STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 KN J. U. B. LISE KN J. V. JAKOBSEN KL L. J. JENSEN OKTOBER 2003 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO På baggrund af en redegørelse for Marokkos strategiske kapacitet analyseres områdets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...2 RESUME INDLEDNING Problemformulering Opgavediskussion Vægtning af de enkelte faktorer Metode Procesbeskrivelse Kilder DEN HISTORISKE FAKTOR Historie Stormagternes indflydelse på landet Selvstændighed Forholdet omkring Vest Sahara Demokratiseringsprocessen Analyse af den historiske faktor DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed Størrelse og form Grænser Geografiske regioner og nøgleområder Klima og vejr Analyse af den fysisk-geografiske faktor DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen Systemernes militære, politiske og administrative aspekter Systemernes udbygningsperspektiver Analyse af den kommunikationsmæssige faktor DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografisk fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Uddannelsesniveau Analyse af den sociologiske faktor DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur UKLASSIFICERET 2

3 6.8 Finanser Videnskab og teknologi Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Analyse af den militære faktor DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Nationale interesser og mål Forholdet omkring Vest Sahara Selvopfattelse og national holdning Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Analyse af den indenrigspolitiske faktor DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Forholdet til relevante eksterne aktører (stater og organisationer) Analyse af den udenrigspolitiske faktor FAKTORERNES SAMSPIL I RELATION TIL DE FIRE PROBLEMOMRÅDER Det uafklarede territorialspørgsmål Marokkos økonomiske udvikling i relation til fattigdom, uddannelsesmuligheder og forholdet til EU Marokkos igangsatte reformprogrammer til fremme af den demokratiske proces i et konfliktfuldt farvand mellem kongehus, politisk system og religion Marokkos indvinding og udnyttelse af naturressourcerne Sammenfattende konklusion VURDERING AF DEN SIKKERHEDSPOLITISKE UDVIKLING Scenario 1: Balanceret udvikling Scenario 2: Stigende interne uroligheder på grund af fattigdom og manglende beskæftigelse Scenario 3: Øget intern støtte til de radikale islamiske fundamentalister Scenario 4: Eskalering af territorialkonflikten omkring Vest Sahara KONKLUSION...30 BIBLIOGRAFI BILAG 1. ANALYSEMODEL...32 BILAG 2. HISTORISK OVERSIGT BILAG 3. KORT OVER MAROKKO...34 BILAG 4. KORT OVER VEST SAHARA...35 BILAG 5. BALANCELINIE FOR MAROKKOS POLITIK OVERFOR VEST SAHARA...36 BILAG 6. OVERSIGT OVER AKTØRER I MAROKKOS SIKKERHEDSPOLITIK...37 UKLASSIFICERET 3

4 RESUME Nærværende studie omfatter en gennemgang af den sikkerhedspolitiske situation for Marokko, set i forhold til en række forskellige faktorer. Marokko er et udviklingsland som styres autoritært af Kong Mohammed VI. Der er en gradvis demokratiseringsproces som dog har haft en række tilbagefald bl.a. p.g.a. attentatforsøg mod kongen. Landets leder forsøger at iværksætte et socialt program for landets befolkning og ønsker også at fremme den politiske og økonomiske mangfoldighed. Den vigtigste indenrigspolitiske målsætning er marokkansk herredømme over Vest Sahara. Striden har dels tjent til at samle folket og dels været et skalkeskjul for undertrykkelse af politiske modstandere. Samtidig er der store naturressourcer i Vest Sahara som kan udnyttes. Landets økonomiske omstruktureringsreform, samt tilnærmelsen til EU spiller en afgørende rolle for landets udviklingsmuligheder herunder højere levestandard og bedre sociale vilkår. Landet er dog fortsat afhængig af verdensbanken/imf for at kunne gennemføre reformen. Marokko står overfor problemer som er typisk for et udviklingsland: Store offentlige udgifter, manglende privatisering og et tungt bureaukrati. Landet har en høj arbejdsløshed, som fortsat er stigende, specielt blandt de unge og de veluddannede. Ekstremisme kan let blive ungdommens trøst og udvikle sig til terrorisme. Sociale skævheder mellem by og land giver grobund for en ulmende uro. Samtidig vil besættelsen af Vest Sahara, indtil at problemet er løst, ligge beslag på store ressourcer. Kongens sociale program kan spille en positiv rolle i den sikkerhedspolitiske udvikling i landet. Større grad af demokrati og udjævning af sociale uligheder vurderes at bidrage positivt til udviklingen og anses for nøglen til ro, og derved grundlaget for vækst på andre områder. Privatiseringsprocessen, kapitaltilførsel fra udenlandske investorer og bilaterale aftaler er påbegyndt og forventes at have en positiv effekt på landets økonomi. Marokko vurderes at have et fornuftigt økonomisk udviklingspotentiale. Handelssamarbejdet med EU vurderes at skabe et tættere net af handel over Middelhavet. Vest Sahara vil formentlig forblive under Marokkansk herredømme og verdenssamfundet herunder POLISAIO vil acceptere denne løsning. Dette betyder at Marokko kan få frigivet ressourcer til at løse de andre opgaver, som er i landet. Det vurderes at problematikken omkring Vest Sahara ikke vil være en væsentlig destabiliserende faktor for den fremtidig udvikling af Marokko. Marokko vil i stigende grad bearbejde sine egne råstoffer, således at dette giver et større udbytte for landet. Udbygning af vandingsanlæg vil sikre gode og stabile afgrøder. Kong Mohammed VI lægger vægt på et forbedret samarbejde nabolandene imellem. Dette har bl.a. medført, at spændingen mellem Marokko og Algeriet er blevet formindsket. Det kan konkluderes, at Marokko kan opnå en fornuftig økonomisk fremgang i et stadig tættere handelssamarbejde med EU. Overgangen til markedsøkonomi er dynamo for samfundsudviklingen. Der er store indenrigspolitiske udfordringer med social ulighed og høj arbejdsløshed. Marokko vil for næsten en hver pris fortsætte integreringen af Vest Sahara. Kongens og regeringens umiddelbare handlekraft er afgørende for at roen i landet kan opretholdes. Internationalt vil kongen fortsat pleje landets vigtige vestlige samarbejdspartnere, samt øge dialogen med nabolandene. UKLASSIFICERET 4

5 1. INDLEDNING 1.1 Problemformulering Det strategiske områdestudie for Marokko er udarbejdet på baggrund af følgende stillede problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Marokkos strategiske kapacitet analyseres områdets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 1.2 Opgavediskussion I forhold til den stillede problemformulering gennemføres opgaven i følgende delopgaver: en indledning med opgavediskussion, en redegørende analyse af Marokkos strategiske kapacitet i enkeltfaktorer, en analyse af Marokkos sikkerhedspolitiske muligheder, gennem de primære faktorers indbyrdes sammenhænge, en vurdering af Marokkos fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder belyst gennem opstilling af scenarier. Studien omfatter principielt kun Marokko og behandler derfor den uafklarede situation vedrørende Vest Sahara ud fra et de facto - begreb. Hermed menes den virkelighed, at Vest Sahara for nærværende må anses for annekteret af Marokko. Dette afspejler sig bl.a. i det anvendte statistiske materiale, hvor betydende nøgletal for Vest Sahara herunder de økonomiske er integreret i de marokkanske. I besvarelsen af områdestudiet tages der udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed 1, hvor der ud over de traditionelle militære forhold inddrages politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. Marokkos strategiske kapacitet uddrages af følgende otte faktorer: Den historiske, den fysisk-geografiske, den kommunikationsmæssige, den sociologiske, den økonomisk-videnskabelige, den militære, den indenrigspolitiske og den udenrigspolitiske. 1.3 Vægtning af de enkelte faktorer Vægtning af de enkelte faktorer vil endeligt kunne fastlægges efter gennemførslen af den redegørende analyse af enkeltfaktorerne. Gennem forarbejdet med problemstillingen træder en række problemområder frem, som vurderes at have stor indflydelse på Marokkos nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske situation: Det uafklarede territorialspørgsmål omkring Vest Sahara i forhold til Marokkos krav på området. Marokkos økonomiske udvikling i relation til fattigdom, uddannelsesmuligheder og forholdet til EU. Marokkos igangsatte reformprogrammer til fremme af den demokratiske proces i et konfliktfuldt farvand mellem kongehus, politisk system og religion. 1 FSMOVEJSAM, Del 1, afsnit B. UKLASSIFICERET 5

6 Marokkos indvinding og udnyttelse af naturressourcerne. 1.4 Metode Opgaven tager udgangspunkt i en redegørende analyse for de enkelte sikkerhedspolitiske faktorer. Den redegørende analyse beskriver de nuværende tilstande inden for faktorerne og hvorvidt de enkelte faktorer virker stabiliserende eller destabiliserende på Marokkos sikkerhedspolitiske situation. Der gennemføres efterfølgende en sammenfattende analyse, hvor der primært lægges vægt på de indbyrdes relationer mellem de prioriterede faktorer. Dernæst danner den sammenfattende analyse udgangspunkt for en vurdering af forskellige sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder for Marokko. Afslutningsvis vurderes perspektiverne for udviklingen i Marokko gennem opstilling af en række scenarier, som udmøntes i en konklusion vedrørende Marokkos sikkerhedspolitiske fremtid. Den valgte metode- og analysemodel er skitseret i bilag Procesbeskrivelse Opgaven er løst ved en kombination af fællesarbejde og enkeltbidrag med følgende fordeling: Den historiske, den fysisk-geografiske og den udenrigspolitiske faktor ved KN J.V. Jakobsen. Den kommunikationsmæssige, den militære og den økonomisk-videnskabelige faktor ved KN J.U.B. Lise. Den sociologiske- og indenrigspolitiske faktor ved KL L.J. Jensen. Øvrige afsnit er udarbejdet i fællesskab Kilder Områdestudiet er primært baseret på tidsskriftsartikler og kilder fra Internettet med henblik på at give de senest opdaterede informationer og oplysninger om Marokkos sikkerhedspolitiske faktorer. Af hensyn til opgavens validitet og reliabilitet har gruppen gennemført kildekritik og primært søgt oplysninger ved anerkendte kilder. Kildeindhentning er afsluttet den 3. oktober UKLASSIFICERET 6

7 2. DEN HISTORISKE FAKTOR Historie Marokkos nyere historie defineres som perioden fra stormagternes kolonisering i starten af 1900 tallet til En kort beskrivelse af landets historie indtil koloniseringen er vedlagt som bilag Stormagternes indflydelse på landet. Efter at Sultan Abd el Aziz omkring 1900 forlod et gældsplaget land, stod det åbent for de vestlige kolonimagter. En rivalisering mellem stormagterne endte med en aftale mellem Frankrig og Storbritannien i 1904, som gav franskmændene og spaniolerne frie hænder i Marokko. Et tysk forsøg på indflydelse i området endte med en anerkendelse af Frankrigs interesseområde. Området 3 blev herefter fransk/spansk protektorat i Selvstændighed. Under 2. verdenskrig foregik der en konstant nationalistisk agitation og kravet om befrielse blev så påtrængende, at Sultan Mohammed V, den øverste lokale leder i området, gjorde sig til talsmand for kravet. Oprøret kulmineret i 1955 og i 1956 blev en fransk-marokkansk aftale underskrevet som førte til øjeblikkelig selvstændighed. Perioden under fransk protektorat medførte fransk kultur påvirkning og dominans indenfor blandt andet sprog, byggekultur og handel Forholdet omkring Vest Sahara 4 Marokko havde visioner om genoprettelse af et Stormarokko efter selvstændigheden i 1956 og gjorde derfor krav på områder i Algeriet, Mali, Mauretanien og de spanske besiddelser i Nordvestafrika 5 og Vest Sahara. Kravene om områderne i de tre førstnævnte lande blev frafaldet og Marokko anerkendte Mauretaniens selvstændighed i På trods af FN-støtte og støtte fra den internationale domstol i Haag, indgik Spanien, Marokko og Mauretanien en aftale som indebar, at de to afrikanske lande skulle dele Vest Sahara mellem sig når Spanien trak sig ud i Marokko startede besættelsen 6 allerede i december 1975 og delingen blev fuldført året efter. Besættelsen mødte modstand fra Frente POLISARIO 7 som havde indledt en frihedskamp imod den spanske kolonialisme allerede i Efter at Mauretanien senere opgav sine territoriale krav overtog Marokko også denne del af området. Krigen mod POLISARIO har været kostbar og vanskelig for Marokko, men konflikten har også været brugt til at styrke marokkansk nationalisme og styrke kongens stilling. MINURSO 8 blev i 1992 sat ind for at overvåge en folkeafstemning 2 Dette kapitel er baseret på hvor intet andet er anført. 3 Cirka Marokko, Vest Sahara og Mauretaniens område i dag. 4 Tidligere Spansk Sahara. 5 Ifni territorium og de to enklaver Ceuta og Melilla. Ifni territorium blev overdraget til Marokko i 1969, imens Ceuta og Melilla fortsat er i spansk besiddelse. 6 Også kaldte den grønne march. 7 Frente Popular de Liberación de Saguia al Hamra y Rìo de Oro. Organisation som støtter Vest Saharas selvstændighed. 8 United Nations Mission for til Referendum in Western Sahara, se UKLASSIFICERET 7

8 om Vest Saharas fremtid. Efter lang tids uenighed om, hvem som skal have lov til at stemme, er der med FN-hjælp iværksat en identifikationsproces for at registrere alle stemmeberettigede. Dette arbejde er forsat ikke færdigt. I november 1999 fremsatte Kong Mohammed VI et forslag om en slags selvstyre i det besatte område. Dette kunne ske ved en evt. folkeafstemning. I 2002 blev der udarbejdet et udkast til en fredsplan af FN omkring spørgsmålet Vest Sahara. Fredsplanen er endnu ikke godkendt af de implicerede parter Demokratiseringsprocessen. Sultan Muhammed V blev konge i 1956 og blev efter sin død i 1961 efterfulgt af sin søn Prins Hassan II. Den nye grundlov, som blev vedtaget i 1962 efter en folkeafstemning, fik betydning for udviklingen mod et demokrati. Grundloven fastslog, at Marokko skulle være et konstitutionelt monarki og garantere for den personlige frihed for indbyggerne. På denne baggrund voksede flere politiske partier frem. På grund af befolkningens øgede utilfredshed med de økonomiske forhold efter selvstændigheden, som førte til uroligheder erklærede Kong Hassan II i 1965 undtagelsestilstand og overtog herefter al magt i landet. På trods af grundloven fængslede Kong Hassan II flere hundrede politiske modstandere og andre forsvandt. Demokratiseringsprocessen fortsatte op gennem 70 erne og 80 erne. En revideret grundlov blev vedtaget i 1992, lokal- og parlamentsvalgt blev afholdt. Efter folkeafstemning i 1996 blev det vedtaget at indføre et parlament med et tokammersystem. I 1990 erne blev over 800 politiske fanger løsladt 9. Efter Kong Hassan II s død fortsatte Kong Mohammed VI demokratiseringen ved blandt andet at løslade flere politiske fanger og indføre flere rettigheder til kvinder. Efter terrorangrebet i 2003 (Casablanca) vedtog parlamentet en antiterrorlov som optrappede kampen imod yderligtgående islamiske grupper. Dette blev gjort for at stabilisere landet indenrigspolitisk. 2.2 Analyse af den historiske faktor. Marokko har en lang historie med skiftende magthavere og skiftende religioner. Marokkos nyere historie har været præget af forholdet til de vestlige stormagter med kolonisering og besættelse samt efter selvstændigheden den anspændte sikkerhedspolitiske situation i regionen. Marokko er i dag afhængig af andre lande. Dette gælder specielt økonomisk og militært samarbejde med vesten. Marokko er som det eneste land i Nordafrika et monarki. Befolkningen har selv valgt monarkiet og hermed også lederen. Dette vurderes at være en stabiliserende faktor. Rekrutteringen af yderligtgående muslimer eksisterer, i landet men har ikke haft den samme grobund som andre lande f.eks. Algeriet. Det vurderes at hvervning til de yderligtgående muslimske grupper ikke sker p.g.a. den historiske faktor men p.g.a. andre faktorer såsom de sociologiske. Historisk set kan det diskuteres om Marokko har krav på Vest Sahara. Vest Sahara har været en del af Marokko inden koloniseringen, dette vurderes umiddelbart også at være en af de faktorer som gør, at verdenssamfundet ikke umiddelbart ønsker at blande sig unødigt i konflikten. 9 Udenrigs 2, Artikel af R. Boserup. UKLASSIFICERET 8

9 Den historiske faktor er en stabiliserende faktor grundet det stabile styre. Landet har en historie som gør, at der ikke er nogen væsentlige aktører som stiller spørgsmål til deres grænser. 3. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed Marokko strækker sig over det nordvestlige hjørne af det afrikanske kontinent med kyster mod vest til Atlanterhavet og mod nord til Gibraltar-strædet og Middelhavet. Landet grænser mod øst og sydøst til Algeriet. Mod syd ligger det annekterede Vest Sahara som har grænser mod Mauretanien og Algeriet. Kort over Marokko og Vest Saharas geografi er vedlagt som bilag 3 og Størrelse og form. Marokko areal er km 2. Marokko har desuden annekteret størstedelen af Vest Sahara som omfatter et areal på km 2. Det giver et samlet areal på km 2. Marokkos kystlinie er km inkl. Vest Sahara. 3.3 Grænser. Marokko har i alt 2.017,9 km landegrænse fordelt med km til Algeriet, 6,3 km til Ceuta (Spanien), 9.6 km til Melilla (Spanien) og fælles grænse med Vest Sahara på 443 km. Vest Saharas område har derudover 42 km grænse til Algeriet og km til Mauretanien. 3.4 Geografiske regioner og nøgleområder. Marokko opdeles administrativ i 37 provinser og to bypræfekturer Rabat (Hovedstaden) og Casablanca der igen er opdelt i kommuner. 55% af befolkningen bor i byerne. Der er 3 geografiske nøgleområder i Marokko: Sydmarokko og Vest Sahara er næsten fuldstændig er dækket af ørken. Området har en af verdens største fiskerireserver, men regionens vigtigste ressource er de omfattende fosfatforekomster. I det bjergrige østlige Marokko strækker bjergkæderne Atlas og Rif sig fra syd til nord. De er dækket af sparsom bevoksning. Her bor berberfolket, der er nomader. På de vestlige bjergskråninger findes en udbredt kvægdrift samt miner rige på fosfat, zink og bly. Den nord og nordvestlige del af Marokko hvor største parten af befolkningen bor med storbyerne Rabat (Regerings- og administrationsby), Casablanca (økonomiske og industrielle centrum) og Tanger (Byen imod Europa) som hovedområder. 10 Dette kapitel er baseret på CIA World Fact Book 2002, hvor intet andet er anført. UKLASSIFICERET 9

10 3.5 Klima og vejr. Marokkos beliggenhed og landets opdeling af høje bjergkæder giver stor variation i de klimatiske forhold mellem de forskellige dele af landet. Langs kysterne og på bjergenes vestside falder i gennemsnit 800 mm regn årligt i vintermånederne aftagende mod syd og sydvest, hvor den årlige nedbørsmængde er 200 mm eller mindre. I de østlige og sydøstlige egne er nedbørsmængden lille. Temperaturen er ved kysterne i gennemsnit ca grader C om vinteren og ca. 25 grader C om sommeren med til tider relativ høj luftfugtighed. Inde i landet er temperaturforskellene større og luftfugtigheden mindre. Marokko har indenfor de sidste par årtier oplevet år med megen tørke og store oversvømmelser, hvilket har bevirket, at høsten har slået fejl. Dette har specielt ramt bjergenes vestside som producere landbrugsprodukter. Den megen tørke og de store oversvømmelser skyldes formentlig, ligesom resten af regionen og Europa, de ændrede klimatiske forhold. Da Marokkos samlet produktion af landbrugsprodukter er samlet på et forholdsvis lille område er der en større risiko for, at landet bliver ramt ekstra hårdt ved ændringer i klimaet. 3.6 Analyse af den fysisk-geografiske faktor. Marokko geografiske placering ved Gibraltar-strædet på det afrikanske kontinent med nærmeste fysiske forbindelse til Europa vurderes at være af strategisk og sikkerhedspolitisk betydning. Den giver mulighed for at kontrollere ind- og udsejling af Middelhavet gennem Gibraltarstrædet. Det er samtidigt den korteste vej til Europa, og det giver mulighed for økonomisk samhandel med Spanien og EU. Landet har uhindret adgang til både Atlanterhavet og Middelhavet. Kystområderne med havnene er nøgleområder for landet og vurderes også vitale, da de er de tættest befolket, de mest industrialiserede og vigtige for turistindustrien. Den atlantiske slette vurderes at udgøre et andet nøgleområde på grund af landets afhængighed af landbrug. Vitalt for områdets økonomi regnes nøgleområderne med de rige fosfatforekomster og fiskeindustrien i Vest Sahara. De sidste års ustabile vejrforhold, med både tørke og oversvømmelser, viser at områdets klima har stor indvirkning på økonomien og at landet bliver skrøbeligt, ved en ustabil økonomi. Det vurderes at de fysisk-geografiske faktorer er stabiliserende. Dog kan de ustabile vejrforhold på langt sigt være destabiliserende. 4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR. 4.1 Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen. Transportsystemerne 11 i Marokko består bl.a. af 10 større og mindre havneanlæg med adgang til Atlanterhavet og Middelhavet, 9 store flyvepladser med baner over meters længde og veludbyggede jernbaneforbindelser, der overvejende er elektricificeret. Dertil kommer et forholdsvis godt udbygget vejnet på km, hvoraf godt halvdelen er asfalteret. 11 CIA, p. 8. UKLASSIFICERET 10

11 Havneanlæggene er grundlaget for Marokkos eksport af råvarer, primært fosfat. Havneanlæggene udgør således en vigtig kapacitet for udenrigshandel, eksport og import. En fortsat udvikling af havneanlæggene vil derfor fortsat være nødvendig da udviklingsmulighederne for jernbane og vejnet i relation til eksport og import ikke er relevant. Forarbejdningen af fosfater finder primært sted uden for det afrikanske kontinent og import af varer tilgår overvejende via søvejen. Jernbaneforbindelsen har en samlet længde af 1907 km. Da Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet påbegyndte koloniseringen af Marokko, blev jernbanen af en række militære strateger, politikere og økonomer anset for et vigtigt middel til militær og økonomisk succes 12. Jernbaneforbindelsen dækker overordnet to formål, henholdsvis til persontransport mellem byerne og til transport af råvarer fra brydningsstederne inde i landet til udskibningshavnene. Jernbanen spiller sammen med havneanlæggene en afgørende rolle for eksporten af råvarer og var forudsætningen for den moderne turistindustri i landet. Der findes kun én jernbaneforbindelse der har forbindelse over grænsen til Algeriet. Der findes ingen jernbanekapacitet i Vest Sahara. Lufthavne og flyvepladser er veludbyggede omkring de større byer i Marokko og betjener både indenrigsruter og udenrigsruter. Turismen udgør en væsentlig faktor for den fortsatte udbygning af lufthavnene. Marokkos telekommunikationssystemer er baseret på moderne systemer indeholdende alle vigtige kapabiliteter. Tætheden eller adgangen til telelinier er dog forholdsvis lav, nemlig 4,6 linier pr. 100 personer. Marokkos interne linier er en blanding af åben linieføring, kabler og links. Det nationale netværk er digitaliseret 13. Adgangen til udlandet er ligeledes baseret på et moderne og udbygget net med adgang til satellitstationer, links til Europa og nabolandene. Marokko indgår i Medarabtel, et fiberoptisk kabellink fra Agadir til Algeriet og Tunesien. Antallet af internetbrugere er i kraftig vækst. Der er otte udbydere af internetforbindelser og antallet af brugere var i 2001 ca Systemernes militære, politiske og administrative aspekter. Både militært, politisk og administrativt giver den forholdsvise gode udbygningsgrad af transport- og kommunikationssystemerne mulighed for fleksibilitet. Antallet af havne-, bane- og lufthavnsfaciliteter understøtter de øvrige samfundsstrukturer og er medvirkende til at binde landet sammen i en fungerende helhed. På de indre linier er der en bred palet til rådighed, hvorimod det i forhold til udlandet primært er havne- og lufthavnsfaciliteterne, hvori mulighederne består. Når militære, politiske og administrative aspekter behandles under ét, skal det ses i relation til magtcentraliseringen ved Kong Mohammed VI. 4.3 Systemernes udbygningsperspektiver. Marokkos fokus er primært rettet mod nord, dvs. samhandelsrelationer med EU og de øvrige middelhavslande. Det har betydet en fortsat udbygning af havnefaciliteter til ud- og 12 SFINX om Marokko 24 årgang Nr. 2. Artikel af R. Boserup, p CIA, p CIA, p.7. UKLASSIFICERET 11

12 indskibning af handelsvarer. På grund af turismens stadige fremgang udvides lufthavnsfaciliteterne forsat. I relation til en fast forbindelse - en jernbanetunnel - mellem Spanien og Marokko er der underskrevet en bilateral aftale ved FN s mellemkomst. Aftalen indebærer indledningsvis en nærmere analyse af projektet og ønsket om tættere forbindelse mellem Nordafrika og EU, men der foreligger ikke konkrete planer om etableringen Analyse af den kommunikationsmæssige faktor. Marokkos transport- og kommunikationssystemer er veludbyggede i relation til interne forbindelser og eksterne forbindelser primært EU og de øvrige middelhavslande. De interne systemer understøtter således de militære, politiske og administrative aspekter i landet. Transportsystemernes udbygning til nabolande må betegnes som svage. Systemerne afspejler tydeligt, at fokus og dermed udviklingsmulighederne er rettet mod en endnu stærkere forbindelse til EU. En eventuel etablering af jernbanetunnelforbindelsen under Gibraltarstrædet vil forstærke Marokkos rolle som regional aktør i det Nordafrikanske område. Det vil på lang sigt kunne igangsætte tættere transportforbindelser til de omkringliggende lande mod øst f.eks. Algeriet. Dermed skabes vilkår som forbedrer den ydre sikkerhedspolitiske udvikling. Overordnet set vurderes transport- og kommunikationssystemernes at udgøre en stabiliserende faktor for Marokko. 5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR. 5.1 Befolkningens størrelse og geografisk fordeling. Marokkos befolkning er opgjort til , fordelt på 33,8 % 0-14 årige, 61,5 % årige og 4,7 % over 65 år. Befolkningstilvæksten er på 1,9 % pr. år. Geografisk er indbyggerne fordelt med ca. halvdelen i landområderne og halvdelen i byområderne, dog med en svag tendens til overvægt i byområderne Religiøse og etniske grupperinger. Ud af den marokkanske befolkning udgør 98,7 % muslimer, 1,1 % kristne og 0,2 % jøder. Den etniske fordeling er hovedsagelig vægtet på arabere med hele 99.1 %. Jøder udgør 0,2 % og andre 0,7 %. Landet er således primært beboet af arabere, der bekender sig til Islam. Der er officielt listet 6 yderligtgående grupper, der som hele grupper, eller dele heraf, har gjort sig skyldige i brud på den marokkanske terrorlovgivning. Kilder fra det marokkanske justitsministerium oplyser, at der pr. august 2003, er godt 800 personer der enten er anholdte, dømte eller tiltalte i forbindelse med sager der kan tilskrives yderligtgående gruppers brud på terrorlovgivningen. Adderes antallet af eftersøgte, kommer tallet op på 1500 med en stigende tendens Vestsahara har en estimeret befolkning på World bank. 18 JP artikel 05 sep UKLASSIFICERET 12

13 5.3 Sundhed og levestandard. Rundt regnet halvdelen af Marokkos befolkning arbejder i landbrugssektoren, hvor arbejdsstyrken står for 15 % af landets BNP. De sidste årtiers tørker har fået landbrugsproduktionen til at falde, med en stigning i fattigdom og større skel mellem levestandarden i by og på land, til følge. For at komme disse problemer i forkøbet, har den marokkanske regering søsat et ambitiøst projekt. Et projekt der inden 2020 vil eliminere fattigdommen i landzonerne, gennem landbrugsudvikling og uddannelse af lokale samt øget decentralisering, ved involvering af lokalbefolkningen i beslutningsprocesserne. Mindre end 20 % af hele befolkningen, har adgang til rent vand og sanitære forhold. 5.4 Uddannelsesniveau. Fordelingen af befolkningsgruppen over 15 år, der kan læse, ser ud som flg.: Total over 15 år: 44,7 %. Personer der kan læse er fordelt med 56,6 % mænd og 31 % kvinder 19. Analfabetismen er faldet fra 72 % af befolkningen over 15 år i 1980 til 53 % i 1998, hvilket er en faldende tendens 20. Forskellen mellem uddannelsesniveauet i landzonerne og i byerne er markant, hvorfor man ser en tendens til de unge flygter fra landzonerne og ind i byerne. Verdensbanken og EU har ydet økonomiske bidrag, for at få udbygget og forstærket skole- og uddannelsessystemet. 5.5 Analyse af den sociologiske faktor. Det vurderes at den demografiske fordeling ser fornuftig ud, i forhold til et samfund i balance. Der er en jævn fordeling af befolkningen i den arbejdsdygtige alder og en meget lille del, der er over 65 år, hvilket ligner fordelingen for et I-land. Dette faktum sammen med en fornuftig kontrol med befolkningstilvæksten, peger i retning af en stabilisering, idet dette skaber mulighed for økonomisk vækst. Størsteparten af de fattige, er bosiddende i landområderne, hvilket giver en stor forskel på den geografiske fordeling af rig og fattig. Denne forskel er den afgørende faktor for den stigende utålmodighed blandt de fattige. Det behandles under pkt. 5.3 levestandard. Umiddelbart ses de etniske grupperinger ikke som en større trussel mod stabiliteten. Den solide islamiske tro, herunder de radikale fraktioner, er grundlaget for rekruttering af yderligtgående islamister. Denne rekruttering er en væsentlig sikkerhedspolitisk faktor. Fortolkningsmulighederne af islam, samt enkelte gruppers middelalderlige fortolkning heraf, gør Marokko til en potentiel nation for hvervning til diverse terror organisationer. Kong Mohammed VI stramning af lovgivningen ses som et positivt tiltag fra vestens side. Ligeledes kongens påståede direkte familiære forbindelse med Profeten, sammen med den vestlige holdning, vurderes som en stabiliserende faktor. Kampen mod terror er problematisk, hvorfor denne delfaktor vurderes som væsentlig i forhold til den sikkerhedspolitiske stabilitet. 19 Ibid. 20 Geografistatistikken UKLASSIFICERET 13

14 Forskellen på land- og byboernes levestandard, vurderes at spille en mindre rolle i forhold til stabiliteten, idet der er taget skridt i den rigtige retning de seneste 4 år. Dette motiveres i den korte periode, hvori regeringen under Kong Mohammed VI, har haft til at iværksætte handlingsplaner i samarbejde med Verdensbanken og EU. Yderligere ses andre faktorer af væsentlig større betydning at overskygge denne. Iværksatte reformer for at rette op på landets økonomi, ses som en stabiliserende faktor, idet befolkningen formodes at have haft endnu ringere forhold under faderens, Kong Hassan II regeringsperiode. Det vurderes at befolkningen på kort sigt vil kunne se resultaterne af den nye regerings tiltag. Den positive tendens i udviklingen af bekæmpelse af analfabetisme, vurderes klart at være et af nøgleområderne for en stabil fremtid i landet. Den fortsatte stigning i uddannelsesniveauet, ses som fundamentet for et løft i både land- og byzoner, samt et skridt i den rigtige retning, i forhold til en mere stabil udnyttelse af ressourcerne, både de menneskelige som naturlige. En fremtidig bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer vil implicit virke positivt på anseelsen udadtil. Forudsat at udviklingen fortsætter, vurderes dette at have en stabiliserende effekt. 6. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR. 6.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Den marokkanske fødevareproduktion er en typisk middelhavsproduktion bestående af kornprodukter, vin, oliven, grøntsager og dyrehold. Halvdelen af den rådige arbejdsstyrke på ca. 11 mio. er beskæftiget i landbruget 21. Til trods for at landbruget udgør hovederhvervet for arbejdsstyrken udgør værdien af landbrugsproduktionen målt i BNP kun 15 %. Landbruget har i flere omgange været ramt af tørke og udbyttet svinger betydeligt fra år til år. Alligevel udgør eksporten af landbrugsprodukter og fødevarer 24 % af Marokkos samlede eksport på 4,2 mia. dollars. Marokko besidder nogle af verdens rigeste fiskebanker med sardiner og der er i slutningen af halvfemserne investeret betydelige beløb i fiskerihavnene bl.a. Dakhla og Boujdour. Marokko har tidligere solgt konsessionslicenser til EU, men har valgt ikke at forny aftalen med EU 22. I stedet satses der på Joint Venture på bilateral basis med udenlandske selskaber fra Frankrig og Japan. På længere sigt en ændring, der vil forbedre Marokkos indtjeningsevne og skabe en egentlig fiskeindustri med tilhørende forbedrede beskæftigelsesmuligheder. 6.2 Energiproduktion og ressourcer. Marokkos naturlige energiressourcer er begrænset til kul, olie og vandkraft. Energiproduktionen produceres af importeret brændstof og ca. 75 % anvendes til produktion af elektricitet. Det er hensigten, at produktion og distribution af elektricitet skal privatiseres gennem Joint Venture med bl.a. US og Schweiziske selskaber, således at statens andel af produktionen kun udgør 40 % i Når planen er fuldt udviklet vil 21 CIA, p EIU, Country Profile Morocco, p UKLASSIFICERET 14

15 Marokko kunne eksportere el til Spanien. Marokko bliver gennem Joint Venture således i stand til at tiltrække investeringer og fremmed valuta til landet. 6.3 Råmaterialer til industrien. Minesektoren domineres fuldstændigt af fosfatindvindingen, som er landets største industriproduktion. Marokko vurderes at råde over trefjerdedele af verdens reserver af fosfater. I lighed med de øvrige områder har privatiseringsreformerne i slutningen af halvfemserne haft en positiv indvirkning på udenlandsk investering i nye miner og et forbedret produktionsapparat. Sammen med en højere verdenspris har det givet en forbedret profit. Desuden råder Marokko over forekomster af zink, kobber og kobolt. I samarbejde med udenlandske selskaber 23 er der aftaler om at udvinde forekomster af sølv, guld og kobolt i Atlas-bjergene. Med hensyn til råmaterialer bevæger Marokko sig mere og mere væk fra kun at eksportere råmaterialer, men forarbejder råmaterialerne i højere grad selv. Ud over en bedre handelspris giver det også beskæftigelsesmuligheder. Samlet er den stigende forarbejdning et skridt væk fra et typisk ulands kendetegn, nemlig eksport af råvarer. 6.4 Industriproduktion. Den traditionelle småindustri til bearbejdning af landbrugsvarer, konsumfisk, tekstiler, vin og olie udvikler sig betydeligt i disse år. Højteknologiske produkter som bil- og fjernsynsproduktion samt pharmaceutikaproduktion er etableret gennem Joint Venture aftaler. Tekstilproduktionen er et vækstområde, som i løbet af 90 erne har udviklet sig kraftigt. Eksportværdien er firdoblet på disse år 24. Desuden har både Microsoft og Oracle etableret sig med regionale hovedkontorer i landet. Der er tale om en forholdsvis beskeden industriproduktion af teknologiprodukter, men de har en væsentlig signalværdi. 6.5 Handel. Marokkos handel med udlandet er strukturel skæv, idet eksportens værdi kun udgør mellem 1/2 og 2/3 af importen. Det har betydet at der i 80 erne og i starten af 90 erne har været optaget lån gennem IMF samt Paris Club og London Club for at opnå balance. Hovedeksportvarerne er fosfater, føde- og drikkevarer samt mineraler. En anden vigtig indtægtskilde er turismen, der i 1998 omsatte for mere 1,7 mia. dollars. Turismen er dog meget påvirkelig over for uro og derfor har bombeaktionerne i forsommeren 2003 skadet landet. Erfaringsmæssigt varer det år før end turisterne vender tilbage. Hovedimporten er primært halvfabrikata, maskiner og udstyr, fødevarer og brændstoffer. Største handelspartnere er primært EU (Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, England) med 60 %, Indien med 7 %, Japan med 6 % og USA med 5 % 25. Samhandlen med 23 Irske og Canadiske mineselskaber 24 EIU, p CIA, p. 7 UKLASSIFICERET 15

16 demokratiske systemer og den udbredte turisme må vurderes at have en tilknyttende effekt og udgør dermed en stabiliserende faktor for Marokko. 6.6 Arbejdskraft. Arbejdskraftens fordeler sig således på erhverv: landbrug 50 %, serviceerhverv 35 % og industri 15 %. Marokko har en arbejdsløshed på 23 % og specielt arbejdsløsheden blandt de unge mellem er høj. Over 60 % af de unge er arbejdsløse. Med den nuværende vækst etableres der ca arbejdspladser pr. år, hvor befolkningstilvæksten af unge er ca Der er med den nuværende udvikling tale om en markant skævvridning. Samtidigt er der også blandt de højtuddannede en betydelig arbejdsløshed på ca. 30 %. På sigt kan kombinationen af mange arbejdsløse blandt de unge og veluddannede blive en alvorlig indenrigspolitisk udfordring, fordi disse grupper udgør et potentiale for radikale islamiske organisationer. 6.7 Økonomisk struktur. Den økonomiske struktur har i slutningen af 90 erne undergået betydelige forandringer. Tidligere tiders planøkonomi er i nogen udstrækning erstattet af markedsøkonomi, specielt udmøntet i Joint Venture aftaler, hvor Marokko sikrer sig at forarbejdningen og dermed at arbejdspladserne forbliver i landet. Udviklingen af markedsøkonomien må nødvendigvis fortsættes såfremt den øgede tilknytning til EU skal fastholdes. Kravene fra IMF og EU har således direkte indvirkning på den økonomiske struktur. Urbaniseringen fortsætter uformindsket, hvilket betyder at ca. 55 % af befolkningen nu bor i og omkring de større byer bl.a. Casablanca og Rabat 27. Urbaniseringen, dvs. arbejdskraftens bevægelighed er en afgørende faktor for udvikling og skal indtil en vis grænse betragtes positivt. Specielt servicefagene herunder turismen udvikler sig positivt og beskæftiger 35 % af arbejdsstyrken. Drivkraften i økonomien er således forbundet til byerne, hvorimod provinserne omkring Rif-bjergene med 6 mio. marokkanere kun bidrager med 6 % til BNP. Reformer til udvikling af provinserne er igangsat, som beskrevet under pkt Selvom vækstraterne for Marokko er fornuftige, men ikke prangende (4-5 %) skal det sammenholdes med den meget lave inflation på kun 1-2 %. Det betyder, at de økonomiske strukturer for landet virker stabile og besidder et fornuftigt udviklingspotentiale. Derudover anslås det at produktionen og handlen med hash og stoffer udgør op til 40 % af BNP. Det betyder, at der faktuelt er langt større beløb i omløb i landet end BNP giver udtryk for, hvilket stimulerer økonomien yderligere. 6.8 Finanser. Finanssektoren er i slutningen af halvfemserne tilpasset markedslignende forhold. Reformerne har bl.a. betydet, at der kan handles fremmed valuta, men der er stadig stramme bindinger med hensyn til kapitalens bevægelighed. Udenlandske banker er begyndt at operere i Marokko, men ejerforholdet skal mindst være 51 % marokkansk 26 EIU, p EIU, p. 22 UKLASSIFICERET 16

17 majoritet 28. En afgørende faktor for økonomisk udvikling er kapitalens frie bevægelighed ellers er det traditionelt meget vanskeligt at tiltrække fremmede investeringer. Omvendt er det fra Marokkos side nødvendigt, at styre økonomien og finanserne i omstillingen til markedslignende vilkår for at økonomien ikke overophedes. Tilsyneladende har Marokko fundet en fornuftig balance, idet investeringerne fortsat udbygges og inflationen holdes lav. Et andet vigtigt aspekt i finanssektoren er Bourse des valeurs de Casablance og handlen med værdipapirer. På køb og salg af papirer er der ikke restriktioner på udenlandske investorer. Det vurderes at op mod 10 % af kapitalen er på udenlandske hænder. Det betyder, at der opereres på fulde markedsvilkår og dermed mulighed for at tiltrække kapital på lige vilkår med andre børser. Et betydeligt problem er dog Marokkos udenlandsgæld på ca. 19,3 mia. dollars, hvilket betyder at op mod 30 % af BNP anvendes til tilbagebetaling af gæld. Finanssektoren understøtter de igangværende økonomiske reformer på en hensigtsmæssig måde, således at overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi eller nærmere markedslignende vilkår ikke forceres unødigt. Udenlandsgælden er en meget tung byrde for Marokko og hæmmer tempoet i udviklingsmulighederne. 6.9 Videnskab og teknologi. Vilkårene for videnskab og teknologi har været begrænsede, da der traditionelt ikke er et behov eller grundlag for det. Det hænger sammen med tidligere tiders eksport af råstoffer og lavteknologiske produkter. I takt med de økonomiske reformer og indgåelsen af Joint Venture aftaler, må det på mellemlang og lang sigt vurderes, at der vil blive et større behov for videnskaber tilført Joint Venture aftalerne. Marokko råder over en betydelig ledig arbejdsstyrke med universitetsuddannelser, hvilket indebærer et uudnyttet potentiale. Teknologien indføres ganske hurtigt f.eks. gennem etablering af tekstil- og bilfabrikker, medicinalvirksomheder osv., hvilket naturligt vil medføre en afsmittende virkning på samfundet. De fremtidige teknologiske systemer i form af linkforbindelser, lyslederkabler er etableret, så grundlaget for hurtige teknologiske landvindinger må vurderes at være til stede Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor. Marokko er truet af typiske problemstillinger for udviklingslande, nemlig et vedvarende handelsunderskud, centralistiske og statsejede virksomheder. Marokko har dog i samarbejde med IMF og Paris Club gennemført reformer i den finansielle sektor. Det har medført at den marokkanske dirham kan benyttes og anerkendes som internationalt betalingsmiddel. De iværksatte reformprogrammer i slutningen af halvfemserne åbner op for markedslignende forhold og udgør et stort vækstpotentiale for fremtiden. Den kontrollerede overgang fra planøkonomi til markedslignende forhold ser ud til at have fundet en fornuftig balance for vækst på vilkår, der ikke overopheder økonomien. Specielt den øgede forarbejdning af råvarer skaber arbejdspladser og dermed mulighed for beskæftigelse for den store gruppe af unge, der har svært ved at finde arbejde. Den parallelle positive udvikling på serviceområdet bidrager til en øget synergi på det økonomiske område. 28 EIU, p. 29 UKLASSIFICERET 17

18 Joint Venture aftalerne vil give mulighed for en forceret teknologisk udvikling på specielt industriproduktion, hvor de udenlandske selskaber stiller økonomi, viden og teknologi til rådighed. Marokkos rolle som industrisamfund kan på dette område sammenlignes med Spanien for 20 år siden. De lave lønomkostninger og stabile forhold gør det attraktivt for udenlandske selskaber at etablere industriproduktion i landet. De langsigtede problemstillinger og udfordringer for Marokko er udlandsgælden, de økonomiske reformer med henblik på handel med EU, et bedre uddannelsesniveau og tiltrækning af fremmed kapital til investering, således at livsbetingelser og jobmuligheder forbedres. Den økonomisk-videnskabelige faktor må vurderes som en stabiliserende faktor med et fornuftigt potentiale på længere sigt. 7. DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Den primære opgave for Marokkos væbnede styrker er forsvaret af Marokko og den indre egensikkerhed herunder annekteringen af Vest Sahara. Der vurderes ikke på kort og mellemlang sigt at være væsentlige trusler fra de omkringliggende lande idet særligt forholdet til Algeriet er forbedret. På grund af den stigende fundamentalisme blandt muslimerne og deres bombeaktioner i forsommeren 2003 er der sket et skifte mod bekæmpelse af disse radikale elementer. I kampen mod terror understøttes Marokko bl.a. af fransk politi og sikkerhedstjeneste. 30 Der ses ikke nogen sammenhæng mellem POLISARIOS kamp for uafhængighed og de gennemførte terrorangreb udført af radikale muslimer. Koncepten er baseret på vestligt orienterede doktriner, dels amerikanske og franske doktriner. Marokko deltager i øvelsesvirksomhed med begge parter 31. Vest Saharas væbnede uafhængighedskæmpere benævnt Polisario Front 32 der kæmper for oprettelsen af Sahrawi Arab Democratic Republic, har indgået våbenhvile 6. september 1991 og respekterer fortsat våbenhvilen. 7.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. De væbnede styrker i Royal Armed Forces består af Hæren, Søværnet og Luftvåbnet under direkte kontrol af Kong Mohammed VI som øverstbefalende. Derudover råder han over paramilitære styrker bestående af kongelige gendamer og hjælpestyrker 7.3 Størrelse, organisation og materiel. De væbnede styrker består af ca mand 33, gendamer og hjælpestyrker. Marokko besidder ingen strategisk kapacitet 34. Generelt rådes over moderne materiel 35 til anvendelse inden for traditionel krigsførelse, herunder ørken- og 29 Faktoren bygger på Janes Sentinel Security Assessment (http://www.janes.com), hvor intet andet er anført. 30 www. netzeitung.de/servlets/page?section0784&item p Popular Front for Liberation of the Saguia el Hamra and Rio de Oro. 33 p stk. M/60 kampvogn og 70 stk. T-72 kampvogn. UKLASSIFICERET 18

19 bjergkamp samt counter-insurgency i Vest Sahara. Søværnet løser primært kystvagtopgaver og er det bedst udrustede værn 36. Flyvevåbnet har en del ældre materiel, specielt jagerflyene af typen Mirage besidder ikke opdateret teknologi. Generalstaben er placeret i Rabat. Operationen i Vest Sahara ledes fra militærregion Syd i Agadir. Materiel og våbensystemer er næsten udelukkende fra USA og Europa, dvs. Frankrig. Både USA og Frankrig donerer militærhjælp. De samlede udgifter ligger stabilt gennem en årrække på ca. 4 % af BNP 37 svarende til 1.4 mia. dollars. 7.4 Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Marokko har siden uafhængigheden haft militære relationer med Frankrig, Spanien og USA. Der er tale om et tæt samarbejde på f.eks. øvelsesvirksomhed og rådgivning med henblik på at højne det marokkanske militærs uddannelses- og træningsniveau. Marokko har værnepligt på 18 måneder. Styrken udgør ca mand Analyse af den militære faktor. Den marokkanske militære kapacitet må betegnes som en regional magtfaktor og vurderes fortsat at være en stabiliserende faktor i regionen. Marokkos forsatte militære tilknytningsforhold til USA og Frankrig må vurderes at sikre en fortsat teknologisk, doktrinær og organisatorisk udvikling med vægt på det defensivt orienterede forsvar og kampen mod POLISARIO Front og den spirende terrorisme. For at vedligeholde den militære kapacitet er Marokko dog fortsat afhængig af donationsprogrammer, såfremt den marokkanske økonomi ikke skal belastes yderligere af udgifter til militæret. Kong Mohammed VI kontrol med militæret og samarbejde med vestlige rådgivere anses at være afgørende for fastholdelse af hans magtposition. Militæret vurderes dermed at være en stabiliserende faktor for Marokkos nuværende situation. 8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR. 8.1 Nationale interesser og mål. Marokko har i samarbejde med Verdensbanken valgt at holde fokus på 4 hovedområder: 1) Forbedre den menneskelige udvikling med inddragelse af det andet Marokko. 2) Forbedre betingelserne for økonomisk vækst og udvikling af den private sektor. 3) Reducere sårbarheden for de fattige i landet, specielt i de affolkede områder. 4) Forbedre den offentlige forvaltning 39. Herudover vil den indenrigspolitiske målsætning være en fortsat udvidelse af samhandlen med EU. 36 www. globaldefence.net/deutsch/afrika/marokko. 3 stk. kampskibe, 21 kystvagtskibe og 4 torpedobåde. 37 CIA, p World Bank Group UKLASSIFICERET 19

20 8.2 Forholdet omkring Vest Sahara. Vest Saharas territorialspørgsmål omkring suveræniteten er stadig uafklaret, men både Marokko og Vest Sahara gør krav på området. POLISARIO er Vest Saharas politiske organisation, der gennem 30 år har kæmpet for et selvstændigt Vest Sahara. De to parter har siden oprettelsen af POLISARIO i 1973, bekriget hinanden, indtil en fredsaftale blev indgået i Siden midten af 90 erne har Marokko forsøgt at få FN til at opgive fredsplanen for området. Den marokkanske løsningsmodel skulle herefter være, at give Vest Sahara begrænset selvstyre indenfor de marokkanske grænser. Forslaget blev adopteret af FN, der således stillede spørgsmålstegn ved fredstraktaten og den længe ventede folkeafstemning. FN fremlagde i 2002 en 5 års fredsplan for området. Fredsplanen indeholder et forslag til et semi-autonom selvstyre, hvor der efter et år skulle vælges en regering, som ville få magten på udvalgte områder såsom social, kultur og politi. Tunge områder som udenrigspolitikken skulle stadigvæk dikteres fra Marokko. Efter 5 år skulle planen revurderes. Fredsplanen er dog ikke godkendt endnu af de implicerede parter. 8.3 Selvopfattelse og national holdning. Landet er vestligt orienteret. Marokko satser på økonomisk vækst, gennem et stadigt tættere samarbejde med EU, vestlige handelspartnere og en udnyttelse af den geografiske relativt korte distance, der er mellem Marokko og Sydeuropa. Islam er en gennemgående trosretning i samfundet, hvorfor den betragtes som bindemidlet i Marokko. Dele af den islamiske trosretning har ekstreme tendenser, der på baggrund af tolkningen af islam, ikke kan forenes med den moderne fortolkning og de vestlige værdier. 8.4 Regering og administration. Marokko kalder sig et konstitutionelt, demokratisk monarki. I øvrigt et af de eneste monarkier i den nordafrikanske region. Kongen er dog den ubestridte leder, med store beføjelser, både politisk som militært. Kongen udnævner og fyrer ministre og er den øverste militære leder i landet 40. Den marokkanske administration består af et tokammersystem med et overhus (Chamber of Counselors), indeholdende 270 pladser, hvor medlemmerne vælges for en ni-årig periode. En tredjedel af medlemmerne fornys hvert tredje år. Yderligere et underhus (Chamber of Representatives), indeholdende 325 pladser, hvortil medlemmerne vælges for en fem-årig periode Politiske partier og interessegrupper. Der findes 21 politiske partier og 5 fagforeninger i Marokko 42. Det er Kongens officielt proklamerede holdning, at politikerne skal have mere indflydelse, hvorfor de politiske partier er øget i antal siden Mohammed VI tiltrædelse CIA Fact book 42 CIA Fact book UKLASSIFICERET 20

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN Resumé. Denne strategiske områdestudie behandler Pakistan og indeholder en redegørelse for Pakistans

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 Kaptajn M. Mørck-Pedersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE SYDAFRIKA UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...4 1. INDLEDNING...5 1.1 OPGAVE...5 1.2 OPGAVEDISKUSSION...5

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST FORSVARSAKADEMIET VUT II/L 2000/2001 Kaptajnløjtnant P. M. Petersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST UKLASSIFICERET Titelblad...1 Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Resume...4 1.2.

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere