Fotografer: Henrik Stenberg og Bjarke Ørsted. Redaktion: Jason Nelson, Gerd Schottländer & Ida Fredericia. Love Songs Undervisningsmateriale
|
|
- Astrid Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fotografer: Henrik Stenberg og Bjarke Ørsted. Redaktion: Jason Nelson, Gerd Schottländer & Ida Fredericia Love Songs Undervisningsmateriale
2 KÆRE LÆRERE FØR FORESTILLINGEN Dans skal opleves med sanserne og kroppen ikke med hovedet. Derfor er dette undervisningsmateriale udelukkende tænkt som en støtte til at sætte ord på den oplevelse, jeg håber, I får ved at se forestillingen. Jeg håber også, det kan være med til at afmystificere den moderne dans og bidrage til en god snak om forestillingen. Forhåbentlig kan det også inspirere jer til at se mere dans og måske give jer lyst til selv at prøve? Dette undervisningsmateriale kan bruges i forbindelse med dansk-, engelsk-, drama- & idrætsundervisningen. Go fornøjelse! Tim Rushton Kunstnerisk leder Dansk Danseteater Introduktion Materialet er designet til at blive anvendt således: Før forestillingen Under forestillingen Efter forestillingen Skriv alt ned på vedlagte FORESTILLINGSARK. Dette ark kan du bruge til at notere, hvad du lærer i arbejdet med skolematerialet. Arket kan give dig et overblik over dine reaktioner og refleksioner over forestillingen. Når du skal til at lave en anmeldelse, kan du tage arket frem igen. Hvad er moderne dans? (20 min) Spørgsmål: Hvad forestiller du dig, at moderne dans er? Har du set moderne dans eller klassisk ballet før? Hvad var din oplevelse? Læs side 6 og 7 Søg stemningsbilleder på Google billeder. Diskuter de forskellige stemninger. Søg abstrakte malerier på Google billeder. Spørgsmål: Er der en historie i disse billeder? Er der én stemning eller flere stemninger Hvad føler du, når du ser på de forskellige billeder og malerier? Saml dine stikord på FORESTILLINGSARK et Hvem er Dansk Danseteater? (30-45 min) Spørgsmål: Kender du Dansk Danseteater på forhånd? Har du nogen idé om, hvad du skal se? Se klip af disse trailers: Enigma: Læs side 8 Rhapsody: Love Songs: Skriv et par stikord til hvert klip mens du ser det. Vælg et enkelt klip/scene i traileren, som du vil analysere eller prøv at analysere helheden. Se hver trailer 2 gange. Diskuter trailerne med klassen eller to og to ud fra jeres stikord. 2
3 FØR FORESTILLINGEN UNDER FORESTILLINGEN Stikord kan f.eks. være: Bevægelser: Tempo (hurtigt/langsomt) Gentagelse (bevægelsestema) Store/små bevægelser Ensemble/duet/solo, Kvalitet i bevægelserne: Tunge/lette, Bløde/kantede Artikulerede/flydende Direkte /indirekte Beskrivende Flow Beskriv kort musik, kostumer, scenografi Danserne: relationer imellem dem, antal, soloer/duetter/ensemble, blikke/mimik Stemning og univers Umiddelbart indtryk: sjovt, smukt, sørgeligt, abstrakt, farverigt? Saml dine stikord på FORESTILLINGSARK et Spørgsmål: På hvilken måde er de forskellige fra hinanden? Stemning, humor, historie...? Lidt om danserne (15 min) Spørgsmål: Læs side 9 og 10 Vidste du, at man kan leve af at være danser? Hvad synes du om det at være danser? Lyder det som et glamourøst job? Spørg danserne bagefter. Har dit syn på dansere ændret sig? Forestillingen Love Songs (15 min) Spørgsmål: Hvad forventer du at se? Læs side 11 og Ud fra titlen og forestillingsbillede 2. Ud fra tidligere oplevelser med dans eller med Dansk Danserteater 3. Ud fra idéer om moderne dans 4. Ud fra skolematerialet (beskrivelse af Dansk Danseteater, beskrivelse af moderne dans, videoklip, etc.) Saml dine stikord på FORESTILLINGSARK et Husk at det du kommer til at se er en live forestilling med rigtige mennesker på scenen. Giv dem den respekt de fortjener: sluk mobilen og snak med hinanden efter forestillingen. Prøv at skrive stikord ned på et stykke papir mens du ser forestillingen, ligesom du gjorde da du så videoklippene. Husk også at lægge papiret fra dig, og bare opleve forestillingen. 3
4 EFTER FORESTILLINGEN Hjemmeopgave - diskuter derefter kort i klassen Når du har set forestillingen, så prøv at samle dine indtryk. Prøv at skrive stikord ned til hvert af følgende spørgsmål. 1) RUNDT OM DANSEN Beskriv kort scenografi/kostume/lys/lyd Kan du huske kostumerne? Hvad var det for en slags musik? Hvordan var lyset? Husker du særligt lys? 2) DANSERNE Beskriv kort roller/karakterer/relationer/ mimik/ forskelle i udtryk Hvordan vil du beskrive de enkelte dansere? Udtrykte danserne en bestemt personlighed /rolle eller funktion? Var der nogen eller noget du lagde specielt mærke til? Hvorfor? 3) FORLØBET Beskriv kort historier/udvikling/scener, sammenhængen mellem begyndelse og slutning Hvad synes du, koreografien handlede om? 4) BEVÆGELSER Beskriv kort bevægelses kvaliteter (stikord som tidligere nævnte)/struktur/gentagelse/ mønstre Hvordan brugte danserne kroppen: arme & ben, fødderne, kroppens vægt etc.? 5) OVERORDNET INDTRYK Beskriv kort følelse/stemning/visuel tematik, oplevelse, dygtighed, vedkommenhed, hvad gjorde indtryk, hvad genkendte du (fra hverdag, fra forestilling, fra film eller andet) Hvad gjorde størst indtryk på dig? Vil du beskrive forestillingen som: aggressiv, sjov, ligetil, sørgelig? Beskriv den stemning du oplevede under forestillingen; behagelig, foruroligende, mærkelig...? Er der noget, du kan genkende fra film, musik, billedkunst, hverdagssituationer? Hvordan vil du beskrive forestillingen for en, der ikke har set den? Saml dine stikord på FORESTILLINGSARK et 4
5 EFTER FORESTILLINGEN Skriv en anmeldelse Se på dit FORESTILLINGSARK Hvad var dine forventninger, og stemte de overens med, hvad du så? Hvordan var forestillingen ift. de trailers, du havde set på forhånd? Forstår du bedre, hvad moderne dans er nu? Se på de noter du tog under forestillingen Prøv at skrive alle umiddelbare indtryk ned på et papir - det er lige meget, om de står hulter til bulter - brainstorm! Hvad var din oplevelse af forestillingen? Kunne du finde en handling eller en historie i forestillingen eller imellem danserne? Prøv nu at skrive en anmeldelse af forestillingen. Læs hinandens og find ligheder og forskelle - der er mange måder at opleve en forestilling på! Læs side 13 Prøv Selv Hvordan laver man en koreografi? Læs side 14 og 15 of følg anvisningerne God fornøjelse!!! Refleksion Er du blevet klogere på danseforestillinger generelt? Hvordan føltes det selv at lave en koreografi? Hjælper det til en forståelse af forestillingen? Har du fået lyst til at se flere danseforestillinger? Har du fået lyst til at begynde at danse selv? Diskuter med de andre hvad du har lært og om dine idéer om moderne dans har ændret sig. 5
6 HVAD ER DET DER MODERNE DANS FOR NOGET? Dans er en kropslig udtryksform. På samme måde som maleren bruger sin pensel og sine farver som redskaber til at udtrykke noget på et lærred, bruger en koreograf kroppen og dens bevægelser til at lave sit billede på scenen. Derfor kan det være svært at tale om dans og om, hvad du oplever, når du ser dans. For lige så svært, som det kan være at sætte ord på, hvad farven rød får dig til at tænke på lige så svært kan det være at sætte ord på, hvilken historie en bevægelse fortæller dig. I moderne danseforestillinger oplever du som regel mere en stemning end en egentlig fortælling. Derfor oplever du også dans på en anden måde, end når du f.eks. går i teatret. Dans er ikke kun dans. Oplevelsen af dans kan faktisk minde om, når du ser er musikvideo. Det, du husker, er måske lige så meget farverne, kostumerne og klippene, som det er selve musikken. Det kan endda være svært at sætte ord på, hvad du præcist kan lide ved musikvideoen. Det er måske oplevelsen af den som helhed? På samme måde er det ikke kun kroppen, der betyder noget i en danseforestilling. Kostumerne, scenografien, lyset og musikken er med til at skabe hele billedet, og de er alle vigtige elementer i forestillingens univers. Derfor kan man også sige, at dans er en kunstart, der forener mange forskellige kunstarter, nemlig musik, billedkunst, teater og dans. Hvad handler det om? Nogle koreografer vil gerne udtrykke sig igennem en fortælling. Fortællingen i klassiske balletter, som du bl.a. kan opleve på Den Kongelige Ballet, er ofte meget enkel, men den bliver brugt til at udtrykke følelser, der kan være meget komplekse. Danseforestillinger, der overhovedet ikke har en historie, men som kun viser stemninger og