NYHEDSBREV Side 1. Jørn Frending var atter engang en top guide på en af Danske Venners Klubs udflugter.

Transkript

1 Side 1 af Lis Göddert Jørn Frending var atter engang en top guide på en af Danske Venners Klubs udflugter. Den 30. oktober 2008 gik det denne gang til den spændende by - Cartagena med deltagelse af 60 medlemmer. Solen skinnede fra en solrig himmel, men temperaturen sneg sig kun lige op til 9 grader, da bussen i San Luis satte kurs mod Rådhuset i Orihuela Costa, hvor resten af deltagerne stod på. Undervejs fortalte Jørn om regionen Murcia. Når man i Spanien rejser til en anden region, er det som at rejse til et andet land. Lovene kan være forskellige fra der, hvor du bor, f.eks. ITVbehandlingen, tolden, og geografien, klimaet og vegetationen, hvilket også er tilfældet ved vores rejse til Cartagena. Når en Spanier bruger ordet Cartagena, tænker han ikke kun på den gamle bys centrum, men på hele Cartagena Kommune. Selve byen som kommune dækker også det, som på spansk kaldes Campo de Cartagena dvs. Cartagenas opland, som rent juridisk og politisk også omfatter nogle nærliggende småbyer. Cartagena blev grundlagt i 227 f.kr. af karthager generalen, Asdrúbal Barca, som kaldte byen Quart Hasdasht - Den nye by - og altså lige før Den anden puniske krig år 218 f.kr. I samme århundrede underlægges Cartagena (Carthago Nove) romeriget, indtil det vestlige romerriges forfald, for Cartagenas vedkommende i 425 e.kr, hvor det hærges af forskellige stammer, indtil den i den 5. århundrede e.kr. underlægges det Byzantinske Rige af Kajser Justiano I, som gav den navnet Carthago Spataria. I det 6. årh. e.kr. blev byen i en kort perioden ca. 100 år, underlagt Visigoderne, indtil den endelig blev erobret af araberne i det 7. århundrede. Dette gav Cartagena et økonomisk opsving. I det 12. århundrede e.kr. generobres Cartagena af den spanske konge Alfonso X Den Kloge, og har siden hørt under de forskellige spanske kongedømmer. 1. stop under rundvisningen var pladsen foran Ayuntamiento rådhuset nok den mest imponerende bygning i Cartagena bygget i modernistisk stil i slutningen af attenhundredetallet og nyrenoveret indenfor de seneste år

2 Side 2 Videre gik det til det Romerske teater - det næststørste i Spanien -, der blev opdaget ved et tilfælde i Det blev bygget på kun 4 år fra år 5 f.kr. til år 1 f.kr. Det kan tidsbestemmes helt nøjagtigt, fordi der ved indgangen til teatret på vestsiden findes en marmorplade med en indskrift til ære for den siddende konsul under kejser Cairo. Teatret her var det vestligste i den gamle Romerige. I en halvcirkel foran scenen findes der tre rækker med pladser reserveret til de mest fremtrædende borgere. Bagved findes der 3 niveauer af halvcirkler til tilskuere i henhold til deres status. Forscenen er åben og bagscenen består af 2 rækker søjler dækket af en bagmur, som dels giver et ensrettet ekko og dels giver mulighed for udsmykning. Bag scenen findes teatergården. Ved at gemme sig bag søjlerne kunne de øvrige skuespillere følge med og træde ind på scenen på det rette tidspunkt for deres optræden. Da man ville opføre nye bygninger på Plaza de la Merced, fandt man en gammel romersk brolagt vej fra den 1. årh. e.kr. Vejen er temmelig velholdt, så man har frigjort en stor del af den og oprettet en nyt grønt område. Senere så vi yderligere et stykke af denne vej nede under Plaza del Rey. Hernede fandt man i 1968 resterne af den romerske vej samt rester af et romersk bad og en taverne, som lå ud til vejen. Vejen var brolagt og neden under vejen var der et kloaksystem. Romerne var dygtige til at lave kanaler, viadukter og kloaker. Hvis vi går ned under pladsen fra en sidegade, kan man se, hvordan romerne har badet i varme svømmebassiner og bagefter kunne gå over gaden og tage sig en forfriskning under en overdækket søjlegang. Visse dele af installationerne blev brug så sent som i det 5. årh. e.kr., så det må have været et solidt byggeri for at kunne hold i fire hundrede år.

3 Side 3 Når den romerske borger sad på fortovsrestauranten, kunne han kigge op på højen El Molinete, hvor der fandtes paladser og fornemme gravsteder. Dette er et temmelig stort område, som er ved at blive udgravet, således at vi i fremtiden kan få endnu mere at se fra romertiden. Et årligt tilbagevendende besøg til Cartagena vil hver gang byde på nye overraskelser. Plaza de San Francisco er en af de mest antikke pladser i Cartagena. Det er også derfor man midt på pladsen har rejst en mindesten til ære for en af de mest berømte skuespillere i Spaniens historie: Isidoro Maiqvez, der blev født i Cartagena i Plaza San Francisco er også kendt som pladsen med gummitræerne, der efter sigende skulle være mere end to hundrede år gamle. Man gør meget for at bevare facaderne på de gamle bygninger. Her er en facade, støttet af et stillads, der venter på, at man får samlet nok gamle sten til at kunne bygge facaden færdig - og få huset opført igen. På spadsereturen ned gennem Calle Mayor så vi de spor byens store arkitekt Victor Beltri havde sat. Hans største kendetegn er hans brug af smedejern til de små altaner. Her en af de mange flotte renoverede bygninger på Calle Mayor.

4 Side 4 Sidste stop på rundvisningen var på Plaza Heroes de Cavite, hvor vi besigtigede mindestenen rejst i 1926 til ære for de faldne fra Cartagena, da Spanien tabte Cuba til USA i Det var et hårdt år for Spanien, da de ikke kun mistede Cuba, men også Philipinerne til Amerika. Til trods for, at det er 110 år siden, er hovedsproget stadigvæk spansk i de gamle kolonier. Spanien havde en stor del af sin flåde liggende i Havana for at forsvare denne vigtige koloni. Spanien importerede rom, sukker og ædle træsorter fra Cuba og eksporterede tegl og keramik. Så var det spisetid og tid til at indtage en lækker buffet på det gode skib La Patacha i Catagenas havn. Her er det Ole Degn Hansen, der griber sig en tallerken, medens Ann Ibsen og Alex Rasmussen allerede er i gang med at fylde deres. Selvom der vejede en kraftig vind fra sydvest, syntes alle at have overstået middagen uden søsyge.

5 Side 5 Mættet af mad og mange flotte indtryk, kørte vi igen af sted. Denne gang langs kysten mod de forladte miner ved La Union. Undervejs så vi store arealer ved Portman med olie, kemi- og gasindustri og efterfølgende de store arealer med affald, som nu dækkes af med plastik og jord. Jørn forsøgte at aflede vores opmærksomhed ved at fortælle om hovedattraktionen på Strandpromenaden i Cartagena, nemlig Perals ubåd. Ubådens opfinder, Isaac Peral blev født i Cartagena i 1851, var flådeofficer og deltog i Cubakrigen. Han opfandt den første ubåd med torpedorør, som stod færdig i Daværende dronning, Maria Christina støttede ham økonomisk, men marineministeren troede ikke sine egne øjne og ville ikke sætte den i produktion, hvorfor Isaac Peral måtte nøjes med at undervise i matematik og fysik på den spanske flådes skoler. Han døde af meningitis i 1895 på et hospital i Tyskland. Vores opmærksomhed blev også henledt på de mange skibsforlis, der var sket i Cartagenas havn og området omkring Cartagena, bl.a. det transatlantiske dampskib Sirio, der forlod Italien i 1906 for at sejle til Buenos Aires i Argentina og sank ud for Cabo de Palos, hvor øgruppen Las Hormigas er kendt for deres undersøiske rev og sandbanker. Skibe fra Cabo de Palos og fra Cartagena deltog i bjergningen af passagererne, men mindst tohundrede personer mistede livet. Et nedlagt mineområde er ikke noget kønt syn, men dog meget spændende. Spændende, fordi der fandtes uhyre mange forskellige arter af sten og stenformationer. Dog turde man næsten ikke tænke tanken til ende: Hvilke skæbner, der har måttet arbejde i disse gammeldags indrettede miner, enten som frivillige arbejdere eller som slaver, og hvor mange har mon ikke sat livet på spil i disse miner? Her er det Inger Marie Pedersen fra La Siesta, der er på vej tilbage til bussen. Det er nok ikke sidste gang deltagerne har været i Cartagena. Vi så denne dag, kun en meget lille del af det, som Cartagena har at byde på, men nu kan vi selv udbygge turen.