1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne."

Transkript

1 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca om året, fordelt på ca spørgsmål i telefon og ca i breve. Vi er glade for de mange spørgsmål. De viser os hvor det brænder på i sproget. Og de fortæller os at der er mange der kender Sprognævnet - og lægger vægt på hvad vi ved og mener om sproget. Men de mange spørgsmål er samtidig ved at tage pusten fra os. Tit er vi alt for længe om at svare på de breve vi får. Og når vi indimellem tror vi er ved at være i bund med brevbunken, så viser det sig ved nærmere eftersyn at der er vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. Og værst af det hele er at de mange spørgsmål går ud over andre dele af arbejdet i Sprognævnet. Det kniber voldsomt med at nå at holde orden i biblioteket og i vores arkiver i øvrigt, med at holde vores registre over de svar vi har givet ajour, med at få skrevet artikler og svar til Nyt fra Sprognævnet, med at få lavet sider til vores sprogrubrik i tekst-tv, med at læse aviser og notere nye ord til vores store ordkartotek, med at forberede den let forøgede udgave af Retskrivningsordbogen vi gerne vil sende ud om et par år, med at få skrevet de videnskabelige artikler og afhandlinger som det også hører med til vores arbejde at lave osv. osv.

2 Vi har derfor været nødt til at skrue ned for svarblusset. Det gør vi ved,at holde en delvis svarpause i sommermånederne juni, juli og august. Svarpausen betyder at vi i de tre sommermåneder lader være med at svare på brevspørgsmål (og spørgsmål via telefax), og at vi indskrænker åbningstiden for Sprognævnets oplysningstelefon. Folk der skriver tilos i den nævnte periode får selvfølgelig et svar på deres brev, men ikke på deres spørgsmål. Svarbrevet bliver en standardskrivelse af nogenlunde samme indhold som det ovenstående. Men som et plaster på såret vedlægger vi folderen Selvhjælp til sproghjælp (aftrykt i dette nummer af bladet, s. 6-9). I den får den enkelte sprogbruger hjælp til selv at finde frem til de bøger mv. der kan løse de sproglige problemer som han eller hun kommer ud for. Og den telefoniske oplysningstjeneste må som sagt også holde for. Her nøjes vi dog med at lukke telefonen om eftermiddagen, således at det i sommermånederne stadig vil være muligt at ringe til Sprognævnet mandag-fredag kl Det er et drastisk skridt vi her har taget. Men vi mener at det er nødvendigt hvis Sprognævnet skal kunne fungere ordentligt. Vi håber på forståelse hos Sprognævnets brugere og glæder os til at vende tilbage for fuld kraft fra september. Erik Hansen formand for Dansk Sprognævn 2

3 HISTORIEN OMETORD Bæredygtig Af Arne Hamburger Nu er ordet»bæredygtig«.. Hvis ord kunne gøre det, var miljøet allerede frelst.. Det nye, magiske ord i miljødebatten er»bæredygtig«. (Fyns Stiftstidende , leder). I de senere år har ordet»bæredygtigt«ført sig voldsomt frem i den politiske debat. (Berlingske Tidende , læserbrev). Ja, med et er ordet bæredygtig blevet et ord man møder igen og igen, mens det engang var ret sjældent og ikke forekom i politiske sammenhænge. I ordbøger Ordbog over det Danske Sprog har ordet med i tredje bind, 1921, og siger at ordet især bruges om at bære frugt. Det eneste citat ordbogen giver, er fra 1907, fra ugebladet Hjemmet; der er der tale om at visse frugttræer»er bæredygtige i en meget ung Alder«. Men ordet er meget ældre end Det må i al fald have været kendt først i 1880'erne, for det er med i Sundby & Barue1s ordbog fra dansk til fransk, bind 1, Ifølge den kan bæredygtig bruges både i den betydning som Ordbog over det Danske Sprog nævner, og om et skib, altså svarende til bæreevne. Dahl & Hammer: Dansk Ordbog for Folket, bind l, 1907, har to betydninger af ordet: 'som er i stand til at bære noget' og 'frugtbar'. Gyldendals dansk-spanske ordbog fra 1980 giver ligeledes to betydninger til bæredygtig, men to andre: 'stabil', 'solid' og 'rentabel'. Jens Axelsens danskengelske ordbog fra 1984 nævner endnu en billedlig brug af ordet, nemlig om fx en plan eller en ide (på engelsk: viable). Det uddybes så i den store dansk-engelske ordbog fra 1990 (Vinterberg & Bodelsen og Hjørnager Pedersen) til 'holdbar', 'sund'. I Pia Vaters dansk-spanske ordbog fra 1991 står der udtrykkeligt at bæredygtig kan bruges om fx et forhold, et projekt og et argument. Endelig nævner den store dansk-franske ordbog fra 1991 (Blinkenberg & Høybye) ordforbindelsen en bæredygtig økonomi. Sprogbrugen Redaktionen af supplementsbindene til Ordbog over det Danske Sprog har oplyst at en billedlig brug af bæredygtig forekommer i en bog fra 1920, nemlig om kunstneriske evner som»mangler eller ikke er tilstrækkelig bæredygtige«, og at der i en bog fra 1928 er tale om beton som»er blevet tilstrækkelig bæredygtig«, samt at der i et dagblad i 1933 står noget om»en sund og bæredygtig Balance mellem Prisniveau og Lønniveau«. Sprognævnets medarbejdere har fra dagblade i 1960'erne noteret et par billedlige anvendelser af bæredygtig:»bekymret for, at den grundvold, vi har lagt, ikke er bæredygtig«og om at en digter har svært»ved at sætte sine geni- 3

4 alske øjeblikke ind i en nogenlunde bæredygtig helhed«. I 1970'erne er ordet fundet brugt om en revyskuespiller (»Hun er meget bæredygtig nu«) og i forbindelse med økonomi:»et bæredygtigt opsving i de internationale konjunkturer«og»de kapitalsvage unge, som simpelthen ikke kan skaffe penge til at købe et såkaldt bæredygtigt brug - altså et brug, der alene kan skaffe dem udkommet. De må supplere med arbejde ved siden af«. Fra begyndelsen af 1980'erne er det noteret at en repræsentant for postvæsnet i et interview i Radioavisen om postvæsnets arbejdsproblemer sagde at der»må findes nogle bæredygtige løsninger«. Omkring midten af l 980'erne begynder bæredygtig at blive brugt om miljøforhold. Tidsskriftet Natur og Miljø udtrykker det i 1986 sådan: Ved begrebet bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden forstår man, at foruden en god avl på jorden, så skal der også være plads til en agerhøne på marken, en ørred i bækken og fisk i fjorden til fiskeren. I 1987 udkommer den såkaldte Brundtlandrapport: Our Common Future, World Commission on Environment and Development (kommissionens formand var den norske statsminister Gro Harlem Brundtland). En udgave på. dansk kommer samme år (Vores fælles fremtid), og i den lanceres ordforbindelsen bæredygtig udvikling (s. 52): En bæredygtig udvikling kræver at man dækker alle menneskers grundlæggende behov og giver alle mulighed for at de kan tilfredsstille deres forhåbninger om et bedre liv. En levestandard som ligger ud over det grundlæggende minimum kan kun opretholdes hvis forbrugsniveauet overalt tager højde for bæredygtigheden på langt sigt. Miljøordbog, 2. udgave (Amtsrådsforeningen), 1990, definerer bæredygtig udvikling sådan: den udvikling, der tilfredsstiller den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov Der står følgende om ordforbindelsen i J orden og os, Gyldendals miljøleksikon, 1991: Alle taler i øjeblikket om»bæredygtig udvikling«, som man har diskuteret siden tidligt i 70'erne... for at udviklingen skal væ];e bæredygtig, må den ikke forstyrre de økologiske processer. Dette betyder frem for alt, at dyrkningsområder skal bruges til afgrøder frem for kvæggræsning, at afgrøder skal forvaltes på en økologisk forsvarlig måde, at skove i afvandingsområder skal beskyttes, og at den genetiske mangfoldighed skal bevares. 4

5 Her står altså bl.a. økologisk forsvarlig, og det er i virkeligheden en ny - eller den ny - betydning af ordet bæredygtig, en betydning som endnu ikke er med i almindelige ordbøger, end ikke i de største. I stedet for økologisk forsvarlig kan man naturligvis sige: miljømæssig t forsvarlig. I 1991 udsender Landbrugsministeriet: Bæredygtigt Landbrug, En teknisk redegørelse. Her konstateres det (s. 1) at»begrebet bæredygtig udvikling har ikke et præcist indhold«, men der opstilles (s. 2) visse sigtelinjer for en sådan udvikling. For det første skal landbruget fortsat bidrage til forsyningen med sunde og gode fødevarer. For det andet må landbrugets produktionsprocesser ikke påvirke det omgivende miljø i uønsket retning, og for det tredje skal landbruget fortsat frembringe en væsentlig del af bruttonationalproduktet og medvirke til at sikre beskæftigelse og valutaindtjening. I sigtelinje nr. 2 er der således tale om miljømæssige hensyn, i sigtelinje nr. 3 derimod om hvad der økonomisk (ikke økologisk) er bæredygtigt. Det er upraktisk at bæredygtig kan bruges i begge betydninger, og det ville være mere praktisk at undgå at bruge bæredygtig om det økologiske og i stedet bruge ordforbindelsen miljømæssigt forsvarlig. Eller også må man hver gang tale enten om miljømæssigt bæredygtig eller økonomisk bæredygtig. I en konklusion (s. 334) går Landbrugsministeriets redegørelse da også uden om ordet bæredygtig: anvendelse af miljøskånsomme og etisk forsvarlige produktionsmetoder i landbruget Der står engelsk bag Brundtlandrapporten (O ur Common Future, 1987) taler om sustainable de velopment (s. 43), og det er så på dansk blevet til bæredygtig udvikling. Bag den ny brug af bæredygtig ligger der i øvrigt en ny betydning af sustainable. Den forklares i A Supplement to the Oxford English Dictionary, V olume IV, 1986, sådan:»capable ofbeing maintained at a certain rate or level«, altså 'i stand til at blive opretholdt på et vist niveau'. Ordbogens ældste citat med denne betydning er fra Også andre sprog har haft svært ved at oversætte sustainable. Et tysk medlem af Europa-Parlamentet foreslog der i november 1991 at oversætte sustainable growth med umweltvertriigliches Wirtschaftswachstum, altså 'økonomisk vækst som miljøet kan tåle'. (En dansk tolk i Europa-Parlamentet, Flemming Larsen, Fredensborg, har givet Sprognævnet denne henvisning og mange af de andre som er nævnt i denne artikel). Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. 5

6 B0GERM.M. Selvhjælp til sproghjælp Af Henrik Galberg Jacobsen Formålet med denne Selvhjælp til sproghjælp er at hjælpe den enkelte sprogbruger til selv at løse de sproglige problemer i dansk som han eller hun kommer ud for. Den indeholder dels en oversigt over de vigtigste ordbøger og andre håndbøger (side 6), dels et alfabetisk leksikon med henvisninger fra de enkelte emner til de håndbøger hvor de er behandlet (side 7-9). DE VIGTIGSTE HÅNDBØGER Mange af de sprogproblemer man kommer ud for i dansk, kan løses ved hjælp af et ret lille antal ordbøger og andre håndbøger. Det drejer sig først og fremmest om følgende bøger, der alle kan findes på de fleste biblioteker: RO Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen 1986 (Gyldendal). RO er facitlisten når det gælder korrekt stavning og bøjning. Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder RO de officielle danske retskrivningsregler (markeret RO i leksikonet på de følgende sider). HiN Galberg Jacobsen og Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk 1991 (Politiken). HiN er en alfabetisk ordnet opslagsbog i praktisk sprogbrug. Den indeholder dels artikler om problemer mht. korrekt og ukorrekt sprogbrug, dels bredere artikler om fx ordbøger, referater og taleteknik. NDO Nudansk Ordbog 1990 (Politiken). NDO er den vigtigste allroundordbog for moderne dansk. Dens stavemåder og bøjningsformer er i princippet de samme som i R O, den har en del eksempler og betydningsforklaringer, giver oplysninger om ordenes oprindelse, og undertiden også om synonymer og om udtale. NDO indeholder desuden en del stednavne og personnavne. RD Erik Hansen: Rigtigt dansk 1988 (Hans Reitzel). RD indeholder en række alfabetisk ordnede artikler om problemer mht. korrekt og ukorrekt sprog. ODS Ordbog over det Danske Sprog, bd. 1-28, ODS er den største ordbog der findes over nyere dansk (efter ca. 1700). Den giver udførlige oplysninger om de enkelte ord mht. betydning, brug (citater), udtale og oprindelse. ODS er forholdsvis svær at bruge. 6

7 LEKSIKON I det følgende leksikon henvises der fra de enkelte stikord til de bøger mv. hvor det pågældende emne er behandlet. Hovedparten af de bøger der henvises til er enten ordbøger eller håndbøger med alfabetiske registre. Der henvises derfor kun til de enkelte bøger som helhed, ikke til bestemte steder (sider eller paragraffer) i bøgerne. Henvisningen RO gælder dog Retskrivningsreglerne i RO. accenttegn: RO, HiN, NDO ad eller af?: HiN, RD alfabeter og alfabetisering: RO, HiN, NDO anførselstegn: RO, HiN, NDO apostrof: RO, HiN at eller ikke at?: HiN, RD at eller og?: HiN, RD betydning af ord: ODS, NDO; se også fremmedord bevingede ord: ODS; Vogel-Jørgensen: Bevingede ord 1990 bindebogstaver: HiN bindestreg: RO, HiN, NDO biords-t: RO, HiN, NDO, RD bydemåde: RO, HiN, NDO, RD bøjning: RO, NDO, ODS citater: ODS; Riber Petersen: Nye ord i dansk ; Vogel-Jørgensen: Bevingede ord 1990 citationstegn: se anførselstegn datids tillægsform: RO, HiN, NDO, RD datoer: HiN de eller dem, han eller ham mv.?: HiN, RD der eller som, som der?: HiN, RD dobbelt- eller enkeltvokal?: RO, HiN dobbelt- eller enkeltkonsonant?: RO, HiN, NDO efternavne: se personnavne ejefald: RO, HiN, NDO ental eller flertal?: HiN, RD et eller flere ord?: RO, HiN, NDO; Nissen: Skal det i et eller flere ord? 1986 etymologi: Nielsen: Dansk Etymologisk Ordbog 1989 (Gyldendal); Bruel og Nielsen: Gyldendals Fremmedordbog 1987; NDO, ODS fagordbøger: HiN faste udtryk: Bruun: Dansk Sprogbrug 1978 (Gyldendal), Vinterberg & Bodelsen: Dansk-engelsk Ordbog 1990; Blinkenberg & Høybye: Danskfransk Ordbog 1991; NDO, ODS forholdsord: se faste udtryk forkortelser: HiN, NDO; Becker-Christensen: Politikens Forkortelsesordbog 1991; Eriksen & Hamburger: Forkortelser i hverdagen 1988 (Sprognævnets forkortelsesbog) fornavne: se personnavne forståeligt sprog: HiN; E. Hansen: Pingog pampersprog 1986 (Hans Reitzel); og uden omsvøb tak 1981 (Statens Information) frekvensordbøger: HiN fremmedord: HiN; Bruel & Nielsen: Gyldendals Fremmedordbog 1987; Bang: Fremmedordbog 1986 (Munksgaard); Holmberg: Politikens Fremmedordbog 1985; Meyers Fremmedordbog 1924; Bang & Hårbøl: Omvendt Fremmedordbog 1991 (Munksgaard) fugeproblemer: se bindebogstaver grammatikker: HiN gruppeejefald, gruppe-s: HiN, RD gåseøjne: se anførselstegn hver sin eller hver deres?: HiN, RD 7

8 hyppighedsordbøger: HiN idiomatiske udtryk: se faste udtryk interpunktion: se tegnsætning kolon: RO, HiN, NDO komma: RO, HiN, NDO, RD korrekt sprog: HiN, RD korrekturtegn: HiN lix: HiN; E. Hansen: Ping- og pampersprog 1986 navneord med fremmede flertalsendelser: RO, HiN, NDO navneord på -el, -en og -er: RO, HiN, NDO nogen eller nogle?: HiN, RD nutids tillægsform: HiN nye ord i dansk: Riber Petersen: Nye ord i dansk oprindelse: se etymologi ordbøger: HiN orddeling ved linjeskift: RO, HiN, NDO ordhistorie: se etymologi ordsprog: se bevingede ord parentes: RO, HiN, NDO personnavne: NDO; Brandt: Hvad skal barnet hedde 1989; Jørgensen: Danskernes navne 1990; Meldgaard: Navnemode og modenavne 1991 punktopstiilinger: HiN, RO (rubrikopstillinger ) punktum: RO, HiN, NDO r-problemer: HiN retskrivning: RO Retskrivningsordbogen: HiN; E. Hansen og Galberg Jacobsen: Om den nye Retskrivningsordbog 1986; Nyt fra Sprognævnet 1986/3 retskrivningsregler: RO, HiN, NDO rimordbøger: HiN rubrikopstiilinger: se punktopstiiiinger s-problemer: se bindebogstaver semikolon: RO, HiN, NDO sin eller hans mv.?: HiN, RD skråstreg: RO, HiN slang: Anker-Møller mfl.: Politikens Slangordbog 1989 små og store bogstaver: RO, HiN, RD som eller der, som der?: HiN, RD sprogbrevkasser: Nyt fra Sprognævnet 1985-; E. Hansen mfl. (red): Mål & Mæle spørgsmålstegn: RO, HiN, NDO stavelsesdeling: se orddeling stavning: R O stednavne: NDO; Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon (om stednavnenes historie); Stednavneudvalget: Fortegnelse over Stednavne i Amterne øst for Lillebælt 1978 og Vest for Lillebælt 1985 (stavning af stednavne) store og små bogstaver: RO, HiN, NDO synonymer: Karker: Politikens Synonymordbog 1991; Albeck mfl.: Dansk Synonymordbog 1986 (Schultz); NDO t-problemer: se biords-t talord og taltegn: HiN tankestreg: RO, HiN, NDO tegnsætning: RO, HiN, NDO tillægsord på -el, -en og -er: RO, HiN, NDO tillægsord på -sk: RO, HiN, NDO tillægsord på trykstærk vokal: RO, HiN,NDO tillægsord på -vis: RO, HiN, NDO udråbstegn: RO, HiN, NDO udsagnsord på trykstærk vokal: RO, HiN 8

9 udtale: Brink mfl.: Den Store Danske Udtaleordbog 1991 (Munksgaard); Molbæk Hansen: Udtaleordbog 1990 (Gyldendal); NDO vor eller vores?: HiN, RD Forkortelser (se nærmere s. 6) RO Retskrivningsordbogen RO Retskrivningsreglerne i RO HiN Håndbog i Nudansk NDO Nudansk Ordbog RD Rigtigt dansk ODS Ordbog over det Danske Sprog Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Når sjusk bliver til korrekt dansk Af Erik Hansen»Tja,«sukkede den pensionerede postmester,»da jeg var ung, lærte vi at arbejde skulle udtales med blødt d og at det hed en katalog, og vi blev rettet hvis vi sagde noget andet. Men nu ser det jo ud til at et katalog er blevet helt korrekt, og alle udtaler arbejde med hårdt d. Er det virkelig sådan at sjusk kan blive til korrekt dansk bare tilstrækkelig mange sjusker?«hertil kan man svare ja eller nej efter hvad man lægger i ordet sjusk. Sprognormer Det der gør et sprogsamfund til et sprogsamfund, er at en gruppe mennesker er enige om stort set at følge samme regler mht. udtale, stavning, bøjning, orddannelse, betydning, ordstilling osv. På den måde opstår der en sprognorm, fx vendelbomål, bornholmsk, københavnsk eller rigsmål. Det der falder inden for normen, kalder man korrekt, det der falder udenfor, kalder man ukorrekt i forhold til normen. I alle sprogsamfund sker der det at et eller flere medlemmer giver sig til at afvige fra normen på enkelte punkter. De bruger med andre ord ukorrekte former, og hvis disse sprogbrugere bliver tilstrækkelig mange, dvs. kommer i stort overtal, så er der opstået en ny norm, og 9

10 det der før var ukorrekt, er blevet korrekt. Normændringer Engang skelnede man i dansk mellem hvo og hvem. Det ene brugte man som grundled: hvo kommer i aften? det andet til alle andre funktioner: hvem mødte du? osv. På et tidspunkt i slutningen af årene begynder man at bruge hvem overalt: hvem kommer i aften? Det var en grov fejl, og den blev naturligvis kritiseret og rettet, men til sidst forsvandt hvo helt og hvem vandt. Der findes tusindvis af den slags eksempler på at en fejl i tidens løb bliver til korrekt sprog - i en vis forstand er det det eneste der sker i sproghistorien, og det sker hele tiden. Engang havde udsagnsordene befale, grave og gale datidsformerne befal, grov og gal. Det har været forkert da nogle begyndte at sige befalede, gravede og galede, men da de blev tilstrækkelig mange, blev de forkerte datidsformer jo korrekte. Tidligere kunne temmelig ikke bruges foran et ord som betegner noget negativt. Temmelig kommer nemlig fra tysk ziemlich, som betyder' sømmelig'. Man havde derfor temmelig god, men ikke temmelig dårlig; det har virket lige så 10 forkert som rimeligt dårlig i vore dage! Men den ukorrekte forbindelse temmelig fattig osv. er i tidens løb blevet helt korrekt. Ifølge Retskrivningsordbogen fra 1955 skal man skrive hvad gik der ad ham?, og det har altså været en sjuskefejl at skrive afi den sammenhæng. Men det er blevet korrekt nu. Ligesom det allerede for hundrede år siden blev fuldt korrekt at skrive København og Gengæld i stedet for Kjøbenhavn og Gjengjæld; hvad der var begyndt som stavesjusk med at man glemte det stumme j, blev altså officiel retskrivning! Før 1986 var komma ikke korrekt i en forbindelse som Det tror jeg ikke, han har forstået. Men denne regel om»sætningsknude«var der efterhånden næsten ingen der fulgte, og derfor er kommaet nu blevet for korrekt at regne, se Retskrivningsordbogen Forringes sproget? De normforskydninger vi selv deltager i, opfatter vi i reglen som naturlig sproglig fornyelse. De normforskydninger som vi ikke deltager i og som vi måske kun kender fra mennesker vi ikke bryder os om, dem kalder vi sjusk og fejl. Og da vi altid befinder os midt i en sådan normforskydningsproces, vil alle mennesker opleve at de andre sjusker og at dette sjusk med tiden bliver norm, dvs. korrekt sprog. Derfor føler de fleste som tænker over det egentlig ganske naturligt at sproget hele tiden forringes. Men det gør det

11 ikke. Det er meget let at påvise at det danske sprog altid har kunnet bruges til det som det skulle bruges til, og at det altid har kunnet tilpasse sig nye krav. Det vil sige at sproget gennem århundrederne bliver rigere, præcisere, mere udtryksfuldt - samtidig med at danskerne altså er dybt bekymrede over dets stadige forfald. Det er en uløselig konflikt mellem kendsgerninger og følelser. Mange af de forandringer som sker for øjnene af os, smerter og foruroliger os. Men de forandringer der er sket for længst, finder vi intet betænkeligt ved. Det må være følt som et alvorligt tab for sproget da hvo forsvandt, og som en forfladigelse da gal blev afløst af galede. Naturligvis gik der noget tabt da udsagnsordenes talbøjning forsvandt (pengene ere blevne fundne blev til pengene er blevet fundet), og selvfølgelig ville det være bedst at bevare den gamle biordsform længer (jeg vil ikke være med længer) og holde den klart ude fra tillægsordet længere. Men er det muligt i vore dage at opleve at det har forringet vor livskvalitet at hvo er forsvundet, at det hedder galede og ikke gal, at udsagnsordene ikke mere bøjes i tal, og at formen længer nu vistnok kun eksisterer i Retskrivningsordbogen? At forhale det uafvendelige Hvad bliver nu den sproglige rådgivers, fx dansklærerens, sprogkonsulentens eller Sprognævnets konklusion på dette? I al fald ikke at alle normbrud, alt sjusk, bare skal accepteres og måske ligefrem bydes velkommen. For det første er helt individuelle normbrud ikke ønskværdige. Sprog er fællesskab, og skal der afviges fra det, skal der være mange om det, så et nyt fællesskab opstår. F or det andet regner man traditionelt med at det er en fordel hvis en sprogudvikling foregår langsomt. Det er en af betingelserne for normens relative stabilitet at de uundgåelige ændringer er få. Derfor er sproglig rådgivning, også Sprognævnets, konservativ: Opgaven er dels at forhale det uafvendelige, dels at prøve at hindre nyudviklinger som ikke skønnes at være til gavn for sproget. For eksempel ville det være værdifuldt at bevare bindeordet skønt og forskellen mellem selvom og skønt, da den kan være helt afgørende for meningen:»jeg kommer i eftermiddag selvom! skønt vejret er dårligt«. En udtale af premierminister som»præmiærminister«, en stavemåde som klokkeslet og en ordform som en PC'er er ikke til gavn for sproget frem for»præmjeminister«, klokkeslæt og en PC. Konstruktionen at bebrejde en for noget er absolut ikke at anbefale; der er intet vundet ved at bruge ordet virak i betydningen 'ballade' og udtale det med tryk på -rak; og det skal stadig ikke være tilladt at sætte komma foran der i»han opdagede aldrig, hvor mange ganske almindelige mennesker der ikke forstod ham«. Men hvis der alligevel opstår så at sige hundrede procent enighed om at bruge en udtryksmåde som er usystematisk og ulogisk, så må selv Sprognævnet bøje sig. I Retskrivningsordbogen fra 1986 kan man ikke finde formen diamentral; det er en fejlagtig dannelse til diameter, som jo er uden n. Derimod kan man finde både bødeforlæg og an- 11

12 førselstegn. Egentlig er disse dannelser også usystematiske, for det hedder jo at forelægge en en bøde, ikke atforlægge, og det drejer sig om anførelse, ikke om anføl sel. De ældre former bødeforelæg og anførelsestegn står også i Retskrivningsordbogen, men da de»sjuskede«nye former, i modsætning til diamentral, var blevet næsten enerådende, kom de altså med i Hvis vi ved sjusk forstår uforsætlige overtrædelser af sprognormens regler, så er sjusk faktisk en af sproghistoriens stærkeste drivkræfter. Men det bliver sproget ikke ringere af! Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR Intetkønsord på -else Spørgsmål: Hvor mange af de talrige ord der ender på -else er af intetkøn? Jeg kan selv kun komme på to, nemlig spøgelse og værelse. Svar: Retskrivningsordbogen (1986) har i alt 1251 ord der ender på -else. Blandt disse findes kun tre intetkønsord, nemlig de to som De selv nævner (spøgelse og værelse) samt ragelse. De tre nævnte ord er således de eneste intetkønsord på -else i rigssprogets almindelige ordforråd. Vi ser altså her bort fra dialektale ord, fx lukkeise ('lukning'), ligesom vi heller ikke tæller sammensatte ord med (fx anretterværelse, herregårdsspøgelse). Ordet ragelse blev i øvrigt i de autoriserede retskrivningsordbøger indtil 1923 anført som fælleskønsord, fra 1923 til og med Retskrivningsordbogen af 1955 både som fælleskøns- og intetkønsord, og fra Retskrivningsordbogen af 1986 kun som intetkønsord. Vi kan tilføje at størstedelen af de danske navneord er affælleskøn. I Aage Hansen: Moderne Dansk, bind 2, 1967 (s. 29) oplyses det at cirka 75 % af navneordene er af fælleskøn. Fælleskøn kan således betragtes som det normale, mens intetkøn er undtagelsen der må undersøges nøjere. JS 12

13 Næstforrest eller andenforrest? Spørgsmål: Hvis man forestiller sig en række tog- eller rutsjebanevogne og skal bruge et ord for den anden vogn i rækken, hvad er så mest korrekt: den næstforreste vogn eller den andenforreste vogn? Måske er ingen af formerne korrekte, men vil man bruge en af dem, hvilken vil I så anbefale? Svar: Ord som andenforrest og andenstørst er så vidt vi ved almindelige i visse dele af Jylland - muligvis også i andre dele af landet. De er derimod fremmede for det fællesdanske tale- og skriftsprog, det såkaldte rigsmål. I rigsmålet foretages en tilbagegående graduering fra superlativ (højeste grad) af et tillægsord ved hjælp af sammensætning med næst-o I rigsmålet vil man derfor kalde 'den vogn der følger lige efter den forreste', den næstforreste vogn, ikke den andenforreste. Tillægsordetforrest er oprindelig superlativ til en gammel komparativform (højere grad)fordere, et tillægsord som ikke har haft positiv (grundform), men som formelt forudsætter biordet for, jf. fx ned, nedre, nederst. At rigsmålet foretrækker formen med næst-, bekræftes indirekte af Retskrivningsordbogen (1986) der indeholder en række sammensætninger som er dannet af næst + superlativ til et tillægsord, fx næsthøjest, næstnederst og næststørst. Ordet næstforrest er ikke med i ordbogen, men er det ord der naturligt dannes efter det nævnte mønster. Retskrivningsordbogen indeholder ingen sammensætninger som er dannet af anden- + superlativ til et tillægsord. Af Retskrivningsordbogen fremgår det at andennavnlig optræder i sammensætninger med navneord, fx andenplads og andenstyrmand. JS Arbejdsgruppe og projektgruppe Spørgsmål: Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så drøftet hvad ordet projektgruppe dækker, idet ordet arbejdsgruppe også kom ind i billedet. Flertallets umiddelbare mening er at en projektgruppe har et klart fastsat kommissorium og et ubestemt mål, mens en arbejdsgruppe også har et klart fastsat kommissorium (måske endda mere klart end en projektgruppes!) og et bestemt mål. Vi vil gerne høre om Sprognævnet har taget stilling til en definition af begreberne projektgruppe og arbejdsgruppe. Svar: Der findes ikke nogen»autoriseret sprognævnsdefinition«af hvad de to ord dækker (lige så lidt som der findes den slags definitioner af andre ord). Men vi har i vores samling af udklip fra aviser mv. eksempler på brugen af ordene der kan vise noget om hvordan ordene faktisk bruges. Vores materiale tyder på at det er arbejdsgruppe der er det almindeligste af ordene - det er i hvert fald det vi har flest eksempler med. Det er endvidere vores 13

14 indtryk at arbejdsgruppe kan bruges om stort set enhver gruppe som i fællesskab skal løse en eller flere opgaver. Det gælder hvad enten det drejer sig om en begrænset opgave med et stærkt forudsigeligt resultat (vel svarende til»et bestemt mål«i Deres brev) eller om en større opgave med en højere grad af usikkerhed i resultatet (»et ubestemt mål«). Hvad derimod ordet projektgruppe angår, så forudsætter det normalt at der er tale om en bestemt opgave, og at den opgave der er tale om, er af en vis størrelse eller et vist format, ofte også at den ligger på et relativt idemæssigt plan, så at udfaldet af gruppens arbejde kan vise sig at afvige en del fra det man oprindelig havde ventet. Groft sagt kan man sige at enhver projektgruppe også vil kunne kaldes arbejdsgruppe, mens det ikke er enhver arbejdsgruppe der også kan kaldes for projektgruppe. Om man i øvrigt vil foretrække at kalde en gruppe med et bestemt kommissorium for en arbejdsgruppe eller en projektgruppe, hænger også sammen med de associationer der er knyttet til de to ord (og til ordene arbejde ogprojekt). Nogle vil således foretrække ordet arbejdsgruppe for at give indtryk af at der er tale om noget solidt, om en gruppe der virkelig bestiller noget. De vil så undgå ordet projektgruppe for at undgå de bitoner af noget modepræget eller luftigt der kan ligge i det ord. Og omvendt vil andre foretrække ordet projektgruppe fordi det lyder relativt stort og ambitiøst og giver indtryk afvisioner og kreativitet mv. De vil så undgå ordet arbejdsgruppe fordi det kan lyde lovlig jævnt og jordbundent. HG] Anførselstegn og ejefald Spørgsmål: Hvordan skriver man hvis man skal skrive om en bog der tilhører en person med tilnavnet»kyllingen«? Jeg kan forestille mig følgende muligheder:»kyllingen«'s bog»kyllingen«s bog»kyllingens«bog. Svar: Problemet er ikke direkte omtalt i Retskrivningsordbogen (1986). Men et af eksemplerne i paragraffen om anførselstegn viser hvad ordbogen mener: Mødet blev udsat på grund af»kong Olav«s forsinkelse. ( 21.3; s. 607). Her er der sat anførselstegn omkring færgenavnet»kong Olav«, og ejefaldsendelsen s er så hæftet direkte på efter det sidste anførselstegn - og uden nogen apostrof el.1ign. I det aktuelle tilfælde skriver man altså:»kyllingen«s bog. I øvrigt kan man som regel undvære anførselstegnene i den slags navne: Det 14

15 store begyndelsesbogstav viser jo også at der er tale om et navn. Problemet klares så ved at man blot sætter s'et direkte på navnet -ligeledes uden nogen apostrof: Kyllingens bog, altså på samme måde som i fx drengens bog, den lille piges bog, Bjarne Reuters nye bog. HG] Man kan i øvrigt bemærke at dobbelttydigheden i forrige år bliver ophævet når sidste år lige har været brugt:»sidste år var vi i Grækenland, ogforrige år var vi i Spanien«. I denne forbindelse er der ikke tvivl om at forrige år er året før sidste år. HG] Forrige år Spørgsmål: Familien er kommet i voldsom indbyrdes strid om udtrykket forrige år. Det ene hold mener atforrige år er sidste år (dvs. 1990), mens det andet hold er lige så sikker på at forrige år er året før sidste år (dvs. 1989). Hvad mener Sprognævnet? Svar: Den uenighed De har i Deres familie, svarer ganske godt til den uenighed der er blandt danske sprogbrugere i det hele taget. Nogle mener atfartige i forbindelsen forrige år betyder sidste år, og 'andre mener at det betyder det år der går forud for sidste år. Eller sagt på en anden måde: Ordet forrige er ofte dobbelttydigt. Man bør derfor kun bruge det hvis meningen i øvrigt fremgår klart af sammenhængen (eller hvis det er ligegyldigt om det bliver forstået på den ene eller den anden måde). Derimod er sidste entydigt nok. Så hvis man i år (1991) vil tale om 1990, er det tiltrækkelig klart at bruge udtrykket sidste år. Men hvis det er 1989 man sigter til, så er det sikrest at sige i

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag i juni, juli og august) 1992/2. juni Svarpause... 1 Bæredygtig... 3 Selvhjælp til sproghjælp... 6 Når sjusk bliver til korrekt dansk... 9 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AIS, København

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK 1999 Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygning 521, 8000 Århus C www.ifa.au.dk/ievh/bibliotek/bibliotek.dk.html Bibliotekskontoret: c 8942

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav Kan skabe ro og tryghed Kan skabe fællesskab Fjerner unødvendig støj på linjen Tydelige regler og krav Opstart og afslutning på dagen Mål og evaluering Dagens program Synliggørelse og tydelighed struktur

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

Ordbog over Symboler

Ordbog over Symboler Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Svar til opgaver. Spørgsmål. 1 Danmark har mange spændende dyr. 2 Danskerne er gode til at hygge sig. NEJ. 3 Danmark er et trygt sted at være.

Svar til opgaver. Spørgsmål. 1 Danmark har mange spændende dyr. 2 Danskerne er gode til at hygge sig. NEJ. 3 Danmark er et trygt sted at være. Svar til opgaver Opgave A1 1. Turister i Danmark er vigtige for den danske økonomi. 2. Mange af turisterne kommer fra vores nabolande. 3. I 2014 brugte danske og udenlandske turister tilsammen 94,7 milliarder

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI

TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI Skrivevejledning (revideret januar 2014) Redigeringsprocessen foregår som følger: 1. Forfatteren indleverer en færdigdisponeret artikel til redaktionen. 2. Redaktionen læser artiklen

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere