:

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at tema om reform af førtidspension og fleksjob drøftes. Bilag: 1. Pjece - Reform af førtidspension og fleksjob 2. Reform af Førtidspension og fleksjob 2013 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Drøftet Der ønskes kvartalsvis afrapportering om hvordan udviklingen er. Herunder er der særlige problemstillinger som der har kendetegnet indsatsen

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 4. SSÆ - Ansøgning om etablering af satellit fra botilbuddet Søholm Sagsnr.: 12/11175 Resumé: Lejre Kommune har modtaget ansøgning fra Den Selvejende Institution Søholm vedrørende etablering af separat satellit i Torkilstrup. Lejre Kommune skal, jf. Servicelovens 14, stk. 3 og bekendtgørelse nr af 16. december 2010 om tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, godkende satellitten som generelt egnet til formålet. Sagsfremstilling: Botilbuddet Søholm, Nellikevej 48, 4060 Kirke Såby har søgt om godkendelse af udvidelse af pladsantal. Udvidelsen er en satellit, som er beliggende Huginsvænget 2, Torkildstrup, 4060 Kr. Såby. Der ansøges om i alt 5 pladser, som fordeles på følgende måde: 3 pladser til sent udviklede eller udviklingshæmmede borgere uden behov for døgndækning 2 pladser til udviklingshæmmede borgere, der har behov for specialstøtte døgnet rundt. Den pædagogiske metode og målsætning: Pædagogikken i forhold til de 3 pladser uden døgndækning, vil være en anerkendende pædagogik, der bygger på relationer og udvikling af sociale kompetencer. Pædagogikken i forhold til de 2 specialpladser vil være en anerkendende pædagogik hvor der vil være strukturerede rammer med sigte på at møde den enkelte borgers individuelle behov, opbygge relationer således at der skabes et trygt og godt miljø til udvikling af den enkelte borger. Organisering og personale: Satellitten vil være organiseret som en afdeling under Fonden Søholm. Medarbejderne vil have en videregående socialfaglig uddannelse. Administrationens vurdering: Administrationen har fremsendt ansøgning fra Søholm til vurdering hos eksterne tilsynskonsulenter. Tilsynskonsulenterne konkluderer på baggrund af ansøgningsmaterialet, dialog med Søholm og besigtigelse af ejendommen, at den ansøgte satellit er egnet til godkendelse i henhold til lovgivning på området. Dog skal de fysiske rammer besigtiges efter istandsættelse og inden ibrugtagning. Der er ikke angivet budget for specialpladser, idet disse forhandles særskilt mellem botilbuddet og anbringende kommune med udgangspunkt borgerens behov. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling:

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 Koncerndirektionen indstiller: 1. at ansøgning fra Den Selvejende Institution Søholm om etablering af satellit i Torkildstrup godkendes med forbehold for besigtigelse af ejendommen inden ibrugtagning. Bilag: 1. Tilsynets vurdering, Ansøgning om etablering af satellit (Torkildstrup) 2. Ansøgning om etablering af satellit (Torkildtrup) 3. Personaledækning i ungesatellit med 3 unge 4. Pædagogik på ungesatellit med 3 unge 5. Pædagogik på 2 specialpladser 6. Budget 2013, Ungesatellit med 3 unge Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstilling tiltrådt

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 5. SSÆ - Ansøgning fra Botilbuddet Søholm om tilladelse til køb af ejendom Sagsnr.: 12/11187 Resumé: Lejre Kommune har modtaget ansøgning fra Den Selvejende Institution Søholm om godkendelse af køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Søholm har fået mulighed for at købe ejendommen af Landsforeningen LEV, som Søholm har lejet ejendommen af siden Søholms start i Der skal indhentes godkendelse fra Lejre Kommune, idet Lejre Kommune jf. bekendtgørelse om Tilbudsportal samt godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud 21 stk. 2 skal godkende, at ekstraordinære økonomiske dispositioner falder inden for botilbuddets formål. Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Den Selvejende Institution Søholm, CVR , har besluttet at købe ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Ejendommen købes af Landsforeningen LEV. Søholm har lejet ejendommen af Landsforeningen LEV siden botilbuddet blev etableret i Søholm bemærker i ansøgningen, at fordelene ved køb af ejendommen er, at sikre at forholdende for beboerne samt dagbrugerne er optimale, samt at det giver mange flere muligheder, når ejendommen ejes botilbuddet selv. Der er afgivet købstilbud på kr. 12,6 millioner, som bliver finansieret af Nykredit, Merkur Bank samt en egenbetaling fra Søholm på kr. 1. millioner. Søholm oplyser, at der ikke vil ske ændringer i hverken takst eller huslejeniveau. Der skal afholdes udgifter til vedligeholdelse/reparationer i de første år, men det oplyses, at det kan holdes inden for det nuværende budget. Administrationens vurdering: Med begrundelse i oplysninger fra Søholm om, at der ikke vil ske ændringer i hverken takst eller huslejeniveau anbefaler administrationen, at ansøgning om tilladelse af køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby, godkendes. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ansøgning fra Den Selvejende Institution Søholm om tilladelse til køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby, godkendes.

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Bilag: 1. Supplerende information vedr. ansøgning om køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby 2. Ansøgning om køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstilling anbefales

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Udmøntning af budget vedr. forebyggelse og sundhedsfremme Sagsnr.: 12/24267 Resumé: Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har i deres budgetaftale for 2013 afsat et beløb svarende til 1,4 mio. kr. til Lejre Kommune til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Administrationen fremlægger i den forbindelse en udmøntningsplan for, hvordan midlerne tænkes anvendt, med henblik på at sikre regeringens og KL s mål om en styrkelse af den forebyggende og hverdagsrehabiliterende indsats for ældre mennesker og for mennesker med kronisk sygdom. Udmøntningsplanen forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: I økonomiaftalen 2013 mellem regeringen og KL er der afsat 300 mio. kr. til kommunerne på landsplan til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre mennesker, og til at styrke indsatsen for mennesker med kronisk sygdom. Midlerne skal styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne og dermed medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt bidrage til et sammenhængende patientforløb. Lejre Kommunes andel af disse midler er 1,4 mio. kr., hvoraf de kr. skal tilføres smerteskolen jvf. Budget De resterende 1,1 mio. kr. er tilført Center for Velfærd & Omsorgs strategiske ramme Aktiv og Sund hele livet. Forslag om konkret udmøntning: Administrationen vil udmønte de 1,1. mio. kr. inden for følgende områder: Hverdagsrehabilitering på ældrecentrene Fastholdelse og forankring af hverdagsrehabilitering i Frit Valg Implementering af forløbsprogrammer på kronikerområdet, herunder også forløbsprogrammet skizofreni Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Den ældre medicinske patient Med disse indsatser er det administrationens forventning, at kunne efterleve regeringens og KL s aftale om, at styrke indsatsen overfor den ældre medicinske patient og kronikerne, samt styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Ligeledes vil administrationen med ovenstående indsatser og enkelte supplerende initiativer sikre at kunne opfylde de 4 fælles målsætninger på sundhedsområdet, som kommunerne i Region Sjælland (KKR) ønsker at tilbyde borgerene. Målsætningerne er; Kommunerne skal aflaste sygehusene ved at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommunerne skal have tilbud til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 11 Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet Disse initiativer skal i særlig grad understøtte det politiske mål om, at sikre og udvikle det nære sundhedsvæsen. Forslaget til udmøntningsplanen forelægges Udvalget for Social, sundhed & Ældre til beslutning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at forslaget til udmøntning af de 1,4 mio. kr., vil ligge i tråd med regeringens og KL s forventninger til området. Endvidere vil udmøntningen af midlerne understøtte de fælles politiske målsætninger for sundhedsydelser i kommunerne i Region Sjælland. Og endelig vil udmøntningen af midlerne understøtte Lejre Kommunes egne visioner og mål om, at borgerne skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Økonomi og finansiering: Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med udmøntningen af de 1,4 mio. kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre godkender det fremlagte forslag om udmøntningen af de 1,4. mio. kr. afsat i forbindelse med budgetaftalen mellem regeringen og KL. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Sagen sendes tilbage med henblik på at der udarbejdes mere detaljeret gennemgang af de mulige indsatsområder og fordeling af økonomi. Det nære sundhedsvæsen sættes på tema som i april 2013.

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Sundhedsstyrelsens tilsyn på plejecentrene med høringssvar Sagsnr.: 12/22383 Resumé: Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne har gennemført tilsyn i overensstemmelse med Sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar, som er ændret ved Lov nr. 538 af 17. juni Tilsyn er foretaget på Ammershøjparken den 11. april 2012, på Bøgebakken Plejecenter den 25. september 2012 og på Hvalsø Ældrecenter den 9. oktober Ved alle tilsyn var der bemærkninger, og der blev fundet fejl og mangler som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der vil blive foretaget tilsyn ved alle tre plejecentre i Sagsfremstilling: Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handicap. Metoden er randomiseret stikprøvekontrol, ved tre prøver på hvert plejecenter. Tilsynets konklusioner er præsenteret i sagsfremstillingen: Bøgebakken Plejecenter Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne gennemførte tilsyn på Bøgebakken den 25. september Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at kravene ved tilsynet i 2011 var delvist fulgt, idet der havde været stor fokus på de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, fysisk aktivering og mobilisering, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Det skal bemærkes, at der er mange positive bemærkninger i forbindelse med tilsynet. Ved tilsynet blev der fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og således indeholder et afsnit om dosisdispensering at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer og at disse er aktuelle og opdateret at behandlingsindikationer fremgår af medicinskemaet at der er anbrudsdato på medicinske salver at det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at virkningen af træningen bliver evalueret at vurdering og behandling af beboere, med risiko for udvikling af tryksår, konsekvent bliver dokumenteret. Disse afvigelser fra reglerne medfører følgende krav: Instrukser: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og således indeholder et afsnit om dosisdispensering.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Sundhedsfaglige forhold: at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer, og at disse er aktuelle og opdateret. Medicinhåndtering: at behandlingsindikationer fremgår af medicinskemaet at der er anbrudsdato på medicinske salver, og at det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet. Patientrettigheder: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. Sundhedsrelaterede forhold: at virkningen af træningen bliver evalueret. Der er ingen krav eller anbefalinger i relation til beboernes adgang til sundhedsfaglige ydelser, eller samarbejdet med de praktiserende læger. Hvalsø Ældrecenter Sundhedsstyrelsen gennemførte tilsyn på Hvalsø Ældrecenter den 9. oktober Der blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, medicinhåndtering, ernæring og egenkontrol. Ved tilsynet kunne det konstateres, at indsatsen var forringet i forhold til sidste år og indsatsen ikke havde haft den ønskede effekt, idet kun en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var derfor behov for at styrke og evt. revurdere indsatsen og kontrollere om indsatsen har den ønskede effekt. Sundhedsstyrelsen anmodede om inden tre uger at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: Hvilke løsninger, der vil blive iværksat Hvornår kravene vil være imødekommet Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet. Instrukser: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og indeholder et afsnit om dosisdispensering.

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 14 Sygeplejefaglige optegnelser: at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Medicinhåndtering: at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne at det konsekvent er angivet på medicinlisten hvordan medicinen er dispenseret at den enkelte beboeres medicin bliver opbevaret adskilt fra andre beboeres medicin Patientrettigheder: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at der indhentes informeret samtykke til behandling at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Ernæring og egenkontrol: at beboerne bliver tilbudt at blive vejet ved indflytningen at beboernes vægt bliver dokumenteret i journalen at beboernes ernæringsbehov er vurderet at der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov at ernæringsplanerne systematisk bliver evalueret Kvalitetssikring og egenkontrol: at der foretages egenkontrol i forhold til ovenstående krav Ammershøjparken Ældrecenter

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne gennemførte tilsyn på Ammershøjparken den 11. april Ved tilsynet blev der fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Ingen af manglerne er så alvorlige at det giver anledning til opfølgende tilsyn. Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Tilsynet vurderede, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme kravene ved tilsynet i Grundlaget for kravene er tre stikprøver, hvor de sygeplejefaglige optegnelser gennemgås. Det varierer hvor mange af stikprøverne der indeholder mangler. Denne sagsfremstilling indeholder krav fra Sundhedsstyrelsen. Det skal dog bemærkes, at der er mange positive bemærkninger i forbindelse med kontrol af stikprøverne. Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var fortsat behov for en indsats vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder og medicinhåndtering. Følgende krav skal være opfyldt: Sygeplejefaglige optegnelser: de sygeplejefaglige optegnelser skal konsekvent indeholder en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handicap de sygeplejefaglige optegnelser skal indeholde en beskrivelse af pleje- og behandlingsplaner i relation til beboernes sygdomme og sundhedsmæssige problemstillinger alle pleje- og behandlingsplaner skal være opdateret og dermed aktuelle. Medicinhåndtering: at aktuel medicin holdes adskilt fra ikke aktuel medicin at ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis og udløbsdato at beholderen med p.n. medicin kun indeholder én dosis pr. rum at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne at doseringsæsker altid mærkes med korrekt, også i de tilfælde hvor æskerne som hovedregel ikke fjernes fra beboerens bolig at for gammel medicin umiddelbart kasseres. Patientrettigheder: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Der er efterfølgende udarbejdet handlingsplaner, for at fokusere på at efterleve Sundhedsstyrelsens krav. Derudover vil krav og handlingsplaner indgå i centerleder og gruppeleders dialog med personalet på centrene. Udtalelser: Tilsynsrapporterne har været til høring i Bruger- og Pårørenderådene i Ammershøjparken, Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter samt i Ældrerådet. Lederen af plejecentrene har følgende bemærkninger til Embedslægens tilsyn til de tre plejecentre: Hvalsø Ældrecenter: Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, medicinhåndtering, ernæring og egenkontrol. Det gav anledning til, at der skulle udarbejdes en handleplan som skulle tilsendes Embedslægerne inden 3 uger. Handleplanen er udarbejdet og fremsendt til embedslægerne, der ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere. Bøgebakken: Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, fysisk aktivering og mobilisering, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der er efterfølgende udarbejdet handleplaner på de forskellige krav. Ammershøjparken: Der blev fundet fejl og mangler inden for områderne; de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Tilsynet vurderede, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme kravene ved tilsynet i Der er udarbejdet handleplaner for de opstillede krav. Generelt: Embedslægerne har stillet større krav til medicinhåndtering end tidligere. Det har givet anledning til, at den nuværende medicinhåndtering bliver revideret af sygeplejerskerne. Der planlægges et systematisk undervisningsforløb i 2013 af medarbejderne på alle 3 plejecentre, som skal imødekomme de krav som Embedslægerne har stillet. Derudover er det taget initiativ til at indføre systematisk stikprøvekontrol på centrene ved centersygeplejerskerne. Bruger- og Pårørenderåd ved de tre plejecentre har ikke indgivet høringssvar. Ældrerådet udtaler følgende: Ældrerådet bemærker sig, at patientsikkerheden på de tre plejecentre, tilsyneladende er vigende. Vi forventer, at der gribes ind således at standarden atter kommer tilbage på et tilfredsstillende niveau. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet embedslægens rapporter vedr. tilsynene på Bøgebakken, Hvalsø Ældrecenter og Ammershøjparken til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen konstaterer at Sundhedsstyrelsens tilsyn er yderligere skærpet. For eksempel er standarden på medicinadministration tidligere godkendt. Ved tilsynet i 2012 var der bemærkninger og holdningen dermed ændret. Denne og andre skærpelser i tilsynene, giver anledning til indførelse af systematisk egenkontrol ved indsatsområder såsom sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og sundhedsrelaterede forhold i øvrigt.

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 17 Administrationen vurderer, at de iværksatte handlinger i form af handleplaner på alle tre plejecentre medvirker til øget fokus på indsatsområderne. Derudover planlægges der undervisning i disse indsatsområder. Administrationen vurderer, at Ældrerådets bemærkninger derved er imødekommet. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter fra de tre plejecentre godkendes 2. at administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar godkendes. Bilag: 1. Ammershøjparken, tilsynsrapport Embedslægerne.pdf 2. Ammershøjparken, skema Embedslægerne.pdf 3. Hvalsø Ældrecenter, skema pdf 4. Hvalsø Ældrecenter, Tilsynsrapport pdf 5. Bøgebakken, skema pdf 6. Bøgebakken, tilsynsrapport pdf 7. Høringssvar Embedslægetilsyn 2012 fra Ældrerådet.doc 8. Handleplan Ammershøjparken november 2012.docx 9. Handleplan Bøgebakken tilsyn 2012 december 2012.doc 10. Handleplan Hvalsø Ældrecenter 11. april 2012.pdf Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrædes Embedslægetilsyn i 2013 forelægges Udvalget individuel når de foreligger

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Kvalitetsstandard for anvisning af pleje - og ældrebolig Sagsnr.: 12/25222 Resumé: Kvalitetsstandard for anvisning af pleje og ældreboliger samt kommunale bolig i henhold til Lov om almene boliger 54 og Lov om Social Service 108 fra 2010 er blevet revideret. Lejre Kommune har implementeret Fælles sprog 2 i omsorgssystemet CSC. Visitation & Bestiller udarbejder funktionsbeskrivelser for den enkelte borger, som udgangspunkt for bevilling af ydelser efter Servicelovens 83 og til vurdering af kriterierne for anvisning af boligtilbud i Lejre Kommune. Den nye kvalitetsstandard ændrer ikke på serviceniveauet. Det gøres nemmere for den enkelte borger at se, hvorvidt de hører til i målgruppen. Der er tale om, at den nye kvalitetsstandard tydeliggør for alle parter, hvem der kan tildeles en ældre- eller plejebolig. Det anbefales, at kvalitetsstandarden sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Sagsfremstilling: I de gældende kvalitetsstandarder for anvisning af plejebolig og ældrebolig beskrives Lejre Kommunes kriterier for visitering. Formålet er at synliggøre den politiske prioritering over for kommunens borgere og andre interesserede. Der arbejdes med det mål at bruge kvalitetsstandarden som et mere konkret styringsredskab. Visitation & Bestiller har udarbejdet en mere borgervenlig version af kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne er borgerens vigtigste redskab til at forstå kommunens serviceniveau i forhold til visitering af plejeboliger/ældreboliger og vurderingen. Plejeboliger Formålet med indsatsen er præciseret, og tydeliggør dermed forskellen mellem indsatsen i en plejebolig sammenlignet med ældreboliger. Her adskiller plejeboliger sig fra ældreboliger ved, at der er mulighed for hjælp og pleje døgnet rundt. Dernæst er plejeboliger nu opdelt yderligere i henholdsvis plejebolig og skærmet bolig. Under de to boligformer er det præciseret, hvilke behov boligtyperne og indsatsen dækker. Denne nye præcisering beskriver ikke ny praksis. Visitation & Bestiller er med til at sikre et mere ensartet serviceniveau for borgeren i Lejre Kommune. Der foreligger altid ved hvert vurderingsbesøg en individuel vurdering for den enkelte borgers behov for enten plejebolig eller ældrebolig. Ventelisten er et validt redskab til at skabe et overblik over behovet for plejeboliger og ældreboliger i Lejre Kommunen. Det skal oplyses, at nogle borgere har længere ventetider grundet den enkelte borgers afslag for tilbud om bolig. Afslaget er ofte begrundet med manglende salg af hus etc. Der er udarbejdet en administrativ procedure der følges når en borger tilbydes en bolig. Borgeren skal altid skriftlig bekræfte med deres accept enten pr. brev eller elektronisk på mail. Lovgrundlag For plejeboliger: For ældreboliger: Servicelovens 54, 54a (plejeboliggaranti), 58a (frit boligvalg) Servicelovens 54, 58a (frit boligvalg)

