BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Niels Jernes Vej 6A Postnr./by: 9220 Aalborg Ø BBR-nr.: Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 9057 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Bygningens energiforbrug er moderat og/eller der benyttes en billig form for energi. Derfor kan det kun betale sig at gennemføre forbedringer, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker nyt tag, bad eller køkken. Læs mere i afsnittet "Energiforbedring ved ombygning og renovering" Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Udskiftning af vinduer 1445 m³ Fjernvarme, -116 kwh el kr.

2 SIDE 2 AF 8 Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion I energimærkningen af ejendommen er det ikke lykkedes at beregne rentable forslag for nedbringelse af energiforbruget. Årsagen er den høje placering på energimærke-skalaen. Men der er udarbejdet et enkelt forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering eller ombygning af ejendommen. Følges anvisningen, vil man være sikret, at projektet er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til isolering. 2. Bygningsbeskrivelse Bygningen anvendes til kontor og undervisning. Bygningen er i bygning A i 1 plan og i bygning B i 1 plan med indskudt etage. Bygningen er opført år 1999 på ialt 3871 m² erhvervsareal. Denne energimærkningsrapport omhandler flere bygninger - benævnt Niels Jernes Vej 6A og 6B på ejendommen da de anvendes til samme formål og byggeteknisk ikke adskiller sig væsentligt. En repræsentant for ejer var ikke tilstede ved besigtigelsen. I henhold til BBR-Oversigt er der foretaget en væsentlig om-/tilbygning i året Varmeforbruget på ejendomen afregnes efter målt forbrug i hver bygning. Ejer har i forbindelse med energimærkningen ikke udleveret kopi af ejendommens driftsjournaler. Ved besigtigelsen blev forelagt tegningsmateriale dateret og Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner samt opmåling og registrering af ydervægge, loft, terrændæk, built-up og kældergulv. Der foreligger ingen årsopgørelse på varmeforbruget for ejendommen. Opgørelsen på forsiden er derfor det beregnede forbrug, der kan afvige fra det aktuelle varmeforbrug. 3. Kommentarer - Ventilation Det er vigtigt, at der løbende foregår en udskiftning af indeluften i bygnin-gen. Det optimale luftskifte er ca. 1 gang hver anden time for et godt indeklima. Luftskiftet hindrer også dannelse af skimmelvækst og fugtskader i bygningen. Et ukontrollabelt større luftskifte på grund af utætheder i bygningen vil medføre varmetab og dermed større opvarmningsomkostninger. - Varmeanlæg Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. - Automatik Varmeanlægget er udstyret med et udetemperaturstyrende anlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at

3 SIDE 3 AF 8 kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Skråvægge og built-up med 200 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Ydervægge Kælderydervægge under jord er som cm beton med ca. 50 mm udvendig isolering. Hulmur er vurderet udført iht. Bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet. Lette ydervægge er som stolpekonstruktion med ca mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har udelukkende vinduer/glasdøre med 2 lags termoruder. Forslag 1: Ruderne er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. Gulve og terrændæk Terrændæk og kældergulv er med betongulv på 150 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Ventilation Ventilation Bygningen er udstyret med 6 stk. balancerede ventilationsanlæg og 6 stk mekaniske udsugningsanlæg. Serverrum er forsynet med splitkøleanlæg. Anlæggene betragtes som proceskøleanlæg og indgår således ikke i energimærkets beregning. Køling af auditorium indgår ikke beregningen, da dette udgør mindre end 20 % af det opvarmede etageareal. Balanceret ventilationsanlæg: - nr. 1 er fabrikat Wolf, type KGXD100 og er placeret i teknikrum i kælder i bygning 6A. Anlægget betjener storkontor, auditorium og rum 1.18 i bygning 6A. Anlægget, der er fra 1999, er et balanceret anlæg med variabel luftmængde og udstyret med varmeflade og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner.

4 SIDE 4 AF 8 - nr. 2 er fabrikat Wolf, type KG40 og er placeret på loft over køkken i bygning 6A. Anlægget betjener kantinen. Anlægget, der er fra 1999, er et balanceret anlæg med konstant luftmængde og udstyret med varmeflade og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift fra kl. 9 til kl. 12. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 3 er fabrikat Exhausto, type VEX3.55 og er placeret i teknikrum i kælder i bygning 6A. Anlægget betjener kontorer og mødelokaler Anlægget, der er fra 1999, er et balanceret anlæg med konstant luftmængde og udstyret med varmeflade og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 4 og 5 er fabrikat Exhausto, type VEX5.5-4 og er placeret i teknikrum i tilbygning i hhv. rum 1.54 og Anlæggene betjener tilbygning fra år Anlæggene, der er fra 2000, er to balancerede anlæg med konstant luftmængde og udstyret med varmeflade og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlæggene styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Der forelå ikke servicerapport eller anden dokumentationfor anlægget ved besigtigelsen. Det har derfor været nødvendigt at skønne luftmængder og andre data til brug for beregningen. - nr. 6 er fabrikat Exhausto, type ECAA og er placeret i teknikrum i kælder i bygning 6B. Anlægget betjener kontorer i bygning 6B. Anlægget, der er fra 1999, er et balanceret anlæg med konstant luftmængde og udstyret med varmeflade og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Der forelå ikke servicerapport eller anden dokumentationfor anlægget ved besigtigelsen. Det har derfor været nødvendigt at skønne luftmængder og andre data til brug for beregningen. Mekaniske udsugningsanlæg - nr. 1 er fabrikat Lindab, type CBU160c og er placeret over loftet i bygning 6A. Anlægget betjener toiletter ved storrummet. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 2 er fabrikat Lindab, type CBU100c og er placeret over loftet i bygning 6A. Anlægget betjener toiletter ved foyer. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 3 er fabrikat Exhausto, type BESF160-4 og er placeret i teknikrum i kælder i bygning 6A. Anlægget betjener bad og omklædning i kælder. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 4 er fabrikat Exhausto, type BESF201-4 og er placeret på loftet over køkken i bygning 6A. Anlægget betjener køkken. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift fra kl. 10 til 13. Oplysninger om luftmængder, styring, m.m. fremgår af driftsinstruktioner. - nr. 5 er ukendt fabrikat og skønnes placeret på loft over toiletter i bygning 6B. Anlægget betjener toiletter ved storrum i bygning 6B. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Der forelå ikke servicerapport eller anden dokumentationfor anlægget ved besigtigelsen. Det har derfor været nødvendigt at skønne luftmængder og andre data til brug for beregningen. - nr. 6 er ukendt fabrikat og betjener bad og omklædning i kælder i bygning 6B. Der forelå ikke servicerapport eller anden dokumentationfor anlægget ved besigtigelsen. Anlægget, der er fra 1999, er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde. Anlægget styres via CTS-anlæg og er i drift i bygningens brugstid. Det har derfor været nødvendigt at skønne luftmængder og andre data til brug for beregningen. Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af 2 stk direkte fjernvarmeforsyninger, en i hver bygning, fra 1999 som er placeret i teknikrum i kælder i bygning 6A og 6B.

5 SIDE 5 AF 8 Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 2 stk. gennemstrømsvekslere. Beholderen, der ikke kan aldersbestemmes pga. manglende/skjult mærkeskilt, er placeret i rengøringsrum i bygning 6A og er af ukendt placering i bygning 6B. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. Varmerør ført i teknikrum i bygnign 6A og 6Btil blandesløjfer er isoleret med 30 mm. Cirkulationspumpe på: - radiatoranlæg for bygning 6A er fabrikat Grundfos, type UPE25-80, der er i konstant drift hele året. Pumpen har automatisk trinstyring. - ventilationsvarmeflade for KGXD 100 er fabrikat Grundfos, type UPE 25-60, der er tidsstyret i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk trinstyring. - på radiatoranlæg for bygning 6B er fabrikat Grundfos, type UPE32-60, der er i konstant drift hele året. Pumpen har automatisk trinstyring. - ventilationsvarmeflade for Wolf KG 40 er fabrikat Smedegaard, der er tidsstyret i opvarmningssæsonen. - ventilationsvarmeflade for Vex5.5 rum 1.54 er fabrikat Grundfos, type UPE25-40, der er tidsstyret i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk trinstyring. - ventilationsvarmeflade for Vex5.5 rum 1.59 er fabrikat Grundfos, type UPE25-40, der er tidsstyret i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk trinstyring. - ventilationsvarmflade for ABB er fabrikat Grundfos, type UPE25-60, der er tidsstyret i opvarmningssæsonen. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Der er central styring af varmen i form af CTS-anlæg og vejrkompensering. El Belysning Belysningen i bygning 6A i/på: - omklædningsrum i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer med elektronisk forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. - øvrige kælder består af industriarmaturer monteret på loft og nedhængende med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt samt styres af bevægelsessensor. - gang og i rengøringsrum i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer med elektronisk forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt samt styres af bevægelsessensor. - trapperum i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer med elektronisk forkobling. Lyset styres via CTS-anlægget. - vindfang består af loftlamper monteret på loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres via CTS-anlægget. - kantine består af downlights indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres via CTS-anlægget. - anretterkøkken, rum 1.42 består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. - gang, rum 1.40 består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt.

6 SIDE 6 AF 8 - garderobe, rum 1.41 består af downlights indbygget i loft med kompaktlysrør med konventionel forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - toiletter ved foyer består af downlights indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - toiletter ved foyer består af væglamper med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - øvrige toiletter består af downlights indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - foyer og fællesrum nr. 103 og 1.20 består af væglamper med glødepærer. Lyset styres via CTS-anlægget. - kontorer, mødelokaler, m.v. består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres via CTS-anlægget. - kontorer, mødelokaler, m.v. består af kassearmaturer indbygget i loft med T8-rørmed konventionel forkobling. Lyset styres via CTS-anlægget. - kontorer, mødelokaler, m.v. består af downlights med lavenergipærer. Lyset styres via CTSanlægget. - auditoriet består af kassearmaturer nedhængende med T5-rør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - storkontor, rum 1.50 og 1.55 består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - storkontor, rum 1.51, 1. 53, 1.56 og 1.58, består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. - depoter, rum 1.52 og 1.57, består af kassearmaturer indbygget i loft med T8-rør med konventionel forkobling. - teknikrum, rum 1.54 og 1.59, består af industriarmaturer med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukeks manuelt. Belysningen i bygning 6B i/på: - trapperum i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset er tændt hele dagen. - teknikrum i kælder består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. - rengøringsrum i kælder består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør. Lyset tændes og slukkes manuelt. - gang i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset styres af bevægelsessensor. - omklædningsrum i kælder består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør. Lyset tændes og slukkes manuelt. - omklædningsrum i kælder består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset tændes og slukkes manuelt. - øvrige kælder består af industriarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. - i rum 1.18 og 1.19 i mellembygning består af kassearmaturer monteret på loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - trapperum i stueetage består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - kontorer m.v. består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - indgangsparti består af downlights indbygget i loft med lavenergipærer. Lyset er tændet hele dagen og styres via CTS-anlægget. - toiletter/bygning B, rengøringsrum består af downlights indbygget i loft med lavenergipærer. Lyset styres via bevægelsessensor. - toiletter/bygning B, rengøringsrum består af downlights indbygget i loft med glødepærer. Lyset styres af bevægelsessensor. - rum 1.12, 1.13 og 1.14 består af kassearmaturer indbygget i loft med kompaktlysrør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. - storkontor, rum 1.11 og bibliotek, bygning B består af kassearmaturer nedhængende med T5-rør med elektronisk forkobling. Lyset er tændet hele dagen og styres via CTS-anlægget.

7 SIDE 7 AF 8 - depot ved trappe består af loftlamper med lavenergipærer. Lyset er tændet hele dagen og styres via CTS-anlægget. - kontorer m.v. i indskudt etage består af kassearmaturer nedhængende med T5-rør med elektronisk forkobling. Lyset styres af bevægelsessensor. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1999 År for væsentlig renovering: 2000 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 3497 m² Opvarmet areal: 3871 m² Anvendelse ifølge BBR: 320 Kontor Kommentar til BBR-oplysninger: Det samlede erhvervsareal i BBR-Oversigten er angivet til 3497 m². I henhold til opmåling af bygningen i forbindelse med energimærkningen er erhvervsarealet beregnet til 3871 m². Dette skyldes at kældre er opvarmede. Der er derfor uoverensstemmelse med energimærkningens opvarmede etageareal og BBR Oversigtens erhvervsareal. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./m³ Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Indkildevej 6 B 9210 Aalborg SØ Telefon: wgk@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.