Økonomisk Redegørelse
|
|
- Stefan Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15
2
3 Økonomisk Redegørelse August 15
4 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Distribution@rosendahls.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Johnér Bildbyrå Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:
5 Forord Dansk økonomi er i fremgang. Men vi må desværre konstatere, at de offentlige finanser er svækket i forhold til billedet i den seneste økonomiske prognose fra foråret. Det kasseeftersyn, som regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget, viser, at råderummet på finansloven for 16 er 3 mia. kr. mindre end tidligere ventet. Samtidig står det klart, at de planlagte offentlige investeringer er større, end der er plads til frem mod. Som en ansvarlig regering må vi tage bestik af situationen og stramme op. Vi skal overholde budgetloven og føre en troværdig økonomisk politik, som holder sig på sporet. Med en økonomi i fremgang er det centralt, at finanspolitikken på ansvarlig vis normaliseres i de kommende år, så de offentlige underskud mindskes, og vi kan nå balance i den offentlige økonomi i. Det betyder, at rammerne for den offentlige økonomi vil være meget snævre i de kommende år. Nye tiltag skal som udgangspunkt finansieres ved mindreudgifter andre steder, og vi skal prioritere med omhu. Mens de offentlige finanser er svækket, er det samlede billede af dansk økonomi heldigvis mere positivt. Selv om Økonomisk Redegørelse indeholder en mindre nedjustering af vækstforventningerne som følge af en afdæmpet forsommer, er billedet forsat, at det går den rette vej. Finansministeriet forventer fortsat, at væksten i 16 vil nå op omkring de procent. Den økonomiske genopretning i Europa er nu godt undervejs. Danske virksomheder har gode muligheder for at hægte sig på opsvinget i Europa og USA. Det er afgørende, at virksomhederne forbliver konkurrencedygtige i de kommende år. Derfor skal de friholdes for nye økonomiske byrder. Samtidig skal de have adgang til den nødvendige arbejdskraft, så opsvinget bliver holdbart. De reformer, vi har gennemført over en årrække, skaber rum på arbejdsmarkedet til solid fremgang. Men regeringens ambitioner rækker videre end det. Vi vil derfor gennemføre reformer, som kan få flere i beskæftigelse og derved skabe plads til både skattelettelser og prioriterede forbedringer af kernevelfærden. Regeringen vil frem mod folketingets åbning i oktober præsentere det egentlige forslag til finansloven for 16. Forslaget vil selvfølgelig overholde budgetloven, også selv om det betyder, at der er mindre at gøre godt med end vurderet før valget. Vi vil sikre troværdighed og tillid om dansk økonomi. God læselyst! Claus Hjort Frederiksen Finansminister
6
7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Bilagstabel International økonomi Den internationale konjunktursituation Offentlige finanser Finansielle markeder Pengepolitik og finansielle markeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsinvesteringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion Arbejdsmarkedet Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den. august 15.
8 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1
9 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Fremgangen i dansk økonomi er fortsat ind i 15, og i 1. kvartal var økonomien 1,7 pct. større end på samme tid året før. Opsvinget genfindes på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med næsten 5. personer siden midten af 13, jf. figur 1.1. Genopretningen er kommet langt i de lande, Danmark handler mest med, og særligt fremgang i euroområdet ventes at komme dansk eksport til gode. Samtidig er forudsætningerne for tiltagende indenlandsk efterspørgsel til stede med stigende beskæftigelse og indkomster samt fremgang på boligmarkedet. Renterne ligger trods de seneste måneders stigning stadig på et lavt niveau, hvilket fortsat bidrager til højere aktivitet. En række indikatorer peger på, at de danske forbrugere har været tilbageholdende i forsommeren. Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel tegner derfor lidt mere beskeden end ventet i majredegørelsen. BNP-væksten skønnes nu at tiltage fra 1,1 pct. i 1 til 1,5 pct. i 15 og 1,9 pct. i 16. Det svarer til en nedjustering af væksten på, pct.-point i år og,1 pct.-point i 16 sammenlignet med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 15. Mens fremgangen i dansk økonomi er på sporet, tegner de offentlige finanser svagere end ventet i majredegørelsen, og råderummet på finansloven for 16 er 3 mia. kr. mindre end tidligere ventet. Danmark står over for en periode, hvor rammerne for den førte finanspolitik vil være meget snævre, samtidig med at økonomien som helhed er inde i et opsving. Figur 1.1 Den private beskæftigelse stiger 1. personer 1. personer.. Figur 1. Væksten i BNP drives stadig af eksporten Pct., Pct.,.1.1 1,5 1, 1,5 1,..,5, , -,5, -, , , Eksport Indenlandsk efterspørgsel Anm.: Beskæftigelsen i figur 1.1 er opgjort inkl. orlov. I figur 1. er der korrigeret for importindholdet i eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse August 15 7
10 Kapitel 1 Sammenfatning Eksporten er fortsat en stærk drivkraft bag den økonomiske vækst, jf. figur 1.. Efterspørgslen på eksportmarkederne er derfor afgørende for udviklingen i dansk økonomi. Aktuelt nyder danske virksomheder derfor godt af fremgangen i udlandet, hvor særligt genopretningen i Europa er blevet mere robust. Det skaber øget grobund for dansk eksport, der ligeledes understøttes af en forbedret konkurrenceevne. Konkurrenceevneforbedringen skyldes både afdæmpede lønstigningstakter og en styrket produktivitet. Samtidig bidrager den kraftige svækkelse af kronekursen siden årsskiftet til at gøre danske varer og tjenester mere konkurrencedygtige. Den beskedne vækst i den indenlandske efterspørgsel afspejler blandt andet svage investeringer, samtidig med at husholdningernes forbrug er vokset moderat siden starten af 1. Stigende beskæftigelse og fremgang på boligmarkedet vil bidrage til at øge danskernes forbrugslyst. Samtidig er mange familier nu nået langt med konsolideringen af deres økonomi efter en kraftig gældsopbygning i erne. Moderat stigende indkomster ventes på den baggrund at blive omsat til højere forbrug over prognoseperioden. Konsolideringen af familiernes økonomi bliver understøttet af stigende boligpriser på tværs af landet. Kraftige stigninger i særligt de københavnske lejlighedspriser kalder dog på skærpet årvågenhed, da det øger risikoen for en boligboble. Højere renter vil isoleret set dæmpe prisudviklingen i de kommende år. Højere boligpriser gør det stadig mere attraktivt at bygge nyt. Dermed er der udsigt til flere investeringer i nybyggeriet. Samtidig vurderes stigende efterspørgsel fra både hjemmemarkedet og udlandet at bidrage til, at virksomhederne vil øge investeringerne i produktionsudstyr og bygninger over prognoseperioden. Efterspørgslen efter arbejdskraft ventes at tage til over prognoseperioden, i takt med at både virksomhederne og forbrugerne bruger flere penge. Det indebærer, at flere kommer i beskæftigelse, og ledigheden falder. Fremgangen på arbejdsmarkedet ventes imidlertid ikke at medføre en generel tendens til flaskehalse, da der fortsat vurderes at være ledig kapacitet i økonomien. Det skal blandt andet ses i lyset af, at en række reformer bidrager til at øge den strukturelle beskæftigelse og dermed skaber plads til fremgang. Finanspolitikken har i de senere år været lempelig for at understøtte vækst og beskæftigelse. Med fremgangen i dansk økonomi er der behov for gradvist at trække den lempelige politik tilbage og tilpasse finanspolitikken til en ny konjunktursituation. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat er meget lempelig. Det stiller alt andet lige større krav til, at finanspolitikken strammes i de kommende år, så den økonomiske politik samlet set kan understøtte en holdbar fremgang for økonomien. Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der følger af budgetloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi. Nye statistiske oplysninger siden majvurderingen har medført, at udsigterne for de offentlige finanser er svagere end tidligere ventet. For at overholde budgetlovens grænse for strukturelle underskud er råderummet i finanspolitikken derfor reduceret med 3 mia. kr. i 16. I de efterfølgende år skal finanspolitikken gradvist tilpasses, så underskuddene reduceres frem mod balance i. 8 Økonomisk Redegørelse August 15
11 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Prognosen i hovedtræk Eksporten er fortsat hoveddrivkraften Fremgangen i de lande, vi handler mest med, ventes at fortsætte over prognoseperioden. Det vil således fortsat være eksporten, der udgør den væsentligste drivkraft bag fremgangen herhjemme. Særligt euroområdet er af afgørende betydning for dansk vækst, jf. figur 1.3. Her tog væksten til i første halvår 15, og arbejdsmarkederne er i bedring i de fleste lande. Samtidig ses en tendens til stigende efterspørgsel efter kredit på tværs af euroområdet. Det peger på, at mange af landene nu er kommet langt med tilpasningen efter kriseårene og den følgende konsolidering i både den offentlige og private sektor. I Tyskland, Danmarks største samhandelspartner, er der tale om et udtalt opsving med tiltagende efterspørgsel og den laveste ledighed siden genforeningen. Over forsommeren blussede uroen om græsk økonomi op igen. Der har imidlertid ikke været tegn på en nævneværdig afsmittende effekt fra græsk økonomi på udviklingen i resten af Europa. Således har statsrenterne i lande som Italien og Spanien kun udvist beskedne stigninger i forhold til tyske renter, og de er relativt hurtigt faldet tilbage til niveauet fra før uroen, jf. figur 1.. Det står i skarp kontrast til årene 11-1, hvor usikkerhed om græsk økonomi i stor stil forplantede sig til de finansielle markeder i andre sydeuropæiske lande i form af kraftigt stigende obligationsrenter. Det peger på, at den europæiske økonomi generelt er blevet mere robust. Figur 1.3 BNP-udviklingen i Danmark og euroområdet har fulgtes ad Figur 1. Spænd til tyske 1-årige statsobligationer er forblevet lavt Pct. (år/år) Pct. (år/år) Pct.-point Pct.-point Danmark Euroområdet Danmark Frankrig Spanien Italien Kilde: Reuters EcoWin og egne beregninger. Fremgangen i euroområdet understøttes yderligere af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i januar annoncerede kvantitative lempelser (QE) i form af et stort opkøbsprogram for statsobligationer. Annonceringen af QE har ikke alene bidraget til at løfte vækstforventnin- Økonomisk Redegørelse August 15 9
12 Kapitel 1 Sammenfatning gerne til euroområdet, men også til en genopretning af inflationsforventningerne, efter at de faldt kraftigt i slutningen af 1, jf. figur 1.5. QE har således bidraget til lavere realrenter og en generel forbedring af finansieringsforholdene i euroområdet. Faldende bankrenter bekræfter samtidig, at den lempelige pengepolitik nu kommer både virksomheder og husholdninger til gode også i Sydeuropa. Mens europæisk pengepolitik er lempet yderligere gennem 15, lægger den amerikanske centralbank, Federal Reserve, an til at hæve renten inden årets udgang. Det skal ses i lyset af, at den økonomiske genopretning i USA er mere fremskreden end i euroområdet. Det voksende gab mellem amerikansk og europæisk pengepolitik har bidraget til at svække euroen, og dermed kronen, over for dollar siden sidste forår, jf. figur 1.6. Det bidrager til at styrke dansk konkurrenceevne og dermed eksporten. Mens opsvinget har vundet fodfæste i Europa og i USA, er udsigterne mere mudrede for en række af de nye vækstøkonomier. Særligt i Rusland og Brasilien har økonomien mistet momentum, med negativ vækst i første halvår. Der er fortsat solid fremgang i både Indien og Kina, selv om væksten for Kinas vedkommende er aftaget fra et højt niveau. I august ændrede Kina valutakursregime med henblik på at gøre valutakursen mere markedsbestemt, så valutaens værdi i højere grad afspejler de økonomiske forhold. Figur 1.5 QE har skubbet forventningerne til BNP og inflationen i euroområdet op Figur 1.6 Svækkelse af den effektive kronekurs understøtter konkurrenceevnen Pct. Pct. Indeks Indeks, Annoncering af QE, ,5 1, , 1, 1 1,5, ,, 1 15 Forventet 15 BNP-vækst (internationalt konsensusskøn) Inflationsforventninger (5-årige) Anm.: Figur 1.5 er baseret på Consensus Economics gennemsnitlige BNP-skøn for 15 fra en række prognosemagere. Inflationsforventningerne er den såkaldte break-even-inflation. Kilde: Reuters EcoWin, Consensus Economics, Bloomberg og egne beregninger. Moderat vækst i den indenlandske efterspørgsel Forudsætningerne for tiltagende vækst i den indenlandske efterspørgsel er til stede. Stigende boligpriser og en reduceret ledighedsrisiko er med til at skabe tryghed blandt husholdningerne, hvilket sammen med reallønsfremgang danner en sund basis for stigende forbrug. 1 Økonomisk Redegørelse August 15
13 Kapitel 1 Sammenfatning Trods beskedne nominelle lønstigninger vurderes reallønnen fortsat at stige, hjulpet på vej af en meget afdæmpet inflation, jf. figur 1.7. Sammen med den øgede beskæftigelse bidrager lønvæksten til stigende realindkomster. De seneste måneders rentestigninger vil isoleret set dæmpe husholdningernes rådighedsbeløb. Mange husholdninger vil dog omvendt drage nytte af, at deres rentetilpasningslån kan refinansieres til en lavere rente end for tre og fem år siden. Det afspejler, at renterne fortsat er på et lavere niveau end i perioden frem til sidste sommer, jf. figur 1.8. Figur 1.7 Reallønsfremgangen fortsætter Figur 1.8 Danske obligationsrenter er fortsat lave Pct. Pct. Pct. Pct Real løn Nominel løn Inflation Kort realkreditrente Lang realkreditrente Anm.: Figur 1.7 er baseret på DA s Strukturstatistik. I figur 1.8 er den korte og den lange realkreditrente baseret på den effektive rente på nyudstedte obligationer, der ligger til grund for hhv. helt korte rentetilpasningslån og 3-årige fastforrentede realkreditlån. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og Reuters EcoWin. Det danske boligmarked er kommet op i tempo med kraftigt stigende priser på både huse og lejligheder særligt gennem årets første måneder, jf. figur 1.9. Både huspriserne og handelsaktiviteten er begyndt at stige på tværs af landet, hvilket understøtter billedet af en stadig mere bredt funderet fremgang på boligmarkedet. Det er dog især priserne på ejerlejligheder i de større byer, navnlig København, der er steget voldsomt over det seneste år. Det giver anledning til skærpet årvågenhed over for prisudviklingen, da en længere periode med høje prisstigningstakter øger risikoen for en boligboble. Priserne i København vurderes dog fortsat at være i overensstemmelse med fundamentale forhold, herunder høje og stigende indkomster, befolkningstilvækst, de lave renter og et begrænset udbud af nye boliger, om end tempoet i prisstigningerne har været højt særligt siden årsskiftet. De kommende år ventes de gradvist stigende renter isoleret set at dæmpe boligprisstigningerne. Renterne er dog fortsat på et niveau, der stimulerer priserne og dermed gradvist understøtter opbygningen af friværdier, som i sidste ende kan omsættes til øget forbrug. Samtidig ventes de stigende boligpriser også at påvirke forbruget ved at gøre husholdningerne mere optimistiske. Økonomisk Redegørelse August 15 11
14 Kapitel 1 Sammenfatning Danske virksomheder vil nyde godt af den stigende efterspørgsel fra de danske forbrugere og fra udlandet. I takt med at efterspørgslen og produktionen tager til, ventes kapacitetsudnyttelsen at blive ved med at vokse, og der vil derfor være behov for at investere i en udvidelse af kapitalapparatet. Det afspejler sig blandt andet i en øget låneefterspørgsel blandt danske virksomheder og stigende forventninger til produktionsomfanget i industrien, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Stigende priser på lejligheder og huse Figur 1.1 Industrien forventer stigende produktion Indeks (6=1) Indeks (6=1) Nettotal 3 Nettotal Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: I figur 1.9 er der anvendt tal fra Danmarks Statistiks kontantprisindeks. Figur 1.1 er baseret på konjunkturbarometeret for industrien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgang på arbejdsmarkedet Der har været stabil fremgang på arbejdsmarkedet i de seneste år med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Beskæftigelsesvæksten har fundet sted i den private sektor, hvor næsten 5. flere personer er kommet i arbejde siden foråret 13. Opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen indikerer samtidig, at beskæftigelsen er vokset med uformindsket styrke igennem. kvartal, jf. figur Bedringen på arbejdsmarkedet er bredt funderet, og beskæftigelsen er steget i samtlige regioner siden 13, jf. figur 1.1. Den største fremgang har fundet sted i hovedstadsområdet, hvilket blandt andet afspejler nettotilflytning til regionen. Den mere beskedne fremgang i Region Nordjylland skal blandt andet ses i lyset af ændringer i befolkningssammensætningen. Stigningen i beskæftigelsen er ligeledes bredt funderet på tværs af brancher. 1 Økonomisk Redegørelse August 15
15 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.11 Fortsat vækst i den private beskæftigelse Figur 1.1 Privat beskæftigelsesfremgangen på tværs af regioner fra 1. kvartal 13 til 1. kvartal personer 1. personer Pct. 5 Pct Gns. hele landet K1 K K3 K K1 K K3 K K1 K NR-beskæftigelse Lønmodtagerbeskæftigelse (h.akse) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen for de 18-6-årige. Forskellen mellem niveauet i de to beskæftigelsesmål er primært, at nationalregnskabsbeskæftigelsen (ekskl. orlov) også omfatter selvstændige og et estimat for sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, jf. figur Det afspejler både fremgang i beskæftigelsen og mere tekniske forhold, såsom indfasningen af kontanthjælpsreformen i januar 1. Samtidig bekræfter et relativt lavt niveau for både langtidsledigheden og ledigheden blandt unge, at strukturerne på det danske arbejdsmarked generelt er sunde. Ledigheden ventes at blive gradvist reduceret over prognoseperioden, i takt med at efterspørgslen efter arbejdskraft tager til. Der er dog fortsat ledige ressourcer i dansk økonomi, og både outputgabet og beskæftigelsesgabet er endnu negative, jf. figur 1.1. Fremgangen på arbejdsmarkedet vurderes derfor ikke at give anledning til generelle flaskehalse og medfølgende uholdbare lønstigningstakter. Således oplever et flertal af danske virksomheder ikke mangel på arbejdskraft og har fortsat få rekrutteringsproblemer. Økonomisk Redegørelse August 15 13
16 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.13 Ledigheden er faldende Figur 1.1 Output- og beskæftigelsesgab lukkes gradvist 1. personer 1. personer 5 5 Pct. Pct Beskæftigelsesgab Outputgab Anm.: Vurderingen af output- og beskæftigelsesgabet er forbundet med usikkerhed og kan revideres, fx som følge af nye skøn eller historiske opgørelser af BNP mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Usikkerhed om den økonomiske udvikling Forventningen om en styrket fremgang i dansk økonomi skal blandt andet ses i lyset af, at væksten er vendt tilbage i euroområdet, og at der ventes en fortsat tiltagende indenlandsk efterspørgsel. Den forventede fremgang vil dog ikke blive uden bump på vejen. Husholdningerne kan have et større ønske om at få nedbragt gæld på kort sigt end forudsat i prognosen. Det kan give sig udslag i en svagere udvikling i det private forbrug end ventet. Modsat kan stigende boligpriser også betyde, at husholdningerne får mulighed for en kraftigere forbrugsvækst i 16, og opsvinget i Europa kan vise sig stærkere end forudsat. I et økonomisk opsving vil de private investeringer begynde at stige, i takt med at virksomhedernes kapacitet bliver benyttet. Der er dog betydelig usikkerhed om timingen i, hvornår de private investeringer tiltager, og dermed om væksten i BNP. Udvalgte nøgletal for prognosen findes i tabel 1.1, mens bilagstabellerne indeholder en sammenligning med skønnene i Økonomisk Redegørelse, maj Økonomisk Redegørelse August 15
17 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug,,7 1, 1,5 Offentligt forbrug -,5, 1,,1 Offentlige investeringer,3 7,8 -,7-1,7 Boliginvesteringer -5, 6,8 1, 7, Erhvervsinvesteringer 3,8 1,7 3,1 6,9 Lagerændringer (pct. af BNP) -,,,, Eksport af varer og tjenester,8,6, 5, Import af varer og tjenester 1,5 3,8,1 5,5 BNP -,5 1,1 1,5 1,9 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -1,1 1,8 -,7 -,8 Betalingsbalancen 7, 6,3 7,1 7,5 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse (inkl. orlov), i alt Arbejdsstyrke, i alt Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse),7 3, 6,5, Forbrugerprisindeks,8,6,7 1,5 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1, 1, 1,7, Økonomisk Redegørelse August 15 15
18 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der blandt andet følger af budgetloven. Ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår må det strukturelle underskud således maksimalt udgøre,5 pct. af BNP. 1 Frem mod skal det strukturelle underskud gradvist mindskes frem mod målet om mindst balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Som følge af folketingsvalget i juni og det efterfølgende regeringsskifte fremsættes et teknisk finanslovforslag for 16 i august. Lovforslaget indeholder udelukkende en rent teknisk budgettering af de offentlige udgifter og indtægter og ikke nye politiske prioriteringer. Frem mod Folketingets åbning i oktober vil regeringen præsentere sit egentlige politiske finanslovforslag for 16. I forlængelse heraf genfremsættes lovforslaget på baggrund af regeringens finanspolitiske prioriteringer, herunder den aftale om BoligJob-ordningen, som blev indgået i juli. For 16 er forudsætningerne om de offentlige finanser til denne redegørelse baseret på det tekniske finanslovforslag. Hertil kommer en beregningsteknisk forudsat anvendelse af det råderum under det statslige delloft for drift, der er plads til inden for budgetlovens saldogrænse. Nye statistiske oplysninger siden majvurderingen har medført, at udsigterne for de offentlige finanser er svagere end tidligere ventet. Det gælder oplysninger om de offentlige indkomstskatter og en ændret vurdering af de underliggende strukturer på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1., mens udviklingen i Nordsø-indtægterne stort set ikke påvirker den strukturelle saldo i 16 sammenlignet med maj. For at overholde budgetlovens underskudsgrænse har det samlet set været nødvendigt at reducere det udgiftspolitiske råderum med 3 mia. kr. i 16. Denne reduktion er indarbejdet i vurderingen, som således afspejler det maksimale reelle råderum i finanspolitikken inden for budgetlovens saldogrænse. Budgetloven sikrer, at de offentlige finanser i Danmark også fremadrettet vil være sunde, hvilket bidrager til en høj grad af tillid til dansk økonomi. Som et af kun ni lande i verden har Danmark den bedst mulige kreditvurdering hos de store internationale kreditvurderingsbureauer (AAA). 1 Budgetlovens grænse for det strukturelle underskud på,5 pct. af BNP gælder i udgangspunktet ved fremlæggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Det betyder dog ikke, at der i perioden efter fremlæggelsen af finanslovforslaget kan gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over grænsen. 16 Økonomisk Redegørelse August 15
19 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1. Skøn for den strukturelle saldo i 1-16 sammenlignet med majvurderingen Pct. af BNP Strukturel saldo, ØR maj 15 -,7 -,6 -,5 Strukturel saldo, ØR august ved fuld udnyttelse af teknisk opgjort råderum -,9 -,9 -,7 Ændring i forhold til majvurderingen -, -,3 -, Heraf afledt af lavere offentlige indtægter mv. -,1 -, -,1 Heraf afledt af ændret vurdering af strukturel udvikling i arbejdsstyrke mv. -,1 -,1 -,1 Strukturel saldo i ØR august, når råderum er nedjusteret med 3 mia. kr. -,5 Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 15 og egne beregninger. Der er i forlængelse af augustvurderingen udarbejdet en opdateret mellemfristet fremskrivning til, som danner grundlag for det fremsatte lovforslag om udgiftslofterne for det nye fjerde loftsår 19. Det mellemfristede forløb er teknisk i den forstand, at der ikke er taget stilling til ændrede finanspolitiske prioriteringer frem mod. Råderummet i finanspolitikken er derfor teknisk indregnet som offentligt forbrug i fremskrivningen. Når der tages højde for det reducerede råderum i 16 samt øvrige opdateringer af fremskrivningen, svarer den gennemsnitlige vækst i udgifterne til offentlige forbrug samt forskning og udvikling til ca.,6 pct. om året i 16-. Den teknisk opgjorte vækst i det offentlige forbrug frem mod vil blive tilpasset til regeringens prioriteringer. Råderummet i finanspolitikken frem mod skal navnlig ses i lyset af, at gennemførte reformer øger beskæftigelse og styrker rammevilkårene for den private sektor. Den underliggende svækkelse af den strukturelle saldo i 16 herunder afledt af en svagere udvikling i den strukturelle beskæftigelse påvirker også de efterfølgende år. Det indebærer som udgangspunkt, at det udgiftspolitiske råderum også reduceres med 3 mia. kr. i årene efter 16 for at opfylde målet om balance i. Det opdaterede mellemfristede forløb og udgiftslofterne for 19 er beskrevet nærmere i Opdateret -forløb, august 15 og Dokumentation for fastsættelse af udgiftslofter for 19 på Nye oplysninger reducerer det finanspolitiske råderum i 16 I Økonomisk Redegørelse, maj 15 blev den strukturelle offentlige saldo skønnet til -,7 pct. af BNP i 1 og -,6 pct. af BNP i 15. Finanspolitikken blev for begge år tilrettelagt, så den overholdt budgetlovens underskudsgrænse på,5 pct. af BNP med de skøn og forudsætninger, der lå til grund på tidspunktet for finanslovforslagene, jf. figur Den efterfølgende svækkelse frem mod vurderingen i maj 15 afspejler blandt andet lavere strukturelle Nordsø-indtægter som følge af lavere oliepriser samt lavere indtægter fra personskatter afledt af blandt andet større fradragsberettigede pensionsindbetalinger og lavere udbetalinger end forudsat. Økonomisk Redegørelse August 15 17
20 Kapitel 1 Sammenfatning Til den aktuelle vurdering er der herudover kommet nye statistiske oplysninger til om de offentlige indtægter i 1 og 15 og udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke, som yderligere svækker den strukturelle saldo. På det opdaterede augustgrundlag skønnes det strukturelle underskud således øget til,9 pct. af BNP i 1 og 15. Figur 1.15 Udvikling i strukturel saldo på tværs af vurderinger Pct. af strukturelt BNP 3, Pct. af strukturelt BNP 3,,, 1, 1,,, -1, -, Budgetlovens underskudsgrænse Ved finanslovforslag for året Majvurdering 15 Augustvurdering 15-1, -, Anm.: De finanslovforslag, der er fremlagt, siden budgetloven trådte i kraft for 1, har overholdt budgetlovens underskudsgrænse på,5 pct. af BNP. Den efterfølgende svækkelse af den strukturelle saldo i 1-15 afspejler skønsusikkerheden forbundet ikke mindst med indtægtssiden. Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 13 og 1 samt maj 15 og egne beregninger. Svækkelsen af den strukturelle saldo i 1 og 15 i forhold til majvurderingen påvirker også 16. Der er dog også modgående bevægelser afledt af blandt andet lavere skøn for de offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Samlet set har de nye oplysninger gjort det nødvendigt at tilpasse det udgiftspolitiske råderum i 16 for at overholde budgetlovens underskudsgrænse. Det er indarbejdet i augustvurderingen, og den strukturelle saldo skønnes på den baggrund til -,5 pct. af BNP i 16. Med en fuld udnyttelse af det teknisk opgjorte råderum under delloftet for driftsudgifter ville det strukturelle underskud udgøre op mod,7 pct. af BNP og således overskride budgetlovens grænse, jf. boks 1.1. At det teknisk opgjorte råderum ikke kan udnyttes fuldt ud, afspejler, at det strukturelle underskud i 16 er øget i forhold til det grundlag, som udgiftslofterne for 1-17 blev fastsat med afsæt i. Det indebærer således også, at tilpasningen mod strukturel balance i er stejlere end forudsat, da udgiftslofterne blev fastsat. Augustvurderingen afspejler således, hvad der maksimalt er råd til frem mod genfremsættelsen af finanslovforslaget for 16, hvor budgetlovens underskudsgrænse skal overholdes. Overholdelse af budgetlovens underskudsgrænse i 16 kræver, at finanspolitikken samlet set tilpasses som forudsat. Det gælder blandt andet den forudsatte tilpasning af de offentlige investeringer fra 15 til 16 fra tidligere års høje niveauer, jf. nærmere nedenfor. 18 Økonomisk Redegørelse August 15
Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereØkonomisk Redegørelse. August 2015
Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereResumé af Økonomisk Redegørelse
Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009
Læs merePressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009
Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereØkonomisk Redegørelse. December 2015
Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereØkonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse
Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereØkonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse
Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding
Læs mereMakroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab
Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereDansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten
Dansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten Der forsat udsigt til vækst i den danske økonomi, men på et lavere niveau end tidligere. Gode betingelser for forbrugerne vil gøre privatforbruget
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereDen 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10
Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereDansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig
Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereDansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden
Dansk økonomi: Usikkerheden ligger i omverden Det danske opsving er relativt afdæmpet men særdeles robust. Det skyldes, at både virksomhederne og forbrugerne indtil videre har været tilbageholdende med
Læs mereAfmatning i BRIK-landene kan koste danske job
Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereKonjunkturNYT - uge 26
KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereGunstige forhold for øget eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget
Læs mereMaj 2016. Økonomisk Redegørelse
Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2016
Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereSkriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013
Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDanmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012
Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereKonjunkturNYT uge februar 2017
KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereDansk økonomi: robust opsving
Dansk økonomi: robust opsving Opsvinget herhjemme er nu på sit sjette år, og vi ser gode muligheder for, at væksten kan fortsætte i et moderat tempo både i år og næste år. Det har indtil videre været et
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mere