følelser, kalder man også abstrakte danseforestillinger. I abstrakte danseforestillinger er der ikke en handling, og danserne har ikke roller. I stedet beskriver forestillingen stemninger, som du vil kunne genkende. Man kan også sige, at de abstrakte danseforestillinger er som stemningsbilleder. Du kan sammenligne abstrakt dans med et abstrakt maleri. Umiddelbart ligner det abstrakte maleri ikke noget konkret, men når du kigger på det, giver billedet dig måske en oplevelse af en konkret stemning eller følelser. De temaer og fortællinger, du kan opleve i moderne dans, handler alle om dig og mig og den tid, vi lever i. Hvordan bliver en danseforestilling til? At koreografere er et håndværk, og det kræver redskaber som ethvert andet håndværk. Bageren har sin opskrift og har lært, hvordan man blander ingredienserne sammen 6
7 og laver brødet på den helt rigtige måde. Kunstmaleren har lært at blande farverne og ved, hvad der sker, når han maler med forskellige teknikker. På samme måde har koreografen nogle redskaber og retningslinjer for sit arbejde. Koreografen bygger sin forestilling op ved at få danserne til at bevæge sig på forskellige måder i et rum. Og ligesom maleren bestemmer sig for en bestemt farve for at udtrykke noget bestemt, vælger koreografen hårde, bløde, voldsomme eller blide bevægelser til at udtrykke bestemte følelser eller stemninger. De bevægelser, koreografen vælger at bruge til at male sit billede, udtrykker følelser og relationer, som vi alle kan genkende fra vores hverdag. Derfor er der også nogle koreografer, der bruger dagligdags -bevægelser, når de skal få ideer til en ny koreografi. Når du ser en moderne danseforestilling, så prøv at opleve den som musik, et maleri eller digt. Du forstår det måske ikke umiddelbart, men det kan være du genkender nogle af de følelser og stemninger, forestillingen udtrykker. Og ud af det kommer der måske en slags forståelse? Den Moderne Dans historie Den moderne dans er et oprør mod ballettens unaturlige kropsideal, med udad-turnerede fødder og tåspidssko. Balletdanserne der forestiller overnaturlige væsener og svævende sylfider. Den moderne dans arbejder med danserne som mennesker. De bruger hele kroppen og arbejder med gulv, bare fødder, løst tøj, release, center og improvisation. Den moderne dans begynder i starten af 1900-tallet. De to mest indflydelsesrige pionerer er danserne Martha Graham og Isadora Duncan. I dag er skellet mellem ballet og moderne dans mindre. Der bliver lavet moderne balletforestillinger og klassiske moderne danseforestillinger, og balletdansere og moderne dansere kan optræde i de samme forestillinger. Der er mange forskellige teknikker og skoler inden for den moderne dans. Her er et par af de vigtigste dansere: Loie Fuller ( ) Mary Wigman ( ) Ruth St. Denis og Ted Shawn, Denishawn skolen Rudolf Laban ( ) Jose Limon ( ) Merce Cunningham,( ) Der er mange andre moderne dansekompagnier end Dansk Danseteater, f.eks.: Alvin Ailey American Dance Theatre (USA) Batscheva Dance Company (Israel) Cullberg Balletten (Sverige) Rambert Dance Company (UK) Mancopy (DK) Recoil Performance Group (DK) Kitt Johnson X-act (DK) Mute Comp (DK) Tim Rushton, kunstnerisk leder af Dansk Danseteater siger: Musik, dans og billedkunst kan, måske lige bortset fra nogle store natur-oplevelser, give os den store eksistentielle følelse: at være til, at opleve, at få tiden til at ophøre, at blive oprigtigt optaget. 7
8 OM DANSK DANSETEATER Dansk Danseteater blev etableret i 1981 og er i dag et af Nordeuropas toneangivende kompagnier indenfor den moderne dans Tim Rushton blev kunstneriske leder i 2001, og under hans ledelse har Dansk Danseteater udviklet sig til et internationalt, prisvindende kompagni. Dansk Danseteater ønsker at udvide publikums mulighed for at se dans på et højt kunstnerisk plan. Repertoiret spænder fra store sceneproduktioner, over udendørs begivenheder, til mere intime forestillinger og samarbejdsprojekter med andre kunstnere. Forestillingerne opføres bl.a. på Københavns Politigård, Det Kongelige Teater, Dansehallerne samt på turné over hele landet. På turne de sidste 10 år Helsingør Fredericia Næstved Slagelse Rødovre Birkerød Vejle Horsens Rønne Oure Aarhus Vordingborg Roskilde Hjørring Nakskov Værløse Sønderborg Viborg Nyk. Sjælland Silkeborg Aabenraa Nykøbing Mors Glamsbjerg Holstebro Ballerup Esbjerg Nyk.Falster Holbæk Randers Toftlund Haderslev Stevns Grenå Kolding Vostrup Lyngby Tønder Herlev Hillerød Greve Odense Aalborg Frederiksværk Albertslund Frederikshavn Herning Hvidovre København Irland Belfast Scotland Stirling England Oxford Coventry Poole, Dorset Brighton Manchester Nottingham Newcastle Sheffield Cypern Limassol Italien Torino Sverige Helsingborg Malmö Gothenburg Stockholm Finland Helsinki Kuopio Norge Oslo Bærum Tyskland Frankfurt Düsseldorf Flensburg Husum Braunschweig Leverkusen Frankrig Biarritz Rouen Holland Groningen Rusland Moskva St. Petersburg Ungarn Budapest Polen Lublin Jordan Amman Canada Toronto Montreal Israel Jerusalem Syrien Damaskus USA Houston, Texas Boston, Mass. Jacob s Pillow, Mass. NYC, New York Sydafrika Johannesburg Egypten Cairo Tanzania Dar-es-Salaam Australien Sydney Dansk Danseteater er anerkendt hos anmeldere og arrangører og har et stadigt voksende publikum. Der er rift om kompagniet både i Danmark og internationalt, hvor kompagniet har opført forestillinger i mere end tyve lande i Europa, Nordamerika, Asien og Mellemøsten. Dansk Danseteater modtager driftstilskud fra Kulturministeriet via finansloven. Desuden støttes de enkelte forestillinger af private fonde. Er stiftet i 1981 af den engelsk / norske moderne dansefornyer Randi Patterson Har under Tim Rushtons ledelse vundet 4 Reumert priser for Årets Danseforestilling Har alene i Danmark optrådt over 230 gange i 47 byer Besøger hvert år byer i hele Danmark Har internationalt igennem de sidste 10 år optrådt i 45 byer i 20 lande Tim Rushton modtog i 2011 hædersbevisningen Member of the Order of the British Empire af den engelske Dronning Elizabeth II for sin indsats inden for moderne dans Tim Rushton modtog Bikubens Hæderspris og dermed dansk kulturlivs mest prestigefulde pris 8
9 HVORFOR I ALVERDEN HEDDER DET DANSK DANSETEATER NÅR NÆSTEN ALLE ER UDLÆNDINGE? Det er faktisk meget normalt i de fleste dansekompagnier verden rundt, at danserne kommer fra forskellige lande. Tim Rushton har prioriteret at samle nogle af de bedste dansere fra hele verden og har i et nært samarbejde med danserne skabt et kompagni, der er kendt for en personlig og intim dansestil. Dansernes forskellige kulturelle baggrunde betyder, at de kommer med forskelligartede danseteknikker og udtryk. Dansk Danseteaters dansere (Med uret fra toppen) Paul James Rooney England Niya Lulcheva Bulgarien Ján Spoták Slovakiet Jernej Bizjak Slovenien Reija Heinonen Finland Joel Fritzon Sverige Mari Colbert England Maria Pilar Spanien Joy Wang Ning Singapore Luca Marazia Italien Dansk Danseteater stræber efter at have de bedste dansere, teknisk såvel som udtryksmæssigt. Derfor afholder kompagniet årligt en audition, hvortil danske og internationale dansere bliver inviteret ud af ca. 400 ansøgere fra hele verden. Alessandro S. Pereira Brazilien Stefanos Bizas Grækenland Fabio Liberti Italien Erik Nyberg Sverige Emily Nicolaou USA Ana Sendas Portugal Maxim.Jo B. McGosh Danmark Bjørn Nilsson Sverige Arina Trostyanetskaya Rusland Milou Nuyens Holland 9
10 HVAD ER KÆRLIGHED OG ROMANTIK? I Love Songs genkender vi os selv i mange af de længselsfulde, håbløse, lykkelige og frustrerende situationer, de viser på scenen. Men hvilke drømme og forestillinger gør danserne sig selv om kærlighed og romantik? Det har vi spurgt dem om, og her er nogle af deres svar: Den bedste score-sætning Tror du på kærlighed ved første blik, eller skal jeg gå forbi igen? Here s my number, so call me maybe. Selv hvis der ikke fandtes tyngdekraft på jorden, ville jeg falde for dig Den perfekte date: En elegant middag med levende lys, efterfulgt af en lang aftentur langs stranden som slutter med drinks og samtale og latter til den lyse morgen Den skal i hvert fald slutte med et kys - eller mere Det tror jeg desværre ikke findes Den, der fører til den næste At være væk fra byen, ude i naturen, under stjernerne Hvad er romantik: At ku være helt sig selv sammen med en anden - ønske at gøre alt for ham/hende og tillbringe og dele hvert eneste lille, ubetydelige øjeblik med hinanden Frem for alt det uventede At elske hinanden som dem vi er, gennem tykt og tyndt og holde af at gøre hinanden glade på måder, som er unikke for vores forhold købe den lille gave til dig, som du har nævnt maile din yndlingssang på arbejdet for at minde dig om de gode øjeblikke 10
11 OM LOVE SONGS Tim Rushtons anmelderroste Love Songs blev oprindeligt skabt til Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Inspireret af samarbejdet med Caroline Henderson er Love Songs blevet et intimt billede på kærligheden i et jazzet univers. Love Songs er en hyldest til det romantiske møde uanset om det er den fuldt udfoldede kærlighed, det første spring, eller nydelsen ved en flirt. Forestillingen foregår i et cinema noir univers, efter festen, ud på de små timer, hvor nat bliver til dag. Det er tid til den sidste dans, den sidste sang. Rummet emmer af sensualitet, og danserne lægger krop til længslen efter kærlighed - med alt hvad det medfører af glæde, smerte, skuffelse og forventning. mig selv som koreograf. Jazz er et meget stærkt udtryk i sig selv, og jeg har opdaget, at det giver noget nyt og teatralsk til min koreografi." Musikken er de gode, gamle, elskede jazzklassikere. Oprindeligt sunget af Ella Fitzgerald, Louis Armstrong, Billie Holiday og Peggy Lee. Her nyfortolket af Danmarks store jazzkunstner Caroline Henderson i en studieoptagelse fra uropførelsen. Tim Rushton siger selv om sit arbejde med at koreografere Love Songs: Ideen med Love Songs var at skabe noget, som er ligetil, og som leger lidt med konventionerne, men som samtidigt er dansemæssigt krævende og udfordrende både for danserne og for 11
12 INTERVIEW MED TIM RUSHTON TANKER OMKRING LOVE SONGS Samtale mellem Tim Rushton og Gerd Schottländer, dramaturg hos Dansk Danseteater Hvorfor har du valgt Love Songs? Det, der interesserer mig ved dansen, er det menneskelige og følelsesmæssige udtryk. Jeg vil kommunikere med publikum, gøre dansen mere prosaisk og umiddelbart tilgængelig. Jeg befinder mig et sted i mit liv, hvor jeg er meget lykkelig. Jeg har lyst til at bevise både over for mig selv og publikum - at moderne dans også kan være en livsbekræftende oplevelse. Ikke kun det mørke og smertefulde, som jeg, og mange med mig, elsker at svælge i. Men dét er ikke nødvendigvis let at lave. Og det behøver heller ikke at blive let af den grund - der skal også være noget at tygge på. Det er udfordringen! Fortæl lidt mere om udfordringerne For mig er det en stor udfordring at få danserne til at bidrage til skabelsen af et værk, og processen er i høj grad foregået på deres præmisser. Udfordringen ligger i at finde ud af, hvordan jeg griber det an, så det både bliver spændende for danserne og tilgængeligt for publikum. Det har også været en udfordring at arbejde sammen med jazzmusikere, det har jeg ikke prøvet før. Jeg er vant til at arbejde med klassisk musik. Men her har jeg været på udebane. Jazz er et meget stærkt udtryk i sig selv. Der går hurtigt jazzballet i det, og det er ikke nødvendigvis dårligt. Jeg må bare finde ud af, hvordan jeg vil bruge det. Skal man danse på, efter eller ved siden af musikken? Kan man ignorere den helt? Jeg oplever, at musikken har givet noget nyt og teatralsk til min koreografi. Hvordan var det at arbejde sammen med Caroline Henderson? Samarbejdet med Caroline har været meget ligetil, for hun har fuld forståelse for, at det her er en danseforestilling. Og så er vi begge meget disciplinerede, når vi arbejder! Caroline forklarede det med, at jazzmusikere er nødt til at være lydhøre og kunne stole på hinanden for at kunne spille sammen. Så på den måde ligner dansere og jazzmusikere hinanden måske endnu mere end dansere og klassiske musikere? Love Songs er en hyldest til det romantiske møde uanset om det er den fuldt udfoldede kærlighed, det første spring eller nydelsen ved en flirt. Forestillingen blev oprindeligt skabt til Det Kongelige Teaters Gamle Scene. For der er noget ved de gamle teaterrum og det klassiske teater, som fascinerer mig. Der er nogle regler. Og som publikum går du ind på de regler og leger med. Jeg håber, publikum vil gå med på legen og få en god oplevelse. 12
13 ANMELDE FORESTILLINGEN Når du skal skrive en anmeldelse må du først gøre dig klart, hvem den skal henvende sig til. Hvem er din målgruppe? Hvad skal de bruge din anmeldelse til? Skriver du bare til dig selv, kan du skrive præcis, hvad du har mest lyst til. Skal dine venner læse den, skal den måske være morsommere formuleret end hvis det er en anmeldelse, der henvender sig til nogen, du ikke kender. Hvad skal anmeldelsen bestå af? Stjerner (Giv mellem 0-6 stjerner) Stjernerne er en helhedsvurdering af forestillingen som samlet oplevelse - uden forklaringer eller begrundelser. De er det første læseren ser, og de påvirker den måde, anmeldelsen bliver læst. Er der få stjerner, læser man måske resten af teksten mere kritisk, end hvis der er mange stjerner. Beskrivelse Når du ser en forestilling og ønsker at skrive en anmeldelse, skal du forsøge at videregive den oplevelse, du selv havde. Du skal prøve at skrive, så andre kan forestille sig det, du vil dele med dem. Du skal forsøge at beskrive de ting, du følte og oplevede på en måde, der skaber billeder i læserens tanker. Det er ikke nok at skrive, at en forestilling var flot og sjov, det bliver læseren jo ikke meget klogere af. Du må begrunde og uddybe, hvordan den var sjov, og hvorfor den var flot. Analyse Du bør lave en analyse (eller beskrivelse) af nogle situationer fra forestillingen. Der er som regel noget, der specielt sprang i øjnene: musikken, dansernes udseende eller særlige bevægelser, scenografien (eller mangel på samme), kostumerne, lyset - noget, der var anderledes eller mere markant end andet. Måske var der noget speciel musik? Du kan vælge at skildre gode som dårlige ting. Det kan være alt fra stort til småt. I analysen beskriver du, HVAD der skete, og hvilken VIRKNING det havde på oplevelsen. Vurdering I vurderingen kan du så komme med din egen personlige mening. For eksempel, hvad var godt, og hvad var mindre godt. På baggrund af de fremtrædende elementer i din analyse, vurderer du, hvad de valgte virkemidler og effekter gjorde for forestillingen som produkt, og hvilke følelser der evt. hensatte dig i eller efterlod dig med. Husk at vælge en god og beskrivende titel, slut af med dit navn og en dato, sæt et billede eller to ind fra forestillingen som blikfang - OG husk at læse korrektur på din tekst! Fakta Boks Først eller sidst i anmeldelsen skal du huske at oplyse de fakta, folk har brug for, hvis de skulle ønske at se forestillingen evt. som en særskilt boks Hvad hedder forestillingen Hvor spiller den Hvor længe spiller den fra og til Hvornår på ugen og på dagen Hvem er med både på og bag scenen Hvordan får man billetter Hvor kan man få mere information Skriv en anmeldelse på engelsk eller dansk og send den til jason@danskdanseteater.dk Den bedste vinder 4 billetter til en af Dansk Danseteaters forestillinger. 13
14 HVORDAN LAVER MAN EN KOREOGRAFI? NAVNELEG - DEL Stil eleverne i en cirkel med max elever. Hvis der er flere elever end 10, er det helt i orden med flere cirkler, så længe der er plads i rummet. Legen begynder med, at Person 1 råber sit Nu skal de to sættes sammen. Alle råber Person 1 s navn og laver bevægelsen, efterfulgt af Person 2 s navn og bevægelsen. Gentag dette for hver person i gruppen. navn samtidigt med at han/hun laver en bevægelse. Derefter gør alle i gruppen det samme råber navnet og laver den samme bevægelse. Tip 4: Arbejd med præcision. Prøv at få alle i gruppen til at lave nøjagtigt de samme bevægelser. Tip 1: Bevægelsen behøver ikke at være svær. Det kan være så enkelt som at hoppe eller sparke. Tip 2: Gentag navn og bevægelse indtil alle kan lave det helt nøjagtigt. Tip 3: Check at alle f.eks. bruger højre arm, hvis Person 1 laver noget med sin højre arm. Sommetider har folk tendens til at spejle den, de 3. står overfor. Gentag trin 2 men denne gang med Person 2 vedkommende råber sit navn og viser samtidigt en ny bevægelse. 14
15 NAVNELEG - DEL Efter at alle har haft deres tur, har man en sammenhængende kæde af bevægelser, som kaldes en frase. Få nu alle til at stå med næsen i samme retning og øv frasen, mens de stadig bruger stemmen. Find et stykke musik med en gennemgående rytme. Det kan være hvad som helst hip hop, jazz, klassisk, pop. Sæt bevægelserne sammen med musikkens rytme, og øv dem, indtil de kan gennemføres på samme måde hver gang de bliver lavet. Tip 5: Nu dropper vi stemmen/navnet og bruger i stedet musikken. Tip 6: Den musik, vi normalt går og hører, plejer at strække sig over 8 takter. Så prøv at sætte bevægelserne sammen med bestemte takter. Hvis den første bevægelse f.eks. er skarp og hurtig, kan den ligge på takt 1, men bevægelse 2 er måske meget langsom, og derfor ligger den henover 4. takt 2, 3 og 4. Der er uendeligt mange muligheder! I har nu skabt en koreografi. Alle grupperne kan derefter vise deres fraser til hinanden, når de føler sig sikre. Diskussion efter øvelsen * Var det svært at lære trinene? * Hvordan var det at brug stemme og bevægelse sammen? * Var det svært, da man holdt op med at bruge stemmen? * Når frasen skulle sættes sammen med musikken, var der da nogen fra gruppen som tog over? Hvis ja, hvorfor? Hvorfor bruger vi stemmen? Når folk ikke er vant til at lære en frase, kan det sommetider være en god idé at sætte bevægelserne sammen med noget man kender. Vi bruger alle sammen vores stemme hver dag, og alle i klassen kender Sarah. Når vi så siger hendes navn og kobler det til en bevægelse, er det nemmere at huske bevægelsen. 15
16 FORESTILLINGSARK FØR FORESTILLINGEN Dette ark kan du bruge til at notere de tanker du får under arbejdet med skolematerialet. Arket kan give dig et overblik over dine meninger og refleksioner over forestillingen. Når du skal til at lave en anmeldelse kan du tage arket frem igen. Hvad er moderne dans? Jeg mener at moderne dans er (sjovt, smukt, noget nyt, mærkeligt?): Stemningsbilleder Skriv beskrivende stikord som passer til billederne. F.eks. roligt, vildt, foruroligende Abstrakte malerier Skriv beskrivende stikord som passer til billederne. F.eks. ekspressivt, tempofyldt, stærkt
17 TRAILERS Skriv noter og stikord om trailerne, mens de vises. Vælg en enkelt sekvens f.eks. begyndelsen, eller prøv at karakterisere traileren overordnet. Trailer 1, NAVN: 1. Rundt om Dansen - scenografi/kostumer/lys/lyd Trailer 2, NAVN: 1. Rundt om Dansen - scenografi/kostumer/lys/lyd 2. Bevægelser - struktur/gentagelse/mønstre/tempo/kvalitet 2. Bevægelser - struktur/gentagelse/mønstre/tempo/kvalitet 3. Danserne - roller/karakterer/relationer/mimik 3. Danserne - roller/karakterer/relationer/mimik 4. Dit umiddelbare indtryk af forestillingen 4. Dit umiddelbare indtryk af forestillingen
18 Trailer 3, NAVN: 1. Rundt om Dansen - scenografi/kostumer/lys/lyd STILKARAKTERISTIK 1. Ligheder mellem de 3 trailers 2. Forskelle mellem de 3 trailers 2. Bevægelser - struktur/gentagelse/mønstre/tempo/kvalitet FORVENTNINGER TIL FORESTILLINGEN 3. Danserne - roller/karakterer/relationer/mimik Jeg tror, jeg skal se en forestilling som er : HVORDAN ER DET AT VÆRE DANSER 4. Dit umiddelbare indtryk af forestillingen Jeg tror, at livet som danser er :
19 UNDER FORESTILLINGEN EFTER FORESTILLINGEN Skriv alle dine indtryk ned! Hvordan oplever du forestillingen? Noter det som sker rundt om dansen, selve danserne, forløbet, dansernes bevægelser, stemningen, ligesom du gjorde med trailerne. Skriv få eller mange stikord. OM FORESTILLINGEN 1. Rundt om Dansen - scenografi/kostumer/lys/lyd 2. Danserne - roller/karakterer/relationer/mimik 3. Forløbet - historier/udvikling/scener/sammenhæng 4. Bevægelser - struktur/gentagelse/mønstre/tempo/kvalitet 4. Dit umiddelbare indtryk af forestillingen
Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd
Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereD NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE
DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereSTORMEN DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2013/2014
PHOTOGRAPHERS: HENRIK STENBERG, BJARKE ØRSTED, SØREN M. OSGOOD, FRANK EIDEL. GRAPHIC DESIGN: IMPERIET.DK STORMEN DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2013/2014 STORMEN viser to markante sider af
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mere6. - 10. klasse. Opgaveark ...
Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereVind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner
Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner I New York har man den berømte The New York City Ballet. I Boston har man The Boston Ballet. I Moskva har man Bolshoi Teatret og Bolshoi Balletten. I Danmark
Læs mereREDAKTØRER: JASON NELSON & GERD SCHOTTLÄNDER, FOTOGRAFER: HENRIK STENBERG & HILARY BRIGGS. Undervisningsmateriale
REDAKTØRER: JASON NELSON & GERD SCHOTTLÄNDER, FOTOGRAFER: HENRIK STENBERG & HILARY BRIGGS Undervisningsmateriale I Kære lærer Dette undervisningsmateriale er inddelt i tre dele: Før forestillingen, Efter
Læs mereBILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.
BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets
Læs mereEr maden god, er ferien god
Pressemeddelelse 17. februar 2014 Ny analyse af danskernes rejsevaner: Er maden god, er ferien god Danskerne er vilde med mad! Det kan der næppe herske nogen tvivl om særligt er Copenhagen Cooking, som
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og
Læs mereCARMINA BURANA DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2014/2015
PHOTOGRAPHERS: HENRIK STENBERG, BJARKE ØRSTED, LOUISE HALDBO BALSLEV. GRAPHIC DESIGN: IMPERIET.DK CARMINA BURANA DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2014/2015 Carmina Burana klinger velkendt og
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereDen vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereVi gør det sammen -4
Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men
Læs mereEt undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN
Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa
Læs mereDAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE
LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereVox pop undersøgelse i Portalen
Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereModerne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler
Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Bora Bora i undervisningen 1. INTRODUKTION Dette materiale kan bruges som inspiration til, hvordan man
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereInterview med chefgreenkeeper Adam Evans
Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans
Læs mereHelliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1
Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereRedskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015
Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereF: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.
Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.
Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mere1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer
1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel
Læs mereSund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016
2016 Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016 Side 2 Sund og glad Vi har her på Livsstilshøjskolen haft rigtig gode erfaringer med sommerkurset Sund og glad igennem de sidste 4 år. Hvert år er der både nye og
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereUndervisningsmateriale til
Undervisningsmateriale til Indhold 1. Processkrivning/tegning 2. Spørgsmål 3. Personerne 4. Den varme stol 5. Billedopgave 6. Farvelæg 7. Slip fantasien løs 8. Spændingskurve 9. Rollespil Lav en scene
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs merePraktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted
Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted Jeg er i praktik på et plejehjem der hedder Luakon lähipalvelutalo. Det er et kommunalt plejehjem med beliggenhed i byen Jyväskylä.
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereAggression eller Misforståelser?
Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereEt godt valg -2. Daniel hører fra Gud
Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper
Læs mere2. Rejsebrev. London
2. Rejsebrev Praktiksted Melrose House Nursery Schools 55 Finlay St. Fulham SW6 6HF E-mail: fulham@melrose-house.com http://melrose.schooljotter.com Studerende Trine Amstrup Jensen PV11118 1008965@ucn.dk
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereEvaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen
Evaluering DA 2013-14 Dansk Karin Tychsen Undervisningen har fulgt årsplanen. Begge årgange har været med i bogstavindlæringen og alle er godt i gang med både at læse og skrive. De bøger eleverne læser,
Læs mere