Halvårsrapport Investeringsforeningen Gudme Raaschou

Transkript

1 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou

2 Indhold Foreningsoplysninger Ledelsesberetning... 4 Udvikling og forventninger... 5 Risici og risikostyring... 9 Påtegninger Ledelsespåtegning Beretning og halvårsregnskab: 1. januar 30. juni Information om indhold i afdelingernes beretning og halvårsregnskab... Anvendt regnskabspraksis Afdeling Selection Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Nordic Alpha Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Danske Aktier Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Emerging Markets Aktier Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Classics Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling European High Yield Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling US High Yield Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Emerging Markets Debt Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Grafisk produktion: meyer & bukdahl as 2 Indhold Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

3 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen Gudme Raaschou Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Hjemmeside: CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet: Stiftet: 1. november 2000 Hjemsted: Frederiksberg Kommune Regnskabsår: 1. januar-31. december Bestyrelse Lisa Herold Ferbing (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Bodil Rosenbeck Niels Mazanti Jes Damsted Investeringsforvaltningselskab Invest Administration A/S Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Revisor Ernst & Young P/S Osvald Helmuths Vej 4, Postboks Frederiksberg Telefon: Depotselskab og navnenoteringssted Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11, Postboks 2117, 10 København K Telefon: Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Telefon: Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 3

4 Ledelsesberetning 1. halvår 20 viste gode takter med positive afkast for såvel aktier som obligationer. Samlet bidrog driftsresultat med 0,3 mia.kr. til foreningens formue. En nettotilgang i hovedparten af foreningens afdelinger på godt 0,2 mia.kr. kunne ikke opveje en nettoafgang i afdeling US High Yield på 1,9 mia.kr. Sammen med en udlodning efter den ordinære generalforsamling på i alt 395 mio.kr. til foreningens investorer, betød det, at foreningens formue blev reduceret fra 5,2 mia.kr. ultimo 20 til 4,1 mia.kr. ultimo 1. halvår 20. Performance var svingende med et pænt merafkast i afdelingerne Danske Aktier og Classics, og en underperformance i de øvrige aktieafdelinger. Obligationsafdelingerne opnåede også positive afkast i 1. halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling Emerging Markets Debt, der fik et afkast på 6,2%, og det laveste i afdeling European High Yield, hvor afkastet blev 4,6%. Performance var tilfredsstillende med afkast tæt på afkast opgjort ud fra afdelingernes benchmark. Aktieafdelingerne opnåede positive afkast i 1. halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling Danske Aktier, der i 1. halvår steg med 20,4%, og det laveste i afdeling Selection, hvor afkastet blev 3,6%. Afdelingernes resultat, afkast og formue i første halvår 20 Benchmark Resultat Afkast afkast Formue, ultimo Afdeling (mio. kr.) (%) (%) (mio. kr.) Selection 11,6 3,64 6,79 320,1 Nordic Alpha 7,8 6,63 7,70 117,8 Danske Aktier 27,6 20,42 17,28 153,5 Emerging Markets Aktier 44,0 4,23 6, ,7 Classics 10,4 8,09 5,46 0,2 European High Yield 59,8 4,63 5, ,0 US High Yield 104,2 5,45 5,64 209,2 Emerging Markets Debt 32,2 6,22 6,25 565,1 I alt 297, ,6 4 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

5 Udvikling og forventninger Verdensøkonomien er i fremgang, men momentum i væksten er lavere end forventet ved indgangen til året. Konjunkturbarometrene peger således i retning af en rimelig robust vækst, om end ekstreme kuldegrader i starten af året i Nordamerika lagde en dæmper på den økonomiske aktivitet. Derfor er forventningerne til den økonomiske vækst i USA, der pt. er vækstlokomotiv for verdensøkonomien, allerede blevet nedjusteret. Det samme er forventningerne til den økonomiske vækst i Europa. I starten af året blev finansmarkederne rystet af Ruslands annektering af Krim-halvøen. De efterfølgende geopolitiske spændinger mellem Rusland og Ukraine skabte uro på aktiemarkederne. Krisen har også haft en betydelig negativ indflydelse på Ruslands og Ukraines økonomier, viser de økonomiske nøgletal, men kun begrænset effekt på økonomierne i euroområdet. Euroområdet importerer meget energi fra Rusland, idet ca. 25% af gasimporten og næsten 30% af olieimporten er herfra, så investorernes bekymring for konsekvenserne af en eskalering af krisen har været og er reel nok. Euroområdets eksport til Rusland og Ukraine er derimod relativt beskeden. Vækstlandeøkonomierne, emerging markets, har stadig samlet set en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel, hvilket også var med til at skabe udsving på emerging markets-aktierne de første godt fire måneder af 20. Specielt var der fokus på den uregulerede del af det kinesiske lånemarked, der er i stærk vækst. I starten af året var den økonomiske vækst i Kina faldende, bl.a. fordi myndighederne havde strammet lånevilkårene for boligmarkedet. Lokalvalg i en række vækstlandeøkonomier var også i fokus i starten af året. Valgene blev imødeset med spænding, da de kunne indikere, om der var politiske systemskift på vej. Valgenes udfald skræmte ikke investorerne, så tilliden til emerging markets-landene vendte gradvist tilbage i slutningen af halvåret. Japan, der gennem årtier har været en økonomi i dvale, præget af lav vækst og deflation, fik som bekendt ny regering i slutningen af Den nye regerings massive finanspolitiske stimuli og pengepolitiske lempelser har haft en positiv effekt på den japanske økonomi i 20, men dog ikke helt som forventet. En planlagt momsforhøjelse fra 5% til 8% i april 20 skabte et fremrykket forbrug i starten af året, men et stort fald i erhvervs- og tillidsindikatorerne viser, at den japanske økonomi stadig har store strukturelle udfordringer. Inflationen i den japanske økonomi er som følge af momsforhøjelsen stigende. I løbet af 2. kvartal indtraf et bemærkelsesværdigt stemningsskift blandt aktie- og kreditinvestorerne, der valgte at se mere lyst på fremtiden. De fortsatte uroligheder i det østlige Ukraine og en voldsom væbnet konflikt i Irak kunne ikke længere spolere optimismen. Investorernes lyst til at investere i de mest risikofyldte aktiver tiltog i styrke i løbet af 2. kvartal. Aktieindeksene nåede nye høje niveauer og kreditspændene faldt yderligere til niveauer, der ikke er set siden før finanskrisen. Udviklingen er lidt paradoksal, da de økonomiske nøgletal i starten af året samlet set ikke har levet op til de positive forventninger ved indgangen til 20. Det ekstremt kolde vejr i Nordamerika har som nævnt ovenfor været en del af forklaringen, men også et fortsat aftagende momentum i den økonomiske vækst i Kina har dæmpet den globale økonomiske vækst. I Europa er investeringer og forbrug stadig på så lavt et niveau, at Den europæiske centralbank, ECB, valgte at lempe pengepolitikken yderligere i starten af juni. Et dominerende pengepolitisk tema i de seneste måneder har været den faldende inflation i euroområdet. Den seneste opgørelse fra Eurostat viser, at inflationen i euroområdet i maj var på kun 0,5%, hvilket skyldes stabile priser på energi, fødevarer og industrivarer. Sammenholdt med den absolut set lave vækst i den indenlandske efterspørgsel, valgte ECB, derfor at indføre en negativ rente for den del af bankernes indlån, der overstiger de lovgivningsmæssige reservekrav. ECB tilfører derudover betydelig likviditet til de europæiske banker ved at tilbyde lån til de pengepolitiske modparter i form af målrettede langfristede markedsoperationer, det såkaldte TLTRO-program. ECB lægger dermed et pres på bankerne for at øge deres udlån til ikke-finansielle virksomheder og private husholdninger. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og forventninger 5

6 Den amerikanske centralbank, FED, fører stadig en meget lempelig, ja nærmest aggressiv pengepolitik i form af dels en nulrentepolitik, dels massive obligationsopkøb. I løbet af 1. halvår er det amerikanske underskud på de offentlige finanser imidlertid skrumpet så meget, at FED ikke ser samme behov for at foretage opkøb af obligationer. Ved indgangen til 20 var de månedlige opkøb på hele 85 mia. USD, men hver måned er opkøbene blevet reduceret og var i juni reduceret til kun 35 mia. USD. Samlet set har udviklingen på såvel aktie-, kreditog obligationsmarkederne været meget gunstig for investorerne i 1. halvår af 20. Obligationsmarkederne Fra januar til og med juni faldt de 2-årige danske statsrenter knap 0,20%-point og lå ultimo halvåret på 0,11%. De korte obligationsrenter er stadig forankret i centralbankernes meget lave officielle rentesatser. USA fører fortsat en nulrentepolitik, mens ECB gradvis kopierer den amerikanske pengepolitik og som nævnt ovenfor har sat renten yderligere ned her i 1. halvår. Danmarks Nationalbank valgte pga. en svag dansk krone at benytte lejligheden til at normalisere rentespændet mod eurozonen yderligere. Det skete i slutningen af april, hvor renten på indskudsbeviser blev hævet med 0,15%-point til 0,05%. Siden juli 2012 har renten på indskudsbeviserne været negativ. De 10-årige renter er i 1. halvår faldet over 0,50%-point, og den danske rentekurve er således blevet væsentlig fladere i løbet af året. På grund af lanceringen af en ny toneangivende dansk 10-årig statsobligation med længere løbetid bliver det danske rentefald teknisk set dog udvandet en smule. Ved udgangen af juni lå den 10-årige danske statsrente på 1,63%. Renteudviklingen i Danmark har stort set fulgt udviklingen i eurozonen, om end rentefaldet i Danmark ikke har været så udpræget som i f.eks. Tyskland. I USA er den 2-årige statsrente steget 0,08%-point til 0,46%, mens renten på den 10-årige amerikanske statsobligation er faldet med 0,5%-point til 2,53%. Foruden den lempelige pengepolitik kan det absolut og relativt set lave renteniveau også tilskrives, at inflationen er lav og forventningerne hertil er lave. Kreditmarkederne Kreditmarkederne har i 1. halvår givet positive afkast. I starten af året blev kreditspændene udvidet som følge af den forøgede geopolitiske usikkerhed. Men siden hen har investorernes køb af kreditobligationer presset kreditspændene ned. Ved indgangen til 20 var kreditspændene, dvs. merrenten på de højtforrentede erhvervsobligationer i forhold til statsobligationerne, på 4%-point og 3,7%-point for henholdsvis amerikanske og europæiske højtforrentede erhvervsobligationer. Pr. 30. juni var kreditspændene indsnævret til henholdsvis 3,5% og 3,3%. Afkastene på de europæiske og amerikanske erhvervsobligationer har derfor været i niveauet 5% i 1. halvår. Kreditobligationer udstedt af selskaber hjemmehørende i vækstlandeøkonomierne, emerging markets, gav et afkast på godt 6%. Udviklingen viser, at investorernes krav om risikotillæg altså kompensation for risikoen for, at virksomhederne går i betalingsstandsning og konkurs nu er på niveauerne fra før finanskrisen. Virksomhederne er dog generelt mindre gældssatte i 20 end i Konkursraten er ligeledes på et absolut og relativt set lavt niveau. I USA er det kun 2,1% af virksomhederne, der går konkurs, mens det på globalt plan er 2,5%. Aktiemarkederne Der har været store regionale og sektormæssige forskelle i afkastene på aktiemarkederne i 1. halvår 20. Det var forventet, at en gradvist makroøkonomisk fremgang ville skabe grobund for en fortsat positiv udvikling på aktiemarkederne. Den økonomiske fremgang foregår dog langsommere end forventet ved indgangen til året, hvorved fremgangen i virksomhedernes indtjening også foregår i et lavere væksttempo end forventet. De globale aktier steg målt på MSCI World-indekset alligevel med 6,8%, mens de europæiske steg med 4,1%, og de amerikanske steg med 7,8%. I lighed med udviklingen i 20 har det især været de mindre selskaber, der har haft de højeste afkast. Det globale blue chip-in- 6 Udvikling og forventninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

7 deks, der omfatter de største selskaber, gav således et afkast på 5,7%. De danske aktier skilte sig igen positivt ud i 1. halvår 20. De danske aktier steg således ca. 20%, mens de svenske aktier til sammenligning gav tæt på 0%. Blandt de dårligst performende af de store indeks var de kinesiske, der faldt med 8,5% opgjort i danske kroner. Emerging markets-aktierne gav samlet set et negativt afkast i 1. kvartal, men et stærkt 2. kvartal betød, at afkastet i 1. halvår 20 blev på 6,9%. På tværs af sektorer var der også store forskelle i afkastene. I 1. kvartal skilte Forsyning sig positivt ud sammen med Health Care. I 2. kvartal var det især Energi, der sammen med Forsyning havde de mest positive afkast. Udviklingen i Energi og Forsyning kan givetvis forklares med krisen i Østukraine, mens health care-aktierne er steget som følge af spekulationer om opkøb og fusioner ikke som følge af en bedre end ventet udvikling i selskabernes indtjening. Forventninger Selv om makroøkonomierne udvikler sig mindre positivt end forventet ved indgangen til 20, er der trods alt overordnet set fremgang i økonomierne. Investeringer og forbrug er langsomt på vej opad. Beskæftigelsen er så småt stigende og såvel forbruger- som erhvervstillid er opadgående. På tværs af regioner er det især den amerikanske økonomi, der leder opsvinget, mens den økonomiske vækst i Kina stadig lider under en stram kreditpolitik. Europa er nu officielt ikke længere i recession, men den økonomiske udvikling i den sydlige del af eurozonen er tynget af den stramme finanspolitik. Det er naturligvis positivt, at der overordnet set er forventning om fremgang i økonomien, men investorerne på aktie- og kreditmarkederne har i stigende grad indregnet den positive udvikling. En del af forklaringen på investorernes generelt store optimisme og lyst til at investere i de mere risikable aktiver er, at centralbankerne fortsat fører en meget, meget lempelig pengepolitik. Den amerikanske centralbanks månedlige opkøb af obligationer har direkte bevirket, at renteniveauerne i USA og Europa er presset ned på et meget lavt niveau. Ofte skal man være særligt agtpågivende, når renten falder, og aktiekurserne stiger, fordi det afspejler modsatrettede opfattelser af den fundamentale økonomiske udvikling. Det er dog forventningen, at specielt de korte renter i Europa fortsat vil være forankret på et lavt niveau i lang tid pga. den lempelige pengepolitik og lave inflation. Derimod er udviklingen mere usikker for renten på de lange obligationer. I perioden op til finanskrisen var det økonomiske vækstforløb i verdens store regioner nogenlunde synkront. Det samme var nedturen. Centralbankernes lempelige pengepolitik har også været synkron. Nu er det økonomiske vækstforløb i verdens store regioner ikke længere synkront. Væksten i Kina er efter kinesiske forhold lav, væksten i Europa har svært ved at finde fodfæste, mens væksten i USA er opadgående. Sidstnævnte betyder, at perioden med en nogenlunde synkron pengepolitik snart nærmer sig sin afslutning. Det er pt. ikke indregnet, at USA går væk fra nulrentepolitikken her i 20. Inflationen i USA er således stigende, hvorved det tidspunkt, hvor den amerikanske centralbank hæver renten, rykker nærmere. Det vil givetvis give et opadgående pres på de lange renter i USA, hvilket sandsynligvis også vil have en afsmittende effekt på de europæiske renter. Ved udgangen af 1. halvår var renten på den 10-årige statsobligation 1,28%-point højere i USA end i Europa, hvor renten var beskeden 1,25%. Kreditspændene er ligeledes indsnævret yderligere med ca. 0,4%-point, hvorved den direkte rente på erhvervsobligationerne i Europa og USA er henholdsvis 4,6% og 6%. Absolut set i forhold til almindelige stats- og realkreditobligationer er det stadig et attraktivt niveau, selv om antallet af konkurser i 20 blandt udstederne af erhvervsobligationer mod forventning skulle overstige det forventede niveau på godt 2%. Potentialet for yderligere indsnævringer af kreditspændene synes fortsat begrænset. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og forventninger 7

8 Sammenhængen mellem aktiekurserne og virksomhedernes indtjening udtrykt ved nøgletallet Price/ Earning (P/E) viser, at en meget stor del af stigningerne på aktiemarkederne de seneste par år skyldes, at investorerne stadig er villige til at betale mere for at få del i virksomhedernes overskud. I løbet af årets første 6 måneder er forventningerne til fremgangen i de store amerikanske selskaber blevet nedjusteret med godt 3%, så der nu forventes en fremgang i indtjeningen i 20 på omkring 4,5%. Det samme billede tegner sig for Europa, hvor der forventes en fremgang på godt 2,5%. De lave indregnede forventninger til indtjeningen - sammenholdt med de stigende aktiekurser - gør, at værdiansættelsen af aktierne er steget. Dette øger i sig selv ikke risikoen for en korrektion i aktiekurserne, men det lægger et stigende pres på virksomhederne om at leve op til indtjeningsforventningerne, såfremt kursstigningerne skal forsætte. Foreningsforhold På generalforsamlingen den 2. april 20 blev Bodil Rosenbeck og Niels Mazanti genvalgt til bestyrelsen og Lisa Herold Ferbing og Jes Damsted nyvalgt til bestyrelsen. Nis Jul Clausen havde meddelt, at denne udtrådte af bestyrelsen, og Ole Bergsten havde meddelt, at denne ikke ønskede at genopstille. KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som foreningens revisor. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lisa Herold Ferbing som formand og Kjeld Iversen som næstformand. Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder i 1. halvår 20. Kort om markederne i første halvår 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 6,8%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 7,8%. Emerging markets aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, steg med 6,8%. Det europæiske aktieindeks, Stoxx50-indekset steg med 5,5% målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 17,3%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (J.P. Morgan World Bond-indeks) opgjort i danske kroner steg med 4,9%. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 years) et afkast på 3,2%. Valutamarkederne Den danske krone faldt med 0,06% i forhold til EUR og steg med 0,6% i forhold til USD. 8 Udvikling og forventninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

9 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou tilbyder aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske værdipapirer samt obligationsafdelinger, der investerer i udenlandske kreditobligationer. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www. gudme-invest.dk. Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Der er historisk set typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling. Risikoindikatorerne for de enkelte afdelinger i Gudme Raaschou fremgår af skemaet nedenfor. Tallene er uændrede i forhold til 20, bortset fra afdeling US High Yield og afdeling Emerging Markets Debt, hvor tallet er reduceret med 1 på risikoindikatoren. Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Derfor anbefales det at opsøge rådgivning. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Afdelingernes generelle profil Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Selection 2000 Globale aktier 6 Nordic Alpha 2004 Nordiske aktier 6 Danske Aktier 2007 Danske aktier 6 Emerging Markets Aktier 2009 Emerging markets aktier 6 Classics 1997 Danske og udenlandske aktier 5 European High Yield 2002 Europæiske erhvervsobligationer 4 US High Yield 2006 Amerikanske erhvervsobligationer 3 Emerging Markets Debt 2010 Emerging markets obligationer 4 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og risikostyring 9

10 Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Investeringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, omkostninger samt rammer for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til den daglige ledelses evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Gudme Raaschou henvises til gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/- markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. 10 Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

11 Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, og afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. I afdelingerne US High Yield, European High Yield og Emerging Markets Debt søges valutakursrsikoen afdækket ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske og selskabsmæssige forhold i EU og USA. Kreditrisiko: De forskellige obligations typer statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets obligationer, kreditobligationer osv. er alle behæftet med en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes f.eks. som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiekurser kan svinge meget og kan stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Risikoklasse gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og risikostyring 11

12 Påtegninger Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapport for 20 for Investeringsforeningen Gudme Raaschou. I overensstemmelse med gældende praksis har halvårsrapporten ikke været genstand for revision eller review. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskaberne for de enkelte afdelinger giver et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 20 samt resultatet af afdelingernes aktiviteter for første halvår 20. Den fælles ledelsesberetning og ledelsesberetningen for de enkelte afdelinger indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Frederiksberg, den 28. august 20 Direktion: Invest Administration A/S Preben Iversen Bestyrelse: Lisa Herold Ferbing formand Kjeld Iversen næstformand Niels Mazanti Bodil Rosenbeck Jes Damsted 12 Påtegninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

13 Beretning og halvårsregnskab 1. januar juni 20 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Beretning og halvårsregnskab

14 Information om indhold i beretning og halvårsregnskab for afdelingerne Sådan læses beretning og halvårsregnskab De enkelte afdelinger af Investeringsforeningen Gudme Raaschou aflægger separat halvårsregnskab og afdelingsberetning. Regnskaberne viser afdelingernes økonomiske udvikling i første halvår samt en status ultimo halvåret. Foreningen håndterer de administrative opgaver og investeringsopgaven fælles for alle afdelinger inden for de rammer, som lovgivningen og bestyrelsen har lagt for afdelingerne. Derfor er det valgt at beskrive den overordnede markedsudvikling, de generelle risici og foreningens risikostyring i fælles afsnit for alle afdelinger i rapporten. Det anbefales, at afsnittene læses i sammenhæng med de specifikke afdelingsberetninger for samlet set at få et fyldestgørende billede af udviklingen og de forhold og risici, der påvirker de enkelte afdelinger. Beretning og halvårsregnskab for den enkelte afdeling er struktureret således, at der for hver afdeling indledningsvist er en beretning med beskrivelse af afdelingens profil, hvor de væsentligste karakteristika ved afdelingen er beskrevet, herunder risikoprofil. Derefter følger en beretning om halvåret, der gik, hvor afkast og performance beskrives. Performance opgøres ved at sætte afdelingens afkast i forhold til det sammenligningsindeks, benchmark, der er valgt for afdelingen. Benchmark opgøres uden omkostninger ved porteføljepleje. Beretningen om forventningerne til udviklingen i den resterende del af 20 er beskrevet sidst i ledelsesberetningen for den enkelte afdeling. Forventningsafsnittet er ikke en eksakt beskrivelse af, hvad man som investor kan forvente at opnå ved investering i afdelingen. Der er usikkerhed knyttet til forventningsafsnittet. Afsnittet supplerer det generelle afsnit om forventninger til den økonomiske udvikling, der er beskrevet i den generelle ledelsesberetning. I tilknytning til beretningen er givet en række informationer om de ti største positioner i afdelingens portefølje, fordelingen af aktiverne i porteføljen på f.eks. geografiske områder samt en række hovedog nøgletal for de seneste fem halvårsperioder. Såfremt afdelingen har eksisteret i en kortere periode, er alene angivet tal siden afdelingens første halvårsregnskab. Herefter følger et halvårsregnskab for den enkelte afdeling, der består af tre elementer: En resultatopgørelse, en balance og et sæt noter. Resultatopgørelsen viser halvårets indtægter og omkostninger. Indtægterne kan f.eks. være obligationsrenter og aktieudbytter. Kursreguleringen, der er anført i driftsresultatet, vil være positiv, når der samlet for halvåret er kursgevinster på afdelingens portefølje af finansielle instrumenter og negativ, når der samlet er tale om et kurstab. Af resultatopgørelsen fremgår endvidere de samlede administrationsomkostninger, der har været forbundet med driften af afdelingen i halvåret, samt et skattebeløb, der kan bestå af udbytteskat og renteskat, som ikke kan refunderes. Balancen er et statusbillede af aktiver og passiver ultimo halvåret. Aktiverne er i al væsentlighed de finansielle instrumenter, som den enkelte afdeling investerer i. Eksempelvis værdien af aktie- eller obligationsbeholdningen ultimo halvåret. For afdelinger, der benytter afledte finansielle instrumenter, vil det finansielle instrument være et aktiv, såfremt der er gevinst på instrumentet ultimo halvåret og et passiv, såfremt der er kurstab. Passiverne er i al væsentlighed de investeringsbeviser, som investorerne i afdelingen ejer, også benævnt afdelingens formue. Noterne er uddybende information om enkelte poster. Noterne omfatter en beskrivelse af udviklingen i cirkulerende andele, hvor formuetilgang fra salg af investeringsbeviser (emissioner) og formueafgang fra afdelingens køb af investeringsbeviser fra investorerne (indløsninger) fremgår samt en beskrivelse af de finansielle instrumenters fordeling. Beretning og halvårsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

15 Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten for Investeringsforeningen Gudme Raaschou aflægges i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Der er ikke foretaget ændringer i den anvendte regnskabspraksis i forhold til årsrapporten 20. Beløb i fremmed valuta Indtægter og udgifter i udenlandsk valuta indgår i resultatopgørelsen omregnet til danske kroner ved anvendelse af transaktionsdagens valutakurs. Mellemværende i fremmed valuta omregnes til danske kroner på grundlag af GMT1600-kurser ultimo regnskabsåret. Unoterede valutakurser er fastlagt på baggrund af handelskurserne ultimo regnskabsåret. Resultatopgørelsen Renteindtægter omfatter realiserede og periodiserede renter af obligationer. Renteindtægter på kontant indestående hos depotselskabet m.v. omfatter indtjente og periodiserede renter. Udbytter omfatter de i regnskabsåret indtjente danske aktieudbytter samt udenlandske aktieudbytter. I det regnskabsmæssige resultat indgår realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab. Realiserede kursgevinster/-tab beregnes på grundlag af forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo året, henholdsvis købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsåret. Urealiserede kursgevinster/-tab beregnes som forskellen mellem kursværdien ultimo året og primo året eller købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsåret. Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte afdeling, er fordelt mellem afdelingerne under hensyntagen til ressourcetræk og afdelingernes formue ultimo hver måned, jf. vedtægternes 23. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med en afdelings handler udført i forbindelse med værdipapirplejen i afdelingen. Handelsudgifter i forbindelse med emissioner og indløsninger i en afdeling føres direkte på formuen. I formuebevægelserne for de udloddende afdelinger er indeholdt udlodningsregulering, således at de udlodningspligtige beløb er korrigeret efter udviklingen i den cirkulerende mængde af investeringsbeviser. Balancen Finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi. Ved finansielle instrumenter forstås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele udstedt af andre foreninger, afledte finansielle instrumenter samt likvide midler, herunder valuta. For likvide beholdninger svarer dagsværdien normalt til den nominelle værdi. Børsnoterede værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer, er indregnet til dagsværdi, der opgøres ud fra lukkekurs ultimo regnskabsåret (sidste børsdag i året), idet udtrukne obligationer optages til nutidsværdi, der typisk svarer til den nominelle værdi. Udenlandske værdipapirer er omregnet efter valutakurs ultimo regnskabsåret. Fusioner Ved fusion indregnes de overtagne aktiver m.v. i den fortsættende afdelings resultatopgørelse og balance fra tidspunktet for fusionens retsvirkning. Nøgletal Cirkulerende andele: Den nominelle kapital af den pågældende afdelings udestående antal andele ultimo halvåret. Indre værdi pr. andel: Indre værdi pr. andel beregnes som investorernes formue divideret med antal cirkulerende andele ultimo halvåret. Halvårets afkast i %: Afkast i procent angiver det samlede afkast i den pågældende afdeling i halvåret. Afkastet opgøres som ændring i indre værdi fra primo til ultimo halvåret med korrektion for eventuel udlodning til investorerne i året. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Beretning og halvårsregnskab 15

16 Sharpe ratio: Sharpe ratio er et udtryk for en afdelings afkast eller benchmarkafkastet set i forhold til den påtagede risiko. Nøgletallet beregnes som det historiske afkast minus den risikofri rente divideret med standardafvigelsen på det månedlige afkast i perioden. Sharpe ratio opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. Standardafvigelse: Standardafvigelsen er et udtryk for udsving i afdelingens afkast eller benchmarkafkastet, og er et statistisk risikomål. Nøgletallet er beregnet på basis af månedlige afkasttal. Standardafvigelse opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. ÅOP: ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er opgjort som summen af afdelingens seneste CI-omkostningsprocent (typisk administrationsomkostninger i halvåret i procent), direkte handelsomkostninger ved løbende drift i halvåret i procent, samt (aktuelle maksimale emissionstillæg i procent og maksimale indløsningsfradrag i procent)/7, idet 7 år anses som investors gennemsnitlige investeringshorisont. Benchmarkafkast i procent: Benchmarkafkastet beregnes som ændringen i kr. i det valgte markedsindeks for den pågældende afdeling i halvåret og inkluderer ikke de ved porteføljepleje forbundne handelsomkostninger m.v. Omkostningsprocent: Omkostningsprocenter beregnes som afdelingens administrationsomkostninger for året divideret med gennemsnitsformuen, hvor gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i halvåret. 16 Beretning og halvårsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

17 Afdeling Selection Investeringsområde og -profil Afdeling Selection investerer i globale aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges eller et andet reguleret marked. Afdelingens mål er at opnå et afkast på niveau med benchmark, der er MSCI World-indekset. Porteføljen styres aktivt, og der vil derfor ofte være en over- og undervægt af sektorer i forhold til afdelingens benchmark. Et forventet relativt gunstigt forløb for én sektor vil således medføre en overvægtning af denne på bekostning af en anden sektor med et forventet svagere økonomisk forløb. Der investeres i flere forskellige lande, brancher og regioner for at sikre spredning af risikoen. De enkelte selskaber udvælges på grundlag af en sammenlignende analyse, og der er derfor ikke på forhånd fastlagt en ramme for den geografiske eller sektormæssige fordeling. Fokus er på vækstselskaber med en vurderet attraktiv prisfastsættelse. Porteføljen vil typisk indeholde omkring 50 selskaber. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum fire år og kan benyttes til investering af både fri opsparing og pensionsmidler. at den meget hårde vinter havde ramt bygge- og anlægssektoren samt detailhandlen hårdt, og vækstforventninger blev revideret fra niveauet 3-3,5% til kun ca. 2% i 20. På trods heraf har amerikanske aktier været i stand til at give et pænt positivt afkast, hvilket blandt andet kan tilskrives, at FED har fastholdt den lempelige pengepolitik, samt at de amerikanske selskaber har opkøbt egne aktier. Afkastmæssigt har afdelingen ikke kunnet følge den positive udvikling på de globale aktiemarkeder. Årsagen er især en overvægt af store selskaber, der i 1. halvår 20 gav et afkast på 3,7% målt ved det globale Blue Chip-indeks. Særligt inden for sektoren Finans har afdelingens valg af de store banker i både USA og Europa bidraget negativt til afdelingens performance. De store banker har generelt haft en svag kursudvikling, hvilket skyldes en kombination af skuffende regnskaber og flere store erstatningskrav samt søgsmål mod en række af de banker, der har haft samhandel med lande, som USA har sanktioner imod. Inden for sektoren Industri var afkastet negativt påvirket af kursfald på producenten af flymotorer, Rolls Royce. Derimod var der positive bidrag til performance blandt aktierne fra Sundhedssektoren, hvor særligt Novo Nordisk og amerikanske Merck bidrog positivt. Herudover har også aktievalg i Materialesektoren bidraget positivt, hvilket især kan tilskrives afdelingens position i Auriga. Geografisk har afdelingen gennem halvåret været overvægtet i Europa og undervægtet i Nordamerika og Japan, samt overvægtet i cykliske sektorer i forventning om økonomisk opsving, som har klaret sig dårligere end de stabile sektorer. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdelingen gav i 1. halvår et afkast på 3,64%, hvilket var under udviklingen i benchmark, der steg 6,79%. Det relative afkast i forhold til benchmark er således utilfredsstillende. Ved indgangen til 20 var det vurderingen, at vækst i verdensøkonomien og en fortsat lempelig pengepolitik var gode forudsætninger for positive afkast på aktiemarkederne i 20. Året begyndte imidlertid med nervøsitet for stramninger af den amerikanske pengepolitik. Sammenstød mellem den pro-russiske regeringsmagt og pro-vestlige demonstranter i Ukraine affødte endvidere uforudset, stigende geopolitisk spænding i takt med, at urolighederne eskalerede. Konflikten nåede et foreløbigt klimaks, da Rusland annekterede Krim-halvøen, og finansmarkederne reagerede negativt. I februar måned annoncerede den amerikanske centralbank, FED, at banken ville fortsætte sin ekstremt lempelige pengepolitik. Nøgletallene for den amerikanske vækst viste, Forventninger Verdensøkonomien er i fremgang, og den positive udvikling er indregnet i kurserne. I løbet af de seneste to år er værdiansættelsen af de globale aktier steget med over 20%, hvorved P/E nu er over 15. Derfor er det også forventningen, at de økonomiske nøgletal og indikatorer skal bekræfte markedets forventninger, hvis den positive udvikling skal holde. Fokus er især på væksten i USA, der leder opsvinget, hvor der er tegn på bedring på bolig- og jobmarkedet. I Europa er der stadig ikke overbevisende tegn på større økonomisk vækst trods de pengepolitiske lempelser. Både den amerikanske og den europæiske centralbank ventes at videreføre en lempelig pengepolitik, hvilket kan fastholde en lav rente og en stærk likviditet hos investorerne. Hertil kommer, at også virksomhederne generelt har såvel fri likviditet som billige lånemuligheder, hvilket samlet kan understøtte en forventning om moderat positive markeder i 2. halvår. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Selection 17

18 Halvårsregnskab Afdeling Selection Fakta om Afdeling Selection Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 6 Risikoprofil Gul Sharpe Ratio (5 år) 1,03 Benchmark MSCI World Inkl. udbytte Benchmark Sharpe Ratio (5 år) 1,44 ÅOP (20) 2,19 Porteføljens 10 største positioner: *) 1 Novo Nordisk 3,9% 2 Wells Fargo & Co 3,6% 3 Komatsu 3,2% 4 Bank of America 3,1% 5 Pandora 2,9% 6 Goldman Sachs 2,8% 7 Abbott Labs 2,8% 8 Masco 2,6% 9 SAP 2,6% 10 Adidas 2,6% *) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni Kursudvikling (indekseret 12 måneder) Kontant Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekom Forsyning 95 jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun Afdeling Selection Benchmark Afdeling Selection Benchmark Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Selection Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat 4,6 -,5 12,4 17,9 11,6 Investorernes formue 101,3 239,7 223,5 346,5 320,1 Cirkulerende andele (nominel værdi) 186,9 393,6 359,6 488,1 405,0 Nøgletal Indre værdi pr. andel, kr. 54,19 60,90 62, 70,99 79,03 Halvårets afkast i pct. 7,04-6,52 6,94 5,96 3,64 Sharpe Ratio -0,02-0,01-0,10 0,44 1,03 Standardafvigelse 16,87 16,72 17,95 15,73 12,67 Omkostningsprocent 1) 0,72 0,69 0,93 0,68 0,69 Benchmark Benchmarkafkast i pct. 5,72-2,49 9,72 9,94 6,79 Sharpe Ratio -0,21-0,19-0,23 0,36 1,44 Standardafvigelse 15,37 15,21 15,82,02 9,58 Bemærk: 1) Nøgletallet er opgjort for halvåret. Nøgletallet er ikke sammenligneligt med tallet i årsrapporten. 18 Afdeling Selection Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20

19 Resultatopgørelse 1. halvår Balance, ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 Note (1.000 kr.) Note (1.000 kr.) Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Aktiver Likvide midler Kapitalandele Andre aktiver Skat Aktiver i alt Halvårets nettoresultat Passiver 2 Investorernes formue Anden gæld Passiver i alt Noter NOTE (Procent) Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 97,0 99,0 Øvrige finansielle instrumenter 3,0 1,0 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 21,0% placeret i den finansielle sektor,,1% i Sundhedspleje,,0% i Industri, 12,8% i Informationsteknologi, 12,2% i Forbrugsgoder, 9,4% i Konsumentvarer, 7,1% i Energi og 9,4% i andre sektorer. 100,0 100,0 Cirkulerende andele (stk.) Formueværdi (1.000 KR.) 2 Investorernes formue Investorernes formue, primo Udlodning fra sidste år 0 Emissioner Indløsninger Emissionstillæg og indløsningsfradrag 191 Overført fra resultatopgørelsen I alt investorernes formue Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Selection 19

20 Afdeling Nordic Alpha Investeringsområde og -profil Afdeling Nordic Alpha investerer i aktier fra primært nordiske lande, der er optaget til handel på et reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges. Afdelingens mål er at opnå et afkast på niveau med benchmark, der er MSCI Nordic-indekset. Porteføljen er aktivt styret, og porteføljen vil derfor ofte være over- og undervægtet i sektorer og enkeltaktier i forhold til afdelingens benchmark. Et forventet relativt gunstigt forløb for én sektor vil således medføre en overvægtning af denne på bekostning af en anden sektor med et svagere økonomisk forløb. De enkelte selskaber udvælges på grundlag af en sammenlignende analyse, og der er derfor ikke på forhånd fastlagt en ramme for den geografiske fordeling. Fokus er på vækstselskaber med en attraktiv prisfastsættelse. Porteføljen kan bestå af mellem 30 og 100 selskaber, men vil typisk indeholde 40 selskaber. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum fire år og kan benyttes til investering af både fri opsparing og pensionsmidler. Udviklingen for 1. halvår 20 Afdeling Nordic Alpha gav i 1. halvår et positivt afkast på 6,6%, mens de samlede nordiske aktiemarkeder steg 7,7%. Absolut set er afkastet tilfredsstillende, men mindre tilfredsstillende i forhold til benchmark. De nordiske aktiemarkeder har klaret sig bedre end de generelle europæiske aktiemarkeder, der steg 5,5% i gennemsnit. Der har i halvåret været betydelige forskelle i udviklingen på de nordiske aktiemarkeder. Danske aktier lå i top med hele 17,3%, efterfulgt af de norske aktier med 12,0%. De finske og svenske aktiemarkeder halter efter med afkast på henholdsvis 3,3% og -0,1%, hvor sidstnævnte er belastet af kursfald på 3,3% i svenske kroner. Ved indgangen til 20 var det forventet, at fremgangen i verdensøkonomien og stigende investeringer i produktionsudstyr kunne bidrage til, at indtjeningen i de nordiske virksomheder fortsatte den positive trend. Hvor vi har set en moderat positiv vækst på de vigtige eksportmarkeder, er effekten på investeringer i produktionsudstyr begrænset. De svenske industriselskaber har derfor haft et relativt stille halvår, hvilket er en del af forklaringen på, at afkastet ikke helt har fulgt benchmark. Kursstigningerne har været størst på små og mellemstore aktieselskaber. Der har således været et positivt bidrag til afkastet fra stigninger i Auriga, Pandora, Ambu, Lundin Mining, Össur og Group4. Blandt de større aktieselskaber har især Statoil, Novo Nordisk og Danske Bank bidraget til det samlede afkast med kursstigninger på hhv. 33%, 28% og 25%. Det største bidrag til performance er opnået fra Auriga, hvor en kombination af overvægt og kursstigning på hele 45% har givet et bidrag til performance på 0,6%-point. Kursstigningen kan dels forklares ved en meget positiv udvikling i selskabets drift, hvor markedet har fået større og større tiltro til, at selskabet kan nå deres langsigtede målsætning. Og dels fra spekulationer i salg af selskabets mest betydende aktiv, Cheminova. Derudover har Pandora, med en kursstigning på 45%, givet et bidrag på 0,3%-point. Pandora fortsætter med at overraske markedet positivt med en god omsætningsvækst, stigende marginaler og et meget stærkt cash flow. Forventninger De nordiske aktiemarkeder forventes fortsat at give positive afkast i 20. Forventninger om stigende vækst i USA, beskeden, men positiv vækst i Europa, samt et fortsat meget lavt renteniveau i især Europa kan skabe fremgang på de nordiske aktiemarkeder. Det er allerede indregnet i de nuværende kursniveauer, at de nordiske virksomheder samlet set skal levere en vækst i indtjeningen på godt 10% i 20. Værdiansættelsen af de nordiske aktiemarkeder er målt på nøgletallet Price/Earning, der illustrerer prisen på en krones indtjening, knap 15 gange indtjeningen. Derfor ventes der stor fokus på udmeldingerne fra de toneangivende nordiske virksomheder for at vurdere holdbarheden i de indregnede forventninger. Fortsat fremgang i virksomhedernes indtjening og faldende afkastkrav, som følge af det lave renteniveau, kan være med til at drive værdiansættelsen af de nordiske aktiemarkeder højere op. Der er dog fortsat væsentlige risici knyttet til de finansielle markeder, der også kan påvirke de nordiske markeder. Det gælder blandt andet flere af de aktuelle geopolitiske spændinger, gælds- og budgetproblematikken i flere lande samt stabiliteten i økonomier præget af såvel rentefald som stigende aktiekurser. Som investor skal man derfor blandt andet være opmærksom på de risici, der er beskrevet i det generelle afsnit om Forventninger til 20 samt afsnittet Risici og risikostyring. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www. gudme-invest.dk 20 Afdeling Nordic Alpha Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport 20