1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne."

Transkript

1 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca om året, fordelt på ca spørgsmål i telefon og ca i breve. Vi er glade for de mange spørgsmål. De viser os hvor det brænder på i sproget. Og de fortæller os at der er mange der kender Sprognævnet - og lægger vægt på hvad vi ved og mener om sproget. Men de mange spørgsmål er samtidig ved at tage pusten fra os. Tit er vi alt for længe om at svare på de breve vi får. Og når vi indimellem tror vi er ved at være i bund med brevbunken, så viser det sig ved nærmere eftersyn at der er vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. Og værst af det hele er at de mange spørgsmål går ud over andre dele af arbejdet i Sprognævnet. Det kniber voldsomt med at nå at holde orden i biblioteket og i vores arkiver i øvrigt, med at holde vores registre over de svar vi har givet ajour, med at få skrevet artikler og svar til Nyt fra Sprognævnet, med at få lavet sider til vores sprogrubrik i tekst-tv, med at læse aviser og notere nye ord til vores store ordkartotek, med at forberede den let forøgede udgave af Retskrivningsordbogen vi gerne vil sende ud om et par år, med at få skrevet de videnskabelige artikler og afhandlinger som det også hører med til vores arbejde at lave osv. osv.

2 Vi har derfor været nødt til at skrue ned for svarblusset. Det gør vi ved,at holde en delvis svarpause i sommermånederne juni, juli og august. Svarpausen betyder at vi i de tre sommermåneder lader være med at svare på brevspørgsmål (og spørgsmål via telefax), og at vi indskrænker åbningstiden for Sprognævnets oplysningstelefon. Folk der skriver tilos i den nævnte periode får selvfølgelig et svar på deres brev, men ikke på deres spørgsmål. Svarbrevet bliver en standardskrivelse af nogenlunde samme indhold som det ovenstående. Men som et plaster på såret vedlægger vi folderen Selvhjælp til sproghjælp (aftrykt i dette nummer af bladet, s. 6-9). I den får den enkelte sprogbruger hjælp til selv at finde frem til de bøger mv. der kan løse de sproglige problemer som han eller hun kommer ud for. Og den telefoniske oplysningstjeneste må som sagt også holde for. Her nøjes vi dog med at lukke telefonen om eftermiddagen, således at det i sommermånederne stadig vil være muligt at ringe til Sprognævnet mandag-fredag kl Det er et drastisk skridt vi her har taget. Men vi mener at det er nødvendigt hvis Sprognævnet skal kunne fungere ordentligt. Vi håber på forståelse hos Sprognævnets brugere og glæder os til at vende tilbage for fuld kraft fra september. Erik Hansen formand for Dansk Sprognævn 2

3 HISTORIEN OMETORD Bæredygtig Af Arne Hamburger Nu er ordet»bæredygtig«.. Hvis ord kunne gøre det, var miljøet allerede frelst.. Det nye, magiske ord i miljødebatten er»bæredygtig«. (Fyns Stiftstidende , leder). I de senere år har ordet»bæredygtigt«ført sig voldsomt frem i den politiske debat. (Berlingske Tidende , læserbrev). Ja, med et er ordet bæredygtig blevet et ord man møder igen og igen, mens det engang var ret sjældent og ikke forekom i politiske sammenhænge. I ordbøger Ordbog over det Danske Sprog har ordet med i tredje bind, 1921, og siger at ordet især bruges om at bære frugt. Det eneste citat ordbogen giver, er fra 1907, fra ugebladet Hjemmet; der er der tale om at visse frugttræer»er bæredygtige i en meget ung Alder«. Men ordet er meget ældre end Det må i al fald have været kendt først i 1880'erne, for det er med i Sundby & Barue1s ordbog fra dansk til fransk, bind 1, Ifølge den kan bæredygtig bruges både i den betydning som Ordbog over det Danske Sprog nævner, og om et skib, altså svarende til bæreevne. Dahl & Hammer: Dansk Ordbog for Folket, bind l, 1907, har to betydninger af ordet: 'som er i stand til at bære noget' og 'frugtbar'. Gyldendals dansk-spanske ordbog fra 1980 giver ligeledes to betydninger til bæredygtig, men to andre: 'stabil', 'solid' og 'rentabel'. Jens Axelsens danskengelske ordbog fra 1984 nævner endnu en billedlig brug af ordet, nemlig om fx en plan eller en ide (på engelsk: viable). Det uddybes så i den store dansk-engelske ordbog fra 1990 (Vinterberg & Bodelsen og Hjørnager Pedersen) til 'holdbar', 'sund'. I Pia Vaters dansk-spanske ordbog fra 1991 står der udtrykkeligt at bæredygtig kan bruges om fx et forhold, et projekt og et argument. Endelig nævner den store dansk-franske ordbog fra 1991 (Blinkenberg & Høybye) ordforbindelsen en bæredygtig økonomi. Sprogbrugen Redaktionen af supplementsbindene til Ordbog over det Danske Sprog har oplyst at en billedlig brug af bæredygtig forekommer i en bog fra 1920, nemlig om kunstneriske evner som»mangler eller ikke er tilstrækkelig bæredygtige«, og at der i en bog fra 1928 er tale om beton som»er blevet tilstrækkelig bæredygtig«, samt at der i et dagblad i 1933 står noget om»en sund og bæredygtig Balance mellem Prisniveau og Lønniveau«. Sprognævnets medarbejdere har fra dagblade i 1960'erne noteret et par billedlige anvendelser af bæredygtig:»bekymret for, at den grundvold, vi har lagt, ikke er bæredygtig«og om at en digter har svært»ved at sætte sine geni- 3

4 alske øjeblikke ind i en nogenlunde bæredygtig helhed«. I 1970'erne er ordet fundet brugt om en revyskuespiller (»Hun er meget bæredygtig nu«) og i forbindelse med økonomi:»et bæredygtigt opsving i de internationale konjunkturer«og»de kapitalsvage unge, som simpelthen ikke kan skaffe penge til at købe et såkaldt bæredygtigt brug - altså et brug, der alene kan skaffe dem udkommet. De må supplere med arbejde ved siden af«. Fra begyndelsen af 1980'erne er det noteret at en repræsentant for postvæsnet i et interview i Radioavisen om postvæsnets arbejdsproblemer sagde at der»må findes nogle bæredygtige løsninger«. Omkring midten af l 980'erne begynder bæredygtig at blive brugt om miljøforhold. Tidsskriftet Natur og Miljø udtrykker det i 1986 sådan: Ved begrebet bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden forstår man, at foruden en god avl på jorden, så skal der også være plads til en agerhøne på marken, en ørred i bækken og fisk i fjorden til fiskeren. I 1987 udkommer den såkaldte Brundtlandrapport: Our Common Future, World Commission on Environment and Development (kommissionens formand var den norske statsminister Gro Harlem Brundtland). En udgave på. dansk kommer samme år (Vores fælles fremtid), og i den lanceres ordforbindelsen bæredygtig udvikling (s. 52): En bæredygtig udvikling kræver at man dækker alle menneskers grundlæggende behov og giver alle mulighed for at de kan tilfredsstille deres forhåbninger om et bedre liv. En levestandard som ligger ud over det grundlæggende minimum kan kun opretholdes hvis forbrugsniveauet overalt tager højde for bæredygtigheden på langt sigt. Miljøordbog, 2. udgave (Amtsrådsforeningen), 1990, definerer bæredygtig udvikling sådan: den udvikling, der tilfredsstiller den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov Der står følgende om ordforbindelsen i J orden og os, Gyldendals miljøleksikon, 1991: Alle taler i øjeblikket om»bæredygtig udvikling«, som man har diskuteret siden tidligt i 70'erne... for at udviklingen skal væ];e bæredygtig, må den ikke forstyrre de økologiske processer. Dette betyder frem for alt, at dyrkningsområder skal bruges til afgrøder frem for kvæggræsning, at afgrøder skal forvaltes på en økologisk forsvarlig måde, at skove i afvandingsområder skal beskyttes, og at den genetiske mangfoldighed skal bevares. 4

5 Her står altså bl.a. økologisk forsvarlig, og det er i virkeligheden en ny - eller den ny - betydning af ordet bæredygtig, en betydning som endnu ikke er med i almindelige ordbøger, end ikke i de største. I stedet for økologisk forsvarlig kan man naturligvis sige: miljømæssig t forsvarlig. I 1991 udsender Landbrugsministeriet: Bæredygtigt Landbrug, En teknisk redegørelse. Her konstateres det (s. 1) at»begrebet bæredygtig udvikling har ikke et præcist indhold«, men der opstilles (s. 2) visse sigtelinjer for en sådan udvikling. For det første skal landbruget fortsat bidrage til forsyningen med sunde og gode fødevarer. For det andet må landbrugets produktionsprocesser ikke påvirke det omgivende miljø i uønsket retning, og for det tredje skal landbruget fortsat frembringe en væsentlig del af bruttonationalproduktet og medvirke til at sikre beskæftigelse og valutaindtjening. I sigtelinje nr. 2 er der således tale om miljømæssige hensyn, i sigtelinje nr. 3 derimod om hvad der økonomisk (ikke økologisk) er bæredygtigt. Det er upraktisk at bæredygtig kan bruges i begge betydninger, og det ville være mere praktisk at undgå at bruge bæredygtig om det økologiske og i stedet bruge ordforbindelsen miljømæssigt forsvarlig. Eller også må man hver gang tale enten om miljømæssigt bæredygtig eller økonomisk bæredygtig. I en konklusion (s. 334) går Landbrugsministeriets redegørelse da også uden om ordet bæredygtig: anvendelse af miljøskånsomme og etisk forsvarlige produktionsmetoder i landbruget Der står engelsk bag Brundtlandrapporten (O ur Common Future, 1987) taler om sustainable de velopment (s. 43), og det er så på dansk blevet til bæredygtig udvikling. Bag den ny brug af bæredygtig ligger der i øvrigt en ny betydning af sustainable. Den forklares i A Supplement to the Oxford English Dictionary, V olume IV, 1986, sådan:»capable ofbeing maintained at a certain rate or level«, altså 'i stand til at blive opretholdt på et vist niveau'. Ordbogens ældste citat med denne betydning er fra Også andre sprog har haft svært ved at oversætte sustainable. Et tysk medlem af Europa-Parlamentet foreslog der i november 1991 at oversætte sustainable growth med umweltvertriigliches Wirtschaftswachstum, altså 'økonomisk vækst som miljøet kan tåle'. (En dansk tolk i Europa-Parlamentet, Flemming Larsen, Fredensborg, har givet Sprognævnet denne henvisning og mange af de andre som er nævnt i denne artikel). Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. 5

6 B0GERM.M. Selvhjælp til sproghjælp Af Henrik Galberg Jacobsen Formålet med denne Selvhjælp til sproghjælp er at hjælpe den enkelte sprogbruger til selv at løse de sproglige problemer i dansk som han eller hun kommer ud for. Den indeholder dels en oversigt over de vigtigste ordbøger og andre håndbøger (side 6), dels et alfabetisk leksikon med henvisninger fra de enkelte emner til de håndbøger hvor de er behandlet (side 7-9). DE VIGTIGSTE HÅNDBØGER Mange af de sprogproblemer man kommer ud for i dansk, kan løses ved hjælp af et ret lille antal ordbøger og andre håndbøger. Det drejer sig først og fremmest om følgende bøger, der alle kan findes på de fleste biblioteker: RO Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen 1986 (Gyldendal). RO er facitlisten når det gælder korrekt stavning og bøjning. Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder RO de officielle danske retskrivningsregler (markeret RO i leksikonet på de følgende sider). HiN Galberg Jacobsen og Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk 1991 (Politiken). HiN er en alfabetisk ordnet opslagsbog i praktisk sprogbrug. Den indeholder dels artikler om problemer mht. korrekt og ukorrekt sprogbrug, dels bredere artikler om fx ordbøger, referater og taleteknik. NDO Nudansk Ordbog 1990 (Politiken). NDO er den vigtigste allroundordbog for moderne dansk. Dens stavemåder og bøjningsformer er i princippet de samme som i R O, den har en del eksempler og betydningsforklaringer, giver oplysninger om ordenes oprindelse, og undertiden også om synonymer og om udtale. NDO indeholder desuden en del stednavne og personnavne. RD Erik Hansen: Rigtigt dansk 1988 (Hans Reitzel). RD indeholder en række alfabetisk ordnede artikler om problemer mht. korrekt og ukorrekt sprog. ODS Ordbog over det Danske Sprog, bd. 1-28, ODS er den største ordbog der findes over nyere dansk (efter ca. 1700). Den giver udførlige oplysninger om de enkelte ord mht. betydning, brug (citater), udtale og oprindelse. ODS er forholdsvis svær at bruge. 6

7 LEKSIKON I det følgende leksikon henvises der fra de enkelte stikord til de bøger mv. hvor det pågældende emne er behandlet. Hovedparten af de bøger der henvises til er enten ordbøger eller håndbøger med alfabetiske registre. Der henvises derfor kun til de enkelte bøger som helhed, ikke til bestemte steder (sider eller paragraffer) i bøgerne. Henvisningen RO gælder dog Retskrivningsreglerne i RO. accenttegn: RO, HiN, NDO ad eller af?: HiN, RD alfabeter og alfabetisering: RO, HiN, NDO anførselstegn: RO, HiN, NDO apostrof: RO, HiN at eller ikke at?: HiN, RD at eller og?: HiN, RD betydning af ord: ODS, NDO; se også fremmedord bevingede ord: ODS; Vogel-Jørgensen: Bevingede ord 1990 bindebogstaver: HiN bindestreg: RO, HiN, NDO biords-t: RO, HiN, NDO, RD bydemåde: RO, HiN, NDO, RD bøjning: RO, NDO, ODS citater: ODS; Riber Petersen: Nye ord i dansk ; Vogel-Jørgensen: Bevingede ord 1990 citationstegn: se anførselstegn datids tillægsform: RO, HiN, NDO, RD datoer: HiN de eller dem, han eller ham mv.?: HiN, RD der eller som, som der?: HiN, RD dobbelt- eller enkeltvokal?: RO, HiN dobbelt- eller enkeltkonsonant?: RO, HiN, NDO efternavne: se personnavne ejefald: RO, HiN, NDO ental eller flertal?: HiN, RD et eller flere ord?: RO, HiN, NDO; Nissen: Skal det i et eller flere ord? 1986 etymologi: Nielsen: Dansk Etymologisk Ordbog 1989 (Gyldendal); Bruel og Nielsen: Gyldendals Fremmedordbog 1987; NDO, ODS fagordbøger: HiN faste udtryk: Bruun: Dansk Sprogbrug 1978 (Gyldendal), Vinterberg & Bodelsen: Dansk-engelsk Ordbog 1990; Blinkenberg & Høybye: Danskfransk Ordbog 1991; NDO, ODS forholdsord: se faste udtryk forkortelser: HiN, NDO; Becker-Christensen: Politikens Forkortelsesordbog 1991; Eriksen & Hamburger: Forkortelser i hverdagen 1988 (Sprognævnets forkortelsesbog) fornavne: se personnavne forståeligt sprog: HiN; E. Hansen: Pingog pampersprog 1986 (Hans Reitzel); og uden omsvøb tak 1981 (Statens Information) frekvensordbøger: HiN fremmedord: HiN; Bruel & Nielsen: Gyldendals Fremmedordbog 1987; Bang: Fremmedordbog 1986 (Munksgaard); Holmberg: Politikens Fremmedordbog 1985; Meyers Fremmedordbog 1924; Bang & Hårbøl: Omvendt Fremmedordbog 1991 (Munksgaard) fugeproblemer: se bindebogstaver grammatikker: HiN gruppeejefald, gruppe-s: HiN, RD gåseøjne: se anførselstegn hver sin eller hver deres?: HiN, RD 7

8 hyppighedsordbøger: HiN idiomatiske udtryk: se faste udtryk interpunktion: se tegnsætning kolon: RO, HiN, NDO komma: RO, HiN, NDO, RD korrekt sprog: HiN, RD korrekturtegn: HiN lix: HiN; E. Hansen: Ping- og pampersprog 1986 navneord med fremmede flertalsendelser: RO, HiN, NDO navneord på -el, -en og -er: RO, HiN, NDO nogen eller nogle?: HiN, RD nutids tillægsform: HiN nye ord i dansk: Riber Petersen: Nye ord i dansk oprindelse: se etymologi ordbøger: HiN orddeling ved linjeskift: RO, HiN, NDO ordhistorie: se etymologi ordsprog: se bevingede ord parentes: RO, HiN, NDO personnavne: NDO; Brandt: Hvad skal barnet hedde 1989; Jørgensen: Danskernes navne 1990; Meldgaard: Navnemode og modenavne 1991 punktopstiilinger: HiN, RO (rubrikopstillinger ) punktum: RO, HiN, NDO r-problemer: HiN retskrivning: RO Retskrivningsordbogen: HiN; E. Hansen og Galberg Jacobsen: Om den nye Retskrivningsordbog 1986; Nyt fra Sprognævnet 1986/3 retskrivningsregler: RO, HiN, NDO rimordbøger: HiN rubrikopstiilinger: se punktopstiiiinger s-problemer: se bindebogstaver semikolon: RO, HiN, NDO sin eller hans mv.?: HiN, RD skråstreg: RO, HiN slang: Anker-Møller mfl.: Politikens Slangordbog 1989 små og store bogstaver: RO, HiN, RD som eller der, som der?: HiN, RD sprogbrevkasser: Nyt fra Sprognævnet 1985-; E. Hansen mfl. (red): Mål & Mæle spørgsmålstegn: RO, HiN, NDO stavelsesdeling: se orddeling stavning: R O stednavne: NDO; Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon (om stednavnenes historie); Stednavneudvalget: Fortegnelse over Stednavne i Amterne øst for Lillebælt 1978 og Vest for Lillebælt 1985 (stavning af stednavne) store og små bogstaver: RO, HiN, NDO synonymer: Karker: Politikens Synonymordbog 1991; Albeck mfl.: Dansk Synonymordbog 1986 (Schultz); NDO t-problemer: se biords-t talord og taltegn: HiN tankestreg: RO, HiN, NDO tegnsætning: RO, HiN, NDO tillægsord på -el, -en og -er: RO, HiN, NDO tillægsord på -sk: RO, HiN, NDO tillægsord på trykstærk vokal: RO, HiN,NDO tillægsord på -vis: RO, HiN, NDO udråbstegn: RO, HiN, NDO udsagnsord på trykstærk vokal: RO, HiN 8

9 udtale: Brink mfl.: Den Store Danske Udtaleordbog 1991 (Munksgaard); Molbæk Hansen: Udtaleordbog 1990 (Gyldendal); NDO vor eller vores?: HiN, RD Forkortelser (se nærmere s. 6) RO Retskrivningsordbogen RO Retskrivningsreglerne i RO HiN Håndbog i Nudansk NDO Nudansk Ordbog RD Rigtigt dansk ODS Ordbog over det Danske Sprog Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Når sjusk bliver til korrekt dansk Af Erik Hansen»Tja,«sukkede den pensionerede postmester,»da jeg var ung, lærte vi at arbejde skulle udtales med blødt d og at det hed en katalog, og vi blev rettet hvis vi sagde noget andet. Men nu ser det jo ud til at et katalog er blevet helt korrekt, og alle udtaler arbejde med hårdt d. Er det virkelig sådan at sjusk kan blive til korrekt dansk bare tilstrækkelig mange sjusker?«hertil kan man svare ja eller nej efter hvad man lægger i ordet sjusk. Sprognormer Det der gør et sprogsamfund til et sprogsamfund, er at en gruppe mennesker er enige om stort set at følge samme regler mht. udtale, stavning, bøjning, orddannelse, betydning, ordstilling osv. På den måde opstår der en sprognorm, fx vendelbomål, bornholmsk, københavnsk eller rigsmål. Det der falder inden for normen, kalder man korrekt, det der falder udenfor, kalder man ukorrekt i forhold til normen. I alle sprogsamfund sker der det at et eller flere medlemmer giver sig til at afvige fra normen på enkelte punkter. De bruger med andre ord ukorrekte former, og hvis disse sprogbrugere bliver tilstrækkelig mange, dvs. kommer i stort overtal, så er der opstået en ny norm, og 9

10 det der før var ukorrekt, er blevet korrekt. Normændringer Engang skelnede man i dansk mellem hvo og hvem. Det ene brugte man som grundled: hvo kommer i aften? det andet til alle andre funktioner: hvem mødte du? osv. På et tidspunkt i slutningen af årene begynder man at bruge hvem overalt: hvem kommer i aften? Det var en grov fejl, og den blev naturligvis kritiseret og rettet, men til sidst forsvandt hvo helt og hvem vandt. Der findes tusindvis af den slags eksempler på at en fejl i tidens løb bliver til korrekt sprog - i en vis forstand er det det eneste der sker i sproghistorien, og det sker hele tiden. Engang havde udsagnsordene befale, grave og gale datidsformerne befal, grov og gal. Det har været forkert da nogle begyndte at sige befalede, gravede og galede, men da de blev tilstrækkelig mange, blev de forkerte datidsformer jo korrekte. Tidligere kunne temmelig ikke bruges foran et ord som betegner noget negativt. Temmelig kommer nemlig fra tysk ziemlich, som betyder' sømmelig'. Man havde derfor temmelig god, men ikke temmelig dårlig; det har virket lige så 10 forkert som rimeligt dårlig i vore dage! Men den ukorrekte forbindelse temmelig fattig osv. er i tidens løb blevet helt korrekt. Ifølge Retskrivningsordbogen fra 1955 skal man skrive hvad gik der ad ham?, og det har altså været en sjuskefejl at skrive afi den sammenhæng. Men det er blevet korrekt nu. Ligesom det allerede for hundrede år siden blev fuldt korrekt at skrive København og Gengæld i stedet for Kjøbenhavn og Gjengjæld; hvad der var begyndt som stavesjusk med at man glemte det stumme j, blev altså officiel retskrivning! Før 1986 var komma ikke korrekt i en forbindelse som Det tror jeg ikke, han har forstået. Men denne regel om»sætningsknude«var der efterhånden næsten ingen der fulgte, og derfor er kommaet nu blevet for korrekt at regne, se Retskrivningsordbogen Forringes sproget? De normforskydninger vi selv deltager i, opfatter vi i reglen som naturlig sproglig fornyelse. De normforskydninger som vi ikke deltager i og som vi måske kun kender fra mennesker vi ikke bryder os om, dem kalder vi sjusk og fejl. Og da vi altid befinder os midt i en sådan normforskydningsproces, vil alle mennesker opleve at de andre sjusker og at dette sjusk med tiden bliver norm, dvs. korrekt sprog. Derfor føler de fleste som tænker over det egentlig ganske naturligt at sproget hele tiden forringes. Men det gør det

11 ikke. Det er meget let at påvise at det danske sprog altid har kunnet bruges til det som det skulle bruges til, og at det altid har kunnet tilpasse sig nye krav. Det vil sige at sproget gennem århundrederne bliver rigere, præcisere, mere udtryksfuldt - samtidig med at danskerne altså er dybt bekymrede over dets stadige forfald. Det er en uløselig konflikt mellem kendsgerninger og følelser. Mange af de forandringer som sker for øjnene af os, smerter og foruroliger os. Men de forandringer der er sket for længst, finder vi intet betænkeligt ved. Det må være følt som et alvorligt tab for sproget da hvo forsvandt, og som en forfladigelse da gal blev afløst af galede. Naturligvis gik der noget tabt da udsagnsordenes talbøjning forsvandt (pengene ere blevne fundne blev til pengene er blevet fundet), og selvfølgelig ville det være bedst at bevare den gamle biordsform længer (jeg vil ikke være med længer) og holde den klart ude fra tillægsordet længere. Men er det muligt i vore dage at opleve at det har forringet vor livskvalitet at hvo er forsvundet, at det hedder galede og ikke gal, at udsagnsordene ikke mere bøjes i tal, og at formen længer nu vistnok kun eksisterer i Retskrivningsordbogen? At forhale det uafvendelige Hvad bliver nu den sproglige rådgivers, fx dansklærerens, sprogkonsulentens eller Sprognævnets konklusion på dette? I al fald ikke at alle normbrud, alt sjusk, bare skal accepteres og måske ligefrem bydes velkommen. For det første er helt individuelle normbrud ikke ønskværdige. Sprog er fællesskab, og skal der afviges fra det, skal der være mange om det, så et nyt fællesskab opstår. F or det andet regner man traditionelt med at det er en fordel hvis en sprogudvikling foregår langsomt. Det er en af betingelserne for normens relative stabilitet at de uundgåelige ændringer er få. Derfor er sproglig rådgivning, også Sprognævnets, konservativ: Opgaven er dels at forhale det uafvendelige, dels at prøve at hindre nyudviklinger som ikke skønnes at være til gavn for sproget. For eksempel ville det være værdifuldt at bevare bindeordet skønt og forskellen mellem selvom og skønt, da den kan være helt afgørende for meningen:»jeg kommer i eftermiddag selvom! skønt vejret er dårligt«. En udtale af premierminister som»præmiærminister«, en stavemåde som klokkeslet og en ordform som en PC'er er ikke til gavn for sproget frem for»præmjeminister«, klokkeslæt og en PC. Konstruktionen at bebrejde en for noget er absolut ikke at anbefale; der er intet vundet ved at bruge ordet virak i betydningen 'ballade' og udtale det med tryk på -rak; og det skal stadig ikke være tilladt at sætte komma foran der i»han opdagede aldrig, hvor mange ganske almindelige mennesker der ikke forstod ham«. Men hvis der alligevel opstår så at sige hundrede procent enighed om at bruge en udtryksmåde som er usystematisk og ulogisk, så må selv Sprognævnet bøje sig. I Retskrivningsordbogen fra 1986 kan man ikke finde formen diamentral; det er en fejlagtig dannelse til diameter, som jo er uden n. Derimod kan man finde både bødeforlæg og an- 11

12 førselstegn. Egentlig er disse dannelser også usystematiske, for det hedder jo at forelægge en en bøde, ikke atforlægge, og det drejer sig om anførelse, ikke om anføl sel. De ældre former bødeforelæg og anførelsestegn står også i Retskrivningsordbogen, men da de»sjuskede«nye former, i modsætning til diamentral, var blevet næsten enerådende, kom de altså med i Hvis vi ved sjusk forstår uforsætlige overtrædelser af sprognormens regler, så er sjusk faktisk en af sproghistoriens stærkeste drivkræfter. Men det bliver sproget ikke ringere af! Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR Intetkønsord på -else Spørgsmål: Hvor mange af de talrige ord der ender på -else er af intetkøn? Jeg kan selv kun komme på to, nemlig spøgelse og værelse. Svar: Retskrivningsordbogen (1986) har i alt 1251 ord der ender på -else. Blandt disse findes kun tre intetkønsord, nemlig de to som De selv nævner (spøgelse og værelse) samt ragelse. De tre nævnte ord er således de eneste intetkønsord på -else i rigssprogets almindelige ordforråd. Vi ser altså her bort fra dialektale ord, fx lukkeise ('lukning'), ligesom vi heller ikke tæller sammensatte ord med (fx anretterværelse, herregårdsspøgelse). Ordet ragelse blev i øvrigt i de autoriserede retskrivningsordbøger indtil 1923 anført som fælleskønsord, fra 1923 til og med Retskrivningsordbogen af 1955 både som fælleskøns- og intetkønsord, og fra Retskrivningsordbogen af 1986 kun som intetkønsord. Vi kan tilføje at størstedelen af de danske navneord er affælleskøn. I Aage Hansen: Moderne Dansk, bind 2, 1967 (s. 29) oplyses det at cirka 75 % af navneordene er af fælleskøn. Fælleskøn kan således betragtes som det normale, mens intetkøn er undtagelsen der må undersøges nøjere. JS 12

13 Næstforrest eller andenforrest? Spørgsmål: Hvis man forestiller sig en række tog- eller rutsjebanevogne og skal bruge et ord for den anden vogn i rækken, hvad er så mest korrekt: den næstforreste vogn eller den andenforreste vogn? Måske er ingen af formerne korrekte, men vil man bruge en af dem, hvilken vil I så anbefale? Svar: Ord som andenforrest og andenstørst er så vidt vi ved almindelige i visse dele af Jylland - muligvis også i andre dele af landet. De er derimod fremmede for det fællesdanske tale- og skriftsprog, det såkaldte rigsmål. I rigsmålet foretages en tilbagegående graduering fra superlativ (højeste grad) af et tillægsord ved hjælp af sammensætning med næst-o I rigsmålet vil man derfor kalde 'den vogn der følger lige efter den forreste', den næstforreste vogn, ikke den andenforreste. Tillægsordetforrest er oprindelig superlativ til en gammel komparativform (højere grad)fordere, et tillægsord som ikke har haft positiv (grundform), men som formelt forudsætter biordet for, jf. fx ned, nedre, nederst. At rigsmålet foretrækker formen med næst-, bekræftes indirekte af Retskrivningsordbogen (1986) der indeholder en række sammensætninger som er dannet af næst + superlativ til et tillægsord, fx næsthøjest, næstnederst og næststørst. Ordet næstforrest er ikke med i ordbogen, men er det ord der naturligt dannes efter det nævnte mønster. Retskrivningsordbogen indeholder ingen sammensætninger som er dannet af anden- + superlativ til et tillægsord. Af Retskrivningsordbogen fremgår det at andennavnlig optræder i sammensætninger med navneord, fx andenplads og andenstyrmand. JS Arbejdsgruppe og projektgruppe Spørgsmål: Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så drøftet hvad ordet projektgruppe dækker, idet ordet arbejdsgruppe også kom ind i billedet. Flertallets umiddelbare mening er at en projektgruppe har et klart fastsat kommissorium og et ubestemt mål, mens en arbejdsgruppe også har et klart fastsat kommissorium (måske endda mere klart end en projektgruppes!) og et bestemt mål. Vi vil gerne høre om Sprognævnet har taget stilling til en definition af begreberne projektgruppe og arbejdsgruppe. Svar: Der findes ikke nogen»autoriseret sprognævnsdefinition«af hvad de to ord dækker (lige så lidt som der findes den slags definitioner af andre ord). Men vi har i vores samling af udklip fra aviser mv. eksempler på brugen af ordene der kan vise noget om hvordan ordene faktisk bruges. Vores materiale tyder på at det er arbejdsgruppe der er det almindeligste af ordene - det er i hvert fald det vi har flest eksempler med. Det er endvidere vores 13

14 indtryk at arbejdsgruppe kan bruges om stort set enhver gruppe som i fællesskab skal løse en eller flere opgaver. Det gælder hvad enten det drejer sig om en begrænset opgave med et stærkt forudsigeligt resultat (vel svarende til»et bestemt mål«i Deres brev) eller om en større opgave med en højere grad af usikkerhed i resultatet (»et ubestemt mål«). Hvad derimod ordet projektgruppe angår, så forudsætter det normalt at der er tale om en bestemt opgave, og at den opgave der er tale om, er af en vis størrelse eller et vist format, ofte også at den ligger på et relativt idemæssigt plan, så at udfaldet af gruppens arbejde kan vise sig at afvige en del fra det man oprindelig havde ventet. Groft sagt kan man sige at enhver projektgruppe også vil kunne kaldes arbejdsgruppe, mens det ikke er enhver arbejdsgruppe der også kan kaldes for projektgruppe. Om man i øvrigt vil foretrække at kalde en gruppe med et bestemt kommissorium for en arbejdsgruppe eller en projektgruppe, hænger også sammen med de associationer der er knyttet til de to ord (og til ordene arbejde ogprojekt). Nogle vil således foretrække ordet arbejdsgruppe for at give indtryk af at der er tale om noget solidt, om en gruppe der virkelig bestiller noget. De vil så undgå ordet projektgruppe for at undgå de bitoner af noget modepræget eller luftigt der kan ligge i det ord. Og omvendt vil andre foretrække ordet projektgruppe fordi det lyder relativt stort og ambitiøst og giver indtryk afvisioner og kreativitet mv. De vil så undgå ordet arbejdsgruppe fordi det kan lyde lovlig jævnt og jordbundent. HG] Anførselstegn og ejefald Spørgsmål: Hvordan skriver man hvis man skal skrive om en bog der tilhører en person med tilnavnet»kyllingen«? Jeg kan forestille mig følgende muligheder:»kyllingen«'s bog»kyllingen«s bog»kyllingens«bog. Svar: Problemet er ikke direkte omtalt i Retskrivningsordbogen (1986). Men et af eksemplerne i paragraffen om anførselstegn viser hvad ordbogen mener: Mødet blev udsat på grund af»kong Olav«s forsinkelse. ( 21.3; s. 607). Her er der sat anførselstegn omkring færgenavnet»kong Olav«, og ejefaldsendelsen s er så hæftet direkte på efter det sidste anførselstegn - og uden nogen apostrof el.1ign. I det aktuelle tilfælde skriver man altså:»kyllingen«s bog. I øvrigt kan man som regel undvære anførselstegnene i den slags navne: Det 14

15 store begyndelsesbogstav viser jo også at der er tale om et navn. Problemet klares så ved at man blot sætter s'et direkte på navnet -ligeledes uden nogen apostrof: Kyllingens bog, altså på samme måde som i fx drengens bog, den lille piges bog, Bjarne Reuters nye bog. HG] Man kan i øvrigt bemærke at dobbelttydigheden i forrige år bliver ophævet når sidste år lige har været brugt:»sidste år var vi i Grækenland, ogforrige år var vi i Spanien«. I denne forbindelse er der ikke tvivl om at forrige år er året før sidste år. HG] Forrige år Spørgsmål: Familien er kommet i voldsom indbyrdes strid om udtrykket forrige år. Det ene hold mener atforrige år er sidste år (dvs. 1990), mens det andet hold er lige så sikker på at forrige år er året før sidste år (dvs. 1989). Hvad mener Sprognævnet? Svar: Den uenighed De har i Deres familie, svarer ganske godt til den uenighed der er blandt danske sprogbrugere i det hele taget. Nogle mener atfartige i forbindelsen forrige år betyder sidste år, og 'andre mener at det betyder det år der går forud for sidste år. Eller sagt på en anden måde: Ordet forrige er ofte dobbelttydigt. Man bør derfor kun bruge det hvis meningen i øvrigt fremgår klart af sammenhængen (eller hvis det er ligegyldigt om det bliver forstået på den ene eller den anden måde). Derimod er sidste entydigt nok. Så hvis man i år (1991) vil tale om 1990, er det tiltrækkelig klart at bruge udtrykket sidste år. Men hvis det er 1989 man sigter til, så er det sikrest at sige i

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag i juni, juli og august) 1992/2. juni Svarpause... 1 Bæredygtig... 3 Selvhjælp til sproghjælp... 6 Når sjusk bliver til korrekt dansk... 9 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AIS, København

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

1988/3. september. Telefon til sproget

1988/3. september. Telefon til sproget 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

1991/3. september. Erik Hansen 60 år

1991/3. september. Erik Hansen 60 år 1991/3. september Erik Hansen 60 år Den 18. september 1991 fylder Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, 60 år. Erik Hansen har været medlem af Sprognævnet og dets arbejdsudvalg siden 1973, og

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Manuskriptvejledning

Manuskriptvejledning Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken

1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken 1994/3. september Omkring omkring Af Vibeke Sandersen Det er tyve år siden Sprognævnet hørte det første hjertesuk over den omsiggribende for nu ikke at sige omkringsiggribende - brug af forholdsordet omkring

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen. Skriv og bliv læst. Frydenlund

Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen. Skriv og bliv læst. Frydenlund Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen Skriv og bliv læst Frydenlund Skriv og bliv læst 3. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-183-8 Grafisk tilrettelæggelse: Anette

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogpolitik og skriveguide

Sprogpolitik og skriveguide Sprogpolitik og skriveguide derfor! Vi taber ikke nogen ved at skrive enkelt og letforståeligt. Men vi taber nogen ved ikke at gøre det. Borgerne skal kunne forstå, hvad Københavns Kommune kommunikerer,

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord 1987/3. septennber Lidt mere om»forvanskede«fremmedord Foranlediget af min lille artikel om»forvanskede«fremmedord i Nyt fra Sprognævnet 1987/1 marts har Dansk Sprognævn modtaget'et par breve med forslag

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn Ret & Rigtigt 1 Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Om -s eller ingenting i toleddede navne

Om -s eller ingenting i toleddede navne Nyt fra Sprognævnet 1998/4 december Indhold Artikler Bøger Om -s eller ingenting i toleddede navne Sætning, komma - kommasætning Det er korrekt Spørgsmål og svar Nordisk Det er bare kanon! Styrelse og

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

mikroskopet, altså fokusere på enkeltdelene. Teleskoper eller mikroskoper.

mikroskopet, altså fokusere på enkeltdelene. Teleskoper eller mikroskoper. Studentertale 2013 Kære studenter. At få lov til at holde tale til jer er et helt særligt privilegium, som jeg i den grad nyder. Det er jo ikke lige netop jer hvert år, men jer som gruppe og repræsentanter

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

1986. 2/juni. Et supplement til Ordbog over det danske Sprog

1986. 2/juni. Et supplement til Ordbog over det danske Sprog 1986. 2/juni Et supplement til Ordbog over det danske Sprog Er De udkørt kl. 3? Medova te ta'r trætheden. Sådan reklamerer et velkendt tefirma. Når trætheden er forsvundet, antager det pågældende firma,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Engelsk på KU Sprogvejledning

Engelsk på KU Sprogvejledning KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Engelsk på KU Sprogvejledning 1. udgave April 2007 Forord Jorden er flad. Sådan beskriver vi efterhånden den globaliserede

Læs mere