Fra en lineær til en cirkulær økonomi Ressourceeffektivitet Europa Strid om ny tysk lov om genanvendelse Genanvendelse Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra en lineær til en cirkulær økonomi Ressourceeffektivitet Europa Strid om ny tysk lov om genanvendelse Genanvendelse Tyskland"

Transkript

1 Fra en lineær til en cirkulær økonomi Ressourceeffektivitet Europa Strid om ny tysk lov om genanvendelse Genanvendelse Tyskland Producentansvarsordninger er populære i Frankrig Producentansvar Frankrig Bedre implementering af affaldslovgivning skaber jobs Økonomi og affald Europa Lav genanvendelse af plast i det europæiske byggeri Genanvendelse Europa Ingen udsigt til fælles pantsystem for dåser i EU Genanvendelse Europa Stort fosfortab i Europa Ressource-effektivitet Europa Stor mængde fossilt kulstof i affald til forbrænding Forbrænding Sverige Holland i front med genanvendelse af metalproteser Genanvendelse Holland Samarbejde giver bedre indsamling af glas Genanvendelse Europa Betydelige miljøeffekter ved transport af papiraffald til Kina Livscyklusanalyser Spanien 100 % genanvendelse af asfalt er muligt Genanvendelse Portugal Europæisk videndeling om lokal affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Europa Fællesskab et bedre middel mod skraldesvin end bøder Indsamling og transport Japan Genanvendelse af plast i plastkompositter er en fordel Genanvendelse Storbritannien Storbritannien har fået en plan for ressourcesikkerhed Ressource-effektivitet Storbritannien Fransk forsøg med indsamling af al plastemballage fra husholdninger Genanvendelse Frankrig Forskere undersøger potentialet i biochar fra affald Organisk affald Europa

2 FRA EN LINEÆR TIL EN CIRKULÆR ØKONOMI Ressourceknaphed, højere miljøstandarder og ændret forbrugeradfærd udfordrer den måde vi producerer, forbruger og skaffer os af med varer. Samtidig er den økonomiske model som vi kender den truet af ustabilitet, uforudsigelighed og arbejdsløshed. Den cirkulære økonomi byder på nye løsninger. Det lineære forbrug begrænser os I 2010 blev omkring 65 milliarder ton råmateriale tilført den globale økonomi, og mængderne forventes at stige til 82 milliarder ton i Samtidig oplever flere og flere virksomheder at være udfordret af stigende og uforudsigelige råvarepriser samt skarp konkurrence og stagnerende markeder i visse sektorer. Når endnu tre milliarder middelklasseforbrugere forventes at komme til markedet inden 2030, er det derfor tydeligt, at radikale ændringer er nødvendige, hvis produktion og forbrug som det ser ud nu, skal kunne overleve. Et nyt studie udarbejdet for the Ellen McArthur Foundation viser, at den cirkulære økonomi kan være vejen frem. Den cirkulære økonomi Den cirkulære økonomi erstatter end-of-life -konceptet med nye forretningsmodeller, som virker styrkende og regenererende på økonomien og dens ressourcer. Den cirkulære økonomi forebygger affald allerede i designfasen, den introducerer en tydelig grænse mellem brugbare og holdbare komponenter i et produkt, og så kræver den fornybar energi i produktionsfasen. I stedet for at tænke i enkelte komponenter på kort sigt, tænkes der i den cirkulære økonomi i systemer, som klarlægger flows og sammenhænge over længere tid. De nye forretningsmodeller Den cirkulære økonomi skal bestå af forretningsmodeller som leaser, udlejer eller deler de holdbare produkter. Hvis produkter sælges til forbrugeren, skal der foreligge incitamenter og systemer, som kan håndtere tilbagelevering, så produkterne eller deres komponenter kan genbruges og senere genanvendes. Det er samtidig afgørende, at materialer bevares i deres reneste form, så produktets holdbarhed forlænges og materialeproduktiviteten højnes. Det er oplagt, at genbrug og bedre design vil medføre færre materialeudgifter, men de nye forretningsmodeller viser sig også som en samlet økonomisk fordel for både producenter og forbrugere, samt som en fordel for miljø og klima. I studiet lægger man vægt på at det især er komplekse produkter med en medium levetid, som besidder et stort men endnu uudnyttet potentiale. Overbevisende eksempler I studiet har man samlet eksempler på allerede eksisterende virksomheder, der tænker i de nye forretningsmodeller, og eksemplerne taler for sig selv. Hvis mobiltelefoner designes så de

3 lettere kan skilles ad og genbruges, vil produktionsomkostningerne til hver enkelt enhed blive halveret. Hvis vaskemaskiner leases i stedet for at sælges, vil forbrugerne spare omkring en tredjedel per vask, mens producenterne vil øge deres profit med omkring 30 %. Hvis dekonstruktion bliver fuldstændigt integreret i den amerikanske bygningsindustri, vil det skabe arbejdspladser årligt i forbindelse med nedrivning af gamle bygninger. De største besparelser forventes imidlertid at forekomme indenfor bilindustrien, idet det forudses, at man indenfor EU alene vil kunne spare mere end 16 mia. USD netto om året i omkostninger til materialer, arbejdskraft og energi. Store økonomiske gevinster Studiet viser samtidig, at et skift til den cirkulære økonomi kan medføre store økonomiske gevinster for samfundet som helhed. Detaljerede modelleringer på produktniveau viser, at et overgangsscenarie vil betyde mulige sparede materielle omkostninger på mia. USD netto om året samt mia. USD om året ved et avanceret scenarie. Sidstnævnte svarer til mellem 19 og 23 % af omkostningerne til de samlede nuværende materialeinput, eller et årligt tilbagevendende beløb på mellem 3 og 3,9 % af EU s BNP i Fordele for både virksomheder og forbrugere For virksomhederne er der i tillæg til de oplagte besparelser på materialeomkostninger, mulighed for at spare store summer på produktgarantier. De nye forretningsmodeller vil samtidig kunne betyde en øget grad af samspil med kunderne og større kundeloyalitet. Forbrugerne vil nyde godt af produkter med forlænget levetid og dermed også opleve lavere samlede omkostninger relateret til brugen af et produkt. Der vil samtidig også være større valgfrihed samt flere muligheder for at tilpasse produkterne i takt med at den enkeltes behov ændrer sig. Lande i økonomisk udvikling kan også være med Det er ikke blot de eksisterende markedsøkonomier, som vil nyde godt af overgangen til den cirkulære økonomi. Nye og kommende markedsøkonomier har en oplagt mulighed for at udnytte, at de ikke på forhånd er fastlåst i en lineær økonomisk model, og vil dermed kunne springe direkte til den cirkulære model, når de opbygger produktionen. Transformationen er allerede i gang Vores økonomi som helhed er stadig fastlåst til den lineære økonomiske tankegang da den er bygget op omkring produktion, kontrakter, regulering og tankesæt, som på alle måder favoriserer denne måde at producere og forbruge på. Den kritiske økonomiske situation har imidlertid betydet, at omstillingen mod en cirkulær og mere modstandsdygtig økonomi allerede er i gang, og med denne rapport håber man, at den cirkulære tankegang skal blive mainstream. I det videre arbejde opfordrer man samtidig til at vidensdele og erfaringsudveksle så vejen mod den cirkulære økonomi nu bliver banet.

4 Ellen McArthur Foundation (2012): Towards the Circular Economy Economics and Business Rationale for an Accelerated Transition NK STRID OM NY TYSK LOV OM GENANVENDELSE Det har krævet en heftig og langvarig debat at få vedtaget en ny tysk lov om genanvendelse. Deadline for implementering af EU-direktiv 2008/98/EC om affald var overskredet med mere end et år, da der endelig blev opnået enighed i slutningen af februar Loven bliver Tysklands nye grundlag til håndtering af affald som en sekundær ressource og vil træde i kraft 1. juni Ny æra for genanvendelse Den nye lovgivning skal grundlæggende styrke genanvendelsesindsatsen på samtlige niveauer i samfundet og bane vejen for endnu mere lukkede materialekredsløb samt reduktion i brugen af ressourcer. Den nye lov hæver i høj grad niveauet for genanvendelse af affald, hvilket skal nås ved at lovgive om yderligere affaldssortering i tyske husholdninger. Udover implementering af en separat indsamling af organisk affald i hele landet fra 2015, er det besluttet at udforme og vedtage en særlig lov om genanvendelige materialer, som med tiden vil kunne føre til introduktion på landsplan af såkaldte genanvendelsesspande. De er beregnet til at indsamle tørre genanvendelige fraktioner, som ikke er emballage. Man har vurderet, at potentialet for indsamling via genanvendelsesspanden vil øge genanvendelsen med ton. Mål for 2020 næsten nået Målene for 2020 bliver lette at opfylde, da de ligger på et niveau, der i mange tilfælde allerede er opfyldt i dag. For de fleste føderale stater er en genanvendelsesrate på 65 % for husholdningsaffald indenfor rækkevidde, hvis ikke den allerede er opnået. Det samme gælder for byggeaffald, hvor det nye mål på 80 % materialegenanvendelse allerede er en realitet mange steder. Strid om affaldshierarkiet Nogle forsøger dog at undgå målene for genanvendelse og underminere det fundamentale princip for 5 trins-hierarkiet for affald. Det gøres ved at sløre forskellen mellem brug af affald i termiske processer og dets materialegenanvendelse.

5 Loven giver mulighed for at vælge forbrænding frem for genanvendelse, hvis brændværdien er på 11 MJ/kg eller mere, og hvis det samtidig kan argumenteres for, at det er den bedste miljømæssige og økonomiske løsning. Kritikerne hævder, at dette vender hierarkiet på hovedet og forhindrer materialegenanvendelsen i stedet for at fremme den. Adgang til affaldet - et stridspunkt Den tyske debat handler også om, hvorvidt lovgivningen har levet op til de høje forventninger, som dens titel giver anledning til. Et af hovedemnerne er diskussionen om fri licitation for de forskellige typer affald. De kommunale affaldsselskaber, der er finansieret af lovpligtig brugerbetaling, der opkræves af kommunerne, har været i strid med deres private modparter om dette siden det første udkast til loven blev offentliggjort. Dette har i sidste ende betydet, at den endelige implementering har været meget længe undervejs. Konkurrenceforvridning Den private sektor mener, at lovgivningen vil forvrænge konkurrencen for indsamling af affald ved at give de kommunale affaldsselskaber et lovmæssigt værn. Denne konklusion stammer fra en bestemmelse i loven om, at offentlighedens interesse bør være den afgørende faktor for en godkendelse af eller et afslag på et kommercielt servicetilbud om affaldsindsamling. Private affaldsvirksomheder kan dog blive foretrukket, hvis det er åbenlyst, at deres tjenester kan tilbydes på en meget mere effektiv måde end kommunale affaldsselskaber. Loven mangler imidlertid at specificere, hvilke kriterier, der vil indgå i en sådan vurdering. Formålet er at sikre, at de offentlige affaldsselskaber ikke får et monopol. Mængden til forbrænding falder Markedsanalytikere ser på loven fra et andet perspektiv og forventer, at den landsdækkende implementering af genanvendelsesspande og separat indsamling af organisk affald vil forårsage et andet problem. De forudser, at ejere af anlæg til behandling af restaffald får alvorlige problemer med forsyningen. Trenden med faldende affaldsmængder lader til at fortsætte og med stadig mere affald til genanvendelse, forudses det, at mængden af affald til kommunale forbrændingsanlæg, mekanisk-biologiske anlæg (MBT-anlæg) og anlæg til RDF brændsel vil være 5-7 millioner tons lavere end hidtil. 18 kilo øget genanvendelse per indbygger Det værste scenarie for disse affaldsbehandlingsanlæg vil være, at den ekstra årlige mængde tørt husholdningsaffald, der vil blive sendt til genanvendelse, kommer til at udgøre helt op til 17,8 kg mere pr indbygger. Et mere moderat scenarie vil være, at mængden kommer til at udgøre 7,2 kg mere. Disse tal kommer fra studier foretaget for bedre at kunne forstå de mulige konsekvenser af den nye lovgivning. Den lavere værdi for ekstra mængde til genanvendelse er taget fra Gelbe Tonne Plus -ordningen for genanvendelsesspande, og den højere værdi kommer fra feltundersøgelser inden for Orange Box -ordningen.

6 Øget import af affald til forbrænding Affaldsmængden til kommunale forbrændingsanlæg vil ifølge prognosen falde med op til 4,8 millioner tons. Vedrørende MBT vil faldet i forsyningen udgøre i størrelsesordenen 2,1 millioner ton. Både analytikere og offentligheden er nysgerrige efter at vide, om dette vil tiltrække mere import af affald til landet, for at kunne udnytte anlæggenes uudnyttede kapacitet. Insider- og sektoreksperter mener, at det er mere sandsynligt, at de ældre anlæg, og anlæg med ineffektiv drift, vil blive lukket ned. Den private sektor ser sig selv som afskåret fra en andel af de genanvendelige materialer og mener, at de regler, som regionale administrationer kan anvende for at ekskludere dem fra indsamlingen af affald, kun er udarbejdet for at garantere tilfredsstillende mængder affald til offentlig ejede egne forbrændingsanlæg. De næste trin Før man i Tyskland med sikkerhed kender følgerne af den nye lov, kommer der endnu en udfordring: En indsigelse til EU-kommissionen fra organisationer i den private sektor, som klager over uretfærdig konkurrence og grov tilsidesættelse af affaldshierarkiet. Den private sektor varsler også en retssag i Tyskland. Dette illustrerer omfanget af den igangværende debat og den skrøbelige situation loven indtil videre har medført. Læs mere German Federal Ministry for the Environment, Nature Protection and Nuclear Safety 2012: New Recycling Act adopted. Europaticker 2012: New recycling act comes into force on June 1 Is after the Waste Management Act before the Law on Recyclables? Prognos 2012: Separate recyclable collection increases tensions for MWI, MBT and RDF sector. (Getrennte Wertstofferfassung verschärft Situation für MVA, MBA und EBS) in EUWID Recycling und Entsorgung , p. 9 EEW und Vatenfall 2012: Thermal treatment plants will exit the market. (Anlagen zur thermischen Abfallbehandlung werden vom Markt gehen) in EUWID Recycling und Entsorgung , p. 11 Staying on a low flame. (Auf kleiner Flamme) in Recycling Magazin 04/2012, p New Recycling Act disregards EU legislation. Waste incineration and recycling on the same level recycling SME s at risk. (Neues Kreislaufwirtschaftsgesetz missachtet EU-Recht: Müllverbrennung und Recycling gleichgestellt Mittelständische Recyclingwirtschaft gefährdet) JR

7 PRODUCENTANSVARS-ORDNINGER ER POPULÆRE I FRANKRIG Med 20 forskellige producentansvarsordninger er Frankrig et af de mest succesfulde lande i verden, når det kommer til at anvende det udvidede producentansvar (EPR). Mange nationale og frivillige producentansvarsordninger De mange franske producentansvarsordninger (EPR-ordninger) er som hovedregel blevet udformet som et resultat af europæisk eller national regulering, men der er også flere tilfælde, hvor virksomheder på eget initiativ udvikler frivillige programmer, der er skræddersyet til netop deres type industri. Når man implementerer et EPR-program har man som virksomhed forskellige organisatoriske valgmuligheder. Man kan vælge at håndtere indsamling og behandling af sine egne produkter i affaldsfasen, men da håndtering af udtjente produkter fra hver individuelle producent ikke altid er praktisk mulig, kan EPR-politikker ofte tillade at producenter opretter producentansvarsorganisationer, som kollektivt lever op til producentansvaret. Disse organisationer er i Frankrig stærkt kontrolleret af staten og er akkrediteret af staten: De opkræver et gebyr fra producenterne, baseret på mængden af solgte produkter. Dette gebyr bliver så fordelt til kommunerne til finansiering af udgiften til indsamling og sortering fra husholdninger og andre kommunale kilder. Fire forskellige typer EPR-ordninger i Frankrig 1. Ordninger som er krav i EU-lovgivningen: Udtjente køretøjer Elektrisk og elektronisk udstyr Batterier 2. Franske ordninger udviklet i henhold til europæisk lovgivning: Emballage til husholdningsprodukter CFC-holdige kølemidler Ubrugte medicinalvarer fra husholdninger Spildolie 3. Franske ordninger udviklet i henhold til national lovgivning: Dæk Grafisk papir Tekstiler

8 Klinisk risikoaffald Møbler Husholdningskemikalier Gasbeholdere 4. Frivillige ordninger: Emballage til plantebeskyttelsesmidler Plastprodukter til anvendelse i landbruget Emballage til gødningsprodukter Emballage til planter og frø Autocampere Blækpatroner Nyt frivilligt initiativ med fokus på kontorpapir Det franske Miljøministerium lavede i februar 2012 en aftale med nøgleaktører om forbedret af indsamling og genanvendelse af kontorpapir. Aftalen indeholder et mål om at øge mængden af indsamlet kontorpapir årligt med ton i I 2009 blev der i alt indsamlet ton kontorpapir. For at kunne opnå dette mål anbefales det som noget nyt også at indsamle papir fra små virksomheder. Deltagerne i den frivillige ordning er forskellige industrielle organisationer på genanvendelsesog affaldsområdet samt andre organisationer, der repræsenterer ejendomsmæglersektoren, rengøringsindustrien, lokale myndigheder og sociale organisationer. Aftalen giver ekstra omsætning og jobs Ministeriet har påpeget, at genanvendelse af papiraffald ikke kun har miljømæssige fordele, men også giver økonomiske muligheder og nye jobs. Omsætningen fra indsamling af affaldspapir og handlen med det i Frankrig udgjorde, i henhold til det franske Miljøministerium, 420 millioner i 2009 og 614 millioner i 2010 og produktionen af papir og pap fra affaldspapir gav en omsætning på 2,3 mia. in 2009 og 3 mia. i Harmonisering af ordningerne Mere end 50 % af producent ansvarsordningerne er igangsat i Frankrig i løbet af de seneste fem år. Det har medført oprettelsen af et antal forskellige producentansvarsorganisationer, der hver især adresserer indsamling og behandling af forskellige typer affald. Hver organisation har udviklet dets eget kommunikationssystem og kravene er forskellige fra en ordning til en anden. Endvidere har de talrige ordninger udviklet en række mærkningsordninger til produkter og emballage. Disse organisationer har også givet forskellige former for vejledning til

9 sorteringsinstrukser og indsamlingsmetoder, som potentielt set kan forvirre de lokale myndigheder, der er ansvarlige for indsamling og sortering af affaldet. Derfor er nedsat en kommission, som senest den 1. januar 2015 skal komme med forslag til at harmonisere ordningerne især i forhold til mærkning. Læs mere ADEME 2011: La Responsabilite Elargie du Producteur Communication of the Ministry of Ecology, Sustainable Development, Transport and Housing on Collection and Recycling of office paper 2012 Recycling and Waste Management - Issue 5/2012 of 7 March 2012France launches voluntary initiative to raise collection and recycling of office paper AA, EG BEDRE IMPLEMENTERING AF AFFALDSLOVGIVNING SKABER JOBS Både miljøet, økonomien og samfundet som helhed kan opnå store gevinster, hvis EU's medlemslande implementerer den eksisterende affaldslovgivning fuldt ud, viser en ny rapport fra EU- kommissionen. Bæredygtighedsmål i fare Der er en betydelig mangel på implementering af affaldslovgivning i EU's medlemslande, hvilket resulterer i store omkostninger for både miljøet, økonomien og samfundet som helhed. Hvis den ønskede linje om en bæredygtig udvikling skal blive en realitet, er det blandt andet afgørende, at medlemslandene opnår institutionel støtte fra EU systemet, til at affaldslovgivningen kan implementeres bedre. Potentiale for store besparelser I et netop publiceret studie gennemføres en cost-benefit analyse, der sammenligner hhv. uændret adfærd med fuld implementering af otte specifikke affaldsdirektiver i EU i perioden 2008 til Studiet viser, at der inden 2020 kan skabes nye jobs og omsættes for 42 mia. euro om året i affaldsbranchen alene. Samtidig kan man indenfor EU reducere sine omkostninger med 72 mia. euro om året, hvis affaldslovgivningen implementeres fuldt ud. Barriererne Rapporten understreger, at pålideligheden af data for affaldsstrømme, affaldsmængder og affaldshåndteringssystemer i EU skal forbedres så sammenligning og monitering gøres mulig

10 og forbedres, hvis implementeringen af affaldslovgivningerne skal øges. Indenfor de enkelte medlemsstater nævner man manglende engagement og manglende ressourcer til monitorering og håndhævelse, kombineret med strukturelle, institutionelle og konstitutionelle begrænsninger, som barrierer der står i vejen for at nå målet. Miljøagenturets rolle bør være central For at styrke implementeringsprocessen, vurderer studiet, at den billigste og bedste grad af målopfyldelse opnås ved at tildele Det Europæiske Miljøagentur flere opgaver i forhold til implementering, mens Kommissionen skal varetage den lovgivningsrelaterede håndhævelse samt den foreslåede revisionskontrol. Uafhængigt af rapporten har Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur påbegyndt et pilotforsøg på affaldsområdet om implementering, som skal løbe over de næste tre år. Læs mere Bio Intelligence Service (2011): Implementing EU Waste Legislation for Green Growth, Final Report prepared for European Commission DG ENV NK LAV GENANVENDELSE AF PLAST I DET EUROPÆISKE BYGGERI Genanvendelse af plastaffald fra bygge og anlægssektoren er på er lavt niveau i EU. Ni lande har ingen genanvendelse. Storbritannien har med 32 % langt den højeste genanvendelse af plastaffald i EU, viser data fra 2010 offentliggjort af den europæiske plastindustri. 1,4 mio. ton plastaffald om året Mængden af plastaffald fra byggesektoren er 1,4 mio. ton om året i EU samt Schweiz og Norge. 60 % af affaldet stammer fra tre kilder: Isolering (22 %), rør (21 %) og gulv- og vægbeklædning (19 %). De resterende 40 % udgøres af en lang række forskellige produkter. PVC affald udgør den største mængde 45 % af plastaffaldet består af PVC, og er dermed den mest udbredte plasttype i affaldet. Polystyren og EPS udgør 13 % af affaldet, hård polyetylen (HDPE) udgør 10 % og polyuretan (PUR) udgør 9 %. Resten udgøres af mange forskellige plasttyper.

11 Genanvendelse steg i 2010 I 2010 blev 20 % af plastaffaldet genanvendt i EU samt Schweiz og Norge. Det er en stigning fra 16 % i % af affaldet blev energiudnyttet og 44 % blev deponeret i Storbritannien, Tyskland, Holland og Norge har en højere genanvendelse end gennemsnittet. Ni lande har ingen genanvendelse af plastaffald fra byggesektoren. Det er primært nye EUmedlemslande samt Grækenland. Energiudnyttelse af plastaffald En række lande energiudnytter en stor del af plastaffaldet. Det er især Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Schweiz, Danmark and Sverige. I disse lande energiudnyttes mere end 65 % af affaldet. Plast fra byggesektoren udgør kun en lille del at den totale plastaffaldsmængde. I 2010 udgjorde mængden af plastaffald fra byggesektoren kun 6 % af den totale mængde plastaffald. Læs mere ECVM 2012: Plastic waste from Building & Construction BJK INGEN UDSIGT TIL FÆLLES PANTSYSTEM FOR DÅSER I EU Et fælles pantsystem for drikkevaredåser i EU vil være en meget dyr løsning og omkostningerne vil langt overstige de miljømæssige fordele viser et nyt studie fra EU- Kommissionen, der også kommer med løsningsforslag på den dansk-tyske dåsestrid Privat import af drikkevarer er et begrænset problem Studiet har forsøgt at estimere, hvor stor en del af den totale mængde markedsførte drikkevaredåser i EU, som importeres af private via grænsehandel. Det har været meget vanskeligt at skaffe data for dette salg, men studiet skønner, at mellem 3-7 % af de ca. 36 milliarder drikkevarerdåser i EU handles af private over grænserne. Forskellige pantsystemer giver problemer Grænsehandlen foregår især mellem nogle lande i Nordeuropa. Nogle steder foregår det uden problemer med hensyn til indsamling og genanvendelse af dåserne. For eksempel er der en stor privat import fra Frankrig til Storbritannien, men ingen af disse lande har et pantsystem for dåser.

12 Problemerne opstår især mellem lande med forskellige pantsystemer for drikkevaredåser. Det gælder særligt ved privat import til Danmark, Sverige og Finland. Import til disse lande skønnes at udgøre 56 % af den samlede private import i EU27. Problemer med grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland er i centrum Studiet blev igangsat på foranledning af Europa-Parlamentet, som ønskede at få igangsat et pilotprojekt for et fælles pantsystem i Europa for at sikre miljøet og undgå handelshindringer.ønsket udsprang især efter de langvarige diskussioner mellem Danmark og Tyskland om håndtering af tyske dåser fra grænsehandlen i Danmark. Derfor har studiet foruden et fælles system i EU også fokus på forskellige løsningsmodeller mellem Danmark og Tyskland. Tysk pant på alle dåser eller en bilateral aftale er de bedste løsninger Der er udført en cost-benefit analyse for de forskellige løsninger. De økonomiske effekter er opgjort og de miljømæssige effekter er forsøgt værdisat for de forskellige løsninger. Et fælles pantsystem for hele EU vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til de miljømæssige fordele. En løsning, hvor de eksisterende pantsystemer omformes til et fælles system er en bedre løsning, men vil stadig kræve flere omkostninger end værdien af de miljømæssige fordele. De bedste løsninger på det dansk-tyske problem, hvor værdien af de miljømæssige fordele er større end de finansielle omkostninger, er enten, at Tyskland kræver, at der skal opkræves tysk pant for alle dåser solgt i Tyskland eller at Danmark forhandler en bilateral aftale med Tyskland om kompensation for håndtering af dåser fra grænsehandlen. En række interessenter er modstandere af, at der indføres en tysk pant på alle dåser. Usikkerhed om forbrugeradfærd vigtig Beregninger af de finansielle omkostninger og de miljømæssige fordele er især påvirket af to usikkerhedsfaktorer. Hvordan vil pant i grænsehandlen påvirke forbrugernes indkøb, og hvad betyder de forskellige løsninger for mængden af henkastet affald? Læs mere Eunomia 2012: Options and Feasibility of a European Refund System for Metal Beverage Cans BJK

13 STORT FOSFORTAB I EUROPA EU er i høj grad afhængig af import af fosforgødning. Nettoforbruget af fosfor per indbygger er 4,7 kg P per år. Heraf kommer kun 1,2 kg P frem til forbrugeren, mens resten tabes undervejs, viser et nyt studie baseret på data fra de 15 gamle medlemslande (EU15). Tabet af fosfor er stort Fosfor er en begrænset ressource, og derfor er det vigtigt at sikre en optimal udnyttelse af fosfor. Opgørelsen af fosforflowet i EU15 viser, at importen af P-gødning er 4,2 kg P per år per indbygger og derudover importeres 0,9 kg P i foder og fødevarer. Udnyttelsen af fosforen er ringe og tabet er stort. 2,9 kg P per år per indbygger ophobes i landbrugsjorden, 1,4 kg P tabes ved deponering og forbrænding af affald og 0,55 kg P tabes til vandmiljøet. Genanvendelse af fosfor er lille Flowanalysen estimerer, at 0,77 kg P per indbygger per år genanvendes i form af spildevandsslam og kompost som udspredes på landbrugsjord. Det svarer til, at ca. 40 % af fosforen i spildevandsslammet eller 0,43 kg per indbygger genanvendes ved udspredning på landbrugsjord. Importen kan begrænses med op til 50 % Fosforforbruget kan optimeres på forskellig vis. For det første kan den betydelige overgødskning af landbrugsjord reduceres til, at den tilførte fosforgødning svarer til den mængde fosfor, der fraføres jorden med de høstede afgrøder. Dernæst kan tabene af fosfor begrænses ved at indsamle og genanvende fosforrige affaldsfraktioner fra industri og husholdninger. Endelig vil bedre og mere udbredt spildevandsrensning kunne reducere tabet til vandmiljøet. Potentialet estimeres til, at importen af fosforgødning til EU15 kan reduceres med ca. 50 %. Data er mangelfulde Der er udviklet en europæisk fosfor-flowmodel i studiet. Data til de udførte flowanalyser stammer fra videnskabelige artikler samt statistiske data fra nationale kilder og en lang række internationale organisationer (FAO, OECD, EU m.fl.). Data er beregnet som et gennemsnit over tre år, hvis data er tilgængelige. Der er dog en række manglende data, som er estimeret i modellen. Data er af varierende kvalitet og derfor er beregning af usikkerheden på data en vigtig del af modellen. Det fremhæves bl.a. at data anvendt for kompost mængder tilført landbrugsjord er behæftet med stor usikkerhed. Studiet konkluderer, at der er behov for bedre statistik på området i EU samt udvikling af skræddersyede fosforstrategier på regionalt niveau.

14 Læs mere Ott, C. & H. Rechberger 2012: The European phosphorus balance. Resources, Conservation and recycling 60: BJK STOR MÆNGDE FOSSILT KULSTOF I AFFALD TIL FORBRÆNDING Fortsat forbrænding af affald forsvares med, at energiudnyttelsen erstatter fossilt brændsel. Det argument afhænger stærkt af, hvor meget fossilt kulstof affaldet indeholder. Et svensk studie har undersøgt affald på svenske forbrændingsanlæg. Påvirker CO2-regnskab Kulstof i affald har forskellig oprindelse, hvor noget er biogent (stammer fra biomasse) mens andet er fossilt. Den fossile andel kan ikke erstatte CO2-emissionen fra afbrænding af kul, olie og gas, som også er fossile brændsler. Derfor er det vigtigt at kende den fossile andel i affaldet til forbrænding, når den positive effekt på drivhusgasudledningen skal beregnes fra affaldsforbrænding. Stor mængde fossilt kulstof Det svenske studie konkluderer, at ud af den mængde kulstof, som findes i affald til forbrænding, er ca. en tredjedel fossilt. Det svarer til, at omkring 10 vægt-% af restaffaldet er fossilt kulstof. Forskellen i andel af fossilt kulstof var lille mellem affaldsprøver, som bestod udelukkende bestod af husholdningsaffald og prøver som indeholdt meget erhvervsaffald (op til 80 %). Bred undersøgelse Studiet dækker over fire forskellige metoder anvendt på syv forbrændingsanlæg i Sverige. To metoder er laboratorieanalyser af prøver fra affaldet og røggassen. De to andre metoder er baseret på beregning og antagelser, hvor den ene er en sorteringsanalyse. Den anden kaldes balance-metoden, og er en brugervenlig metode, som dog kræver mere udvikling for at blive tilpasset til formålet. Røggasanalyse mest sikker En usikkerhedsanalyse viser, at analyse af røggasprøver giver den laveste usikkerhed med en fejl på kun 3 %. Analyser af affald har en fejl på 14 %. Nøjagtigheden af sorteringsanalyser afhænger af, hvor korrekt andelen af forskellige fraktioner kan bestemmes, specielt plastfraktionen og vandindhold.

15 Lignende danske resultater og undersøgelser En dansk undersøgelse af fossilt kulstof i affald til forbrænding giver omtrent samme resultat som den nye svenske. Undersøgelsen bygger på beregninger og eksisterende litteratur, og kommer frem til, at omkring 30 % af det total kulstofindhold er fossilt kulstof. I øjeblikket foregår der yderligere studier i Danmark. Læs mere Avfall Sverige 2012:. Bestämning av andel fossilt kol i avfall som förbränns i sverige. Avfall Sverige (2012). Astrup, T., Estimating contents of biogenic and fossil carbon in municipal solid waste. CISA Publisher, Italy (2009) BM HOLLAND I FRONT MED GENANVENDELSE AF METALPROTESER Metaller til genanvendelse kommer fra mange kilder. En af de lidt oversete er metaller fra kremering af mennesker, som efterlader en mængde kunstige hofter, knæ og meget andet i den tilbageværende aske. I Holland har et firma specialiseret sig i indsamling og sortering af metal fra kremering. Marked i vækst I takt med at folk lever længere og længere, bliver der indopereret et stigende antal implantater for at folk kan holde sig mobile i hele deres levetid. Hvis en afdød kremeres dukker implantaterne op i asken fra kremeringen. Andelen af folk, der kremeres, varierer meget fra land til land men trenden er i mange lande opadgående. I USA er der sket en markant stigning fra 21 % i 1995 til 40 % i 2010, men igen med en markant forskel staterne imellem. I Europa er Storbritannien ledende med en kremering på 73 %. Startet ved et tilfælde I Europa sorteres implantater i den hollandske by Zwolle. Ruud Verberne havde i mange år arbejdet med genanvendelse af aluminium, da ortopædkirurgen Jan Gabriels i 1987 spurgte ham om, hvad der skete med implantater efter kremering. Ved nærmere undersøgelse fandt Verberne ud af, at de blev deponeret. Det førte til, at de to sammen grundlagde firmaet OrthoMetals i Holland 10 år senere. Ifølge Verberne har firmaet kun fire til seks konkurrenter, som alle befinder sig i USA.

16 Værdifulde metaller OrthoMetals indsamler 250 tons implantater per år fra flere lande og sorterer dem, hvorefter de bliver solgt videre. Sorteringen foregår først ved magnetseparering og dernæst håndkraft. Firmaet fører kontrol med, at de solgte metaller bliver omsmeltet. Implantaterne består af metaller af høj kvalitet, som efter sortering kan genanvendes i produktionen af eksempelvis biler, fly og vindmøller. Prisen på de sorterede implantater ligger på 90 kr. per kilo. Overskud til velgørenhed % af OrthoMetals overskud sendes tilbage til krematorierne, som bruger dem på velgørenhed, der spænder over alt fra kræftforskning til skolebiblioteker. Det samme sker i USA, hvor et krematorium åbent fortæller de pårørende, hvad der sker med metallerne fra kremeringen. Det glæder de efterladte, at noget fra den afdøde hjælper til at styrke lokalområdet. Læs mere Boyd, C., Hugh-Jones, R., Melting down hips and knees: The afterlife of implants: BBC New BM SAMARBEJDE GIVER BEDRE INDSAMLING AF GLAS På tværs af Europa findes flere forskellige tilgange til indsamling af glasemballage. En ny undersøgelse peger på, at farvesortering af glas og samarbejde mellem aktører spiller en nøglerolle for at opnå en høj kvalitet af det indsamlede glas. Identificering af god praksis I 2008 blev 66 % af glasemballageaffaldet indsamlet til genanvendelse i EU. For at øge indsamlingen og kvaliteten af det indsamlede materiale har Association of Cities and Regions for Recycling and Sustainable Resource Management (ACR+) og den europæiske organisation for glasemballage (FEVE) udarbejdet en rapport, som identificerer god praksis for særskilt indsamling og genanvendelse af glasemballage i et lukket kredsløb. Lokale eksempler på indsamling af glasemballageaffald af høj kvalitet Otte udvalgte områder er sammenlignet i undersøgelsen: Intradel Liège Province (Belgien), Municipality of Graz (Østrig), LIPOR, Greater Porto Intermunicipal Waste Company (Portugal), Municipality of Maastricht (Holland), Municipality of Lippe (Tyskland), Canton of Geneva (Svejts), City of Grand Besançon (Frankrig) og Odense Kommune (Danmark).

17 Områderne er udvalgt, fordi de alle har indsamlingsordninger, som leverer glasaffald af høj kvalitet, der let kan genanvendes i produktionen af nye glasbeholdere. Forskel i indsamlingsmetoder Ud af de otte områder har Odense den lavest indsamlede mængde glas per indbygger (13 kg). Forklaringen ligger i, at glas indsamlet gennem Dansk Retursystem ikke er medregnet. Topscoreren er Geneve (47 kg/ indbygger), som indsamler klar og farvet glas sammen i offentlige glascontainer. Udover Danmark har Lippe og Maastricht returpantsystemer, som dog har færre accepterede typer emballage. Udvidet producentansvar udbredt Generelt finansierer flere af områderne i undersøgelsen genanvendelse af glasemballage i en producentansvarsordning. I Belgien dækker producentansvarsordningen for emballage alle kommunens omkostninger med håndtering af glasemballageaffald samt information. Det er vanskeligt at sammenligne omkostningerne til indsamlingen, da de gøres op på forskellige måder i de forskellige områder. Prisen for separat indsamling af glas varierer meget mellem de otte områder - fra 51 euro til 125 euro per ton afhængig af, hvordan prisen opgøres. Samarbejde på flere niveauer Vejen til en højere kvalitet i det indsamlede glas går over bedre samarbejde og kommunikation. Genanvendelsesindustrien definerer kvalitetskravene til indsamlet glasaffald og de skal involveres i fastsætningen af lovgivning og udformning af indsamlingen for at øge kvaliteten. Kommunikation til borgere i form af billedeguides og brochurer giver mere effektiv indsamling, og kan med fordel startes allerede på grundskoleniveau. Anbefalinger Rapporten opsummerer nogle anbefalinger, som højner både kvaliteten og mængden af den indsamlede glasemballage, herunder: - Adgang til et stort antal glascontainere - Klar og enkelt information- Separat indsamling baseret på farver eller efterfølgende farvesortering Læs mere Xirou, H., Rivet, F. Good practices in collection and closed-loop glass recycling in Europe. FEVE (2012). BM

18 BETYDELIGE MILJØEFFEKTER VED TRANSPORT AF PAPIRAFFALD TIL KINA Nyt spansk studie vurderer miljøeffekterne af transport af papiraffald, når det sendes fra Spanien til Kina for at blive genanvendt. Studiet viser, at de udledte drivhusgasser fra transporten af tons papiraffald er i samme størrelsesorden som de emissioner energiforbruget fra supermarkeder udleder hvert år, eller svarende til de emissioner som energiforbruget fra mere end én million computere udleder. Eksport af affald til Kina Affald bliver i stigende grad opfattet som en ressource, og hvert år transporteres store mængder papiraffald til Kina for at blive genanvendt, til gavn for både miljøet og økonomien. Miljøeffekterne fra den lange transport kan imidlertid være betydelige og i visse tilfælde så store, at de kan opveje de positive miljøeffekter, der er ved genanvendelsen. For at kunne kvantificere disse miljøpåvirkninger har man derfor gennemført et studie af otte forskellige scenarier for transport af papiraffald fra Spanien til Kina. Skibsfarten er den store synder Studiet viser, at det er transporten til søs, som bidrager med langt den største del af miljøpåvirkningerne, og især i forbindelse med indikatorer som klimaforandringer, forsuring og eutrofiering. Miljøpåvirkningerne fra transporten til lands har en væsentlig mindre betydning i det samlede billede, men er dog relevante, når man ser på menneskelig toksicitet. Der er i studiet kun regnet på miljøeffekterne af transport til Kina og der er ikke sammenlignet med transport til alternative destinationer i Europa. Resultaterne bakker lovgivningen op Studiet er baseret på en LCA-vurdering baseret på ISO og er sigtet mod både politikere, private og kommunale affaldsselskaber, forskere, teknikere og andre aktører med interesse for genanvendelse. De nye data skal fungere som et argument til fremme af genanvendelse indenfor EU s grænser, hvilket er i tråd med både den spanske lovgivning og EU s Affaldsrammedirektiv. Læs mere ITENE 2012: Environmental impacts of freighting paper for recycling to China NK

19 100 % GENANVENDELSE AF ASFALT ER MULIGT Forbruget af ressourcer og deponering af affald kan mindskes, hvis andelen af genanvendt asfalt i nye vejbelægninger bliver større. Nye teknologier kan hjælpe asfaltbranchen på vej til øget ressourceeffektivitet. Et portugisisk studie viser, at det er muligt at anvende 100 % genanvendt asfalt i nye belægninger. Mindre forbrug af begrænsede ressourcer Asfalt, som ikke genanvendes, ender med at optage plads på deponier. Produktion af ny asfalt forbruger fossile brændstoffer og begrænsede ressourcer som sten og grus. Forbruget og deponeringen kan mindskes, hvis andelen af genanvendt asfalt i nye vejbelægninger bliver større. Portugisisk studie viser, at det er muligt at anvende 100 % genanvendt asfalt i nye belægninger. Tilsætning af olie Ved traditionel genanvendelse af asfalt blandes opbrudt asfalt i ny asfalt og resultatet er en belægning med større stivhed og modstand mod sporing. Til gengæld mister asfalten også noget af sin modstand overfor svækkelse over tid. I studiet undersøges det i laboratoriet, hvordan tilsætning af additiver til foryngelse kan forbedre egenskaberne for 100 % genanvendt asfalt. To additiver er testet: et kommercielt produkt ACF Iterlene og spildolie. Ligeså godt som ny asfalt For at opnå en tilstrækkelig kvalitet skal der tilsættes 5 % af additivet. Tilsætningen af additiver forlængede levetiden af genanvendt asfalt og reducerede blandingstemperaturen, så der kan spares energi. Anvendelsen af spildolie viste sig at være et godt alternativ til kommercielle tilsætningsstoffer. Endelig viste studiet overraskende, at 100 % genanvendt asfalt har bedre egenskaber end konventionel asfalt, sandsynligvis fordi asfalten har større stivhed og indhold af fint grus. I Danmark indeholdt over halvdelen af den leverede asfalt i 2008 genanvendt asfalt. På europæisk plan giver det en plads som de tredje bedste til at genanvende gammel opbrudt asfalt i ny varmblandet asfalt. Læs mere Silva, H.M.R.D., Oliveira, J.R.M., Jesus, C.M.G., Are totally recycled hot mix asphalts a sustainable alternative for road paving?: Resources, Conservation and Recycling 60 (2012) Asfaltindustrien, 2012 BM

20 EUROPÆISK VIDENDELING OM LOKAL AFFALDSFOREBYGGELSE Kommunikation er et nøgleelement i udvikling af strategier for affaldsforebyggelse, for at kunne ændre forbrugeres og producenters adfærd og med henblik på med tiden at reducere mængden af affald. Projektet Pre-waste har offentliggjort en lang række gode eksempler på affaldsforebyggelse på lokalt niveau. Pre-waste projektet Pre-waste -projektet har mange forskellige partnere fra forskellige områder i Europa, som har været engageret i at dele deres ekspertise indenfor affaldsforebyggelse. De første eksempler om affaldsforebyggelse blev offentliggjort på Pre-waste -hjemmesiden i den europæiske uge for affaldsreduktion i november Siden da er 50 nye eksempler på god praksis blevet uploadet på siden. God praksis De udvalgte good practices skal gøre regionale og lokale myndigheder i stand til at planlægge og implementere en effektiv politik for affaldsforebyggelse. Mens en række aktører, både offentlige og private, kan være involveret i igangsættelsen og/eller implementeringen af dem. Valget af eksemplerne tager højde for de præferencer, som partnerne har givet udtryk for relevans i forhold til hver projektpartner med henblik på potentiel omstilling men også aspekter så som tematisk og geografisk diversitet, datatilgængelighed, innovativ karakter og muligheden for at anvende indikatorer. Mange forskellige eksempler Hvert enkelt eksempel på god praksis giver detaljer om den lokale sammenhæng, hvordan initiativet er blevet implementeret, de anvendte ressourcer, de opnåede resultater, anbefalinger og lignende initiativer andre steder. Nogle af de seneste eksempler er: Menu Dose Certa: Reduktion af madaffald og certificering I portugisiske restauranter. Menu Dose Certa -projektet gør det muligt for deltagende restauranter at anvende de bedste miljømæssige, ernæringsmæssige og fødevarehåndteringspraksisser, fra indkøb af fødevarer til tilberedelse af måltider for derigennem at nedsætte mængden af madaffald.. Efter vedvarende overvågning af deres affaldsreduktion, får restauranter tildelt et Dose Certa -certifikat. Gaabriella Kaatis: Dukke teater-projekt i Tampere, FinlandDukketeatret Gabrielle the Dump on Diet har til formål at få børn til at forstå, hvad madaffald er, at det forårsager produktion af

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULÆR ØKONOMI Side 2 af 8 CIRKULÆR ØKONOMI- PAKKEN HERUNDER REVISIONEN AF SEKS AFFALDSDIREKTIVER CIRKULÆR ØKONOMI Side 3 af 8 Indledende bemærkninger 's affaldslovgivning

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger. Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen

Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger. Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen Cirkulær økonomi - Advisory Board og EU forhandlinger Camilla Bjerre Søndergaard/Nis Christensen Miljøstyrelsen Flemmings film https://www.youtube.com/watch?v=fxsij91-zim Vi skal recirkulere materialer

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi Appendiks Målsætninger Advisory Board for cirkulær økonomi Målsætninger Målsætninger for dansk erhvervslivs omstilling 03 til en mere cirkulær økonomi Ressourceproduktivitet 04 Cirkularitet 06 Cirkulær

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug?

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug? Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 231 Offentligt 1 Miljøministerens besvarelse af tre samrådsspørgsmål om genbrug (M, N og O) i FMPU den 31. januar stillet af Per Clausen (EL) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Status for EUkommissionens guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Kommissionen forslår Fælles metoder for at beregne andelen af det såkaldte

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danmark fri for fossil plastik i 2050

Danmark fri for fossil plastik i 2050 PLASTIKPOLITIK Danmark fri for fossil plastik i 2050 Plastikproblemet vokser hastigt til skade for natur, miljø og klima. EU er på vej med en plastikstrategi, og i Danmark har regeringen varslet en plan

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Miljøudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om plasticaffald Sammenfatning Kommissionen

Læs mere