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 Vedlagt som bilag: Kvalitetsstandarder for tildeling af plejebolig og ældrebolig Administrationens vurdering: Administrationen har ingen bemærkninger udover, at der i alle henvisninger i kvalitetsstandarderne vil blive noteret kontaktdata til Visitation & Bestiller og at hjemmesiden opdateres løbende. Økonomi og finansiering: Ingen budgetmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kvalitetsstandarderne drøftes og sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Bilag: 1. Ny Kvalitetsstandard for Plejeboliger 2013.docx 2. Ny kvalitetsstandard for ældreboliger 2013.docx Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrædes

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/767 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. november 2011 Lejrestrategien 2012 og målene om, at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Hverdagsrehabilitering, en metode til at yde hjælp til selvhjælp, som understøtter det politiske mål om sunde, aktive og selvhjulpne borgere, er blevet implementering i Frit Valg, og ønskes nu implementeret på ældrecentrene i Lejre kommune. Kommissoriet for projektet forelægges her til politisk drøftelse, og der skal endvidere træffes politisk beslutning om, at sende kommissoriet til høring i Ældrerådet og i Brugerog Pårørenderådende. Sagsfremstilling: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede på møde den 7. februar 2011 et koncept for implementering af hverdagsrehabilitering i Frit Valg. Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. november 2011, at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Kommunens opgave er, at yde hjælp til selvhjælp med fokus på, hvad den enkelte kan, og hvilke ressourcer fysiske, psykiske, sociale og økonomiske den enkelte har. Hverdagsrehabilitering er blevet implementeret i Frit Valg i Lejre Kommune, og det er nu administrationens ønske, at konceptet skal implementeres på ældrecentrene i Lejre Kommune. Hverdagsrehabilitering er Center for Velfærd & Omsorgs strategi for at yde hjælp til selvhjælp, og for herigennem at understøtte visionen om, at Lejre Kommunes borgere er så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt. Konceptet skal tilpasses, således at det matcher borgergruppen på ældrecentrene, da målgruppen her er væsentlig anderledes end i Frit Valg. Ca. 70 % af beboerne på ældrecentrene har demenslignende symptomer, hvilket fordrer en særlig opmærksomhed på den mentale rehabilitering. Målet med at implementere hverdagsrehabilitering på ældrecentrene er: at borgerne skal have vedligeholdt eller om muligt have øget deres mobilitet og deres mentale og fysiske funktionsniveau at være med til at fremtidssikre ældrecentrene, således at disse i højere grad kan tackle "de nye ældre" og deres pårørende og deres krav og forventninger til den offentlige service, samtidig med at antallet af ældre stiger at styrke samarbejdet blandt medarbejderne på ældrecentrene omkring borgerne og få skabt en rehabiliteringskultur, hvor den enkelte medarbejder bliver bevidst om, hvornår der er behov for at der arbejdes ud fra en kompenserende arbejdsform, en aktiverende eller en rehabiliterende arbejdsform. Implementering af hverdagsrehabilitering vil forløbe i en periode på 1 ½ år, frem til medio 2014.

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 21 Kommissoriet for implementeringsprojektet Hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune ønskes drøftet og sendt til høring i Ældrerådet og i Bruger- og Pårørenderådene på ældrecentrene. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at ældrecentrene gennem implementering af hverdagsrehabilitering, kan opnå den effekt, at beboerne får vedligeholdt og om muligt får styrket deres mobilitet og funktionsniveau. Projektet vil således kunne være med til at understøtte det politiske mål om, at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Økonomi og finansiering: Finansiering sker inden for Center for Velfærd & Omsorgs egen budgetramme. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kommissoriet for implementering af hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune drøftes 2. at kommissoriet sendes til høring i Ældrerådet og i Bruger- og Pårørenderådene på ældrecentrene. Bilag: 1. Kommissorium hverdagsrehabilitering på ældrecentrene Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrædes

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Afrapportering klagesager fra Ankestyrelsen og Det sociale Nævn Sagsnr.: 13/446 Resumé: I året 2012 sendte Visitation & Bestiller 11 sager til Det Sociale Nævn. Det Sociale Nævn har givet Lejre Kommune medhold i alle de 11 afgørelser. En af sagerne har været videresendt til Ankestyrelsen. Sagen kunne ikke behandles, hvorfor Det Sociale Nævns afgørelse, der gav medhold til Lejre Kommune, gælder. I året 2012 har Social behandling sendt 6 sager til Det Sociale Nævn, hvor Lejre Kommune har fået medhold i de 5 af sagerne. Den ene af sagerne er hjemsendt til ny vurdering. Sagsfremstilling: Visitation & Bestiller og Social Behandling træffer dagligt afgørelser af stor betydning for borgerne i henhold til Servicelovens paragraffer; f.eks. om en borger er berettiget til ydelser af personlig pleje og praktisk bistand efter 83, er berettiget til genbrugelige hjælpemidler/kropsbårne hjælpemidler efter SL 112/113, er berettiget til støtte til indkøb af handicapbil efter SL 114, er berettiget til boligændringer efter SL 116 eller om en borger er berettiget til merudgifter efter SL 100 og til borgerstyret personlig assistance SL 95 og 96 samt ledsagerordning SL 97. Borgerne kan klage over afgørelser inden for 4 uger. Borgerne kan også klage over sagsbehandlingen, f.eks. at den er for langsom eller over en konkret sagsbehandler, f.eks. vedkommendes optræden eller talemåde. Alle typer af klagesager såvel over afgørelser som sagsbehandlingsklager registreres i de respektive afdelinger. Når en borger klager over en afgørelse, har kommunen iht. loven pligt til at genvurdere sagen, og kan enten give borgeren medhold eller fastholde afgørelsen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunen sende sagen videre til ankeinstansen Det Sociale Nævn. Nævnet træffer den endelige afgørelse; det er dog muligt at anke en nævnsafgørelse til Ankestyrelsen, hvis der er tale om et principielt spørgsmål. Klager over sagsbehandlingen eller over konkrete sagsbehandlere kan derimod ikke ankes, men skal besvares af kommunen, der skal vurdere om sagsbehandlingen har levet op til kommunens værdigrundlag om god forvaltningsskik. Visitation & Bestiller har modtaget 1 klagesag i 2012 for bevillingsområdet Serviceloven 83. Denne klagesag omhandlede praktisk hjælp. Lejre Kommune fik medhold i denne konkrete sag. For genbrugelige hjælpemidler efter SL 112/113 har Lejre Kommune haft 10 klagesager, hvoraf de 2 af sagerne er støtte til bil efter SL 114. Det Sociale Nævn har givet Lejre Kommune medhold i alle 10 sager. En sag er videresendt til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kunne ikke behandle sagen, da den ikke havde principiel eller generel betydning. Ansøgningerne efter SL 112 og 113 drejer sig om: Kugledyner, kædedyne, kastanjedyne Kuglepude Topmadras Sækkestol

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 23 Trampolin. Ansøgningerne efter SL 114 drejer sig om 2 sager: om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Social Behandling har modtaget 6 klagesager i år De 5 af sagerne er vedrørende om en borger er berettiget til merudgifter efter SL 100. Lejre Kommune har fået medhold i de 4 af sagerne og en sag er hjemsendt til ny vurdering. De 3 merudgiftssager efter SL 100 er videresendt til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kunne ikke behandle sagen, da den ikke havde principiel eller generel betydning. Den sidste sag vedrører afslag på Aktivitets- og Samværstilbud efter Servicelovens 104. Nævnet har stadfæstet afgørelsen. Administrationens vurdering: Visitation & Bestiller har særligt fokus på de tunge sagsbehandlinger og de sager, hvor der kan være tale om en bevilling såsom hjælpemiddel eller forbrugsgoder, hvoraf borgeren har en egenbetaling på 50 %. Derfor har andre kommuners afgørelser i Det Sociale Nævn en betydning for vores vurdering i sagsbehandlingsprocessen og den endelige vurdering af bevillingen. Der har i 2012 været særligt fokus på sagsbehandlernes faglige og personlige kompetenceudvikling, hvilket har været med til at bedre sagsbehandlingen, processen og håndtering af de klagesager der kommer enten skriftligt eller telefonisk fra borgerne i Lejre Kommune. Social Behandling har fokus på ansøgningerne vedrørende merudgifter efter SL 100, og vi følger nøje udviklingen på området samt de afgørelser Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen træffer. Økonomi og finansiering: Finansieringen afholdes inden for budgetrammen. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: at orienteringen godkendes Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrædes

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Der ønskes en status til hvordan det går med arbejdet med etablering af ny hjemmeside.

27 Bilag: 2.1. Tilsynsreform, pjece fra Social- og Integrationsministeriet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2661/13

28 ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 1

29 INDLEDNING - Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne...5 Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn...6 Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden...8 Borgerne i centrum Flere tilbud skal godkendes Fagligt stærke og bæredygtige tilbud Bedre styr på økonomien Kolofon... 18

30 ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE

31 4 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

32 ET NYT SOCIALTILSYN - BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Regeringen mener, at Danmark skal kendes på den gode måde, vi behandler vores udsatte borgere. Vores vision er, at alle danskere skal have mulighed for at tage del i samfundet. Ingen skal overlades til sig selv, og ingen skal stå alene med sin egen skæbne. Det kræver en ambitiøs socialpolitik, der tør stille krav til kvaliteten og fagligheden i de sociale indsatser. Regeringen har derfor iværksat en reform af det sociale område Socialreformen - der udrulles i de kommende år. Det første store skridt i Socialreformen er en tilsynsreform, der skal styrke den indsats, vi tilbyder vores allermest udsatte borgere. Nemlig de borgere, som på grund af en uheldig start på livet eller på grund af andre omstændigheder har ophold i et af de sociale døgntilbud. Det drejer sig om børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, på opholdsteder eller på døgninstitutioner og voksne, der på grund af sociale problemer eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse bor i et tilbud med særlig støtte. De sociale tilbud til disse borgere har i mange år fået lov at leve deres eget liv. Nogle tilbud gør det fantastisk. Men vi har desværre set alt for mange eksempler på tilbud, som aldrig burde have haft ansvaret for de svage i vores samfund. Hvor snyd, misbrug og mistrivsel har været hverdagen uden at de ansvarlige myndigheder har reageret i tide. Eller hvor der ikke har været den kvalitet og de kompetencer, som er nødvendige for reelt at hjælpe disse borgere, som ofte har komplekse problemer. Det er ikke godt nok! Som led i Socialreformen fremlægger regeringen her sit udspil, Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne, der blandt andet indfører et uafhængigt tilsyn og stiller højere, centralt fastsatte krav til tilbuddene. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 5

33 Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn Opgaven med at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud ligger i dag hos kommunerne. Det er en kompleks og krævende opgave - og et stort ansvar - at godkende og føre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og socialfaglighed. I mange kommuner er der i dag alene få tilsynsførende. Derfor er det også vanskeligt for den enkelte kommune at sikre, at disse kompetencer er til stede i tilsynet i dag. Undersøgelser viser, at der i dag er meget stor forskel på, hvordan kommunerne løser godkendelses- og tilsynsopgaven. Det betyder, at der stilles vidt forskellige krav til det faglige indhold i tilbuddene i landets 98 kommuner. Det betyder også, at der for borgerne kan være stor forskel på tilbuddet, alt efter hvor i landet de anbringes eller bosætter sig. Samtidig har en række enkeltsager afdækket, at det kommunale tilsyn i visse tilfælde ikke har haft den fornødne kvalitet til at opdage overgreb, som i nogle tilbud har fundet sted i årevis. Det er naturligvis helt uacceptabelt! I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med både egne og private tilbud. Der er brug for en højere grad af uvildighed, så der kommer friske øjne på tilbuddene også de kommunale tilbud. Samtidig er den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, vigtig for at sikre udvikling i tilbuddene. Derfor bør tilsynsopgaven fortsat have en tilknytning til kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen og ansvaret for visitation i de enkelte sager. Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres økonomi. Tilsynet skal altid være to skridt foran og det kræver en reform, der indeholder markante ændringer. 6 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

34 Regeringen ønsker derfor Større enheder og højere grad af uafhængighed i tilsynet Ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud flyttes fra de 98 kommuner til 5 enheder, således at der etableres et nyt socialtilsyn. De fem socialtilsyn placeres i fem kommuner, som udpeges ved lov og får det fulde ansvar for opgaven i hver deres geografiske region. Det sikrer større faglige enheder. Samtidig vil det ikke længere være muligt for kommunerne at føre tilsyn med egne tilbud. De fem tilsynskommuner fører indbyrdes tilsyn med hinanden. Større ensartethed i tilsynet Alle omfattede tilbud nygodkendes af det nye socialtilsyn. Tilsynet sikrer både kontrol med og læring for tilbuddene og vil derfor indeholde en kombination af uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg. Der stilles krav om mindst 1 årligt tilsynsbesøg i alle sociale døgntilbud. Opstilling af klare kriterier for, hvornår et tilbud skal have skærpet tilsyn og for tilsynets sanktionsmuligheder, herunder hvornår et tilbud kan lukkes. Præcisering af, at tilsynet kan give påbud, som skal efterleves, hvis tilbuddet fortsat skal være godkendt. Der kan for eksempel gives påbud om, at der skal ansættes eller efteruddannes personale, som kan håndtere den målgruppe, som tilbuddet har boende. Afgørelser fra tilsynet kan påklages til de sociale nævn. Udvikling af kurser for alle tilsynsførende og udviklet tilsynskoncepter og metoder. Anvendelse af en mere systematisk forberedelse af tilsynet baseret på flere datakilder end tilsynsbesøget, fx registerdata, surveys til tilbud, gennemgang af skriftligt materiale bl.a. årsrapport, regnskab, budget, bestyrelsesmateriale. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 7

35 Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden Når vi påtager os et medansvar for nogle af vores allersvageste medborgere, bør vi også kunne love de børn, unge og voksne, at de kommer til at bo et sted, som kan hjælpe dem. Det skal være slut med, at den sociale indsats har karakter af tilfældige eksperimenter. Der er i dag stor forskel på de enkelte døgntilbud, som er hjem for udsatte og handicappede børn og voksne. Og det skal der fortsat være. Der skal både være plads til små tilbud drevet af ildsjæle og meget specialiserede tilbud, hvor borgere med komplekse problemstillinger bor sammen. Men vi bør kunne stille krav til alle tilbud om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og vi bør også kunne stille krav om, at alle tilbud løbende opdaterer deres viden og udvikler deres kompetencer. Der findes masser af gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde. Disse tilbud skal vi i højere grad bidrage til at udvikle til at blive endnu bedre. Vi skal turde udtale os om, hvad kvalitet af socialt arbejde er, og hvad vi forventer af tilbuddene. Det har vi ikke været gode nok til. De tilbud, som ikke er gode nok, skal lukkes. Det har for store menneskelige og økonomiske omkostninger at lade dem fortsætte. 8 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

36 Ca børn og unge var ved udgangen af 2010 anbragt uden for hjemmet, fortrinsvis i plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner. De samlede offentlige udgifter til anbringelserne udgjorde ca. 10 mia. kr. (2012-pl). Ca voksne handicappede og sindslidende boede i 2011 i botilbud efter servicelovens De samlede udgifter hertil var ca. 12 mia. kr. (2012-pl). Det er nødvendigt at klæde socialtilsynet på til at foretage en vurdering af kvaliteten baseret på aktuelt bedste viden og klare, ensartede indikatorer. Regeringen ønsker derfor Bedømmelse af tilbuddene ud fra centralt fastsatte faglige kvalitetsindikatorer Ved inddragelse af eksperter opstilles der bl.a. inspireret af erfaringerne fra Sverige indikatorer for kvaliteten i tilbuddene. De nye tilsynsenheder skal anvende disse indikatorer i deres bedømmelse af tilbuddene. Indikatorerne vil f.eks. inkludere beboernes trivsel, faglig udvikling i tilbuddet og match mellem medarbejderkompetencer og målgruppen. Inddragelse af både forskningsbaseret viden og viden fra praksis i tilsynet Socialstyrelsen skal understøtte inddragelse af nyeste viden i socialtilsynene. Krav til tilbuddene om, at de kan redegøre for effekten af deres arbejde Alle sociale døgntilbud, uanset målgruppe, skal kunne redegøre for: Målgrupperne, som tilbuddet henvender sig til. De sociale metoder, som tilbuddet anvender. Resultatmål, som forventes for målgrupperne. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 9

37

38 Borgerne i centrum Kvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er der ikke krav om, at tilsynet altid skal høre beboerne og pårørende i forbindelse med et tilsynsbesøg. Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger kan imidlertid være væsentlige bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten. Det sker desværre også hyppigt, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de visiterende kommuner til driftstilsynet. Der har fx været sager, hvor kommuner har fjernet børn fra anbringelsessteder på grund af problemer, uden at tilsynet er blevet underrettet. Endelig er det problematisk, at tilsynet kun giver et øjebliksbillede af tilbuddets situation, hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk for kritik af det personale, som de er dybt afhængige af. Der skal sikres et langt større fokus på borgeren i tilsynet med tilbuddene. Regeringen ønsker derfor Inddragelse af viden fra både beboere, pårørende og de kommuner, som har anbragt borgere i tilbuddet Krav om gensidig underretning mellem den anbringende kommune og socialtilsynet ved bekymrende hændelser. Krav til systematisk inddragelse af oplysninger fra beboere, pårørende og ansatte, herunder ved brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger. Krav om indberetning af magtanvendelser til tilsynet og om, at tilbuddene skal oplyse, hvilke kommuner der har visiteret borgere til tilbuddet. Én klar indgang, hvis man oplever svigt i et tilbud Oprettelse af en whistleblower-funktion i hvert af de 5 tilsyn. Borgere, pårørende og medarbejdere skal vide, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder eller svigt i et tilbud. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 11

39 Flere tilbud skal godkendes I dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte og handicappede børn og voksne. Der er for eksempel ikke krav om godkendelse af længerevarende botilbud til voksne, selvom der kan være tale om beboere med store og komplekse problemer. Der er i dag ikke krav om godkendelse af kommunale og regionale tilbud. Der er desuden ikke krav om godkendelse, hvis en kommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør være ligegyldigt for borgerne, om de bor i et kommunalt eller et privat tilbud. De bør opleve, at der stilles samme høje krav til kvaliteten. 12 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

40 ok ok ok Regeringen ønsker derfor Godkendelse af flere typer af tilbud Godkendelse af både private, kommunale og regionale tilbud. Kravet om godkendelse gælder på børneområdet alle typer af anbringelsessteder til børn og unge, herunder plejefamilier. Der er dog forsat mulighed for, at kommunerne kan godkende plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder som konkret egnede. På voksenområdet gælder godkendelseskravet længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere. Der arbejdes desuden på, at hjælp og støtte efter serviceloven, der ydes i fx almene boliger også skal godkendes. Et tilbud skal godkendes, selvom én kommunalbestyrelse anvender samtlige pladser i et tilbud. Det betyder, at også såkaldte sær- og enkeltmandsforanstaltninger fremover skal godkendes. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 13

41

42 Fagligt stærke og bæredygtige tilbud Tilbud, der drives som enkeltmandsvirksomheder, er kendetegnet ved at være særligt skrøbelige. Der mangler ofte eksterne øjne, der sikrer kontrol og udvikling af tilbuddet. Det medfører en øget risiko for, at noget går galt. Ildsjæle kan brænde ud, uden at nogen opdager det. En række af de alt for mange sager, der har været om misbrug og snyd i sociale tilbud, har vedrørt enkeltmandsvirksomheder, og det skal der gøres noget ved. En stærk og kompetent bestyrelse kan styrke det ledelsesmæssige ansvar for tilbuddet og føre kontrol med den daglige ledelse. Friske øjne på indsatsen, der ikke er optaget af den daglige drift, kan samtidig medvirke til at sikre, at der sker en fortløbende udvikling i tilbuddet. En forudsætning for dette er, at bestyrelsen har en grad af uafhængighed fra den daglige ledelse. Der skal fortsat være plads til ildsjæle, der er drevet af et engagement for at hjælpe udsatte borgere. Men de skal oprette sig i en virksomhedsform med en bestyrelse. Det er det første værn mod brodne kar. Regeringen ønsker derfor Styrkelse af ledelsen af sociale døgntilbud Det vil ikke længere være muligt at drive sociale døgntilbud som enkeltmandsvirksomheder. Der stilles krav til, at alle private døgntilbud (undtaget plejefamilier) har en bestyrelse, der kan sikre tilsyn med og udvikling af tilbuddet. Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i bestyrelsen, og der må ikke sidde personer, der er nærtstående til lederen, i bestyrelsen. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 15

43 Bedre styr på økonomien Det er afgørende, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en solid økonomi. Hvis et tilbud bukker under økonomisk, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte, men i høj grad også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet. Regeringen ønsker derfor større gennemsigtighed omkring økonomien i tilbuddene. Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynet udgangspunkt i en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets takster beregnes med udgangspunkt heri. Problemet med at lægge så stor vægt på godkendelse af tilbuddets budget som styringsredskab er dog, at et budget alene er en forventning om indtægter og udgifter, som derfor ikke er bindende. Meget tyder på, at det snarere er et manglende udtrykkeligt aftalegrundlag mellem kommunen og tilbuddet, som fører til økonomiske overraskelser for kommunerne. Det nuværende regelsæt er samtidig meget uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt. Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge en fornuftig økonomistyring, som muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og henlæggelser til sikring af, at 3. mandskrav altid kan indfries. Private skal fortsat kunne opnå en rimelig fortjeneste på at drive tilbud for udsatte borgere, hvis de gør en god indsats, som kommer borgerne til gavn. Men det skal ske på et oplyst grundlag og med størst mulig gennemsigtighed. Skatteborgernes penge skal anvendes på den bedst mulige måde, og derfor skal det også sikres, at det er synligt, præcist hvad pengene går til. Der skal stilles relevante krav til tilbuddene, som sikrer deres økonomiske soliditet og høj faglig kvalitet. 16 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

44 Regeringen ønsker derfor Bedre styr på økonomien i tilbuddene Krav om udarbejdelse af en årlig rapport bestående af økonomiske nøgletal for tilbuddet, udskiftninger i personalegruppen og andre ændringer, som har betydning for, hvordan opgaven løses. Krav om indsigt i budget og regnskab på tværs af koncerner, når der er et hovedkontor med flere tilbud. Tilbuddets regnskaber altid skal revideres af en revisor, som skal foretage revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, der omfatter både økonomisk revision og forvaltningsrevision. Bedre gennemsigtighed ved takstfastsættelsen og styrkelse af kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbud. Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 17

45 Kolofon: Titel: Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Udgivet: september 2012 Lay-out og produktion: Silkeborg Bogtryk Oplag: 250 Fotos: Mikal Schlosser og Sigurd Høyen. Grafiske illustrationer: Michael Lund ISBN-nr: (trykt version) ISBN-nr: (elektronisk version) Publikationen kan bestilles hos: Social- og Integraionsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K E-post: p-lex@sm.dk 18 Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne

46

47 Social- og Integrationsministeriet Holmens kanal København K sm@sm.dk 20

48 Bilag: 2.2. Referat af 23. januar 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10238/13

49 Ældrerådet i Lejre Kommune Referat fra møde i Ældrerådet Onsdag den 23. januar 2013 Til stede: Keld Mortensen, Lone Andersen, Arnold Backman, Asger Eliasen, Anni Larsen, Mogens Pedersen, Bent Wally Sørensen. Referent: Anni Larsen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 5. december Referat fra blev godkendt. 3. Lise Anhøjs notat til Ældrerådet Vedrørende slutafregningen af kostkasserne i forbindelse med fraflytning, og betaling af antennebidrag for beboerne i Ammershøjparken notat fra Lise Anhøj. Tilbagebetaling til boet efter dødsfald Når den administrative medarbejder Käthe Franck får besked fra gruppelederne, om at en borger er afgået ved døden, sendes brev om restbeløb til udbetaling eller krav til skifteretten. Skifteretten sender besked til Käthe Franck, om kontaktperson. Der bliver herefter skrevet til kontaktpersonen om kopi af skifteretsattest og en bankkonto, hvortil evt. tilbagebetaling fra kostkassen kan udbetales til. Så det skulle foregå automatisk! Vedr. betaling af TV- licens og antennebidrag (Ammershøjparken) Antennebidraget bliver betalt over huslejen, dette er en del af det at bo i fællesskabet på Ammershøjparken. De er med i grundejerforeningen ("Antenneforeningen"). Der har tidligere været undersøgt om dette medlemskab kunne ophæves, det kunne det ikke. Har borgeren et TV, opkræves TV-licens via Danmarks Radio, som er en privat sag. 4. Det kommende valg til Danske Ældreråds bestyrelse Kandidater kan stilles inden Ældrerådet stiller ikke med kandidat til Danske Ældreråds bestyrelse Valgforsamling afholdes d i Sorø Ældrerådet i Lejre Kommune har 2 stemmer ved valget 5. Høringsmateriale/Høringssvar Vi har siden mødet i december afgivet høringssvar vedrørende: Krav specifikationer. vedr. udbud af inkontinensbleer til voksne Kravspecifikationen er taget til efterretning. Høring vedr.: Implementering af kostpolitik i Lejre Kommune ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

50 Ældrerådet i Lejre Kommune Ældrerådet tager forbehold over for forslaget til implementering af Lejre Kommunes kostpolitik, idet det er rådets opfattelse, at vedtagelsen af kostpolitikken strider mod borgernes retssikkerhed, da kostpolitikken er vedtaget uden den i retssikkerhedsloven 30 stk. 3 lovpligtige høring af brugerne (Ældrerådet). Høring vedr.: Embedslægens tilsynsrapporter fra de 3 ældrecentre Embedslægens tilsyn på Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter og Ammershøj parken Ældrerådet bemærker sig, at patientsikkerheden på de tre ældrecentre, tilsyneladende er vigende - Vi forventer at der gribes ind, således at standarden atter kommer tilbage på et tilfredsstillende niveau. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet embedslægens rapporter vedr. tilsynene på Bøgebakken, Hvalsø Ældrecenter og Ammershøjparken til efterretning. 6. Referat fra SSÆ s møde den 14. januar Der var ingen bemærkninger til referatet. 7. Ældrerådsvalg Køreplan frem til valget KM tager kontakt til formanden for SSÆ-udvalget, for at få afklaret SSÆ s holdning til Ældrerådets forslag om at ældrerådsvalget afholdes som fremmødevalg (Samme dag som kommunalbestyrelsesvalget) Det er ældrerådets mening, at der kan spares penge i forhold til, den valgform der tidligere har været benyttet. Samtidig har det, i andre kommuner, vist sig, at stemmeprocenten ved fremmødevalg bliver væsentlig højere. 7.2 Nye medlemmer til Ældrerådet, hvordan findes interesserede: KM indrykker notits i pensionisternes Sommerprogram, om opstilling af interesserede. Mulighederne, foruden den annoncering kommunen forventes at foretage, er f.eks. plakater i ældrecentrene, samt at tage en snak med mulige interes serede. 8. Orientering: 8.1 Nyt fra Danske Ældreråd "Slip ældreplejen løs" - Danske Ældreråds kommentar til kommunernes udbud af plejeopgaver til private. Danske Ældreråd ses som positive overfor dette. På landsplan har ca. 1/3 af de der modtager hjemmehjælp m.m. valgt privat hjemmepleje - I Lejre Kommune er dette tal væsentligt mindre, hvilket Ældrerådet ser som et tegn på, at hjemmeplejen i vores kommune fungerer godt. Lejre Ældreråd har 2 stemmer ved valg til D.Æ. bestyrelse, og ved repræsentantskabsmødet til maj. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

51 Ældrerådet i Lejre Kommune 8.2 Nyt fra Regionsældrerådet AB kunne meddele, at der d afholdes temamøde i Regionsældrerådet Emnet er endnu ikke kendt. 8.3 Gensidig orientering i øvrigt KM er medlem af følgegruppen vedrørende kommunens tiltag på IT området, og kunne om dette oplyse, at Kommunernes Landsforening, i forsøget på at gøre flest mulige fortrolige med kommunernes hjemmesider, for ca. 60 kommuner har lavet et demoprogram, hvori borgerne kan gå ind og arbejde med kommunens hjemmeside, i demoprogrammet, uden risiko for at "komme galt af sted" Går ind på for at logger sig ind. Adgangen for Lejre Kommunes DEMO hjemmeside er: Brugernavn: lejre Password: Lejre Kommunes hjemmeside er desværre stadig håbløst dårligt opdateret f.eks. på søgefunktionerne - Der blev nævnt et eksempel vedrørende problemer med at finde den kvalitetsstandard, som vedrører genoptræning efter hospitalsindlæggelse - Ved søgning i "Kvalitetsstandarder" under G for Genoptræning er der i hvert fald ikke noget resultat. Indholdet af Lejre Kommunes hjemmeside ligger desværre uden for følgegruppens kommissorium. Da det er urimeligt, at borgerne skal vente på, at Lejre Kommune ad åre får en ny hjemmeside, vil Ældrerådet endnu en gang rette henvende sig til forvaltning og politikerne, for i hvert fald at få det mest elementære, f.eks. søgning på kvalitetsstandarder, gjort mere borgervenligt (brugbart). 9 Eventuelt LA har regnskabet for 2012 færdigt til næste møde. Næste møde - den 13. februar AL ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

52 Bilag: 2.3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan12-jan13.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10723/13

53 Bestiller - Privat leverandør 2012 Ajourført den 29/1-13 Timeopgørelse Praktisk hjælp dag, hverdag Pers.hj. Pers.hj. Beløbsopgørelse Afregnede timer dag øvr.tid Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Omsorg Falck Falck Omsorg Falck Omsorg Budget timer Afr. timer partner Sj. Sj. Sj. Opr. budgetregnskab Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt ,60 320,93 413,36 203, Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Der er et øget brug af private leverandører i forhold til sidste år svarende til brug af demografipulje på omkring kr. Der var budgetteret med brug af kr. svarende til 4,45% af pulje. Der mangler stadig at blive konteret regning fra Yrsa samt et par forventede små kreditnotaer Budget timer Afr. timer

54 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Budget timer Afr. timer

55 Bilag: 2.4. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan12- jan13.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10722/13

56 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført Januar Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Februar beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Marts Der er i 2012 udført timer. April Maj Juni Juli At der i maj måned er visiteret flere timer til praktisk hjælp og pleje, hverdag August end i øvrige måneder skyldes primært rettelse af rengøringsfrekvens ift. sidste September år, samt ekstra plejekrævende borgere med fast vagt. Oktober November December Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

57 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

58 Bilag: 3.1. Pjece - Reform af førtidspension og fleksjob Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4649/13

59 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

60 Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte borgere. Det bliver virkeligheden i det nye år for jer medarbejdere i kommunerne. Den 1. januar 2013 træder reformen af førtidspension og fleksjob i kraft, og målet er klart. Vores mest udsatte borgere skal hjælpes videre i livet. For det er afgørende, at alle mennesker får mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet. En mulighed, der kan blive en realitet for endnu flere, hvis de får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen. Der skal arbejdes sammen på tværs og tænkes tværfagligt, så vi kan løse de meget komplekse problemstillinger, som udsatte borgere har i deres liv. Vi skal samle alle gode kræfter om den enkelte borger. I praksis betyder det, at vi nu skal blive bedre til at nedbryde de siloer, der kan være mellem de forskellige forvaltninger og sektorer rundt om i kommunerne. Alt sammen forudsætter, at vi nu får ført reformen ud i livet. Ord og paragraffer skal omsættes til handling og nye arbejdsgange og det har vi et fælles ansvar for. Jeres rolle bliver helt central, for det er jer, der har kontakten til borgerne. I kan med reformen gøre en forskel i rigtig mange menneskers liv. Jeg ved, at reformen betyder store omvæltninger for jeres arbejde, og at meget skal falde på plads i løbet af kort tid. Det bliver ikke nemt. Jeg slipper heller ikke reformen, selvom jeg sender den væk fra Christiansborg og ud til alle kommuner. Jeg vil følge reformen tæt, så vi sammen sikrer, at den får en god start. Ta godt i mod reformen og god læselyst med den lille pjece om de store ting i reformen. Mette Frederiksen

61 1. Indledning Den 1. januar 2013 træder reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder store ændringer i arbejdet med komplekse sager, hvor kommunen forbereder ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge mennesker, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Unge skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige. For det andet skal borgeren være i centrum. Sagsbehandleren skal igennem hele forløbet have et tæt samspil med den enkelte borger. Det betyder også, at selve forberedelsen af sagen kommer til at foregå sammen med borgeren, og at borgerens eget perspektiv bliver omdrejningspunktet. For at skabe ejerskab og engagement skal borgere, der visiteres til ressourceforløb, involveres tæt i at planlægge deres eget ressourceforløb. Læs mere i afsnit 2 og 3. For det tredje skal kommunerne og regionens sundhedsvæsen samarbejde på en ny måde. En sundhedskoordinator fra regionen skal blandt andet som fast medlem af rehabiliteringsteamet være med til at planlægge forløbet for udsatte borgere. Sundhedsfaglig rådgivning skal fremover indhentes via den kliniske funktion i regionen. Læs mere i afsnit 4. Denne pjece giver sagsbehandlere i kommunerne et overblik over tre af reformens centrale elementer. For det første skal sagsbehandlere arbejde sammen på tværs af forvaltninger og sektorer om en koordineret og helhedsorienteret indsats. Med rehabiliteringsteam bliver der etableret en ny model for det samarbejde. Læs mere i afsnit 2.

62 2. Rehabiliteringsteam Hvad skal teamet? Alle kommuner skal have etableret tværfaglige rehabiliteringsteam fra den 1. januar Flere kommuner har allerede gode erfaringer med at gøre brug af ressourcerne på tværs af forvaltninger. Det er det, der nu skal bredes ud til hele landet. Teamene skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I dag fungerer de enkelte forvaltninger i en kommune fx jobcenter og socialforvaltning ofte som siloer med kun lidt kontakt med hinanden. Derfor kan det være svært for sagsbehandlerne at skabe en sammenhængende indsats. Ud over at udsatte borgere derved skal navigere mellem en række forskellige forvaltninger, kan det føre til, at indsatserne mangler sammenhæng for borgeren. Det skal reformen gøre op med. Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen og anlægger et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Hvem er i teamet? Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder: - Beskæftigelsesområdet - Socialområdet, herunder socialpsykiatrien - Sundhedsområdet - Undervisningsområdet (skal kun være repræsenteret ved visse typer sager). Regionen skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet ved den såkaldte sundhedskoordinator fx en socialmediciner (se afsnit 4). Hvem deltager i teamets møder? Sagsbehandleren, der har forberedt sagen til rehabiliteringsteamet, deltager også på teamets møder om sagen på lige fod med de øvrige deltagere. Den enkelte borger deltager også i møderne, eventuelt med en bisidder. Det gælder dog ikke i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, fx hvis borgeren er svært udviklingshæmmet. Sagens gang til teamet Alle borgere, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, skal have en rehabiliteringsplan. Planen består af to dele: - En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. - En indsatsdel, som indeholder beskæftigelses-/uddannelsesmål og en plan for den indsats, der skal iværksættes. Indsatsdelen udarbejdes alene i sager om ressourceforløb. Første del af planen bliver forberedt af en sagsbehandler i enten jobcentret eller en anden forvaltning, fx socialforvaltningen i de sager, hvor der overvejende er sociale problemstillinger. Det sker i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.

63 Målet med den forberedende del er at beskrive: - Borgerens eget job- eller uddannelsesmål - Borgerens eget helbredsperspektiv - Borgerens tidligere job og uddannelse - Borgerens hidtidige forsørgelse - Den hidtidige indsats for borgeren i forhold til beskæftigelse, sociale forhold og helbred - Lægens vurdering af borgerens helbred og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Den forberedende del angiver dermed borgerens perspektiv på job, uddannelse og helbred. Men den beskriver og dokumenterer også sagen. Den forberedende del bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, men der bliver ikke lavet en indstilling til teamet eller en vurdering af, om borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Den indstilling udarbejdes af rehabiliteringsteamet, når de har behandlet sagen. Hvem beslutter borgerens videre forløb? Når rehabiliteringsteamet har behandlet en sag, kommer teamet med en begrundet indstilling om det videre forløb til de relevante forvaltninger i kommunen. Den indstilling, rehabiliteringsteamet udarbejder, skal indeholde teamets vurdering af borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Hvis teamet indstiller, at der skal påbegyndes en sag om, at borgeren skal tilkendes førtidspension, skal indstillingen indeholde en faglig begrundelse for, at borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at borgeren ikke kan blive i stand til at forsørge sig selv uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Den nye model for tværfagligt samarbejde ændrer ikke ved, at det er de enkelte forvaltninger med beslutningskompetence, der træffer afgørelse. Det nye er, at de gør det på baggrund af en helhedsorienteret og tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet. Som udgangspunkt må det forventes, at forvaltningerne vil følge rehabiliteringsteamets indstilling, idet de selv via deres medlem i rehabiliteringsteamet har medvirket til at udarbejde indstillingen. Det er også afgørende for borgerens oplevelse af det nye system, at rehabiliteringsteamet får talt sig til rette om sagen, og at de enkelte forvaltninger efterfølgende følger teamets indstilling. Ingen borgere må længere føle, at de er kastebold mellem forskellige forvaltninger, der ser forskelligt på hans eller hendes sag. Derfor skal rehabiliteringsteamet også revurdere sagen, hvis kommunen ikke vil følge teamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal visiteres til et ressourceforløb, skal teamet komme med anvisninger på, hvilke indsatser forløbet kan indeholde.

64 3. Ressourceforløb Hvad er målet med ressourceforløb? De nye ressourceforløb skal sikre, at borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at borgeren på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. For at nå det mål skal borgeren være tæt inddraget og føle ejerskab til sit eget ressourceforløb. Hvem skal have ressourceforløb? Målgruppen for ressourceforløb er personer, for hvem det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Borgere, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb. For at tilbyde et ressourceforløb skal kommunen kunne dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har virket, og at yderligere indsats efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job på kortere sigt. Én koordinerende sagsbehandler Borgere, der skal i ressourceforløb og have en tværfaglig indsats, får en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at koordinere og justere indsatsen og for at bistå borgeren med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Sagsbehandleren, der både kan være fra jobcentret eller en anden forvaltning, fx socialforvaltningen, har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Rehabiliteringsplan Borgere, der skal i ressourceforløb, skal også have anden del af rehabiliteringsplanen indsatsdelen. Den udarbejder den koordinerende sagsbehandler i et tæt samspil med borgeren. Indsatsdelen skal altid beskrive et slutmål i forhold til job eller uddannelse også selvom det ligger langt ude i fremtiden. Det skal sikre fokus i indsatsen og skabe et fælles pejlemærke for borgeren, borgerens netværk og kommunen. Det konkrete slutmål for job eller uddannelse kan naturligvis ændre sig undervejs i forløbet. Indsatsdelen beskriver også delmål på vejen, og hvilke beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser der skal sættes i værk fra de forskellige forvaltninger i kommunen for at nå målene. Den skal revideres i takt med, at borgerens situation ændrer sig. Den konkrete proces omkring indsatsdelens tilblivelse vil være følgende: - Rehabiliteringsteamet holder møde om sagen og kommer med en indstilling til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet lægger på den måde spor ud for, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der bør gennemføres, og hvordan opfølgningen bør tilrettelægges. - De enkelte forvaltninger beslutter på baggrund af teamets indstilling hvilke relevante indsatser der skal sættes i værk.

65 - Den koordinerende sagsbehandler og borgeren udarbejder i fællesskab den konkrete indsatsdel. Det skal fremgå, hvilke dele af kommunen der står for indsatsen. Ressourceforløb hvad indeholder det? I ressourceforløbet får borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Indsatsen kan bestå af alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed i dag på beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det kan fx være: - Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte - Behandling for misbrug - Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach - Kurser i at håndtere fx stress/angst - Aktivitetstilbud på væresteder - Støtte- og kontaktperson - Hjælp til boligproblemer - Socialpædagogisk bistand, udredning - Mentorstøtte - Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde) - Motion. Tæt opfølgning og støtte undervejs Tæt opfølgning er en del af et succesfuldt ressourceforløb, fordi der er tale om borgere med et udtalt behov for støtte og vejledning. Derfor skal både den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet altid overveje, hvorvidt og i hvilket omfang den enkelte borger har brug for særlig støtte undervejs i form af mentorstøtte. Det gælder især, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter. Den rigtige støtte vil ofte være afgørende for, at en planlagt indsats bliver en realitet. Den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet skal desuden løbende og mindst seks gange om året holde opfølgningssamtaler med borgeren. Hvilken ydelse får borgeren? Borgere, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Sygedagpengemodtagere, der kommer i ressourceforløb, får en ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpengene, indtil retten til sygedagpenge eventuelt ophører. Herefter får borgeren ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis borgeren fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Modtagere af ressourceforløbsydelse har ret til ferie og har i ferieperioden ret til at tage til udlandet. Hvor længe varer et forløb? Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at borgeren har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt at igangsætte andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob. Personer over 40 år skal tilbydes ét ressourceforløb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne.

66 4. Samarbejdet med sundhedsvæsenet Ny samarbejdsform Reformen af førtidspension og fleksjob indebærer et helt nyt, struktureret samarbejde mellem kommuner og sundhedsvæsenet. Det skal sikre en tidlig og hurtig afklaring af mulighederne for at arbejde, hvis borgeren har problemer med helbredet. Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at kommunens sagsbehandlere, lægekonsulenter, praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen altid samarbejder optimalt. Borgerne skal ikke føle, at de kommer i klemme mellem forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til helbred og job. Rådgivning fra klinisk funktion i regionen I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kan kommunen fremover alene få sundhedsfaglig rådgivning fra den praktiserende læge og fra den såkaldte kliniske funktion i regionen. Det betyder, at den enkelte sagsbehandler ikke længere selv skal navigere rundt mellem sundhedssystemets forskellige specialer og aktører i håbet om at finde svar på borgerens helbredsproblemer. Sagsbehandleren kan fremover i stedet trække på sundhedskoordinatoren fra den kliniske funktion, når han eller hun forbereder sagen til rehabiliteringsteamet. I rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren til at vurdere de enkelte sager, og om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens rolle i teamet er at screene sagerne og vurdere, om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse er velbelyst. Sundhedskoordinatoren skal også stå for koordineringen, hvis der skal indhentes yderligere oplysninger. Det skal sikre, at borgerens helbredsmæssige situation hurtigst muligt bliver afklaret. Om den kliniske funktion Det er den enkelte region, der etablerer den kliniske funktion. Funktionen kan fx være en del af et sygehus eller en selvstændig funktion direkte under regionen. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være socialmedicinsk, psykiatrisk, neurologisk, reumatologisk og psykologisk. Den kliniske funktion og dermed det regionale sundhedsvæsen får en central rolle i rehabiliteringsteamet via sundhedskoordinatoren. Sundhedskoordinatorens funktion kan udfyldes af flere medarbejdere, men der sidder altid kun én sundhedskoordinator i teamet, og det behøver ikke nødvendigvis at være den samme medarbejder. Det kan variere fra sag til sag. Regionen kan fx vælge en medarbejder med særlig viden om psykiske lidelser, hvis det er mest relevant for den sag, der skal behandles.

67 Samarbejdsaftale Kommunen og regionen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til beskæftigelsesområdet. Kommunen vil få mulighed for at udskifte sundhedskoordinatoren eller indgå aftale med en anden region. Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og de kliniske funktioner i regionen træder først i kraft pr. 1. juli 2013 et halvt år senere end resten af reformen. Finansiering Kommunerne finansierer trækket på sundhedskoordinatoren samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra den kliniske funktion.

68 5. Redskaber i sagsbehandlingen Beskæftigelsesministeriet vil sammen med kommuner og læger udvikle en række redskaber, som sagsbehandlerne kan anvende, når de behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Planen er at udarbejde redskaber til brug for: Arbejdsmarkedsstyrelsen vil sammen med kommunerne løbende følge med i og evaluere, om redskaberne fungerer efter hensigten og eventuelt justere.

69 Pjecen er udgivet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen Få mere at vide på ams.dk eller bm.dk

70 Bilag: 3.2. Reform af Førtidspension og fleksjob 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12794/13

71 Reform af Førtidspension og fleksjob 2013 Udvalgsmøde 4. februar 2013 Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

72 Reformens intentioner Flere skal i arbejde og færre skal på varig offentlig forsørgelse i form af førtidspension og fleksjob Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

73 Nye arbejdsmetoder indføres i jobcentret Der indføres en tidlig forebyggende helhedsorienteret indsats mod uddannelse og beskæftigelse. Udviklingsplaner vil blive udarbejdet med et længerevarende perspektiv. Skal sikre at alle udviklingsmuligheder udtømmes, før borgers møde med et rehabiliteringsteam. Borgeren skal i højere grad inddrages i udviklingsprocesserne. Der skal fra juli 2013 etableres samarbejde med en sundhedskoordinator samt klinisk funktion i regionen. Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

74 Rehabiliteringsteam i Lejre organisatorisk tilknyttet jobcentret Tværfagligt team bestående af : Medarbejder fra Voksenvisitation ( ergoterapeut) Medarbejder fra Jobcenter Medarbejder fra Social og familieafdelingen Medarbejder fra Ungdommens ungdomsvejledning. Sundhedskoordinator. Borgeren skal selv fremmøde sammen med jobcentersagsbehandler. Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

75 Rehabiliteringsplan Et nyt redskab i jobcentret Forberedende del : Sikre borgerens eget perspektiv indgår samt at alle relevante oplysninger om alle indsatser indgår herunder i sociallovgivningen indgår herunder foranstaltninger til børn. Anbefaling fra rehabiliteringsteam. Fleksjob ( alle udviklingsmuligheder er udtømte) Ressourceforløb med koordineret og sammenhængende indsats. Indstilling til påbegyndelse af sag om pension Beskæftigelsesrettede tiltag skønnes ikke udtømte Indsatsplan udarbejdes såfremt ressouceforløb. Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

76 Ressourceforløb Borger tildeles en koordinerende sagsbehandler i Jobcentret, der sørger for tæt opfølgning samt koordinering af indsatser på tværs af Centre i kommunen Gives minimum 1. år og max 5 år. Skal herefter forelægges på ny og kan forlænges flere år Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

77 Fleksjob Målrettes borgere med meget begrænset arbejdsevne. Offentlige tilskud lægges om Fleksjob bliver midlertidige. Løn gives i forhold til arbejdstimer ( vurdering af effektive arbejdsevne i arbejdstiden) og suppleres med fleksløntilskud fra kommunen Særskilt regel vedrørende fleksjob til selvstændig erhvervsdrivende. Arbejdsløse fleksjobbere, skal være aktivt arbejdssøgende Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

78 Fleksløntilskud Før Arbejdsgiver betalte enten 66 % eller 50% af løn. Borger fik løn for 37 timer ugentlig. Nu Arbejdsgiver betaler kun løn for borgers arbejdsindsats. Eks. 10 timer ugentlig Kommunen supplerer borgers indtægt med et fleksløntilskud. Fleksløntilskud aftrappes med en modregningssats på 30 % af løn indtil en løn før skat på kr. - herefter med 55%. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en løn på kr. Arbejdsgiver kan søge om bonus på kr., såfremt fleksjobbet er under 10 timer ugentlig. Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

79 Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Har oprettet hjemmesiden Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

80 Udviklingsstatus Social -og sundhedsindsatser er i reformen tænkt i højere grad at skulle inddrages i udvikling af borgeres uddannelses og arbejdsevne. Der er igangsat udviklingsprojekt med henblik på at afdække muligheder. Der er fokus på foreningstilbud og de frivillige indsatser, som kan indgå i et ressourceudviklingsforløb Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

81 Perspektiv Færre førtidspensionister besparelse udbetaling af førtidspension Ny målgruppe fleksjob med få timer ugentlig - vil stige Ny målgruppe ressouceforløbsydelse vil stige Stigning i antal langvarige revaliderings og aktiveringsforløb. Stigning i antal på ledighedsydelse, da selektive arbejsplaceringer -få timer ugentlig -tager lang tid at finde. Sagsmængde i jobcentret ( kompleks målgruppe) vil stige over ca. en 5 årig periode. Der vil blive behov for flere sagsbehandlerressourcer Der kan forventes stigning af udgifter til forsørgelse samt til revalidering og aktivering samt social og sundhedsindsatser. Lone Lykke Marker Center - og Arbejdsmarkedschef

82 Bilag: 4.1. Tilsynets vurdering, Ansøgning om etablering af satellit (Torkildstrup) Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4625/13

83 Ansøgning om godkendelse til optagelse på Tilbudsportalen Botilbuddet Søholm, Nellikevej 48, 4060 Kirke Såby har søgt om godkendelse af udvidelse af pladsantal. Udvidelsen er en satellit, som er beliggende Huginsvænget 2, Torkildstrup, 4060 Kr. Såby. Fysiske rammer: De fysiske rammer er besigtiget og fundet anvendelige til målgruppen. Det vurderes at før evt. ibrugtagning skal der ske istandsættelse. De fysiske rammer deles op således at der kan huses 2 grupper, med hver sit støttebehov. Målgruppe og pladsantal. Der ansøges om i alt 5 pladser, som fordeles på følgende måde: 3 pladser til sent udviklede eller udviklingshæmmede borgere uden behov for døgndækning 2 pladser til udviklingshæmmede borgere, der konstant har behov for konstant og specialstøtte døgnet rundt. Den pædagogiske metode og målsætning Pædagogikken i forhold til de 3 pladser uden døgndækning, vil være en anerkendende pædagogik, der bygger på relationer og udvikling af sociale kompetencer Pædagogikken i forhold til de 2 specialpladser vil være en anerkendende pædagogik hvor der vil være strukturerede rammer med sigte på at møde den enkelte borgers individuelle behov, opbygge relationer således at der skabes et trygt og godt miljø til udvikling af den enkelte borger Organisering og personale Satellitten vil være organiseret som en afdeling under Fonden Søholm, Medarbejderne vil have en videregående socialfaglig uddannelse. Konklusion Med henvisning til Servicelovens 14, stk. 3 og bekendtgørelse nr af 16 december 2010 om tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbuds kapital 3 vurderes ovennævnte satellit som egnet til godkendelse i henhold til ovennævnte lovgivning, dog skal de fysiske rammer besigtiges efter istandsættelse og inden ibrugtagning.

84

85 Bilag: 4.2. Ansøgning om etablering af satellit (Torkildtrup) Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5316/13

86 From:Søren Olsen To:Roar Lindholt Andersen Subject:Søholm Satelit Hej Roar Vi har her på Søholm talt om at det er mærkeligt at vi ikke har hørt noget vedr. den satelit vi gerne vil lave. Ansøgningen blev sendt pr. post d. 10 oktober, og måske har du ikke modtaget den. Du plejer nemlig altid at vende tilbage så derfor denne mail. Det drejer sig om 3 pladser til udviklingshæmmede voksne og en akut/aflastningsplads, altså 4 pladser i den ene del. Og så drejer det sig om godkendelse af 2 specialpladser. Disse pladser vil blive tilpasset den enkelte borger individuelt. Du har fået beskrivelse af den ene borger. Den anden plads er en "svævende" plads, der ikke er besat, men skal være en plads der gør at vi kan tage en borger ind med specielle behov mere. Dog ikke i huset i Torkildstrup. Jeg tillader mig at vedhæfte dokumenterne igen. Jeg sendte dig et link på den ejendom vi gerne vil leje, den ligger i Torkildstrup og har den størrelse og indretning der muliggør at opdele ml. specialpladsen og de andre. Vi kan flytte ind ret hurtigt. Jeg vil meget gerne modtage en bekræftelse på at du har modtaget denne mail, og meget gerne bede om en dato for hvornår vi kan forvente svar på ovenstående. Som du ved er der en borger fra Greve kommune der har behov for at kunne flytte ind ret hurtigt, og der er to borgere mere der ønsker at bo i denne satelit. Jeg vil ønske dig en god weekend. vh. Søren Olsen CEO Den Sociale Ejendomsfond Præstemarksvej Kirke Såby Danmark

87 Telefon

88 Personaledækning Ungesatellit med 3 unge morgenvagt timer i alt mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer hjemmedage mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer aftenvagt mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer øvrige timer pr. uge 10 mødetimer pr. uge 6 timer i alt pr. uge 86

89 Pædagogik for Bostedet Satellitten Satellitten er et bosted for 3 unge (over 18 år) udviklingshæmmede eller sent udviklede mennesker dog uden behov for døgndækning. I dette afsnit beskrives socialpædagogikken nærmere. Pædagogikken bygger primært på relationer og udvikling af sociale kompetencer. Det gælder om at opbygge tætte relationer til den enkelte, kun gennem den gode og tætte relation er det muligt at opbygge et trygt og udviklende miljø for den unge. På Satellitten har hver beboer deres eget værelse og tilbydes / forventes derudover at deltage i det fælles liv, herunder i særdeleshed planlægning og tilberedning af aftensmad til sig selv og sine 3 medbeboere. Udover de 3 faste pladser vil der være en akutplads. Livet i egen bolig For at leve et så selvstændigt liv som muligt på eget værelse, vil der være behov for støtte, råd og vejledning fra personalets side. ADL funktionerne såsom: Personlig hygiejne, påklædning, ernæring, rengøring, tøjvask, oprydning, økonomi, motion, fritidsbeskæftigelse i egen bolig og ude i andre sammenhænge, have besøgende, seksualitet, sund levevis og øvrigt varetagelse af egen sundhed, trivsel og velbefindende, brug af telefon m.v. Støtten og vejledningen foregår med udgangspunkt i beboerens ressourcer, ønsker og behov, og hver beboer har en kontaktperson, der skal have særlig fokus på dette. Hver beboer har en ugentlig hjemmedag, hvor beboer og kontaktperson aftaler og planlægger, hvad dagens indhold skal være. På en hjemmedag arbejdes der med de ting beboeren har brug for hjælp til. Herudover motiveres beboeren til at tage ansvar over for eget liv i forhold til de kompetencer den enkelte har. Det kan være konkret, såsom at organisere og forestå en oprydning / rengøring, det kan være af mere planlæggende karakter, hvor det på skema synliggøres, hvad og hvornår opgaver (badning, tøjvask osv. ) skal udføres i løbet af ugen, og det kan være gøremål udenfor Satellitten såsom lægebesøg, frisør, tandlæge m.v. Den personlige udvikling Der støttes, hjælpes og bakkes op om den enkeltes fortsatte personlige udvikling. I den personlige udvikling indgår f.eks. evne for socialt samvær, kendskab til at begå sig i det omgivende samfund, at bibeholde og udvikle relationer til egen familie, at være i stand til på hensigtsmæssig måde, at forfølge egne mål, som ønske om kæreste, venner m.v. I udviklingen indgår også at forøge den enkeltes viden på en række områder såsom økonomi, sund levevis, madlavning, øget indsigt i egne ressourcer, eget handicap, egne muligheder mv. Den måde man på Satellitten forsøger at arbejde med den enkeltes personlige udvikling, foregår via det daglige liv på den enkeltes værelse, via personlig samtale og rådgivning og via det daglige liv i fællesskabet. Det fælles liv på Satelitten Ud over livet i og omkring eget værelse, foregår en del af tiden for beboeren også i fællesskab med de andre beboere på Satellitten. For at kunne deltage i fællesskabet, kan den enkelte have behov for støtte og vejledning. Fællesskabet består af fælles spisning hver dag, brug af fællesarealer (køkken, spisestue, opholdsstue, have m.v.), fester og beboerferie samt udflugter. Nogle fællesaktiviteter er ikke lagt ud som tilbud, men er aktiviteter som man forventes at deltage i. Det daglige aftensmåltid samt afrydning herefter skal alle efter tur tage ansvar for, og det indebærer, at man i samarbejde med personalet har planlagt menuen, forestået indkøbene, dækket bord, tilberedt og serveret maden.

90 Beboermødet, som foregår en gang om måneden, forventes alle at deltage i, og handler om brugerindflydelsen på nærmiljøet på Satellitten. På beboermødet anvendes en dagsorden med indhold fra såvel beboerne som fra personalet, og der tages referat. Formålet med beboermødet er, at få den enkelte beboers ønsker for det fælles liv udtrykt. For at sikre dette, er der en fast runde, hvor alle har taletid. Nogle af de emner der kan tages op er fx husregler for fællesarealerne, maden, indretning og nyanskaffelser til fællesarealerne, udflugter, feriemål, ris og ros generelt m.v. Dagbeskæftigelse Bortset fra den ugentlige hjemmedag, vil Satellittens beboere være i dagbeskæftigelse på Aktivitetsstedet Søholm. Et godt og udviklende tværfagligt samarbejde mellem dagbeskæftigelse og Bostedet Satellitten er væsentligt i forhold til at støtte og hjælpe beboeren i sin personlige udvikling samt at motivere beboeren til at tage ansvar for eget liv. En dag på Søholm Hver morgen kl.7 vækkes eller tilses alle beboerne. Der er morgenmad i den fælles spisestue mellem kl Kl tager beboerne af sted til Aktivitetsstedet Søholm. Hensigten er, at de på egen hånd skal klare transporten til Aktivitetsstedet Søholm. Kl er der frokost samme sted. Aktivitetsstedet lukker kl Herefter har beboerne fri og tager tilbage til Bostedet Satellitten, hvor de ud fra egne ønsker vælger om de vil opholde sig på fællesområderne eller i egen lejlighed. Nogen går sammen og hygger sig på værelserne, andre tager på ture med knallert alene eller med hinanden, nogen løber eller cykler, andre spiller computerspil i egen lejlighed osv.. Kl tilbereder en beboer og en medarbejder aftensmaden. Maden på Satellitten er i øvrigt fortrinsvis økologisk. Kl er der fællesspisning i spisestuen. Enkelte vælger at tage mad med på eget værelse. I løbet af aftenen er beboerne at finde på eget værelse, på besøg hos hinanden eller på fællesarealerne. Fra kl og natten over vil der ikke være personale til rådighed. Dog kan der ringes akut til personalet på Bostedet Søholm. Dagen slutter, når beboerne selv ønsker det. I weekenderne Hver enkelt beboer råder på egen hånd over deres fritid. Således er nogle på Satellitten, hvor strukturen m.h.t. måltider stort set bibeholdes, dog er morgenmaden rykket til senere. Andre er på besøg hos familie eller venner. Enkelte planlægger aktiviteter / udflugter selv, andre i samråd med personalet. Der er respekt for den enkeltes ønsker, også når det drejer sig om bare at holde fri og slappe af. Der vil være personale til stede fra kl kl Vi forsøger at fastholde en døgnrytme, således at beboeren fysisk og psykisk er i stand til at deltage i de daglige gøremål på Satellitten og Aktivitetsstedet Søholm, ud fra en overbevisning om at dette fremmer den enkeltes personlige udvikling og velbefindende.

