Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15

2

3 Økonomisk Redegørelse August 15

4 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Johnér Bildbyrå Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Forord Dansk økonomi er i fremgang. Men vi må desværre konstatere, at de offentlige finanser er svækket i forhold til billedet i den seneste økonomiske prognose fra foråret. Det kasseeftersyn, som regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget, viser, at råderummet på finansloven for 16 er 3 mia. kr. mindre end tidligere ventet. Samtidig står det klart, at de planlagte offentlige investeringer er større, end der er plads til frem mod. Som en ansvarlig regering må vi tage bestik af situationen og stramme op. Vi skal overholde budgetloven og føre en troværdig økonomisk politik, som holder sig på sporet. Med en økonomi i fremgang er det centralt, at finanspolitikken på ansvarlig vis normaliseres i de kommende år, så de offentlige underskud mindskes, og vi kan nå balance i den offentlige økonomi i. Det betyder, at rammerne for den offentlige økonomi vil være meget snævre i de kommende år. Nye tiltag skal som udgangspunkt finansieres ved mindreudgifter andre steder, og vi skal prioritere med omhu. Mens de offentlige finanser er svækket, er det samlede billede af dansk økonomi heldigvis mere positivt. Selv om Økonomisk Redegørelse indeholder en mindre nedjustering af vækstforventningerne som følge af en afdæmpet forsommer, er billedet forsat, at det går den rette vej. Finansministeriet forventer fortsat, at væksten i 16 vil nå op omkring de procent. Den økonomiske genopretning i Europa er nu godt undervejs. Danske virksomheder har gode muligheder for at hægte sig på opsvinget i Europa og USA. Det er afgørende, at virksomhederne forbliver konkurrencedygtige i de kommende år. Derfor skal de friholdes for nye økonomiske byrder. Samtidig skal de have adgang til den nødvendige arbejdskraft, så opsvinget bliver holdbart. De reformer, vi har gennemført over en årrække, skaber rum på arbejdsmarkedet til solid fremgang. Men regeringens ambitioner rækker videre end det. Vi vil derfor gennemføre reformer, som kan få flere i beskæftigelse og derved skabe plads til både skattelettelser og prioriterede forbedringer af kernevelfærden. Regeringen vil frem mod folketingets åbning i oktober præsentere det egentlige forslag til finansloven for 16. Forslaget vil selvfølgelig overholde budgetloven, også selv om det betyder, at der er mindre at gøre godt med end vurderet før valget. Vi vil sikre troværdighed og tillid om dansk økonomi. God læselyst! Claus Hjort Frederiksen Finansminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Bilagstabel International økonomi Den internationale konjunktursituation Offentlige finanser Finansielle markeder Pengepolitik og finansielle markeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsinvesteringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion Arbejdsmarkedet Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den. august 15.

8 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

9 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Fremgangen i dansk økonomi er fortsat ind i 15, og i 1. kvartal var økonomien 1,7 pct. større end på samme tid året før. Opsvinget genfindes på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med næsten 5. personer siden midten af 13, jf. figur 1.1. Genopretningen er kommet langt i de lande, Danmark handler mest med, og særligt fremgang i euroområdet ventes at komme dansk eksport til gode. Samtidig er forudsætningerne for tiltagende indenlandsk efterspørgsel til stede med stigende beskæftigelse og indkomster samt fremgang på boligmarkedet. Renterne ligger trods de seneste måneders stigning stadig på et lavt niveau, hvilket fortsat bidrager til højere aktivitet. En række indikatorer peger på, at de danske forbrugere har været tilbageholdende i forsommeren. Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel tegner derfor lidt mere beskeden end ventet i majredegørelsen. BNP-væksten skønnes nu at tiltage fra 1,1 pct. i 1 til 1,5 pct. i 15 og 1,9 pct. i 16. Det svarer til en nedjustering af væksten på, pct.-point i år og,1 pct.-point i 16 sammenlignet med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 15. Mens fremgangen i dansk økonomi er på sporet, tegner de offentlige finanser svagere end ventet i majredegørelsen, og råderummet på finansloven for 16 er 3 mia. kr. mindre end tidligere ventet. Danmark står over for en periode, hvor rammerne for den førte finanspolitik vil være meget snævre, samtidig med at økonomien som helhed er inde i et opsving. Figur 1.1 Den private beskæftigelse stiger 1. personer 1. personer.. Figur 1. Væksten i BNP drives stadig af eksporten Pct., Pct.,.1.1 1,5 1, 1,5 1,..,5, , -,5, -, , , Eksport Indenlandsk efterspørgsel Anm.: Beskæftigelsen i figur 1.1 er opgjort inkl. orlov. I figur 1. er der korrigeret for importindholdet i eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse August 15 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning Eksporten er fortsat en stærk drivkraft bag den økonomiske vækst, jf. figur 1.. Efterspørgslen på eksportmarkederne er derfor afgørende for udviklingen i dansk økonomi. Aktuelt nyder danske virksomheder derfor godt af fremgangen i udlandet, hvor særligt genopretningen i Europa er blevet mere robust. Det skaber øget grobund for dansk eksport, der ligeledes understøttes af en forbedret konkurrenceevne. Konkurrenceevneforbedringen skyldes både afdæmpede lønstigningstakter og en styrket produktivitet. Samtidig bidrager den kraftige svækkelse af kronekursen siden årsskiftet til at gøre danske varer og tjenester mere konkurrencedygtige. Den beskedne vækst i den indenlandske efterspørgsel afspejler blandt andet svage investeringer, samtidig med at husholdningernes forbrug er vokset moderat siden starten af 1. Stigende beskæftigelse og fremgang på boligmarkedet vil bidrage til at øge danskernes forbrugslyst. Samtidig er mange familier nu nået langt med konsolideringen af deres økonomi efter en kraftig gældsopbygning i erne. Moderat stigende indkomster ventes på den baggrund at blive omsat til højere forbrug over prognoseperioden. Konsolideringen af familiernes økonomi bliver understøttet af stigende boligpriser på tværs af landet. Kraftige stigninger i særligt de københavnske lejlighedspriser kalder dog på skærpet årvågenhed, da det øger risikoen for en boligboble. Højere renter vil isoleret set dæmpe prisudviklingen i de kommende år. Højere boligpriser gør det stadig mere attraktivt at bygge nyt. Dermed er der udsigt til flere investeringer i nybyggeriet. Samtidig vurderes stigende efterspørgsel fra både hjemmemarkedet og udlandet at bidrage til, at virksomhederne vil øge investeringerne i produktionsudstyr og bygninger over prognoseperioden. Efterspørgslen efter arbejdskraft ventes at tage til over prognoseperioden, i takt med at både virksomhederne og forbrugerne bruger flere penge. Det indebærer, at flere kommer i beskæftigelse, og ledigheden falder. Fremgangen på arbejdsmarkedet ventes imidlertid ikke at medføre en generel tendens til flaskehalse, da der fortsat vurderes at være ledig kapacitet i økonomien. Det skal blandt andet ses i lyset af, at en række reformer bidrager til at øge den strukturelle beskæftigelse og dermed skaber plads til fremgang. Finanspolitikken har i de senere år været lempelig for at understøtte vækst og beskæftigelse. Med fremgangen i dansk økonomi er der behov for gradvist at trække den lempelige politik tilbage og tilpasse finanspolitikken til en ny konjunktursituation. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat er meget lempelig. Det stiller alt andet lige større krav til, at finanspolitikken strammes i de kommende år, så den økonomiske politik samlet set kan understøtte en holdbar fremgang for økonomien. Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der følger af budgetloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi. Nye statistiske oplysninger siden majvurderingen har medført, at udsigterne for de offentlige finanser er svagere end tidligere ventet. For at overholde budgetlovens grænse for strukturelle underskud er råderummet i finanspolitikken derfor reduceret med 3 mia. kr. i 16. I de efterfølgende år skal finanspolitikken gradvist tilpasses, så underskuddene reduceres frem mod balance i. 8 Økonomisk Redegørelse August 15

11 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Prognosen i hovedtræk Eksporten er fortsat hoveddrivkraften Fremgangen i de lande, vi handler mest med, ventes at fortsætte over prognoseperioden. Det vil således fortsat være eksporten, der udgør den væsentligste drivkraft bag fremgangen herhjemme. Særligt euroområdet er af afgørende betydning for dansk vækst, jf. figur 1.3. Her tog væksten til i første halvår 15, og arbejdsmarkederne er i bedring i de fleste lande. Samtidig ses en tendens til stigende efterspørgsel efter kredit på tværs af euroområdet. Det peger på, at mange af landene nu er kommet langt med tilpasningen efter kriseårene og den følgende konsolidering i både den offentlige og private sektor. I Tyskland, Danmarks største samhandelspartner, er der tale om et udtalt opsving med tiltagende efterspørgsel og den laveste ledighed siden genforeningen. Over forsommeren blussede uroen om græsk økonomi op igen. Der har imidlertid ikke været tegn på en nævneværdig afsmittende effekt fra græsk økonomi på udviklingen i resten af Europa. Således har statsrenterne i lande som Italien og Spanien kun udvist beskedne stigninger i forhold til tyske renter, og de er relativt hurtigt faldet tilbage til niveauet fra før uroen, jf. figur 1.. Det står i skarp kontrast til årene 11-1, hvor usikkerhed om græsk økonomi i stor stil forplantede sig til de finansielle markeder i andre sydeuropæiske lande i form af kraftigt stigende obligationsrenter. Det peger på, at den europæiske økonomi generelt er blevet mere robust. Figur 1.3 BNP-udviklingen i Danmark og euroområdet har fulgtes ad Figur 1. Spænd til tyske 1-årige statsobligationer er forblevet lavt Pct. (år/år) Pct. (år/år) Pct.-point Pct.-point Danmark Euroområdet Danmark Frankrig Spanien Italien Kilde: Reuters EcoWin og egne beregninger. Fremgangen i euroområdet understøttes yderligere af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i januar annoncerede kvantitative lempelser (QE) i form af et stort opkøbsprogram for statsobligationer. Annonceringen af QE har ikke alene bidraget til at løfte vækstforventnin- Økonomisk Redegørelse August 15 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning gerne til euroområdet, men også til en genopretning af inflationsforventningerne, efter at de faldt kraftigt i slutningen af 1, jf. figur 1.5. QE har således bidraget til lavere realrenter og en generel forbedring af finansieringsforholdene i euroområdet. Faldende bankrenter bekræfter samtidig, at den lempelige pengepolitik nu kommer både virksomheder og husholdninger til gode også i Sydeuropa. Mens europæisk pengepolitik er lempet yderligere gennem 15, lægger den amerikanske centralbank, Federal Reserve, an til at hæve renten inden årets udgang. Det skal ses i lyset af, at den økonomiske genopretning i USA er mere fremskreden end i euroområdet. Det voksende gab mellem amerikansk og europæisk pengepolitik har bidraget til at svække euroen, og dermed kronen, over for dollar siden sidste forår, jf. figur 1.6. Det bidrager til at styrke dansk konkurrenceevne og dermed eksporten. Mens opsvinget har vundet fodfæste i Europa og i USA, er udsigterne mere mudrede for en række af de nye vækstøkonomier. Særligt i Rusland og Brasilien har økonomien mistet momentum, med negativ vækst i første halvår. Der er fortsat solid fremgang i både Indien og Kina, selv om væksten for Kinas vedkommende er aftaget fra et højt niveau. I august ændrede Kina valutakursregime med henblik på at gøre valutakursen mere markedsbestemt, så valutaens værdi i højere grad afspejler de økonomiske forhold. Figur 1.5 QE har skubbet forventningerne til BNP og inflationen i euroområdet op Figur 1.6 Svækkelse af den effektive kronekurs understøtter konkurrenceevnen Pct. Pct. Indeks Indeks, Annoncering af QE, ,5 1, , 1, 1 1,5, ,, 1 15 Forventet 15 BNP-vækst (internationalt konsensusskøn) Inflationsforventninger (5-årige) Anm.: Figur 1.5 er baseret på Consensus Economics gennemsnitlige BNP-skøn for 15 fra en række prognosemagere. Inflationsforventningerne er den såkaldte break-even-inflation. Kilde: Reuters EcoWin, Consensus Economics, Bloomberg og egne beregninger. Moderat vækst i den indenlandske efterspørgsel Forudsætningerne for tiltagende vækst i den indenlandske efterspørgsel er til stede. Stigende boligpriser og en reduceret ledighedsrisiko er med til at skabe tryghed blandt husholdningerne, hvilket sammen med reallønsfremgang danner en sund basis for stigende forbrug. 1 Økonomisk Redegørelse August 15

13 Kapitel 1 Sammenfatning Trods beskedne nominelle lønstigninger vurderes reallønnen fortsat at stige, hjulpet på vej af en meget afdæmpet inflation, jf. figur 1.7. Sammen med den øgede beskæftigelse bidrager lønvæksten til stigende realindkomster. De seneste måneders rentestigninger vil isoleret set dæmpe husholdningernes rådighedsbeløb. Mange husholdninger vil dog omvendt drage nytte af, at deres rentetilpasningslån kan refinansieres til en lavere rente end for tre og fem år siden. Det afspejler, at renterne fortsat er på et lavere niveau end i perioden frem til sidste sommer, jf. figur 1.8. Figur 1.7 Reallønsfremgangen fortsætter Figur 1.8 Danske obligationsrenter er fortsat lave Pct. Pct. Pct. Pct Real løn Nominel løn Inflation Kort realkreditrente Lang realkreditrente Anm.: Figur 1.7 er baseret på DA s Strukturstatistik. I figur 1.8 er den korte og den lange realkreditrente baseret på den effektive rente på nyudstedte obligationer, der ligger til grund for hhv. helt korte rentetilpasningslån og 3-årige fastforrentede realkreditlån. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og Reuters EcoWin. Det danske boligmarked er kommet op i tempo med kraftigt stigende priser på både huse og lejligheder særligt gennem årets første måneder, jf. figur 1.9. Både huspriserne og handelsaktiviteten er begyndt at stige på tværs af landet, hvilket understøtter billedet af en stadig mere bredt funderet fremgang på boligmarkedet. Det er dog især priserne på ejerlejligheder i de større byer, navnlig København, der er steget voldsomt over det seneste år. Det giver anledning til skærpet årvågenhed over for prisudviklingen, da en længere periode med høje prisstigningstakter øger risikoen for en boligboble. Priserne i København vurderes dog fortsat at være i overensstemmelse med fundamentale forhold, herunder høje og stigende indkomster, befolkningstilvækst, de lave renter og et begrænset udbud af nye boliger, om end tempoet i prisstigningerne har været højt særligt siden årsskiftet. De kommende år ventes de gradvist stigende renter isoleret set at dæmpe boligprisstigningerne. Renterne er dog fortsat på et niveau, der stimulerer priserne og dermed gradvist understøtter opbygningen af friværdier, som i sidste ende kan omsættes til øget forbrug. Samtidig ventes de stigende boligpriser også at påvirke forbruget ved at gøre husholdningerne mere optimistiske. Økonomisk Redegørelse August 15 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Danske virksomheder vil nyde godt af den stigende efterspørgsel fra de danske forbrugere og fra udlandet. I takt med at efterspørgslen og produktionen tager til, ventes kapacitetsudnyttelsen at blive ved med at vokse, og der vil derfor være behov for at investere i en udvidelse af kapitalapparatet. Det afspejler sig blandt andet i en øget låneefterspørgsel blandt danske virksomheder og stigende forventninger til produktionsomfanget i industrien, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Stigende priser på lejligheder og huse Figur 1.1 Industrien forventer stigende produktion Indeks (6=1) Indeks (6=1) Nettotal 3 Nettotal Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: I figur 1.9 er der anvendt tal fra Danmarks Statistiks kontantprisindeks. Figur 1.1 er baseret på konjunkturbarometeret for industrien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgang på arbejdsmarkedet Der har været stabil fremgang på arbejdsmarkedet i de seneste år med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Beskæftigelsesvæksten har fundet sted i den private sektor, hvor næsten 5. flere personer er kommet i arbejde siden foråret 13. Opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen indikerer samtidig, at beskæftigelsen er vokset med uformindsket styrke igennem. kvartal, jf. figur Bedringen på arbejdsmarkedet er bredt funderet, og beskæftigelsen er steget i samtlige regioner siden 13, jf. figur 1.1. Den største fremgang har fundet sted i hovedstadsområdet, hvilket blandt andet afspejler nettotilflytning til regionen. Den mere beskedne fremgang i Region Nordjylland skal blandt andet ses i lyset af ændringer i befolkningssammensætningen. Stigningen i beskæftigelsen er ligeledes bredt funderet på tværs af brancher. 1 Økonomisk Redegørelse August 15

15 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.11 Fortsat vækst i den private beskæftigelse Figur 1.1 Privat beskæftigelsesfremgangen på tværs af regioner fra 1. kvartal 13 til 1. kvartal personer 1. personer Pct. 5 Pct Gns. hele landet K1 K K3 K K1 K K3 K K1 K NR-beskæftigelse Lønmodtagerbeskæftigelse (h.akse) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen for de 18-6-årige. Forskellen mellem niveauet i de to beskæftigelsesmål er primært, at nationalregnskabsbeskæftigelsen (ekskl. orlov) også omfatter selvstændige og et estimat for sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, jf. figur Det afspejler både fremgang i beskæftigelsen og mere tekniske forhold, såsom indfasningen af kontanthjælpsreformen i januar 1. Samtidig bekræfter et relativt lavt niveau for både langtidsledigheden og ledigheden blandt unge, at strukturerne på det danske arbejdsmarked generelt er sunde. Ledigheden ventes at blive gradvist reduceret over prognoseperioden, i takt med at efterspørgslen efter arbejdskraft tager til. Der er dog fortsat ledige ressourcer i dansk økonomi, og både outputgabet og beskæftigelsesgabet er endnu negative, jf. figur 1.1. Fremgangen på arbejdsmarkedet vurderes derfor ikke at give anledning til generelle flaskehalse og medfølgende uholdbare lønstigningstakter. Således oplever et flertal af danske virksomheder ikke mangel på arbejdskraft og har fortsat få rekrutteringsproblemer. Økonomisk Redegørelse August 15 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.13 Ledigheden er faldende Figur 1.1 Output- og beskæftigelsesgab lukkes gradvist 1. personer 1. personer 5 5 Pct. Pct Beskæftigelsesgab Outputgab Anm.: Vurderingen af output- og beskæftigelsesgabet er forbundet med usikkerhed og kan revideres, fx som følge af nye skøn eller historiske opgørelser af BNP mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Usikkerhed om den økonomiske udvikling Forventningen om en styrket fremgang i dansk økonomi skal blandt andet ses i lyset af, at væksten er vendt tilbage i euroområdet, og at der ventes en fortsat tiltagende indenlandsk efterspørgsel. Den forventede fremgang vil dog ikke blive uden bump på vejen. Husholdningerne kan have et større ønske om at få nedbragt gæld på kort sigt end forudsat i prognosen. Det kan give sig udslag i en svagere udvikling i det private forbrug end ventet. Modsat kan stigende boligpriser også betyde, at husholdningerne får mulighed for en kraftigere forbrugsvækst i 16, og opsvinget i Europa kan vise sig stærkere end forudsat. I et økonomisk opsving vil de private investeringer begynde at stige, i takt med at virksomhedernes kapacitet bliver benyttet. Der er dog betydelig usikkerhed om timingen i, hvornår de private investeringer tiltager, og dermed om væksten i BNP. Udvalgte nøgletal for prognosen findes i tabel 1.1, mens bilagstabellerne indeholder en sammenligning med skønnene i Økonomisk Redegørelse, maj Økonomisk Redegørelse August 15

17 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug,,7 1, 1,5 Offentligt forbrug -,5, 1,,1 Offentlige investeringer,3 7,8 -,7-1,7 Boliginvesteringer -5, 6,8 1, 7, Erhvervsinvesteringer 3,8 1,7 3,1 6,9 Lagerændringer (pct. af BNP) -,,,, Eksport af varer og tjenester,8,6, 5, Import af varer og tjenester 1,5 3,8,1 5,5 BNP -,5 1,1 1,5 1,9 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -1,1 1,8 -,7 -,8 Betalingsbalancen 7, 6,3 7,1 7,5 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse (inkl. orlov), i alt Arbejdsstyrke, i alt Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse),7 3, 6,5, Forbrugerprisindeks,8,6,7 1,5 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1, 1, 1,7, Økonomisk Redegørelse August 15 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der blandt andet følger af budgetloven. Ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår må det strukturelle underskud således maksimalt udgøre,5 pct. af BNP. 1 Frem mod skal det strukturelle underskud gradvist mindskes frem mod målet om mindst balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Som følge af folketingsvalget i juni og det efterfølgende regeringsskifte fremsættes et teknisk finanslovforslag for 16 i august. Lovforslaget indeholder udelukkende en rent teknisk budgettering af de offentlige udgifter og indtægter og ikke nye politiske prioriteringer. Frem mod Folketingets åbning i oktober vil regeringen præsentere sit egentlige politiske finanslovforslag for 16. I forlængelse heraf genfremsættes lovforslaget på baggrund af regeringens finanspolitiske prioriteringer, herunder den aftale om BoligJob-ordningen, som blev indgået i juli. For 16 er forudsætningerne om de offentlige finanser til denne redegørelse baseret på det tekniske finanslovforslag. Hertil kommer en beregningsteknisk forudsat anvendelse af det råderum under det statslige delloft for drift, der er plads til inden for budgetlovens saldogrænse. Nye statistiske oplysninger siden majvurderingen har medført, at udsigterne for de offentlige finanser er svagere end tidligere ventet. Det gælder oplysninger om de offentlige indkomstskatter og en ændret vurdering af de underliggende strukturer på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1., mens udviklingen i Nordsø-indtægterne stort set ikke påvirker den strukturelle saldo i 16 sammenlignet med maj. For at overholde budgetlovens underskudsgrænse har det samlet set været nødvendigt at reducere det udgiftspolitiske råderum med 3 mia. kr. i 16. Denne reduktion er indarbejdet i vurderingen, som således afspejler det maksimale reelle råderum i finanspolitikken inden for budgetlovens saldogrænse. Budgetloven sikrer, at de offentlige finanser i Danmark også fremadrettet vil være sunde, hvilket bidrager til en høj grad af tillid til dansk økonomi. Som et af kun ni lande i verden har Danmark den bedst mulige kreditvurdering hos de store internationale kreditvurderingsbureauer (AAA). 1 Budgetlovens grænse for det strukturelle underskud på,5 pct. af BNP gælder i udgangspunktet ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Det betyder dog ikke, at der i perioden efter fremlæggelsen af finanslovforslaget kan gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over grænsen. 16 Økonomisk Redegørelse August 15

19 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1. Skøn for den strukturelle saldo i 1-16 sammenlignet med majvurderingen Pct. af BNP Strukturel saldo, ØR maj 15 -,7 -,6 -,5 Strukturel saldo, ØR august ved fuld udnyttelse af teknisk opgjort råderum -,9 -,9 -,7 Ændring i forhold til majvurderingen -, -,3 -, Heraf afledt af lavere offentlige indtægter mv. -,1 -, -,1 Heraf afledt af ændret vurdering af strukturel udvikling i arbejdsstyrke mv. -,1 -,1 -,1 Strukturel saldo i ØR august, når råderum er nedjusteret med 3 mia. kr. -,5 Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 15 og egne beregninger. Der er i forlængelse af augustvurderingen udarbejdet en opdateret mellemfristet fremskrivning til, som danner grundlag for det fremsatte lovforslag om udgiftslofterne for det nye fjerde loftsår 19. Det mellemfristede forløb er teknisk i den forstand, at der ikke er taget stilling til ændrede finanspolitiske prioriteringer frem mod. Råderummet i finanspolitikken er derfor teknisk indregnet som offentligt forbrug i fremskrivningen. Når der tages højde for det reducerede råderum i 16 samt øvrige opdateringer af fremskrivningen, svarer den gennemsnitlige vækst i udgifterne til offentlige forbrug samt forskning og udvikling til ca.,6 pct. om året i 16-. Den teknisk opgjorte vækst i det offentlige forbrug frem mod vil blive tilpasset til regeringens prioriteringer. Råderummet i finanspolitikken frem mod skal navnlig ses i lyset af, at gennemførte reformer øger beskæftigelse og styrker rammevilkårene for den private sektor. Den underliggende svækkelse af den strukturelle saldo i 16 herunder afledt af en svagere udvikling i den strukturelle beskæftigelse påvirker også de efterfølgende år. Det indebærer som udgangspunkt, at det udgiftspolitiske råderum også reduceres med 3 mia. kr. i årene efter 16 for at opfylde målet om balance i. Det opdaterede mellemfristede forløb og udgiftslofterne for 19 er beskrevet nærmere i Opdateret -forløb, august 15 og Dokumentation for fastsættelse af udgiftslofter for 19 på Nye oplysninger reducerer det finanspolitiske råderum i 16 I Økonomisk Redegørelse, maj 15 blev den strukturelle offentlige saldo skønnet til -,7 pct. af BNP i 1 og -,6 pct. af BNP i 15. Finanspolitikken blev for begge år tilrettelagt, så den overholdt budgetlovens underskudsgrænse på,5 pct. af BNP med de skøn og forudsætninger, der lå til grund på tidspunktet for finanslovforslagene, jf. figur Den efterfølgende svækkelse frem mod vurderingen i maj 15 afspejler blandt andet lavere strukturelle Nordsø-indtægter som følge af lavere oliepriser samt lavere indtægter fra personskatter afledt af blandt andet større fradragsberettigede pensionsindbetalinger og lavere udbetalinger end forudsat. Økonomisk Redegørelse August 15 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Til den aktuelle vurdering er der herudover kommet nye statistiske oplysninger til om de offentlige indtægter i 1 og 15 og udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke, som yderligere svækker den strukturelle saldo. På det opdaterede augustgrundlag skønnes det strukturelle underskud således øget til,9 pct. af BNP i 1 og 15. Figur 1.15 Udvikling i strukturel saldo på tværs af vurderinger Pct. af strukturelt BNP 3, Pct. af strukturelt BNP 3,,, 1, 1,,, -1, -, Budgetlovens underskudsgrænse Ved finanslovforslag for året Majvurdering 15 Augustvurdering 15-1, -, Anm.: De finanslovforslag, der er fremlagt, siden budgetloven trådte i kraft for 1, har overholdt budgetlovens underskudsgrænse på,5 pct. af BNP. Den efterfølgende svækkelse af den strukturelle saldo i 1-15 afspejler skønsusikkerheden forbundet ikke mindst med indtægtssiden. Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 13 og 1 samt maj 15 og egne beregninger. Svækkelsen af den strukturelle saldo i 1 og 15 i forhold til majvurderingen påvirker også 16. Der er dog også modgående bevægelser afledt af blandt andet lavere skøn for de offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Samlet set har de nye oplysninger gjort det nødvendigt at tilpasse det udgiftspolitiske råderum i 16 for at overholde budgetlovens underskudsgrænse. Det er indarbejdet i augustvurderingen, og den strukturelle saldo skønnes på den baggrund til -,5 pct. af BNP i 16. Med en fuld udnyttelse af det teknisk opgjorte råderum under delloftet for driftsudgifter ville det strukturelle underskud udgøre op mod,7 pct. af BNP og således overskride budgetlovens grænse, jf. boks 1.1. At det teknisk opgjorte råderum ikke kan udnyttes fuldt ud, afspejler, at det strukturelle underskud i 16 er øget i forhold til det grundlag, som udgiftslofterne for 1-17 blev fastsat med afsæt i. Det indebærer således også, at tilpasningen mod strukturel balance i er stejlere end forudsat, da udgiftslofterne blev fastsat. Augustvurderingen afspejler således, hvad der maksimalt er råd til frem mod genfremsættelsen af finanslovforslaget for 16, hvor budgetlovens underskudsgrænse skal overholdes. Overholdelse af budgetlovens underskudsgrænse i 16 kræver, at finanspolitikken samlet set tilpasses som forudsat. Det gælder blandt andet den forudsatte tilpasning af de offentlige investeringer fra 15 til 16 fra tidligere års høje niveauer, jf. nærmere nedenfor. 18 Økonomisk Redegørelse August 15

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere