Strategisk Fokus Konjunkturtendenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk Fokus Konjunkturtendenser"

Transkript

1 Strategisk Fokus Konjunkturtendenser 19. juni 2013

2 INDHOLD Markedstemaer 3 Renteprognose 6 Valutaprognose 8 USA 10 Euroområdet 13 Danmark 16 Sverige 19 Finland 22 Norge 25 Emerging markets 28 Oversigtstabeller 30

3 Statsobligationer Markedstemaer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Centralbankerne er skyld i den seneste markedsuro Vækstkrisen i euroområdet er ikke forbi Merkel er garanti for balancerede løsninger Interne devalueringer begynder at virke Renter i kernelandene kan forblive lave i lang tid Vi er ikke trygge ved Bank of Japans politik Ansvarshavende redaktør: Cheføkonom John Madsen, Figur 1: Centralbankerne er skyld i øget volatilitet Nykredit Markets mener at de seneste ugers voldsomme markedsbevægelser er en forsinket reaktion på de underliggende ubalancer, som centralbankernes massive likviditetsudpumpning har opbygget over en længere periode. Set over en kort horisont har investorer på tværs af aktivklasser lidt store tab, men det kommer efter en periode med høje afkast. Turbulensen er udløst af den overfortolkning af pengepolitikken, som centralbankerne i høj grad selv er ansvarlige for. De seneste uger er volatiliteten i de finansielle markeder steget markant. Det skyldes i høj grad centralbankernes divergerende kurs. Kilde: Macrobond Figur 2: Mudret økonomisk situation i G3 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Ændring å/å (%) USA Japan Euroområdet G Det var Bank of Japans udmelding om at oversvømme den globale økonomi med yen for at slippe af med deflationen, der for alvor satte gang i den seneste boblelignende fase. Et tiltag, som Federal Reserves formand Ben Bernanke i øvrigt selv præsenterede i Forestillingen om stadig mere gratis likviditet i et stigende tempo fik investorer til at søge ud ad rentekurven til længere løbetider og ud ad kreditkurven til mere spekulative investeringer, da afkastet på de korte og sikre papirer i forvejen var tæt på nul. Intet sted var det mere tydeligt end i emerging markets, men i USA fik vi også genintroduktionen af en række af de aktiver, som var en udløsende faktor i den første del af finanskrisen. Den finansielle verden ved udgangen af april havde mange karakteristika til fælles med sommeren Den efterfølgende korrektion skyldes ikke, at den rigelige likviditet er forsvundet. Og heller ikke, at den er holdt op med at vokse. Korrektionen skyldes, at hastigheden i ændringen i matematik den anden afledte gik fra plus til minus. Tempoet i centralbankernes tilførsel af likviditet blev ikke sat op, men vil stedet blive sat ned. I hvert fald i forhold til markedets forventninger. 3 Udsigterne for Japan er yderst usikre, mens recession i euroområdet og moderat vækst i USA vil fortsætte resten af året. Kilde: Nykredit Markets Det makroøkonomiske billede har i hele denne periode ikke ændret sig. USA befinder sig i et solidt funderet, moderat opsving. Kinas økonomi er i en fase, hvor væksten ikke kommer over 8%, men myndighederne ikke er interesserede i øget gældsæt-

4 4 ning. Og ikke mindst er euroområdet langt fra at have forladt vækstkrisen, om end den akutte del af krisen er overstået med ECB's resolutte og troværdige intervention. Den kommende periode vil blive præget af stor volatilitet, hvor nøgletal kommer til at spille en større rolle i prisdannelsen på tværs af lande og aktivklasser. Det ville dog ligne Federal Reserve meget dårligt, hvis man ikke løbende vil forsøge at skabe ro og ikke mindst understøtte aktiemarkedet. Det har man konsekvent gjort de seneste årtier. De finansielle markeder er dog nødt til samtidig at forholde sig til, at på et tidspunkt vil også ændringen i centralbankernes tilførsel af likviditet blive negativ. "Normal" er måske ikke, hvad det engang var. Men ekstrem gratis likviditet er det ikke. Genvalg til Merkel Når man gør status over de seneste tre års eurokrise, er det den tyske kansler, der står tilbage som den ubestridte hovedperson. Efter en tøvende og fumlende start, hvor tyske udmeldinger var ukoordinerede og pegede i alle retninger på samme tid, har Angela Merkel sat en konsekvent kurs. Ethvert krav om redningsaktioner er blevet mødt af tyske krav om øget ansvarlighed. Der er ingen gratis måltider, men derimod hjælp til selvhjælp. Da sydeuropæerne med Frankrig i spidsen hoverede over, at Tyskland havde overgivet sig med hensyn til etableringen af en bankunion, havde de gjort regning uden Merkel. Stædigt, men uden store armbevægelser, er strategien om øget ansvarlighed blevet ført ud i livet. Den tyske blok har øget kravene om, at problemer skal løses, inden en bankunion kan træde i kraft. Den hollandske formand for eurogruppen kom efter redningen af Cypern i marts til at begå den største fejl, en politiker kan begå, nemlig at sige sandheden. Bail-in i forbindelse med håndteringer af krisebanker er nu et europæisk princip. I Madrid har man efterfølgende accelereret oprydningen af den finansielle sektor. Den tyske kanslers politiske linje er hverken voldsom visionær eller på nogen måde radikal. Det er en snusfornuftig betragtning om, at man må tage ansvar for sine handlinger, få gennemført nødvendige reformer, der skal sikre relevans i den globale økonomi på lang sigt, og ikke mindst bringe orden i sine offentlige finanser. Det er principper, som vi betragter som fundamentale for det europæiske projekt. Intet sted er det mere nødvendigt end i Frankrig, hvis tradition for manglende reformer og deraf følgende voldsomme politiske reaktioner ikke giver det store håb. Den seneste fleksibilitet om opfyldelse af budgetmålene skal ikke ses som tysk eftergivenhed, men det afspejler en realisering af, at der er større behov for fundamentale reformer end nye skatteforhøjelser. Franske løfter om reformer skal føres ud i livet inden for en kort tidshorisont, ellers vil både EU-Kommissionen og ratingbureauer efter vores vurdering slå hårdt ned på Paris. Nu hvor fokus er flyttet fra budgetmål til reformer, er det knapt så entydigt, at der er fælles fodslag mellem de kriseramte lande. Det betyder, at Hollande risikerer at stå isoleret i sin udskydelse af strukturreformer. Der vil dog være ro i det europæiske system indtil september. Ingen ønsker at forstyrre den tyske valgkamp. Vi håber, at de tyske vælgere vil belønne kansler Merkel for at have bidraget mere end nogen anden person til en løsning på gælds- og vækstkrisen. De tyske skatteydere er trætte af at betale for Sydeuropas problemer, men Merkels balancegang har både afbødet et totalt kollaps og forhindret franskmændene i at sende en gigantisk regning over Rhinen. På nuværende tidspunkt står CDU nogenlunde lige med SPD/De Grønne, med FDP på kanten af spærregrænsen. Vi vurderer, at der er størst sandsynlighed for en stor koalition, hvilket vil betyde en fortsættelse af den nuværende forsigtige politiske kurs. Hvis SPD/De Grønne vinder valget, kan det medføre forhøjet markedsuro, da det vil give anledning til forøget tvivl om reformkursen i euroområdet. Figur 3: Eksport er et spansk lyspunkt ES NL AT DE FR PT IT BE Spanien ligger i euroområdets top, når det gælder vækst i eksporten. Kilde: Eurostat Eksport Ændring 1K2012/1K2013 (%) Tegn på bedring I vores optik er den nuværende eurokrise i langt højere grad et spørgsmål om europæiske økonomiers relevans i den globale økonomi end et tilfældigt tal for den samlede offentlige balance. En af krisens største problembørn Italien har således mindre samlede gældsudfordringer end mange nordeuropæiske lande. Gælden i husholdningerne er lav, og pensionssystemet er et af de mest velfinansierede i verden. Men Italien har ingen vækst, og siden 2010 er enhedslønomkostningerne steget med 15 procentpoint i forhold til Spanien. Kun Frankrig kan fremvise samme miserable udvikling, hvilket udgør en hindring for en økonomisk vending. Vi har små forventninger til det italienske reformprogram, hvilket medfører, at Frankrig og Italien vil opleve recession i hele Omvendt er der gode tegn på bedring af de fundamentale forhold i Spanien. Siden 2010 er enhedslønomkostningerne faldet med 7%, hvilket er mindre end de meget markante forbedringer i