91 Pædagogik for Special-pladsen Special-pladsen er et botilbud til 2 udviklingshæmmede borgere, som har behov for konstant og speciel støtte i alle døgnets 24 timer. Behovet for hjælp og støtte vil være så massivt, at de ikke kan opfyldes i det tilbud, Søholm er godkendt til, og Specialpladsen vil således kunne etableres med de specielle behov, den enkelte borger har. Problematikkerne omkring den enkelte borger kan være store og alvorlige, og det vil således være nødvendigt at tilpasse de fysiske, pædagogiske, og strukturelle rammer så de møder den enkeltes individuelle behov. Pædagogikken tager sigte på at opbygge relationer til den enkelte, - kun gennem den gode og tætte relation er det muligt at opbygge et trygt og roligt miljø for borgeren. Gennem en udredning af beboerens handlemønstre lægges der en langsigtet plan for den pædagogiske indsats. Borgerens udviklingsmuligheder vil blive afdækket i rolige og trygge rammer. Formålet er at skabe en hverdag, hvor borgeren vil kunne få et meningsfyldt og værdigt liv med de diagnoser og funktionsnedsættelser vedkommende måtte have. I forbindelse med visitationen vil Søholm komme med en pædagogisk vurdering vedrørende forholdene omkring den enkelte borger, herunder rammer, personale og eventuelt andre faggrupper. Søholm vil i samarbejde med den visiterende kommune fastsætte målene for borgerens tid på Special-pladsen ud fra de individuelle forudsætninger, der knytter sig til borgeren. Der vil arbejdes systematisk og struktureret med borgeren i centrum. Special-pladsen vil være et ekstra tilbud under Den selvejende institution Søholm og godkendt efter SL 107. Livet i egen bolig For at leve et så selvstændigt liv som muligt på eget værelse, vil der være behov for støtte, råd og vejledning fra personalets side.

92 ADL funktionerne såsom: Personlig hygiejne, påklædning, ernæring, rengøring, tøjvask, oprydning, økonomi, motion, fritidsbeskæftigelse i egen bolig og ude i andre sammenhænge, have besøgende, seksualitet, sund levevis og øvrigt varetagelse af egen sundhed, trivsel og velbefindende, brug af telefon m.v. Støtten og vejledningen foregår med udgangspunkt i beboerens ressourcer, ønsker og behov, og hver beboer har en kontaktperson, der skal have særlig fokus på dette. Hver beboer har en ugentlig hjemmedag, hvor beboer og kontaktperson aftaler og planlægger, hvad dagens indhold skal være. På en hjemmedag arbejdes der med de ting beboeren har brug for hjælp til. Herudover motiveres beboeren til at tage ansvar over for eget liv i forhold til de kompetencer den enkelte har. Det kan være konkret, såsom at organisere og forestå en oprydning / rengøring, det kan være af mere planlæggende karakter, hvor det på skema synliggøres, hvad og hvornår opgaver (badning, tøjvask osv.) skal udføres i løbet af ugen, og det kan være gøremål udenfor Specialpladsen såsom lægebesøg, frisør, tandlæge m.v. Den personlige udvikling Der støttes, hjælpes og bakkes op om den enkeltes fortsatte personlige udvikling. I den personlige udvikling indgår f.eks. evne for socialt samvær, kendskab til at begå sig i det omgivende samfund, at bibeholde og udvikle relationer til egen familie, at være i stand til på hensigtsmæssig måde at forfølge egne mål, som ønske om kæreste, venner m.v. I udviklingen indgår også at forøge den enkeltes viden på en række områder såsom økonomi, sund levevis, hensigtsmæssig ernæring, øget indsigt i egne ressourcer, eget handicap, egne muligheder mv. Den måde man på Special-pladsen forsøger at arbejde med den enkeltes personlige udvikling, foregår via det daglige liv på den enkeltes værelse, via personlig samtale og rådgivning og via det daglige liv i fællesskabet. Det fælles liv på Special-pladsen Ud over livet i og omkring eget værelse, foregår en del af tiden for beboeren også i fællesskab med beboerne på Satellitten. For at kunne deltage i fællesskabet, vil den enkelte have behov for støtte og vejledning. Fællesskabet består af fællesspisning hver dag, brug af fællesarealer (køkken, spisestue, opholdsstue, have m.v.), fester og beboerferie samt udflugter. Deltagelse i fællesskabet på Satellitten er væsentligt for borgerne Special-pladsen. Herigennem kan den sociale udvikling og træning kombineres med oplæring af kompetencer inden for sundhed og ernæring. Det daglige aftensmåltid samt afrydning herefter skal alle beboere på Satellitten efter tur tage ansvar for, og det indebærer, at man i samarbejde med personalet har planlagt menuen, forestået indkøbene, dækket bord, tilberedt og serveret maden. At indgå i denne turnus vil være et tilbud til borgerne på Special-pladsen. Beboermødet på Satellitten, som foregår en gang om måneden, forventes alle også borgerne på Special-pladsen - at deltage i og handler om brugerindflydelsen på nærmiljøet på Special-pladsen/Satellitten. På beboermødet anvendes en dagsorden med indhold fra såvel beboerne som fra personalet, og der tages referat. Formålet med beboermødet er, at få den enkelte beboers ønsker for det fælles liv udtrykt. For at sikre dette, er der en fast runde, hvor alle har taletid. Nogle af de emner der kan tages op er fx husregler for fællesarealerne, maden, indretning og nyanskaffelser til fællesarealerne, udflugter, feriemål, ris og ros generelt m.v. Dagbeskæftigelse Bortset fra den ugentlige hjemmedag, vil Special-pladsens beboere være i dagbeskæftigelse på Aktivitetsstedet Søholm. Et godt og udviklende tværfagligt samarbejde mellem dagbeskæftigelse og Special-pladsen er væsentligt i forhold til at støtte og hjælpe beboeren i sin personlige udvikling samt at motivere beboeren til at tage ansvar for eget liv. Personalet på Special-pladsen vil følge borgerne i løbet af timerne på Aktivitetsstedet Søholm. En dag på Søholm Hver morgen kl.7 vækkes eller tilses beboerne. Der er morgenmad i den fælles spisestue mellem kl Kl tager beboerne af sted til Aktivitetsstedet Søholm. Kl er der frokost samme sted. Aktivitetsstedet lukker kl Herefter har beboerne fri og tager tilbage til Special-pladsen, hvor de ud fra egne ønsker vælger om de vil opholde sig på fællesområderne eller i egen lejlighed.

93 Nogen går en tur sammen med personalet på Special-pladsen eller hygger sig på værelserne, nogen løber eller cykler, andre spiller computerspil i egen lejlighed osv.. Kl tilbereder en beboer fra enten Satellitten eller Special-pladsen i samarbejde med personalet aftensmaden. Maden på Special-pladsen er i øvrigt fortrinsvis økologisk. Kl er der fællesspisning i Satellittens spisestue. Enkelte vælger at tage mad med på eget værelse. I løbet af aftenen er beboerne at finde på eget værelse, på besøg hos hinanden eller på fællesarealerne. Fra kl og natten over vil der ikke være personale til rådighed på Satellitten. Dagen slutter, når beboerne selv ønsker det. I weekenderne Hver enkelt beboer råder på egen hånd over deres fritid. Således er nogle på Special-pladsen, hvor strukturen m.h.t. måltider stort set bibeholdes, dog er morgenmaden rykket til senere. Andre er på besøg hos familie eller venner. Aktiviteter/udflugter kan planlægges i samråd med personalet. Der er respekt for den enkeltes ønsker, også når det drejer sig om bare at holde fri og slappe af. Vi forsøger at fastholde en døgnrytme, således at beboeren fysisk og psykisk er i stand til at deltage i de daglige gøremål på Special-pladsen og Aktivitetsstedet Søholm, ud fra en overbevisning om at dette fremmer den enkeltes personlige udvikling og velbefindende.

94 Søholm satellit Budget år beboere Øvrige udgifter / specificeret Husholdning Kost Egenbetaling beboere kost Vask og rengøring Rengøringsindkøb Egenbetaling beboere Inventar Etablering afskrivning pr. år Indretning af lejede lokaler Småanskaffelser Aktivitets- og beboeromkostninger Etablering af aktiviteter Aktivitets- og hobbyomkostninger Transport Autodrift/kørsel Administration Revision Kontorhold Telefon EDB-omkostninger Forsikringer Tilsyn Andre udgifter Supervision og kurser Øvrige omkostninger, Ungesatellit i alt

95 Søholm satellit Budget år beboere Lønomkostninger : Antal kr. Adm Pædagogisk personale 2, Vikarpulje - 12,82% Personaleressourcer Lønomkostninger i alt kr Lokaleomkostninger : Husleje El Varme Forbrugsafgifter Renovation og kloak Indvendig vedligeholdelse Vedligeh., vej, gård og have Egenbetaling: Værelsesleje ( 3 x 2000x12) Forbrug (3 x740 x12) Lokaleomkostninger i alt kr

96 Søholm satellit Budget år beboere KR. Lokaleomkostninger Personaleomkostninger Øvrige udgifter Udgifter i alt Takst pr. døgn (365) Takst pr. ung (3) pr. døgn v/100% belægning Takst pr. ung pr. døgn v/95% belægning Egenbetaling: Pr. værelse pr. måned (er synliggjort under "lokaleomkostninger") Værelsesleje kr Forbrug (varme, el og vand) a'conto kr. 740 Kost pr. beboer pr. måned: (er synliggjort under "husholdning") Fuld kost kr. 65,50 pr. dag Fuld kost pr. måned (365 dage/12) kr

97 Bilag: 4.3. Personaledækning i ungesatellit med 3 unge Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5316/13

98 Personaledækning Ungesatellit med 3 unge morgenvagt timer i alt mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer hjemmedage mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer aftenvagt mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag tidsrum timer øvrige timer pr. uge 10 mødetimer pr. uge 6 timer i alt pr. uge 86

99 Bilag: 4.4. Pædagogik på ungesatellit med 3 unge Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5316/13

100 Pædagogik for Bostedet Satellitten Satellitten er et bosted for 3 unge (over 18 år) udviklingshæmmede eller sent udviklede mennesker dog uden behov for døgndækning. I dette afsnit beskrives socialpædagogikken nærmere. Pædagogikken bygger primært på relationer og udvikling af sociale kompetencer. Det gælder om at opbygge tætte relationer til den enkelte, kun gennem den gode og tætte relation er det muligt at opbygge et trygt og udviklende miljø for den unge. På Satellitten har hver beboer deres eget værelse og tilbydes / forventes derudover at deltage i det fælles liv, herunder i særdeleshed planlægning og tilberedning af aftensmad til sig selv og sine 3 medbeboere. Udover de 3 faste pladser vil der være en akutplads. Livet i egen bolig For at leve et så selvstændigt liv som muligt på eget værelse, vil der være behov for støtte, råd og vejledning fra personalets side. ADL funktionerne såsom: Personlig hygiejne, påklædning, ernæring, rengøring, tøjvask, oprydning, økonomi, motion, fritidsbeskæftigelse i egen bolig og ude i andre sammenhænge, have besøgende, seksualitet, sund levevis og øvrigt varetagelse af egen sundhed, trivsel og velbefindende, brug af telefon m.v. Støtten og vejledningen foregår med udgangspunkt i beboerens ressourcer, ønsker og behov, og hver beboer har en kontaktperson, der skal have særlig fokus på dette. Hver beboer har en ugentlig hjemmedag, hvor beboer og kontaktperson aftaler og planlægger, hvad dagens indhold skal være. På en hjemmedag arbejdes der med de ting beboeren har brug for hjælp til. Herudover motiveres beboeren til at tage ansvar over for eget liv i forhold til de kompetencer den enkelte har. Det kan være konkret, såsom at organisere og forestå en oprydning / rengøring, det kan være af mere planlæggende karakter, hvor det på skema synliggøres, hvad og hvornår opgaver (badning, tøjvask osv. ) skal udføres i løbet af ugen, og det kan være gøremål udenfor Satellitten såsom lægebesøg, frisør, tandlæge m.v. Den personlige udvikling Der støttes, hjælpes og bakkes op om den enkeltes fortsatte personlige udvikling. I den personlige udvikling indgår f.eks. evne for socialt samvær, kendskab til at begå sig i det omgivende samfund, at bibeholde og udvikle relationer til egen familie, at være i stand til på hensigtsmæssig måde, at forfølge egne mål, som ønske om kæreste, venner m.v. I udviklingen indgår også at forøge den enkeltes viden på en række områder såsom økonomi, sund levevis, madlavning, øget indsigt i egne ressourcer, eget handicap, egne muligheder mv. Den måde man på Satellitten forsøger at arbejde med den enkeltes personlige udvikling, foregår via det daglige liv på den enkeltes værelse, via personlig samtale og rådgivning og via det daglige liv i fællesskabet. Det fælles liv på Satelitten Ud over livet i og omkring eget værelse, foregår en del af tiden for beboeren også i fællesskab med de andre beboere på Satellitten. For at kunne deltage i fællesskabet, kan den enkelte have behov for støtte og vejledning. Fællesskabet består af fælles spisning hver dag, brug af fællesarealer (køkken, spisestue, opholdsstue, have m.v.), fester og beboerferie samt udflugter. Nogle fællesaktiviteter er ikke lagt ud som tilbud, men er aktiviteter som man forventes at deltage i. Det daglige aftensmåltid samt afrydning herefter skal alle efter tur tage ansvar for, og det indebærer, at man i samarbejde med personalet har planlagt menuen, forestået indkøbene, dækket bord, tilberedt og serveret maden.

101 Beboermødet, som foregår en gang om måneden, forventes alle at deltage i, og handler om brugerindflydelsen på nærmiljøet på Satellitten. På beboermødet anvendes en dagsorden med indhold fra såvel beboerne som fra personalet, og der tages referat. Formålet med beboermødet er, at få den enkelte beboers ønsker for det fælles liv udtrykt. For at sikre dette, er der en fast runde, hvor alle har taletid. Nogle af de emner der kan tages op er fx husregler for fællesarealerne, maden, indretning og nyanskaffelser til fællesarealerne, udflugter, feriemål, ris og ros generelt m.v. Dagbeskæftigelse Bortset fra den ugentlige hjemmedag, vil Satellittens beboere være i dagbeskæftigelse på Aktivitetsstedet Søholm. Et godt og udviklende tværfagligt samarbejde mellem dagbeskæftigelse og Bostedet Satellitten er væsentligt i forhold til at støtte og hjælpe beboeren i sin personlige udvikling samt at motivere beboeren til at tage ansvar for eget liv. En dag på Søholm Hver morgen kl.7 vækkes eller tilses alle beboerne. Der er morgenmad i den fælles spisestue mellem kl Kl tager beboerne af sted til Aktivitetsstedet Søholm. Hensigten er, at de på egen hånd skal klare transporten til Aktivitetsstedet Søholm. Kl er der frokost samme sted. Aktivitetsstedet lukker kl Herefter har beboerne fri og tager tilbage til Bostedet Satellitten, hvor de ud fra egne ønsker vælger om de vil opholde sig på fællesområderne eller i egen lejlighed. Nogen går sammen og hygger sig på værelserne, andre tager på ture med knallert alene eller med hinanden, nogen løber eller cykler, andre spiller computerspil i egen lejlighed osv.. Kl tilbereder en beboer og en medarbejder aftensmaden. Maden på Satellitten er i øvrigt fortrinsvis økologisk. Kl er der fællesspisning i spisestuen. Enkelte vælger at tage mad med på eget værelse. I løbet af aftenen er beboerne at finde på eget værelse, på besøg hos hinanden eller på fællesarealerne. Fra kl og natten over vil der ikke være personale til rådighed. Dog kan der ringes akut til personalet på Bostedet Søholm. Dagen slutter, når beboerne selv ønsker det. I weekenderne Hver enkelt beboer råder på egen hånd over deres fritid. Således er nogle på Satellitten, hvor strukturen m.h.t. måltider stort set bibeholdes, dog er morgenmaden rykket til senere. Andre er på besøg hos familie eller venner. Enkelte planlægger aktiviteter / udflugter selv, andre i samråd med personalet. Der er respekt for den enkeltes ønsker, også når det drejer sig om bare at holde fri og slappe af. Der vil være personale til stede fra kl kl Vi forsøger at fastholde en døgnrytme, således at beboeren fysisk og psykisk er i stand til at deltage i de daglige gøremål på Satellitten og Aktivitetsstedet Søholm, ud fra en overbevisning om at dette fremmer den enkeltes personlige udvikling og velbefindende.

102 Bilag: 4.5. Pædagogik på 2 specialpladser Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5316/13

103 Pædagogik for Special-pladsen Special-pladsen er et botilbud til 2 udviklingshæmmede borgere, som har behov for konstant og speciel støtte i alle døgnets 24 timer. Behovet for hjælp og støtte vil være så massivt, at de ikke kan opfyldes i det tilbud, Søholm er godkendt til, og Specialpladsen vil således kunne etableres med de specielle behov, den enkelte borger har. Problematikkerne omkring den enkelte borger kan være store og alvorlige, og det vil således være nødvendigt at tilpasse de fysiske, pædagogiske, og strukturelle rammer så de møder den enkeltes individuelle behov. Pædagogikken tager sigte på at opbygge relationer til den enkelte, - kun gennem den gode og tætte relation er det muligt at opbygge et trygt og roligt miljø for borgeren. Gennem en udredning af beboerens handlemønstre lægges der en langsigtet plan for den pædagogiske indsats. Borgerens udviklingsmuligheder vil blive afdækket i rolige og trygge rammer. Formålet er at skabe en hverdag, hvor borgeren vil kunne få et meningsfyldt og værdigt liv med de diagnoser og funktionsnedsættelser vedkommende måtte have. I forbindelse med visitationen vil Søholm komme med en pædagogisk vurdering vedrørende forholdene omkring den enkelte borger, herunder rammer, personale og eventuelt andre faggrupper. Søholm vil i samarbejde med den visiterende kommune fastsætte målene for borgerens tid på Special-pladsen ud fra de individuelle forudsætninger, der knytter sig til borgeren. Der vil arbejdes systematisk og struktureret med borgeren i centrum. Special-pladsen vil være et ekstra tilbud under Den selvejende institution Søholm og godkendt efter SL 107. Livet i egen bolig For at leve et så selvstændigt liv som muligt på eget værelse, vil der være behov for støtte, råd og vejledning fra personalets side.

104 ADL funktionerne såsom: Personlig hygiejne, påklædning, ernæring, rengøring, tøjvask, oprydning, økonomi, motion, fritidsbeskæftigelse i egen bolig og ude i andre sammenhænge, have besøgende, seksualitet, sund levevis og øvrigt varetagelse af egen sundhed, trivsel og velbefindende, brug af telefon m.v. Støtten og vejledningen foregår med udgangspunkt i beboerens ressourcer, ønsker og behov, og hver beboer har en kontaktperson, der skal have særlig fokus på dette. Hver beboer har en ugentlig hjemmedag, hvor beboer og kontaktperson aftaler og planlægger, hvad dagens indhold skal være. På en hjemmedag arbejdes der med de ting beboeren har brug for hjælp til. Herudover motiveres beboeren til at tage ansvar over for eget liv i forhold til de kompetencer den enkelte har. Det kan være konkret, såsom at organisere og forestå en oprydning / rengøring, det kan være af mere planlæggende karakter, hvor det på skema synliggøres, hvad og hvornår opgaver (badning, tøjvask osv.) skal udføres i løbet af ugen, og det kan være gøremål udenfor Specialpladsen såsom lægebesøg, frisør, tandlæge m.v. Den personlige udvikling Der støttes, hjælpes og bakkes op om den enkeltes fortsatte personlige udvikling. I den personlige udvikling indgår f.eks. evne for socialt samvær, kendskab til at begå sig i det omgivende samfund, at bibeholde og udvikle relationer til egen familie, at være i stand til på hensigtsmæssig måde at forfølge egne mål, som ønske om kæreste, venner m.v. I udviklingen indgår også at forøge den enkeltes viden på en række områder såsom økonomi, sund levevis, hensigtsmæssig ernæring, øget indsigt i egne ressourcer, eget handicap, egne muligheder mv. Den måde man på Special-pladsen forsøger at arbejde med den enkeltes personlige udvikling, foregår via det daglige liv på den enkeltes værelse, via personlig samtale og rådgivning og via det daglige liv i fællesskabet. Det fælles liv på Special-pladsen Ud over livet i og omkring eget værelse, foregår en del af tiden for beboeren også i fællesskab med beboerne på Satellitten. For at kunne deltage i fællesskabet, vil den enkelte have behov for støtte og vejledning. Fællesskabet består af fællesspisning hver dag, brug af fællesarealer (køkken, spisestue, opholdsstue, have m.v.), fester og beboerferie samt udflugter. Deltagelse i fællesskabet på Satellitten er væsentligt for borgerne Special-pladsen. Herigennem kan den sociale udvikling og træning kombineres med oplæring af kompetencer inden for sundhed og ernæring. Det daglige aftensmåltid samt afrydning herefter skal alle beboere på Satellitten efter tur tage ansvar for, og det indebærer, at man i samarbejde med personalet har planlagt menuen, forestået indkøbene, dækket bord, tilberedt og serveret maden. At indgå i denne turnus vil være et tilbud til borgerne på Special-pladsen. Beboermødet på Satellitten, som foregår en gang om måneden, forventes alle også borgerne på Special-pladsen - at deltage i og handler om brugerindflydelsen på nærmiljøet på Special-pladsen/Satellitten. På beboermødet anvendes en dagsorden med indhold fra såvel beboerne som fra personalet, og der tages referat. Formålet med beboermødet er, at få den enkelte beboers ønsker for det fælles liv udtrykt. For at sikre dette, er der en fast runde, hvor alle har taletid. Nogle af de emner der kan tages op er fx husregler for fællesarealerne, maden, indretning og nyanskaffelser til fællesarealerne, udflugter, feriemål, ris og ros generelt m.v. Dagbeskæftigelse Bortset fra den ugentlige hjemmedag, vil Special-pladsens beboere være i dagbeskæftigelse på Aktivitetsstedet Søholm. Et godt og udviklende tværfagligt samarbejde mellem dagbeskæftigelse og Special-pladsen er væsentligt i forhold til at støtte og hjælpe beboeren i sin personlige udvikling samt at motivere beboeren til at tage ansvar for eget liv. Personalet på Special-pladsen vil følge borgerne i løbet af timerne på Aktivitetsstedet Søholm. En dag på Søholm Hver morgen kl.7 vækkes eller tilses beboerne. Der er morgenmad i den fælles spisestue mellem kl Kl tager beboerne af sted til Aktivitetsstedet Søholm. Kl er der frokost samme sted. Aktivitetsstedet lukker kl Herefter har beboerne fri og tager tilbage til Special-pladsen, hvor de ud fra egne ønsker vælger om de vil opholde sig på fællesområderne eller i egen lejlighed.

105 Nogen går en tur sammen med personalet på Special-pladsen eller hygger sig på værelserne, nogen løber eller cykler, andre spiller computerspil i egen lejlighed osv.. Kl tilbereder en beboer fra enten Satellitten eller Special-pladsen i samarbejde med personalet aftensmaden. Maden på Special-pladsen er i øvrigt fortrinsvis økologisk. Kl er der fællesspisning i Satellittens spisestue. Enkelte vælger at tage mad med på eget værelse. I løbet af aftenen er beboerne at finde på eget værelse, på besøg hos hinanden eller på fællesarealerne. Fra kl og natten over vil der ikke være personale til rådighed på Satellitten. Dagen slutter, når beboerne selv ønsker det. I weekenderne Hver enkelt beboer råder på egen hånd over deres fritid. Således er nogle på Special-pladsen, hvor strukturen m.h.t. måltider stort set bibeholdes, dog er morgenmaden rykket til senere. Andre er på besøg hos familie eller venner. Aktiviteter/udflugter kan planlægges i samråd med personalet. Der er respekt for den enkeltes ønsker, også når det drejer sig om bare at holde fri og slappe af. Vi forsøger at fastholde en døgnrytme, således at beboeren fysisk og psykisk er i stand til at deltage i de daglige gøremål på Special-pladsen og Aktivitetsstedet Søholm, ud fra en overbevisning om at dette fremmer den enkeltes personlige udvikling og velbefindende.

106 Bilag: 4.6. Budget 2013, Ungesatellit med 3 unge Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5316/13

107 Søholm satellit Budget år beboere Øvrige udgifter / specificeret Husholdning Kost Egenbetaling beboere kost Vask og rengøring Rengøringsindkøb Egenbetaling beboere Inventar Etablering afskrivning pr. år Indretning af lejede lokaler Småanskaffelser Aktivitets- og beboeromkostninger Etablering af aktiviteter Aktivitets- og hobbyomkostninger Transport Autodrift/kørsel Administration Revision Kontorhold Telefon EDB-omkostninger Forsikringer Tilsyn Andre udgifter Supervision og kurser Øvrige omkostninger, Ungesatellit i alt

108 Søholm satellit Budget år beboere Lønomkostninger : Antal kr. Adm Pædagogisk personale 2, Vikarpulje - 12,82% Personaleressourcer Lønomkostninger i alt kr Lokaleomkostninger : Husleje El Varme Forbrugsafgifter Renovation og kloak Indvendig vedligeholdelse Vedligeh., vej, gård og have Egenbetaling: Værelsesleje ( 3 x 2000x12) Forbrug (3 x740 x12) Lokaleomkostninger i alt kr

109 Søholm satellit Budget år beboere KR. Lokaleomkostninger Personaleomkostninger Øvrige udgifter Udgifter i alt Takst pr. døgn (365) Takst pr. ung (3) pr. døgn v/100% belægning Takst pr. ung pr. døgn v/95% belægning Egenbetaling: Pr. værelse pr. måned (er synliggjort under "lokaleomkostninger") Værelsesleje kr Forbrug (varme, el og vand) a'conto kr. 740 Kost pr. beboer pr. måned: (er synliggjort under "husholdning") Fuld kost kr. 65,50 pr. dag Fuld kost pr. måned (365 dage/12) kr

110 Bilag: 5.1. Supplerende information vedr. ansøgning om køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5231/13

111 From:Søren Olsen To:Roar Lindholt Andersen Subject:Re: SV: Køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Hej Roar Godt Nytår til dig også. Der vil ingen ændring ske i hverken takst eller huslejeniveau, godt nok skal der de første år bruges penge til vedligeholdelse/reparationer, men det kan holdes indenfor det nuværende budget. Men vi skal have godkendelse til at Den selvejende Institution Søholm køber ejendommen da det er en disposition der rækker udenfor almindelige driftsmæssige dispositioner, og til sådanne dispositioner skal kommunen godkende, jvf. bekendtgørelsen. Så kommunen skal bare sige ok, sådan helt officielt, så er formalia overholdt. Det er vores advokat der har fortalt at det skal være sådan efter bekendtgørelsen. Mange hilsner Søren Olsen Forstander Bo og Aktivitetsstedet Søholm Nellikevej Kr. Såby tlf s.olsen@soeholm.com Den 07/01/2013 kl skrev Roar Lindholt Andersen: Hej Søren Godt nytår. Der er kun behov for særskilt godkendelse af købet, hvis det ikke kan rummes indenfor de nuværende rammer for Søholms godkendte budget (taksten) eller påvirker huslejeniveau?

112 Ved du om købet vil påvirke taksten eller huslejeniveau på Søholm? / Roar Fra: Søren Olsen [mailto:s.olsen@soeholm.com] Sendt: 13. december :59 Til: Roar Lindholt Andersen Cc: Bjørn Lykke Sørensen (KB-medlem - C); Finn Rasmussen; Lene Diemer; Ursula Lange; Jan Andersen; Søren Olsen Emne: Køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Hej Roar Tak for mødet forleden, det bliver spændende at komme i gang med satellitten til Søholm på Huginsvænget i Torkilstrup, når og hvis vi får godkendelsen. Vi talte under mødet om hvorvidt Lejre Kommune var blevet forelagt en officiel henvendelse vedr køb af Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Konklusionen var at jeg skulle til dig, hvilket jeg hermed gør. Bestyrelsen for Den Selvejende Institution Søholm, CVR , har besluttet at købe ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Ejendommen købes af Landsforeningen LEV, af hvem vi har lejet ejendommen siden Søholms start i Fordelene ved køb af ejendommen er at sikre at forholdende for beboerne samt dagbrugerne er optimale, samt at det giver mange flere muligheder når ejendommen ejes af os selv. Der er afgivet købstilbud på kr. 12,6 mill, som bliver finansieret af Nykredit, Merkur Bank samt en egenbetaling fra Søholm på kr. 1. mill. Vi vil derfor bede om Lejre Kommunes tilladelse til at Den Selvejende Institution Søholm køber ejendommen. Vi ser frem til Lejre Kommunes svar. Med venlig hilsen Søren Olsen Forstander

113 Bo og Aktivitetsstedet Søholm Nellikevej Kr. Såby tlf

114 Bilag: 5.2. Ansøgning om køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5229/13

115 From:Søren Olsen To:Roar Lindholt Andersen Subject:Køb af ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby Hej Roar Tak for mødet forleden, det bliver spændende at komme i gang med satellitten til Søholm på Huginsvænget i Torkilstrup, når og hvis vi får godkendelsen. Vi talte under mødet om hvorvidt Lejre Kommune var blevet forelagt en officiel henvendelse vedr køb af Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Konklusionen var at jeg skulle til dig, hvilket jeg hermed gør. Bestyrelsen for Den Selvejende Institution Søholm, CVR , har besluttet at købe ejendommen Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby. Ejendommen købes af Landsforeningen LEV, af hvem vi har lejet ejendommen siden Søholms start i Fordelene ved køb af ejendommen er at sikre at forholdende for beboerne samt dagbrugerne er optimale, samt at det giver mange flere muligheder når ejendommen ejes af os selv. Der er afgivet købstilbud på kr. 12,6 mill, som bliver finansieret af Nykredit, Merkur Bank samt en egenbetaling fra Søholm på kr. 1. mill. Vi vil derfor bede om Lejre Kommunes tilladelse til at Den Selvejende Institution Søholm køber ejendommen. Vi ser frem til Lejre Kommunes svar. Med venlig hilsen Søren Olsen Forstander Bo og Aktivitetsstedet Søholm Nellikevej Kr. Såby tlf s.olsen@soeholm.com

116

117 Bilag: 7.1. Ammershøjparken, tilsynsrapport Embedslægerne.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

118 Tilsynsrapport april 2012 J.nr. / Ammershøjparken Tlf. Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post Adresse: Ammershøjparken 51, 4070 Kirke Hyllinge Kommune: Lejre Leder: Lise Anhøj Telefon: E-post: lsan@lejre.dk Dato for tilsynet: 11. april 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Lizet Jorck

119 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der ikke umiddelbart blive taget stilling til, hvornår næste tilsyn vil finde sted, idet der den 14. marts 2012 er fremsat lovforslag til ændring af Sundhedsloven. Dette lovforslag kan indebære, at der sker en ændring af plejehjemstilsynenes form og hyppighed. Kommunerne vil blive orienteret når ændringerne i Sundhedsloven er vedtaget. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Ingen af manglerne er så alvorlige at det giver anledning til opfølgende tilsyn. Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var fortsat behov for en indsats vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder og medicinhåndtering. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Lejre Kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages sandsynligvis i

120 Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: Side april 2012 Sundhedsstyrelsen At mangler vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser rettes, jævnfør de oplistede krav i kapitel vedrørende de sygeplejefaglige optegnelser At mangler vedrørende medicinhåndteringen rettes, jævnfør de oplistede krav i kapitel vedrørende medicinhåndteringen At mangler vedrørende patientrettigheder rettes, jævnfør de oplistede krav i kapitel vedrørende patientrettigheder Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Tilsynet Ammershøjparken havde 52 beboere fordelt på 5 huse/enheder. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med gruppeleder Britta Larsen, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med flere ansatte og observeret enkelte beboere. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2010 var delvist fulgt, idet der havde været fokus på pleje- og behandlingsplaner, resultatet var dog endnu ikke helt tilfredsstillende. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 3

121 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Gruppelederen oplyste, at centeret havde skriftlige instrukser for fem af de fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere de var således alle samlet i mapper på personalekontoret. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på personalemøder. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev fulgt i det daglige arbejde. De interviewede personalemedlemmer var således alle godt bekendt med instruksen for håndhygiejne og indberetning af fejl og utilsigtede hændelser. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i et elektronisk omsorgssystem samt i en samarbejdsbog der indeholdt medicinlister og andre oplysninger. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Tre af optegnelserne indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede næsten alle af de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. (Der manglede i to af stikprøverne en beskrivelse af bl.a. smerter, hud og slimhinder). Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I ingen af de tre stikprøver var der en tilfredsstillende aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Der manglede en beskrivelse af bl.a. BT forhøjelse, brystkræft og åndenød. 4

122 Hos beboere med kroniske sygdomme var det konsekvent beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt ikke konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Der var for eksempel ikke en beskrivelse af Parkinson, demens og åndenød. Desuden var enkelte af pleje-handleplanerne ikke opdateret. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At de sygeplejefaglige optegnelser konsekvent indeholder resume/helhedsvurdering der omfatter de 11 sygeplejefaglige problemområder At de sygeplejefaglige optegnelser konsekvent indeholder en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap At de sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af pleje- og behandlingsplaner i relation til beboernes sygdomme og sundhedsmæssige problemstillinger At alle pleje- og behandlingsplaner er opdateret og dermed aktuelle. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var korrekt i tre af tre stikprøver. Der var i alle af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne to ud af tre stikprøver. 5

123 Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev ikke holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i to af tre stikprøver. Der var anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes medicin med overskredet holdbarhedsdato. Der fandtes pn. medicin doseret med to doser pr. rum. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen I tre af tre stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin.. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At aktuel medicin holdes adskilt fra ikke aktuel medicin. At ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis og udløbsdato. At beholderen med pn medicin kun indeholder én dosis pr. rum. At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne. At doseringsæsker altid mærkes med korrekt, også i de tilfælde hvor æskerne som hovedregel ikke fjernes fra beboerens bolig. At for gammel medicin umiddelbart kasseres. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægen, sygebesøg, indhentning af oplysninger, revision af medicinlisten. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus eller hospital fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. 6

124 Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik ikke konsekvent af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte ikke arbejdsdragt som anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren nr /06/2011. Der var nedsat en arbejdsgruppe i kommunen. 7

125 Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne havde alle beboere angivelse af vægt. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af medarbejderne ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på centeret. Resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i en handleplane. I stikprøverne forelå dokumentation for træning og træningstilbud, hvor det var relevant. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. 8

126 Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser blev indberettet. Side april 2012 Sundhedsstyrelsen Der foregik på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering med henblik på forebyggelse. Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Gruppelederen oplyste, at det fremgik af plejehjemmets instrukser, hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for flere måneder siden, fremgik det af journalen, om der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende eller om der var indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Lizet Jorck Oversygeplejerske Lotte Petersen Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 538 af 17. juni Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 9

127 Bilag: 7.2. Ammershøjparken, skema Embedslægerne.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

128 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 11. april 2012 Plejehjem: Ammershøjparken Adresse: Ammershøjparken Kirke Hyllinge Region: Kommune: Sjælland Lejre kommune Antal beboere: 52 Leder: Lise Anhøj Tlf: E-post: 1

129 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

130 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og 3

131 adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instrukser beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

132 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Nej Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

133 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel 6

134 Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet Ja Nej Ikke aktuel 7

135 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 8

136 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

137 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

138 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er 11

139 signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede 12

140 medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: 13

141 T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: Ja Nej Ikke aktuel T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

142 Bilag: 7.3. Hvalsø Ældrecenter, skema pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

143 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 09. oktober 2012 Plejehjem: HVALSØ ÆLDRECENTER Adresse: Roskildevej Hvalsø Region: Kommune: Sjælland Lejre kommune Antal beboere: 51 Leder: Lise Anhøj Tlf: E-post: 1

144 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

145 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

146 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instrukser beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

147 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Nej Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring 5

148 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 6

149 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring Ja Nej Ikke aktuel 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

150 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 8

151 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

152 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

153 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

154 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

155 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin Ja Nej Ikke aktuel 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

156 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: Ja Nej Ikke aktuel T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

157 Bilag: 7.4. Hvalsø Ældrecenter, Tilsynsrapport pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

158 Tilsynsrapport oktober 2012 J.nr. / HVALSØ ÆLDRECENTER Tlf. Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post Adresse: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø Kommune: Lejre Leder: Lise Anhøj Telefon: E-post: lsan@lejre.dk Dato for tilsynet: 09. oktober 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Lizet Jorck

159 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, medicinhåndtering, ernæring og egenkontrol. Ved tilsynet kunne det konstateres, at indsatsen var forringet i forhold til sidste år og indsatsen ikke havde haft den ønskede effekt, idet kun en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var derfor behov for at styrke og evt. revurdere indsatsen og kontrollere om indsatsen har den ønskede effekt. Sundhedsstyrelsen skal anmode om inden tre uger at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: Hvilke løsninger, der vil blive iværksat Hvornår kravene vil være imødekommet Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Lejre kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages i 2013.

160 Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og indeholder et afsnit om dosisdispensering at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne at det konsekvent er angivet på medicinlisten hvordan medicinen er dispenseret at den enkelte beboeres medicin opbevares særskilt fra andres at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at der indhentes informeret samtykke til behandling at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside at beboerne bliver tilbudt at blive vejet ved indflytningen at beboernes vægt bliver dokumenteret i journalen at beboernes ernæringsbehov er vurderet

161 at der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen at ernæringsplaner systematisk bliver evalueret at der foretages egenkontrol i forhold til ovenstående krav Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Tilsynet HVALSØ ÆLDRECENTER havde 51 beboere fordelt på to enheder. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med gruppeleder, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med flere ansatte og en enkelt beboer. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var ikke fulgt, idet der var mangler i forhold til de sygeplejefaglige retningslinjer og patientrettigheder. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge.

162 En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Gruppelederen oplyste, at plejecenteret havde skriftlige instrukser for alle fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instruksen for medicinhåndtering manglede et afsnit om dosisdispensering. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i mapper. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på personalemøder.. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. Instrukserne blev gennemgået med henblik på revision. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne overordnet set blev fulgt i det daglige arbejde. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og indeholder et afsnit om dosisdispensering Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i en elektronisk journal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. En af optegnelserne indeholdt ingen vurdering af beboerens sundhedstilstand To af stikprøverne manglede flere af de problemområder som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Der manglede i to af stikprøverne en beskrivelse af bl.a. hud og slimhinder. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I en af de tre stikprøver var der ikke en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Der manglede en beskrivelse af alle beboerens sygdomme.

163 Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt ikke konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Desuden var flere beskrivelser ikke opdateret. Der var for eksempel ikke en beskrivelse af kateter, demens og ernæringstilstand. Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Indikationen for behandlingen fremgik i alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke hvilken effekt der var af smerteplaster. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at der foreligger en aktuel beskrivelse af beboerens sygdomme og handicap at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var korrekt i to stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret: - hvordan medicin blev dispenseret Der var i alle stikprøver overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i to stikprøver.

164 Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Dagsdoseringsæsker for ti beboere var samlet samme sted i et aflåst skab i køkkenet, og var således ikke tydeligt adskilt. Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle stikprøver. Der var anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I alle stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne at det konsekvent er angivet på medicinlisten hvordan medicinen er dispenseret at den enkelte beboeres medicin opbevares særskilt fra andres Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus eller hospital fik plejehjemmet relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik

165 ikke konsekvent af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at der indhentes informeret samtykke til behandling at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information at plejecenteret gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvor-

166 dan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. I stikprøverne var to af beboerne ikke vejet, og en beboer som var småt spisende havde ikke en ernæringsplan. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at beboerne bliver tilbudt at blive vejet ved indflytningen at beboernes vægt bliver dokumenteret i journalen at beboernes ernæringsbehov er vurderet at der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov at ernæringsplaner systematisk bliver evalueret Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af medarbejderne ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på centeret. Resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i jorunalen. I stikprøverne havde en beboer tilbud om træning. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Medarbejderne oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af be-

167 boere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Bygningsforhold og indeklima Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende alle relevante forhold indberettet. Der foregik på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering med henblik på forebyggelse. Lederen oplyst at hun ikke foretog dissideret egenkontrol, men forventede at kravene fra sidste tilsyn var opfyldt. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at der foretages egenkontrol Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Lederen oplyste, at det ikke fremgik af plejehjemmets instrukser hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Instrukserne beskrev heller ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for tre måneder siden, fremgik det ikke af journalen, om der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var ikke indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Lizet Jorck Oversygeplejerske Lotte Petersen Oversygeplejerske

168 Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Side oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

169 Bilag: 7.5. Bøgebakken, skema pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

170 Jr. nr.: /1 P-nr.: SST-id: PHJSYN Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 25. september 2012 Plejehjem: Bøgebakken Plejecenter Adresse: Bøgebakken Lejre Region: Kommune: Sjælland Lejre kommune Antal beboere: 72 Leder: Lise Anhøj Tlf: E-post: lsan@lejre.dk 1

171 Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist Ikke aktuelt 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn Krav Ja Nej 1011 Instrukser 1012 Sygeplejefaglige optegnelser 1013 Medicinhåndtering 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser 1015 Patientrettigheder 1016 Hygiejne 1017 Ernæring 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering 1019 Bygningsforhold og indeklima 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel 414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling 412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver 413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver 2

172 B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge 512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge 514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme Ja Nej D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne 613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme 617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne 615 Der er engangshåndklæder til rådighed 616 Der er engangshandsker til rådighed Nej E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 3

173 241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instrukser beskriver krav til indhold og systematik i de sygepleje-faglige optegnelser 243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Generelt 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal) 227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej G. Medicinhåndtering Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets kompetence i forbindelse med medicinhåndtering 162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin 165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres 163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin 164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen 166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin 167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination 4

174 H. Medicinhåndtering Generelt 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt 141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse 143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder Ja Nej I. Sundhedsfaglige instrukser Generelt Ja 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere 312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for Nej Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej 5

175 1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 6

176 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje x 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring Ja Nej Ikke aktuel 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, 7

177 er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 8

178 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende Ja Nej Ikke aktuel 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 9

179 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et 10

180 dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret Stikprøve Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja 2111 Aktivitet (ADL) 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion 2114 Smerter 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens 2116 Vejrtrækning og kredsløb 2117 Søvn og hvile 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion 2119 Hud og slimhinder Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation Ernæring Nej Sygdomme, pleje og behandling 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap 217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme 212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser 214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser 223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de 11

181 sygeplejefaglige optegnelser 224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede 225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede 226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende 1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering 1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin 1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke 1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin 1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin 1117 Behandlingsindikation Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin 124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer 125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning 127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning 128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin 12

182 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin 131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne 132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin Ja Nej Ikke aktuel 1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge 914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje 1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet 712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan 713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt Ja Nej Ikke aktuel 1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom 814 Effekten af træningen er dokumenteret 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår er dokumenteret 13

183 Tema 2012 Der ses i plejehjemmets instruks efter følgende: T1 T2 T3 Det fremgår af instruksen, hvem der skal vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handicap i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan oplysninger om beboernes sygdomme og handicap vurderes i forbindelse med indflytning Det fremgår af instruksen, hvordan der skal indhentes supplerende oplysninger om beboernes sygdomme og handicap, hvis disse oplysninger i forbindelse med indflytning ikke vurderes fuldstændige Ja Nej I en stikprøve blandt de sidst indflyttede beboere, gerne indflytning indenfor de sidste 6 måneder, undersøges om: Ja Nej Ikke aktuel T4 Der er ved indflytning foretaget en vurdering af, om oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er fuldstændige T5 Det fremgår, hvorfra oplysninger om beboerens sygdomme og handicap er indhentet T6 Der er indhentet supplerende oplysninger hos læge i forbindelse med indflytning, hvis de foreliggende helbredsoplysninger ikke vurderes fuldstændige 14

184 Bilag: 7.6. Bøgebakken, tilsynsrapport pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

185 Tilsynsrapport oktober 2012 J.nr. / Bøgebakken Plejecenter Tlf. Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post Adresse: Bøgebakken 1, 4320 Lejre Kommune: Lejre Leder: Lise Anhøj Telefon: E-post: lsan@lejre.dk Dato for tilsynet: 25. september 2012 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Lizet Jorck

186 Plejehjemstilsynet i 2012 I forbindelse med tilsynene i 2012 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2013, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2013, vil få tilsyn i Side 2 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Temaet for plejehjemstilsynet i 2012 fokuserer på plejehjemmenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handikap. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, fysisk aktivering og mobilisering. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Som driftsansvarlig myndighed er Lejre kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Næste tilsyn foretages i Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2012 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og således indeholder et afsnit om dosisdispensering

187 at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer, og at disse er aktuelle og opdateret Side 3 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen at behandlingsindikationer fremgår af medicinskemaet at der er anbrudsdato på medicinske salver at det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser at virkningen af træningen bliver evalueret at vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Tilsynet Bøgebakken Plejecenter havde 72 beboere fordelt på syv enheder. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med sygeplejersken, der orienterede om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget. Der var samtale med flere ansatte og en enkelt beboer. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2011 var delvist fulgt, idet der havde været stor fokus på de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er: 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling

188 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. Side 4 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Sygeplejersken oplyste, at Bøgebakken. havde skriftlige instrukser for alle fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instruksen for medicinhåndtering manglede et af snit om dosisdispenseret medicin. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i mappe. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på mail eller til gruppemøder. Nyansatte blev introduceret til instrukserne. Instrukserne blev jævnligt gennemgået med henblik på revision. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev fulgt i det daglige arbejde. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og således indeholder et afsnit om dosisdispensering Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i en elektronisk omsorgsjournal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle optegnelserne indeholdt en aktuel vurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede alle af de sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i

189 Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling. I alle stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Side 5 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje og behandling af beboernes sundhedsproblemer. Pleje og behandling var ikke konsekvent opdateret og evalueret. Indikationen for behandlingen fremgik af alle stikprøver. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer, og at disse er aktuelle og opdateret Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke korrekt i de tre stikprøver. Der manglede behandlingsindikation i alle stikprøver, og enkelte steder var det aktuelle handelsnavn ikke korrekt. Der var i alle stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i tre stikprøver. Medicinen blev opbevaret forsvarligt. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i tre stikprøver. Aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin.

190 Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle stikprøver. Der var ikke anbrudsdato på medicinske salver. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I alle stikprøver fremgik det, hvornår den behandlende læge sidst havde gennemgået beboerens medicin. Side 6 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at behandlingsindikationer fremgår af medicinskemaet at der er anbrudsdato på medicinske salver at det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægerne, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisterne. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et nogenlunde velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Ved udskrivning af beboerne fra sygehus eller hospital fik plejehjemmet som oftest relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud. Patientrettigheder Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik ikke i en af stikprøver af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik systematisk.

191 Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Side 7 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshandsker og engangshåndklæder til rådighed. Personalet anvendte arbejdsdragt som anvist i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (Vejledning nr af 7. juni 2011). Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning. Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke.

192 I stikprøverne havde alle beboerne angivelser af vægt, og hvor der var behov for det, var der udarbejdet en ernæringsplan. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Side 8 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Personale, der gav sondemad, var undervist og oplært i dette og førte regnskab med indgift af sondemad og væske. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af medarbejderne ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning på centeret. Resultatet af evt. træning blev ikke vurderet og dokumenteret i journalen. I stikprøverne havde en beboer tilbud om træning, men resultatet af træningen var ikke vurderet og dokumenteret i journalen. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse. Medarbejderne oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: at virkningen af træningen bliver evalueret Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende alle relevante forhold blev indberettet. Der foregik på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering med henblik på forebyggelse.

193 Tema 2012: Plejehjemmets sikring af oplysninger om beboernes sygdomme og handikap Sygeplejersken oplyste, at det fremgik af plejehjemmets instrukser hvem der skulle vurdere oplysninger om beboernes sygdomme og handikap i forbindelse med indflytningen, og hvordan en sådan vurdering skulle foretages. Side 9 1. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Instrukserne beskrev dog ikke fremgangsmåden ved indhentning af supplerende oplysninger, hvis oplysningerne ved indflytningen ikke var tilstrækkelige. I en af stikprøverne, hvor beboeren var flyttet ind for to måneder siden, fremgik det af journalen, at der var foretaget en vurdering af, om oplysningerne om beboerens sygdomme og handikap var fyldestgørende og hvorfra oplysningerne var indhentet. Der var indhentet supplerende oplysninger om beboerens sygdomme og handikap fra beboerens praktiserende læge. Lizet Jorck Oversygeplejerske Ellen Breddam Embedslæge Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yderligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats. Lovgrundlaget for plejehjemstilsynet er sundhedslovens 219, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 820 af 01. juli Regler vedrørende tilsynet kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

194 Bilag: 7.7. Høringssvar Embedslægetilsyn 2012 fra Ældrerådet.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22/13

195 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Gevninge den 20 december 2012 Høringssvar vedrørende: Embedslægens tilsyn på Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter og Ammershøjparken Ældrerådet bemærker sig, at patientsikkerheden på de tre ældrecentre, tilsyneladende er vigende - Vi forventer at der gribes ind, således at standarden atter kommer tilbage på et tilfredsstillende niveau. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet embedslægens rapporter vedr. tilsynene på Bøgebakken, Hvalsø Ældrecenter og Ammershøjparken til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

196 Bilag: 7.8. Handleplan Ammershøjparken november 2012.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4199/13

197 Handleplan Opfølgning på Embedslægetilsyn november Tilsynet foretaget Udarbejdet november 2012 Anbefaling fra Embedslægen Handlingsforslag - ansvarlig - dato Opfølgning - evaluering Vedrørende sundhedsfaglige instrukser Instruksen for medicinhåndtering skal indeholde afsnit om dosisdispensering Gruppeleder for sygeplejersker, samt centersygeplejersken udarbejder en instruks, som skrives ind i nuværende instruks for medicinhåndtering. Vedrørende sygeplejefaglige optegnelser Handlingsforslag - ansvarlig - dato Opfølgning - evaluering At de problemområder der er angivet i sundhedsstyrelsens vejledning er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation. Der laves en helhedsbeskrivelse 1 mdr. efter indflytning. Ændringer laves af kontaktpersonen hver gang borgerens tilstand ændres Efterses hver 3 mdr. Tages op på kommende ASS. møde 2012/2013 Ny opsætning i helhedsbeskrivelserne. Centersygeplejersken sørger for undervisning Gruppelederen laver egen kontrol hver 3 mdr. 1

198 Vedrørende sygeplejefaglige optegnelser Handlingsforslag Opfølgning Evaluering At der forligger en aktuel beskrivelse af borgerenes sygdom og handikap Centersygeplejersken opdatere diagnoser ved rp./sep af medicin. Løbende proces At plejehjemmet gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om sygefaglig optegnelser. Diskuteres på teammøder og assistentmøder efterår 2012 og forår Gruppeleder sætter det på dagsorden. At pleje og behandling er beskrevet for alle borgenes sundhedsproblemer. At der systematisk bliver fulgt op og evaleret iværksat pleje. Der laves fokusområder, når der opstår et nyt problem, som evalueres løbende, med påsat dato i omsorgssystemet samt datoen skrives i den tilgængelige kalender. Centersygeplejersken underviser i hvert kvartal med start i januar Kontaktpersonen der opretter fokusområdet, skriver evalueringsdatoen. 2

199 Vedrørende borgernes retstilling Handlingsforslag Opfølgning - Evaluering At plejehjemmet gennemgår Sundhedsstyrelsens vejledning om borgernes retstilling. Der laves undervisning, hvor der gennemgås særlige dialemmer. Foråret 2013 At det fremgår af dokumentationen hvem der varetager borgerens helbredsmæssige interesser. Aftales med de pårørende ved indflytningssamtalen. Skrives i samarbejdsaftalerne. Kontaktperson, som deltager ved samtalen. At det informerede samtykke til behandling bliver dokumenteret og de pårørendes tilkendegivelse Skrives hver gang v/ lægekontakt Tages op på de mdr. temamøder af gruppeleder. 3

200 Vedrørende ernæring Handlingsforslag Opfølgning Evaluering At borgeren tilbydes at blive vejet ved indflytning At borgernes vægt bliver dokumenteret I omsorgssystemet. At der borgerenes ernæringsbehov bliver vurderet. At der laves en ernæringsplan ved behov. At der laves en evaluering. At der tilbydes en vejning, ved indflytningen med respekt for svaret.. Borgernes kontaktperson, i samarbejdet med plejehjemmets økonoma. Vedrørende medicinhåndtering Handlingsforslag Opfølgning Evaluering At der overensstemmelse mellem antal tabletter angivet i medicinskemaet og antal tabletter i doseringsæskerne. At den enkelte borgers medicin opbevares særskilt. At der konsekvent er angivet på medicinlisten, hvordan medicin er dispenseret Centersygeplejersken udfører stikprøver. Personalet indskærpes at de skal tjekke antal piller i doseringsæskerne. Der laves UTH ved fejl. Der indkøbes kurve til opbevaring Løbende proces Tages op på teammøder, der holdes hver mdr. Er gjort. 4

201 Bilag: 7.9. Handleplan Bøgebakken tilsyn 2012 december 2012.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4198/13

202 Handleplan - Opfølgning på Embedslægetilsyn. Tilsynet foretaget 25. september 2012 Udarbejdet December 2012 af Dorte Madsen og Britt Pedersen Anbefaling fra Embedslægen Vedrørende sundhedsadministrative forhold At Indholdet i instruksen for medicinhåndtering er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og således indeholder et afsnit om dosisdispensering. Handlingsforslag Medicin instruksen skal revideres. Center spl. er ansvarlig for dette. Opfølgning - evaluering Januar 2013 assistentmøde sammen med centersygeplejersken Vedrørende sundhedsfaglige forhold Handlingsforslag Opfølgning - evaluering At pleje og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer, og at disse er aktuelle og opdateret. Helhedsbeskrivelserne bliver revideret hver 3. mdr. samt ved ændringer i tilstanden hos borgeren. Ansvarlig assisten +sygeplejerske Handle/plejeplanerne bliver revideret hver mdr. samt ved ændringer i tilstanden hos borgerne. Ansvarlig kontaktpersonen Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken Vedrørende medicinhåndtering Handlingsforslag Opfølgning - evaluering At behandlingsindikationer fremgår af medicinskemaet Der arbejdes på at medicinskemaet fra apoteket bliver opdateret med behandlingsindikationer. Ansvarlig centersygeplejerske. Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken At der er anbrudsdato på medicinske salver Der er lavet labels til husene som de kan bruge til at sætte på eks. Øjendr. Salver m.m. Januar 2013 Gruppeleder Britt At det aktuelle handelsnavn fremgår af Det er en systemopsætning som skal ændre. Januar

203 medicinskemaet Der undersøges vi omsorgssystemet om dette kan ændres. Ansvarlig centersygeplejersken Vedrørende patientrettigheder Handlingsforslag Opfølgning - evaluering At det fremgår af dokumentation, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser. Hvis borger inhabile. SSH/SSA/Sygeplejerske er ansvarlige for at handle/plejeplan er oprettet og bliver opdateret. Under handle/plejeplan nederst i samarbejdsaftalen, skal der tilføjes kontaktperson DV og AV samt sygeplejefaglig ansvarlig. Der må godt skrives navne i CSC. Under helhedsbeskrivelsen skal der beskrives om borger er habil eller inhabil. Samt skrives hvem der skal kontaktes når borger er inhabil. Ansvarlig: assistenten/centersygeplejersken. Januar 2013 Der følges op på denne opgave sammen med kontaktpersonen og assistenten. Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken Vedrørende Aktivering og mobilisering Handlingsforslag Opfølgning - evaluering At evaluering af træningen fra eksterne terapeuter bliver dokumenteret. Der er udarbejdet et skema til brug for eksterne terapeuter, hvor træningen kan evalueres. Kontaktpersonen er ansvarlig for at dette skema bliver udfyldt. Derefter skannes skemaet ind i journalen. Januar 2013 Løbende Vedrørende diverse i CSC Handlingsforslag Opfølgning - evaluering 2

204 Oversigt over kroniske sygdomme/handicap. I bemærkningsfeltet/diagnosearket oplyses sygdom( oplyses af borgeren eller pårørende) eller diagnose (hvis lægen oplyser dette). Ansvarlig assisten/centersygeplejerske Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken Helhedsbeskrivelserne Punktet Allergi Medicinskemaet Cave Uniformer Punktet Allergi skal altid udfyldes. Positivt eller negativt. Ansvarlig assisten/centersygeplejerske Punktet Cave skal altid udfyldes positivt eller negativt. Der må ikke bruges privat tøj i plejen. Der er udarbejdet en personale politik vedr. beklædningspolitik. Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken Januar 2013 Opfølgning på assistentmøde sammen med centersygeplejersken Januar

205 Bilag: Handleplan Hvalsø Ældrecenter 11. april 2012.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4197/13

206

207

208

209 Bilag: 8.1. Ny Kvalitetsstandard for Plejeboliger 2013.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10677/13

210 Lejre Kommune 2013 Kvalitetsstandard Visitation til plejeboliger 1. Hvad er lovgrundlaget? Serviceloven 192a: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre der har et behov, en bolig enten; plejehjem (jf. 192) eller en almindelig plejebolig (jf. 5, stk. 2, i Lov om almene boliger m.v.). Senest 2 måneder efter godkendelsen skal du tilbydes en bolig dog ikke, hvis der ønskes et bestemt plejehjem eller plejecenter. Demensplejeboliger omfattes ikke af 2 måneders garantien. 2. Hvad er formålet? At sikre borgerne i Lejre Kommune det bedst egnede plejeboligtilbud, der fremmer mulighederne for at få opfyldt det større behov for pleje og tryghed. 3. Boligtyper: Plejeboliger: Boligerne er typisk 2-værelses lejligheder, der er indrettet specielt til ældre og handicappede. Du kan visiteres til en plejebolig, hvis du ikke kan få dit behov for pleje og omsorg opfyldt i din nuværende bolig. Plejeboliger ligger på plejehjem eller plejecentre. Der er tilknyttet personale igennem hele døgnet til en plejebolig, som alt efter dine behov kan hjælpe dig med personlige og praktiske opgaver. Skærmede boliger til særlige borger med demens: Hvis du har en demensdiagnose og det ud fra en konkret faglig vurdering skønnes du har behov for tryghed og omsorg i en skærmet enhed, kan du blive visiteret til en bolig i et af vores demensafsnit. Vejledning herom kan indhentes af kommunens hukommelseskonsulent eller via Lejre Kommunes hjemmeside. 4. Valgmuligheder: Der er frit valg over kommunegrænser jfr. Lov om almene boliger 58 a. stk.1, 2 og 3: Ældre og borgere med handicap, der har særligt behov for en plejebolig, har ret til frit at vælge en sådan bolig, uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen, og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen.

211 5. Hvem kan komme i betragtning til en plejebolig? Når du søger en plejebolig, bliver din ansøgning først og fremmest vurderet af visitatorerne, i forhold til dine samlede ressourcer og kommunens mulighed for at hjælpe dig i nuværende bolig. Visitator vurderer også, om hjælpemidler og boligændringer kan forbedre din samlede livssituation, for eksempel ved at sikre dig bedre hjælp i hjemmet, give dig rammer for socialt samvær eller gøre dig mere selvhjulpen. Vejledende kriterier; hvis du: - ikke kan være alene - ikke kan skaffe dig hjælp i nødsituationer - har et betydeligt stort funktionstab, vurderet ud fra funktionsvurderingen i Fælles sprog 2 - er fysisk meget begrænset i hjemmet - har en demens diagnose, eller hjerneskade - har øget behov for tryghed og samvær med andre - har behov for personale og pleje døgnet rundt 6. Du kan ikke komme i betragtning? - hvis alder alene er begrundelsen for ansøgningen om en plejebolig - hvis ansøgningen alene er begrundet i, at familien ikke bor i nærheden, og du og din familie derfor vil være mere trygge med, at du bor i en plejebolig - hvis din nuværende bolig og have er for stor eller er for svær at vedligeholde for dig - hvis du har solgt dit hus - hvis det er på grund af skilsmisse etc. 7. Hvordan søger du om en bolig? Ansøgningsskemaet kan du finde på eller kontakte Visitation & Bestiller på mail; visitation&bestiller@lejre.dk Eller direkte pr. telefon; Ansøgningen skal sendes til; Visitation & Bestiller Hvalsø Rådhus Møllebjergvej Hvalsø Kan du ikke selv underskrive ansøgningen, kan dine pårørende bede os om vejledning om værgemål og ansøgning hertil.

212 8. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Når du får tilbudt en bolig, har du en kort betænkningstid, hvor du kan overveje, om du vil tage imod tilbuddet. Hvis du siger ja til tilbuddet, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Borgere der venter i midlertidige boliger på en plejebolig, skal modtage det første tilbud der anvises i den visiterede boligkategori. Hvis du siger nej tak, må du regne med at vente i eget hjem, da Visitation & Bestiller har behov for de midlertidige pladser. Det forventes at indflytningen sker på overtagelsesdagen eller hurtigst muligt efter denne, efter aftale med Visitation & Bestiller. Ledige plejeboliger anvises til de borgere, som har størst behov for den pågældende bolig, og efterfølgende er det de borgere, der har ventet længst tid. 9. Konsekvenser hvis du afviser tilbuddet om plejebolig. Hvis du siger nej til et tilbud om plejebolig ville du blive slettet på ventelisten. Din ansøgning kan altid genoptages, hvis dette ønskes og ansøgningen bliver revurderet på ny. Hvis du afslår en tilbudt plejebolig efter plejeboliggarantien, starter en ny 2 måneders periode. Hvis du afviser det næste tilbud om plejebolig, bliver du slettet på ventelisten. Din ansøgning kan altid genoptages, hvis dette ønskes og ansøgningen bliver revurderet på ny. Du skal være særlig opmærksom på, at hvis du har underskrevet lejekontrakten og senere skulle fortryde kan der påregnes udgifter for en måneds husleje af Lejre Kommune. 10. Særlige forhold for ægtefæller og samlevende der flytter i en plejebolig Hvis du ønsker at blive boende sammen med din ægtefælle, eller samlever, skal den tilbudte plejebolig være egnet til to personer. Din ægtefælle/samlever har ret til at flytte med. Boliger i skærmede enheder er dog undtaget.

213 11. Hvordan foregår visiteringen Visitator kontakter dig inden for 2 uger fra modtagelse af din ansøgning med aftale om visitationsbesøg i dit hjem. Ved visitationsbesøget udarbejder visitator i samarbejde med dig en helhedsvurdering efter Fælles sprog 2, som er med til at belyse din samlede situation og dine behov. Du er velkommen til at have dine pårørende med under samtalen. Tildeling af plejeboliger varetages af Visitationsudvalget, som en gang hver måned afholder boligvisitations møde. (Undtagen juli måned). Der kan forekomme akutvisitationsmøder. Visitationsudvalget består af: 3 Visitatorer, hvoraf den ene har ansvaret for boligområdet leder af Visitation & Bestiller demenskoordinator i Lejre Kommune, der indgår som vejleder for prioriteringen af borger med demens en gruppeleder fra plejecentrene. Afgørelsen sendes altid træffes på baggrund af lovgivningen, helhedsvurderingen, øvrige oplysninger til sagen, samt Lejre Kommunes kriterier for tildeling af plejebolig. 12. Klagemuligheder Får du afslag, har du mulighed for at klage over Lejre Kommunes afgørelse. Klagefristen er 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen. Det fremgår af afgørelsesbrevet, hvornår klagefristen udløber og hvor klagen skal sendes til. Afgørelsesbrevet indeholder altid en klagevejledning. 13. Kvalitetsmål at tildeling af en plejebolig er til borgere, der har det største behov at ventelisten ajourføres efter hver boligvisitation at alle borgere, som har ansøgt plejebolig får foretager en individuel helhedsvurdering af en visitator at borgeren får tildelt en bolig, der er velegnet at borgerens ønske om boligens placering så vidt muligt imødekommes at borgeren modtager en skriftlig afgørelse efter boligvisitationsmødet at de administrative procedurer for tildeling af boliger er gennemskuelige for borgeren

214 Bilag: 8.2. Ny kvalitetsstandard for ældreboliger 2013.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10674/13

215 Lejre Kommune 2013 Kvalitetsstandard Visitation til ældreboliger 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om boliger for ældre og personer med handicap (Ældreboligloven). Nr. 547 af 6. juni Hvad er formålet? Du kan visiteres til en ældre- og handicapvenlig bolig, hvis du ikke længere kan klare dig i din nuværende bolig. 3. Hvilke boligformer findes? Formålet er, at sikre borgerne i Lejre Kommune det bedst egnede boligtilbud der fremmer mulighederne for at være aktiv og selvhjulpen bedst muligt. Boligerne er 2-værelses lejligheder, der er indrettet specielt til ældre og handicappede. Lejre Kommune råder over ca. 156 ældreboliger heraf er; 7 boliger 3 rums 4. Valgmuligheder over kommunegrænserne I ældreboligerne har du mulighed for, at få bevilling til træning, personlig pleje, praktisk hjælp, hjælpemidler og hjemmesygepleje. Der er frit valg over kommunegrænser jfr. Lov om almene boliger 58 a. stk.1, 2 og 3: Ældre og personer med handicap, der har særligt behov for en ældre / handicap bolig, har ret til frit at vælge en sådan bolig, uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen, og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen.

216 5. Hvem kan godkendes til en ældrebolig? Når du søger en ældrebolig, bliver din ansøgning vurderet i forhold til dine samlede ressourcer og Lejre Kommunes mulighed for at hjælpe dig i nuværende bolig. Visitator vurderer også, om en anden bolig kan forbedre din samlede livssituation, for eksempel ved at sikre dig bedre hjælp, give rammer for aktivitet eller gøre dig mere selvhjulpen. Vejledende kriterier: Du er berettiget til en ældrebolig hvis: - du er pensionist og dansk statsborger - hvis du har fysisk funktionsnedsættelse, så en handicapindrettet ældrebolig eller brugen af hjælpemidler gør dagligdagen lettere - hvis ældreboligens indretning er med til væsentligt, at gøre dig mere selvhjulpen i forhold til rengøring, tøjvask og indkøb, personlig pleje etc. - hvis ældreboligens beliggenhed gør det lettere i forhold til at benytte aktiviteter for handicappede uden for hjemmet. 6. Hvornår kan du ikke komme i betragtning 7. Hvordan søger du om en bolig? - hvis din alder alene er begrundelsen for ansøgningen om en ældrebolig - hvis ansøgningen alene er begrundet i, at familien ikke bor i nærheden, og du og din familie derfor vil være trygge ved, at du bor i en ældrebolig - hvis din nuværende bolig og have er for stor - salg af egen bolig - skilsmisse. Ansøgningsskemaet kan du finde på eller kontakte Visitation & Bestiller på mail; visitation&bestiller@lejre.dk Eller direkte pr. telefon; Ansøgningen skal sendes til; Visitation & Bestiller Hvalsø Rådhus Møllebjergvej Hvalsø Kan du ikke selv underskrive ansøgningen, kan dine pårørende bede os om vejledning om værgemål og ansøgning hertil. 8. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Når du får tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid, hvor du kan overveje, om du vil tage imod tilbuddet. Hvis du siger ja til tilbuddet, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Ledige boliger anvises til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig, og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.

217 9. Konsekvenser hvis tilbuddet om bolig afvises 10. Ægtefæller og samlevende 11. Hvordan foregår visiteringen Hvis du afslår tilbuddet om ældrebolig 2. gang bliver du slettet af ventelisten. Din ansøgning kan altid genoptages, hvis dette ønskes og ansøgningen bliver revurderet på ny. Du skal være særlig opmærksom på, at hvis du har underskrevet lejekontrakten og senere skulle fortryde, kan der evt. påregnes udgifter for en måneds husleje af Lejre Kommune. Din ægtefælle/samlever har ret til at flytte med i ældreboligen. Husdyr Det er kun tilladt at have husdyr i meget få ældreboliger, og kun et dyr. Det er påkrævet, at du selv skal passe dit dyr eller din ægtefælle / samlever. Visitator kontakter dig inden for 2 uger fra modtagelse af din ansøgning med aftale om visitationsbesøg i dit hjem. Tildeling af ældrebolig varetages af Visitationsudvalget, som en gang hver måned afholder boligvisitations møde. (Undtagen juli måned). Der kan forekomme akutvisitationsmøder. Ved visitationsbesøget udarbejder visitator i samarbejde med dig en helhedsvurdering efter Fælles sprog 2, som er med til at belyse din samlede situation og dine behov. Du er velkommen til at invitere familie eller andre med til samtalen. Visitationsudvalget består af: o o o o 3 visitatorer, hvoraf den ene har ansvaret for boligområdet leder af Visitation & Bestiller demenskoordinator i Lejre Kommune, der indgår som vejleder for prioriteringen af borger med demens en gruppeleder fra plejecentrene. Afgørelsen sendes altid skriftligt og træffes på baggrund af lovgivningen, helhedsvurderingen, øvrige oplysninger til sagen, samt Lejre Kommunes kriterier for tildeling af ældrebolig. 12. Klagemuligheder Får du afslag, har du mulighed for at klage over Lejre Kommunes afgørelse. Klagefristen er 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen. Det fremgår af afgørelsesbrevet, hvornår klagefristen udløber og hvor klagen skal sendes til. Afgørelsesbrevet indeholder altid en klagevejledning.

218 13. Kvalitetsmål - at tildeling af en plejebolig er til de borgere, der har det største behov - at ventelisten ajourføres efter hver boligvisitation - at alle borgere, som har ansøgt plejebolig får foretaget en individuel helhedsvurdering af en visitator - at borgeren får tildelt en bolig, der er velegnet - at borgerens ønske om boligens placering så vidt muligt imødekommes - at borgeren modtager en skriftlig afgørelse efter boligvisitationsmødet - at de administrative procedurer for tildeling af ældrebolig er gennemskuelige for borgeren

219 Bilag: 9.1. Kommissorium hverdagsrehabilitering på ældrecentrene Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 04. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10547/13

220 Kommissorium Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T H Servicecenter Hvalsø Tina F. Nicolaisen Hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune D E tfni@lejre.dk 1. Motivation/baggrund for projektet Hverdagsrehabilitering er et led i en samlet udviklingsstrategi Aktiv og Sund Hele livet i Center for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune. Lejre Kommunes overordnede mål er, at borgerne skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Kommunens fornemste opgave er derfor, at yde hjælp til selvhjælp, med fokus på, hvad den enkelte kan, og hvilke ressourcer fysiske, psykiske, sociale og økonomiske den enkelte har. Hverdagsrehabilitering er blevet implementeret i Frit Valg i Lejre Kommune, og det er nu ønsket at konceptet skal implementeres på ældrecentrene i Lejre Kommune. Konceptet skal tilpasses, således at det matcher borgergruppen på ældrecentrene, da målgruppen her er væsentlig anderledes end i Frit valg. Ca. 70 % af beboerne på ældrecentrene har demenslignende symptomer, hvilket fordre en særlig opmærksomhed på den mentale rehabilitering. Dato: 29. januar 2013 J.nr.: 13/ Formål Formålet med at implementere hverdagsrehabilitering på ældrecentrene i Lejre Kommune, er: At borgerne på kommunens ældrecentre skal have vedligeholdt eller om muligt have øget deres mobilitet og deres mentale og fysiske funktionsniveau. Det er Lejre Kommunes overbevisning, at hvis borgere bliver i stand til at gøre flere daglige gøremål selv, vil de opnå en større grad af frihed og dermed få en øget livskvalitet. At være med til at fremtidssikre ældrecentrene i Lejre Kommune, således at disse i højere grad kan imødekomme nye krav og forventninger beboerne og deres pårørende. At styrke samarbejdet blandt medarbejderne på ældrecentrene omkring borgerne og få skabt en hverdagsrehabiliteringskultur, hvor den enkelte medarbejder bliver bevidst om, hvornår der er behov for at der arbejdes ud fra en kompenserende arbejdsform, en aktiverende eller en hverdagsrehabiliterende arbejdsform.

221 3. Succeskriterier og målemetode Succeskriterierne er: At kvalitetsstandarderne justeres i forhold til målsætningen om, at borgerne gennem hjælp til selvhjælp, så vidt muligt, bliver mere aktive deltagere i deres eget liv og i de hverdagsaktiviteter der foregår omkring dem. (Tænke fælles sprog 2 ind i standarden) At indsatsen ved hverdagstræningen beskrives med udgangspunkt i borgernes egne ønsker, hvilket vil fremgå af handelplanerne At beboerne på ældrecentrene gennem hjælp til selvhjælp, oplever en større grad af selvhjulpenhed og øget frihed. Dette måles via handleplanerne og hvorvidt de individuelle målsætninger nås. At der i forbindelse med indflytning, afholdes en indflytningssamtale med borger og/eller pårørende og evt. med medarbejder fra Frit valg, hvis borgeren har været visiteret til hjælp herfra. Indflytningssamtalen skal omhandle borgerens liv og netværk, og de ressourcer vedkommende kommer med. Dette for at vurdere borgerens potentiale og den indsats der skal iværksættes med henblik på, at øge eller vedligeholde deres mentale og fysiske funktionsniveau. Der vil således i dialog med borgeren eller pårørende blive opstillet mål for borgerens ønsker til deres nye hverdag på ældrecentret At beboerne tilbydes aktiviteter der tager afsæt i et individuelt behov og ønske At alle politikere og alle relevante borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere og samarbejdspartnere er blevet informeret om de nye indsatser omkring hverdagsrehabilitering 4. Projektets produkt(er) Projektet skal munde ud i en ændret praksis inden for ældrecentrene i Lejre Kommune. Den ændrede praksis skal sikres gennem følgende tiltag: Kompetenceudvikling: Alt plejepersonale på ældrecentrene skal have gennemført kurser i motivation & rehabilitering, konflikthåndtering & rehabilitering og samarbejde & rehabilitering Ændrede kvalitetsstandarder: Alle kvalitetsstandarder inden for personlig pleje og praktisk hjælp skal justeres i forhold til den ændrede praksis tage afsæt i fællessprog 2. Handleplaner: Udarbejdelse af skabelon for handleplaner samt indførelse af individuelle handleplaner for den enkelte beboer Procedurebeskrivelser: Side 2 af 4

222 Procedure for gennemførelse af indflytningssamtaler skal tilrettes i overensstemmelse med den ændrede praksis Der skal udarbejdes procedurebeskrivelse for hvordan samarbejdet og arbejdsfordeling er med træningsassistenterne Der skal udarbejdes en procedure for, hvordan nye medarbejdere inden for ældrecentrene bliver introduceret til metoden. 5. Bindinger/begrænsninger En væsentlig forudsætning for at sikre en ændret praksis er, at alle involverede medarbejderne har tilstrækkelig viden og forståelse for de nye tiltag, og er i besiddelse af de kompetencer der skal til for at ændre praksis. Alle medarbejdere skal således have et kompetenceudviklingsforløb inden for blandt andet motivation, konflikthåndtering og samarbejde. 6. Projektets organisering Projektet er organiseret i en styregruppe, en projektgruppe og i 3 arbejdsgrupper, som beskrevet nedenfor. Styregruppe: Projektet er overordnet styret af styregruppen for Aktiv og Sund hele livet. Styregruppen består af: Centerchef Gete Bjerring, Leder af ældrecentrene Lise Anhøj, Leder af frit valg Aase Sørensen, Leder af visitationen Pia Munk Lundgren og udviklingskonsulent Tina F. Nicolaisen Projektgruppe: Projektgruppens består af: Leder af ældrecentrene Lise Anhøj, Gruppeleder Britt Nørholm Pedersen (Bøgebakken), Lajla Knudsen (Hvalsø Ældrecenter), Britta Larsen (Ammershøjparken) og udviklingskonsulent Tina F. Nicolaisen samt evt. en træningsterapeut. Projektgruppen skal sikre den samlede udvikling og koordination af projektet Hverdagsrehabilitering på plejecentrene i Lejre Kommune, herunder: Sikrer udarbejdelse af kvalitetsstandarder, skabelon til handleplaner mv., kommunikationsplan, tids- og handleplan for det samlede projekt, sikrer koordination af undervisningsforløb, løbende underretter styregruppen om processen og resultaterne sikrer oprettelse af arbejdsgrupper og supervisere og støtte arbejdsgruppernes arbejde sætte rammerne for det tværfaglige samarbejde Side 3 af 4

223 Arbejdsgrupper: Der nedsættes en arbejdsgruppe på hvert ældrecenter. Arbejdsgrupperne består af: En gruppeleder og en medarbejderrepræsentant fra hver plejeenhed/afdeling samt en repræsentant fra træningen. Arbejdsgrupperne har ansvaret for at sikre: den konkrete implementering af projektet på ældrecentret praktisk koordination af uddannelsesforløbet samarbejde med projektgruppen løbende underretning af resultater til projektgruppen at hverdagsrehabilitering bliver forankret på det enkelte ældrecenter efter projektets afslutning 7. Tidsramme Det samlede projektforløb berammes til ca. 1 1/2 år - med start 1. april 2013 til ultimo Der udarbejdes en overordnet tids- og handleplan for det samlede projektforløb. 8. Økonomi/ressourcer Økonomien: Kroner: Ressourcer/tid: Bemærkninger: Fælles kontoen Plejecentrenes eget budget Kun et overslag til afløsning 9. Evaluering Projektgruppe og styregruppe vil sammen forestå den samlede evaluering af projektet, hvor afsættet vil blive hvorvidt målene og succeskriterierne er nået. Endvidere vil Type2Dialog udarbejde en evalueringsrapport. Side 4 af 4