Indskoling Randers Kommune KRISTRUP SKOLE. et godt sted at l

Transkript

1 Indskoling Randers Kommune KRISTRUP SKOLE et godt sted at v et godt sted at l re re 1

2 BESKRIVELSE AF INDSKOLINGSMODEL. Grundlaget for beskrivelsen er bl.a. Indskolingsmodel for folkeskolerne i Randers Kommune 10. november Af indledningen fremg r det s ledes Der eksisterer p nuv rende tidspunkt v rdifuld erfaringsbaseret viden p skolerne om gevinsterne ved et fagligt samarbejde mellem l rere og p dagoger. Błrn og skole vurderer, at en harmonisering af indskolingsordningerne i Randers Kommune vil medfłre en kvalitetsforbedring af skolens samlede virksomhed og understłtte inklusionen. Alle skoler fremsender en beskrivelse af deres indskolingsmodel til błrn og skoleudvalget inden 1. maj i det r hvor modellen planl gges. Form let med beskrivelsen Skabelonen er t nkt som en hj lp. Processen med at beskrive en model for egen skole skulle gerne głres til en dynamisk proces hvor det bl.a. er hensigten at komme i dialog med flere niveauer p skolen og med andre skoler, fx p temadag for de fłrste 10 skoler og 3 fritidshjem og med skoledernetv rkene. Sparring kan ogs foreg med forvaltning og med PU. PU l gger modellerne p F llesnettet senest maj Her kan de bidrage til den f lles sparring og gensidige inspiration ogs for de skoler der skal i gang med at udvikle eget design i Den overordnede intention med samarbejdet mellem l rere og p dagoger i indskolingen er at fremme błrnenes personlige, faglige og sociale udvikling. Det drejer sig om at skabe et godt p dagogisk l ringsmiljł, kendetegnet ved błrnenes oplevelse af sammenh ng, trivsel, selvv rd, lyst til at lege og l re, tilpas hłje forventninger fra de voksne (og błrnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til f llesskabet En udvidet indskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenh ng i błrnenes l ringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese błrnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes v re rum for at s tte fokus p alternative undervisnings og l ringsformer der kan tilgodese błrn med behov for en s rlig indsats. Fra Helhedsplan for folkeskolerne i Randers 2008 side.11 M let er at sikre en hłj kvalitet i grunduddannelsen for alle błrn og samtidig minimere eksklusionen til specialtilbuddene. Sagsfremstillingen 2. dec (sagsnummer 07/08861) 2

3 Beskrivelse af indskolingsmodellen for Kristrup Skole. 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet -koordinator -styregruppe -tidsplan for młdevirksomhed -inddragelse af elever -inddragelse af skolebestyrelse -andet INTRO P Kristrup skole har vi valgt at s tte focus p hele skolens udvikling. Dette med baggrund i, at n r vi s tter et udviklingsprojekt i gang i indskolingen, vil det ogs f betydning l ngere opad i skoleforlłbet. Se udviklingsplan bilag 1. N GLEPERSONER * Błrn og for ldre * Konsulent : Thłger Riis Michelsen har vi valgt at bruge i udviklingsprojektet * Styregruppe : I hver gade (Barndommens Gade/Indskolingen, Mellemgade og Storegade) er der valgt x antal personer til en styregruppe. * Det łvrige personale fordelt i arbejdsgrupper * Bestyrelsen * Ledelsen N GLEPERSONERNES OPGAVE Błrn og for ldre skal v re med til at evaluere modellen via elevplanerne. For ldrene er orienteret via brev og skoleblad samt dialogmłde inden start. Thłgers opgave er at holde den rłde tr d samt inspirere. Thłger deltager i młder med styregruppen og i młder med hele personalegruppen. Thłger formulerer de vigtige og udfordrende spłrgsm l for at f den optimale udvikling Styregruppens opgave er at samle div. materiale, der udarbejdes i arbejdsgrupperne samt v re medansvarlig for processen. Personalet skal v re med til at sikre at de positive ting, der foreg r i skolen i dag, bringes med over i den nye model, de skal bidrage til en udviklende debat om fremtiden samt formulere indhold. Bestyrelsen holdes lłbende orienteret og bidrager med supplerende idøer og spłrgsm l. Ledelsen holder den rłde tr d, s tter de nłdvendige rammer i forhold til udviklingen samt registrerer de behov der opst r for videreudvikling/kurser/uddannelse. 3

4 2. Implementeringsprocessen Strategi -f lles planl gning -skemalagte młder -f lles kompetenceudvikling -kompetenceafklaring -overvejelser omkring udnyttelse og evt. ndringer af lokalebrug og uderum -andet Tidsplan V rktłj. F.eks. SMTTE model eller lign. Det er meget vigtigt for os, at vi słrger for at processen er optimal. Derfor har ledelsen og styregruppen holdt fastlagte młder b de med og uden konsulent. P disse młde har vi hele vejen igennem vurderet, om vores overordnede plan for processen skulle ndres - evt. hvis der opst r nye behov. M DESTRUKTUR Opstart af hele forlłbet med en f lles p dagogisk aften Alle medarbejdere og ledelse med p internat til Norge Planlagte f lles p dagogiske aftener Planlagte młder styregruppen og ledelsen Ekstra planlagte młder i indskolingen Alle medarbejdere har deltaget i arbejdsgrupper, hvor man har brugt forskellige former for arbejdsmetoder : cafø debatter, interviews og arbejde i mindre grupper. Hele skolens personale har v ret samlet til f lles drłftelser. Se tidsplanen - bilag 2. Samtidig med forlłbet har vi afholdt efterspurgte opl - observation - konflikth ndtering - klasseledelse - klassetrivsel.dk g om Vi har valgt at tage udgangspunkt i 4D modellen. 4

5 3. Faglige og p dagogiske m l for indsatsen Inddrag gerne -Helhedsplanen for folkeskolerne i Randers Błrn og ungepolitik F llesm l Skolens aftalem l M l - og indholdsbeskrivelse for SFO Sektorpolitik andet Succeskriterier for inklusion i forhold til -de fagligt s rligt dygtige. -de fagligt svage. -de udsatte błrn. Indholdet i vores indskolingsmodel har som overordnet m l at leve op til de krav som Folkeskoleloven foreskriver samt Randers Kommunes Błrn og unge politik. Skolens m ls tning Kristrup Skole bliver i Skolens M ls tning beskrevet som en skole ü hvor det er rart at v re ü med et hłjt fagligt niveau ü der er sund ü med et godt samarbejde Disse overskrifter vil vi str be mod i vores arbejde i indskolingen. P Kristrup Skole er LP (l ringsmiljł og p dagogisk analyse) fundamentet for det p dagogiske arbejde, elevernes trivsel, skolens hverdag og undervisningen. Se i łvrigt bilag 3. Vi har p Kristrup skole arbejdet m lrettet med at blive en sundere skole p flere fronter (jvf. skolens m ls tning). Desuden arbejder vi med tilbud som f.eks. frugtordning og massage. Succeskriterier i forhold til -integration -arbejdet med sprog og sprog stimulering -sundhed og bev gelse -det enkelte barns fłlelse af, at v re en del af f llesskabet -andet I b ndet vil vi arbejde med forskellige fysiske aktiviteter (jvf. punktet Struktur). Aktiviteterne i b ndet samt generelt i hverdagen vil fłres med over i SFO en (jvf. m l- og indholdsbeskrivelserne i SFO). Her kan bl.a. n vnes et tema om kost og bev gelse, hvor hele skolen slutter af med Kristrup Lłbet. 5

6 4. M l for samarbejdet mellem p dagoger og l rere Opstilling af succeskriterier for det professionelle samarbejde -kompetence udvikling og afklaring -arbejdsgl de -anerkendende tilgang -for ldresamarbejde -andet Den nye indskolingsmodel giver mulighed for et stłrre samarbejde mellem l rere og p dagoger til fordel for błrnene. Det er med til at skabe en helhed. Vi har gennem de sidste 5 r haft et samarbejde mellem p dagoger og l rere, hvor p dagogerne har haft 3-6 timer/ugen i skoledelen. Dette samarbejder vi om Hverdagen elevernes trivsel For ldremłder Elevplaner For ldresamtaler F lles kurser (LP som fokus) L ringsplaner Lejrtur Overlevering fra błrnehaven/spirerne til 0. rgang. Fłr samarbejdet En professionel coach laver et kursus for samtlige medarbejdere i indskolingen. Form let med kurset er, at vi f r en viden om faggruppernes forskellige kompetencer. Ligeledes skal vi l re noget om vores personlige kompetencer, hvad kan jeg byde ind med i dette team. Vi skal have skabt en f lles referenceramme, og et rum hvor alle er trygge og ikke har sceneskr k. M let er for det fłrste at ryste teamet godt sammen og for det andet at blive mere bevidste om hinandens styrker fagligt, socialt, kreativt, p dagogisk mm. Selve samarbejdet En l rer og en p dagog har det prim re ansvars p en gruppe elever. Det er de prim re personer, der forest r for ldresamarbejdet. P sigt kunne et f lles młdested for teamet, med undervisningsmateriale, opslagstavle til blandt andet dagsorden og f llesbeskeder, og lign. v re optimal. Der bliver lavet forsłg med f lles 14-dages l ringsplaner. Og s skal vi huske, at Kristrup Skole er Et godt sted at v re Et godt sted at l re Et godt sted at v re p dagog og l rer 6

7 5. Indhold. Mangfoldighed i l reprocesser -v rkstedsaktiviteter -fordybelsesprojekter -ud af huset aktiviteter -fagfaglige aktiviteter -f lles emner/temaer m.m. -andet Klasserne/ rgangene rgangene er ansvarlige for det konkrete indhold p rgangen. Fokus p holddeling I indskolingen samarbejder vi i rgange, hvilket betyder at vi arbejder dels i prim rgrupper/klasser og dels i hold. Eleverne arbejder i hold af varierende stłrrelse og sammens tning alt efter hvad der er hensigtsm ssigt fagligt og socialt udfra den enkelte elev, og alt efter hvilke l rerkr fter, der er. Holdene er ikke faste, men dannes efter behov. Ligeledes er skemaet fleksibelt og ndres efter, hvad der bedst stłtter indhold og aktivitet. Det er p dagogikken, der styrer udformningen af skemaet p Kristrup Skole. L rerne og p dagogerne har den prim r kontakt til en gruppe elever og sekund rt for en anden gruppe elever. Alle l rere og p dagoger deltager i for ldresamtaler for prim r- og sekund relever. Emneuge Der er f lles emneuge i uge 41 med temaet Kost og Motion. Ugen afsluttes med skolernes motionsdag. Aktivitets B nd I lłbet af skoledagen har vi en times fysisk aktivitet og/eller udeliv. Denne aktivitet ligger fast i et b nd hen over ugen (jf. punktet Struktur). L sning Vi vil have fokus p l sning ved bl.a.: L seudviklingsskema (LUS) Lłbende vurderes elevernes l sning ud fra LUSpunkterne, og 2 gange om ret samles skemaerne, s skolens l sevejledere kan lave en opsamling, s vi har et billedet af l sningen. L seb nd 2 uger i efter r og 2 uger i for r er der l seb nd i 2 lektioner hver dag. Eleverne m l se i alle forskellige materialer s l nge det er af en sv rhedsgrad, som passer til det enkelte barn.der l ses i alle fag og biblioteket hj lper med at finde l sekasser og andre materialer. Der kan v lges at forts tte ud over de afsatte uger. Makkerl sning Makkerl sning anvendes p rgangen og ogs rgangene imellem. Desuden vil forskellige former for l sning med klasser i mellemtrinnet og overbygningen etableres. 7

8 Prłver I błrnehaveklassen laves KTI - test samt sproglig test, og i Klasse tages OS og SL prłver. Herud over v lger de enkelte rgange prłver, som kan klarl gge elevernes standpunkt. IT Vi vil inddrage computere i undervisningen p en m de, s eleverne l rer at bruge computeren som et redskab i deres l ring. Ugeskemaer Vi laver forsłg med 14 dagsskemaer i planl gningen af undervisningen. 14 dagsskemaerne udfyldes ogs med m l. Motorisk Tr ning Efter aftale med for ldrene tilbydes motorisk tr ning til de błrn, der har behov herfor. Tr ningen tilbydes af en motorikuddannet l rer og p dagog 2 lektioner om ugen. Ud af huset Alle rgange inddrager ture ud af huset, s vi p denne m de inddrager lokalsamfundet i undervisningen. Det kan f.eks. v re i form af g ture, busture, teater, udstillinger, svłmmehal, idr tsforeningskontakter, virksomhedsbesłg eller ture til vores kolonihave, som er beliggende i g afstand fra skolen. P l ngere sigt t nkes ind, at turene kan foreg p tv rs af rgangene. Venne-ordning Nogle af de stłrre elever kommer i frikvartererne og medvirker til at indskolingens elever f r gode oplevelser i frikvartererne. De kaldes Venner. De har tasker med legetłj, som de kan l ne ud i frikvartererne. De snakker og leger med eleverne. Denne ordning fremmer elevernes trivsel p skolen, og er med til at forebygge mobning. Gule veste (inspiration fra skoler i Norge) Vagter b rer gule veste p legepladsen, s de er lettere at finde i frikvarterene. Trin for Trin I indskolingen arbejdes der med materialet Trin for Trin, som er med til at fremme elevernes sociale kompetencer. Gennem arbejdet med at genkende og s tte ord p fłlelser, f r eleverne redskaber til bedre at klare situationer, de oplever i deres hverdag. Denne ordning fremmer elevernes trivsel p skolen. 8

9 Klassemłder Vi afholder klassemłder, hvor błrn og voksne kan s tte punkter p dagsordenen. Alle emner kan tages op; frikvartersproblemer, legetimer, indkłb af legetłj, łnske om aktiviteter o.s.v. Der udf rdiges en dagsorden, og młdet har en ordstyrer og en referent. I de stłrre klasser kan błrnene selv varetage ordstyrerposten. Młderne l rer błrnene at lytte og tale efter tur, og her kan de f indblik i modeller til konfliktlłsning og til de demokratiske processer i almindelighed. Młderne bidrager til klassetrivslen. Traditioner I indskolingen har vi faste traditioner som noget hyggeligt, trygt og genkendeligt: Skolestart efter ferie Vi młdes den fłrste dag efter sommerferien med resten af skolen i skoleg rden og synger At l re er at ville. Morgensamling Alle rgange i indskolingen młdes og synger 2 sange sammen hver/hver anden uge. Der kan ogs v re underholdning og f lles beskeder. Det er rgangene, der p skift v lger sange og st r for morgensamlingen. Vi słrger s vidt muligt for, at sangene gentages, s eleverne bedre kan f dem l rt. Markedsdag SFO en arrangerer markedsdag, hvor 2. rgang st r for underholdningen. Hele indskolingen inviteres til at v re med. Overskuddet g r til f lles tur for hele indskolingen. Pyntning af bibliotek 2. rgang st r for at pynte biblioteket op til jul. Juleklippedag Den 1. december eller hverdagen t ttest herp -klipper alle julepynt til klassev relser og gangarealer. P dagoger og l rere aftaler, hvordan juleklipningen skal foreg p de enkelte gange. Adventssamlinger Vi samles i december og t nder adventskrans og synger. Alle rgange st r for Øn samling. Juleafslutning Den sidste skoledag fłr juleferien er der kirkegang for indskolingen og hygge i klasserne. Krybbespil 3. Klasserne laver krybbespil til fremvisning i kirken den sidste skoledag fłr jul. Fastelavn Der afholdes fastelavn fastelavnsmandag. Alle i indskolingen er udkl dte, og indskolingen laver optog gennem hele skolen. Herefter sl s katten af tłnden, og der spises fastelavnsboller og drikkes saftevand. Indskolingslłb I maj m ned lłbes der dagligt og str kningen samment lles. 9

10 Kristrup Lłbet Indskolingen deltager i det rlige Kristrup lłb, som skolen arrangerer rundt i Kristrup by. Sommerferieafslutning Vi młdes den sidste dag fłr sommerferien med resten af skolen i skoleg rden og synger Ferie, ferie, ferie. Udsmykningsudvalg En gruppe l rere og p dagoger har łjnene p vores indretning og udsmykning, s der lłbende blive chekket op p vores omgivelser Andet F lles regler I Indskolingen vil vi have f relevante regler, og vi vil v re konsekvente i h ndh velsen af dem forst et p den m de, at vi reagerer overfor alle elever og p taler, n r en anden adf rd er łnskelig. Hjemmesko I indskolingen sko aftłrres grundigt i m tterne, og alle elever skal have hjemmesko p, s vi undg r for meget snavs p gulvene. G segang (inspiration fra Norske skoler) N r vi bev ger os omkring p skolen med eleverne, skal det foreg i g segang. Det er en hurtig og let m de at f błrnene med p. Ingen makkere skal findes, ingen faste pladser, det er bare at sive ind i r kken og g stille fremad. Gl de og humor Der er gl de og humor med i alt, hvad vi laver, og kan det smitte af p błrn og for ldre, s tror vi p at indholdet i indskolingen f r den tilt nkte, optimale effekt. 10

11 6. Struktur -Hvordan er dagen / ugen / ret struktureret -organisationsformer -fleksible skemaer -hvorn r er l reren/p dagogen til stede -arbejdes der med holddeling -andet Vi har sat 3 personer p opgaven til at udarbejde et skema (en p dagog, en sekret r og vores viceskoleleder). Skemaet udarbejdes ud fra de łnsker og behov, personalet er kommet med: B ndet fastl gges Fleksibel skema s ledes medarbejderne har s stor indflydelse p egen arbejdsplan som muligt Fastlagte LP-młder Fastlagte samarbejdsmłder Jf. Indholdsdelen B ndet Der er i Indskolingsmodellen lagt op til, at der skal v re mere fokus p bev gelse og udeliv i et s kaldt b nd en time fastlagt hver dag henover ugen. Vi vil afpasse aktiviteterne efter rstiderne, da naturen vil v re en stor del af dem. Naturen er den bedste legeplads, her kan man klatre i tr er, rulle i sandmilen, lege i sne kort sagt her er der rige muligheder for bruge sin krop og sanser. Vi vil hente ideerne fra 5 hovedomr der: 1. Leg, bev gelse og social tr ning Her vil vi bruge de kendte, traditionelle og de glemte lege og spil, s som forskellige boldspil, sanglege, rekorder, dans m.m. Vi vil tilpasse aktiviteterne efter błrnenes alder og form en, s dette at deltage i disse aktiviteter vil v re en god oplevelse og et godt socialt f llesskab p tv rs af rgange. 2. Motorik Vi ser i dag en del motorisk svage błrn, de har ringe bev gelsesaktivitet, d rlig balance/koordination, uhensigtsm ssige bev gelse m.m. Disse błrn vil vi gerne lłfte gennem nogle m lrettede aktiviteter. Her vil vi tr kke p de l rere og p dagoger der underviser i motorik i dag. Herunder vil vi ogs kunne lave samsynsłvelser. Men alle błrn kan have stort udbytte af disse łvelser. 3. Konditionstr ning Det har vist sig ved forsłg i USA at indl ringen łges markant ved at bruge m lrettet konditionstr ning. Kort og godt hvor god en form er vi i, og hvorledes kan vi forbedre den. Her kan bruges forskellig tests fra idr ttens verden. 11

12 4. Fag bev gelse Nogle błrn l rer bedst ved at rłre. Her g r vi ud og laver bev gelser i matematik-og danskundervisningen, inddragelse af natur/teknik, at v re Kaj vores pedel (vi rydder op, samler affald, vejer det, m ske bruger vi det, vi er med til at holde p nt og fłle ejerskab for tingene). Vi vil udforske naturen og fłlge rets gang. 5. Udeliv Her vil vi bygge drager, lave rollespil, k lke.. Vi vil bruge rstiderne og lave v rksteder, som skal afprłves fysisk, n r det er f rdigt. Vi kan lave mooncarlłb, s kkev ddelłb og andre sjove fysiske lege. Ansvaret for planl gningen af B ndet vil v re rullende - en m ned ad gangen. Vi starter med at det er 3.klasserne, 2.klasserne osv. der st r for det. Vi vil gradvis opbygge udeliv/motionsb ndet, i takt med at vores erfaring vokser. 12

13 7. Overgange Daginstitution/ błrnehaveklass e Indskoling/mel lemtrin Procedurer og retningslinjer Hvilke aftaler er truffet Overgangen fra daginstitution til fłr-skole-gruppen Inden błrnene starter i fłr-skole-gruppen eller starter 1. august, vil der v re besłgsdage i b de SFO og błrnehaveklassen. Der afholdes overleveringsmłder med alle de błrnehaver, der kommer błrn fra. Overgangen fra fłr-skole-gruppen til 0. klasse Den 1. marts 2010 modtager SFO en n sten alle de błrn, der skal starte i skole 1. august i en fłr-skole-gruppe (69 błrn ud af 73). Dette giver en oplagt mulighed for at lave overgangen s optimal som mulig. De l rere og błrnehaveklasseledere der skal tilknyttes rgangen, er fysisk t t p og kan derved deltage i fłrskole-gruppens hverdag. L re błrnene bedre at kende, inden de starter. I SFO ens m l- og indholdsbeskrivelser er arbejdet med fłrskole-gruppen yderligere beskrevet. Udvikling samordnet indskoling? I skole ret 2010/11 arbejder vi med at udvikle modellen med eksempelvis l rere, błrnehaveklasseledere og p dagoger p de fleste teams i indskolingen. Vi vil ogs arbejde med overgangen fra 3. til 4. rgang. Her t nker vi blandt andet p at ca. 2-3 l rere fra mellemtrinnet starter i 3. rgang sammen med 2 l rere, der har kendt błrnene siden 0. rgang. Form l Form let med denne model er at skabe en progression i l ringen fagligt og socialt. Vi słger v k fra den gamle model, hvor overleveringen ofte g r tabt mellem 0. og 1. rgang og overgangen til mellemtrinnet. Vores elever skal ikke mere starte i skole 2 gange, men kan fra start skabe relationer til de voksne omkring sig, som de kan bibeholde gennem de fłrste skole r. Samtidig vil vores for ldre opleve et sammenh ngende skole/hjemsamarbejde i indskolings rene. Vores teams vil f en stłrre forskellighed, hvilket giver en fordel i forhold til udnyttelse af kompetencer og styrkesider. For eksempel kan błrnehaveklasselederen fokusere p de elever, der er ekstra udsatte i 1. rgangs begyndelse og ligeledes kan l rerens tilstedev relse i 0. rgang give de fagligt st rke elever udfordringer. En faglig st rk elev i 0. klasse og en svag elev i 1. klasse kan f de udfordringer, der udvikler dem pr cis p deres niveau. Vi vil f en stłrre mulighed for at tage udgangspunkt i og differentiere undervisningen for den enkelte elev. 13

14 8. Evaluering af praksis i r 2 Tidsplan for evaluering Metodevalg Hvilke metoder skal bruges til evalueringen. -portfolio -logbog -SMTTE-model -andet Vi vil fortsat have en styregruppe, der skal arbejde med at udvikle og forbedre modellen samt v re med til at holde den rłde tr d Vi vil neds tte en gruppe, der arbejder videre med overgange og samordnet indskoling Vi vil have evalueringer efter jul 2010 fra -eleverne -for ldrene -personalet Evalueringerne til elever og for ldre knyttes op p elevplanerne. Hertil tilfłjes spłrgsm l, der g r p indskolingsmodellen. Disse spłrgsm l udarbejdes af styregruppen. Evalueringerne til personalet sker via spłrgeskema og/eller dialog 14

15 9. Efterord Det har v ret en positiv proces at arbejde med indskolingsmodellen og samtidig inddrage alle medarbejdere i udviklingsprojektet omkring en samlet skole. Med processen som hłjeste prioritet er det lykkedes, at inddrage alle medarbejdere der er involveret i den nye indskolingsmodel. Hele personalegruppen har arbejdet m lrettet og udviklet nye idøer, visioner og tiltag, der bliver sp ndende at arbejde videre med i det kommende skole r. Vi tilstr ber at leve op til vores motto/logo Kristrup Skole Et godt sted at v re Et godt sted at l re Udarbejdet af indskolingspersonalet og ledelsen p Kristrup Skole Skole ret 2009/

16 UDVIKLINGSPROJEKT KRISTRUP SKOLE 2009 / 2010 / 2011 LEDELSEN 4D INDSKOLINGEN 4D MELLEMTRIN 4D UDSKOLING 4D M L: * Udvikling af lederteam * Synlighed * Focus p barnets l reprocesser M L: * Beskrivelse og implementering af ny indskolingsmodel. * Holdundervisning over hele linien fra 2010 M L: * Beskrivelse og implementering af ny mellemskolingsmodel. * Mere attraktivt s eleverne bliver p KRI flere kommer til * Holdundervisning over hele linien fra 2011? M L: * Beskrivelse og implementering af ny udskolingsmodel. * Mere attraktivt s eleverne bliver p KRI flere kommer til * Liniefagsundervisning fra 2010? OVERGANG OVERGANG OVERGANG 16

17 TIDSPLAN UDVIKLINGSPROJEKT D.3/9 D.9/9 D.1/10 D29/10- D.12/11 D.25/11 D.12/1 D.27/1 SENEST 1/5-10 1/11 STYREGR. SEMINAR STYREGR. STYREGR. M DE NORGE M DE M DE KL KL P DAGOGISK AFTEN P DAGOGISK P DAGOGISK SKRIFTLIG AFTEN AFTEN AFLEVERING STYREGR. M DE MED TH GER KL ARBEJDE MED DEN SKRIFTLIGE DEL 17

18 LP-modellen på Kristrup Skole Hvorfor? Målet for LP er øget trivsel og forbedrede faglige resultater for eleverne. Hvad? LP er en forkortelse for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et udviklingsarbejde på Kristrup Skole, som strækker sig over flere år. LP er et værktøj til at ændre kulturen på en skole. LP er resultatet af solid forskning. Grundsynet er, at ingen elever står op om morgenen og tænker: Jeg vil være en irriterende møgunge i dag. Trods det ender visse elever eller grupper af elever alligevel med at have en problematisk adfærd i skolen. Opgaven for pædagoger og lærere er da at analysere, hvilke faktorer i elevens omverden (forældre, kammerater, fysiske rammer, lærere, undervisningen etc.) der er med til at opretholde problemadfærden og hvilke vi kan gøre noget ved. Med andre ord fokuseres der på samspillet mellem eleven og faktorer i elevens miljø frem for blot på elevens personlighed. En elev er ikke et problem, men kan have et problem Hvordan? Der arbejdes systematisk med elevers problemadfærd ud fra en systemisk tankegang, hvor man tager alle elevens omgivelser med i betragtning og analyserer, hvordan de påvirker eleven og måske er med til at opretholde en bestemt adfærd. Pædagoger og lærere arbejder i LP-grupper, som af ledelsen har fået øremærkede mødetidspunkter. Der arbejdes med enkelte elever, elevgrupper eller klasser, der har en problematisk adfærd. Først bestemmes problemadfærden, hvorefter gruppen analyserer sig frem til mulige opretholdende faktorer. Der skal måske indhentes flere informationer om eleven (fra spørgeskemaer, elevsamtaler, observationer etc.). Dernæst vedtager man nogle tiltag, som evalueres på et senere møde. Har de ikke virket, må man i gang igen. Der er ikke på forhånd noget krav om brug af f.eks. læringsstile eller Cooperative Learning, men de kan sagtens integreres i de tiltag, man vedtager. Ledelsen på Kristrup Skole har prioriteret pædagogiske værktøjer i personalets efteruddannelse, f.eks. kurser i klasseledelse og Cooperative Learning. Efterhånden har den systemiske tankegang fra LP-modellen grebet om sig, så det nu ikke blot handler om enkelte elever, elevgrupper og 18 klasser, men også hele afdelingers eller hele skolens organisering.

19 Hvem? Alle lærere og pædagoger er blevet efteruddannet til at arbejde efter principperne i LP-modellen. LP-grupperne er sammensat på tværs af årgangene og ændres fra år til år. Undersøgelsen Vi vil gerne kunne måle, om hele arbejdet med LP overhovedet forbedrer trivslen og læringsmiljøerne på Kristrup Skole. Derfor foretog vi en omfattende kortlægningsundersøgelse i efteråret 2008, hvor eleverne, lærerne, pædagogerne, klasselærerne og ledelsen fik hver sit spørgeskema at udfylde. I foråret 2011 foretager vi den samme undersøgelse og evaluerer resultatet