1. Indhold 2. Figurer... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indhold 2. Figurer... 8"

Transkript

1

2 Side 2 af 116

3 Side 3 af 116

4 Side 4 af 116

5 1. Indhold 2. Figurer Tabeller Ord- og forkortelsesliste Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Projektdesign Kritisk realisme som videnskabsteori i projektet Teori Konservativ (monetaristisk) økonomisk teori Post-Keynesiansk økonomisk teori Teorien om det optimale valutaområde (OCA) Eastons teori om det politiske system Metodisk tilgang og kritisk realisme Hypotese 1: Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen Hypotese 2: EU s krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi Hypotese 3: EU s krisepolitikker er i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise Anvendt empiri Strukturer i EU Det økonomiske og monetære samarbejde ØMU'ens konvergenskrav og Stabilitets- og Vækstpagten Den Europæiske Centralbank Analyser Side 5 af 116

6 11.1 Hypotese 1: Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen Faktormobilitet, lønfleksibilitet og handel Økonomisk symmetri Udviklingen Hypotese 2: EU s krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi Spanien i årene optil krisen Den ekspansive fase Den kontraktive fase Gennemgang af seneste tiltag Den førte krisepolitik har været skadelig for Spaniens økonomi Hypotese 3: EU s krisepolitikker er i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise Inputs eksterne krav Output Feedback Input eksterne krav Output Feedback Påvirkning af støtte Ubalance skaber fald i tilslutning Diskussion Den spanske økonomiske krise er et resultat af uligevægt i Eurozonen? EU s krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi? EU s krisepolitik har været i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise? Side 6 af 116

7 13. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 7 af 116

8 2. Figurer Figur 1 Long-Term Interest Rate , OECD stats...11 Figur 2 The automatic adjustment process in France and Germany (De Grauwe 2009:7)...30 Figur 3 Eastons Politiske system, Brøndum & Hansen Figur 4 Krugman & Obstfeld & Melitz 2012: Figur 5 Europa-Kommissionen november Figur 6 Bureau of Labor Statistics December 2012: Table 13. Real hourly compensation in manufacturing, CPI basis, 19 countries, Figur 7 Bureau of Labor Statistics December 2012: Table 10. Unit labor costs in manufacturing, U.S. dollar basis, 19 countries, Figur 8 BNI pr capita World Databank World Development Indicators...56 Figur 9 BNP vækst i % World Databank World Development Indicators...57 Figur 10 Inflation og vækst i BNP i % World Databank World Development Indicators...58 Figur 11 Arbejdsløshed i % World Databank World Development Indicators...59 Figur 12 Employment in agriculture (% of total employment), Employment in industry (% of total employment) og Employment in services (% of total employment), World databank, World development indicators...60 Figur 13 Betalingsbalancen på de løbende poster OECD Economic Outlook 92 December Figur 14 Spanien BNP vækst i % World Databank World Development Indicators...68 Figur 15 Langsigtede rente OECD Economic Outlook 92 December Figur 16 Inflation World Databank World Development Indicators...69 Figur 17 Imports of goods and services (% af BNP), Spanien og gennemsnittet for eurrozonen, World Databank World Development Indicators...70 Figur 18 Eksport of goods and services (% af BNP), Spanien og gennemsnittet for eurrozonen, World Databank World Development Indicators...71 Figur 19 Offentlige gæld som % af BNP World Databank World Development Indicators...71 Figur 20 Eksport i Spanien i % af BNP World Databank World Development Indicators...76 Figur 21 Inflation i Spanien fra World Databank World Development Indicators...78 Figur 22 Ungdomarbejdsløshed (15-24-årige) i Spanien i % OECD Economic Outlook 92 December Figur 23 Vælgerdeltagelse i % af stemmedygtige befolkning International Institute for Democracy and Electoral Assistance: Tabeller Tabel 1 Current account balance, OECD stats...62 Side 8 af 116

9 4. Ord- og forkortelsesliste Austerity: Nøjsomhed, heri drejer det sig om nedskæringspolitik BNI: Bruttonationalindkomst, den reelle indkomst der er til rådighed i landet: BNP fratrukket udgifter til løn, renter og udbytte af værdipapirer til udlændinge, og summet med indtægter fra løn, renter og udbytte af værdipapirer fra nationale statsborgere i udlandet EBA: European Banking Authority BNP: Bruttonationalproduktet, betegner den samlede indenlandske værditilvækst ECB: den Europæiske Centralbank ECU: European currency unit, den tidligere europæiske valutaenhed EDP: Excessive Deficit Procedure ESCB: det Europæiske System af Centralbanker FROB: Fondo de Reestructuración Ordenada Bancaria (Fund for the Orderly Restructuring of the Banking Sector) IMF: den Internationale valutafond Magt: Når A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort (Christensen & Jensen 2008:33) OCA: Optimum Currency Area ØMU: den Økonomiske og Monetære Union Side 9 af 116

10 Side 10 af 116

11 renten i % 5. Problemfelt Den økonomiske krise, der ramte det finansielle marked i 2008, har været genstand for stor debat over hele verden. Årsag, ansvar og løsninger er der på verdensplan meget delte meninger om. Krisen har ramt asymmetrisk på verdensplan, hvor især Europa bliver betegnet, som verdensøkonomiens syge mand. Indenfor EU s egne grænser, har krisen også påvirket nationerne forskelligt. Den europæiske krises omfang og varighed har overrasket mange, og der kan tilsyneladende ikke ses en ende på den. Der er en udbredt konsensus blandt de dominerende politiske kredse i Bruxelles, om at det er landenes statsgæld, der er det primære problem (Jespersen 2012:9). Med indførslen af den fælles europæiske valuta forventedes, at gennem opstilling af rammerne for et optimalt valutaområde, ville forskellene mellem landene udlignes løbende, blandt andet gennem øget samhandel og mobilitet af arbejdskraft samt kapital. Et af tiltagene, der arbejder hen imod økonomisk symmetri landene imellem, er konvergenskravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Allerede kort efter indførslen af ØMU'ens tredje fase, ses tegn på en ensretning blandt Eurolandene Renten på langsigtede statsobligationer France Germany Italy Spain Eurozonen (17 lande) Figur 1 Long-Term Interest Rate , OECD stats På figuren ses at samtlige landes rentesatser tilpassede sig samme niveau, selvom landene, op til indførslen af ØMU'ens tredje fase, havde vidt forskellige rentesatser. Renten på langsigtede statsobligationer blev igen differentieret efter krisen, da det her blev Side 11 af 116

12 klart, at landene reelt var i meget forskellige økonomiske situationer. Den fælles valuta fremstod nu som et politisk projekt i økonomisk modvind. Den økonomiske krise i Europa har blotlagt politiske modsætninger og problemstillinger. Over hele Europa har man i løbet af den økonomiske krise set fald i nationernes bruttonationalprodukt, men på trods af dette har konsekvenserne for de enkelte lande været meget differentierede. Hvor især Sydeuropa er ramt af en uhørt høj arbejdsløshed, er de Nordeuropæiske nationer kun er blevet ramt af en mere moderat stigning i ledigheden (World Data Bank 2011: Unemployment, total (% of workforce)). I forlængelse af dette, er der blevet stillet alvorlige spørgsmålstegn ved solidariteten i EU. Økonomiske krav og anbefalinger om yderligere nedskæringer er blevet fremsat til de svagest stillede lande, hvor det i forvejen ser håbløst ud (EU Council recommendation for Spain 2009:10). I en kompleks verden, hvor nationerne står i stadig større afhængighed af hinanden, og derfor også særligt i Eurozonen, kan de færreste nationale problemstillinger helt isoleres til det pågældende land. Hvis denne præmis anerkendes, må konsekvensen, som følger, være en grad af fælles medansvar for de aktuelle forhold i EU. Den store globale recession, der ramte den internationale økonomi i år 2008 gik hårdt ud over Spanien, hvis boligboble bristede hårdere end de fleste andre europæiske økonomier (Telegraph : Spain s economic crisis: a timeline). Spanien blev, før krisen, fremhævet som et forgangsland for Eurozonen, som overholdt alle ØMU'ens konvergenskrav til punkt og prikke. Tyskland havde derimod fået dispensation for reglerne, og kæmpede med deres budgetunderskud (Jespersen 2012:9). Den spanske socialdemokratiske regering, under ledelse af Zapatero, mødte udfordringerne ved at låne kapital til en ekspansiv finanspolitik, der skulle vise sig at bære frugt. Allerede i 2010 s første kvartal, var den spanske økonomi ude af recessionen. Den græske gældskrise spredte dog hurtigt frygt blandt kreditorer, og snart var Spanien ude af stand til at rejse tilstrækkelig kapital til at holde hånden under det spæde opsving (Telegraph : Spain s economic crisis: a timeline). Underskuddet på de offentlige budgetter og en gæld, der ikke kunne refinansieres, ville i sidste ende føre til statsbanke- Side 12 af 116

13 rot, der ville afføde kaotiske tilstande i Spanien. Den spanske regering accepterede herfor kravene fra EU, der tvang landet til at balancere de offentlige budgetter. Dette skete gennem store offentlige nedskæringer, forhøjelse af momsen og arbejdsmarkedsreformer, der hæmmede efterspørgslen i økonomien. Det blev starten på en turbulent periode, med en stadig forværring af kreditværdighedsvurderingerne, større arbejdsløshed, folkelig modstand, regeringsskifte og stadigt hårdere strukturtilpasningskrav, indtil Spanien i år 2012 faldt tilbage i recession (ibid.). Det er intuitivt uomtvisteligt, at sparekravene ikke har bragt Spanien eller kreditorerne i en bedre situation. På den anden side er det også svært at fortænke kreditorerne i at stille krav om at nedbringe underskuddet i en international verdensøkonomi, hvor kortsigtet økonomisk handlen dominerer (Ocampo & Stiglitz 2008:8). Borgerne har, grundet de fastsatte sparekrav, endvidere fået begrænset indflydelse på, hvordan den økonomiske krise håndteres, og en nyvalgt regering vil ikke vil have et markant anderledes politisk råderum end den afsatte regering. Det kan derfor tyde på, at der er en brist i det politiske system, ud fra Eastons model. Balancen mellem input og output er i uligevægt, da de spanske politikeres handlen som sagt er begrænset, f.eks. kan der ikke fokuseres på at få gang i væksten gennem en ekspansiv økonomisk politik. Spanien er underlagt nogle økonomiske restriktioner og politikker, i kraft af deres medlemskab af ØMU en, men deres muligheder er blevet yderligere indskrænket med Stabilitets- og Vækstpagten og sidenhen sparekravene. I projektet undersøges derfor de politiske og økonomiske årsager og konsekvenser, disse restriktioner har haft for den spanske stat og befolkning. I projektet anlægges en kritisk realistisk indgangsvinkel. En karakteristik ved kritisk realisme er, at der søges viden om de bagvedliggende strukturer og mekanismer, den empiriske og sansbare virkelighed er et produkt af. Således vil analysen søge at afdække de mest centrale bagvedliggende strukturer og mekanismer, der har medvirket til at afstedkomme den spanske økonomiske og politiske krise. Side 13 af 116

14 5.1 Problemformulering Hvorfor står Spanien i den økonomiske og politiske krise som det er tilfældet? Via abstraktion og en rationel retroduktiv tilgang er opstillet tre hypoteser, om hvilke mekanismer der mest sandsynligt har haft en kausal indflydelse på Spaniens økonomiske og politiske situation. Disse fungerer i projektet som arbejdsspørgsmål, idet der søges svar på, hvor stor forklaringsevne de har. Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen EU's krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi EU's krisepolitikker er i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise 5.2 Afgrænsning International konkurrenceevne er blevet et centralt begreb i vore dages verdensøkonomi. Der er dog mange former for operationaliseringer af begrebet, nogle med inddragelse af alt fra eksempelvis telefonnettets effektivitet, antal officielle formularer påkrævet for at oprette en virksomhed eller niveauet af korruption i et pågældende land. Det ønskes imidlertid at afgrænse projektet til en mere snæver forståelse af begrebet, med henblik på at gøre det mere operationelt. Derved begrænser vi konkurrenceevne til at gælde lønforhold, valutakurser, arbejdsproduktivitet og profitforhold (Jespersen 2009:105). De europæiske integrationsteorier sigter i høj grad efter at forklare og påvise dannelser af internationale fællesskaber på grundlag, eller på tværs, af nationalstater. Disse teorier er dog fravalgt, grundet deres manglende evne til at belyse den lokale disintegration, og ensidig fokus på den regionale integration (Hansen & Qvist 2006:197). Mainstream teorier om international politik, neorealisme og neoliberalisme, vil være udeladt i rapporten. Dette fravalg skyldes, at neorealismen, efter vores opfattelse, ikke tilbyder tilfredsstillende forklaringsevne på internationalt samarbejde. Neorealismens vægtning af at nationer skal have lige gevinster ved samarbejde, for at samarbejde kan opstå, finder vi utidssvarende i det aktuelle EU (Waltz 1979:105). Side 14 af 116

15 Neoliberalismen har på den anden side et for ensidigt fokus på internationalt samarbejdes positive karakter (Hansen & Qvist 2006:181). Neoliberalisme kan nok forklare mange af de motiver, der lå bag EU-samarbejdet til at starte med. Vi mener dog ikke at neoliberalismen er i stand til kritisk at forklare de suverænitetskriser eller økonomiske modsætninger, der i dag har manifesteret sig internt i EU. Det kunne have været oplagt at beskæftige sig mere med Portugal, Spanien, Italien og Grækenland som helhed, da lignende tendenser gør sig gældende hos dem alle. For at gøre projektet mere fokuseret, er det valgt primært at koncentrere projektet om Spanien, og kun perifert at inddrage de andre nationer. Det ønskes kun i beskedent omfang at behandle den internationale finanskrises oprindelige udfoldelse og de medvirkende faktorer hertil, så som subprime lån, fractional reserve banking, inter-bankmarkedets fastfrysning osv. Disse emner vil kun blive inddraget overfladisk. Med andre ord er fokus altså på gældskrisen og ikke på finanskrisen, selvom disse naturligvis er uløseligt forbundet. Denne afgræsning er foretaget, dels for at skærpe fokus, men også grundet det begrænsede omfang af rapporten. I analysen af det politiske system i Spanien fokuseres på input og output, for at afdække hvorvidt der er en brist mellem de ønsker, den spanske befolkning har og den politik, der reelt føres i landet. Selve policy-processerne inde i systemet analyseres ikke, idet det ikke er relevant for opgaven hvordan tingene besluttes, men blot om selve systemet fungerer. Projektet er endvidere afgrænset fra en mere traditionel kapitalismeanalyse. Det søges at afdække bagvedliggende strukturer og mekanismer, der har genereret den spanske økonomiske krise, men projektet beskæftiger sig ikke synderligt med f.eks. kapitalismens indbyggede konjunktur udsving. Teorier om eksempelvis profitratens iboende tendens til fald, vil ikke blive inddraget. Projektet er afgrænset fra dette, da rapporten ellers ville miste fokus på de konkrete euro-relaterede strukturelle brister. Side 15 af 116

16 Side 16 af 116

17 6. Projektdesign Økonomisk analyse Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen: Optimum Currency Area EU s krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi: Post-keynesianisme og monetarisme Hvad er effekten af de gennemførte tiltag i Spanien Kvalitativ metode: Beskrivelse af de forskellige forudsætninger og de finanspolitiske præferencer i de forskellige lande. Særligt betalingsbalancen, lønudvikling, arbejdsmarkedsstruktur og mobilitet af arbejdskraft. Kvantitativ metode: analyse af hvilken udvikling der så er sket efter indtrædelse i ØMU en (Tysklands vækst som Kvantitativ analyse eksempel) af hvad effekten af de gennemførte politikker er Kvalitativ analyse af synspunkter/udtalelser fra økonomer Politologisk analyse EU s krisepolitikker er i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise: David Eastons systemteori Kvantitativ og kvalitativ analyse af hvorvidt der er balance mellem befolkningens holdninger/ønsker (input) og regeringens førte politik (output) Diskussion: Falsificering/kvalificering af analysens resultater samt yderligere identificering af bagved liggende strukturer eller mekanismer Side 17 af 116

18 Side 18 af 116

19 7. Kritisk realisme som videnskabsteori i projektet Kritisk realisme fremkom som en videnskabelig retning i 1970 erne, retningen var i høj grad et modsvar til positivismen og dennes kerneantagelser erne var et årti præget af krise, og kritisk realisme kædes ofte sammen med krisetider og de dertilhørende krisehåndteringer (Buch Hansen & Nielsen 2012:277). En undersøgelse af Spaniens økonomiske krise og den Europæiske Unions økonomiske krisehåndtering kan derfor med fordel tage udgangspunkt i kritisk realisme. Særligt opgøret med den positivistiske håndtering af økonomien, som nogle mainstream økonomer arbejder med, er kompatibel med retningen. Endvidere kan der stilles spørgsmålstegn ved måden hvorpå en god økonomi opnås, der af nogle politikere fremstilles som en nødvendighed, på trods af det er normativt, hvilke midler der skal anvendes. Argumentet fremstilles ofte objektivt, hvilket kritisk realisme gør op med, da de mener, at økonomisk teori ikke kan være værdineutral og heller ikke skal være det, men derimod bruges som udgangspunkt for samfundskritik og dermed bidrage til at skabe progressive sociale forandringer (Buch Hansen & Nielsen 2012:279). For kritiske realister er den sociale virkelighed et åbent system. I et sådant system forekommer der ikke uforanderlige mønstre, hvilket betyder, at det ikke er formålet, eller muligt, at afdække sådanne mønstre ifølge Buch-Hansen og Nielsen. På baggrund af den sociale virkeligheds åbenhed, kan samfundsvidenskaben ikke benyttes til nøjagtigt at forudse fremtidige hændelsesforløb og begivenheder, men kun komme med kvalificerede estimeringer. Forstået på den måde, at fordi A har haft en bestemt påvirkning på B på et givent tidspunkt, vil denne påvirkning og dets udfald ikke nødvendigvis være det samme på et andet tidspunkt. Der kan ikke laves universelle lovmæssigheder, men snarere afdækkes en række tendenser (ibid.). Kritisk realisme er som det fremgår af navnet en realistisk videnskabsteori, hvilket først og fremmest betyder at virkeligheden eksisterer uafhængigt af de forestillinger vi har om den (ibid.:278f). Dog er der flere retninger inden for realisme, og der bør derfor også skelnes herimellem. Særligt empirisk realisme er i stærk kontrast til den form for realisme, der arbejdes med inden for kritisk realisme. Empirisk realisme tager udgangspunkt i at virkeligheden er som den giver sig ud for, eller m.a.o. som den erfares med de Side 19 af 116

20 menneskelige sanser, og forudsætter, at der er grundlag for at danne lovmæssigheder heraf (ibid.:278). Kritisk realismes fokus på, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den, medfører, at der skelnes mellem to dimensioner, som vedrører ontologien og epistemologien: den transitive og den intransitive dimension. Den første omhandler vores viden om verden, og den anden omhandler verden uafhængigt af den eksisterende viden og begreber herom. Forholdet mellem viden og væren vil, i en kritisk realistisk optik, være med væren i fokus, altså vil der i et åbent system altid være en verden der er større end den producerede viden om denne (Buch Hansen & Nielsen 2012:280f). Netop dette syn er relevant ift. EU s krisehåndtering, da der ud fra en kritisk realistisk vinkel kan argumenteres for, at den eksisterende viden om økonomien bliver sat foran forhold, der ikke vides noget om. Sådanne forhold kunne være arbejdsløshedens udvikling i den givne situation. Dermed ikke sagt, at dette er en ukendt størrelse under normale forhold, men som tiden har vist, har den europæiske krise vist sig svær at forudsige og håndtere. Ontologisk arbejdes der med tre domæner indenfor kritisk realisme; mere præcist er der tale om det empiriske, det faktiske og det dybe domæne. Hvor det empiriske domæne indeholder de erfaringer og observationer vi har gjort os, består det faktiske domæne derimod af alle fænomener og begivenheder, der finder sted, uanset om disse bliver erfaret (Buch Hansen & Nielsen 2012:281). Med Marx som inspiration inddrages det dybe domæne, hvori strukturer og mekanismer, der ikke er observerbare, undersøges. Disse kan forårsage de fænomener og begivenheder, som optræder på det faktiske domæne, som beskrevet ovenfor. Heri er et af kritisk realismes kerneområder, nemlig at der ønskes at komme ned under overfladen og afdække de strukturer og mekanismer, der er medvirkende årsag til de observerbare begivenheder (ibid.:281f). Virkeligheden består af komplekse objekter, hvor strukturen er med til at skabe objektets kausale potentiale, men har også betydning for hvorvidt og hvordan de modtager påvirkning. De kausale potentialer bliver ikke nødvendigvis udløst, men er en række generative mekanismer, der kan forårsage en bestemt begivenhed. Det er derimod samspillet mellem de forskellige objekter på det dybe domæne, der udløser eller ikke udløser objektets kausale po- Side 20 af 116

21 tentialer og de generative mekanismer (ibid.:282f). Altså vil den ontologiske del af rapporten ikke stille sig tilfreds med de observerbare begivenheder men søge efter de underliggende strukturer og mekanismer som synes at have en betydning for begivenheden den spanske økonomiske og politiske krise. Videnskabelig viden ses som et socialt produkt, hvilket betyder at nyskabelse af viden bygger videre på eksisterende viden, enten i form af videreudvikling eller radikal ændring af en bestemt viden (Buch Hansen & Nielsen 2012:284f). Historien spiller her en afgørende rolle, da viden bliver skabt i en bestemt historisk kontekst, og de strukturer og mekanismer, der her er til stede, får et udfald, der er betinget af netop denne kontekst, teoretiske ramme og en række værdiladede refleksioner (ibid.:285). På trods af denne afvisning af at kunne skabe en endegyldig sandhed, skelnes der stadig mellem mere og mindre rationelle forklaringer. Vægtningen af rationaliteten sker vha. en saglig sandsynligheds målestok, som hos kritiske realister er den intransitive virkelighed som den forskellige viden henviser til. Herved undgår den kritiske realisme at blive relativistisk (ibid.:286f.). Den spanske krise kan f.eks. med større sandsynlighed være et produkt af ØMU ens opbygning, frem for et resultat af stilladsarbejderen i Rødovre, der bedre kan lide fransk vin. Spørgsmålet om aktør-struktur-forholdet er også en vigtig del af kritisk realisme da dette forhold her ikke reducerer den ene frem for den anden, men medtager både aktør og struktur som betydningsfulde og indgår i et dialektisk samspil (Buch Hansen & Nielsen 2012:292). Side 21 af 116

22 Side 22 af 116

23 8. Teori I følgende afsnit præsenteres først den konservative økonomiske teori, herefter den post-keynesianske økonomiske teori, teorien om det optimale valutaområde, og slutteligt introduceres Eastons teori om det politiske system. 8.1 Konservativ (monetaristisk) økonomisk teori Den konservative økonomiske teori har særligt fokus på inflation, underskud og stram penge- og finanspolitik (Stiglitz 2006:38). De grundlæggende antagelser er: den rationelle forbruger, profitmaksimerende firmaer og velfungerende markeder med perfekt konkurrence. Alle forstyrrelser antages at være midlertidige og indblanding fra regeringens side antages at være skadelig eller i bedste fald ineffektiv (ibid.:38). Regeringens største opgave bliver derfor at finde ud af, hvordan den undgår at forstyrre markedet. Det sker, som nævnt, ud fra en antagelse om perfekte markeder og fuld beskæftigelse, og med denne følger en antagelse om, at arbejdsløshed som hovedregel er selvvalgt, kaldet strukturel arbejdsløshed. Desuden antages, at større offentlige udgifter vil have en negativ effekt på privatforbruget, idet husholdningerne vil bekymre sig om det stigende offentlige underskud, og den enkelte husholdning vil forberede sig på nedgangstider ved at spare op. Øges opsparingerne ikke, vil renten derimod stige og der vil forekomme crowding out, at regeringens investeringer blot re-allokerer ressourcer, som arbejdskraft og kapital, fra de private virksomheder til det offentlige. Den centrale præmis herfor er antagelsen om fuld beskæftigelse (ibid.:38,68). Der arbejdes dog ud fra en antagelse, om at nationalbanken ikke kan pille ved renten, men dette er reelt en mulighed ved at øge pengemængden (ibid.:69). Antagelsen om fuld konkurrence og selvvalgt arbejdsløshed fører således, for monetaristerne, til den konklusion, at stimuleres efterspørgslen, vil dette blot øge inflationen (Jespersen 2009:148f). En ekspansiv finanspolitik vil ydermere være skadelig for fremtidige investeringer, da investorer vil miste tillid til økonomien, hvis det offentlige underskud stiger (Stiglitz 2006:70). Hvad angår skattelettelser, er der en del af monetaristerne, der mener, at det kan stimulere privatforbruget, men at der er stor risiko, for at regeringen rammer et forkert tidspunkt og dermed øger inflationen. En anden fraktion antager at husholdningerne, igen Side 23 af 116

24 ud fra en bekymring om stigende underskud, vil sætte de ekstra penge ind på en opsparing (Stiglitz 2006:43). Denne opsparing vil i sidste ende modsvare det offentlige underskud i størrelse, og skattelettelsen vil derfor ingen effekt have (ibid:65). Dog menes, at en nedsættelse af beskatningen på arbejde vil øge incitamentet for at arbejde mere, og dermed øge udbuddet af arbejdskraft. Ud fra en antagelse om, at opsparing i den private sektor automatisk vil reinvesteres, antages det, at skattelettelser på investeringsafkast kan øge produktionen via øget opsparing (ibid.:43). Den eneste form for skattelettelse, der kan stimulere forbruget er en midlertidig skattelettelse, da dette kan have samme effekt som et udsalg, således at forbrugerne køber flere varer, mens prisen er lav (ibid.:66). En løsere pengepolitik antages ikke at have nogen effekt på hverken produktion eller forbrug, men derimod kun på inflationen, idet der ikke er ressourcer til at udvide produktionen, da fuld beskæftigelse antages. Dog ses pengepolitik ikke som helt så skadelig for økonomien som finanspolitik, idet det antages, at de monetære myndigheder hurtigt kan ændre pengepolitikken (Stiglitz 2006:43f). Ifølge monetaristerne er regeringens vigtigste opgave derimod at regulere pengemængden, idet de mener at fluktuationer i denne er årsag til mange af de store økonomiske udsving gennem historien. Sørges der for stabil tilførsel af penge, vil der automatisk komme stabilitet i landets priser, output og beskæftigelse (Mankiw 2009:457). Generelt set, er de konservative økonomer imod brugen af mikroøkonomiske værktøjer fra regeringens side, idet problemer ses som værende strukturelle ofte skabt af regeringen selv. Særligt mangel på fleksibilitet på arbejdsmarkedet ses som et resultat af regeringens regulering af bl.a. minimumsløn, beskatning og fagforeningsarbejde (Stiglitz 2006:44f). Slutteligt mener de konservative økonomer, at økonomi handler om effektivitet, ikke om omfordeling, og generelt set anskues skatter, med omfordeling som fokus, som værende forstyrrende for det ellers perfektsmurte marked (ibid.:49f). 8.2 Post-Keynesiansk økonomisk teori Her er fokus på arbejdsløshed og stagnation, samt ekspansiv penge- og finanspolitik (Stiglitz 2006:38). Side 24 af 116

25 Det antages grundlæggende, at skulle der være kræfter, der skaber balance på markedet af sig selv, arbejder de så langsomt, at der kan skabes store forstyrrelser i f.eks. arbejdsløsheden, og indgreb fra regeringens side antages derfor at have en positiv effekt. Ud fra en antagelse om, at en stigning i en husholdnings disponible indkomst vil føre til en stigning i forbruget, ses f.eks. skattenedsættelser som et vigtigt værktøj for regeringen under lavkonjunkturer (ibid.:38). I perioder med lavkonjunktur har regeringen dog ikke mulighed for at sænke renten yderligere, og keynesianere lægger derfor stor vægt på vigtigheden af finanspolitik og offentlige investeringer. Investerer regeringen korrekt, kan effekten brede sig ud i store dele af produktionen i samfundet, og investeringen vil have en såkaldt multiplikatoreffekt, som både øger nuværende og fremtidig vækst (ibid.:40). Investeres der f.eks. i infrastruktur, vil dette ikke kun have den umiddelbare effekt, der kommer af selve anlæggelsen af vejene, men det antages også at øge afkastet af private investeringer, f.eks. ved at det bliver billigere at eksportere de producerede varer, såkaldt crowding in (ibid.:41,69). Desuden lægges der vægt på, at effekten af offentlige investeringer i lande med en lavere opsparingsrate vil være større end investeringer i lande med en højere opsparingsrate. Dette kan forklares ved at en større del af investeringer vil gen-forbruges og dermed vil investeringen have en større multiplikatoreffekt (ibid.:66). Denne offentlige stimulering af økonomien kan også hjælpe til at vende en lavkonjunktur. Under økonomiske nedgange begrænses virksomheders mulighed for at låne penge, hvilket kan omgås ved, at det offentlige hyrer private virksomheder til f.eks. at bygge en bro, hvilket igen vil skabe yderligere efterspørgsel gennem indkøb og produktion af materialer, løn og forbruget derigennem etc. (ibid.:68). De nævnte effekter af skattelettelser opnås dog udelukkende, hvis de placeres korrekt, da husholdninger med højere indkomster har en tendens til i højere grad at spare op, mens en øgning af den disponible indkomst hos husholdninger med lav- og middelindkomst antages at afføde et øget forbrug (Stiglitz 2006:40). Opnås gennem disse værktøjer en overstimulering af økonomien, der medfører inflation, vil dette til en vis grad, af de fleste post-keynesianere, ses som et nødvendigt onde. Dette bunder i antagelsen om, at der er tale om et trade-off mellem arbejdsløshed og inflation, og at det i vid udstrækning er muligt at kontrollere inflationen (ibid.:41). Side 25 af 116

26 Regeringen bør følgelig øge de offentlige investeringer, føre en løsere pengepolitik og sænke skatterne for at komme ud af en lavkonjunktur (ibid.:63). På samme måde lægges der vægt på, at tillid til økonomien opbygges gennem investeringer, der fordrer og underbygger vækst på lang sigt. På denne måde antages, at investorer vil anerkende tiltagene og deres effekt, og derfor ikke fokusere på det kortsigtede underskud, men den langsigtede vækst (ibid.:70). Thirlwalls teori om langsigtet vækst tager udgangspunkt i efterspørgslen og baserer sig i høj grad på eksport. Den nationale værditilvækst er således et resultat af væksten i forbrug og investeringer og balancen mellem im- og eksport. Hvor både forbrug, investeringer og import er afhængig af landets indkomst, er eksporten den eneste faktor, der reelt kun er afhængig af en autonom, udefrakommende efterspørgsel. Desuden er eksporten den eneste måde at betale for import uden at forværre de løbende poster på betalingsbalancen. Eksporten kan derfor lede til en øget fremtidig vækst, idet både forbrug samt offentlige og private investeringer i større eller mindre grad er afhængig af importvarer (Thirlwall 2002:53f). Kobles dette med Verdoons lov at der eksisterer en kausal sammenhæng mellem vækst i produktionen og øget produktivitet vil øget eksport kunne starte en supermultiplikator (ibid.:46,54). Øges eksporten, øges produktionen, hvorved produktiviteten vil stige, og dermed falder landets unit labour cost, hvilket vil øge eksporten yderligere, produktionen øges etc.. Thirlwall tilføjer, at har et land først opnået en vækstfordel ift. de omkringliggende lande, vil denne normalt bevares i fremtiden (Thirlwall 2002:56). Et andet argument for at foretage offentlige investeringer i nedgangsperioder, i stedet for at skære, er, at man via nedskæringer risikerer at sænke den langsigtede vækst. Enten ved at afbryde ufærdige projekter utidigt, eller ved at forsinke og udskyde projekter, hvilket kan øge de endelige omkostninger. Desuden kan det gå ud over f.eks. sociale sikkerhedsnet, og derved undergrave de kontracykliske finanspolitiske effekter. Desuden mener post-keynesianerne, at et fokus på det umiddelbare offentlige underskud under en krise er forfejlet, da netop udgifter til f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse stiger, mens indtægter fra bl.a. indkomstskatter falder. Ergo vil budgettet altid forringes i ned- Side 26 af 116

27 gangstider. I stedet bør søges at afdække det strukturelle underskud, altså hvordan budgettet ville se ud i en periode med fuld beskæftigelse (Stiglitz 2006:73f). Hvad angår pengepolitik og valutakurspolitik, anses de som vigtige værktøjer, der dog er mest effektive i perioder med høj arbejdsløshed (Stiglitz 2006:81). Dette begrundes med, at i perioder med fuld beskæftigelse vil en devaluering blot resultere i, at landets ressourcer rykkes til produktion af eksportvarer, og varer, der konkurrerer med importvarer, og derved vil devalueringen ingen effekt have på landets økonomiske vækst. Er der derimod arbejdsløshed i landet, vil en devaluering også øge eksporten og produktionen af varer, der konkurrerer med importvarer, men her vil den øgede indkomst kunne afføde multiplikatoreffekt og udvidelse af produktionen indenlands (ibid.:88). Til at starte med, vil en devaluering ifølge post-keynesianerne dog have en negativ effekt, da reallønnen sænkes, og dermed reduceres forbruget indenlands. Importen vil dermed også falde, hvilket forbedrer betalingsbalancens løbende poster og på lang sigt øges eksporten grundet den lavere unit labour cost, hvilket forbedrer betalingsbalancens løbende poster endnu mere. Desuden benyttes devaluering ofte som middel til at sætte sig selv på landkortet for at tiltrække store internationale virksomheder, da dette på lang sigt kan have en gavnlig effekt, ikke bare økonomisk, men også på udvikling af uddannelse og teknologi i landet (ibid.:91f). Noget lignende gør sig gældende for en sænkning af renten, da flere investeringer ikke er mulige, hvis landets ressourcer udnyttes til fuld kapacitet. Derimod kan en lavere rente i perioder med lav beskæftigelse øge incitamentet til nye investeringer og dermed øget produktion og lavere arbejdsløshed. Denne forøgelse af investeringer indenlands, kan lede til inflation via lønstigninger, men hvis arbejdsløsheden er meget lav har dette historisk set ikke haft nogen inflatorisk effekt (ibid.:90). I åbne økonomier vil en multiplikatoreffekt af offentlige investeringer reelt være mindre end i en lukket økonomi, da en del af indtjeningen mistes på importvarer, hvilket igen vil påvirke betalingsbalancens løbende poster. Har man en fastlåst valutakurs, har man ikke muligheden for at devaluere sig ud af et underskud på betalingsbalancens løbende poster, men må i stedet enten øge eksporten eller tage lån i udlandet for at anskaffe sig den valuta, der skal bruges for at dække underskuddet (man kan også i en kort periode Side 27 af 116

28 trække på valutareserven). At låne i udlandet kan dog blive en dyr fornøjelse i længden, idet renten på lånene øges, når gælden stiger, for at kompensere for den stigende risiko ved at udlåne penge. I en åben økonomi med fast valutakurs mister landet desuden i teorien muligheden for selv at styre renten, da en højere rente end den internationale kan føre til in-flows af kapital, og derved vil renten sænkes. Omvendt kan en lav rente føre til, at kapitalen strømmer ud af landet, hvorved renten igen stiger. Dette vil presse valutakursen nedad, hvilket kun kan løses ved enten at indføre regulering af kapital ind og ud af landet, eller ved at sælge udenlandsk valuta fra valutareserven, og opkøbe lokal mønt, for derved at få valutakursen tilbage på sporet (Stiglitz 2006:95ff). Side 28 af 116

29 8.3 Teorien om det optimale valutaområde (OCA) Fordelen ved at indgå i et valutasamarbejde er kort sagt, at det at have en fælles valuta vil mindske transaktionsomkostningerne landene i mellem, idet der ikke skal veksles valuta, hver gang der handles (De Grauwe 2009:57). Samtidig mindskes bekymringen omkring valutakursfluktuationer, hvorfor planlægning gøres lettere, når indkomst og udgift er i samme valuta. Ved høj samhandel landene i mellem er det altså lettere, og billigere, at have en fælles valuta (Krugman 2013:168f). Desuden opnås en større gennemsigtighed i prisniveauet, og dermed øges konkurrencen på markedet (De Grauwe 2009:58f). Slutteligt styrkes valutaen på internationalt plan, idet møntenheden i en valutaunion ses som mere sikker end de enkelte landes valuta tilsammen, hvilket kan have positive effekter på især den finansielle sektor, idet investorer i højere grad vil ønske at benytte valutaen (Ibid.:73). Dog må man, for at indgå i et valutasamarbejde, give afkald på muligheden for at føre national penge- og valutakurspolitik. I en monetær union mister nationalbanken derfor sin magt og nationen kan hverken revaluere eller devaluere sin valuta, eller ændre den kortsigtede rente, hvilket begrænser de makroøkonomiske værktøjer (De Grauwe 2009:5). For at lande kan indgå i et valutasamarbejde med succes, skal der ifølge teorien være høj faktormobilitet hvad angår arbejdskraft og kapital (Mundell 1961:661). Desuden skal der være høj lønfleksibilitet (Ibid.:663). Samtidig kræver det, at lande med fælles valuta handler meget med hinanden, og at der er finansiel integration, som skal garantere en økonomisk hjælp i forbindelse med økonomiske choks (Krugman 2013:172f). For at et fællesvalutaområde skal kunne fungere effektivt, skal det derfor bestå af få lande, som ligner hinanden hvad angår økonomiske strukturer og præferencer mellem de makroøkonomiske mål. Jo flere lande, der er en del af den fælles valuta, des større er risikoen for, at gevinsten mindskes for det enkelte land (Jespersen 2012:24). Det overordnede mål med at føre økonomisk politik er at øge den nationale velstand, men de forskellige underordnede makroøkonomiske mål, der arbejdes med, prioriteres forskelligt alt efter landets økonomiske struktur og situation. Disse omfatter arbejdsløshed, Side 29 af 116

30 inflation, økonomisk sikkerhed, vækst, fattigdomsbekæmpelse, lighed og betalingsbalancens løbende poster (Stiglitz 2006:11f). Lande har f.eks. forskellige præferencer og tolerance hvad angår inflation, og nogle lande vil være mindre påvirkelige af inflation end andre, hvilket kan betyde, at det har høje omkostninger at blive medlem af en monetær union. Dette hænger sammen med, at vækst, som nævnt i gennemgangen af de økonomiske teorier, gerne afføder inflation, og ønskes denne holdt på et lavt niveau, kan det altså få konsekvenser for væksten og dermed også arbejdsløsheden (De Grauwe 2009:13). Ydermere kan der være forskelle mellem landenes arbejdsmarkedsstrukturer, hvilket har indflydelse på lønfleksibiliteten, arbejdsløshed og påvirkningen fra økonomiske choks (Ibid.:17f). Teorien om forskydning i efterspørgslen blev udviklet af Mundell i sin teori om Optimum Currency Areas (OCA), og er essentiel for at forstå vilkårene for en monetær union. De Grauwe benytter i sin fremstilling af teorien et eksempel, hvor Tyskland og Frankrig indgår i en monetær union. Derved opgiver landene deres nationale valuta og med dem de pengepolitiske værktøjer, og den fælles valuta varetages af en fælles centralbank (De Grauwe 2009:5). I eksemplet opstilles effekten af et permanent skift i efterspørgslen fra franskproducerede produkter til tyskproducerede produkter: Figur 2 The automatic adjustment process in France and Germany (De Grauwe 2009:7) Figuren skal forstås således: udbudskurven viser, at hvis prisniveauet på en indlandsvare stiger, vil udbuddet af indenlandske varer stige, for at opnå fortjeneste ved den højere pris. Hver udbudskurve er tegnet ud fra den antagelse, at den nominale løn og prisen på andre input (energi, råvarer etc.) er konstant. Ændringer i prisen på input vil forskyde udbudskurven. En sådan forskydning vil øge efterspørgslen i Tyskland og mindske den i Frankrig, hvilket betyder, at arbejdsløsheden falder i Tyskland og stiger i Frankrig. Der Side 30 af 116

31 vil dermed være et justeringsproblem: Tyskland oplever et vækstboom, hvilket medfører højere efterspørgsel og Frankrig vil producere mindre, og dermed få øget arbejdsløshed. Således opstår der uligevægt (De Grauwe 2009:6). Der findes to mekanismer, som kan genetablere ligevægt i de to lande: lønfleksibilitet og mobil arbejdskraft. Hvis lønningerne i de to lande er fleksible, vil de arbejdsløse i Frankrig sænke lønkravene og dermed unit labour cost, og i Tyskland vil efterspørgslen efter arbejdskraft øge lønnen. Udbudskurven i Frankrig forskydes nedad og den tyske opad, hvorved der opstår ny ligevægt. Samtidig vil de billigere priser på franske varer afføde, at den franske efterspørgsel bevæger sig opad langs kurven og de dyrere tyske varer vil foresage, at den tyske efterspørgsel bevæger sig nedad langs kurven. De franske varer kan derfor bedre konkurrere med de tyske. Den mobile arbejdskraft bevirker, at de arbejdsløse franskmænd vil finde arbejde i Tyskland, hvor der er overskydende efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette medfører, at lønnen i Frankrig ikke behøver at falde, samtidig med, at det inflatoriske lønpres forsvinder i Tyskland (ibid.:7). Denne problematik i forskydning af efterspørgslen vil altså forsvinde af sig selv, så længe lønniveauet er fleksibelt og/eller mobiliteten af arbejdskraft er høj. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Frankrig dog vedblive i uligevægt, og i Tyskland vil den overskydende efterspørgsel efter arbejdskraft medføre pres på lønniveauet og forskyde udbudskurven opad. Der kan derfor kun opnås en ligevægt ved, at den tyske inflation stiger, hvorved de franske varer igen vil blive mere konkurrencedygtige. Hvis landene stadig havde haft deres egen valuta, og dermed egen penge- og valutakurspolitik, kunne de justere de såkaldte asymmetriske choks (ibid.:8). I De Grauwes udlægning af OCA, opstilles også nogle omkostninger ved at indgå i et fælles valutasamarbejde, hvis ét land har større fokus på vækst som makroøkonomisk mål end de andre, og derfor har en højere vækstrate. Dette hænger sammen med landenes indkomstelasticitet for importvarer (De Grauwe 2009:19). Indkomstelasticiteten beskriver forholdet mellem ændringer i indkomsten og ændringer i efterspørgsel på et givent marked. En almindelig økonomisk sammenhæng er, at hvis indkomsten stiger, her BNP-vækst, så vil forbruget, her importen, også stige relativt med denne. Indkomstelasticiteten for importvarer er altså det tal, der beskriver hvor meget efterspørgslen efter importvarer stiger i takt med indkomststigninger. Ydermere vil forbrugere ved øget Side 31 af 116

32 indkomst, udskifte nogle typer varer af lav kvalitet med varer af bedre kvalitet. Der sker derfor løbende, i takt med en øget indkomst, et fald i efterspørgslen på varer af ringere kvalitet og en stigning på varer af bedre kvalitet (Gaden & Jensen & Jespersen 2007:78f). Har land A f.eks. 5 procent og land B 3 procent vækst, og begge landes indkomstelasticitet for importvarer er 1, så vil land A s import fra B stige med 5 procent idet A vækster med 5 procent. B s import af varer fra A vil derimod kun stige med 3 procent. Der vil altså ske en skæv udvikling i samhandlen, og dermed på de løbende poster på landenes betalingsbalancer, når ét land vækster mere end de andre (De Grauwe 2009:19). Denne udvikling kan kun udjævnes ved, at A bliver mere konkurrencedygtig, men da A i en valutaunion ikke kan devaluere sin valuta, er A afhængig af, at prisudviklingen på varer er lavere end i land B. En monetær union mellem to eller flere lande er derfor kun optimal, hvis lønnen er tilstrækkelig fleksibel, og arbejdskraften er tilstrækkelig mobil for at kunne justere de asymmetriske choks. Det er desuden også nødvendigt med en ordning, som sikrer, at der kommer overførselsindkomster til de lande, der rammes, for at mindske chokkets effekt på befolkningerne. Det er dog problematisk at organisere en sådan forsikring og det er ikke sikkert, at Tyskland i ovennævnte eksempel frivilligt vil overføre penge til Frankrig. Uden en sådan forsikring kan omkostningerne for at være med i monetær union være høje (De Grauwe 2009:9). Denne overførsel kan dog ikke stå alene uden de førnævnte mekanismer, for ellers vil det land, der rammes af asymmetriske choks, ende i permanent uligevægt. Dette er særlig vigtigt, når der er tale om decideret permanente efterspørgselsforskydninger, f.eks. grundet præferencer, da der derved vil komme vedvarende overførsler, som kan risikere at mindske presset på at få det franske lønniveau ned og dermed vil uligevægten ikke kunne fjernes (ibid.:9f). Side 32 af 116

33 8.4 Eastons teori om det politiske system Ifølge Easton handler studiet af politik om at: forstå, hvordan autorative beslutninger bliver taget og udført i et samfund (Easton 1998:30). Men for at forstå politik, er man nødt til at forstå, hvordan disse beslutninger tages i forhold til de andre dele. Det politiske liv skal ses som et system bestående af gensidigt relaterede aktiviteter. Hver enkelt aktivitet har hver især indvirkning på, hvordan autorative beslutninger formuleres og kommer ud i samfundet (ibid.:30f). Denne tankegang, at det politiske system er et system af aktiviteter, har indvirkning på, hvorledes systemet skal studeres. Ved at tænke i systemer, er det muligt at adskille det politiske liv fra andre aktiviteter i samfundet. Dette sammenligner Easton med at: astronomer i visse tilfælde betragter solsystemet som et kompleks af begivenheder, der er adskilt fra resten af universet (ibid.:31). Ved at se politiske handlinger som et system, kræver systemet altså former for input for at kunne holdes i gang. Disse input bliver efterfølgende til output, som får betydning for både systemet og omgivelserne i form af feedback. Easton fremsætter dette på følgende formel: input politisk system/proces output. Det politiske system består af en række enheder, og disse enheder er politiske handlinger (ibid.:31). Figur 3 Eastons Politiske system, Brøndum & Hansen 2010 Som nævnt ovenfor, skal et system have en række input for at kunne fungere, så det kan udføre sin funktion. Uden input kan der ikke komme output. Easton understreger derfor, at det er særligt vigtigt at identificere disse input og identificere, hvordan disse formes og ændres. Det, der sker inde i systemet, påvirkes af medlemmerne af systemet og af dets omgivelser. Dette kan sammenlignes med menneskets krop, der fungerer ud fra egne funktioner, men samtidig også er under påvirkning fra omgivelserne og derfor må tilpasse sig (Easton 1998:33). Side 33 af 116

34 Den ene type input er krav, som er med til at holde systemet i gang og fortælle hvordan det skal fungere. Det politiske system etableres som resultat af, at folk indgår i politiske aktiviteter. Årsagen hertil er, at de stiller en række krav, som ikke kan imødekommes fuldstændigt, da der i samfundet er knaphed af de ting folk værdsætter. Det er dog kun et input hvis det er genstand for politik, altså det: forudsætter en særlig organiseret indsats fra samfundets side for at afgøre dem på en autorativ måde (Easton 1998:34). Der skelnes mellem hvorvidt kravet har sit udspring i systemet eller fra omgivelserne, mellem interne og eksterne krav. De eksterne krav kommer altså fra omgivelserne, der består af en række systemer som f.eks. økonomien eller kulturen. Alle kulturer former et sæt standardværdier og overordnede mål. Disse værdier kan være genstand for konflikt, hvis det er knappe værdier, der eftertragtes (ibid.:35). Værdierne varierer fra samfund til samfund eller fra gruppering til gruppering. F.eks. vil nogle samfund efterspørge skattelettelser, mens andre samfund foretrækker investeringer i den offentlige velfærd. Et internt krav, der udspringer af systemet, kan f.eks. være et ønske om ændring i måden hvorpå formelle ledere rekrutteres eller en grundlovsændring. Disse interne krav definerer Easton som withinputs, da de som sådan ikke er input. Måden hvorpå et krav bliver genstand for politisk diskussion, et såkaldt politisk issue, afhænger af en række forhold, f.eks. hvilken position i magtstrukturen fremsenderen af kravet har eller kravets timing (ibid.:36). Det andet input er støtte. Dette er lige så vigtigt som krav, da der uden støtte ikke vil komme handlinger, som fremmer eller går imod det politiske system. De førnævnte krav vil ikke blive fremsat, hvis ikke der forventes at kunne samles støtte til dem. Den ene type støtte er støtte som åben handling, altså hvor støtten består i handlinger, som direkte fremmer andre personers mål, interesser eller handlinger. Den anden type støtte er ikke observerbar, men kommer til udtryk i form af sindelag, et sæt holdninger eller en parathed til at handle på vegne af en anden person. Denne type støtte er som input meget vigtig, for at et system kan fungere og opretholdes. Støtte kan relateres til tre objekter: fællesskabet, regimet og regeringen (Easton 1998:37f). Easton anfører flere forskellige støtteområder og beskriver vigtigheden ved støtten til det politiske fællesskab således: Intet politisk system kan overleve, hvis ikke dets medlemmer er villige til at støtte tilstedeværelsen af en gruppe, der søger at afgøre uenig- Side 34 af 116

35 heder ved at fremme fredelige beslutninger i fællesskab (ibid.:37). Opbakningen til det politiske fællesskab er altså grundlaget for eksistensen af dets politiske system. Støtten til regimet er accepten af autorative handlinger, accepten af spillereglerne. Dette er afgørende for, hvorvidt en handling er legitim eller ej. Regler, for hvorledes krav afgøres i fællesskab, skal altså være til stede (ibid:38). Det er ikke nok, at medlemmerne af systemet støtter op om afgørelsen af konflikter i fællesskab, men de må også støtte regeringen, når den varetager en række opgaver. Regeringer kan opnå støtte på mange måder, f.eks. gennem manipulation eller brug af magt. Dette er dog ikke holdbart i længden, hvis regeringen skal overleve. I stedet må den skaffe støtte ved at etablere en imødekommende sindstilstand af undersåtterne. Hvis systemet skal fungere, er det dog ikke nok, at medlemmerne kun støtter egne krav og en regering, der vil fremme disse (ibid.:38ff). Easton udtrykker det således: For at systemet skal kunne omforme krav til output, er det lige så vigtigt, at medlemmerne af systemet er parate til at støtte eksistensen af et politisk fællesskab og de stabile regler for fælles handlinger, som vi kalder regimet (ibid.: 40). Frølund Thomsen kategoriserer tilslutning som tillid. Han skelner mellem diffus og specifik tilslutning. Hvis en befolkning har mistillid til styreformen, sættes det politiske fællesskab i fare, og der vil være tale om et fald i den diffuse tilslutning. Et fald i den specifikke tilslutning er et resultat af mistillid til den siddende regering eller skiftende regeringer indenfor en afgrænset periode (Frølund Thomsen 2008:31). Et politisk system kan få støtte på to måder: gennem output, der opfylder kravene fra samfundsmedlemmerne og gennem politisk socialisering. Den sidstnævnte er dog udeladt her, idet analysen af den politiske socialisering i høj grad fokuserer på indlæring af politiske roller gennem livet. Havde fokus været på, hvilke konsekvenser krisen kunne have for det spanske demokrati på lang sigt, kunne en eventuel ændring i den politiske socialisering undersøges. Hvis ikke medlemmerne føler en minimal grad af tilfredsstillelse af krav i form af output, vil støtten frafalde. Som Easton udtrykker det, vil disse lokkemidler være enten positive eller negative. De negative kan true medlemmerne af systemet og af dets omgivelser gennem f.eks. sanktioner som bøder og fængselsstraffe. De positive er en afbalancering mellem krav og output; en regering behøver dog ikke opfylde alle krav. Rege- Side 35 af 116

36 ringerne kan derimod oftest opbygge en form for reserve af støtte. Reserven af støtte vil medføre, at på trods af enkelte tilfælde af mangel på støtte, vil medlemmerne på lang sigt stadig føle, at regeringen er bedste garant for de generelle interesser (Easton 1998:42f). På trods af, at alle krav ikke skal opfyldes, kan vedvarende manglende tilfredsstillelse af krav medføre nye krav om ændringer i regimet, eller opløsning af det politiske fællesskab, hvorfor input/out-balancen er vital for det politiske systems liv (ibid.:43). Side 36 af 116

37 9. Metodisk tilgang og kritisk realisme I dette kapitel kobles først kritisk realisme og den metodiske tilgang i projektet, hvorefter de konkrete metoder for analyserne af de tre hypoteser gennemgås. Herefter følger en gennemgang af den i analysen benyttede empiri, og hvilken betydning de valgte kilder og data har for validiteten af analysen. Abstraktion er et centralt begreb indenfor kritisk realisme, og anvendes i tilknytning til den epistemologiske konstruktivisme. Abstraktion betyder at trække sig bort, og ved at abstrahere fra den komplekse virkelighed i dens sansbare uoverskuelighed, bliver vi i højere grad i stand til at begrebsliggøre, og derved forstå, væsentlige egenskaber af virkeligheden (Hansen & Qvist 2006:4f). Herunder er retroduktion og abduktion de to mest essentielle kendetegn ved den metodiske tilgang, hvilket benyttes i dette projekt. Den abduktive analysestrategi kan minde om en hermeneutisk fortolkning, idet der løbende udformes en ny helhed ud fra dele, og der antages en dialektik herimellem (Andersen 2007:113). Retroduktion kommer til udtryk, når det gennem deskription af faktiske hændelser rekonstrueres de grundlæggende vilkår, der må være til stede for disses eksistens (ibid.:115). Overordnet abstraheres der i projektet fra de faktiske empiriske tilstande i Spanien, gennem de relevante makroøkonomiske teorier, og der opnås derved dybere indsigt i de bagvedliggende generative mekanismer. Således gennem en løbende påvisning af sammenhænge, ses den abduktive metodes dialektiske opbygning af kontekstuel viden. Den retroduktive metode er tilstedeværende, idet det til stadighed søges at afdække de bagvedliggende kausaliteter og strukturer, den deskriptive empiri må være udtryk for. Til eksempel søges netop svar på, hvorfor situationen i Spanien i dag ser ud, som den gør, og rekonstruerer på den måde de mest sandsynlige bagvedliggende mekanismer. Hertil kan netop ordet hvorfor i problemformuleringen fremhæves, som et retroduktivt og dybdesøgende islæt i rapporten, der stemmer overens med kritisk realisme. Det er en vigtig forståelsespræmis, at projektets resultater, i en epistemologisk konstruktivistisk analyse ikke stemmer snævert overens med virkeligheden, netop fordi den er et produkt af abstraktion fra virkeligheden. Den kritisk realistiske søgen efter de mest sandsynlige kausale strukturer og mekanismer i det åbne system, fordrer derfor også en afvisning af universel eller absolut viden, og der kan højest være tale om tendenser. Side 37 af 116

38 På baggrund af de benyttede teorier, og overfladeempiri om emnet, opstilledes tre hypoteser, som resultat af abstraktionsprocessen, med henblik på at afdække de bagvedliggende generative strukturer: 9.1 Hypotese 1: Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen Den første hypotese undersøges ved hjælp af kvantitativ data. Med afsæt i Mundell s teori, om det optimale valutaområde, undersøges først hvorledes Eurozonen kan karakteriseres som dette. Der tages udgangspunkt i data fra for at få nogle år med inden ØMU ens 3. fase, som indebar afskrivelsen af national penge- og valutakurspolitik. Det anvendte data er blevet afgrænset til at omfatte data fra Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Eurozonen (gennemsnittet for Eurozonen), da de fire landes BNP tilsammen udgør cirka 80% af EU s samlede BNP (Jespersen 2012:46). Gennemsnittet for Eurozonen varierer i statistikkerne mellem at være defineret som EU-11, -12, -13 og - 15, hvilket er lettere problematisk i forhold til kvaliteten af analysen. Det er dog den eneste mulighed, idet definitionen ændrer sig løbende efterhånden som flere lande indlemmes i valutaunionen. Efterfølgende analyseres udviklingen indenfor Eurozonen, med udgangspunkt i økonomisk teori, hvor der også anvendes kvantitativ data. Denne analyse suppleres med kvalitativ data i form af Krugman og Jespersen. Disse skal fungere som supplement til, at belyse om Eurozonen er et optimalt valutaområde. 9.2 Hypotese 2: EU s krisepolitik har været skadelig for den spanske økonomi I forhold til hypotese 2 inddrages først kvantitativ empiri, for at afdække og udvide den kontekstuelle forståelse af de centrale økonomiske tendenser i den spanske økonomi op til krisen. Den efterfølgende analyse opbygges kronologisk, med henblik på at synliggøre den faktiske udvikling i Spanien. Til beskrivelse af hændelsesforløbet anvendes kvalitativ og kvantitativ empiri. Den kvalitative empiri belyser de konkrete hændelser, hentet fra tidsskrifter, artikler og officielle dokumenter. Disse understøttes og sammenholdes med andenhånds kvantitativ empiri fra Verdens Banken og OECD. Disse data bear- Side 38 af 116

39 bejdes til grafer og figurer, der belyser overordnede økonomiske tendenser. Endelig foretages en abstraktion ved hjælp af de relevante økonomiske teorier, der søger at forklare de bagvedliggende strukturer og mekanismer, hvorved udviklingen foregår. 9.3 Hypotese 3: EU s krisepolitikker er i modstrid med den spanske befolknings ønsker og afføder derfor en spansk politisk systemkrise Den tredje og sidste hypotese undersøges ved hjælp af Eastons teori om det politiske system. Der vil ikke blive foretaget en analyse af det politiske system, men en analyse med udgangspunkt i systemteorien, for at få indsigt i den politiske situation i Spanien. Til dette benyttes hovedsageligt kvantitativ data i form af spørgeskemaundersøgelser, men suppleres med kvalitativ data i form af avisartikler med enkelte udtalelser fra befolkningen. Spørgeskemaerne anvendes som indikator for den spanske befolknings behov. Når disse behov omhandler knappe ressourcer, der kun kan fordeles autoritativt, fungerer de derved som krav. Yderligere anvendes data fra Eurobarometer, for at forstå den spanske befolknings sindelag. Der trækkes endvidere på analysen af hypotese 2, til at blotlægge det politiske output, for således at kunne afdække hvorvidt input og output er i balance. Side 39 af 116

40 9.4 Anvendt empiri Til besvarelse af problemformuleringen anvendes hovedsageligt kvantitativ empiri, der dog suppleres med kvalitativ, i form af rapporter, avisartikler, videnskabelige artikler og udtalelser fra økonomer. Den kvantitative empiri består af økonomiske statistikker fra henholdsvis OECD Economic Outlook, World Databank World Development Indicators, Bureau of Labour Statistics og Europa-kommissionen. Disse økonomiske data skal bruges til at danne belæg for den anvendte teori, samt beskrive den økonomiske situation. Til den sidste del af projektet anvendes desuden spørgeskemaundersøgelser fra Eurobarometer. Som nævnt er datamængden i udgangspunktet begrænset til at omfatte Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Eurozonen, dog vil nogle grafer kun bestå af nogle af disse. I de kvantitative analyser i projektet benyttes andenhåndskilder, forstået som empiri indsamlet af anden part, da dette er den eneste mulighed for at indhente oplysninger om betalingsbalancen, BNP-vækst osv.. At benytte andenhåndskilder kræver dog, at man sætter sig ind i, hvordan de indsamlede data er konstrueret, altså hvordan de forskellige faktorer er proxiet 1 og hvordan de er indhentet. Sidst, men ikke mindst, mister man kontrollen over kvaliteten af data (Bryman 2012:315f). Alle disse faktorer kan sænke kvaliteten af data og dermed af analysen, men dette kan i høj grad undgås ved at benytte sig af officielle statistikker og databanker. Her er fordelen, at der er brugt enorme mængder ressourcer på at indsamle data fra hele samfundet eller store samples. Særligt når der er tale om statistikker med veldefinerede og på forhånd fastsatte proxier, så som vækst i BNP, betalingsbalancen, unit labour cost, gæld, inflation, offentligt underskud, renten på obligationer og pr. capita indkomst, øges kvaliteten, idet proxiet er oplyst og neutralt, og data indsamles regulært og på store befolkningsgrupper eller hele landet. Dette giver mulighed for at analysere på tendenser og ændringer over tid. Ydermere er der mulighed for at sammenholde data fra forskellige officielle kilder og derved øge gyldigheden (ibid.:320f). Dog kan statistikker over arbejdsløshed og boligpriser være mere usikre, idet man kan risikere proxiet varierer fra land til land eller statistik til statistik. Hvad angår arbejds- 1 Hvilke variable, der måles på for at afdække den ønskede overskrift, f.eks. kan intelligens proxies ved antal nobelpriser, folkeskolens afgangsprøver eller IQ-tests. Side 40 af 116

41 løshed bør proxiet for hvornår man tæller som arbejdsløs undersøges. Benyttes statistikker over brutto-arbejdsløsheden, altså hvor folk i aktivering ikke tæller som arbejdsløse, kan risikeres at få et skævt resultat, grundet forskellige arbejdsmarkedsmodeller. I den politologiske analyse opstår der større usikkerhed ift. proxierne, idet der benyttes statistikker over vælgeres præferencer, tilfredshed, vælgertilslutning og ulighed ift. hvem, der falder fra under valg. Disse trækkes hovedsageligt fra Eurobarometer, et europæisk analyseinstitut, der arbejder med spørgeskemaundersøgelser, interviews og meningsmålinger. Her må altså ses nærmere på proxiet, prøvens størrelse og udvælgelse, hvordan spørgeskema og interviews er opbygget. OECD står for Organisation for Economic Cooperation and Development og er en økonomisk samarbejdsorganisation, overvejende domineret af vestlige industrilande. Organisationen blev etableret i 1961 som afløser for OEEC (Organisation for European Economic Cooperation). OECD er blandt andet et koordinerings-organ for de 30 medlemslandes økonomiske og sociale politik (Hansen & Qvist 2006:322). Economic Outlook er en del af OECD Database, der hører ind under OECD s ilibrary, deres bibliotek med statistikker, notater og analyser (OECD: OECD ilibrary). Data hentet fra Economic Outlook no. 92, bestående af data hentet fra landene, som normalt opbygger deres statistikker efter internationale normer, dog hentes data omkring arbejdsløshed fra eurostat. Betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP, defineret som (eksportimport)/bnp*100. Import og eksport er defineret som alle transaktioner med udlandet, bestående af handel med varer og serviceydelser, finansielle aktiver og passiver samt overførsler. En transaktion er defineret som overførsel, bytte, omdannelse eller skabelse af økonomisk værdi, hvor varer, økonomiske aktiver, tjenester, arbejdskraft eller kapital skifter ejerskab. Den langsigtede rente, defineret som renten på langsigtede (i de fleste tilfælde 10-årige) statsobligationer, i årlig data, udregnet som et gennemsnit af de månedlige data. Ungdomsarbejdsløshed, defineret som den procentdel af de årige, der står uden arbejde. Alle registrerede indbyggere i aldersgruppen er inkluderet, både de aktive, altså de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og de inaktive. Dette skaber en bias i pro- Side 41 af 116

42 xyen, idet uarbejdsdygtige personer, som f.eks. førtidspensionister, aflæses som arbejdsløse. Ikke desto mindre er det dog i analysen udviklingen, der er fokus på, hvorved denne bias ikke får stor indflydelse. World Databank World Development Indicators Verdensbanken er en international bank der blev grundlagt i 1944 på Bretton-Woodskonferencen. Organisationen tilbyder i dag lån og teknisk assistance til især udviklingslande (Hansen & Qvist 2006:456). World databank er den primære database for udviklingsindikatorer, indhentet fra officielt anerkendte internationale kilder. Den viser præcise globale udviklingsdata og inkluderer både nationale, regionale og globale tal (The World Bank : World). BNP-vækst i procent, defineret som den årlige vækst i BNP i markedspriser i konstant lokal valuta. BNP er den samlede bruttoværditilvækst i produktionen i økonomien, plus produktskatter, fratrukket eventuelle tilskud, der ikke indgår i værdien af produkterne. I BNP indgår ikke afskrivninger i fabrikationen, eller udtømmelse og nedbrydning af naturressourcer. Data er indhentet fra OECD og Verdensbankens nationale datasæt (World Databank: World Development indicators, GDP growth (annual %) metadata). BNI pr capita, er defineret som bruttonationalindkomsten divideret med det befolkningstal, der registreres midt på året. Bruttonationalindkomsten defineres som BNP minus den værditilvækst, der ryger ud af landet (løn aktieafkast mv., som ejes af udlændige), plus den værditilvækst der skabes af landets statsborgere i ulandet. Data er indhentet fra OECD og Verdensbankens nationale datasæt (World Databank: World Development indicators, GNI (constant 2000 US$) metadata). Inflation, defineret som den årlige procentvise ændring i, hvad det koster forbrugeren at købe en bestemt mængde varer og tjenester. Data hentes fra IMF s internationale finansstatistiske database (World Databank: World Development indicators, Inflation, consumer prices (annual %) metadata). Arbejdsløshed, defineret som den del af arbejdsstyrken, der står uden arbejde. Definition af arbejdsstyrken varierer fra land til land, hvilket kan skabe en bias i forhold til validiteten af resultaterne. Dog pointeres det, at det hovedsageligt er i forhold til om kvinder tælles som en del af den samlede arbejdsstyrke, hvilket de må antages at være i EUlande. Desuden er der forskelle i, hvad aldersgrænsen er for, hvornår man er en del af Side 42 af 116

43 arbejdsstyrken, fra land til land, men her må EU-landene igen antages at have lignende grænser. Data hentet fra International Labour Organisation, key indicators (World Databank: World Development indicators, Unemployment, total (% of total labor force) metadata). Her defineres arbejdsstyrken som summen af de arbejdsløse og beskæftigede, der er en del af den økonomisk aktive befolkning, forstået som alle, over en vis alder, der i løbet en vis periode som hovedaktivitet var enten i beskæftigelse eller arbejdsløse (International Labour Organisation: Employment and unemployment statistics). Ansatte i landbrugssektoren, defineret som folk, der modtager løn eller betaling af nogen art af en privat eller offentlig arbejdsgiver indenfor landbrug, jagt, skovbrug eller fiskeri (World Databank: World Development indicators, Employment in agriculture (% of total labor force) metadata). Ansatte i industrisektoren, defineret som folk, der modtager løn eller betaling af nogen art af en privat eller offentlig arbejdsgiver indenfor industri, minedrift, stenbrud, produktion, konstruktion og offentlig forsyning af el, vand og gas (World Databank: World Development indicators, Employment in industry (% of total labor force) metadata). Ansatte i servicesektoren, defineret som folk, der modtager løn eller betaling af nogen art af en privat eller offentlig arbejdsgiver indenfor salg, detail, handel, restauration, hotel, transport, opbevaring, kommunikation, finansiering, forsikring, ejendomme, sociale og personlig services (World Databank: World Development indicators, Employment in services (% of total labor force) metadata). Import, defineret som værdien af alle varer og tjenester modtaget fra resten af verden. Data er indhentet fra OECD og Verdensbankens nationale datasæt (World Databank: World Development indicators, Import of goods and services (% of GDP) metadata). Eksport, defineret som værdien af alle varer og tjenester leveret til resten af verden. Data er indhentet fra OECD og Verdensbankens nationale datasæt (World Databank: World Development indicators, Export of goods and services (% of GDP) metadata). Offentlig gæld, defineret som alle udeståender regeringen har på den dato hvor tallene indhentes (normalt regnskabsårets sidste dag). Herunder både indenlandske og udenlandske forpligtelser i form af valuta og pengeindskud, lån og værdipapirer (undtagen aktier). Af bruttotallet for de offentlige forpligtelser er herefter fratrukket regeringens egenkapital og derivater. Data hentes fra IMFs statistiske årbog over regeringsfinanser, Side 43 af 116

44 Verdensbankens og OECD s BNP statistikker (World Databank: World Development indicators, Central government debt, total (% of GDP) metadata). Bureau of Labor Statistics er et uafhængigt analyseinstitut under US Department of Labor, med det formål at indsamle data om arbejdsmarkedsaktivitet, arbejdsvilkår og prisændringer (Bureau of Labor Statistics : About BLS). Timeløn, defineret som kompensation pr medarbejder pr time. Unit labor cost, defineret som det, det koster at producere en enkelt enhed. I statistikkerne benyttes valutakurser fra IMF og U.S. Federal Reserve Board. Kompensation for arbejde inkluderer både den direkte betaling i form af løn, bonusser, betaling for overarbejde mm., samt indirekte betalinger så som pension og sundhedsforsikring. Medarbejdere inkluderer alle, både fuld- og deltidsansatte, der har modtaget løn af en arbejdsgiver, for udført arbejde, uafhængigt af ansættelsens længde. Selvstændige er altså ikke inkluderet (Bureau of Labor statistics :1f). Eurobarometer er et opinionsinstitut under Europa-Kommissionen, som siden 1973 har overvåget udviklingen i befolkningens holdninger i EU medlemslandene ved hjælp af spørgeskemaer (Europa-Kommisionen : Public Opinion). I projektet anvendes undersøgelser af karakteren Standard Eurobarometer, som blev udgivet første gang i 1973, og udkommer to gange årligt. Hver undersøgelse omfatter omtrent 1000 ansigt-til-ansigt interviews pr medlemsstat, med undtagelse af enkelte lande, hvor de er af større eller mindre omfang (Europa-Kommissionen : Standard Eurobarometer). Der anvendes fire rapporter: nummer 72, 74, 77 og 78. Resultaterne sammenlignes for at forstå og forklare udviklingen. Nogle af sammenligningerne varierer dog, da de stillede spørgsmål veksler rapporterne imellem. De anvendte svar er blevet til på baggrund af spørgsmål med svarmuligheder af ordinal karakter, f.eks. i hvor høj grad er du enig med følgende udsagn, meget enig, lidt enig etc.). Udover data fra statistikbanker, benyttes officielle rapporter som empiri i analysen. Fra Europa-Kommissionen benyttes data om, hvor stor en procentdel af indbyggere i EU, der har et andet EU-statsborgerskab end det land de bor i, der er bosat i EU i årene Data stammer fra Eurostat migrationsstatistikker, kombineret med tal fra Side 44 af 116

45 Eurostats EU Labour Force Survey og nationale databanker. Grundet de mange kilder, er der forskel på, hvordan og hvornår tallene er lavet, således at nogle bygger på halvårlig indsamling, mens andre bygger på kvartal eller helårlig indsamling af data. Ydermere giver indsamling fra de nationale databanker endnu mindre gennemsigtighed med hvordan tallene er indsamlet, og hvorvidt de er indsamlet på samme måde. Dette giver tallene mindre validitet, men de kan dog stadig benyttes som indikatorer på hvor stor mobilitet, der er mellem EU-landene (Europa-Kommissionen november 2011: Table 3: Share of foreign nationals resident in the EU-27 by broad group of citizenship, (% of total population)) Europa-Kommissionen er også udgiver af rapporten Financial Sector Adjustment Programme for Spain, som i analysen benyttes til at sammenholde krav og reel udvikling, samt at tilnærme et svar på, hvilke konsekvenser dette program kan have på længere sigt. Der er derfor ikke som sådan usikkerheder i forbindelse med validiteten af disse data, da det netop er de nedskrevne fremtidsplaner og ønsker, der analyseres på, og derfor ikke den i rapporten benyttede kvantitative data, der benyttes. På samme måde benyttes teksten i Rådets udgivelse Council recommendation to Spain with a view to bringing an end to the situation of an excessive government deficit til at analysere på netop indholdet i denne tekst, der repræsenterer Europarådet, og der er altså ingen bias som kan forringe kvaliteten af analysen. Også rapporten Reforms by the government of Spain Combating the crisis with determination, der blev udgivet af den spanske regering, er en plan for fremtiden. På samme måde som rapporten fra De Økonomiske Råd Dansk Økonomi Forår 2012 indeholder den en række forslag til hvordan den spanske regering kan vende økonomien. Udover anbefalinger, beskrives også den økonomiske udvikling og de årsager, der har været medvirkende til denne i rapporten. Her benyttes data fra World Databank World Development Indicators, OECD Economic Outlook og EcoWin, Reuters databank for professionelle. De Økonomiske Råd er i høj grad anerkendt som analyseinstitut. Dette, kombineret med den gennemsigtighed, der er i rapporten i form af referencer, og det faktum at de benyttede statistikbanke er anerkendte verden over, gør at rapportens empiri kan anses som valid. Desuden suppleres undervejs med data fra avisartikler fra forskellige anerkendte nyhedsbureauer og aviser. Der kan opstå bias ved at benytte sig af avisartikler, idet der Side 45 af 116

46 ikke er pligt til, på samme måde som i videnskabelige artikler, at referere til hvor og hvordan data er indsamlet. Dog minimeres risikoen ved at benytte dem som supplerende materiale og holde os til kilder, der normalt er ansete som saglige dagblade og nyhedsbureauer. De benyttede kilder består af det danske dagblad Information, det britiske dagblad The Telegraph, businesssektionen af den britiske public-service medieudbyder BBC, det internationale nyhedsbureau Reuters, den amerikanske avis Chicago Tribune og det engelsksprogede indiske dagblad med fokus på økonomiske problematikker, The Economic Times. På trods af de eventuelle bias, der kan være ved at benytte de anførte kilder, giver det dog en mulighed for at få data på tiden helt op til 2013, da disse data stadig er tilnærmede, og derfor ikke er udgivet i de statistiske databaser, der ellers er benyttet til at finde empiri. Udover avisartikler er en artikel om Spanien fra onlineleksikonet Leksikon for det 21. århundrede brugt i analysen til at krydstjekke med nogle af de benyttede tal. Slutteligt skal nævnes, at der i analysen er benyttet litteratur fra anerkendte økonomer som Paul Krugman, Augusto López-Carlos og Jesper Jespersen. Side 46 af 116

47 10. Strukturer i EU Dette kapitel består af en kort gennemgang af nogle essentielle strukturer i EU, herunder det monetære samarbejde som helhed, de konvergenskrav, der er opstillet som følge af det monetære samarbejde og sidst, men ikke mindst, ECB Det økonomiske og monetære samarbejde Tankerne bag et fælles økonomisk og monetært samarbejde stammer tilbage fra 1960 erne, på grund af de mange valutakriser i samme periode. Selve udførslen af samarbejdet blev dog udskudt, primært på grund af oliekrisen samt den internationale valutauro i 1970'erne. Wernerrapporten var en beskrivelse af, hvorledes implementeringen skulle udformes over en 10-årig periode, inddelt i tre faser (Kelstrup & Martinsen & Wind 2012:295f). Første fase blev igangsat den 1. juli 1990, og indebar fri bevægelighed for kapitaltransaktioner, øget centralbankssamarbejde landene imellem, fri benyttelse af ECU'en og forbedring af den økonomiske konvergens. ØMU'ens anden fase blev igangsat 1. januar 1994, og omfattede oprettelsen af det Europæiske Monetære Institut, indførsel af et forbud mod at centralbankerne låner penge til den offentlige sektor, øget samordning af landenes pengepolitikker, øget økonomisk konvergens landene imellem, indførsel af centralbankernes uafhængighed, og forberedende arbejde til den tredje fase af ØMU en. Denne fase, begyndte den 1. januar 1999 og sluttede med indførslen af euroen 1. januar Den tredje fase indebar, at medlemsstaterne uigenkaldeligt fastlåste vekselkurserne og dermed euroens indførsel, det europæiske system af centralbankers gennemførelse af den fælles pengepolitik, intra-eu-valutakursmekanismen (ERM2) 2 og stabilitets- og vækstpagten træder i kraft (ibid.:297). Ved implementeringen af den tredje fase, var der 12 medlemslande og tallet er nu oppe på 17 samt tre ERM2 lande ØMU'ens konvergenskrav og Stabilitets- og Vækstpagten I forbindelse med indførslen af ØMU'en, skulle medlemslandene konvergere deres økonomier efter nogle vedtagne kriterier, før tredje fase kunne fuldføres med indførelsen af 2 Afløseren for ERM1, der havde som formål at mindske forskelle i valutakurserne indenfor EU (Den Store Danske : ERM). ERM1 var afløseren for det nu kollapsede Bretton Woods-system, der var et internationalt monetært samarbejde med fastkurspolitik knyttet til guld-standarden i centrum (Den Store Danske : Bretton Woods-systemet). Side 47 af 116

48 den fælles valuta. Disse kriterier blev nedskrevet i forbindelse med Maastrichttraktaten i 1993, og de oprindelig konvergenskrav lød således: 1) Krav om prisstabilitet, hvori medlemslandets inflationstakt ikke må overstige inflationstakten med mere end 1,5 procentpoint, fra de tre lande med den laveste. 2) Krav om holdbare offentlige finanser. Dette kriterium, indebærer at som hovedregel, må landet ikke have et offentligt underskud på mere end 3 procent af BNP. Dette krav kan dog omgås, hvis landet har reduceret sit underskud væsentligt og vedvarende, samt at underskuddet ligger tæt på de maksimalt 3 procent. En sidste mulighed for omgåelse, er hvis overtrædelsen er enestående og midlertidig. 3) Krav til den offentlige gæld. Den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 procent af BNP. Der er dog en undtagelse, hvis underskuddet er reduceret tilstrækkeligt, og yderligere reducering sker i et tilfredsstillende tempo mod de 60 procent. 4) Deltagelse i ERM1 i de seneste to år, hvilket indebærer at medlemsstaten ikke må have haft alvorlige valutaudsving, og må ikke selv have nedsat værdien af landets valuta. 5) Krav til den langfristede rentesats. Dette kriterium indebærer, at medlemsstatens nominelle langfristede rentesats ikke må overstige rentesatsen for de tre lande med de bedste resultater, med mere end 3 procentpoint (Kelstrup & Martinsen & Wind 2012:303). Stabilitets- og Vækstpagten er sidenhen blevet reformeret og strammet, hvor der blandt andet er blevet indført regelmæssig overvågning af, hvorvidt medlemslandene lever op til pagtens krav (ibid.) Den Europæiske Centralbank I undersøgelsen af den økonomiske krise, der ramte den Europæiske Union, er en af de mest relevante institutioner den Europæiske Centralbank, ECB. ECB er beliggende i Frankfurt am Main i Tyskland, hvor den blev oprettet i 1998 på baggrund af Maastrichttraktaten (Hansen & Qvist 2006:89). Maastricht-traktaten blev begyndelsen på den økonomiske monetære union, og ECB fik fra 1. januar 1999 ansvaret for den fælles koordinerede valutapolitik for de 11 Eurolande (ibid.). ECB er ikke som IMF, hvor medlemslande betaler en kapitalkvote, der afgør antallet af stemmer medlemslandet tildeles i organisationen (ibid.:184). I henhold til EF-traktaten, handler ECB uafhængigt indenfor rammerne af de givne beføjelser af traktaten (Scheller 2006:23). ECB s politiske uafhængighed kan herved anses som konstitutionel. Side 48 af 116

49 ECB s primære formål er ligeså givet herved og er at bevare prisstabilitet i Eurozonen. Dette sker blandt andet gennem samarbejdet i det Europæiske System af Centralbanker, ESCB, hvor ECB faciliterer den centraliserede beslutningsproces i fællesskab med de respektive nationale centralbanker (ibid.:42). De centralbanker, hvis økonomier er integreret i Eurozonen, danner et mere eksklusivt system, kaldet Euro-systemet. ECB s uafhængighed er etableret med henblik på at skærme den fra interesser, der er uforenlige med det primære mål, samt i forhåbning om offentlig legitimitet. Personalet i ECB står dog, ikke overaskende, under EF-domstolen, for hvilken de kan indberettes af medlemsstater eller andre interne EU-institutioner (ibid.:124). ECB s funktionelle og operationelle uafhængighed ligger i, at intet medlemsland har ret til at fabrikere lovlige betalingsmidler mod ECB s vilje. Dette giver ECB, hvis man ikke medregner kreditmultiplikatoreffekten af det fraktionerede reservesystem, fuld kontrol over pengebasen i Eurozonen (ibid.:125). I forlængelse heraf bliver officielle valutareservebeholdninger koncentreret indenfor Euro-systemet. ECB kontrollerer brugen af disse midler så vel som medlemsstaternes restbeløb i udenlandsk valuta. EF-traktaten forhindrer Euro-systemet i at låne til den offentlige sektor. Dette er gjort med henblik på at sikre Euro-systemet fra evt. pres fra den offentlige sektor. Eurosystemet kan frit benytte en række instrumenter med henblik på at sikre implementeringen af dets beslutninger. Blandt disse instrumenter er regulativ magt, samt retten til at effektuere sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af ECB s reguleringer eller beslutninger (ibid.). ECB samarbejder med andre internationale institutioner, heriblandt IMF. ECB blev optaget som observatør i IMF den 21. december Herved blev ECB givet en stående invitation til alle IMF s bestyrelsesmøder, hvor emner af direkte relevans for ECB bliver diskuteret. Disse er konsultationer vedrørende Eurozone politikker, konsultationer vedrørende enkeltstående Eurolande, euroens rolle i det internationale valutasystem samt overvågningsrelaterede emner (ibid.:146). Side 49 af 116

50 Side 50 af 116

51 11. Analyser Dette kapitel består af analyserne af de tre hypoteser. Først analyseres om krisen er et produkt af uligevægt i Eurozonen rent økonomisk, herefter om EU s krisepolitikker har været skadelige for den økonomiske situation i Spanien, og endeligt analyseres de politiske konsekvenser af EU s krisepolitikker, i form af en analyse af sammenhængen mellem den spanske befolknings ønsker og de konkrete gennemførte politikker Hypotese 1: Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen I det følgende vil der, med udgangspunkt i hypotesen: Den spanske økonomiske krise er et produkt af uligevægt i Eurozonen, blive foretaget en analyse. Her analyseres på, hvorvidt EU kan karakteriseres som et optimalt valutaområde, dels på baggrund af de vilkår, der var op til oprettelsen af den monetære union, dels på baggrund af den udvikling, der er sket i løbet af de år, møntunionen har eksisteret Faktormobilitet, lønfleksibilitet og handel Ifølge faglitteraturen om det optimale valuta område, kræves det, at der er høj faktormobilitet mellem medlemslandene. Dette indebærer, at nationernes økonomi skal være tæt integreret i form af samhandel, jf. teoriafsnittet. Jo mere samhandel, desto større vil gevinsten ved en fælles valuta være. Dette er primært på grund af reducerede transaktionsomkostninger, samt reduceret risiko for valutakursfluktuationer. På Figur 4 kan aflæses, hvor stor en procentdel af EU s BNP, der udgøres af samhandel mellem medlemslandene. Side 51 af 116

52 Figur 4 Krugman & Obstfeld & Melitz 2012:574 På figuren ses en relativ lang og stabil periode med en let stigning i samhandlen fra 1986 til 1999, hvor der i en årrække ikke har været nogen betydelige udsving. Det væsentlige ved denne graf er dog stigningen fra 1999 til 2000, hvor den stiger med 3 procent. Denne stigning kan bunde i indfasningen af ØMU'ens tredje fase. Hvor stor betydning euroens indførsel reelt har haft, kan dog diskuteres, idet der ses en overordnet let stigende tendens. Generelt set er samhandlen steget siden første fase af ØMU'en, og det kan derfor siges, at OCA s betingelse om øget samhandel er opfyldt. Samhandlen mellem Eurolandene er dog lav, sammenlignet med samhandlen mellem staterne i USA, der betegnes som et optimalt valutaområde, og opstilles som det ideelle slutresultat for den økonomiske integrationsproces i Europa (Krugman & Obstfeld & Melitz 2012:573f). Den øgede samhandel kan ses som den spæde begyndelse på arbejdet hen imod et optimalt valutaområde. I teorien om et optimalt valutaområde defineres ikke en præcis grænse for, hvor meget intern handel, der skal eksistere, men i forhold til de indikationer faglitteraturen bidrager med, argumenteres der for, at udviklingen på dette område, er tæt på at være fyldestgørende og vil udvikle sig i hen i mod det optimale. Side 52 af 116

53 % af total befolkning En anden vigtig faktor for, at der kan siges at være høj faktormobilitet landene imellem, er, at også arbejdskraft frit kan bevæge sig i regionen og at det også sker i praksis. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Indbyggere i EU-15 lande med anden nationalitet fra EU-2 land EU-10 land Andet EU-15 land Figur 5 Europa-Kommissionen november I Figur 5 er opgjort, hvor stor en procentdel af indbyggerne i EU-15 landene, der har et andet statsborgerskab, end fra det land de bor i. Her ses, at der er tale om en ekstremt lav procentsats, og at der, på trods af en overordnet stigning, stort set ingen stigning i migrationen har været internt mellem EU-15 landene. Her skal yderligere tages højde for, at disse tal inkluderer alle aldre, og derfor må det antages, at ikke alle disse mennesker er arbejdsdygtige. På trods af, at der officielt er indført fri bevægelighed med Schengen-konventionen 4, ensretning på uddannelsesområdet med Bologna-processen 5 mm., er der altså reelt en lav mobilitet landene imellem. Ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer, mener de fleste europæere, at de sproglige barrierer vil være et problem, når der søges arbejde i udlandet, tæt fulgt op af bekymringer omkring jobmuligheder 6, problemer med kulturforskelle og mangel på boligmuligheder (Eurobarometer juni 3 EU-2: Bulgarien og Rumænien; EU-10: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn; EU-15: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig 4 Med Schengen-knventionen ophæves personkontreollen ved grænserne indenfor Schengen-området, og der indføres fælles regler for de ydre grænser (EU-Oplysningen : Scengen-konventionen) 5 Bologna-processen var en aftale med formål at udvikle Europa til et fælles område for videregående uddannelse. Dette gav bla. de studerende fri mulighed for at bevæge sig over grænserne (EU-Oplysningen : Bolognaprocessen) 6 Bekymringen om jobmuligheder må antages at have været lavere inden krisen i Side 53 af 116

54 Indeks 2002= : QC28 What practical difficulties have you encountered or would you expect to encounter when going to work abroad?) 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 Real timeløn baseret på forbrugerprisindekset (CPI) France Germany Italy Spain Figur 6 Bureau of Labor Statistics December 2012: Table 13. Real hourly compensation in manufacturing, CPI basis, 19 countries, Ud fra Figur 6 ses det, at det reale lønniveau pr time generelt har været stigende, dog med undtagelse af et lille fald i det spanske lønniveau i slut 90 erne og en bemærkelsesværdig lille nedgang i Spanien og Tyskland efter Dette hænger sammen med, at det er ekstremt svært at sænke reallønnen, og skulle den endelig falde, går dette meget langsomt, selv i perioder med lavkonjunktur (Krugman 2013:181). Desuden ses det tydeligt, hvordan den tyske realløn er steget markant langsommere end i de tre andre lande, blandt andet grundet Hartzreformerne 7, hvilket viser, at lønfleksibiliteten har været træg, og at den desuden har været markant forskellig i de fire lande. Også skildringen af udviklingen af de forskellige landes unit labour cost, der er afbilledet i Figur 7, viser, at der overordnet set er sket en stigning. 7 Hartzreformerne var fire tyske arbejdsmarkedsreformer der gennemførtes i årene , og blandt andet indebar et skift til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og kortere dagpengeperiode (Isaksen & Mikkelsen & Nellemann 2012: Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland) Side 54 af 116

55 index 2002= ,0 Unit labour cost i USD 150,0 100,0 50,0 0,0 France (1) Germany Italy Spain Figur 7 Bureau of Labor Statistics December 2012: Table 10. Unit labor costs in manufacturing, U.S. dollar basis, 19 countries, Da index 100 er sat til år 2002, siger modellen intet om forholdet mellem unit labour costs i de forskellige lande, men den kan blandt andet benyttes til at opridse, hvordan alle landene har opnået en reduktion af unit labour cost omkring årtusindskiftet. Ydermere ses, hvordan især Tyskland har formået at holde deres unit labour cost under 1995 niveau hele vejen op til krisen i 2008, hvor Italien, Spanien og Frankrig krydsede dette niveau i hhv. 2003, 2004 og Det bliver altså tydeligt, at udviklingen i landenes unit labour costs har været meget forskellig, hvilket hænger sammen med den meget heterogene udvikling i reallønnen i de forskellige lande, og den lave mobilitet af arbejdskraft. Som beskrevet i teoriafsnittet om det optimale valutaområde, bør der være fleksible lønninger og høj mobilitet, for på den måde at kunne undgå, at økonomierne i valutaområdet rammes af asymmetriske choks. Hvis valutaområderne rammes af asymmetriske choks, og der ikke er høj mobilitet af arbejdskraft eller et fleksibelt lønniveau, vil den eneste måde at genopnå ligevægt, være, at det land, der rammes af øget efterspørgsel, får prisstigninger. Dette er problematisk, dels i forhold til ECB s monetaristiske inflationspolitik og konvergenskravene, dels i forhold til den indtil nu førte økonomiske politik i Tyskland. Denne politik bærer tydeligt præg af en monetaristisk inflationsskræk, da det i Eurozonens tilfælde vil være Tyskland, der skal hæve inflationen (Krugman 2010:180). Side 55 af 116

56 BNI pr. capita i nuværende US $ Økonomisk symmetri Ud over de ovenfor fremførte faktorer, er et af de væsentligste kriterier for, at der kan tales om et optimalt valuta område, at landene skal ligne hinanden økonomisk. Hvis ikke landene ligner hinanden, vil én fælles økonomisk politik ikke være tilstrækkelig, da den vil passe bedre på nogen lande end på andre. Jo større forskel, der er på landenes forskellige økonomiske udgangspunkter, des større forskel vil der være på, hvordan de makroøkonomiske mål prioriteres. Det overordnede mål er som hovedregel at øge en stabil velfærd på lang sigt. De makroøkonomiske mål, der arbejdes med for at opnå velfærd, er reduktion af arbejdsløsheden, reduktion af inflation, økonomisk sikkerhed, øget vækst, reduktion af fattigdom, øget lighed og ligevægt på betalingsbalancens løbende poster (Stiglitz 2006:11f) BNI pr. capita Spanien Italien Frankrig Tyskland Eurozonen Figur 8 BNI pr capita World Databank World Development Indicators I Figur 8 er opstillet velstand pr indbygger i US$ (nuværende værdi) for Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og gennemsnittet for Eurozonen som helhed 8. I år 1995 kan aflæses, at den tyske BNI pr capita er næsten dobbelt så høj som den spanske, hvilket svarer til næsten $. Følges udviklingen op til 2011, ses at forskellen forbliver på $. Eftersom bruttonationalindkomsten er forøget i alle landene, er den procentvise forskel mellem den tyske og den spanske BNI pr capita dog mindsket til ca. 30 procent fra næsten 100 procent i Den største forskel i BNI pr capita er altså mellem 8 Ved at benytte sig af US$, kan landenes relative indkomster bedre sammenlignes gennem hele perioden, idet valutakurserne først ensrettedes i år Side 56 af 116

57 Årlige vækst i % Spanien og Tyskland, men der ses store uligheder over hele linjen. Spanien har i alle årene en lavere BNI pr capita end gennemsnittet for Eurozonen, mens værdierne for Tyskland og Frankrig ligger over denne gennem alle årene. Først i 2008 overhalede Spanien det tyske 1995-niveau, og selvom forskellen landende imellem er blevet mindre, er det ikke i så høj grad, at landene kan betegnes som værende på samme niveau. Ud fra ovennævnte ligner landene altså ikke umiddelbart hinanden, og gjorde det heller ikke i udgangspunktet. Det ville dog være forhastet at drage konklusioner baseret på et enkelt kriterium. Blot fordi landene ikke er ens, når det kommer til bruttonationalindkomst pr indbygger, betyder det ikke, at det samlede billede af landenes økonomiske situationer er lige så forskelligt, når man f.eks. inddrager vækst, arbejdsløshed og inflation. 6 BNP vækst i % 4 2 Frankrig Tyskland 0-2 Italien Spanien Eurozonen Figur 9 BNP vækst i % World Databank World Development Indicators Ud fra Figur 9 fremgår det, at der også har været forskel på væksten landene i mellem. Spanien havde den højeste vækstrate indtil 2008, også højere end gennemsnitsvæksten i Eurozonen. Sammenkobles dette med Figur 8, hvor Spanien havde den laveste BNI pr capita, kan det tyde på et større behov for og fokus på at skabe velstand for indbyggerne, gennem den høje vækstrate. Denne forskel tegner et billede af, at der fra landenes side har været prioriteret forskelligt hvad angår økonomiske mål. Tyskland har, grundet Side 57 af 116

58 deres højere velstand, ikke haft samme incitament til at fokusere på vækst. Dermed ikke sagt, at de ikke har haft et ønske om at vækste, men blot at det tyder på, at andre præferencer har vejet tungere. Man kan se forskellen i prioriteringer i Figur 9, hvor det tydeligt ses, at Spanien har haft den højeste vækst fra 1996 indtil 2008 og Tyskland har haft en lavere vækst, men højere levestandard end gennemsnittet for Eurozonen indtil Dog kan Spaniens højere procentvise vækst også hænge sammen med konvergensteorien, der beskriver en imperfekt negativ relation mellem output pr capita i udgangspunktet og vækstraten. Jo mindre udgangspunktet er, des lettere er det at opnå en højere procentvis vækstrate (Blanchard 2006:209). 6 Inflation og vækst i % Tyskland i Tyskland v Spanien i Spanien v -4-6 Figur 10 Inflation og vækst i BNP i % World Databank World Development Indicators Som angivet i teoriafsnittet, ses øget vækst normalt som havende øget inflation som følge. Dette ses også tydeligt af Figur 10, hvor Tyskland og Spaniens inflation og vækst er illustreret. Disse to lande er særligt interessante, da det er mellem dem, den største forskel findes. I de perioder hvor Spaniens vækst har været høj, har deres inflation været på et tilsvarende højere niveau. Den øgede inflation kan ses som et resultat af den øgede vækst og dermed af en reduceret ledighed i Spanien. Dette tydeliggør yderligere forskellene mellem økonomierne, da Tyskland i udgangspunktet har haft højere levestandard og højere beskæftigelse, og derfor har haft mere moderat vækst og inflation end Spanien. Forskellene i de forskellige økonomiers fundamenter inden indtrædelse i euroen viser, at der har været forskellig prioritering i den økonomiske politik. Dette skal dog Side 58 af 116

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Foredrag ved Aarhus Seminar 24 august 2012 Associate Professor Department of Political Science University of Aarhus, Denmark Email: derek@ps.au.dk 2 Spanske ti-årige

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere