STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 KN J. U. B. LISE KN J. V. JAKOBSEN KL L. J. JENSEN OKTOBER 2003 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO På baggrund af en redegørelse for Marokkos strategiske kapacitet analyseres områdets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...2 RESUME INDLEDNING Problemformulering Opgavediskussion Vægtning af de enkelte faktorer Metode Procesbeskrivelse Kilder DEN HISTORISKE FAKTOR Historie Stormagternes indflydelse på landet Selvstændighed Forholdet omkring Vest Sahara Demokratiseringsprocessen Analyse af den historiske faktor DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed Størrelse og form Grænser Geografiske regioner og nøgleområder Klima og vejr Analyse af den fysisk-geografiske faktor DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen Systemernes militære, politiske og administrative aspekter Systemernes udbygningsperspektiver Analyse af den kommunikationsmæssige faktor DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografisk fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Uddannelsesniveau Analyse af den sociologiske faktor DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur UKLASSIFICERET 2

3 6.8 Finanser Videnskab og teknologi Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Analyse af den militære faktor DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Nationale interesser og mål Forholdet omkring Vest Sahara Selvopfattelse og national holdning Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Analyse af den indenrigspolitiske faktor DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Forholdet til relevante eksterne aktører (stater og organisationer) Analyse af den udenrigspolitiske faktor FAKTORERNES SAMSPIL I RELATION TIL DE FIRE PROBLEMOMRÅDER Det uafklarede territorialspørgsmål Marokkos økonomiske udvikling i relation til fattigdom, uddannelsesmuligheder og forholdet til EU Marokkos igangsatte reformprogrammer til fremme af den demokratiske proces i et konfliktfuldt farvand mellem kongehus, politisk system og religion Marokkos indvinding og udnyttelse af naturressourcerne Sammenfattende konklusion VURDERING AF DEN SIKKERHEDSPOLITISKE UDVIKLING Scenario 1: Balanceret udvikling Scenario 2: Stigende interne uroligheder på grund af fattigdom og manglende beskæftigelse Scenario 3: Øget intern støtte til de radikale islamiske fundamentalister Scenario 4: Eskalering af territorialkonflikten omkring Vest Sahara KONKLUSION...30 BIBLIOGRAFI BILAG 1. ANALYSEMODEL...32 BILAG 2. HISTORISK OVERSIGT BILAG 3. KORT OVER MAROKKO...34 BILAG 4. KORT OVER VEST SAHARA...35 BILAG 5. BALANCELINIE FOR MAROKKOS POLITIK OVERFOR VEST SAHARA...36 BILAG 6. OVERSIGT OVER AKTØRER I MAROKKOS SIKKERHEDSPOLITIK...37 UKLASSIFICERET 3

4 RESUME Nærværende studie omfatter en gennemgang af den sikkerhedspolitiske situation for Marokko, set i forhold til en række forskellige faktorer. Marokko er et udviklingsland som styres autoritært af Kong Mohammed VI. Der er en gradvis demokratiseringsproces som dog har haft en række tilbagefald bl.a. p.g.a. attentatforsøg mod kongen. Landets leder forsøger at iværksætte et socialt program for landets befolkning og ønsker også at fremme den politiske og økonomiske mangfoldighed. Den vigtigste indenrigspolitiske målsætning er marokkansk herredømme over Vest Sahara. Striden har dels tjent til at samle folket og dels været et skalkeskjul for undertrykkelse af politiske modstandere. Samtidig er der store naturressourcer i Vest Sahara som kan udnyttes. Landets økonomiske omstruktureringsreform, samt tilnærmelsen til EU spiller en afgørende rolle for landets udviklingsmuligheder herunder højere levestandard og bedre sociale vilkår. Landet er dog fortsat afhængig af verdensbanken/imf for at kunne gennemføre reformen. Marokko står overfor problemer som er typisk for et udviklingsland: Store offentlige udgifter, manglende privatisering og et tungt bureaukrati. Landet har en høj arbejdsløshed, som fortsat er stigende, specielt blandt de unge og de veluddannede. Ekstremisme kan let blive ungdommens trøst og udvikle sig til terrorisme. Sociale skævheder mellem by og land giver grobund for en ulmende uro. Samtidig vil besættelsen af Vest Sahara, indtil at problemet er løst, ligge beslag på store ressourcer. Kongens sociale program kan spille en positiv rolle i den sikkerhedspolitiske udvikling i landet. Større grad af demokrati og udjævning af sociale uligheder vurderes at bidrage positivt til udviklingen og anses for nøglen til ro, og derved grundlaget for vækst på andre områder. Privatiseringsprocessen, kapitaltilførsel fra udenlandske investorer og bilaterale aftaler er påbegyndt og forventes at have en positiv effekt på landets økonomi. Marokko vurderes at have et fornuftigt økonomisk udviklingspotentiale. Handelssamarbejdet med EU vurderes at skabe et tættere net af handel over Middelhavet. Vest Sahara vil formentlig forblive under Marokkansk herredømme og verdenssamfundet herunder POLISAIO vil acceptere denne løsning. Dette betyder at Marokko kan få frigivet ressourcer til at løse de andre opgaver, som er i landet. Det vurderes at problematikken omkring Vest Sahara ikke vil være en væsentlig destabiliserende faktor for den fremtidig udvikling af Marokko. Marokko vil i stigende grad bearbejde sine egne råstoffer, således at dette giver et større udbytte for landet. Udbygning af vandingsanlæg vil sikre gode og stabile afgrøder. Kong Mohammed VI lægger vægt på et forbedret samarbejde nabolandene imellem. Dette har bl.a. medført, at spændingen mellem Marokko og Algeriet er blevet formindsket. Det kan konkluderes, at Marokko kan opnå en fornuftig økonomisk fremgang i et stadig tættere handelssamarbejde med EU. Overgangen til markedsøkonomi er dynamo for samfundsudviklingen. Der er store indenrigspolitiske udfordringer med social ulighed og høj arbejdsløshed. Marokko vil for næsten en hver pris fortsætte integreringen af Vest Sahara. Kongens og regeringens umiddelbare handlekraft er afgørende for at roen i landet kan opretholdes. Internationalt vil kongen fortsat pleje landets vigtige vestlige samarbejdspartnere, samt øge dialogen med nabolandene. UKLASSIFICERET 4

5 1. INDLEDNING 1.1 Problemformulering Det strategiske områdestudie for Marokko er udarbejdet på baggrund af følgende stillede problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Marokkos strategiske kapacitet analyseres områdets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 1.2 Opgavediskussion I forhold til den stillede problemformulering gennemføres opgaven i følgende delopgaver: en indledning med opgavediskussion, en redegørende analyse af Marokkos strategiske kapacitet i enkeltfaktorer, en analyse af Marokkos sikkerhedspolitiske muligheder, gennem de primære faktorers indbyrdes sammenhænge, en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder belyst gennem opstilling af scenarier. Studien omfatter principielt kun Marokko og behandler derfor den uafklarede situation vedrørende Vest Sahara ud fra et de facto - begreb. Hermed menes den virkelighed, at Vest Sahara for nærværende må anses for annekteret af Marokko. Dette afspejler sig bl.a. i det anvendte statistiske materiale, hvor betydende nøgletal for Vest Sahara herunder de økonomiske er integreret i de marokkanske. I besvarelsen af områdestudiet tages der udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed 1, hvor der ud over de traditionelle militære forhold inddrages politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. Marokkos strategiske kapacitet uddrages af følgende otte faktorer: Den historiske, den fysisk-geografiske, den kommunikationsmæssige, den sociologiske, den økonomisk-videnskabelige, den militære, den indenrigspolitiske og den udenrigspolitiske. 1.3 Vægtning af de enkelte faktorer Vægtning af de enkelte faktorer vil endeligt kunne fastlægges efter gennemførslen af den redegørende analyse af enkeltfaktorerne. Gennem forarbejdet med problemstillingen træder en række problemområder frem, som vurderes at have stor indflydelse på Marokkos nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske situation: Det uafklarede territorialspørgsmål omkring Vest Sahara i forhold til Marokkos krav på området. Marokkos økonomiske udvikling i relation til fattigdom, uddannelsesmuligheder og forholdet til EU. Marokkos igangsatte reformprogrammer til fremme af den demokratiske proces i et konfliktfuldt farvand mellem kongehus, politisk system og religion. 1 FSMOVEJSAM, Del 1, afsnit B. UKLASSIFICERET 5

6 Marokkos indvinding og udnyttelse af naturressourcerne. 1.4 Metode Opgaven tager udgangspunkt i en redegørende analyse for de enkelte sikkerhedspolitiske faktorer. Den redegørende analyse beskriver de nuværende tilstande inden for faktorerne og hvorvidt de enkelte faktorer virker stabiliserende eller destabiliserende på Marokkos sikkerhedspolitiske situation. Der gennemføres efterfølgende en sammenfattende analyse, hvor der primært lægges vægt på de indbyrdes relationer mellem de prioriterede faktorer. Dernæst danner den sammenfattende analyse udgangspunkt for en vurdering af forskellige sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder for Marokko. Afslutningsvis vurderes perspektiverne for udviklingen i Marokko gennem opstilling af en række scenarier, som udmøntes i en konklusion vedrørende Marokkos sikkerhedspolitiske fremtid. Den valgte metode- og analysemodel er skitseret i bilag Procesbeskrivelse Opgaven er løst ved en kombination af fællesarbejde og enkeltbidrag med følgende fordeling: Den historiske, den fysisk-geografiske og den udenrigspolitiske faktor ved KN J.V. Jakobsen. Den kommunikationsmæssige, den militære og den økonomisk-videnskabelige faktor ved KN J.U.B. Lise. Den sociologiske- og indenrigspolitiske faktor ved KL L.J. Jensen. Øvrige afsnit er udarbejdet i fællesskab Kilder Områdestudiet er primært baseret på tidsskriftsartikler og kilder fra Internettet med henblik på at give de senest opdaterede informationer og oplysninger om Marokkos sikkerhedspolitiske faktorer. Af hensyn til opgavens validitet og reliabilitet har gruppen gennemført kildekritik og primært søgt oplysninger ved anerkendte kilder. Kildeindhentning er afsluttet den 3. oktober UKLASSIFICERET 6

7 2. DEN HISTORISKE FAKTOR Historie Marokkos nyere historie defineres som perioden fra stormagternes kolonisering i starten af 1900 tallet til En kort beskrivelse af landets historie indtil koloniseringen er vedlagt som bilag Stormagternes indflydelse på landet. Efter at Sultan Abd el Aziz omkring 1900 forlod et gældsplaget land, stod det åbent for de vestlige kolonimagter. En rivalisering mellem stormagterne endte med en aftale mellem Frankrig og Storbritannien i 1904, som gav franskmændene og spaniolerne frie hænder i Marokko. Et tysk forsøg på indflydelse i området endte med en anerkendelse af Frankrigs interesseområde. Området 3 blev herefter fransk/spansk protektorat i Selvstændighed. Under 2. verdenskrig foregik der en konstant nationalistisk agitation og kravet om befrielse blev så påtrængende, at Sultan Mohammed V, den øverste lokale leder i området, gjorde sig til talsmand for kravet. Oprøret kulmineret i 1955 og i 1956 blev en fransk-marokkansk aftale underskrevet som førte til øjeblikkelig selvstændighed. Perioden under fransk protektorat medførte fransk kultur påvirkning og dominans indenfor blandt andet sprog, byggekultur og handel Forholdet omkring Vest Sahara 4 Marokko havde visioner om genoprettelse af et Stormarokko efter selvstændigheden i 1956 og gjorde derfor krav på områder i Algeriet, Mali, Mauretanien og de spanske besiddelser i Nordvestafrika 5 og Vest Sahara. Kravene om områderne i de tre førstnævnte lande blev frafaldet og Marokko anerkendte Mauretaniens selvstændighed i På trods af FN-støtte og støtte fra den internationale domstol i Haag, indgik Spanien, Marokko og Mauretanien en aftale som indebar, at de to afrikanske lande skulle dele Vest Sahara mellem sig når Spanien trak sig ud i Marokko startede besættelsen 6 allerede i december 1975 og delingen blev fuldført året efter. Besættelsen mødte modstand fra Frente POLISARIO 7 som havde indledt en frihedskamp imod den spanske kolonialisme allerede i Efter at Mauretanien senere opgav sine territoriale krav overtog Marokko også denne del af området. Krigen mod POLISARIO har været kostbar og vanskelig for Marokko, men konflikten har også været brugt til at styrke marokkansk nationalisme og styrke kongens stilling. MINURSO 8 blev i 1992 sat ind for at overvåge en folkeafstemning 2 Dette kapitel er baseret på hvor intet andet er anført. 3 Cirka Marokko, Vest Sahara og Mauretaniens område i dag. 4 Tidligere Spansk Sahara. 5 Ifni territorium og de to enklaver Ceuta og Melilla. Ifni territorium blev overdraget til Marokko i 1969, imens Ceuta og Melilla fortsat er i spansk besiddelse. 6 Også kaldte den grønne march. 7 Frente Popular de Liberación de Saguia al Hamra y Rìo de Oro. Organisation som støtter Vest Saharas selvstændighed. 8 United Nations Mission for til Referendum in Western Sahara, se UKLASSIFICERET 7

8 om Vest Saharas fremtid. Efter lang tids uenighed om, hvem som skal have lov til at stemme, er der med FN-hjælp iværksat en identifikationsproces for at registrere alle stemmeberettigede. Dette arbejde er forsat ikke færdigt. I november 1999 fremsatte Kong Mohammed VI et forslag om en slags selvstyre i det besatte område. Dette kunne ske ved en evt. folkeafstemning. I 2002 blev der udarbejdet et udkast til en fredsplan af FN omkring spørgsmålet Vest Sahara. Fredsplanen er endnu ikke godkendt af de implicerede parter Demokratiseringsprocessen. Sultan Muhammed V blev konge i 1956 og blev efter sin død i 1961 efterfulgt af sin søn Prins Hassan II. Den nye grundlov, som blev vedtaget i 1962 efter en folkeafstemning, fik betydning for udviklingen mod et demokrati. Grundloven fastslog, at Marokko skulle være et konstitutionelt monarki og garantere for den personlige frihed for indbyggerne. På denne baggrund voksede flere politiske partier frem. På grund af befolkningens øgede utilfredshed med de økonomiske forhold efter selvstændigheden, som førte til uroligheder erklærede Kong Hassan II i 1965 undtagelsestilstand og overtog herefter al magt i landet. På trods af grundloven fængslede Kong Hassan II flere hundrede politiske modstandere og andre forsvandt. Demokratiseringsprocessen fortsatte op gennem 70 erne og 80 erne. En revideret grundlov blev vedtaget i 1992, lokal- og parlamentsvalgt blev afholdt. Efter folkeafstemning i 1996 blev det vedtaget at indføre et parlament med et tokammersystem. I 1990 erne blev over 800 politiske fanger løsladt 9. Efter Kong Hassan II s død fortsatte Kong Mohammed VI demokratiseringen ved blandt andet at løslade flere politiske fanger og indføre flere rettigheder til kvinder. Efter terrorangrebet i 2003 (Casablanca) vedtog parlamentet en antiterrorlov som optrappede kampen imod yderligtgående islamiske grupper. Dette blev gjort for at stabilisere landet indenrigspolitisk. 2.2 Analyse af den historiske faktor. Marokko har en lang historie med skiftende magthavere og skiftende religioner. Marokkos nyere historie har været præget af forholdet til de vestlige stormagter med kolonisering og besættelse samt efter selvstændigheden den anspændte sikkerhedspolitiske situation i regionen. Marokko er i dag afhængig af andre lande. Dette gælder specielt økonomisk og militært samarbejde med vesten. Marokko er som det eneste land i Nordafrika et monarki. Befolkningen har selv valgt monarkiet og hermed også lederen. Dette vurderes at være en stabiliserende faktor. Rekrutteringen af yderligtgående muslimer eksisterer, i landet men har ikke haft den samme grobund som andre lande f.eks. Algeriet. Det vurderes at hvervning til de yderligtgående muslimske grupper ikke sker p.g.a. den historiske faktor men p.g.a. andre faktorer såsom de sociologiske. Historisk set kan det diskuteres om Marokko har krav på Vest Sahara. Vest Sahara har været en del af Marokko inden koloniseringen, dette vurderes umiddelbart også at være en af de faktorer som gør, at verdenssamfundet ikke umiddelbart ønsker at blande sig unødigt i konflikten. 9 Udenrigs 2, Artikel af R. Boserup. UKLASSIFICERET 8

9 Den historiske faktor er en stabiliserende faktor grundet det stabile styre. Landet har en historie som gør, at der ikke er nogen væsentlige aktører som stiller spørgsmål til deres grænser. 3. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed Marokko strækker sig over det nordvestlige hjørne af det afrikanske kontinent med kyster mod vest til Atlanterhavet og mod nord til Gibraltar-strædet og Middelhavet. Landet grænser mod øst og sydøst til Algeriet. Mod syd ligger det annekterede Vest Sahara som har grænser mod Mauretanien og Algeriet. Kort over Marokko og Vest Saharas geografi er vedlagt som bilag 3 og Størrelse og form. Marokko areal er km 2. Marokko har desuden annekteret størstedelen af Vest Sahara som omfatter et areal på km 2. Det giver et samlet areal på km 2. Marokkos kystlinie er km inkl. Vest Sahara. 3.3 Grænser. Marokko har i alt 2.017,9 km landegrænse fordelt med km til Algeriet, 6,3 km til Ceuta (Spanien), 9.6 km til Melilla (Spanien) og fælles grænse med Vest Sahara på 443 km. Vest Saharas område har derudover 42 km grænse til Algeriet og km til Mauretanien. 3.4 Geografiske regioner og nøgleområder. Marokko opdeles administrativ i 37 provinser og to bypræfekturer Rabat (Hovedstaden) og Casablanca der igen er opdelt i kommuner. 55% af befolkningen bor i byerne. Der er 3 geografiske nøgleområder i Marokko: Sydmarokko og Vest Sahara er næsten fuldstændig er dækket af ørken. Området har en af verdens største fiskerireserver, men regionens vigtigste ressource er de omfattende fosfatforekomster. I det bjergrige østlige Marokko strækker bjergkæderne Atlas og Rif sig fra syd til nord. De er dækket af sparsom bevoksning. Her bor berberfolket, der er nomader. På de vestlige bjergskråninger findes en udbredt kvægdrift samt miner rige på fosfat, zink og bly. Den nord og nordvestlige del af Marokko hvor største parten af befolkningen bor med storbyerne Rabat (Regerings- og administrationsby), Casablanca (økonomiske og industrielle centrum) og Tanger (Byen imod Europa) som hovedområder. 10 Dette kapitel er baseret på CIA World Fact Book 2002, hvor intet andet er anført. UKLASSIFICERET 9

10 3.5 Klima og vejr. Marokkos beliggenhed og landets opdeling af høje bjergkæder giver stor variation i de klimatiske forhold mellem de forskellige dele af landet. Langs kysterne og på bjergenes vestside falder i gennemsnit 800 mm regn årligt i vintermånederne aftagende mod syd og sydvest, hvor den årlige nedbørsmængde er 200 mm eller mindre. I de østlige og sydøstlige egne er nedbørsmængden lille. Temperaturen er ved kysterne i gennemsnit ca grader C om vinteren og ca. 25 grader C om sommeren med til tider relativ høj luftfugtighed. Inde i landet er temperaturforskellene større og luftfugtigheden mindre. Marokko har indenfor de sidste par årtier oplevet år med megen tørke og store oversvømmelser, hvilket har bevirket, at høsten har slået fejl. Dette har specielt ramt bjergenes vestside som producere landbrugsprodukter. Den megen tørke og de store oversvømmelser skyldes formentlig, ligesom resten af regionen og Europa, de ændrede klimatiske forhold. Da Marokkos samlet produktion af landbrugsprodukter er samlet på et forholdsvis lille område er der en større risiko for, at landet bliver ramt ekstra hårdt ved ændringer i klimaet. 3.6 Analyse af den fysisk-geografiske faktor. Marokko geografiske placering ved Gibraltar-strædet på det afrikanske kontinent med nærmeste fysiske forbindelse til Europa vurderes at være af strategisk og sikkerhedspolitisk betydning. Den giver mulighed for at kontrollere ind- og udsejling af Middelhavet gennem Gibraltarstrædet. Det er samtidigt den korteste vej til Europa, og det giver mulighed for økonomisk samhandel med Spanien og EU. Landet har uhindret adgang til både Atlanterhavet og Middelhavet. Kystområderne med havnene er nøgleområder for landet og vurderes også vitale, da de er de tættest befolket, de mest industrialiserede og vigtige for turistindustrien. Den atlantiske slette vurderes at udgøre et andet nøgleområde på grund af landets afhængighed af landbrug. Vitalt for områdets økonomi regnes nøgleområderne med de rige fosfatforekomster og fiskeindustrien i Vest Sahara. De sidste års ustabile vejrforhold, med både tørke og oversvømmelser, viser at områdets klima har stor indvirkning på økonomien og at landet bliver skrøbeligt, ved en ustabil økonomi. Det vurderes at de fysisk-geografiske faktorer er stabiliserende. Dog kan de ustabile vejrforhold på langt sigt være destabiliserende. 4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR. 4.1 Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen. Transportsystemerne 11 i Marokko består bl.a. af 10 større og mindre havneanlæg med adgang til Atlanterhavet og Middelhavet, 9 store flyvepladser med baner over meters længde og veludbyggede jernbaneforbindelser, der overvejende er elektricificeret. Dertil kommer et forholdsvis godt udbygget vejnet på km, hvoraf godt halvdelen er asfalteret. 11 CIA, p. 8. UKLASSIFICERET 10

11 Havneanlæggene er grundlaget for Marokkos eksport af råvarer, primært fosfat. Havneanlæggene udgør således en vigtig kapacitet for udenrigshandel, eksport og import. En fortsat udvikling af havneanlæggene vil derfor fortsat være nødvendig da udviklingsmulighederne for jernbane og vejnet i relation til eksport og import ikke er relevant. Forarbejdningen af fosfater finder primært sted uden for det afrikanske kontinent og import af varer tilgår overvejende via søvejen. Jernbaneforbindelsen har en samlet længde af 1907 km. Da Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet påbegyndte koloniseringen af Marokko, blev jernbanen af en række militære strateger, politikere og økonomer anset for et vigtigt middel til militær og økonomisk succes 12. Jernbaneforbindelsen dækker overordnet to formål, henholdsvis til persontransport mellem byerne og til transport af råvarer fra brydningsstederne inde i landet til udskibningshavnene. Jernbanen spiller sammen med havneanlæggene en afgørende rolle for eksporten af råvarer og var forudsætningen for den moderne turistindustri i landet. Der findes kun én jernbaneforbindelse der har forbindelse over grænsen til Algeriet. Der findes ingen jernbanekapacitet i Vest Sahara. Lufthavne og flyvepladser er veludbyggede omkring de større byer i Marokko og betjener både indenrigsruter og udenrigsruter. Turismen udgør en væsentlig faktor for den fortsatte udbygning af lufthavnene. Marokkos telekommunikationssystemer er baseret på moderne systemer indeholdende alle vigtige kapabiliteter. Tætheden eller adgangen til telelinier er dog forholdsvis lav, nemlig 4,6 linier pr. 100 personer. Marokkos interne linier er en blanding af åben linieføring, kabler og links. Det nationale netværk er digitaliseret 13. Adgangen til udlandet er ligeledes baseret på et moderne og udbygget net med adgang til satellitstationer, links til Europa og nabolandene. Marokko indgår i Medarabtel, et fiberoptisk kabellink fra Agadir til Algeriet og Tunesien. Antallet af internetbrugere er i kraftig vækst. Der er otte udbydere af internetforbindelser og antallet af brugere var i 2001 ca Systemernes militære, politiske og administrative aspekter. Både militært, politisk og administrativt giver den forholdsvise gode udbygningsgrad af transport- og kommunikationssystemerne mulighed for fleksibilitet. Antallet af havne-, bane- og lufthavnsfaciliteter understøtter de øvrige samfundsstrukturer og er medvirkende til at binde landet sammen i en fungerende helhed. På de indre linier er der en bred palet til rådighed, hvorimod det i forhold til udlandet primært er havne- og lufthavnsfaciliteterne, hvori mulighederne består. Når militære, politiske og administrative aspekter behandles under ét, skal det ses i relation til magtcentraliseringen ved Kong Mohammed VI. 4.3 Systemernes udbygningsperspektiver. Marokkos fokus er primært rettet mod nord, dvs. samhandelsrelationer med EU og de øvrige middelhavslande. Det har betydet en fortsat udbygning af havnefaciliteter til ud- og 12 SFINX om Marokko 24 årgang Nr. 2. Artikel af R. Boserup, p CIA, p CIA, p.7. UKLASSIFICERET 11

12 indskibning af handelsvarer. På grund af turismens stadige fremgang udvides lufthavnsfaciliteterne forsat. I relation til en fast forbindelse - en jernbanetunnel - mellem Spanien og Marokko er der underskrevet en bilateral aftale ved FN s mellemkomst. Aftalen indebærer indledningsvis en nærmere analyse af projektet og ønsket om tættere forbindelse mellem Nordafrika og EU, men der foreligger ikke konkrete planer om etableringen Analyse af den kommunikationsmæssige faktor. Marokkos transport- og kommunikationssystemer er veludbyggede i relation til interne forbindelser og eksterne forbindelser primært EU og de øvrige middelhavslande. De interne systemer understøtter således de militære, politiske og administrative aspekter i landet. Transportsystemernes udbygning til nabolande må betegnes som svage. Systemerne afspejler tydeligt, at fokus og dermed udviklingsmulighederne er rettet mod en endnu stærkere forbindelse til EU. En eventuel etablering af jernbanetunnelforbindelsen under Gibraltarstrædet vil forstærke Marokkos rolle som regional aktør i det Nordafrikanske område. Det vil på lang sigt kunne igangsætte tættere transportforbindelser til de omkringliggende lande mod øst f.eks. Algeriet. Dermed skabes vilkår som forbedrer den ydre sikkerhedspolitiske udvikling. Overordnet set vurderes transport- og kommunikationssystemernes at udgøre en stabiliserende faktor for Marokko. 5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR. 5.1 Befolkningens størrelse og geografisk fordeling. Marokkos befolkning er opgjort til , fordelt på 33,8 % 0-14 årige, 61,5 % årige og 4,7 % over 65 år. Befolkningstilvæksten er på 1,9 % pr. år. Geografisk er indbyggerne fordelt med ca. halvdelen i landområderne og halvdelen i byområderne, dog med en svag tendens til overvægt i byområderne Religiøse og etniske grupperinger. Ud af den marokkanske befolkning udgør 98,7 % muslimer, 1,1 % kristne og 0,2 % jøder. Den etniske fordeling er hovedsagelig vægtet på arabere med hele 99.1 %. Jøder udgør 0,2 % og andre 0,7 %. Landet er således primært beboet af arabere, der bekender sig til Islam. Der er officielt listet 6 yderligtgående grupper, der som hele grupper, eller dele heraf, har gjort sig skyldige i brud på den marokkanske terrorlovgivning. Kilder fra det marokkanske justitsministerium oplyser, at der pr. august 2003, er godt 800 personer der enten er anholdte, dømte eller tiltalte i forbindelse med sager der kan tilskrives yderligtgående gruppers brud på terrorlovgivningen. Adderes antallet af eftersøgte, kommer tallet op på 1500 med en stigende tendens Vestsahara har en estimeret befolkning på World bank. 18 JP artikel 05 sep UKLASSIFICERET 12

13 5.3 Sundhed og levestandard. Rundt regnet halvdelen af Marokkos befolkning arbejder i landbrugssektoren, hvor arbejdsstyrken står for 15 % af landets BNP. De sidste årtiers tørker har fået landbrugsproduktionen til at falde, med en stigning i fattigdom og større skel mellem levestandarden i by og på land, til følge. For at komme disse problemer i forkøbet, har den marokkanske regering søsat et ambitiøst projekt. Et projekt der inden 2020 vil eliminere fattigdommen i landzonerne, gennem landbrugsudvikling og uddannelse af lokale samt øget decentralisering, ved involvering af lokalbefolkningen i beslutningsprocesserne. Mindre end 20 % af hele befolkningen, har adgang til rent vand og sanitære forhold. 5.4 Uddannelsesniveau. Fordelingen af befolkningsgruppen over 15 år, der kan læse, ser ud som flg.: Total over 15 år: 44,7 %. Personer der kan læse er fordelt med 56,6 % mænd og 31 % kvinder 19. Analfabetismen er faldet fra 72 % af befolkningen over 15 år i 1980 til 53 % i 1998, hvilket er en faldende tendens 20. Forskellen mellem uddannelsesniveauet i landzonerne og i byerne er markant, hvorfor man ser en tendens til de unge flygter fra landzonerne og ind i byerne. Verdensbanken og EU har ydet økonomiske bidrag, for at få udbygget og forstærket skole- og uddannelsessystemet. 5.5 Analyse af den sociologiske faktor. Det vurderes at den demografiske fordeling ser fornuftig ud, i forhold til et samfund i balance. Der er en jævn fordeling af befolkningen i den arbejdsdygtige alder og en meget lille del, der er over 65 år, hvilket ligner fordelingen for et I-land. Dette faktum sammen med en fornuftig kontrol med befolkningstilvæksten, peger i retning af en stabilisering, idet dette skaber mulighed for økonomisk vækst. Størsteparten af de fattige, er bosiddende i landområderne, hvilket giver en stor forskel på den geografiske fordeling af rig og fattig. Denne forskel er den afgørende faktor for den stigende utålmodighed blandt de fattige. Det behandles under pkt. 5.3 levestandard. Umiddelbart ses de etniske grupperinger ikke som en større trussel mod stabiliteten. Den solide islamiske tro, herunder de radikale fraktioner, er grundlaget for rekruttering af yderligtgående islamister. Denne rekruttering er en væsentlig sikkerhedspolitisk faktor. Fortolkningsmulighederne af islam, samt enkelte gruppers middelalderlige fortolkning heraf, gør Marokko til en potentiel nation for hvervning til diverse terror organisationer. Kong Mohammed VI stramning af lovgivningen ses som et positivt tiltag fra vestens side. Ligeledes kongens påståede direkte familiære forbindelse med Profeten, sammen med den vestlige holdning, vurderes som en stabiliserende faktor. Kampen mod terror er problematisk, hvorfor denne delfaktor vurderes som væsentlig i forhold til den sikkerhedspolitiske stabilitet. 19 Ibid. 20 Geografistatistikken UKLASSIFICERET 13

14 Forskellen på land- og byboernes levestandard, vurderes at spille en mindre rolle i forhold til stabiliteten, idet der er taget skridt i den rigtige retning de seneste 4 år. Dette motiveres i den korte periode, hvori regeringen under Kong Mohammed VI, har haft til at iværksætte handlingsplaner i samarbejde med Verdensbanken og EU. Yderligere ses andre faktorer af væsentlig større betydning at overskygge denne. Iværksatte reformer for at rette op på landets økonomi, ses som en stabiliserende faktor, idet befolkningen formodes at have haft endnu ringere forhold under faderens, Kong Hassan II regeringsperiode. Det vurderes at befolkningen på kort sigt vil kunne se resultaterne af den nye regerings tiltag. Den positive tendens i udviklingen af bekæmpelse af analfabetisme, vurderes klart at være et af nøgleområderne for en stabil fremtid i landet. Den fortsatte stigning i uddannelsesniveauet, ses som fundamentet for et løft i både land- og byzoner, samt et skridt i den rigtige retning, i forhold til en mere stabil udnyttelse af ressourcerne, både de menneskelige som naturlige. En fremtidig bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer vil implicit virke positivt på anseelsen udadtil. Forudsat at udviklingen fortsætter, vurderes dette at have en stabiliserende effekt. 6. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR. 6.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Den marokkanske fødevareproduktion er en typisk middelhavsproduktion bestående af kornprodukter, vin, oliven, grøntsager og dyrehold. Halvdelen af den rådige arbejdsstyrke på ca. 11 mio. er beskæftiget i landbruget 21. Til trods for at landbruget udgør hovederhvervet for arbejdsstyrken udgør værdien af landbrugsproduktionen målt i BNP kun 15 %. Landbruget har i flere omgange været ramt af tørke og udbyttet svinger betydeligt fra år til år. Alligevel udgør eksporten af landbrugsprodukter og fødevarer 24 % af Marokkos samlede eksport på 4,2 mia. dollars. Marokko besidder nogle af verdens rigeste fiskebanker med sardiner og der er i slutningen af halvfemserne investeret betydelige beløb i fiskerihavnene bl.a. Dakhla og Boujdour. Marokko har tidligere solgt konsessionslicenser til EU, men har valgt ikke at forny aftalen med EU 22. I stedet satses der på Joint Venture på bilateral basis med udenlandske selskaber fra Frankrig og Japan. På længere sigt en ændring, der vil forbedre Marokkos indtjeningsevne og skabe en egentlig fiskeindustri med tilhørende forbedrede beskæftigelsesmuligheder. 6.2 Energiproduktion og ressourcer. Marokkos naturlige energiressourcer er begrænset til kul, olie og vandkraft. Energiproduktionen produceres af importeret brændstof og ca. 75 % anvendes til produktion af elektricitet. Det er hensigten, at produktion og distribution af elektricitet skal privatiseres gennem Joint Venture med bl.a. US og Schweiziske selskaber, således at statens andel af produktionen kun udgør 40 % i Når planen er fuldt udviklet vil 21 CIA, p EIU, Country Profile Morocco, p UKLASSIFICERET 14

15 Marokko kunne eksportere el til Spanien. Marokko bliver gennem Joint Venture således i stand til at tiltrække investeringer og fremmed valuta til landet. 6.3 Råmaterialer til industrien. Minesektoren domineres fuldstændigt af fosfatindvindingen, som er landets største industriproduktion. Marokko vurderes at råde over trefjerdedele af verdens reserver af fosfater. I lighed med de øvrige områder har privatiseringsreformerne i slutningen af halvfemserne haft en positiv indvirkning på udenlandsk investering i nye miner og et forbedret produktionsapparat. Sammen med en højere verdenspris har det givet en forbedret profit. Desuden råder Marokko over forekomster af zink, kobber og kobolt. I samarbejde med udenlandske selskaber 23 er der aftaler om at udvinde forekomster af sølv, guld og kobolt i Atlas-bjergene. Med hensyn til råmaterialer bevæger Marokko sig mere og mere væk fra kun at eksportere råmaterialer, men forarbejder råmaterialerne i højere grad selv. Ud over en bedre handelspris giver det også beskæftigelsesmuligheder. Samlet er den stigende forarbejdning et skridt væk fra et typisk ulands kendetegn, nemlig eksport af råvarer. 6.4 Industriproduktion. Den traditionelle småindustri til bearbejdning af landbrugsvarer, konsumfisk, tekstiler, vin og olie udvikler sig betydeligt i disse år. Højteknologiske produkter som bil- og fjernsynsproduktion samt pharmaceutikaproduktion er etableret gennem Joint Venture aftaler. Tekstilproduktionen er et vækstområde, som i løbet af 90 erne har udviklet sig kraftigt. Eksportværdien er firdoblet på disse år 24. Desuden har både Microsoft og Oracle etableret sig med regionale hovedkontorer i landet. Der er tale om en forholdsvis beskeden industriproduktion af teknologiprodukter, men de har en væsentlig signalværdi. 6.5 Handel. Marokkos handel med udlandet er strukturel skæv, idet eksportens værdi kun udgør mellem 1/2 og 2/3 af importen. Det har betydet at der i 80 erne og i starten af 90 erne har været optaget lån gennem IMF samt Paris Club og London Club for at opnå balance. Hovedeksportvarerne er fosfater, føde- og drikkevarer samt mineraler. En anden vigtig indtægtskilde er turismen, der i 1998 omsatte for mere 1,7 mia. dollars. Turismen er dog meget påvirkelig over for uro og derfor har bombeaktionerne i forsommeren 2003 skadet landet. Erfaringsmæssigt varer det år før end turisterne vender tilbage. Hovedimporten er primært halvfabrikata, maskiner og udstyr, fødevarer og brændstoffer. Største handelspartnere er primært EU (Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, England) med 60 %, Indien med 7 %, Japan med 6 % og USA med 5 % 25. Samhandlen med 23 Irske og Canadiske mineselskaber 24 EIU, p CIA, p. 7 UKLASSIFICERET 15

16 demokratiske systemer og den udbredte turisme må vurderes at have en tilknyttende effekt og udgør dermed en stabiliserende faktor for Marokko. 6.6 Arbejdskraft. Arbejdskraftens fordeler sig således på erhverv: landbrug 50 %, serviceerhverv 35 % og industri 15 %. Marokko har en arbejdsløshed på 23 % og specielt arbejdsløsheden blandt de unge mellem er høj. Over 60 % af de unge er arbejdsløse. Med den nuværende vækst etableres der ca arbejdspladser pr. år, hvor befolkningstilvæksten af unge er ca Der er med den nuværende udvikling tale om en markant skævvridning. Samtidigt er der også blandt de højtuddannede en betydelig arbejdsløshed på ca. 30 %. På sigt kan kombinationen af mange arbejdsløse blandt de unge og veluddannede blive en alvorlig indenrigspolitisk udfordring, fordi disse grupper udgør et potentiale for radikale islamiske organisationer. 6.7 Økonomisk struktur. Den økonomiske struktur har i slutningen af 90 erne undergået betydelige forandringer. Tidligere tiders planøkonomi er i nogen udstrækning erstattet af markedsøkonomi, specielt udmøntet i Joint Venture aftaler, hvor Marokko sikrer sig at forarbejdningen og dermed at arbejdspladserne forbliver i landet. Udviklingen af markedsøkonomien må nødvendigvis fortsættes såfremt den øgede tilknytning til EU skal fastholdes. Kravene fra IMF og EU har således direkte indvirkning på den økonomiske struktur. Urbaniseringen fortsætter uformindsket, hvilket betyder at ca. 55 % af befolkningen nu bor i og omkring de større byer bl.a. Casablanca og Rabat 27. Urbaniseringen, dvs. arbejdskraftens bevægelighed er en afgørende faktor for udvikling og skal indtil en vis grænse betragtes positivt. Specielt servicefagene herunder turismen udvikler sig positivt og beskæftiger 35 % af arbejdsstyrken. Drivkraften i økonomien er således forbundet til byerne, hvorimod provinserne omkring Rif-bjergene med 6 mio. marokkanere kun bidrager med 6 % til BNP. Reformer til udvikling af provinserne er igangsat, som beskrevet under pkt Selvom vækstraterne for Marokko er fornuftige, men ikke prangende (4-5 %) skal det sammenholdes med den meget lave inflation på kun 1-2 %. Det betyder, at de økonomiske strukturer for landet virker stabile og besidder et fornuftigt udviklingspotentiale. Derudover anslås det at produktionen og handlen med hash og stoffer udgør op til 40 % af BNP. Det betyder, at der faktuelt er langt større beløb i omløb i landet end BNP giver udtryk for, hvilket stimulerer økonomien yderligere. 6.8 Finanser. Finanssektoren er i slutningen af halvfemserne tilpasset markedslignende forhold. Reformerne har bl.a. betydet, at der kan handles fremmed valuta, men der er stadig stramme bindinger med hensyn til kapitalens bevægelighed. Udenlandske banker er begyndt at operere i Marokko, men ejerforholdet skal mindst være 51 % marokkansk 26 EIU, p EIU, p. 22 UKLASSIFICERET 16

17 majoritet 28. En afgørende faktor for økonomisk udvikling er kapitalens frie bevægelighed ellers er det traditionelt meget vanskeligt at tiltrække fremmede investeringer. Omvendt er det fra Marokkos side nødvendigt, at styre økonomien og finanserne i omstillingen til markedslignende vilkår for at økonomien ikke overophedes. Tilsyneladende har Marokko fundet en fornuftig balance, idet investeringerne fortsat udbygges og inflationen holdes lav. Et andet vigtigt aspekt i finanssektoren er Bourse des valeurs de Casablance og handlen med værdipapirer. På køb og salg af papirer er der ikke restriktioner på udenlandske investorer. Det vurderes at op mod 10 % af kapitalen er på udenlandske hænder. Det betyder, at der opereres på fulde markedsvilkår og dermed mulighed for at tiltrække kapital på lige vilkår med andre børser. Et betydeligt problem er dog Marokkos udenlandsgæld på ca. 19,3 mia. dollars, hvilket betyder at op mod 30 % af BNP anvendes til tilbagebetaling af gæld. Finanssektoren understøtter de igangværende økonomiske reformer på en hensigtsmæssig måde, således at overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi eller nærmere markedslignende vilkår ikke forceres unødigt. Udenlandsgælden er en meget tung byrde for Marokko og hæmmer tempoet i udviklingsmulighederne. 6.9 Videnskab og teknologi. Vilkårene for videnskab og teknologi har været begrænsede, da der traditionelt ikke er et behov eller grundlag for det. Det hænger sammen med tidligere tiders eksport af råstoffer og lavteknologiske produkter. I takt med de økonomiske reformer og indgåelsen af Joint Venture aftaler, må det på mellemlang og lang sigt vurderes, at der vil blive et større behov for videnskaber tilført Joint Venture aftalerne. Marokko råder over en betydelig ledig arbejdsstyrke med universitetsuddannelser, hvilket indebærer et uudnyttet potentiale. Teknologien indføres ganske hurtigt f.eks. gennem etablering af tekstil- og bilfabrikker, medicinalvirksomheder osv., hvilket naturligt vil medføre en afsmittende virkning på samfundet. De fremtidige teknologiske systemer i form af linkforbindelser, lyslederkabler er etableret, så grundlaget for hurtige teknologiske landvindinger må vurderes at være til stede Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor. Marokko er truet af typiske problemstillinger for udviklingslande, nemlig et vedvarende handelsunderskud, centralistiske og statsejede virksomheder. Marokko har dog i samarbejde med IMF og Paris Club gennemført reformer i den finansielle sektor. Det har medført at den marokkanske dirham kan benyttes og anerkendes som internationalt betalingsmiddel. De iværksatte reformprogrammer i slutningen af halvfemserne åbner op for markedslignende forhold og udgør et stort vækstpotentiale for fremtiden. Den kontrollerede overgang fra planøkonomi til markedslignende forhold ser ud til at have fundet en fornuftig balance for vækst på vilkår, der ikke overopheder økonomien. Specielt den øgede forarbejdning af råvarer skaber arbejdspladser og dermed mulighed for beskæftigelse for den store gruppe af unge, der har svært ved at finde arbejde. Den parallelle positive udvikling på serviceområdet bidrager til en øget synergi på det økonomiske område. 28 EIU, p. 29 UKLASSIFICERET 17

18 Joint Venture aftalerne vil give mulighed for en forceret teknologisk udvikling på specielt industriproduktion, hvor de udenlandske selskaber stiller økonomi, viden og teknologi til rådighed. Marokkos rolle som industrisamfund kan på dette område sammenlignes med Spanien for 20 år siden. De lave lønomkostninger og stabile forhold gør det attraktivt for udenlandske selskaber at etablere industriproduktion i landet. De langsigtede problemstillinger og udfordringer for Marokko er udlandsgælden, de økonomiske reformer med henblik på handel med EU, et bedre uddannelsesniveau og tiltrækning af fremmed kapital til investering, således at livsbetingelser og jobmuligheder forbedres. Den økonomisk-videnskabelige faktor må vurderes som en stabiliserende faktor med et fornuftigt potentiale på længere sigt. 7. DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Den primære opgave for Marokkos væbnede styrker er forsvaret af Marokko og den indre egensikkerhed herunder annekteringen af Vest Sahara. Der vurderes ikke på kort og mellemlang sigt at være væsentlige trusler fra de omkringliggende lande idet særligt forholdet til Algeriet er forbedret. På grund af den stigende fundamentalisme blandt muslimerne og deres bombeaktioner i forsommeren 2003 er der sket et skifte mod bekæmpelse af disse radikale elementer. I kampen mod terror understøttes Marokko bl.a. af fransk politi og sikkerhedstjeneste. 30 Der ses ikke nogen sammenhæng mellem POLISARIOS kamp for uafhængighed og de gennemførte terrorangreb udført af radikale muslimer. Koncepten er baseret på vestligt orienterede doktriner, dels amerikanske og franske doktriner. Marokko deltager i øvelsesvirksomhed med begge parter 31. Vest Saharas væbnede uafhængighedskæmpere benævnt Polisario Front 32 der kæmper for oprettelsen af Sahrawi Arab Democratic Republic, har indgået våbenhvile 6. september 1991 og respekterer fortsat våbenhvilen. 7.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. De væbnede styrker i Royal Armed Forces består af Hæren, Søværnet og Luftvåbnet under direkte kontrol af Kong Mohammed VI som øverstbefalende. Derudover råder han over paramilitære styrker bestående af kongelige gendamer og hjælpestyrker 7.3 Størrelse, organisation og materiel. De væbnede styrker består af ca mand 33, gendamer og hjælpestyrker. Marokko besidder ingen strategisk kapacitet 34. Generelt rådes over moderne materiel 35 til anvendelse inden for traditionel krigsførelse, herunder ørken- og 29 Faktoren bygger på Janes Sentinel Security Assessment ( hvor intet andet er anført. 30 www. netzeitung.de/servlets/page?section0784&item p Popular Front for Liberation of the Saguia el Hamra and Rio de Oro p stk. M/60 kampvogn og 70 stk. T-72 kampvogn. UKLASSIFICERET 18

19 bjergkamp samt counter-insurgency i Vest Sahara. Søværnet løser primært kystvagtopgaver og er det bedst udrustede værn 36. Flyvevåbnet har en del ældre materiel, specielt jagerflyene af typen Mirage besidder ikke opdateret teknologi. Generalstaben er placeret i Rabat. Operationen i Vest Sahara ledes fra militærregion Syd i Agadir. Materiel og våbensystemer er næsten udelukkende fra USA og Europa, dvs. Frankrig. Både USA og Frankrig donerer militærhjælp. De samlede udgifter ligger stabilt gennem en årrække på ca. 4 % af BNP 37 svarende til 1.4 mia. dollars. 7.4 Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Marokko har siden uafhængigheden haft militære relationer med Frankrig, Spanien og USA. Der er tale om et tæt samarbejde på f.eks. øvelsesvirksomhed og rådgivning med henblik på at højne det marokkanske militærs uddannelses- og træningsniveau. Marokko har værnepligt på 18 måneder. Styrken udgør ca mand Analyse af den militære faktor. Den marokkanske militære kapacitet må betegnes som en regional magtfaktor og vurderes fortsat at være en stabiliserende faktor i regionen. Marokkos forsatte militære tilknytningsforhold til USA og Frankrig må vurderes at sikre en fortsat teknologisk, doktrinær og organisatorisk udvikling med vægt på det defensivt orienterede forsvar og kampen mod POLISARIO Front og den spirende terrorisme. For at vedligeholde den militære kapacitet er Marokko dog fortsat afhængig af donationsprogrammer, såfremt den marokkanske økonomi ikke skal belastes yderligere af udgifter til militæret. Kong Mohammed VI kontrol med militæret og samarbejde med vestlige rådgivere anses at være afgørende for fastholdelse af hans magtposition. Militæret vurderes dermed at være en stabiliserende faktor for Marokkos nuværende situation. 8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR. 8.1 Nationale interesser og mål. Marokko har i samarbejde med Verdensbanken valgt at holde fokus på 4 hovedområder: 1) Forbedre den menneskelige udvikling med inddragelse af det andet Marokko. 2) Forbedre betingelserne for økonomisk vækst og udvikling af den private sektor. 3) Reducere sårbarheden for de fattige i landet, specielt i de affolkede områder. 4) Forbedre den offentlige forvaltning 39. Herudover vil den indenrigspolitiske målsætning være en fortsat udvidelse af samhandlen med EU. 36 www. globaldefence.net/deutsch/afrika/marokko. 3 stk. kampskibe, 21 kystvagtskibe og 4 torpedobåde. 37 CIA, p World Bank Group UKLASSIFICERET 19

20 8.2 Forholdet omkring Vest Sahara. Vest Saharas territorialspørgsmål omkring suveræniteten er stadig uafklaret, men både Marokko og Vest Sahara gør krav på området. POLISARIO er Vest Saharas politiske organisation, der gennem 30 år har kæmpet for et selvstændigt Vest Sahara. De to parter har siden oprettelsen af POLISARIO i 1973, bekriget hinanden, indtil en fredsaftale blev indgået i Siden midten af 90 erne har Marokko forsøgt at få FN til at opgive fredsplanen for området. Den marokkanske løsningsmodel skulle herefter være, at give Vest Sahara begrænset selvstyre indenfor de marokkanske grænser. Forslaget blev adopteret af FN, der således stillede spørgsmålstegn ved fredstraktaten og den længe ventede folkeafstemning. FN fremlagde i 2002 en 5 års fredsplan for området. Fredsplanen indeholder et forslag til et semi-autonom selvstyre, hvor der efter et år skulle vælges en regering, som ville få magten på udvalgte områder såsom social, kultur og politi. Tunge områder som udenrigspolitikken skulle stadigvæk dikteres fra Marokko. Efter 5 år skulle planen revurderes. Fredsplanen er dog ikke godkendt endnu af de implicerede parter. 8.3 Selvopfattelse og national holdning. Landet er vestligt orienteret. Marokko satser på økonomisk vækst, gennem et stadigt tættere samarbejde med EU, vestlige handelspartnere og en udnyttelse af den geografiske relativt korte distance, der er mellem Marokko og Sydeuropa. Islam er en gennemgående trosretning i samfundet, hvorfor den betragtes som bindemidlet i Marokko. Dele af den islamiske trosretning har ekstreme tendenser, der på baggrund af tolkningen af islam, ikke kan forenes med den moderne fortolkning og de vestlige værdier. 8.4 Regering og administration. Marokko kalder sig et konstitutionelt, demokratisk monarki. I øvrigt et af de eneste monarkier i den nordafrikanske region. Kongen er dog den ubestridte leder, med store beføjelser, både politisk som militært. Kongen udnævner og fyrer ministre og er den øverste militære leder i landet 40. Den marokkanske administration består af et tokammersystem med et overhus (Chamber of Counselors), indeholdende 270 pladser, hvor medlemmerne vælges for en ni-årig periode. En tredjedel af medlemmerne fornys hvert tredje år. Yderligere et underhus (Chamber of Representatives), indeholdende 325 pladser, hvortil medlemmerne vælges for en fem-årig periode Politiske partier og interessegrupper. Der findes 21 politiske partier og 5 fagforeninger i Marokko 42. Det er Kongens officielt proklamerede holdning, at politikerne skal have mere indflydelse, hvorfor de politiske partier er øget i antal siden Mohammed VI tiltrædelse CIA Fact book 42 CIA Fact book UKLASSIFICERET 20