5 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Portugal og Grækenland. Men kombinationen af et fald i produktionsomkostningerne i de tre randlande og stigninger de fleste andre steder har givet en ret imponerende relativ forbedring. Vi har i vores nye prognose indlagt stigninger i både eksport og investeringer i produktionsudstyr i Spanien. Når Spanien med 27% ledighed trods alt er på rette vej, skyldes det også, at der ikke skal strammes i samme tempo fremadrettet, men i stedet fokuseres på strukturelle reformer. Her har landene fået betydelig hjælp af de seneste rentefald. Intern devaluering bliver synlig Forbedringerne i enhedslønomkostningerne er et vigtigt element i den interne devaluering, hvor ændringer i de relative priser skal give samme økonomiske virkning som en rigtig devaluering, nemlig billigere eksportvarer og øgede priser på forbrugsgoder. Sidstnævnte har landene til fulde løst gennem de seneste års forhøjelser af afgifter og moms. Denne proces er i det store hele tilendebragt, og spørgsmålet er nu, om lønninger og priser kan udvise den nødvendige fleksibilitet. bliver meget stort. Hvis krisen medfører, at løn og priser i langt højere grad tilpasser sig de globale markedsforhold fremadrettet, vil det øge euroområdets potentielle vækst og reducere den langsigtede arbejdsløshed samt behovet for, at ECB reagerer lige så hurtigt på tegn på inflation. Dermed vil øget fleksibilitet åbne for en lavere rentekurve i kernelandene over en længere årrække. Her spiller det også en rolle, at mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked er steget markant de senere år både geografisk og i forhold til ens uddannelse. Mere velfungerende arbejdsmarkeder er en nødvendig forudsætning for euroens overlevelse på sigt. Ellers vil man over en længere årrække igen risikere opbygning af nye ubalancer. Figur 5: USA trækkes op af olie og naturgas Figur 4: Inflationen på vej ned Udvindingen af energi fra skiferlag giver højere vækst i USA. Kilde: Macrobond 5 Vi forventer faldende priser i flere randlande, mens den samlede inflation i euroområdet ikke vil ligge meget over 1%. Kilde: Macrobond Det forventer vi er tilfældet, hvorfor inflationen aftager til 1,5% i 2013 og 1,3% i 2014 for hele euroområdet med direkte faldende priser i Grækenland, Portugal og Cypern, mens inflationen i Spanien vil gå mod nul. Den store overraskelse har indtil videre været Frankrig, hvor inflationen i maj faldt til 0,9%. Yderligere fald kan ikke udelukkes, hvis der på virksomhedsplan opnås større fleksibilitet, end de nationale lønaftaler indikerer. Får vi ret, vil ECB kunne fastholde nulrentepolitikken frem til mindst 2016, hvilket vil bidrage til en svagere euro over en længere årrække og ikke mindst holde den lange ende af den tyske rentekurve i ro. Muligheden for en tilpasning i prisdannelsen har dog også mere fundamental betydning for euroområdet. Netop stivheder på arbejdsmarkedet og i løndannelsen har medført en opadgående spiral i omkostninger, hvor kravet til produktivitetsforbedringer Exit on my mind De fundamentale forhold i både euroområdet og USA peger mod bedring, men i meget forskellige hastigheder. ECB vil senere på året tilføre mere likviditet for at fastholde pengemarkedskurven, mens Federal Reserve langsomt skal den anden vej. Amerikansk økonomi kan snart stå på egne ben, og centralbanken skal finde det tidspunkt for annoncering af tilbagerulning, hvor bedringen i aktiviteten er så tydelig, at det vil understøtte de finansielle markeder. Kommunikation til markederne bliver ekstrem vigtig. Samtidig er Bank of Japans tiltag en fortsat kilde til usikkerhed, hvilket har givet massive udsving i japanske aktier, obligationskurser og yennen. Vi har det helt fundamentale problem med den japanske politik, at vi ikke kan få den til at hænge sammen. Stiger inflationen til 2%, skal renten mindst fordobles, og med en gæld på 238% af BNP vil renteudgifterne blive markant forøget. Samtidig skal Japan have positive realrenter for at sikre den meget store gruppe af pensionister et afkast, som de kan leve af. Vi tvivler fortsat på, at regeringen har viljen til at gennemføre de nødvendige reformer. Dermed er der fortsat risiko for, at Japan bliver kilde til en helt anden og mere fundamental uro i en ikke så fjern fremtid.

6 Renteprognose Overfortolkning af centralbankernes exit Nulrentepolitikken er støbt i beton Korte tyske renter skal tilbage i nul Figur 6: Ikke til salg 6 Af chefanalytiker Ulrik Bie, Overdrevne stemningsskift De seneste ugers markedsturbulens har givet stigende renter i såvel kerne- som randlande. Der har ikke kun været tale om en stejling af rentekurven, men også en ganske bemærkelsesværdig stigning i de korte statsrenter. Mens vi betragter bevægelsen i de lange renter som en normalisering i forhold til den voldsomme kurvefladning frem til primo maj, er vi mere skeptiske over for stigningen i de korte renter i kernelandene. Vi vurderer helt generelt, at de finansielle markeder overfortolker, hvor hastigt centralbankerne i USA og euroområdet har tænkt sig at ændre på nulrentepolitikken. Der er således intet, der er fundamentalt ændret i vores syn på pengepolitikken de seneste uger. Den eneste justering, vi har foretaget, går faktisk i den modsatte retning af de finansielle markeder, nemlig at nulrenteperioden i euroområdet kan vise sig at være længere, end vi tidligere havde forventet. Tabel 1: Renteprognose for Tyskland, statsobligationer ECB 2-årig 5-årig 10-årig 30-årig 17. juni ,50 0,13 0,58 1,54 2,39 1. oktober ,50 0,00 0,60 1,60 2,40 1. januar ,50 0,00 0,60 1,60 2,40 1. april ,50 0,00 0,65 1,70 2,50 1. juli ,50 0,10 0,75 1,80 2,60 Kilde: Nykredit Markets Undervurder aldrig Federal Reserve Siden september 2008 har Federal Reserve næsten firedoblet sin balance. I begyndelsen gennem en lang række likviditetsfaciliteter, men de seneste år gennem kvantitative opkøb. Gang på gang har Bernanke leveret mere lempelse, end markedet havde forventet. Det vil være en fejlvurdering af dimensioner at tro, at Federal Reserve nu i rask tempo marcherer mod udgangen, uagtet hvad konsekvenserne er. Ingen heller ikke de hårdeste høge er interesseret i at se det amerikanske opsving dø hen i kraftigt stigende renter og store aktiekursfald. Det er fortsat vores vurdering, at Federal Reserve vil påbegynde en fleksibel nedtrapning af opkøbsprogrammet QE3 i september. Men forud vil komme en massiv kommunikationsindsats, der skal sikre rentekurven og holde hånden under aktiemarkederne. I korte træk består strategien af tre komponenter: Federal Reserve vil ikke tillade, at renterne stiger kraftigt. Derfor skal risikoen for et udsalg af beholdningen elimineres. Kilde: Macrobond 1. Nulrentepolitikken er støbt i beton Federal Reserve vil gøre det krystalklart, at en aftrapning af opkøb ingen indvirkning har på tidshorisonten for nulrentepolitikken, der således fastholdes til mindst Vi har tidligere fremhævet, at ledigheden er et dårlig benchmark for arbejdsmarkedet, og forventer, at den meget lave beskæftigelsesrate vil spille en stigende rolle i forsvaret af en lang periode med nulrenter. Der er i øvrigt meget større sandsynlighed for, at nulrenten fastholdes ind i 2016, end for at en normalisering påbegyndes i Aftrapningen er fleksibel Federal Reserve kan ikke acceptere en renteudvikling, som truer den rentefølsomme amerikanske økonomi. Derfor skal det fremhæves, at man er villig til at øge opkøbet på et senere tidspunkt, hvis renterne stiger for meget. Ligesom ECB's OMT-program vil det have en disciplinerende effekt. 3. Der sælges ikke ud af beholdningen af obligationer Federal Reserve vil gøre det klart, at der ikke på et senere tidspunkt vil blive solgt ud af beholdningen af lange statsobligationer på mia. dollar og realkreditobligationer på mia. dollar. Ligesom ECB kan Federal Reserve opsuge likviditeten på et senere tidspunkt gennem omvendte repoforretninger. Disse udmeldinger har til hensigt at forankre den korte ende af rentekurven og sikre en tovejsrisiko i den lange ende, der skal dæmme op for spekulation. Det ændrer dog ikke på, at det igangværende opsving i amerikansk økonomi er tiltagende i styrke og retfærdiggør et højere renteniveau end i dag. Vi fastholder derfor vores nuværende renteprognose for USA og forventer et nogenlunde uforandret renteniveau (men med stor volatilitet) på tre måneders sigt, mens den 10-årige rente på 12 måneders sigt stiger til 2,7%. Det er fortsat en del under en fair valuebetragtning. Det føderale udstedelsesbehov er dog samtidig

7 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 kraftigt faldende. CBO forventer, at underskuddet i 2014 vil være 579 mia. dollar mod mia. dollar i Interessant dynamik i korte tyske renter Mens overshootingen i tilpasningen af de lange renter ikke er så overraskende, er den ret kraftige stigning i de korte tyske renter mere opsigtsvækkende. Spørgsmålet er helt grundlæggende, om der er noget i vækst- og inflationsudsigterne, der har ændret sig i euroområdet i de seneste uger. For os er svaret ret entydigt nej. Tillidsindikatorer peger mod, at vi har passeret bunden i den igangværende recession, men efter vores vurdering vil vækstproblemerne i Italien og Frankrig som følge af manglende strukturelle reformer være mere langstrakte, end vi forventede i marts. Samtidig tyder meget på, at både mobilitet og løndannelse er blevet mere fleksibel, hvilket kraftigt reducerer de inflationære pres fremadrettet. ECB vil derfor ikke røre ved renten i vores prognosehorisont, og bedre bud på en begyndende normalisering af styringsrenten er Når det gælder likviditetstiltag, vil tilbagerulningen begynde tidligere, men ikke før centralbanken gennem nye tiltag har sikret ny tilførsel af overskudslikviditet. Vores vurdering af ECB som fast anker for den korte ende af rentekurven betyder også, at vi mener, de seneste stigninger i de korte tyske renter er overgjort. Vi forventer, at de 2-årige tyske statsrenter vil falde tilbage til nul i løbet af de kommende måneder. Problemer med reformer i Frankrig og risiko for en yderligere nedjustering af landets kreditvurdering til efteråret medvirker til at understøtte denne vurdering. Lange ende af kurven er forankret De 10-årige tyske renter var ultimo april under 1,2% og dermed på samme niveau som i sommeren 2012, hvor der var stor usikkerhed om, hvorvidt eurokonstruktionen ville overleve. Den halesandsynlighed er blevet kraftigt reduceret, og selvom inflationsudsigterne for euroområdet i mellemtiden er blevet nedjusteret noget, var faldet i de lange tyske renter frem til ultimo april også overgjort. Figur 8: Overshooting på kort sigt Figur 7: Intet ændret i ECB's politik Vi forventer en moderat stigning i de lange renter på 12 måneders sigt. 7 Kilde: Macrobond, Nykredit Markets Vi mener ikke, at der er noget ændret i ECB's pengepolitik. Derfor skal de korte tyske renter falde i løbet af de kommende måneder. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets Turbulensen i den korte ende af rentekurven har kun i marginal grad forplantet sig til Euribor-kurven, hvor 12M Euribor er steget 2bp til 0,5%. Vi forventer, at ECB vil sikre, at dette niveau fastholdes. Det vil fungere som anker for bankernes fundingomkostninger, men har også en meget direkte indvirkning på lande som Irland og Spanien, hvor boligrenten er baseret på 12M Euribor. Kommende tiltag er lempelser af kollateralregler og reducerede haircuts, reduktion i reservekrav og efterfølgende nye LTROtildelinger. Negative udlånsrenter er fortsat retorisk i spil for at hindre en kraftigere styrkelse af euroen, men vil ikke blive implementeret i praksis. Derfor var en korrektion også her berettiget, om end vi har været lidt overrasket over, hvor stor en del af stigningen i de 10-årige amerikanske renter der er slået igennem i den tyske rentedannelse. Vi forventer, at den lange ende af den tyske rentekurve vil ligge på samme niveau på tre måneders sigt, hvilket medfører en bullish stejling af den tyske rentekurve på 20bp over sommeren. På 12 måneders sigt forventer vi, at de tyske renter vil udvise en let stigende tendens, men primært som følge af stigningen i de amerikanske renter. Gennemslaget vil dog være mindre end den seneste måned. Vi forventer, at den 10-årige tyske rente vil stige til 1,8% på 12 måneders sigt, hvilket betyder, at spændet mellem amerikanske og tyske renter øges fra 60bp til 90bp. En rente på dette niveau vil give en lang realrente i Tyskland på lidt under nul, hvilket er lidt lavt i forhold til vores syn på tysk økonomi, men passende, når man tager den samlede vurdering af vækstog inflationsudsigter for euroområdet med. Vi vurderer, at risici for dette rentebillede er nogenlunde balancerede. Især i resten af 2013 er der overvægt af nedadrettede risici.

8 Valutaprognose Stigende volatilitet i valutamarkedet Vi forventer en styrkelse af USD NOK og SEK vil outperforme EUR Af chefstrateg Klaus Dalsgaard, Volatiliteten er på vej op i valutamarkedet De seneste tre måneder har vendt op og ned på de valutariske vindere og tabere fra Mest markant er svækkelsen af råvare- og konjunkturfølsomme valutaer som AUD, NZD og en række emerging markets-valutaer. NOK og SEK har dog også tabt til både EUR og USD som følge af af bekymring over den globale vækst, mindre rigelig global likviditet og svagere indenlandske vækstindikationer. Den stigende volatilitet har en selvforstærkende negativ effekt på valutaer, der tidligere har været favoritter i carry-forretninger. En højere volatilitet gør det sværere for investorerne at holde fast i eksisterende positioner, fordi renteforskellene blandt G10-valutaerne er historisk lave. Der er under 3% i forskel på den højest forrentede (AUD) og den lavest forrentede (DKK), så der er mindre carry til at betale for risikoen. Det samme gælder også inden for emerging markets-universet, hvor en række lande i de seneste måneder har nedsat renten som reaktion på lavere vækst og inflationsudsigter. Vi vurderer, at hvedebrødsdagene for JPY er ved at være overstået. Det bliver sværere at gentage svækkelse fremadrettet. Man kan argumentere for, at den manglede internationale kritik af den valutariske konsekvens af Japans nye politik skyldes, at der blot er tale om en tilbagerulning af styrkelsen af JPY siden Få tvivler på, at JPY-kursen er en central byggesten i Japans forsøg på at eksportere sin deflation til resten af verden. Det er ingen velkommen gave, og mindst af alt for Europa, der må frygte at blive trukket ned i den japanske syge med langvarig lav vækst og deflation. Alle kan ikke samtidigt nyde godt af svage valutakurser. Selvom det ikke var situationen i de første fem år efter krisen, forventer vi grundlæggende, at de kommende år i valutamarkedet vil præges af, at de bedst egnede må "æde" en styrket valutakurs og dermed bidrage til en global rebalancering. Styrket USD ventes ved afvikling af QE Vi har en styrkelse af USD, GBP, SEK og NOK i prognosen, baseret på en blanding af forventet positiv fundamental udvikling og langsigtet relativ pengepolitisk stramning i forhold til specielt EUR. En af de oplagte, kortsigtede trusler for realiseringen af vores forventning er, at der er tale om en udbredt opfattelse, og at markedet allerede er positioneret til en styrket USD. Figur 9: Stigende G10-valutavolatilitet Figur 10: Markedet ligger til USD-styrkelse Antal kontrakter Maks. Primo 2013 Gennemsnit Aktuelle Min. EUR GBP JPY AUD Volatiliteten er på vej op, og carry-forretninger har haft dårlig performance specielt den seneste måned. Kilde: Macrobond, Bloomberg I forhold til primo 2013 synes det spekulative marked overvejende at være positioneret til styrkelse af USD. Vi har brugt historik fra Kilde: CBOT, Nykredit Markets Japan har sparket gang i festen Selvom de fleste vestlige lande officielt bekender sig til markedsbestemte valutakurser, er valutakursen i mange tilfælde et bekvemt middel til at opnå andre mål. Egentlig valutakrig har vi ikke, men da næsten alle lande satser på eksport til at fremme væksten, er tolerancen over for en styrket valutakurs til at overse. Før den "nye" japanske økonomiske politik (Abeconomics) var G10-valutaerne mere eller mindre fastlåste og volatiliteten lav. Den store svækkelse af JPY (ca. 20% handelsvægtet siden efteråret) har i høj grad været med til at ryste posen i valutamarkedet, øge volatiliteten og lægge grunden til den seneste runde af pengepolitiske lempelser globalt. Timingen og hastigheden på Federal Reserves forventede aftrapning af obligationsopkøbene er dermed en kritisk faktor for vores EUR/USD-prognose. På kort sigt kan vi forvente udsving i EUR/USD relateret til de indkomne data. Vores forventning om en forholdsvis markant styrkelse af USD over for EUR til 1,25 primo og 1,20 medio 2014 bygger på forventningen om annonceringen af en aftrapning på FOMC-mødet i september. Styrkelsen af USD vil være generel og ikke blot over for EUR, men også over for de skandinaviske valutaer og GBP. USA er betydeligt længere fremme i konjunkturforløbet end de europæiske lande, og USD er efter vores opfattelse derudover moderat undervurderet. Længere fremme kan vi derfor se yderligere USD-styrkelse. I tidligere

9 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 situationer, hvor USA har indledt sin pengepolitiske stramning, er den handelsvægtede USD styrket langsigtet efter vendingen i pengepolitikken, men svækket op til. Figur 11: USD styrkes normalt efter vendingen i pengepolitikken Handelsvægtet USD USD-svaghed op til den første pengepolitiske stramning er normalt, men vi ser ofte en stabil til langsigtede styrkelse af USD efterfølgende. Kilde: Nykredit Markets Vi fastholder forventning om en styrkelse af SEK og NOK Med stigende volatilitet forværres risiko/afkast-forholdet fx illustreret ved carry-to-risk. Det er et af de elementer, der har tynget de skandinaviske valutaer på det seneste. Vi fastholder forventningen om en styrkelse af SEK og NOK over for EUR, men har skubbet forventningen lidt længere ud i horisonten. Det reflekterer bl.a., at vi forventer, at det varer længere end tidligere, før de første renteforhøjelser kommer i både Sverige og Norge. Vi er dog ikke i tvivl om, at de kommer længe før, ECB kommer på banen. Både Sverige og Norge har udsigt til en økonomisk vækst noget over niveauet i euroområdet, og selvom inflationen ligger langt under målsætningen, mærker de også bagsiden af en lang periode med ekstremt lave renter. Figur 12: Forværret carry-to-risk bag svækkelsen af NOK 5. jan feb jun jun Vi forventer, at både NOK og SEK svækkes over for USD og USDblokken, hvorfor der samlet set ikke sker en større ændring i den handelsvægtede værdi. Det bør mindske markedets bekymring over for korrigerende tiltag fra centralbankerne. Vi er mest positive på SEK, der er bedst positioneret til at nyde godt af den stigende globale vækst ind i Ydermere ventes Riksbanken ikke at ville kæmpe imod den valutariske styrkelse, mens Norges Bank fortsat vil kunne holde hånden under EUR/NOK. Måske inspireret af JPY er CHF begyndt at opføre sig mere som en normal valuta, med udsving relateret til de generelle markedstemaer i stedet for at være klistret op af kursgrænsen på 1,20. Vi har lagt en mindre svækkelse af CHF til 1,28 over for EUR ind i prognosen det kommende år baseret på forventningen om gradvis bedring i den europæiske økonomi. Vi forventer dog ikke, at kursgrænsen vil blive forhøjet. Forventningen til nye betydelige pengepolitiske lempelser i Storbritannien efter vagtskiftet i Bank of England d. 1. juli synes overgjort og udhules derudover for øjeblikket af en vis bedring i nøgletallene. Vi er dog ret overbevist om, at GBP ikke vil kunne følge med USD, og har et ganske klart fald i GBP/USD i prognosen. Britisk økonomi vil kun langsomt kravle ud af krybesporet, og selvom det er tvivlsomt, om der kommer flere kvantitative lempelser, er der meget langt til pengepolitiske stramninger. Tabel 2: Nykredits valutaprognose 17. juni 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. jul. EUR/DKK 7,459 7,458 7,458 7,458 7,458 USD/DKK 5,586 5,737 5,966 6,215 6,215 CHF/DKK 6,052 5,966 5,872 5,826 5,826 GBP/DKK 8,796 8,672 8,878 9,095 9,095 SEK/DKK 0,866 0,877 0,883 0,888 0,888 NOK/DKK 0,976 1,001 1,008 1,015 1,015 EUR/USD 1,335 1,300 1,250 1,200 1,200 EUR/CHF 1,233 1,250 1,270 1,280 1,280 EUR/SEK 8,618 8,500 8,450 8,400 8,400 EUR/NOK 7,639 7,450 7,400 7,350 7,350 EUR/GBP 0,848 0,860 0,840 0,820 0,820 Kilde: Nykredit Markets 9 Carry-to-risk er forholdet mellem markedets forventede fremtidige rentespænd (carry) og den implicitte valutavolatilitet. Kilde: Nykredit Markets Vi forventer en stabil EUR/DKK. Valutareserven har været ganske stabil de seneste måneder, selvom Nationalbanken benyttede ECB's rentenedsættelse til at indsnævre renteforskellen til EUR i udlånsrenterne fra -45bp til -30bp. Det er dog vigtigere med indlånsrenterne, hvor renteforskellen uforandret vil være -10bp.

10 USA Skatteaftalen havde positiv tillidseffekt Boligmarked og skiferolie driver investeringerne Flot vækst i den private sektor Figur 13: Investeringsdrevet vækst Af chefanalytiker Ulrik Bie, Tiltagende vækst forude Amerikansk økonomi vil i de kommende år være et af de vigtigste lyspunkter i den globale økonomi. En aggressiv oprydning i den finansielle sektor har skabt grundlaget for en fornyet fremgang i udlånet til både erhverv og boligkøbere. Husholdningerne har også nedbragt deres gældssætning og har samtidig reduceret renteudgifterne kraftigt. Dertil kommer det uforløste vækstpotentiale efter en længere periode med forbrug og investeringer under det langsigtede niveau. Fald i den offentlige efterspørgsel holder dog væksten på et moderat niveau, omend med en opadgående tendens fra sidst på året. Vi forventer, at boligmarkedet og energiinvesteringer vil være to af de vigtigste vækstdynamoer i de nærmeste år. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets 10 Vi forventer fortsat en vækst i år på 2,2% og 3,0% i 2014, men risikobilledet er nu overvejende i opadgående retning. Beskæftigelsen vil dermed efter vores opfattelse fastholde en gennemsnitlig stigningstakt på ca pr. måned i år og i Den faldende tendens i ledigheden vil aftage, i takt med at flere søger tilbage til arbejdsstyrken. Beskæftigelsesraten har ligget stabilt på godt 58% siden 2009, hvilket er 5 procentpoint lavere end før krisen. Det vidner om, at der fortsat er massive ledige ressourcer på det amerikanske arbejdsmarked. Washington uden indflydelse En af de væsentligste årsager til, at opsvinget efter vores opfattelse tager mere fast form, er, at den økonomiske politik ikke længere er en destabiliserende faktor. Politisk usikkerhed om finans- og ikke mindst skattepolitikken har de senere år givet anledning til stor usikkerhed i husholdningerne. Den klarhed, som blev skabt med skatteaftalen fra årsskiftet, hvor en lang række midlertidige skatteordninger blev gjort permanente, men med en stigning i de samlede skatteindtægter, har haft en større positiv betydning for husholdningerne, end vi havde forventet. Det har også medvirket til, at de automatiske nedskæringer ikke har fået den store betydning uden for de berørte kredse, hvor føderalt ansatte og militærindustrien er hårdest ramt. Timingen af skattestigningerne har dog også været heldig. Stigningen i Social Security-skatten på 2% ramte lav- og mellemindkomster, men husholdningerne er blevet delvist kompenseret gennem et fald i inflationen fra 2% i 4. kvartal til 1,1% i april. Samtidig har der været kraftige stigninger i priserne på både boliger og finansielle aktiver samt øgede aktieudbytter, hvilket især har gavnet højindkomstgrupperne, der ved årsskiftet fik den største skattestigning. De reale disponible indkomster er ikke faldet efter skatteforhøjelserne, men lå i april 1% højere end året før. Kombineret med et fald i renteudgifterne og en lille positiv formueeffekt åbner det for en moderat vækst i privatforbruget på 2,4% i 2013 og Tabel 3: Økonomisk prognose for USA K2013 2K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 BNP 1,8 2,2 2,2 3,0 2,4 2,5 2,8 3,0 3,0 3,2 3,3 Privatforbrug 2,5 1,9 2,4 2,4 3,4 2,4 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 Faste bruttoinvesteringer 6,6 8,7 7,1 10,2 4,1 5,8 10,7 11,1 10,8 10,2 9,6 Offentligt efterspørgsel -3,1-1,7-3,3-2,2-5,0-3,5-2,5-2,0-2,0-2,0-2,0 Nettoeksport* 0,1 0,1 0,1 0,2-0,2 0,0 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 Lagre* -0,2 0,1 0,0 0,0 0,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Inflation (å/å) 3,1 3,1 1,7 2,2 1,7 1,4 1,8 1,9 2,1 2,2 2,3 Arbejdsløshed 8,9 8,1 7,5 7,1 7,6 7,6 7,5 7,5 7,4 7,2 7,0 Betalingsbalance -3,1-3,2-2,7-2,5 Budgetsaldo -8,7-7,0-5,2-3,8 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Kvartalsudviklingen i nationalregnskabet vises som annualiserede vækstrater (k/k). Betalingsbalance og budgetsaldo er i andel af BNP. Budgetsaldoen dækker finansåret. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets

11 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Divergens mellem offentlig og privat efterspørgsel Den fortsatte divergens mellem den faldende offentlige aktivitet og stigningen i den private sektor afspejler den meget begrænsede rolle, som Washington rent faktisk spiller i det amerikanske samfund. De føderalt ansatte udgør kun 13% af det samlede antal offentligt ansatte, hovedsageligt placeret i Washingtonområdet, og kun 2% af den samlede beskæftigelse. Begrænset hjemsendelse uden løn i forbindelse med nedskæringerne vil derfor kun have marginal indflydelse på den samlede løndannelse. Figur 14: Ingen grund til handling meget lavt fødselstal og lav indvandring siden krisens begyndelse betyder, at der samlet set ikke er behov for en udbygning i de kommende år. Vi forventer, at den offentlige efterspørgsel vil trække 0,6 procentpoint ud af BNP-væksten i 2013 og yderligere 0,4 procentpoint i Til sammenligning bidrog den offentlige efterspørgsel positivt til væksten med 0,7 og 0,9 procentpoint i henholdsvis 2001 og Forskellen er den væsentligste forklaring på, at amerikansk økonomi ikke kommer op i mere end et moderat tempo i de nærmeste kvartaler. Mere deltidsbeskæftigelse med ObamaCare? Implementeringen af præsident Obamas store sundhedsreform er nu for alvor i gang og har allerede givet anledning til en lang række politiske slagsmål i staterne om udbygning af sundhedsprogrammet for lavindkomstgrupperne (Medicaid) og etablering af de nye forsikringsbørser. Reformen risikerer dog også at få stor indflydelse på arbejdsmarkedet. Virksomheder, der ikke tilbyder sundhedsforsikring, skal fremover betale en afgift på dollar pr. medarbejder, mens virksomheder med færre end 50 ansatte samt deltidsansatte (op til 30 timer pr. uge) er undtaget. Underskuddet på de føderale finanser vil falde til 3,8% i 2014 fra 7% i 2012 som følge af lavere udgifter og stigende indtægter. Kilde: CBO I modsætning til tidligere har vi ikke en større finanspolitisk aftale med i vores prognose. Forbedringen i de offentlige finanser som følge af de bedre økonomiske forhold, højere skatter og nedskæringer over de seneste måneder har fjernet incitamenter fra begge partier til at indgå kompromiser. Læg dertil, at præsident Obama hurtigere end forventet har nået den politiske afmagt, der på et eller andet tidspunkt altid rammer en genvalgt præsident. Vi forventer derfor ingen større initiativer ud af Washington i de nærmeste år. Det betyder også, at udgiftsrammen givet ved de automatiske nedskæringer nogenlunde står ved magt, selvom militæret vil blive knap så hårdt ramt som nu. Mens der samtidig sker en lille forøgelse af staternes udgifter til fx videregående uddannelse, er den samlede ramme fortsat så stram, at der i faste priser ikke er tale om et positivt bidrag til væksten. Derfor fastholder vi et stort fald i den offentlige efterspørgsel, der når op på 97 mia. dollar (i faste priser) frem til udgangen af Det er især de offentlige investeringer, der falder. Det er bekymrende, da infrastrukturen i forvejen generelt er nedslidt. De offentlige byggeinvesteringer lå i april 5,5% lavere end året før, hvor især investeringer i skolebyggeri er faldet kraftigt. Det skal dog ses i forhold til en kraftig udbygning af folkeskolerne i årene før krisen, både hvad angår investeringer og beskæftigelse. Et Det betyder, at der er en risiko for, at især servicesektoren, hvor forekomsten af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er meget lav, vil have incitamenter til at reducere arbejdstiden for sine ansatte og i en vis udstrækning bremse ekspanderende virksomheder. Antallet af deltidsansatte ligger i forvejen knap 3 mio. højere end før krisen. Det kan betyde, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan falde i de kommende måneder på trods af en bedring i den samlede beskæftigelse. Investeringsdrevet vækst En af de mest grundlæggende antagelser i vores vækstprognoser har siden vendingen i 2009 været, at det igangværende opsving ville blive anderledes end normalt, med langt større bidrag fra investeringer og mindre fra privatforbrug. Dette er fortsat vores hovedscenarie, selvom væksten i året indtil nu har hvilet langt mere på privatforbrug, end vi havde forventet. Fremgangen i investeringer har to ben: boligmarkedet og energi. Boligmarkedet har længe været centralt i vores positive syn på aktiviteten i den private sektor. Stigningen i boligpriserne ligger på over 10% å/å og er geografisk bredt funderet, således at der ikke kun er tale om bundfiskeri i de hårdest ramte byer. Det er dog i høj grad udlændinge og institutionelle investorer, der har drevet første bølge af vendingen, hvilket et fortsat fald i andelen af boligejere til 65% fra 69% i 2004 er vidne om. Stigende boligpriser og især mangel på boliger til salg har dog haft en betydelig effekt på byggesektoren, hvor der har været kraftige stigninger i entreprenørtilliden og en opadgående tendens i nybyggeriet. Vi har dog nedjusteret vores skøn for boliginvesteringerne. Dels har faktiske byggestarter ikke fulgt byggetilladelser op, hvortil kom- 11

12 mer, at vi forventer en mindre voldsom fremgang i handelsaktiviteten end tidligere. Vi forventer dog fortsat en stigning i boliginvesteringerne på 14% i år og 17% i Figur 15: Massiv vending i boligformuen skal opjustere denne vækst i kommende prognoser. Samtidig betyder tilflytningen af arbejdskraft til udvindingsområderne, at der er et betydeligt efterslæb i boligbyggeriet og opbygningen af byinfrastruktur. Begge dele vil yderligere løfte investeringerne. De øgede jobmuligheder vil løfte beskæftigelsen med ca. 1% og dermed bidrage til fremgangen i de disponible indkomster. Væksten i friværdierne var i 1. kvartal tæt på den højeste nogensinde. I modsætning til tidligere bidrager lavere gæld også til fremgangen. En game changer Stigningen i den amerikanske energiproduktion har ikke kun betydning for den indenlandske økonomi. Målt i mængder er nettoimporten af naturgas faldet med 70% siden 2007, og olie/ olieprodukter er halveret. Det betyder samtidig en kraftig stigning i eksporten af amerikansk produceret kul, der er blevet til overs som følge af den øgede anvendelse af naturgas. Den amerikanske handelsbalance er således samlet set blevet forbedret på trods af høje energipriser og nettoeksporten (målt ved faste priser i nationalregnskabet) har leveret små positive bidrag til væksten. Det kommer på et tidspunkt, hvor importen af forbrugsvarer igen er kraftigt stigende. Kilde: Macrobond 12 Når boligmarkedet har en så fremtrædende plads, skyldes det til dels, at der er sket en markant lempelse af kreditkravene til byggeprojekter, hvilket i de foregående år har været en hindring for nybyggeri. Samtidig er kravene også lempet for boligejere, og vi vurderer, at de seneste års meget restriktive adgang til boligmarkedet for førstegangskøbere er blevet bedre. Det skyldes også, at kreditkvaliteten i husholdningerne (FICO-score) er blevet væsentligt forbedret. Samlet set forventer vi, at næste bølge af fremgang på boligmarkedet i langt højere grad vil blive båret af almindelige amerikanske husholdninger. Dermed bliver den positive effekt også langt mere forankret i realøkonomien. Friværdierne er de seneste fem kvartaler steget med mia. dollar eller med 14 procentpoint til 57% af BNP. Det er den største nominelle stigning i efterkrigstiden, og der er ikke længere så langt op til det historiske gennemsnit på 65% af BNP. Skiferolie er vækstdynamo Det andet stærke ben i et investeringsdrevet opsving er udvinding af gas og olie fra skiferlag. Skifergas har allerede haft en betydelig indflydelse på den økonomiske aktivitet, dels gennem investeringer og dels gennem meget lave gaspriser, der har givet amerikanske virksomheder en klar konkurrencefordel. Gasprisen i USA er på ca. 1/3 af verdensmarkedsprisen som følge af manglende eksportmuligheder, og der vil i de kommende år blive investeret store summer i både infrastruktur og nye gaskraftværker. Det er dog den begyndende udvinding af skiferolie, der for alvor vil ændre økonomien. Vi har indlagt moderate stigninger i både udvinding og udbygning af infrastrukturen i de kommende år, hvilket bidrager til en fremgang i erhvervsinvesteringerne på godt 6% i år og 8% næste år. Der er dog en betydelig risiko for, at vi Figur 16: Nettoeksportør? 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50-0,75-1,00-1,25 Procentpoint Faktisk vækstbidrag Gns Vi forventer, at nettoeksporten i de kommende år vil bidrage positivt til den økonomiske aktivitet, på trods af at importen af forbrugsgoder igen er stigende. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets Prognose Gns. prognose Ændringen i bidraget fra nettoeksporten er en af de mest bemærkelsesværdige bevægelser i amerikansk økonomi. I årene inden krisen, hvor privatforbruget var den vigtigste vækstdynamo, trak nettoeksporten 0,5 procentpoint ud af den samlede økonomiske aktivitet. Vi vurderer, at der vil være et positivt bidrag på 0,1 procentpoint til væksten i 2013 og 0,2 procentpoint i 2014, der stiger yderligere til 0,25 procentpoint på længere sigt. Dermed er der over en tiårig periode en strukturel forbedring på 0,75 procentpoint i det eksterne bidrag, hvilket øger økonomiens vækstpotentiale yderligere. Dertil kommer, at nettoeksport af varer også vil stige i de kommende år, i takt med at forbedringen i konkurrenceevnen slår igennem på nyinvesteringer, og det voksende net af handelsaftaler åbner økonomien yderligere.

13 Statsobligationer Euroområdet Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Fortsat recession, men begyndende bedring Tysk privatforbrug og spansk eksport er de store drivkræfter Svag politisk handlekraft hæmmer Frankrig og Italien Af analytiker Lisette Rosenbeck, Endnu et år i recession Der tegner sig et billede af, at 2013 bliver endnu et år med recession i euroområdet. Økonomien er startet 2013 med et fald på 0,8% k/k (annualiseret), hvilket er sjette kvartal i træk med negativ vækst. I resten af året ser vi fortsat store udfordringer. Navnlig vurderer vi, at politisk tøven med at gennemføre de nødvendige strukturreformer i Italien og særligt i Frankrig vil trække lange spor efter sig. Vi har også øje på et par lyspunkter. Vi forventer, at tysk privatforbrug og spansk eksport vil holde hånden under væksten i euroområdet i Dog vurderer vi, at de negative risici i prognosen forbundet med fransk og italiensk økonomi er større end de positive risici forbundet med tysk privatforbrug og spansk eksport. Eurolandenes forskelligartede strukturer og vækstudsigter afspejles desuden i landenes ledighed. Den tyske regering er lykkedes med at lave de nødvendig arbejdsmarkedstiltag, og ledigheden er faldet løbende igennem krisen. Det giver ro i husholdningerne. Kombineret med at tyske husholdninger er mere velkonsoliderede og får højere lønstigninger, venter vi nu, at tysk privatforbrug kan stige pænt i både 2013 og De øvrige store eurolande har stigende ledighed og udsigt til fald i privatforbruget i Samlet forventer vi en vækst på -0,5% i 2013, og vi ser heller ikke, at 2014 bliver et fremragende år i euroområdet med en vækst på 1,0%. Blandt de største lande vurderer vi, ikke overraskende, at Tyskland kommer ud med den største vækstfremgang. Mere overraskende er nok, at Spanien kommer til at klare sig marginalt bedre end Italien og noget bedre end Frankrig. Det er udtryk for, at vi ser en vej ud af krisen for lande som Spanien, der Tabel 4: Økonomisk prognose for euroområdet har gennemført mange men ikke nok reformer og ikke kommer til at sætte skatterne op fremover. I 2014 er spansk økonomi desuden båret oppe af en meget lav inflation, der vil mindske faldet i husholdningernes forbrug. Figur 17: Tyskland er drivkraften i euroområdet Frankrig og Italien vil falde bagud i feltet. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets Fransk reformtræthed ved startlinjen Recessionen har bidt sig fast i fransk økonomi, der startede året med et fald på 0,7% k/k (annualiseret) efter nulvækst i Nedgangen dækker over en meget uholdbar udvikling med fald i de underkomponenter, der gerne skulle drive væksten. Således faldt de faste bruttoinvesteringer, eksporten og privatforbruget, mens det kun var opbygning af lagre og det offentlige forbrug (1,3% k/k, annualiseret), der holdt hånden under aktiviteten. I kombination med en bred vifte af negative indikatorer er der udsigt til, at de negative risici fra vores prognose i marts har materialiseret sig. Dermed bliver 2013 svagere, end vi forventede i marts. Vi vurderer, at de svage konjunkturer rammer både husholdninger og erhverv, således at privatforbruget og erhvervsin K2013 2K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 BNP 1,5-0,5-0,5 1,0-0,2-0,8-0,5-2,3-0,8 0,3 1,1 Privatforbrug 0,2-1,3-0,5 0,5-0,9-2,0-0,8-2,3 0,3 0,1 0,2 Faste bruttoinvesteringer 1,5-4,2-3,9 1,0-5,4-6,8-3,6-5,6-6,1-2,5 0,2 Offentligt forbrug -0,1-0,4-0,1 0,2 0,0-1,3-0,9 0,1-0,4 0,5 0,5 Nettoeksport* 1,0 1,7 0,7 0,5 1,4 2,5 1,2 0,3 0,3 0,6 0,8 Lagre* 0,3-0,5-0,2 0,0 0,0-0,3-0,2-0,4-0,2 0,0 0,0 Inflation (å/å) 2,5 2,4 1,5 1,3 1,9 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,3 Arbejdsløshed 10,7 11,8 12,3 12,5 12,2 12,3 12,4 12,5 12,5 12,4 12,4 Betalingsbalance 0,3 1,8 2,4 2,8 Budgetsaldo -4,2-3,7-3,2-2,7 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Kvartalsudviklingen i nationalregnskabet vises som annualiserede vækstrater (k/k). Betalingsbalance og budgetsaldo er i andel af BNP. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets

14 vesteringerne falder med henholdsvis 0,3% og 2,4% i Samlet set nedjusterer vi vores skøn for fransk BNP med 0,2 procentpoint til -0,5% i Ud over de svage vækstudsigter står den franske regering fortsat over for store strukturelle udfordringer. EU-Kommissionen har senest i slutningen af maj lagt yderligere pres på Frankrig for at gennemføre en lang række reformer, der vedrører alt fra pensionssystemet og arbejdsmarkedet til skattesystemet. Anbefalingerne kom samtidig med, at Frankrig fik yderligere to år indtil 2015 til at bringe det offentlig budgetunderskud ned under 3% af BNP. Med den udvidede tidsfrist er der ikke udsigt til betydelige besparelser på de offentlige budgetter i Vi forventer ikke, at Frankrig formår at spare mærkbart på budgetterne i For 2014 vurderer vi, at netop det offentlige forbrug bliver tungen på vægtskålen for, om BNP-væksten kan blive positiv eller negativ i Vores hovedscenarie er en reformdagsorden, der indebærer omtrent nulvækst i det offentlige forbrug (i faste priser) igennem Det indebærer en BNPvækst på 0,1% i I et scenarie med en mere ambitiøs reformdagsorden kan det offentlige forbrug falde 0,5% k/k (annualiseret) igennem Det er ikke set siden 1998, hvor Frankrig skulle stramme sig an for at opfylde kravene til eurodeltagelse. Isoleret set vil det trække BNP-væksten ned i det negative territorium til -0,1% i Den kortsigtede negative vækstimpuls er en af grundene til, at reformer er så svære at gennemføre. Men de potentielle gevinster i form af fx lavere enhedslønomkostninger og styrket konkurrenceevne er afgørende for de franske vækstmuligheder på længere sigt. Figur 19: Forbedret spansk konkurrenceevne Præsident Hollande mangler stadig at lave de store reformer, men har taget små skridt på vejen. I foråret er virksomhedernes rammevilkår blevet forbedret en anelse, men Frankrig har fortsat det mest regulerede arbejdsmarked i OECD. Desuden er der behov for reform af den offentlige administration. Hollande har indkaldt til trepartsforhandlinger om en pensionsreform, hvor et forslag skal foreligge til september. Behovet for strukturreformer kommer blandt andet til udtryk i stigende ledighed og enhedslønomkostninger. Frankrig og Italien står over for store udfordringer med at forbedre konkurrenceevnen. Kilde: Macrobond, Eurostat 14 Figur 18: Tysk ledighed skiller sig ud Status quo i Italien Situationen i Italien minder i høj grad om den franske. Der er en udtalt tøven over for at gennemføre de nødvendige reformer, og økonomien er i recession efter syv kvartaler i træk med faldende vækst. De fortsat svage vækstudsigter skal i høj grad ses i lyset af det mudrede italienske valgresultat i februar og den efterfølgende langstrakte proces med at danne en regering. En regering, der ikke fik den handlekraft, som Italien har brug for. Vi er derfor bekymret for, at den skrøbelige politiske situation vil føre til et ophør af Montis reformproces og dermed gøre Italien til europæisk agterlanterne sammen med Frankrig. Fortsat mangel på arbejdsmarkedsreformer i Spanien, Italien og Frankrig. Kilde: Macrobond, Eurostat Den bekymring deler EU-Kommissionen. I slutningen af maj vurderede Kommissionen, at Italien ikke længere skal være omfattet af underskudsproceduren, idet landet har overholdt sin henstilling om at bringe underskuddet ned under 3% af BNP inden for fristen i Men ved samme lejlighed lagde Kommissionen udtrykkeligt vægt på, at Italien fortsat har store opgaver foran sig med holdbart at nedbringe landets gæld og forbedre konkurrenceevnen. Vi vurderer, at recessionen i både husholdninger og erhverv er mere langstrakt end vurderet i marts. I foråret er forbrugertilliden faldet yderligere, og erhvervstilliden ligger fortsat i det negative territorium, samtidig med at industriproduktionen er faldet støt igennem året. Vi nedjusterer derfor vores skøn for privatforbruget og erhvervsinvesteringerne. Det indebærer, at den samlede vækst i Italien bliver nedjusteret til -1,8% i 2013 og 0,6% i 2014.

15 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Tysk privatforbrug trækker feltet Den tyske vækstdynamo er så småt startet op efter en svag afslutning på Således har privatforbruget startet året med en stigning på 3,2% k/k (annualiseret), mens eksporten faldt med 7,0% k/k (annualiseret). Tysk økonomi er typisk drevet af betydelige vækstbidrag fra eksporten, men vi vurderer, at drivkraften i højere grad vil komme fra privatforbruget i En række indikatorer peger på, at husholdningernes forbrugslyst vil stige igennem 2013, herunder de seneste tal for forbrugertilliden og detailhandelen. Det skyldes, at de tyske husholdninger der både er mere velkonsoliderede og har en opsparingskvote på 16,5%, hvilket er 3,3 procentpoint højere end gennemsnittet for euroområdet har det økonomiske overskud til at øge forbruget. Et overskud vi anslår til at blive styrket yderligere i år. Det sker i kraft af højere lønstigninger som følge af, at det nuværende stramme arbejdsmarked med fortsat stigende beskæftigelse og historisk lav ledighed på 5,4% vil skabe et opadgående lønpres. Samlet set vil det tyske privatforbrug stige med 2,0% i 2013 og bidrage med 1,1 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 0,6%. Det vil være første gang siden begyndelsen af 2000'erne, at vækstbidraget fra privatforbruget kommer over 1 procentpoint. På trods af at vi forventer en stigning i eksporten igennem de sidste tre kvartaler af i år, vil eksporten falde med 1,0% som følge af den svage start på året. I 2014 vil væksten i eksporten tiltage til 3,0%, og vi forventer, at BNP vokser med 2,0% i fremgang i bilindustrien er vigtig for spansk økonomi, idet eksporten af biler og lastbiler udgør 12,5% af den samlede eksport. Endvidere venter vi, at eksportvæksten får et lille boost af udsigten til øget tysk privatforbrug, idet omtrent 10% af spansk eksport går til Tyskland. Samlet set venter vi, at eksporten vil stige med 2,2% i 2013, og det bidrager isoleret set med 0,8 procentpoint til væksten i BNP. Størrelsen af vækstbidraget er påvirket af, at eksporten nu udgør en større andel af økonomien end for bare 3 år siden. Havde eksporten udgjort samme andel som i 2010, havde vækstbidraget været 0,1 procentpoint lavere. Vi ser desuden en mulighed for, at spansk eksport kan overraske positivt i år. Vi holder særligt øje med udviklingen i de indenlandske investeringer i maskiner og andet kapitaludstyr, som overvejende har været stabile siden På et tidspunkt forventer vi, at en større og mere holdbar fremgang i eksporten vil forplante sig til indenlandsk vækst, som vil øge disse investeringer. Det er dog usikkert, hvornår erhvervsinvesteringerne igen vil følge en opadgående trend. Usikkerhederne afspejler blandt andet, at det er vanskeligt for spanske SMV'er at få adgang til banklån. Figur 20: Spanske byggeinvesteringer falder fortsat Oprydningsarbejdet efter de massive oversvømmelser i Tyskland i begyndelsen af juni vil desuden kunne ses i det samlede vækstbillede. På nuværende tidspunkt anslår Ifo-instituttet, at skader på bygninger, biler mv. vil beløbe sig til mia. euro. Det vil isoleret set betyde, at økonomien vil vokse lidt mindre i 2. kvartal og noget mere i 3. og 4. kvartal, når der skal genopbygges, end vi ellers havde vurderet. Det vil forværre de offentlige budgetter (og forsikringsselskabernes balance), og vi forventer, at udbedringen af skaderne i sig selv vil øge væksten i økonomien med 0,5 procentpoint i Herfra skal modregnes de negative effekter af lavere aktivitet i 2. kvartal, og samlet set anslår vi et positiv bidrag på 0,3 procentpoint. Gode muligheder for spansk eksport Der er udsigt til, at 2013 bliver endnu et år med negativ vækst i spansk økonomi. På grund af en svag start på året nedjusterer vi vores vækstskøn for 2013 til 1,4%. I Spanien er lyspunktet eksporten, der med fremgang siden 2010 har holdt hånden under den økonomiske aktivitet. Således er eksportens andel af BNP steget fra 33% primo 2010 til 42% primo Det er sket i takt med, at produktiviteten er forøget, og enhedslønomkostninger er faldet en udvikling, som vi forventer vil fortsætte igennem Vi ser desuden en række indikationer på, at eksporten vil fortsætte med at stige i I år har førende bilproducenter som Volkswagen, Renault, Nissan og Ford besluttet at investere ca. 3,5 mia. euro i deres fabrikker i Spanien de næste år. Fortsat Investeringer i maskiner og andet kapitaludstyr holder niveauet fra Kilde: Macrobond, Eurostat I 2013 er der kun fremgang at spore for eksporten. De øvrige underkomponenter i det samlede vækstregnskab ventes at falde. Det private forbrug ventes at falde med 2,9% i år. Det afspejler lavere real disponibel indkomst i husholdningerne som følge af historisk høj ledighed (27% i april), lavere gennemsnitsløn og højere forbrugerpriser. Sidstnævnte skyldes dels reducerede energisubsidier, og dels at momsen blev øget med 3 procentpoint til 21% den 1. september Udsigten til, at inflation falder mod nul i 2014, vil isoleret set øge husholdningernes reale disponible indkomst. Det bidrager til, at vi kun ser et svagt fald på 0,2% i privatforbruget i I det store perspektiv vurderer vi, at privatforbruget ved indgangen til 2014 har taget den store nedadgående tilpasning efter forbrugsfesten frem til Samlet set venter vi en vækst i økonomien på 0,6% i

16 Danmark 16 Udsigt til andet tabte vækstår i streg Svag aktivitetsvending i 2. halvår 2013 Investeringer og privatforbrug vil drive væksten Af seniorøkonom Tore Stramer, Andet tabte vækstår i streg Her midt på året står det allerede klart, at 2013 bliver endnu et tabt vækstår. Vi forventer således omtrent nulvækst for året som helhed. Det til trods for, at 2013 ellers har budt på en lettelse af skatten på arbejde, et rekordlavt renteniveau, Vækstplan DK og en markant lavere inflation. Det illustrerer med al tydelighed, at det i øjeblikket er den europæiske krise og en fortsat stor spareiver hos danskerne, der sætter tempoet i dansk økonomi. Nulvæksten dækker dog over, at vi forventer en svagt tiltagende vækst i særligt 2. halvår I de meget sparsomme nøgletal, vi indtil videre har fået for 2. kvartal, er der således begyndende tegn på, at dansk økonomi er ved at genfinde melodien. Såvel boligmarkedet som dankortomsætningen har udviklet sig positivt over de seneste måneder, samtidig med at der er tegn på en begyndende vending i aktiviteten på vores største eksportmarkeder. Der er dog tale om en svag bedring, og der er fortsat en betydelig risiko for, at stagnationen i dansk økonomi bider sig fast. Vi kan således heller ikke afvise, at BNP-væksten i 2013 bliver svagt negativ. Selv om vækstudsigterne tegner svage og usikre, er der dog et betydeligt vækstpotentiale til stede i dansk økonomi. Vækstpotentialet ligger primært hos virksomhederne, der har øget det finansielle opsparingsoverskud markant over de seneste år. Dertil kommer, at der er potentiale for et likviditetsdrevet forbrugsopsving som følge af særligt tilbagebetalingen af efterlønsbidraget i Endelig har vi fortsat til gode at se den fulde effekt af Vækstplan DK. Figur 21: 2013 bliver endnu et tabt vækstår Ændring å/å (%) BNP Nykredit-prognose Vi forventer BNP-vækst på 0% i 2013 stigende til 1,3% Kilde: Danmarks Statistik, Nykredit Markets Men nok vigtigst af alt er de danske virksomheder blevet bedre rustet til at koble sig på et internationalt økonomisk opsving, når det engang kommer. Konkurrenceevnen er således blevet mærkbart forbedret som følge af tre år med lavere lønvækst end i de lande, vi normalt konkurrerer med på eksportmarkederne. Dertil kommer, at lettelsen af selskabsskatten og en række afgiftsnedsættelser trækker i retning af at sikre virksomhederne et passende afkast på deres investeringer. Det bidrager til, at virksomhederne i højere grad vil vælge at omsætte deres betydelige finansielle opsparingsoverskud i investeringer inden for landets grænser end i udlandet. Konkurrenceevnen vurderes dog fortsat at være svag. Med tanke på at vækstpotentialet primært findes hos virksomhederne, er det også anbefalingen, at en fortsat lettelse af virksomhedernes omkostninger bør stå øverst på politikernes to-do-liste. Tabel 5: Økonomisk prognose for Danmark K2013 2K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 BNP 1,1-0,5 0,0 1,3 0,8-0,8 2,0 1,9 1,2 0,5 1,0 Privatforbrug -0,5 0,6 0,2 0,9 0,5 0,4 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 Faste bruttoinvesteringer -2,8-2,3 4,6 4,4-2,5 8,0 13,6 12,3 2,1-3,9 1,3 Offentligt forbrug -1,5 0,2 0,7 0,8-8,1 6,1 3,0 0,4 0,0 0,0 0,0 Nettoeksport* 0,7-0,4-1,7 0,1-4,3 0,1-0,1 0,0-0,1 0,4 0,3 Lagre* 0,3-0,3 0,5 0,0 3,6-0,4-1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Inflation (å/å) 2,8 2,4 0,9 1,5 1,1 0,9 0,7 0,9 1,3 1,7 1,6 Arbejdsløshed 6,1 6,1 5,8 5,7 5,9 5,8 5,8 5,8 5,7 5,7 5,7 Betalingsbalance 6,5 5,8 5,1 4,8 Budgetsaldo -2,0-4,1-2,1-0,6 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Kvartalsudviklingen i nationalregnskabet vises som annualiserede vækstrater (k/k). Betalingsbalance og budgetsaldo er i andel af BNP. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets

17 Statsobligationer Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Nødvendigheden af yderligere finanspolitiske lempelser vurderes omvendt mindre presserende, med tanke på hvor beskedent et vækstbidrag finanspolitikken har mulighed for at mønstre over de kommende år. Således er der mulighed for en lettelse på i omegnen af 0,25% af BNP i Det er ikke et vækstbidrag, der vil gøre nogen synderlig forskel på, hvorvidt vi kommer til at se et nyt økonomiske opsving i Risikoen er samtidig, at man på grund af det meget snævre finanspolitiske råderum risikerer at komme i konflikt med EUhenstillingen om, at de offentlige underskud forbliver under 3% af BNP i 2014 og Det vil være stærkt uheldigt i en situation, hvor de finansielle markeder har et stift øje rettet mod den finanspolitiske holdbarhed, og enhver svaghed derfor risikerer at blive straffet i form af stigende renter. Forbrugerne begynder at røre på sig Der er begyndende tegn på, at lettelsen af skatten på arbejde og bortfaldet af en række afgifter samt sidste års udbetaling af efterlønspengene nu endelig har fået danskerne til at skrue en smule op for privatforbruget. Således er dankortomsætningen steget med 1% over en 3-måneders periode fra december-februar til marts-maj, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der er dog intet, der umiddelbart tyder på, at vi står over for et decideret forbrugsopsving. Dertil har den usikkerhed, der fortsat præger dansk og europæisk økonomi, fortsat for godt tag i danskerne. Vi forventer derfor, at forbrugernes sortsyn kun gradvist vil aftage og blive vendt til forsigtig optimisme. Det betyder, at der kun er udsigt til en svag vækst i privatforbruget på 0,2% i år stigende til 0,9% i Arbejdsmarkedet stabilt på et lavt niveau De seneste års økonomiske stilstand og fortsatte konsolidering af den offentlige sektor har ikke rystet arbejdsmarkedet. Således har både den private og offentlige beskæftigelse udviklet sig overraskende stabilt siden Det er naturligvis positivt, at arbejdsmarkedet ikke er blevet hårdere ramt. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at de beskæftigelsestunge brancher herunder særligt serviceerhvervene har oplevet en fornuftig vækst over de seneste år. Dertil kommer, at arbejdsmarkedet generelt har været igennem en hård tilpasningsproces, hvor medarbejderstaben generelt er blevet skåret kraftig ned og nu må anses som passende i forhold til det lavere produktionsniveau. Det mindsker alt andet lige risikoen for yderligere fald i beskæftigelsen. Figur 23: Stor segmentering i den økonomiske vækst Det er vores forventning, at resten af 2013 vil byde på fortsat svag vækst i privatforbruget. Fremgangen vil primært være drevet af højere disponible realindkomster som følge af en markant lavere inflation og lettelsen af skatten på arbejde. Dertil kommer, at renteudgifter i husholdninger og virksomheder der jo i et vist omfang er ejet af husholdningerne står til at falde med i omegnen af 2,5-3 mia. kr. i Endelig forventes huspriserne at ligge uændret i første halvdel af 2013 for igen at stige svagt hen mod slutningen af året. Det betyder også, at boligmarkedet vil give en svag medvind til privatforbruget i 2013 og BVT (faste priser), indeks 2004 = 100 Service Ialt Handel og transport Industri Bygge og anlæg Landbrug Råstofindvinding Figur 22: Fortsat svag forbrugsvækst i vente Mia. kr Dankortomsætning Privatforbrug (nationalregnskabet) h.a Dankortomsætningen indikerer svag forbrugsvækst. Kilde: Nets, Danmarks Statistik, Nykredit Markets Mia. kr Den beskæftigelsestunge servicesektor har oplevet pæn vækst over de seneste år. Kilde: Danmarks Statistik, Nykredit Markets Bruttoledigheden er tilmed faldet med personer siden december og befandt sig i april på personer svarende til 5,9% af arbejdsstyrken. Ledighedstallene tegner dog i øjeblikket et for rosenrødt billede af situationen på arbejdsmarkedet. En væsentlig forklaring på faldet i ledigheden i starten af året er således, at forkortelsen af dagpengeperioden ved årsskiftet har lagt et nedadgående pres på den registrerede ledighed. Dels af tekniske årsager, da flere har mistet retten til dagpenge og derfor ikke optræder i bruttoledighedsopgørelsen, men også fordi forkortelsen af dagpengeperioden har givet en øget tilskyndelse til at finde et job til de ledige, der har været tæt på dagpengeperiodens ophør. Det er en bevægelse, man også har set ved tidligere forkortelser af dagpengeperioden.

18 Med baggrund i den meget svage aktivitet i 2012 og starten af 2013 er der udsigt til en svagt faldende beskæftigelse. Det understøttes også af erhvervslivets negative beskæftigelsesforventninger. Således er beskæftigelsesforventningerne i byggeriet, industrien og serviceerhvervene fortsat i negativt territorium. I 2013 ventes den samlede beskæftigelse at falde med beskedne personer og vokse med personer i Ledigheden ventes at ligge stort set uændret i prognoseperioden. Figur 24: Udsigt til svagt faldende beskæftigelse Nettotal Beskæftigelsesforventninger Ændring år/år (personer) forventes derimod kun langsomt at tiltage, i takt med at optimismen igen så småt begynder at melde sig i dansk erhvervsliv. Det fulde potentiale vil dog ikke blive indfriet som følge af virksomhedernes øgede investeringsaktivitet i udlandet. Eksporten ramt af global vækstnedgang Eksporten har givet efter for recessionen i Europa, de aftagende globale vækstrater og en betydelig styrkelse af den effektive kronekurs. Således er eksporten faldet de seneste tre kvartaler og befinder sig nu på det laveste niveau siden 4. kvartal Der er derfor også udsigt til et negativt vækstbidrag fra eksporten i år. Med baggrund i en forventning om tiltagende vækst på vores eksportmarkeder, forventes nettoeksporten dog igen at bidrage svagt positivt til væksten i Beskæftigelse ekskl. orlov, h.a Eksportudsigterne er styrket af de seneste års forbedring af konkurrenceevnen og virksomhedernes samlede rammevilkår. Det spiller samtidig også en væsentlig rolle, at de danske eksportvirksomheder har formået at flytte en større andel af eksporten mod især BRIK-landene, hvor vækstbilledet er noget mere positivt end på nærmarkederne i Europa. 18 Erhvervslivet forventer svagt faldende beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik, Nykredit Markets Potentiale for fremgang i investeringerne Virksomhedernes investeringer i Danmark har sat en bemærkelsesværdigt negativ rekord i de seneste kriseår. Erhvervsinvesteringernes andel af den samlede produktion er således faldet markant og befinder sig nu tæt på det laveste niveau siden starten af 1980'erne. Samtidig er virksomhedernes nettoinvesteringer faldet til noget nær det laveste niveau siden midten af 1960'erne og befinder sig i øjeblikket omkring nul. Den lave investeringsaktivitet har også løftet virksomhedernes finansielle opsparingsoverskud op i et historisk højt niveau på 178 mia. kr. svarende til 9,8% af BNP. Det betyder, at der i hvert fald på papiret er potentiale for en forholdsvis kraftig investeringsfremgang i Danmark, når optimismen igen får tag i de danske virksomheder. Siden krisens begyndelse i 2008 er der dog sket en mærkbar acceleration i beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet, mens udlandets direkte investeringer i Danmark omvendt er stagneret. Det trækker på kort sigt i retning af at dæmpe virksomhedernes indenlandske vækstpotentiale. Dertil kommer, at investeringerne i nye fabrikker mv. i udlandet også dæmper eksporten på kort sigt. Det er derfor vigtigt, at virksomhedernes konkurrencevilkår forbedres, så der kan opnås et tilstrækkeligt afkast på investeringer inden for landets grænser. Det vil også trække i retning af at understøtte eksporten på sigt. Vi forventer eksportvækst på -0,8% i 2013 og 3,5% i Overskuddet på betalingsbalancen ventes at aftage svagt fra det nuværende høje niveau på ca. 6% af BNP, i takt med at den indenlandske efterspørgsel stiger. Offentligt underskud vendes til overskud i 2013 Underskuddet på den offentlige saldo endte på 4,1% af BNP i Det store underskud i 2012 vil dog skrumpe ind i år og næste år. Det skyldes bl.a., at eksisterende indeståender på kapitalpensioner nu kan overføres til en ny pensionsordning mod betaling af en afgift i år på 37,3%, hvorimod beskatningen fortsat er på 40%, hvis beløbet overføres til 2015 eller senere. Vi vurderer dog, at omlægningen primært vil finde sted i slutningen af Det skyldes, at pensionskasserne først skal have det det nødvendige set-up stablet på benene. Dertil kommer, at pensionskasserne har et økonomisk incitament til at bibeholde de enkelte pensionsopsparinger før skat på bøgerne, da de dermed opnår et større administrationsgebyr i både 2013 og Vi forventer derfor, at adgangen til at omlægge eksisterende ordninger vil indebære et engangsskatteprovenu på ca. 5 mia. kr. i 2013 stigende til 40 mia. kr Det betyder, at de offentlige finanser holder sig på -2,1% af BNP i år og -0,6% i Bruttogælden ventes at ligge stabilt omkring 44-45% af BNP i prognoseperioden. I 2013 er den samlede investeringsvækst primært drevet af allerede igangsatte offentlige investeringer. Erhvervsinvesteringerne

19 Statsobligationer Sverige Køb 4% DGB 2019 vs. 8% Bahamas 2017 Forsigtigt opsving vil bide sig fast i 2014 Stigende arbejdsløshed indtil ultimo 2013 Riksbanken forholder sig afventende indtil 4. kvartal 2013 Figur 25: Privatforbruget trækker fortsat væksten mest op Af senioranalytiker Anna Råman, Moderat men solidt opsving forude Efter to kvartaler med moderat vækst steg BNP i 1. kvartal 2013 med solide 0,6% k/k. Privatforbruget bidrog mærkbart, men derudover var komponenterne af den mindre positive slags, bl.a. med kraftig nedgang i både eksport og investeringer. Regnskabet viste desuden, at en overraskende stor mængde varer ender på lagre, hvilket tyder på, at lagrene vil skulle nedbringes i de kommende kvartaler og dermed vil trække væksten ned. 1. kvartals negative vækstkomponenter indikerer, at væksten bliver svag men positiv i 2. kvartal. Derefter forventer vi dog et moderat men solidt opsving. Husholdningerne vil få glæde af solide lønstigninger, lave renter, lav inflation og en ekspansiv finanspolitik, både i år og til næste år, og forbruget vil således blive en meget vigtig vækstfaktor, særligt i 2013, da både eksporten og især investeringsniveauet vil stige langsomt. I 2014 vil den eksterne sektor sætte mere skub i væksten i takt med konsolideringen af de globale konjunkturer. Samlet set forventer vi en økonomisk vækst på 1,6% i 2013 og 2,7% i Dette er en mindre nedjustering i forhold til vores prognose i marts, som først og fremmest skyldes, at den økonomiske udvikling globalt blev noget mere skrøbelig end tidligere forventet. Begyndende tegn på vending i eksporten Eksporten, som har været for nedadgående siden 2. kvartal 2012, faldt i 1. kvartal 2013 med 2,9% k/k efter store fald i eksporten af biler og maskinel. Mens forbruget fortsat vil være det, der trækker væksten mest op i 2013, vil udenlandsk efterspørgsel give et stadigt vigtigere skub til væksten i Kilde: Macrobond Eksporten af serviceydelser fortsatte dog med at stige moderat som følge af stigende overførsler af overskud fra udenlandske datterselskaber. Selvom de faktiske eksporttal er dystre, viser fremadrettede indikatorer, at eksporten ikke er langt fra bunden. Eksportkomponenterne i barometre og i det seneste EMI tyder på et markant snarligt opsving i eksporten, og de faktiske eksportordrer antyder også en vis forbedring. Da verdensøkonomien kun forventes at blive gradvist bedre, vil opsvinget dog blive moderat set i et historisk perspektiv. Vi forventer positive bidrag fra nettoeksporten gennem hele prognoseperioden. I 2013 fordi de svage investeringsudsigter vil lægge en dæmper på importen, og i 2014 fordi eksporten vil tage til. Det vil forbedre betalingsbalancen en smule i prognoseperioden fra de 6,9%, vi registrerede i Tabel 6: Økonomisk prognose for Sverige K2013 2K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 BNP 3,8 1,1 1,6 2,7 2,5 0,8 2,6 2,6 2,9 3,0 3,1 Privatforbrug 2,1 1,6 2,7 2,7 4,1 2,5 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 Faste bruttoinvesteringer 6,5 3,8-3,2 4,0-10,8 1,0 3,3 3,6 4,0 4,3 5,3 Offentligt forbrug 1,3 1,1 1,1 1,2 0,3 0,8 1,0 1,0 1,3 1,4 1,2 Nettoeksport* 0,8 0,4 0,3 0,4 0,2 0,2 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 Lagre* 0,4-1,0 0,3-0,1 2,4-1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Inflation (å/å) 3,0 0,9 0,0 1,7-0,1-0,3-0,2 0,5 1,0 1,7 1,9 Arbejdsløshed 7,8 8,0 8,3 8,3 8,2 8,3 8,4 8,4 8,4 8,3 8,2 Betalingsbalance 7,0 6,9 7,2 7,4 Budgetsaldo 0,0-0,6-1,0-0,9 Rød tekst angiver prognose. *: Vækstbidrag. Kvartalsudviklingen i nationalregnskabet vises som annualiserede vækstrater (k/k). Betalingsbalance og budgetsaldo er i andel af BNP. Kilde: Macrobond, Nykredit Markets

20 Figur 26: Eksporten vil stige i nærmeste fremtid Grobund for øget privatforbrug Privatforbruget er styrket i de seneste kvartaler efter en svag periode medio 2012, og i 1. kvartal 2013 steg det med 1,0% k/k. Udsigterne er fortsat meget lyse i betragtning af det stærke økonomiske fundament. Vi forventer en vækst på 3,2% i de disponible realindkomster i år og 2,8% i En lønvækst på knap 3% både i år og næste år, en ekspansiv finanspolitik samt en stærkt afdæmpet inflation er de vigtigste forklaringer på den kraftige vækst i de disponible indkomster. Det lettere svækkede arbejdsmarked vil dog trække i den modsatte retning i de kommende kvartaler. Opsparingskvoten er steget markant siden recessionen og er nu på linje med niveauet under den kraftige afmatning i starten af 1990'erne. Vi forventer et fortsat højt niveau i hele prognoseperioden på grund af den forhøjede økonomiske usikkerhed og den skrøbelige udvikling på arbejdsmarkedet, men vi forventer ingen markante forhøjelser i forhold til det nuværende niveau. Vi forventer, at forbruget stiger med 2,7% i både 2013 og Fremadrettede indikatorer viser, at eksporten vil stige i den nærmeste fremtid. Kilde: Macrobond Træg forbedring i investeringsniveauet Investeringsniveauet steg moderat for de fleste sektorer i 2012 med undtagelse af boliginvesteringerne, som faldt med 8,2%. Der var dog en generel afmatning over året, og i 1. kvartal 2013 faldt investeringsniveauet med 2,8% k/k. Huspriserne flader ud I takt med husprisstigningerne er gældskvoten steget kraftigt i de seneste år og ligger p.t. på 174% af husholdningernes indkomst, hvilket er højt i en international sammenhæng. Tilbagebetalingsevnen er dog også høj, idet renteudgifternes andel af de disponible indkomster historisk set er meget behersket. Gældskvoten fortsætter sandsynligvis med at stige en smule i de kommende år. Vi forventer, at stigningerne i huspriserne vil aftage, men vi forventer ingen større prisfald. Selvom arbejdsløshedsprocenten fortsætter med at stige i de kommende kvartaler, og boligrenterne før eller senere stiger lidt, er det begrænsede udbud af boliger i vækstområder, fortsat kraftig befolkningstilvækst og husholdningernes solide økonomi understøttende faktorer. 20 Udsigten for resten af 2013 er svag. Kapacitetsudnyttelsen er lav, og den store økonomiske usikkerhed, der bunder i det tøvende globale økonomiske opsving, samt situationen i euroområdet lægger en dæmper på virksomhedernes lyst til at investere. Ifølge Statistiska centralbyråns investeringsundersøgelse for 2013 falder investeringerne i de fleste servicesektorer såvel som for fremstillingssektorerne sammenlignet med Det samme vil gøre sig gældende for byggesektoren. Energisektoren og transportsektoren planlægger dog at øge investeringerne en smule, og der er ligeledes en forventning om, at boliginvesteringerne vil begynde at stige efter den svage udvikling i At dømme efter de fremadrettede indikatorer såsom ordrebeholdning og konjunkturbarometre samt faktisk industriproduktion er den industrielle aktivitet i svag bedring. Denne tendens vil styrkes, i takt med at det globale opsving fortsætter, hvilket vil løfte investeringsniveauet. Overordnet set forventer vi en investeringsvækst på -3,0% i 2013 og 4,1% i Figur 27: Husholdningernes gæld er høj Andel af disponibel indkomst (%) Selvom husholdningernes gæld er foruroligende høj, er tilbagebetalingsevnen god. Kilde: Sveriges Riksbank Gældsandel Renteandel ,0 10,0 Vækst i arbejdsstyrken øger stadig ledigheden Gennem det seneste år er arbejdsløsheden steget med næsten 1 procentpoint til 8,4%, hvilket historisk set er højt. De underliggende komponenter giver dog et noget lysere billede af arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvæksten var i april 0,8% å/å. Den kraftige vækst i arbejdsstyrken har dog fået ledigheden til at stige. Vi forventer, at beskæftigelsesvæksten stagnerer i løbet af de næste kvartaler, før den igen bliver svagt positiv ultimo Nøgletal for efterspørgslen på arbejdskraft, fx ledige jobs og beskæftigelsesforventninger i virksomhederne, er svage men dog langt fra alarmerende. Antallet af fyringsvarsler er desuden no- 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Strategisk Fokus. Juni 2015

Strategisk Fokus. Juni 2015 Juni 2015 Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, +45 44 55 18 10 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 76 Seniorøkonom Anna

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Dagens makronyt Tysk industri

Dagens makronyt Tysk industri Dagens makronyt Tysk industri Der kom skuffende nøgletal fra Asien her til morgen. Japansk BNP for 3. kvt. blev nedrevideret lidt, mens der var forventning om en oprevidering. Det var bl.a. erhvervsinvesteringerne,

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter 29.1.214 Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter UGENS VIGTIGSTE BEGIVENHEDER Begivenhed Ventet (sidst) Onsdag USD Fed-rentemøde Læs mere Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 86 Silkeborg Valutaanalytiker

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere