Blað Føroysku Sjúkrarøktarfrøðinga nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blað Føroysku Sjúkrarøktarfrøðinga nr. 3 2005"

Transkript

1 Blað Føroysku Sjúkrarøktarfrøðinga nr Úr innihaldinum: ICN og -ráðstevnan 2005, Altjóða sjúkrarøkt, í Taipei Fá3 havt norðurlendskan fund í Føroyum 2 år på Grønland Frásøgn frá sálarsjúkum Langvarandi eftirvirkanir av sálarløsti Hátíðarhald á Sjúkrarøktarfrøðiskúla Føroya

2 S J F Ú E L K I K N I A G S J F Ú I K N A G A G I Ð F Ø O Y S A Ø K T A F Ø Ð Útgevari og ábyrgd: Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar Nevndin í SFF: Jana H. Dalsgaard, forkvinna Hervør Eidesgaard, næstformaður Anna Maria Simonsen Jonna Hansen Maria Debess Elsa Vest Joan Ziskason Einar Klakkstein, tiltakslimur Starvsfólk á felagnum: Jana H. Dalsgaard, forkvinna Hansa Christiansen, bókh./skrivari Kristianna Dam, fakl. skrivari Vøkunevnd: Sunnuva á Lakjuni Tóta Árnadóttir Ingrid Holm Majbrith eynskor Brynhild Danielsen Jonna Hansen Kristianna Dam Vøka: Loyvt er at endurgeva tilfar (myndir undan tiknar) við teirri treyt, at keldan verður nevnd. Seting, umbróting og prent: Føroyaprent Skrivstovan er opin mánadag, týs dag og fríggjadag kl Hósdag kl Mikudag er stongt. L A G I Ð F Ø O Y S K Innihaldsyvirlit 3 Leiðarin 4 Fá3 havt norðurlendskan fund í Føroyum 5 ICN og -ráðstevnan 2005 í Taipei 8 Myndafrásøgn úr Taiwan 10 2 år i Grønland Stutt uttaneftir 17 Prógv 18 Frásøgn frá sálarsjúkum, ið varð sendur av landinum til viðgerðar 19 Bøkur á felagnum 20 Langvarandi eftirvirkanir av sálarløsti 24 Kongaliga vitjanin í Føroyum 29 Føðingardagsheilsa til Janu H. Dalsgaard 30 Hátíðarhald á Sjúkrarøktarfrøðiskúla Føroya E A Ø K T A F Ø Ð I Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar Lucas Debesargøtu 14 Postrúm Tórshavn Tlf Fax

3 Leiðarin / v. Janu H. Dalsgaard, forkvinnu Visión 2015 Kvalitetur í Heilsuverkinum krevur pening og væl út búgvið starvsfólk, - ein góð íløga fyri samfelagið og sparing uppá longri sikt! Felagið Føroyskir Sjúkra røktarfrøð ingar ynskir at fáa greiði á, hvørjar tænastur og hvat tæn astustøði, politikarnir ætlað, skal vera í Heilsuverkinum. FFS eftirlýsir ein yvirskipaðan heilsupolitikk, so fólkið í Føroyum veit hvørja tæn - astu tey hava rætt til, krav uppá, og hvat tey kunna vænta at fáa. Vit eftirlýsa eisini, hvat fakliga støðið í eldrarøktini skal verða. Okkurt er, ið kundi bent á, at ætlanin er at lækka fakliga støð ið. At hava visiónir og at seta sær mál er í sær sjálvum, bæði gott og neyðugt, um endamálini skulu røkk ast, men tað er kortini ikki nóg mikið. Skal visión 2015, sum varð fráboðoð fyrr í ár av Løgmanni, gerast veruleiki, ella bara ein partur av henni, tá tað snýr seg um Heilsu verkið í Føroyum, skulu politikarar veruliga taka annað skinn um bak. Okkara Heilsuverk gerst ikki eitt av teimum bestu í heiminum, bert við at politikarar hava góðar intensiónir og oysa um seg við føgr um orðum. Okkara politik arar hava í nógv ár javnan látist at hava áhuga fyri teimum sjúku, veiku og gomlu, men sannroyndin er, at onki var aftanfyri, bert tóm orð. Sama søgan aftur í ár, stórar skerj ingar í játtanum til alt Heilsuverkið bæði til Sjúkrahús, øktarheim og Heimarøkt. Soleiðis hev ur tað verið hvørt ár, líka aftur til Størsta orkan hjá teimum, ið skipa fyri í Heilsu verkinum fer tí til høvuðbrýggj um ov lítlar játtanir, og at fremja niður skerjingar, og torført er at fáa eyga á, at hugsað verður um framburð og menning, sum kvalitet í sjúkrarøktini. Støðugt minkandi manning, og mangl andi møguleikar hjá sjúkra røktar frøðingum at halda sína vit an dagførda, og at skúla seg til nýggjar og kravdar upp gávur, sum kunna ganga tørvinum hjá sjúk lingum og brúkarunm av heilsu verkinum, á framkomnari og dygdargóðari sjúkrarøkt á møti, er gerandis kostur. Støðugt fleiri uppgávur skulu loysast, fleiri og fleiri sjúklingar eru at taka sær av, við færri og færri starvsfólkum, uppá styttri og styttri tíð. Avleiðingin er, at sjúklingarnir fáa ikki ta røkt, ið teimum tørvar, og sum tey hava krav uppá. Sjúkrarøkt arfrøðingar fáa ikki tað arbeiðs umhvørvi, sum tryggjar, at teir kunna veita eina røkt við høgum kvaliteti. Hetta viðførir eisini frustratiónir bæði hjá sjúkra røktar frøðingum, sum ikki fáa gjørt arbeiðið so sum teirra vitan áleggur teimum og hjá sjúk lingi num, ikki minst innan eldra røkt ina, sum ofta kenna seg lítið vird, og ikki altíð fáa ta heilsuhjálp teimum tørvar og tryggleikan tey vænta at fáa. Havast má í huga, at samstundis eru sjúklingarnir ikki blivnir frískari, heldur tvørturímóti. T.d.vísa kanningar, at ein sjúk ling ur á røktarheimi sum er 84 ár hevur í miðal 4 aktivar diag nosur sum skulu fylgjast upp, observerast og við gerast. Tað átti at verið sjálvsagt, at tíð, vitan og kompetansa eru avgerandi fyri treyt fyri at kunna geva góða um sorg an og sjúkra røkt. Eisini tey eldru treingja til individuella og til passaða sjúkrarøkt, hjálp og við ger. Hetta er ikki lætt, tá tíðin til hvønn ein stakan sjúkling støðugt gerst minni. Skeiva gongdin má støðgast, vit mugu burtur frá stuttskygdum spari t iltøkum, sum bert eru løtuvinningur! Vit kunnu ikki góðtaka, at sjúkrarøktarfrøðingar verða noyddir at geva yvir livilsisleiðarin nr

4 S J F Ú E L K I K N I A G sjúkra røkt og at ganga uppá kom pro mis við kvalitetin, tí tað ikki er gjørligt hjá teimum, at fáa arbeiðsdagin at hanga saman. Vit kunna heldur ikki liva við, at virðingin fyri okkara eldru støðugt mink ar, ella at sjúkra røktar frøðingar gerast ovbyrjaðir og sjúkir og bukka undir, tí teir passa sítt arbeiði. Tíðin er nú kom in til, at vit mugu krevja av landsins leiðslu, at teir innsýggja at botnurin er náddur á heilsuøkinum. Teir mugu inn síggja, at vit fáa ikki eitt gott Heilsu verk uttan at invistera í tað, meiri peningur má til. Kvalitetur í Heilsuverkinum er ikki ókeypis, men krevur pening og væl út búgv ið starvsfólk ein góð íløga fyri samfelagið, og sparing uppá longri sikt! Viðmerking til spariætlan á Landssjúkrahúsinum Nevndin í Felagnum Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar (FFS) hevur á nevndarfundi í dag umrøtt ætlaðu sparingarnar á Landssjúkra húsinum (LS). Hesar sparingar, ið verða kallaðar um leggingar, raka flest allar funktiónir, soleiðis at brúkarin eftir øllum at døma fær eina verri tænastu. Nevndin í FFS er als ikki samd við leiðsluna á LS, um hon metir, at ætlaðu broytingarnar ikki fara at geva eina verri tænastu. Vit heita á Føroya Løgting og Lands stýri at tryggja Føroya fólki eitt virðiligt tænastustøði og eftirlýsa samstundis ein yvirskipaðan heilsupolitikk. Soleiðis fær brúkarin at vita, hvørji krøv kunnu setast heilsuverkinum, nú landsins myndugleikar hava stungið út í kortið við Visión 2015.sjúkra røkt og at ganga uppá kom pro mis við kvalitetin, tí tað A G I Ð F Ø O Y S A Ø K T A F Ø Ð Føðingardagsheilsa til Janu H. Dahlsgaard, forkvinnu í Felagnum Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar Góða Jana! Hjartaliga tillukkku við 50 ára føðingardegnum í oktobur. Somuleiðis ynskja vit tær framhaldandi góðan byrð í starvinum, sum forkvinna fyri Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar. Ynskja Nevnd og starvsfólk á Felagnum Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar 4

5 Altjóða sjúkrarøkt ICN og -ráðstevnan 2005 í Taipei á Nursing on the move : knowledge, innovation and vitality var heitið á 23. ráðstevnuni sum ICN, sum er altjóða felagskapur sjúkrarøktarfrøðinga, skipaði fyri í døgunum 21. til 27. mai 2005 í Taipei, sum er høvuðstaðurin á Taiwan. ICN, International council of nurses, er í dag ein felagsskapur við 129 limalondum sum eru tey nationalu sjúkrarøktarfeløgini. ICN varð stovnað í 1899 í London. Øll norðanlond eru limir uttan Føroyar. T.d gjørdist Danmark lim ur í 1909 og Svøríki í Høvuðsskrivstovan hjá ICN er í Genéve í Sweitz. Hiroko Minami nýggjur presidentur fyri ICN. Málið hjá ICN er at ávirka í heilsu spurningum, at fáa sjúkrarøktarfrøðingar kring allan heimin at møtast og menna sjúkra røktar frøðingar og arbeiði teirra. Fjóðra hvørt ár skipar ICN fyri alheims ráðstevnu, tann seinasta var í Keypmannahavn fyri 4 árum síðani, tá Kirstin Stallknect, sum tá hevði sitið sum presidentur í ICN í 4 ár, legði frá sær, og Christine Hanncock úr Onglandi tók við. Nýggjur presidentur er Hiroko Minami úr Japan. Næsta ICN ráðstevnan verður í Suðurafrika í Saman við umleið sjúkrarøktarfrøðingum úr 146 londum vóru undirritaða og Her vør Eidesgaard við á ráðstevnuni á Taiwan, sum var hildin í Taiwan Inter national Convention centre(ticc), fyri at fáa íblástur gjøgnum m.a fyri lestr ar, sym posium og workshoppir um sjúkrarøkt og heilsu. Tilboðini vóru nógv, og umframt høvuðs fyri lestrarnar vóru 717 innlegg og 786 plakatpresentatiónir. Eisini vit høvdu ein bás á ráð stevnuni saman við SSN, har vit presenteraðu norðanlond. Setanin Til sera hátíðarligu og áhugaverdu setanina í TICC vóru umleið sjúkrarøktarfrøðingar. Tað var Judith A. Oulton, stjóri í ICN, sum bey vælkomin áðrenn Umleið sjúkrarøktarfrøðingar úr 146 londum vóru á ráðstevnuni Altjóða Sjúkrarøkt. øll limalondini gingu paradu inn. Eftir sjálva setunarrøðuna sum Christine Hancock, ICN presi dentur helt, vóru fleiri almennar heilsanir m.a. fyrst hansara hátygn Chen Shui-Bian, Forseti á Taiwan og Sheuan Lee, forkvinna fyri sjúkrarøktarfrøðingar á Taiwan. Síðani vóru viðurkenningar latn ar: Christiane eiman, virðislønin varð latin dr.margrettu Madden Styles úr USA, sum eisini er fyrrverandi presidentur í ICN, fyri sítt arbeiði fyri menning av altjóða sjúkrarøktini. Christiane eiman ( ) var fødd í Danmark og kend sum skrivari í ICN.Tá áðstevnan 2005 nr

6 áðstevnan 2005 hon doyði testamenteraði hon pening til ein grunn, sum skuldi lata altjóða sjúkrarøktar virðisløn á ICN ráðstevnum. ICN Human ights Award varð latin Stephen Lewis, sendiboð FN s fyri hiv/aids í Afrika, fyri stóra arbeiði hansara í bardag anum móti sjúkuni, sum rakar milliónir av afrikanarum, hvørt ár. Í takk arrøðuni segði hann m.a.: eg taki ímóti hesi viður kenn ing saman við teimum tús undtals sjúkra røktarfrøðingum sum berjast móti hesi sjúku, og saman við teimum milliónum av afrikan arum, sum hava sjúkuna. Hann heitti á allar heimsins sjúkra røktarfrøðingar um at seta fokus á aids í londunum í 3. heim inum. ICN letur 4. hvørt ár hesa við urkenning til ein ikki sjúkra røkt ar frøðing ella ein hóp, fyri sers tak an humaniteran innsats og avrik á heilsu- og menniskja rætt inda økju num. Tiltakið endaði við Taiwanskum mentanartiltaki. Sera áhugavert. Nøkur av høvuðsevnunum á ráðstevn uni vóru m.a.: Hiv/aids- epidemiin, ser stakliga í Afrika Tað globala trotið á sjúkra røktarfrøðingum Migratión av sjúkra røktar frøðingum Harðskapur móti sjúkra røktar frøðingum Kvalitetssjúkrarøkt Evidensgrundað vitan Granskingarúrslit ICN projekt um viðurskiftini hjá gentum Sjúkrarøkt / sjúklinga-ratio Tann politiski sjúkrarøktarfrøð ingurin Sjúkrarøktarfrøðinga image Health and Human ights v. Stephen Lewis FN sendiboð fyri aids í Afrika Ein av høvuðsfyrilestrunum á ráðstevnuni var: Heilsa og menniskja rættindi sum Stephen Lew is helt. Hann segði m.a. Eg klári skjótt ikki at møta hesum ungu kvinnum, sum vita at tær skulu doyggja, og sum spyrja meg, hvør skal taka sær av børnum teirra. Vit mugu klára at halda tær á lívi! Stephen Lewis vísti eisini m.a. á, í grípandi røðu síni, at millum hesar doyggjandi ungu kvinnur, eru eisini nógv ir sjúkrarøkt ar frøðingar. Í Suður afrika eru 14 % av øllum starvs fólkum innan sjúkrarøktina hiv posi tiv. Deyðstilburðirnir av aids eru so vanligir, at teir forklára eina orsøk til økta trotið á sjúkra røkt arfrøðingum. Stepen Lewis sigur seg tó vera eitt sindur meira positivan nú enn fyrr, tí nú átti at verið møguligt, at fingið hend ur á heilivág, so møguleikin at halda menniskjum á lívi er ICN human ights Award varð latin Stephen Lewis, sendiboð FN s fyri hiv/aids í Afrika. størri. Tað er alneyðugt fyri, at børn kunna be halda síni foreldur, og fyri at lívsneyðugar tænastur, sum sjúkra røktin kunna virka. Tá arbeiðandi parturin av fólkinum er hótt við at doyggja út, stendur nógv uppá spæl, sigur hann. Lewis sigur víðari, at sjúkra røktarfrøðingum í Afrika tørvar hjálp frá kollegum sínum kring heimin, og vísir m.a. á leiklutin hjá ICN. Tá orðini, um sera strævna arbeiði teirra, ljóðaðu frá talara stólinum, reistust allir sjúkrarøkt arfrøð ingarnir í høll ini og vístu okk ara kollegum úr suður Afrika okkara stuðul. Trot á sjúkrarøktarfrøðingum og migratión Annað høvuðsevnið á ráð stevnuni var globala trotið á sjúkra røktar frøðingum og migratión t.v.s. flyt ing millum lond. Samstundis sum vaks andi tørvurin á eldrarøkt í Vesturheiminum krevur meiri sjúkra røkt, skapar aidsepidemiin í sunnara Afrika, ein sterkt øktan tørv á sjúkrarøktarfrøðingum. Eisini varð ført fram, at rættvísi er ikki til, tá tilfeingið skal deilast, tí tey ríku londini drena tey fátæku londini fyri sjúkrarøktarfrøðingar. Tey ríku londini prioritera ikki útbúgving av sjúkrarøktarfrøðing um nóg høgt, tey útbúgva ov 6

7 fá. Hetta við f ør ir, at sjúkrarøkt arfrøðingar úr fá tæku londunum, serliga Afrika og Suðureysturasien, migrera til ríku londini. Hetta talið økist í takt við, at trotið í vesturheiminum veksur, og ar beiðs viðurskiftini í sunnara Afrika gerast alsamt verri. oyndir eru gjørdar av lond unum, ið rekruttera at gera etiskar kodur fyri rekrutteringini, og tað finnast upp skot um, at tey fátøku londini sum útbúgva sjúkra røktarfrøðingar skulu fáa økonomiska kompensatión. ICN hevur ta áskoðan, at tey ríku londini mugu sjálvi útbúgva sínar egnu sjúkrarøktarfrøð ingar. Innovatión Tað er gongd í menningini av sjúkra røktini. Fyri at samla hesa vitan hevur ICN m.a. gjørt ein data grunn, sum eisini skal stimbra til enn meira innovatión í sjúkra røktini. Webbaseraði dátugrunn urin- The ICN inno vati ons Data base- er eitt tilboð til sjúkrarøkt arfrøðingar, ið ynskja meira vitan um sjúkra røkt arprojektir úr allari verðini. Endamálið er eisini at viðvirka til, at íkastið hjá sjúkrarøkt ar frøð ing um til Heilsuverkið verður viðurkent og at fremja útbreiðing av vitan. Aðrir fyrilestrar Ein rúgva av øðrum, góðum fyrilestrum vóru m.a. Virginia Hender son Lecture, New Tecnologies for Better Health, Nurses Pay and Working Conditions, Nurses at Forefront of Innovation, egistrated Nurses/ patient atios: Solution and way forward og Mental Health. Tað er sjálvsagt ikki gjørligt at greiða frá øllum, men eftir ætlan venda vit aftur við tilfari frá ICN ráðstevnuni í næstu Vøku. Nývaldi presidenturin fyri ICN er dr. Hiroko Minami úr Japan Nýggji presidenturin fyri ICN hevur m.a. arbeitt innan psykiatri og katastrofusjúkrarøkt. Hon hevur fingið fleiri altjóða viðurkenningar, og er stolt av teimum asiatisku virðunum. Hon sigur seg vilja hava fokus á tað globala trotið á sjúkrarøkt arfrøðingum, sjúk linga trygd, kvalitet í sjúkrarøktini, menning av kata strofusjúkrarøkt og mentalari heilsu. Hon sigur seg eisini vilja arbeiða fyri at yvirføra nøkur av teim um asiatisku virðunum til sjúkra røktina í vestara parti av heim inum. Minami er í løtuni presi dentur fyri japanska sjúkrarøktarfelagið og rektari fyri tað japanska akademiið fyri sjúkrarøktarvísund. Hon hevur annars arbeitt innan psykiatri, útbúgving, gransking og leiðslu. Harafturat hevur hon sum limur í ICN, verið virkin á altjóða støði. Katastrofusjúkrarøktin í Japan er eitt øki, sum Minami hevur lagt nógv arbeiði í at menna. Við útgangsstøði í Hanshin-Awajijarðskjáltanum í 1995, har hon etableraði eitt netverk av sjúkra røktarfrøðingum, at hjálpa ofrunum fyri katastrofuni, stovnaði hon eitt japanskt selskap fyri katastrofusjúkrarøkt. Minami er grund leggj ari av tí fyrsta út búgv ing ar programminum fyri sjúkra røkt arfrøði-serfrøð ingar innan psykiatri, hon hevur verið við til at menna alt sjúkra røktar-serfrøðinga- systemið í Japan, og hon hevur fingið fleiri altjóða viðurkenningar. Hiroko Minami er 25. president ur í ICN. Hon avloysir Christine Hancock úr Onglandi, sum varð valgd á ICN ráðstevnuni í Keypmannahavn fyri 4 árum síðani. Nývalda nevndin í ICN Í nevndini í ICN eru 14 limir, sum sita í 4 ár. Tey nývaldu eru : Edith Allwood Anderson (Jamaica), Dulce Dirclair Huf Bais (Brasilia), osemay Bryant (Australia), Beatriz Carvallo Suarez (Colombia), udolph Cini (Malta), Anna Karin Eklund (Svøríki), William Holzemer (USA), Euisook Kim (Korea), Yves Mengal (Belgia), Philda Nzimande (Suð urafrika), Julita Sansoni (Italia), Franz Wagner (Týskland), Teresa J.C.Yin (Taiwan). Um hetta er at siga, at Norð anlond nú eru umboðaði av Annu Karin Eklund úr Svøríki. Anna Karin varð fyrr í ár eisini nývald forkvinna fyri Vårdforbundet í Svøríki. Seinastu 4 árini hevur Ásta Møller úr Íslandi verið nevnd arlimur og 2. vara formaður í ICN. Ásta, sum er Altingslimur, helt fyri lestur á áðstevnuni undir heit inum Nurses as a political áðstevnan 2005 nr

8 Force, tá hon, sum einasta kvinna, sat í einum politiskum paneli. Møguligur limaskapur í ICN Sum kunnugt eru vit ikki limir í ICN, og spurningurin, hvørt vit skulu søkja um limaskap, hevur verið frammi fleiri ferðir. Nevndin í felagnum metir, at tíðin nú er búgvin til, at vit byrja at søkja, tí tað kann taka langa tíð. Td. Tók tað umleið 10 ár til vit gjørdust limir í SSN, Sykepleirnes samarbeide i Norden. Hetta var m.a. tí, at táverandi leiðslan í Danmark ikki ynskti, at vit gjørdust limir, tí tey meintu seg umboða okkum. Í dag, næstan 8 ár eftir at vit hava fingið virknan limaskap í SSN, duga vit ikki at ímynda okkum, hvussu vit kundu verið hetta samstarvið fyriuttan. Ásta Møller, úr Íslandi hevur m.a. víst stóran áhuga fyri, at vit fáa limaskap í ICN, um vit ynskja tað. Á ráðstevnuni í Taiwan tók hon eisini kontakt við stjóran í ICN, Judith Oulton, við fyri spurningi um okkara møguliga limaskap. Vit kunna altíð royna at senda eina umsókn, men tey vildu tosa við Danmark um tað. Ísland vil fegin hjálpa okkum, og eftir ætlan kemur Ásta Møller møguliga higar til várs at kunna um ICN. Samanumtikið Samanumtikið kann sigast, at ICN ráðstevnan var ein stór uppliving. At vera saman við so nógvum sjúkrarøktarfrøðingum úr flestu av heimsins londum, við so ymiskum mentanum og tó við somu áhugamálum, er spennandi og gevandi, ein stór avbjóðing, og gevur eina ófatuliga orku. Slíkt tiltak kveikir aftur enn meiri fagidentitetin, fær ein at kenna seg stolta av at vera sjúkrarøktarfrøðingur. Vildi ynskt, at tað untist fleiri sjúkrarøktarfrøðingum í Føroyum at uppliva hetta. Samstundis sum tað gevur árræði til at kempa víðari fyri umstøðum hjá sjúkra røktar frøðingum og sjúkrarøktini, so verða vit eisini minnt á, ikki einans at hugsa um okkum sjálvi, men eisini okkara kollegar og næstar úti í heimi, kanska hava vit eisini nakað at geva. Næsta ICN ráðstevna verður í Durban í Suðurafrika í Myndafrásøgn úr Taiwan Ásta Møller t.v. í myndini í erva er úr Íslandi og hevur verið nevndarlimur og 2. varðaformaður í ICN seinastu fýra árini. 8

9 nr

10 2 år på Grønland Når man går i sit firsindstyvende År, er man nok nået til det man kalder for Glemmealderen. Under alle Omstændigheder; Hukommelsen er ikke, hvad den har været. Men de 2 År jeg var i Grønland som Sygeplejerske på Nanortalik Sygehus, et lille Sygehus, var trods alt en Oplevelse, som jeg gerne vil dele med andre. v. Gurli estorff sjúkrarøktar frøðingi 2 år på grønland Jeg havde søgt og fået Stilling som Sygeplejerske på Nanortalik Syge hus i Sydgrønland. Sygehuset var en gammel Barak, vistnok fra Kryo litbruddene. I hele Nanor talik boede ca. 500 Mennesker. I hele Distriktet med Udsteder boede ca Men nesker. I Januar Måned 1950 startede vi så ejsen fra København. Skibet hed G. C. Amdrup. Det var et lille Skib med Plads til ca Passagerer + Fragt. Kaptajnen hed Kotelet Svendsen. Og blev i Omtale kaldt Koteletten eller 10 Minutter i 2 på Grund af den Måde han gik på. Der var 22 Mand med, som vistnok skulde op i Kryolitbruddene. Der var også et Ægtepar, så vi var altså 2 Kvinder. Jeg havde den Ære at være Kaptajnens Borddame. Og samme Kaptajn havde absolut kun Hån tilovers for Folk, som var søsyge. Og søsyg, det blev jeg allerede i Nordsøen, men min jyske Stædighed bød mig at stå op hver Morgen, og at møde til hvert Måltid. At så Maden kom op igen, så snart jeg havde spist, var min lille private Hemmelighed. Men tiden føltes lang, og jeg havde det virkelig ubehageligt med Søsygen. Men at Hemme lighed en var velbevaret, blev jeg klar over, da vi kom til Julianehåb, og Kaptajnen sagde, at det virkelig havde været en Fornøjelse at have en Borddame, som ikke var søsyg. Han skulde bare vide. ejsen fra København til Julianehåb varede 11 Dage, og Skibet fulgte samme ute som Hans Hedtoft, da det forliste. Men man må vel sige, at vi havde tåleligt Vejr, Årstiden taget i Be tragtning, Den første Aften vi var i Juli anehåb, blev Mændene om Bord enige om, at de vilde i Dans. Jeg fik Besked på, at jeg gerne måtte komme med, men hvis de blev fulde, måtte jeg selv finde om Bord igen. De fleste forblev nu ædru, men nogle Timer senere, da vi var nogle Stykker, som Udenfor en grønlandsk hytte. kom tilbage til Skibet, var der en af Mandskabet, som var ved at hoppe ud over ælingen. Bedøvende fuld. Vi fik ham trukket inden Bords og ind i Kahytten. Og så låste vi Kahytsdøren. Dagen efter delte han Konfekt og Chokolade ud og takkede os meget, fordi vi havde reddet hans Liv. Dagen efter Ankomsten kom en dansk Læge og inviterede mig hjem. Det var dog kun et Par Timer. Så kom Båden fra Nanortalik for at hente mig. Kaptajnen havde sørget for, at både Bådsmandskabet og jeg fik nogle solide Madpakker med lækkert 10

11 Smørre brød og Te og Kaffe i lange Baner. Dagen efter An komsten til Nanortalik kom Storisen, så vi var heldige. I Nanortalik var der en Læge og en Børne havepædagog. Og så var der den Sygeplejerske, som jeg skulde afløse. Hun var Grøn lænder. Datter af Præsten Pastor Chemnits. Hun skulde flytte til Julianehåb. Mellem Syge plejeesk en og Lægen, forstod jeg snart, at der ikke var noget godt Sam ar bejde. Og jeg må indrømme, at det heller aldrig lykkedes mig at få et godt Samarbejde med Læg en. Nanortalik er det sydligste Distrikt på Grænsen mellem Øst- og Vestgrønland. Det var et ret fattigt Distrikt, hvor ca. 10 Procent af Befolkningen havde aktiv Tuberkulose. Jeg var alene Syge plejerske om både Sygehuset og Distriktet. Der var en Del Gonorhoe, og Lægen og jeg skiftedes til at tage ud på Udstederne, hvor der var en Sygehjælper, som tog sig af Folks Sundhedstilstand på Udstedet. Holdt Øje med Sundheds til stand en, først og frem mest hos de små Børn, og ikke mindst, Folk der havde Gonorrhoe, så de kunde få deres Penicillinsprøjte. Og det var som oftest dygtige Piger og skrappe. Penicillinsprøjten slap ingen udenom. De Piger, som arbejdede som Sygehjælpere på Udstedern, var uddannede til det ved at arbejde i 3 År på Sygehuset, dels hos Patienterne på Stuen, dels i Køkkenet, og ligeledes ved at skiftes til at være Nattevagt. De var os en god Hjælp. Ca.1 Gang om Måneden skiftedes Lægen og jeg til at sejle ud til Udstederne med friske Medicinforsyninger.Vitaminer, og jeg var lige ved at bemærke, først og fremmest Penicillin til dem, som havde fået Gonorrhoe. Og så gik vi rundt i Husene for at se, hvordan Folk havde det. Først og fremmest selvfølgelig, hvor der var små Børn. Det var en lille Båd, vi sejlede med, men vi sejlede jo mest indenskærs, så det gik. Dog var der engang, hvor Skibs føreren havde fået for meget af den gode Imiak inden for Vesten, og jeg begyndte at blive nervøs for, at vi ikke kom hjem i god Behold. Så jeg sagde til 2.Mand om Bord. Det her går ikke. Nu må du tage oret. Na mik Nivi arsiak, det kan jeg ikke. Kristoffer er en gammel Mand. Det tyggede jeg lidt på, for jeg havde ikke så forfærdelig megen Lyst til at forlise 1 Times Sejlads fra Nanortalik.Ved du hvad Kornelius, sagde jeg, Navnet tilfældigt valgt. Så må vi give Kristoffer så meget Imiak, at han falder i Søvn. Arp sagde Kornelius. Arp betyder ja. Og da Kristoffer sov sødt af den megen gode Imiak, som er hjemmelavet grønlandsk Øl, tog Kornelius oret, og vi kom hjem i god Behold. Men det var Kornelius og min Hemmelighed. Der var ingen Grund til at sladre om Kristoffer. Han var en rar gammel Mand. En Gang om Sommeren var vi også ude for at plukke Blåbær. Så vi havde til vores Pandekager Året rundt. Vi sejlede ind i Fjordene, hvor der var mange Bær. Imens Pigerne og jeg plukkede Bær, fangede Båds mændene nogle Torsk og kogte til os. Det var et ordentligt Festmåltid, når vi havde plukket Bær hele Dagen. Det var selvfølgelig altid en Dag med godt Vejr, vi valgte til sådan en Tur, og vi havde virkelig en fin Ud flugtstur. Og syltede Blåbær smagte dejligt til Pandekager. Om Sommeren var der også mange, som tog ud på Sæløerne og skød Sæler. De boede nær mest i Jordhuler, meget primitivt. Så måtte Lægen og jeg engang imellem ud og se efter, hvordan det stod til med Sund heds-til standen. Den Tilværelse var ikke for sarte Sjæle, og af og til måtte vi have en med hjem, som ikke tålte den Tilværelse alt for godt. Jeg husker vi måtte kravle på Maven for at komme ind i rummet, hvor de boede. Engang da vi kom tilbage til vores Båd, fandt vi et lille Barn, på ca. et År i en af Køjerne. Det varede en Tid, inden vi opdagede, hvem der ejede Barnet. Desværre måtte det anbringes på Børne hjem. De Piger fra Udsteder ne, som var i Nanortalik og ventede, inden de kom ud på Sæløerne, skulde så arbejde på sygehuset i Nanortalik. Blandt andet skulde de skifte med vore egne Piger om at være Nattevagt. Og det var ilde set. Jeg tror, det mest var deres Mænd, som var gale over det. Det endte ofte med Skænderier og Trusler om Øretæver, og det var nok Lægen og Sygeplejersken, som var upopulære. Det var jo os, som ordnede det. Sygehuset var lille og meget primitivt. Der var 2 Stuer i Stueetagen,og der lå både Mænd og Kvinder på begge Stuer. På Loftet havde vi Børnestue, og ofte måtte vi lægge 2 Børn i hver Seng, for vi manglede altid Plads. Jeg havde også min Lejlighed på Loftet. Den bestod af køkken, Soveværelse og Stue samt et gammeldags Das. Jeg havde også en primitiv Bruse. I Loftet på WC En elev og Benjamin. 2 år på grønland nr

12 2 år på grønland var en Bruser, og helt oppe på Loftet et Kar, og det Kar hældte vores Sygehusarbejder tempereret Vand i, når jeg skulde have mit ugentlige Bad. Og selvom jeg havde grinet godt af det, da min Forgænger fortalte om det, så blev jeg skam vældig glad for mit Bad. Sygehuset lå ellers smukt med Fjelde rundt omkring, og Havet lige uden for. Og der var også Stor isen, som skiftevis kom og forsvandt. En Morgen, når man kom op, kunde Havet være stille og roligt, for så næste Morgen at være fuldt af Storis. Et fantastisk flot Syn. Hvad der gjorde, at det vekslede så meget ved jeg ærlig talt ikke, men mon ikke, det havde noget at gøre med Strømmen? Nanortalik havde en Butik, hvor vi købte så at sige alle vore Varer. Vi kunde også købe Tøj i Butikken, men det af en uhyggelig dårlig Kvalitet. Farverne løb ud i Vask eller falmede i Solen. Det var en stor Skam at byde Grøn lænd erne, som næsten alle kun havde Småpenge. Lægen prøvede at købe Stoffer hjem, som var af ordentlig Kvalitet og til rimelig Pris, så Folk kunde købe der; men det var ikke særlig populært blandt Overklassen. To Gange om Året kom der Fragtskib til Nanortalik, med hvad vi skulde bruge Året rundt- At Varerne ikke altid var af ordentlig Kvalitet er så en anden Sag. Det er trods alt 50 År siden og er vel sikkert forandret til det bedre. I Nanortalik var der ingen Damefrisør, men når Fragtskibet kom fra Danmark de 2 Gange om Året, blev vi Danske inviteret om Bord til danske Lækkerier, så som røget Ål, Flæskesteg o.s.v. Og så tilbød Kaptajnen at klippe os Piger, Thora vores jordemoder og Benjamins moster. så vi kunde blive lidt pænere i Frisuren. Til Gengæld sagde Kaptajnen så, at han håbede, vi vilde invitere ham på Sælkød, Hvalkød, Fisk og Fugle. God grønlandsk Mad, og det gjorde vi selvfølgelig gerne. Men Kaptajnen kom kun, hvis der var helt stille Vejr.Og hvis det begyndte at blæse bare lidt, når han var i Land hos os, så var han hurtig til at sige Farvel og Tak. Og gå ombord på sit Skib igen. Kaptajnen var en rar og afholdt Mand, for øvrigt den samme Kaptajn, som gik ned med Hans Hedtoft Vi var som sagt kun 1 Læge og 1 Sygeplejerske om Sygehuset med Plads til ca.20 patienter, samt et Distrikt med 1000 Mennesk er, hvoraf de 500 boede i Nanortalik, esten på Udsted erne. Og det gik hurtigt op for mig, at Lægen og Sygeplejersken, som var før mig, havde haft et meget dårligt Samarbejde. Sygeplejersken var Datter af Præsten, som hed Chemnits og stammede fra Hernhuterne. Moderen var af Høegfamilien i Juliane håb. Høegfamilien var på det Tidspunkt nogle af de førende og intelligente Familier i Grønland. Desværre fik jeg også et dårligt 12

13 Samarbejde med Lægen, som var Dansker. Og det var virkelig kedeligt på et så lille Sted, hvor vi kun var to. Havde det været på et stort københavnsk Hospital, havde det ikke betydet så meget. Jeg kom som sagt til Grønland i Januar, og først i Maj var det vistnok, kom Mæslingerne til Grøn land for første Gang i Historien. Smitten kom med en ung Mand, som var Passager i Passagerskibet fra Danmark til Julianehåb. Den unge Mand var blevet smittet i Danmark uden at vide af det. Mæslingerne brød ud, mens han var om bord, og han smittede en Del Med passagerer, Grønlændere, som ikke havde haft Mæslinger. Nå, men Skaden var sket, og Skibet var blevet inficeret, så det fortsatte som Forsyningsskib mod Syd fra Julianehåb, og hvor Skibet lagde til, blev Folk smittet med Mæslinger. Man kunde næsten sige på Klokkeslæt, hvornår Folk blev syge. Og eftersom det var første Gang, var der mange, som blev helt forfærdeligt syge. Noget mærkeligt som jeg ikke mener at have set ved Mæs lingepatienter før, var at kort Tid før de døde, fik de Huden oversået med små røde Prikker. Og så vidste vi, at de var døds dømte. I Løbet af tre Måneder døde der 38. Det var virkelig helt for færdeligt. Vi var kun tre Danskere samt Præsten og Jordemoderen, som havde haft Mæslinger. Vi fem gav så hver ½ til 1 Liter Blod. Det Blod blev der lavet Vaccine af, og så sprøjtede vi Børnene med det. Det forslog til Børn op til fire År. Så var Slut, men de Børn klarede Sygdommen forbavsende godt. Vi fik også Læger og Syge plejersker flyttet op fra Danmark til at hjælpe os. De blev så fordelt rundt omkring på Udstederne. Men Sprøjter, Kanyler, Penicillin og anden Medicin havde vi meget lidt af. To af sygeplejerske eleverne. Vores Læge gad ikke gå på Sygebesøg eller Stuegang eller skrive Medicin hjem. Det var des værre en Dame; men det blev det jo ikke bedre af. Hun sagde ofte, at Folk jo alligevel var så syge af Tuberkulose, at det allige vel ikke nyttede noget. En af de danske Sygeplejersker, som kom på Bygd, havde vi ikke noget Sted at anbringe. Så hun kom til at bo i Ligkapellet. I samme Ligkapel var der en gammel Trækiste, og hun turde for alt i Verden ikke åbne Kisten og se, om der var noget i den. Men Børnene fandt, at det var frygtelig spændende med en fremmed Kone i Ligkapellet, så de stod med Næserne trykket fast imod uden i Kapellet hele Natten, og det reddede hendes Natte søvn, sagde den danske Syge plejerske. Der var også en af de fremmede Sygeplejersker, der mente, at hun havde fået Blind tarms betændelse, for hun havde såforfærdelig ondt i Siden akkurat på Blindtarmens Plads. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at Smerterne var kommet af at gå og bukke sig hver Gang hun skulde ind i et Hus, fordi Dørene var så lave. Så der var små pudsige Episoder midt i alt det alvorlige. For alvorligt var det. For det første var det jo første Gang, der var Mæslinger i Grøn land, så de havde ingen Mod stands kraft, og når det så også ramte de som var alvorligt syge af Tuberku lose, ja så var der mange, som bukkede under. Vi måtte ud i Husene hver Dag og se til de syge, ofte flere Gang om Dagen for at se, hvordan alt stod til, og om der var Mad i Huset, for det kneb jo også., fordi der var så mange syge og ingen eller få, der havde Kræfter til at tage ud at fiske. Men en Dag kaldte vores Sygehushjælper eller Kivfak, sum han vistnok kaldtes, på mig og bad mig komme udenfor og se. Og der på nogle store Sten lå i Massevis af store og små Fisk, og et Stykke ude i Fjorden lå et Fiskeskib, og hvad mere var, det havde færøsk Flag. Jeg skyndte mig at skrive et Takkebrev, som jeg bad vores Kivfak om at ro ud til den færøske Båd med. Vi var jo sat i Karantæne, så ingen måtte komme i Land. Men vi oplevede alligevel flere Gange, at der lå Fisk på Stenene uden for Sygehuset.Hverken før eller siden mindes jeg, at Fisk har smagt så godt, og der var mange af vore Syge, som trængte hårdt til styrkende mad. Da Mæslingerne var ved at klinge af, fik vi Besøg af Overlæge Gravesen fra Danmark, en af den Tids førende Tuberku lose specialist er, som skulde finde nogle Patienter, som kunde sendes på Sana torium i Danmark med Mulig hed for at blive kureret for Tuberku losen, som jo dengang var en meget alvorlig Sygdom, som ofte udryddede hele Fam- 2 år på grønland nr

14 2 år på grønland ilier. Men det siger nok ikke moderne Mennesker ret meget i Dag. og dog, ude i Verden er der så megen ondskabsfuld Tuber kulose som aldrig før. Så vi skal nok passe på, at vi ikke bliver taget på Sengen Samtidig med Besøget af Overlæge Gravesen skulde vores nu værende Læge rejse, og en ny var kommet. Vi var i den An ledning inviteret til Middag hos den nye Læge, og Overlæge Gravesen spurgte lægen, som skulde rejse, hvorfor hun ikke skrev Journaler, og hvordan hun kunde huske, hvad der skete med Patienterne under Behandlingen. Det var meget pinligt. Den nye Læge og jeg arbejdede heldigvis godt sammen. Kun een Gang var vi Uvenner i hele 2 Døgn, og det lovede vi os selv og hinanden, at det skulde aldrig ske igen. Og det Løfte holdt vi. Der gik ca. 3 Måneder, inden Mæslinge epe dimien var nogenlunde overstået, men da var også 38 Mennesker døde af Mæslinger, mens flere af de overlevende Tuberku lose pati ent er var blevet mere sårbare hel bredsmæssigt set, hvorimod Børn op til 4 Årsalderen, som var blevet vaccineret klarede sig for bavsende godt. Iblandt de 38, som døde, var en Kone, ret ung, som i længere Tid havde været meget syg af Tuberkulose. Hun efterlod sig Mand og 4 Børn, 3 Piger og 1 Dreng. Drengen var den Dreng, som jeg fik i Pleje efter den forrige Syge plejerske, som var Datter af Pastor Chemnits i Nanortalik. Han var et meget sart Barn, som havde dårlig Appetit og meget ofte kastede Maden op. Nu var han moderløs, og jeg måtte prøve at finde ud af, hvad jeg vilde med Barnet. Min Kivfak hed Karen og var ret flink til Dansk, så jeg måtte bede hende om at få fat på Johnnes, som Drengens Far hed. Drengen hed iøvrigt Benjmin. Jeg spurgte så Johannes, hvad han vilde sige til, at jeg beholdt Barnet. Men hvis han vilde tillade, at jeg fik Barnet i Pleje, blev det på Betingelse af, at jeg kunde adoptere ham. Det tillod Faderen, for han havde svært ved at mætte så mange Munde. Men at adoptere et Barn, når man var ugift Kvinde, var ikke så ligetil for 50 År siden. Det krævede en Masse Papirer, som skulde udfyldes, og Straffeattest krævedes også; men endelig var alt i orden, og Benja min var min Søn. Senere fik vi Besøg af Overlæge Villy Magnussen, som var rundt på hele Grønlands Vest kyst for at udvælge Tuberku lose patienter, som skulde sendes til Behandling på danske Sanatorier i Håb om efterhånden at få Bugt med Tuber ku losen. Nanor ta lik var Benjamin det sidste Sted, han kom frem til, og da han kom derned, var der Tåge, også lidt egn, og det nød Overlæge Magn ussen i fulde Drag, ellers havde han blot oplevet Sol og Sol, så han fik helt ondt i Øjnene. En nok så pudsig Ting vi oplevede i Forbindelse med hans Besøg, var, at vi et Par Timer før havde haft Besøg af en færøsk Fisker. Vi havde ikke engang fået sat Navn på lungebilledet, som var taget. Men med det samme Overlæge Magn ussen så Billedet, vidste, han hvem det var, der havde fået taget Lunge bille det. Han kendte rigtig mange Færinger på Lungerne. Af og til fik vi Brev fra nogle af de Grøn lændere, som var på Sana torierne i Dan mark. Fælles for de fleste var, at de kunde ikke lide alle Træerne i Dan mark. Det vilde kvæle dem. Imidlertid blev min Adoptivsøn ved med at være et sart Barn med dårlig Appetit. Efter hånden blev de Læger, der havde set på ham, klar over, at der var noget i Vejen med hans Hjerte, så det blev bestemt, at vi måtte flytte til Danmark, så han kunde blive ordentligt undersøgt for sit Hjerte. Men inden jeg fortæller om Hjemrejsen, vil jeg lige fortælle om Julen. Jeg havde bestilt Juletræ fra Danmark. Det første rigtige Juletræ i Nanortalik nogensinde. At det havde mistet de fleste af Nålene, gjorde absolut ikke noget Skår i Glæden. Vi fik også Frugt af forskellig Slags. Det, jeg mindes bedst, var Glæden over at få Lov til sutte i en rigtig sur Citron. Men inden Juleaften havde Folk i Nanortalik en meget morsom Skik Lille juleaften, som bestod i, at man gik ind i alle Husene. Så smagte man et eller andet i hvert Hus, en Ting, som man gerne vilde have, inden man gik igen. Og man fik altid et eller 14

15 andet. En osin eller måske et lille Stykke Kage, indtil alle Husene var besøgt, og alle var forsamlede. Og så blev der sunget. En meget festlig Be gyndelse på Julen.. Juleaften var dejlig. Hvad vi fik at spise, husker jeg ikke meget om, men der har næppe været mange Gaver, for Nanortalik var en Plads med megen Fattigdom. Men Glæden var der, som jeg ikke har truffet mange andre Steder. Også Nytårsaften var noget helt specielt. Da gik Mændene fra Hus til Hus med levende Fakler og sang. Og synge kan Grønlænderne. Sådan en Nyt års aften vilde jeg gerne opleve en Gang mere. Men det er måske helt andre Skikke, som gælder i dag.. Og så kommer vi til Afrejsen fra Grønland. Vi skulde af Sted en mørk Morgen Kl. 6. i December Måned. Allerede sidst på Natten kom især Kvinderne for at sige Farvel. De havde plyndret deres Urtepotter for Blomster.. Vi tog hinanden om Halsen og tudede alle sammen i stride Strømme, og der blev affyret Kanonsalutter med deres Bøsser, og det var alt sammen fo r færdelig sørgeligt. Vi skulde flyve hjem, og da vi kom ind på Hotellet ved Flyvepladsen, kom der en dansk Læge og så på Benjamin. Han var ikke særlig elskværdig. Det Besøg var faktisk bare negativt. Senere fik vi Besøg af en amerikansk Læge, og det var faktisk noget helt andet. Han sagde, giv Drengen alt, hvad han kan lide, Slik, Chokolade, Konfekt, alt hvad han bliver glad for. Det hjalp på Humøret hos både Benjamin og mig. Og hvad mere var, det fik Benjamin til at spise, i hvert Til fælde alt, hvad der var sødt og usundt. På Flyve turen til Dan mark kom vi også over en Del af Ind landsisen, og det var helt fantastisk smukt, Man sad faktisk og fik Lyst til at hoppe ud i alt det hvide, men det var nok En elev som ville være lærerinde. godt, at det ikke lod sig gøre, Min Kusine tog imod os i Kastrup og spurgte, om jeg ikke syntes, at det var vidunderligt at være hjemme igen. Men det syntes jeg absolut ikke, for jeg savnede stadigvæk Grønland helt forfærdeligt. På igshospitalet fandt Lægerne ud af, at Benja min havde to medfødte Hjertefejl. Den ene, en Ductus butalis, blev opereret med godt esultat, og han fik det snart meger bedre. Men han havde stadig en medfødt Hjertelidelse, men den krævede Hjerte lungemaskine ved Operation. Nu har de Hjerte lungemaskine, men vil helst ikke operere, før der bliver absolut nødvendigt. Nu er Benjamin gift og bor i Nanortalik, hvor også hans 2 Søstre bor. Og lige som jeg nok altid vil længes lidt efter Grønland, har Benjamin nok også en betydelig Længsel efter Færøerne. P.S. Midt i alt mit Skriveriveri og Fortællen har jeg været lige ved at glemme noget af det vigtigste. Nemlig vores gamle Jordemoder Thora, som var et vidunderligt Menneske og altid så renvasket. Hun fik sin Jorde moder uddannelse i Danmark. Da hun rejste til Danmark, rejste hun sammen med Direktøren for Grønlands Styrelse Daugård Jensen, og boede hos dem i Helle rup de første Dage, hun var i Danmark. Thora har senere fortalt mig, at da hun var kommet i Seng om Aftrenen, så spektaklede det så forfærdeligt. Og sagde hun, så stod jeg op og kiggede ud af Vinduet.Og, Niviarsiak (Sygeplejerske på Dansk), sagde hun, da blev jeg klar over, at Danskerne var ikke rigtig kloge; for i Stedet for at ligge i deres Senge og sove, så kørte de rundt i Gaderne i små gule Huse uden Garediner for Vinduerne. Nu er Thora ikke mere, men hun klarede Bekendt skabet med Civilisationen uden at tage Skade på sin Sjæl. Jeg vil altid mindes Thora med Glæde og espekt. 2 år på grønland nr

16 Stutt uttaneftir Lagt til rættis: Kristianna Dam stutt uttaneftir Magnetisma sum viðgerðarháttur ímóti svárari depressión Ein nýggjur viðgerðarháttur av svárari depressión, hvar heilin verður stimuleraður av magnetismu, kann møguliga í framtíðini nýtast ísaðin fyri elektrosjokk. Magnetisma hevur færri álvarsom hjáárin, meðan tann lekjandi ávirkanin er eins góð, vísur ein nýggj kanning. Trupulleikin við elektrosjokki er, at nakrir sjúklingar fáa trupulleikar við minninum aftaná viðgerð ina. Í báðum við gerðar háttum, verða heilakyknurnar ávirkaðar av streymi, men í magnet viðgerðini hendir hetta gjøgnum eitt magnetøki, ið fer gjøgnum ta biologisku barrieruna uttan somu mót støðu, sum tá elektrosjokk verð ur nýtt. Tí síggjast ongi krampa herðindi við hesum háttinum. Viðgerð við magnetismu er tó bert á royndarstigi enn í Danmark. Um vit kunn ávísa, at viðgerð in hevur gott árin, og at hon loysir seg fíggjarliga, vilja vit í framtíðini kunna geva hetta sum viðgerðartilboð til sjúklingarnar, sigur Line Bretlau frá Psykiatriska Sjúkrahúsinum í Hillerød. Kelda: D. Hansen, Berlingske Tidende, Sálarliga sjúk á skeið fyri at gerast frísk Sjálvmennandi skeið fyri sálarliga sjúk er vorðið vælumtókt. Sálarsjúk kunnu læra at liva eitt vanligt lív og klára seg sjálvi, hóast tey hava verið og eru í tí psykiatrisku skipanini. Fleiri at skeiðunum byggja á ta so kallaðu recovery tanka-gongdina, ið hevur til endamáls at vinna á eini sálarligari sjúku, ið higartil hevur verið sæð sum viðvarðandi. Á skeiðunum verður dentur lagdur á ætlanir fyri vælveru, og skeiðlutakararnar læra í bólka sam talum, hvussu tey kunnu meistra sjúk una í ger andis deg num. Lene Falgaard Eplov, ið er psyki at ari á Sct. Hans sjúkra húsinum í oskilde og limur í Psykiatrisku heilsu nevnd ini í læknaráðnum, heldur, at recovery skeið ini er eitt gott átak. Men hon sær eisini ein vanda við hesum skeiðunum. Ein sálarlig sjúka sum skizofreni kann fara í nógvar ymiskar rætningar. Vit vita jú ikki, hvør kann gerast betri fyri, og hvør, ið ikki kann. Eg trúgvi, at tað er ein lagnu spurningur. Tí meini eg, at tað ikki altíð er ræt, at leggja alla ábyrgdina á sjúklingin, sigur hon. Kelda: C.Holm og Julie avn, Kristeligt Dagblad, Um 10 ár verður krabbamein ikki ein deyðilig sjúka longur Um 10 ár fer krabbamein ikki meira at vera ein deyðilig sjúka, meina fleiri granskarar, aftaná at fleiri gjøgnumbrot eru hend innan gransking av krabbamein. Vit heysta nú vinningin av intensivari gransking innan krabbamein ígjøgnum 30 ár. Hetta koma sjúklingarnir fyrst nú at fáa ágóðan av, og er tað nú veruliga orsøk at vera bjart skygdur, sigur professor, dr. Med. Mikael ørth, á Onkologisku deild á íkissjúkrahúsinum. Tær bjartskygdu væntaninar byggja serliga á tær sokallaðu biologisku viðgerðirnar, ið hava sín uppruna innan mole kylær bio logiina. Tær fyrstu biologisku við gerðirnar at bróstkrabba eru longu nú settar í verk í Danmark, og hava vóngevandi útslit. Kelda D. Kuula, Jyllands-Posten, Nýtt evni kann betra um viðgerð hjá nýrasjúkligum Danskir granskarar hava funnið fram til eitt evni, ið kann betra um dialysuteknolgogiina og harvið lívskvalitetin hjá teimum umleið danskaranum, ið eru í blóðdialysu, vegna nýra sjúku. Talan er um ein variant av evninum beta2-mikroglobulin, ið, í dag ikki kann beinast burtur úr blóðinum, tá sjúklingar eru í dialýsu. Hetta er eitt protein, ið viðvirkar til økta sjúku og deyða hjá dialýsusjúklingum. Í dag kunnu vit, ígjøgnum dialysu viðgerð, bert beina burtur ta vanligu útgávuna av proteininum. Men hesin nýggi varianturin skal eisini beinast burtur, um vit veruliga vilja hjálpa sjúklingunum, sum ofta fáa pínu í liðir og senur, vegna hetta stoff. Okkara metan er, at vit her hava ein nýggjan møguleika, ið uppá longri sikt, gevur møguleika fyri at betra dialýsuviðgerðina sigur lækni Mog- 16

17 Prógv Súsanna Herdalur Tausen, hevur í 2004 lokið prógv á UC sum Cand. Scient.soc í vinnubúskapi og sálarfrøði. Súsanna hevur í kandi dat útbúgvingini lagt dent á læring bæði individuella og organisator iska Katrin Andersen og Hildur við Høgadalsá hava í juni 2005 lokið prógv við Danmarks Pædagogiske Universitet, sum Master í professiónsmenning, ið er ein granskingarbaserað víðarigangandi útbúgving, sum hevur til endamál at menna og fasthalda kvalitet innan tær professiónir, ið starvast við námsfrøði, undirvísing, sjúkrarøkt, socialt arbeiði v. m. Hjá Katrin er heitið á master uppgávuni Portfolio. Sygeplejestuderendes læring i praksis og problemformuleringin ljóðar: Er der modsætninger der vokser ud af portfolioværktøjets dobbeltfunktion, både som redskab de sygeplejestuderende skal bruge som grundlag for deres refleksion i forhold til udvikling af kompetence og som redskab til evaluering. Hjá Hildur er heitið á masteruppgávuni Praktikvejledernes vejledningsfunktion i syge plejes tuder en des praksisuddannelse og deres anvendelse af portfolio og problem form uleringin ljóðar: Skaber det problemer, at portfolio i den kliniske del af syge plejeuddannelsen bruges både til vejledning og evaluering? Sigrun Wardum hevur í juni 2005 lokið prógv við Århus Universitet, sum Master í kliniskari sjúkrarøkt. Útbúgvingin til Master í kliniskari sjúkrarøkt verður útboðin av heilsuvísindaliga fakultetinum við Århus Universitet sum fjarlestur. ens Holst Nissen, lektor á Medicinska Anatomiska Insti tutti num á Universitetinum á Keyp mannahavn. Kelda K. Skovmand, Politikken, Bergliot Ihlen hevur í juni 2005 lokið prógv við Århus Universitet sum Maste r i sundhedsantropologi, MSA. Heitið á uppgávuni er Et liv bag hvilke døre? Antropologiske per spektiver på omlægningen af psykiatrien på Færøerne Ása óin hevur í juni 2005 lokið prógv sum Master i Professions udvikling við Danmarks Pædagog iska Universitet. Heitið á høvuðs uppgávuni var. Talen, sandheden og Magten en Foucault inspireret analyse af Gerontologien og den Institutionelle ældrepleje nr

18 Frásøgn frá sálarsjúkum, ið varð sendur av landinum til viðgerðar! Lagt til rættis: Katrin Dahl, sjúkrarøktar- sálarløstir Í søguni hjá heilsuverkinum hava vit tíverri eitt svart kapittul, hvat viðvíkur teimum sálarsjúku í Føroyum, í tíðarskeiðinum undan við vit fingu okkara egnu psyki atrisku deildir í Tað var tann tíðin, tá vit vóru noydd til at senda tey fólk, sum vóru sinnisliga sjúk av landinum. Ikki fyrr enn í 1969 fingu vit okkara egnu psykiatrisku deildir. Ein sjúklingur sigur soleiðis frá, hvussu hann upplivdi tað, at verða sendur av landinum til við gerðar. Nøvnini í frásøgnini eru broytt. Vit kalla frásøgumannin Óla, og vit nýta hansara egnu orð: Eg var 17 ára gamal, búði heima saman við foreldrum og systkj um mínum. Tað var ofta ófrið ur heima, og eisini var ofta klammarí í býnum, tá eg var úti. Eitt kvøldið eg kom heim aftur úr býnum, vóru tveir løgreglumenn og læknin inni hjá okkum. Løg reglumennirnir løgdu hond á meg, eg bardist sum vera mann ímótu r, men so var læknin har, stakk meg ímillum herðarnar við einari sproytu, og so man eg vera sovnaður. Tí tá eg visti til mín aftur, lá eg í einari stórari, djúpari, hvítari song, eg sá ikki uppúr songini, og eg lá bundin. Eg fann tó út av, at eg mundi vera á sjúkrahúsinum. Har lá eg í nógvar dagar, hvussu nógvar veit eg ikki. Skuldi eg upp, vóru tveir mans um at hjálpa mær. Men ein dagin skuldi nakað henda. Eg bleiv lagdur á eina børu, aftur bundin og koyrdur út í ein bil. Harfrá umborð á eitt skip. Hvar eg skuldi, visti eg ikki. Vit sigldu í dagar og nætur. Umsíður legði skipið at kaj. Eg bleiv aftur koyrdur í bil. Nú tosaðu fólk danskt, so eg mundi vera komin til Danmarkar. Vit koyrdu leingi og langt, til bilurin steðgaði uttan fyri eitt stórt hús. Har bleiv eg koyrdur inn og lagdur inn á eina stovu saman við sjey øðrum monnum. Allir tosaðu danskt, men tað vildi eg ikki, eg tosaði føroyskt, men eg skilti væl, hvat teir søgdu. Eg lá bundin í seingini teir fyrstu dagarnar, men so slapp eg upp at ganga. Ein tíð gekk, so skuldi eg á eitt verkstað at arbeiða Har møtti eg einum føroyingi, sum kallaðist Sofus. Hann segði mær, at staðið, har eg var komin til, kallaðist Statshospitalið Nykøking Sjælland. Sofus og eg tosaðu ofta saman, men tað dámdi starvsfólkunum ikki, tí tey skiltu ikki, hvat vit søgdu. Tískil fingu vit ikki loyvi til at vera á sama verkstaði. Sofus bleiv fluttur á annað verkstað, men vit sóust javnan aftaná arbeiðstíð. Sofus og eg blivu báðir opereraðir, vit fingu gjørt hvíta snittið. Hygg, tú sært, eg havi merkið í tinninginum enn. Ein dagin kemur Sofus til mín og sigur; Tú, eg havi funnið eina Dimmalætting, hon er 2 mánaðar gomul, men hygg her, er hettar ikki pápi tín? Jú sanniliga, har var ein lýsing, um at pápi mín var deyður. Soleiðis fekk eg at vita, at pápi mín var deyður og jarðaður tveir mánaðar frammanundan. Tvær ferðir fekk eg vitjan av systur míni Elisu. Hon var altíð so góð vil meg, og tók meg í forsvar, tá eg var heima. Einaferð fekk eg vitjan av systkina barninum Jóan Paula. Eg var ógvuliga glaður fyri hesar vitjanir. Brøv fekk eg ongantíð heimanífrá, men eg hevði heldur ikki umstøður at lata hoyra frá mær. Nógv ár gingu. So komu nakrir ungir menn og ungar gentur úr Føroyum til sjúkrahúsið at arbeiða. Tey søgdu, at tey skuldu læra til pleygarar, tí nú skuldu vit hava eitt statshospital í Havn, og at sjúklingarnir úr Danmark skuldu heim aftur. Sofus og eg tosaður um, um vit mundu fara at vera so hepnir at kunna sleppa heimaftur til Føroyar. Nú høvdu vit vant okkum til at vera her, men ofta longdist okkum, serliga eftir tí føroyska matinum. So upprann tann dagur, tá vit skuldu sleppa aftur til Føroyar. Vit fóru heim við Tjaldrinum, og eftir so mong ár var mangt broytt. Elsa, sum nú var gift og átti børn, kom at vitja meg. Eg slapp heim at vitja hana. Einaferð helt eg, at eg skuldi fara at vitja mammu mína, sum enn var á lívi. Tá eg kom gangandi ímóti húsunum hjá okkum, brast eitt vind- 18

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen.

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen. Retningslinie Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum og eindir/leiðarar á LS, tá ið byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi / Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger

Læs mere

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Galdandi frá 1. januar 2016 1. Tryggingaravtalan Stk. 1. Tryggingaravtalan fevnir um bólkalívsavtaluna og niðanfyristandandi tryggingartreytir. Stk. 2. Frávik til

Læs mere

Søgan um "Vesturhavið Blíða"

Søgan um Vesturhavið Blíða Síða 28 Nr. 284 Hósdagur 9. januar 2003 10,- Føroysk kirkjufólk á Filippinunum Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Gamlar Havnarmyndir Carolina Heinesen greiðir m.a. frá, tá gamli Rubek, f. 1816,

Læs mere

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin KAPPINGARÁRIÐ 2014-15 HEIMA Í HOYVÍK ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin Pensjón Betri at hava gott í væntu 1. januar 2014 kemur nýggja pensjónslógin

Læs mere

Enok maðurin, sum gekk við Gudi

Enok maðurin, sum gekk við Gudi Enok maðurin, sum gekk við Gudi Les ið: 1. Mós. 5,21-23; Hebr. 11,5-6 og Judas v. 1-1 UMSKIFTIÐ. Bíbliulesarar kenna helst Enok sum mannin, sum gekk saman við Gudi. Eitt umskifti kom í lívi Enoks, tá ið

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Projekt med formål at forøge værdien af fangsten ombord på rejetrawlere Tórshavn Februar 21 Kristian Zachariassen Jógvan P. S. Olsen HAVSTOVAN NR.: 1-4 SMÁRIT

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST Christiansminde Lørdag Regnvejr Luna kommer hjem fra 2 uger i Thailand og vi henter hende i lufthavnen ved halvottetiden. Hjemme hos Luna spiser vi morgenmad og snakker

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun 1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013

Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013 Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013 Indhold Introduktion... - 2 - Morgenandagt 1... - 4 - Morgenandagt 2... - 6 - Morgenandagt 3... - 8 - Morgenandagt 4... - 10 - Morgenandagt 5... - 12 - Introduktion

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MAI 2014. Tekstatilfar

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MAI 2014. Tekstatilfar FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð MAI 2014 lesifatan Tekstatilfar Tíðin til máluppgávurnar er til samans 90 min. Mállæra: 30 min Fyrisøgn: 30 min Lesifatan: 30 min 2 TEKST 1 3 TEKST

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Lundtofte Skoles Rekordbog

Lundtofte Skoles Rekordbog Din rekord 12 Årgang 2010 - Efterår Hva så? Var det ikke en god idé at du selv kom i gang med at lave eller slå nogle rekorder? Der er HELT sikkert noget du er god til, ja måske endda den bedste til. Så

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

ARB-Vegleiðing Vegleiðing í nýtslu av kanningarblaðið Dykkermedisinsk undersøgelse 2010/01 Arbeiðseftirlitið

ARB-Vegleiðing Vegleiðing í nýtslu av kanningarblaðið Dykkermedisinsk undersøgelse 2010/01 Arbeiðseftirlitið ARB-Vegleiðing Vegleiðing í nýtslu av kanningarblaðið Dykkermedisinsk undersøgelse 2010/01 Arbeiðseftirlitið Hvat er ein ARB-Vegleiðing? ARB-vegleiðingar vegleiða um hvussu reglurnar í arbeiðsumhvørvislógini

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív

Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív Fulnaður fyri ávísar bráðsjúkur til børn sum ískoyti til bólkalívsavtalur og tryggingartreytir hjá NordikLív Galdandi frá 1. oktober 2015 1. Tryggingin fevnir um tær sjúkur/sjúkuavgerðir, ið eru nevndar

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Sort Hvid Spilpersoner - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Jheck' Han går sammen med Nathanael ud af kirken. De går og snakker. Imens han rammes

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere