Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Anne Kirstine Pi Halmind Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber Vejleder: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen Afleveret den:18/11/13

2 Fakultet: Institut: Fag: Forfatter: Humaniora Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Spansk sprog og kultur Anne Kirstine Pi Halmind Titel: Title: Título: Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber Danish Leaders in Spain Cultural encounters in Spanish subsidiaries Líderes daneses en España Los encuentros culturales en las sucursales españolas Emnebeskrivelse: Danske ledere, der udstationeres i spanske datterselskaber, har meget begrænset kendskab til spansk arbejdskultur, hvilket skaber uoverensstemmelser mellem lederne og de spanske medarbejdere. En fuldstændig tilpasning til spansk kultur er ikke nødvendigvis mulig, men et forhåndskendskab til kulturen kan bidrage til et mere harmonisk og effektivt samarbejde. Vejleder: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen Afleveret den: 18. november 2013 Antal tegn: (79,4 NS) 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SINTESIS 6 1. INDLEDNING 1.1. Introduktion Formål Problemformulering Nationalkultur Arbejdskultur Afgrænsning Afhandlingens opbygning METODISKE OVERVEJELSER 2.1. Videnskabsteoretisk standpunkt Kvalitativ metode Validitet og reliabilitet Teori TEORETISK FUNDAMENT 3.1. Ledelse Definition af ledelse Tannenbaum & Schmidts ledelseskontinuum McGregors ledelsesteorier GLOBE-studiet Kultursammenligning Kulturtypologier Kulturdimensioner EMPIRI 4.1. Respondenter Virksomheder De danske respondenter De spanske respondenter Afgrænsning af respondentgruppen Anonymisering 40 3

4 4.2. Interviewguiden Den danske interviewguide Den spanske interviewguide Interviewsituationen Forberedelse Gennemførelse af interviews Etik KULTURANALYSE 5.1. Kulturanalysens formål Analysemetode Analyse Ledelsesstil Medarbejderne Arbejdsrytme Relationer DISKUSSION 6.1. Kultur som fænomen Det funktionalistiske kulturbegreb Det poststrukturalistiske kulturbegreb Diskussion af de to kulturbegreber At studere kultur At tilpasse sig en kultur Kulturbegreberne i anvendelse KONKLUSION 7.1. Afhandlingens tilblivelse Validering af afhandlingens konklusion Resultater Kulturforskelle Kultur som fænomen Hvorfor er kulturel tilpasning svær? Implikationer Forslag til videre studier 85 4

5 8. LITTERATUR 87 FIGURER a. Den hermeneutiske spiral (Andersen 2008) 15 b. Continuum of Leadership Behavior (Tannenbaum & Schmidt) 25 c. Ledelsesstil i Danmark og Spanien (point) (Egen tilvirkning) 29 d. Ledelsesstil i Danmark og Spanien (placering) (Egen tilvirkning) 30 BILAG A. Oversigt over informanter B. Interviewguides C. 10 diferencias entre ser jefe y ser líder (Jiménez 2013) D. Spanish Management Style (Global Business Culture) E. Con la picaresca en el ADN (Linera 2013) F. CD-rom med interviews (lydfiler og transskription) 5

6 SINTESIS DE LA TESINA En la presente tesina se intenta elucidar un tema desatendido como es el significado de las diferencias culturales en el encuentro entre los líderes daneses y los empleados españoles. El objetivo principal de la tesina es averiguar por qué les resulta difícil a los líderes daneses adaptarse a la cultura del trabajo española. Con punto de partida en esta problemática se desarrolla una investigación dividida en dos partes: Primero, los aspectos culturales a cuales a los líderes les resulta especialmente difícil adaptarse, se analizan bajo cuatro tema principales: el estilo de liderazgo, el comportamiento de los empleados españoles, el ritmo de trabajo y el papel de las relaciones personales en el ámbito profesional. Segundo, se discute si es posible estudiar y adaptarse a una cultura específica, a base del concepto de la cultura del funcionalismo y del postestructuralismo, respectivamente. El método por el cual se busca cumplir los fines de la tesina consiste en entrevistas cualitativas con cinco líderes daneses y cinco empleados españoles que trabajan en sucursales españolas situadas en el norte de España. Las entrevistas se analizan en base a teorías sobre la cultura y el liderazgo, entre otras la tipología de liderazgo elaborada en el proyecto Global Leadership and Organizational Behavior Effectiveness Research Project, el modelo de liderazgo de Tannenbaum & Schmidt, las teorías X y Y de McGregor, además de ciertas teorías funcionalistas de la cultura. Al analizar las afirmaciones de los entrevistados, se comprueba que los líderes daneses que gestionan sucursales españolas tienen un conocimiento muy básico de la cultura del país y que les falta la comprensión cultural necesaria para entender el concepto del mundo de los empleados. Por consiguiente, no saben lo que se espera de ellos en el ámbito profesional español, lo que causa conflictos y malentendidos. Basándose en los resultados de la investigación, se recomienda que las empresas danesas den mayor prioridad a la preparación de los líderes que se envían a las sucursales españolas, con el objetivo de asegurar que los líderes sean cualificados para gestionar eficazmente a los empleados españoles y establecer una colaboración favorable. Es recomendable que los líderes tengan cierto conocimiento previo de las características de la cultura del trabajo española y que a su vez reconozcan que la cultura es un fenómeno complejo y dinámico. 6

7 1. INDLEDNING Jeg kom med et åbent sind og tænkte, at vi var europæere, og vi var sgu nok ens Henrik Jensen, Managing Director, C.C. Jensen Ibérica 1.1. Introduktion Danske ledere, der udstationeres i spanske datterselskaber, ankommer typisk til Spanien uden nærmere kendskab til landets kultur. Når danske virksomheder indleder aktiviteter på et nyt marked, handler det ofte om at udnytte en chance, der byder sig, og sikre virksomhedens overlevelse. Vedkommende, der skal lede den nye afdeling, udvælges derfor først og fremmest på baggrund af sit forretningskendskab, mens der ikke tages hensyn til evnen til at begå sig i en fremmed kultur (Tholstrup 2003:6; Balslev & la Cour 1990:30): Mange virksomheder udvælger udelukkende personer til udstationering ud fra deres faglige kvalifikationer eller ud fra, om en udstationering passer ind i vedkommendes karriereudvikling, mens der ingen vurdering er af, om personen vil klare sig godt i de nye omgivelser og det mere komplekse job. (Plum 2013:146) Gertsen (1990) konkluderer på baggrund af interviews i 17 virksomheder, at danske virksomheder generelt er meget lidt bevidste om interkulturelle problemstillinger, idet de bl.a. mener, at det ikke er nødvendigt at forberede udstationeringer i vestlige lande (1990:106). Det til trods for, at samme virksomheder nævner utallige eksempler på udfordringer forårsaget af kulturforskelle (ibid.:154). Det Nationale Kompetenceregnskab viser, at danskernes interkulturelle kompetence er meget lav (Undervisningsministeriet 2005:21), og når virksomhederne ikke prioriterer på at forberede medarbejdere, der skal udsendes, på mødet med den fremmede kultur, kan det have konsekvenser for samarbejdets succes: Understanding the behavior patterns of individuals who are from different cultures is particularly salient for expatriate managers who not only must work with individuals from other cultures, but who also must work in a foreign culture. (Ralston et al. 1995) Studier viser, at det er essentielt at tage kulturforskelle i betragtning i forbindelse med virksomheders internationalisering, idet forskellene ofte er årsag til mislykkede udstationeringer (se bl.a. Stewart & Bennett 1991; Tung 1981), omend der hersker tvivl om problemets omfang 7

8 (Harzing 1995; Harzing & Christensen 2004). Inden for ledelse er det relevant at være opmærksom på, at mennesker fra forskellige kulturer har divergerende opfattelser af lederens rolle, herunder særligt i relationen til medarbejderne: Since every culture has its own perceptions about the proper roles of the manager and the employee, there is nothing instinctively natural about the way the two groups interact. Individual culture shapes the ideas and norms for both parties and it is critical that the international manager be aware of this. (Adekola & Sergi 2007:15) Trods adskillige beviser for vigtigheden af at tage kulturforskelle i betragtning, har området som nævnt ikke høj prioritet i danske virksomheder, og i litteraturen er især forholdet mellem dansk og spansk kultur overset. Der er for nylig udgivet to bøger af danske forfattere om kultur i bl.a. Danmark (Hammerich & Lewis 2013; Søgaard 2013), men ingen af dem inkluderer spansk kultur, til trods for, at Spanien er Danmarks 11. største eksportmarked (Eksportrådet 2011:33), op mod 150 danske virksomheder er repræsenteret i Spanien (Datterselskabsliste 2012), og der hertil kommer spansk registrerede virksomheder med danske ejere. Det er derfor relevant at undersøge, hvilken rolle kulturforskelle spiller, når danske ledere skal agere på det spanske marked, hvilket nærværende afhandling bidrager til. Betydningen af kulturforskelle blev genstand for international opmærksomhed i 1960 erne (Kluckhohn & Strodtbeck 1961; Hall 1959;1976 m.fl.) og kom for alvor i fokus i 1980 erne (Hofstede 1980) gennem funktionalistiske studier, der beskrev kultur som bestandige strukturer og klassificerede dem i henhold til specifikke kategorier. Sideløbende med den funktionalistiske forskning udvikledes det poststrukturalistiske paradigme, hvori kultur betragtes som et komplekst og uforudsigeligt fænomen (bl.a. Geertz 1973; Hastrup 2004). Det poststrukturalistiske kulturbegreb harmonerer bedst med globaliseringens opløsning af hidtidige systemer og strukturer, men det er ikke givet, at det af den grund er meningsløst at beskæftige sig med kulturer som enheder, der kan studeres og karakteriseres. Anvendelsen af hvert af de to kulturbegreber har betydning for, hvordan kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer håndteres. De funktionalistiske kulturteorier er særligt anvendt i erhvervslivet, men de kritiseres for at være forældede og unuancerede. I denne afhandling søger jeg derfor at belyse den funktionalistiske kulturtilgangs berettigelse i erhvervssammenhæng. Jeg forventer i min undersøgelse at kunne bekræfte funktionalismens grundidé om, at det er 8

9 muligt at identificere særegne værdier og adfærdsmønstre i hver kultur, der medfører, at det er svært for danske ledere at tilpasse sig spansk kultur. Jeg ønsker derudover at afklare, hvorvidt det er muligt at studere en specifik kultur og tilpasse sig kulturen i praksis. Jeg tager således udgangspunkt i, at det kan være fordelagtigt at arbejde med kulturer som nogenlunde afgrænsede enheder, uanset at realiteten måtte være langt mere kompleks. Ved at tilføje et sådant perspektiv på debatten om og studier af kultur, ønsker jeg at belyse relevansen af at forberede ledere, der udstationeres til Spanien, på mødet med spansk arbejdskultur Formål På baggrund af ovenstående vil jeg undersøge, på hvilke områder, det er sværest for danske ledere at tilpasse sig spansk arbejdskultur og hvad årsagerne er til, at tilpasningen udgør en udfordring. Det er således mødet mellem arbejdskulturer, der er denne afhandlings fokusområde. Jeg er særligt interesseret i, hvordan kulturforskelle påvirker lederens rolle og leder-medarbejder-relationen, herunder hvorvidt lederne tilpasser deres ledelsesstil til de spanske medarbejdere. Ved at få indblik i de danske lederes samarbejde med spanierne og deres oplevelse af spansk arbejdskultur håber jeg at kunne belyse, på hvilken måde kulturforskelle bør tages i betragtning, når danskere skal lede spanske medarbejdere. Jeg forventer at finde, at forskellene på danskere og spaniere er mindre markante, end de fremstår i funktionalistiske kulturtypologier, og ikke giver anledning til store udfordringer, men at der findes basale forskelle, som det vil være hensigtsmæssigt for danske ledere at forberede sig på forud for samarbejde med spaniere Problemformulering Min problemformulering består af et overordnet spørgsmål, som belyses gennem besvarelsen af to arbejdsspørgsmål: Hvorfor det er svært for danske ledere at tilpasse sig spansk arbejdskultur? - Hvilke aspekter af spansk arbejdskultur har danske ledere særligt svært ved at tilpasse sig? - Er det med udgangspunkt i henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb muligt at studere og tilpasse sig en specifik kultur? 9

10 Ved hjælp af udvalgte teorier om ledelse og kultursammenligning vil jeg analysere interviews med fem danske ledere og fem spanske medarbejdere med det formål at belyse, på hvilke områder danske ledere har sværest ved at tilpasse sig spansk arbejdskultur, og hvordan dette påvirker samarbejdet, herunder især hvordan lederen tilpasser sin ledelsesstil. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb diskutere, hvorvidt det er muligt at studere og tilpasse sig en specifik kultur, da dette har betydning for, hvorfor kulturforskelle udgør en udfordring i internationalt samarbejde, og hvorvidt danske lederes møde med spansk kultur kan optimeres gennem forberedende studier og efterfølgende tilpasning til kulturen i praksis. Nedenfor vil jeg kort gøre rede for, hvordan begreberne nationalkultur og arbejdskultur defineres i afhandlingen Nationalkultur Denne afhandling bygger på en antagelse om, at det er muligt at identificere karakteristika i menneskers tilgang til arbejde, som udspringer af deres nationalkultur 1. Definitionen af fænomenet nation er til debat, men værdiundersøgelser fra 1900-tallet viser ingen nævneværdig udvikling i danskernes værdier (Gundelach 2002:63), hvilket indikerer, at nationale værdier bevares trods globaliseringen. Begrebet nationalkultur er derfor fortsat nyttigt som betegnelse for de særegne karakteristika, forankret i grundlæggende værdier, der differentierer nationer fra hinanden. Nogle teoretikere peger tilmed på, at globaliseringen fremhæver forskellene mellem samfund, fordi de håndterer udviklingen på forskellig vis (Hofstede 1980: ). Globaliseringsbegrebet medfører dog, at man ikke kan tænke nationalkulturer som isolerede størrelser, men må se dem i relation til en global helhed (Jensen 2001.:47). Ideen om nationalkulturer må således revideres, da den bygger på en forestilling om nationer, som bliver mindre relevant i takt med globaliseringen. Som kommunikativt redskab er begrebet dog fortsat nødvendigt for internationale virksomheder og andre aktører, der er afhængige af effektivt at tilpasse deres aktiviteter til forskellige dele af verden. I afhandlingen bruges begrebet derfor som betegnelse for særegne træk i henholdsvis danske og spanske værdi- og adfærdsmønstre. 1 Nationalitet er kun et af mange kriterier for afgrænsning af kulturer. Alternative afgrænsninger kan være køn, social klasse, generationer, etnicitet, sprog eller religion (se bl.a. Hofstede 2006:26). 10

11 Arbejdskultur Undersøgelsesfeltet i denne afhandling er arbejdskulturen i spanske datterselskaber, som analyseres med udgangspunkt i en hypotese om, at arbejdskultur påvirkes af mennesker nationalkulturelle værdier (Hofstede 2006), og at de danske ledere og deres spanske medarbejdere derfor må have forskellige tilgange til arbejde. I denne afhandling defineres arbejdskultur således som menneskers forestilling om og praktiske tilgang til arbejde. Flere forfattere peger på, at en organisationsmedlemmers nationalkulturelle baggrund har afgørende betydning i det daglige arbejde (Hofstede 2006: Shaw 1990 og O Connell et al. 1990, i House et al. 2004:672), hvilket Adler ligeledes konkluderer: Does organizational culture erase or at least diminish national culture? Surprisingly, the answer is no. Employees and managers bring their cultural background to the workplace (2008:63). I nogle virksomheder udvikles en særegen organisationskultur, som medlemmerne indordner sig under, men i andre tilfælde dominerer de værdier, medlemmerne bringer med ind i organisationen, hvilket er tilfældet i de virksomheder, der deltager i denne afhandlings undersøgelse Afgrænsning Denne afhandling bidrager til diskussionen om, hvilken rolle kulturforskelle spiller i internationale virksomheder og hvordan de håndteres, med udgangspunkt i situationen for danske ledere i spanske datterselskaber 2. Uden for arbejdspladsen skal lederne i lige så høj grad håndtere mødet med spansk kultur, men dette aspekt er ikke inddraget, da jeg ønsker at beskæftige mig med de aspekter af kulturen, der er særligt relevante for ledernes arbejde. Lederen skal som bindeled mellem det danske hovedsæde og den spanske afdeling skabe synergi mellem to forskellige arbejdskulturer, og vedkommende kan derfor hverken opgive dansk arbejdskultur helt eller lede spanske medarbejdere på samme måde som danske medarbejdere, hvorfor lederrollen er særligt interessant. Jeg har valgt at belyse de forskelle, der er mellem dansk og spansk arbejdskultur, men naturligvis må de kulturelle ligheder ikke underkendes. Dansk og spansk arbejdskultur ligner hinanden på visse områder, hvorfor det er muligt for en dansker at samarbejde med spaniere uden at forberede selve kulturmødet, men afhandlingens empiri viser, at samarbejdet præges af misforståelser og frustration, der bunder i manglende forståelse for de to kulturers særpræg. 2 For en nærmere undersøgelse af dansk ledelses anvendelighed i udlandet, se f.eks. Storgaard (2010). For en mere generel gennemgang af dansk og spansk kultur se f.eks. Schomacker (2003). 11

12 Formålet med denne afhandling er ikke at fordømme spansk eller dansk kultur men at bidrage med ny viden om, hvordan kulturforskelle påvirker danske lederes arbejde i internationale virksomheder. Et optimalt samarbejde opstår ikke udelukkende ved at få kulturel indsigt, men [v]iden om mekanismerne bag en række kulturelle og nationale særtræk giver dog ballast og perspektiv, og det letter kulturmødet at have en vis indsigt i, hvad kultur er for en størrelse (Mørkbak & Lauridsen 2008:49). Uden at underkende kulturs foranderlighed vil jeg derfor rette opmærksomheden mod mere bestandige kulturtræk, som kan spille en rolle i fremtidig interaktion mellem danskere og spaniere. En central præmis i det funktionalistiske kultursyn, som danner grundlag for afhandlingens undersøgelse af afgrænsede kulturer, er at kultur tildeles en central rolle i møder mellem personer med forskellig kulturel baggrund, men i realiteten udgør kulturforskelle ikke altid den største udfordring i interaktion på tværs af kulturer (Jensen 2001). Jeg vil derfor være opmærksom på ikke at trække forklaringen kulturforskelle ned over ethvert fænomen, men fremhæve på de tilfælde, hvor jeg mener, kultur yder afgørende indflydelse, uanset at andre faktorer kan være i spil. Eksempelvis kan forskelle mellem hovedsædet og de lokale enheder udgøre en ufordring i internationale virksomheder (Plum 2013). Relationen mellem hovedsæde og datterselskab var inkluderet i afhandlingens undersøgelse, men respondenterne berettede, at samarbejdet fungerede stort set gnidningsfrit, og eventuelle konflikter var begrundet i andre forhold end de kulturelle. Da jeg beskæftiger mig med ledere, der har arbejdet i den spanske virksomhed i mindst 5 år, berører jeg ikke det indledende kulturchok, udstationeringer kan medføre (Ward et al. 2001). Jeg vil desuden ikke komme ind på kulturforskelle internt i Spanien, selvom de naturligvis eksisterer, hvilket bekræftes i afhandlingens empiri. Endvidere nedtoner jeg andre relaterede vinkler, såsom betydningen af sproglige kvalifikationer. Det understreges af stort set alle afhandlingens informanter, at sprogkundskaber er altafgørende for dansk-spansk samarbejde, men emnet er allerede belyst i andre sammenhænge (Dansk Industri 2008; Stawicki 2010) og falder i dette tilfælde uden for mit interesseområde. Jeg har ligeledes fravalgt at beskæftige mig med interkulturel træning, forstået som konkrete metoder til forberedelse af kulturmøder (Landis et al. 2004; Black & Mendenhall 1990; Earley 1987 m.fl.). Emnet ligger i direkte forlængelse af dette speciale og var oprindeligt inkluderet i problemfeltet, men jeg har valgt at indsnævre perspektivet for at fokusere specifikt på spansk kultur. 12

13 Ud over de temaer, jeg på forhånd har fravalgt, foretog jeg en yderligere udvælgelse i forbindelse med analysen af undersøgelsesresultaterne. Jeg udvalgte de emner, der i undersøgelsen fremstod som mest relevante, og som tilsammen kunne give en karakteristik af specifikke områder af spansk arbejdskultur, som udgør en særlig udfordring for danske ledere. Det er derfor vigtigt at have for øje, at den viden, der præsenteres i afhandlingen, er blevet til på baggrund af til- og fravalg samt såvel informanternes som min egen forståelse af virkeligheden. Da jeg har valgt at sætte fokus på både kultur og ledelse og anlægge såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv, giver afhandlingen en bred indsigt i, hvordan forskellene på dansk og spansk arbejdskultur kommer til udtryk i spanske datterselskaber. Jeg har valgt at anlægge et bredt perspektiv for at gøre afhandlingen praktisk anvendelig for virksomheder og samtidig inddrage en kulturteoretisk diskussion, der kan bidrage til at forklare, hvorfor ledere kan have svært ved at tilpasse sig en fremmed kultur. De eksempler, respondenterne giver, er kontekstafhængige og kan optræde i mange varianter afhængigt af den konkrete situation og hvem, der fortolker den. Derfor har jeg valgt ikke at gå meget i dybden med de enkelte temaer og i stedet at præsentere en række eksempler med henblik på at give en overordnet forståelse af, på hvilke områder danske ledere finder det svært at tilpasse sig spansk kultur Afhandlingens opbygning Kapitel 2, Metodiske overvejelser, indeholder en gennemgang af det videnskabelige paradigme og de metoder, der danner grundlag for afhandlingen. Herunder inkluderes metodekritik samt overvejelser om validitet og reliabilitet med det formål at skabe størst mulig gennemsigtighed i afhandlingen og sikre, at læseren er bekendt med rammen for specialet. Kapitel 3, Teori, præsenterer de ledelsesmodeller og kulturtypologier, der anvendes i analysen af afhandlingens undersøgelsesresultater. Kapitel 4, Empiri, præsenterer afhandlingens informanter og fremlægger de praktiske forhold samt teoretiske og etiske overvejelser omkring afhandlingens undersøgelse, herunder fremgangsmåden for valg af respondenter og udformning af interviewguiden. Kapitel 5, Analyse, indeholder analysen af afhandlingens empiri. Først præsenteres det teoretiske grundlag for analysen og den anvendte analysemetode, hvilket er medtaget i dette kapitel frem for i det indledende metodeafsnit for at knytte det tættere til selve analysen. 13

14 Kapitel 6, Diskussion, belyser hvorvidt det er muligt i henhold til henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb at studere og tilpasse sig en specifik kultur samt hvordan begreberne kan kombineres i forberedelsen af kulturmøder. Kapitel 7, Konklusion, besvarer afhandlingens problemstilling og opsummerer resultaterne af afhandlingens analyse ledsaget af en vurdering af, hvilke implikationer konklusionerne har for virksomheder og ledere. Afslutningsvis fremsættes forslag til videre forskning. 2. METODISKE OVERVEJELSER Det videnskabelige og metodiske grundlag er afgørende for afhandlingens udformning fra emneafgrænsning over teorivalg til fortolkning og kan påvirke undersøgelsens resultater. I dette kapitel vil jeg derfor redegøre for, hvilket videnskabsteoretisk standpunkt der danner grundlag for afhandlingen, hvilken metode der anvendes til indsamling af empiri, samt hvilken teori konklusionerne bygger på. En nærmere gennemgang af metoderne anvendt i forbindelse med indsamling og analyse af empirien findes i kapitel 4 og Videnskabsteoretisk standpunkt Videnskabelig forskning har til formål at opnå sand erkendelse af verden (Riis 2012:349), men forskellige videnskabelige retninger har forskellige opfattelser af, hvad sand erkendelse betyder: På den ene side søger nogle en objektiv sandhed om den reale verden, på den anden side søger andre en sandfærdig, subjektiv fremstilling af et verdensbillede (ibid.). Førstnævnte kendetegner typisk den positivistiske naturvidenskab, mens humanistiske og samfundsvidenskabelige retninger, såsom fænomenologien og hermeneutikken, indebærer en højere grad af subjektivitet. Formålet med nærværende afhandling er dels at opnå ny forståelse gennem analyse og fortolkning af vidnesbyrd, der kan belyse, hvordan kulturforskelle mellem danske ledere og deres spanske medarbejdere påvirker lederens rolle, og dels at diskutere forskellige kulturtilganges betydning for ledernes mulighed for at tilpasse sig spansk kultur. Jeg har på den baggrund valgt at anlægge en hermeneutisk tilgang, idet man inden for hermeneutikken ikke søger en endelig sandhed men stræber efter at opnå større forståelse gennem interaktion mellem forskeren og det undersøgte felt. 14

15 Den moderne hermeneutik blev grundlagt i 1900-tallet af Martin Heidegger og hans elev Hans- Georg Gadamer. Hermeneutikkens grundtanke er, at forskerens såkaldte forforståelse eller forståelseshorisont, dvs. en grundlæggende forståelse af det undersøgte felt, er det naturlige udgangspunkt for at forstå verden (Lund 2011:97). I hermeneutikken bringes dette subjektive udgangspunkt i spil under den forudsætning, at forskeren er åben for at modificere sin forforståelse, efterhånden som forskningen giver nye indsigter (ibid.). Formålet med hermeneutisk analyse er at opnå en såkaldt horisontsammensmeltning, dvs. en forening af forskerens forforståelse og det, der analyseres. Samspillet mellem forståelseshorisonten og det fortolkede illustreres i den såkaldte hermeneutiske cirkel, også kaldet den hermeneutiske spiral. Figur a. Den hermeneutiske spiral Kilde: Andersen 1994, i Andersen 2008:254 Modellen illustrerer, hvordan forskningen udvikles i en cirkulær bevægelse, idet forskeren skiftevis betragter feltet i et overordnet perspektiv (helheden) og fokuserer på specifikke detaljer (dele). I takt med at nye oplysninger og perspektiver fremkommer gennem delanalysen, justerer forskeren sin opfattelse og opnår en mere komplet helhedsforståelse af stoffet. Samtidig kommer forskeren tættere på det undersøgte felt ved løbende at tilpasse den praktiske tilgang til stoffet på baggrund af den nye helhedsforståelse. Således smelter forståelseshorisonten sammen med den virkelighed, der kastes lys over (Lund 2011: ). Præmissen om at både forskningsprocessen og de fremkomne resultater påvirkes af forskerens forforståelse indebærer, at forskning ikke kan afsløre endegyldige sandheder, men har til formål at øge forståelsen af et undersøgelsesfelt ved at bidrage til at belyse feltet fra forskellige vinkler. 15

16 2.2. Kvalitativ metode Da denne afhandling søger at afdække enkeltpersoners oplevelser, har jeg valgt kvalitative interviews som metode til dataindsamlingen. Formålet med kvalitative studier er sædvanligvis at beskrive, forstå, forklare, forudsige eller forandre et socialt fænomen, der opfattes som et socialt felt, en organisation, en institution, en proces, et handlingsmønster, en diskurs eller noget andet (Riis 2012:345). I dette tilfælde er det sociale fænomen danske lederes samarbejde med spanske medarbejdere. Fordelen ved kvalitative studier er, at de giver mulighed for at få indblik i virkeligheden set fra informanternes synspunkt, også kaldet deres livsverden (Kvale 2009:46). I hermeneutisk forskning anvendes ofte kvalitative metoder, da de tildeler forskeren en aktiv rolle i hele processen: I kvalitativ forskning er forskeren selv det primære forskningsredskab. Man bruger sin erfaring og sensitivitet til at gøre iagttagelser, stille spørgsmål og lytte efter svar. Man har ansvar for at kende til sine egne værdimæssige holdninger og fordomme, og man bør prøve at gøre sig klart, hvordan disse påvirker ens handlinger som forsker (Brinkmann 2010:444). I overensstemmelse med hermeneutikkens princip om at forskeren undervejs bør justere sin forforståelse, tillader kvalitative metoder, at tilgangen til forskningsfeltet tilpasses, efterhånden som nye perspektiver træder frem, eller praktiske omstændigheder ændres (Larsen 2010:94). At metoden tilpasses undervejs kan føre til mere relevante og virkelighedsnære resultater, men på den anden side kan kvalitative studier være uforudsigelige og vanskelige at kontrollere, da den virkelighed, vi studerer, er under konstant forandring (Antoft & Salomonsen 2012:129). Det fremhæves netop som en af de største udfordringer ved kvalitative studier, at analysemetoderne ikke er entydigt beskrevet (Miles 1979, i Andersen 2008:210). Kvalitativ metode stiller derfor store krav til struktur og gennemsigtighed i forskningsprojektet, så det tydeligt fremgår, hvilke forudsætninger konklusionerne baseres på. Endvidere sættes spørgsmålstegn ved gyldigheden af konklusioner baseret på kvalitative data (ibid.), idet tolkningen af data som nævnt beror på forskerens forståelse. Som svar på denne kritik skriver Andersen: [Det] er vel en generel, videnskabelig dyd, at vi aldrig skal være helt sikre på, at det, vi som forskere og undersøgere kommer frem til, er det eneste rigtige. Vi skal altid stille spørgsmålstegn [sic], være kritiske og forsøge at anvende konkurrerende og alternative forklaringer og tolkninger på vores materiale. (2008:210) 16

17 Andersen understreger dog vigtigheden af, at forskeren ikke opfinder et mønster, der faktisk ikke findes (ibid.:209), og for at undgå dette må forskeren være selvkritisk og løbende stille spørgsmål til både fremgangsmåde og konklusioner. En anden kritik af kvalitativ metode peger på den såkaldte intervieweffekt (Larsen 2010:32), også kendt som forskerbias (Andersen 2008:209), der dækker over, at forskeren ved sin tilstedeværelse risikerer at påvirke informanterne og dermed undersøgelsesresultaterne. Denne kritik er dog mindre relevant inden for hermeneutisk forskning, hvor data netop skabes i samarbejde mellem forskeren og informanterne, og forskerens forforståelse betragtes som et legitimt udgangspunkt for undersøgelsen, jf. den hermeneutiske cirkel. Det afgørende for forskeren er at være bevidst om, hvordan forforståelsen påvirker undersøgelsens design og resultater. Forskeren bør dog under dataindsamlingen fremstå neutral for ikke at lede respondentens udtalelser eller adfærd i en bestemt retning. Manglende neutralitet kan medføre, at informanten svarer det, hun tror, at intervieweren gerne vil have, hun skal svare, at hun svarer for at gøre et godt indtryk, at hun svarer for at skjule sin uvidenhed, eller at hun svarer det, hun tror, er alment accepteret (Larsen 2010:33). Den neutrale attitude må dog ikke fremstå kold og upersonlig og risikere at intimidere respondenten, da dennes tillid og åbenhed er vigtig for at få oprigtige svar (ibid.:32). Det semistrukturerede interview Interviews kan have en mere eller mindre eksplicit struktur, afhængigt af om der stilles stringent formulerede spørgsmål i en bestemt rækkefølge, eller om der anvendes en interviewguide med vejledende spørgsmål og stikord. Jeg valgte at lave semistrukturerede interview, der giver mulighed for at anlægge en specifik vinkel i interviewet, men inden for en løs ramme, der giver plads til detaljerige svar og afklarende spørgsmål. Interviewguiden kan indeholde både overordnede temaer og spørgsmål, men spørgsmålenes formulering og rækkefølge er ikke afgørende. Semistrukturerede interviews tillader dermed, at respondenten kommer ind på emner, der ikke spørges direkte til, hvorved der kastes lys over andre aspekter end dem, der indgår i forskerens forforståelse af emnet: Det [semistrukturerede interview] har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar, interviewpersonerne giver og de historier, de fortæller. (Kvale 2009:129) 17

18 Metoden giver således mulighed for at anlægge et eksplorativt perspektiv, hvor der stilles åbne spørgsmål med henblik på at få indsigt i, hvilke emner respondenten finder mest relevante. Samtidig kan ved inddragelsen af enkelte mere konkrete spørgsmål anlægges en hypotesetestende tilgang med udgangspunkt i forskerens praktiske og teoretiske erfaring (ibid.:126) Validitet og reliabilitet Validitet og reliabilitet er betegnelser for grundlæggende parametre, der indikerer, hvorvidt en undersøgelse er kvalificeret til at udgøre et vedkommende og troværdigt forskningsbidrag. Det tages bl.a. i betragtning, om undersøgelsens konklusion er baseret på relevant og tilstrækkelig empiri, hvordan empirien er anvendt, og hvorvidt konklusionen svarer tilfredsstillende på det oprindelige undersøgelsesspørgsmål. Derudover er det relevant at være opmærksom på, i hvilken grad undersøgelsesresultaterne kan overføres til lignede situationer eller et større problemfelt, hvilket jeg vil uddybe i det senere afsnit om generalisering. Riis definerer validitet som troværdigheden af en empirisk baseret konklusion (2012:357). Han gør opmærksom på, at ikke alle kriterier for validitet er relevante i kvalitative undersøgelser, men at den overordnede problemstilling er vigtig. I hermeneutisk forskning handler validitet om, hvorvidt materialet fortolkes korrekt (Kirk & Miller 1986, i Riis 2012:364), hvilket betyder, at fortolkningen skal være konsistent og dækkende for materialet uden at være fordrejet (biased) af forskerens for-domme (ibid.). Dog sætter nogle forfattere spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt, eller ønskeligt, at stræbe efter én korrekt fortolkning eller om der snarere findes en legitim flerhed af fortolkninger (Kvale 2009:234). I sidstnævnte tilfælde drejer validitet sig om at give en klar beskrivelse af den dokumentation og de argumenter, der indgår i en fortolkning, således at andre læsere kan efterprøve fortolkningen (ibid.:236). Dog bør der ikke tvinges for mange kriterier ned over hermeneutiske undersøgelser, idet [det] hermeneutisk fortolkende moment går tabt, hvis man opstiller for rigoristiske krav om objektive målinger (Riis 2012:364). Derfor er et af de centrale succeskriterier for et studiums validitet, at processen er tilstrækkeligt veldokumenteret, til at læseren kan sætte sig ind i, på hvilke præmisser forskerens fortolkning beror. 18

19 Harboe (2011) skelner mellem intern og ekstern validitet. Intern validitet indikerer bl.a., hvorvidt interviewspørgsmålene er relevante for den undersøgte problemstilling. I denne afhandlings undersøgelse affødte interviewspørgsmål om ledelsesstil omfattende respons, hvilket tyder på, at emnet fylder meget i respondenternes bevidsthed og har stor betydning i deres dagligdag. Spørgsmål om interkulturel træning gav mindre respons, hvilket afslørede, at kulturforberedelse ikke har høj prioritet i de danske virksomheder, og at lederne derfor har stiftet bekendtskab med spansk arbejdskultur uden særlige forudsætninger for at håndtere kulturmødet. Empirien har således bidraget til at svare på afhandlingens problemformulering ved henholdsvis at belyse selve problemstillingen og afklare baggrunden for den. Ekstern validitet handler om, hvorvidt et studiums konklusioner stemmer overens med virkeligheden, eksempelvis andre respondenters opfattelse, andre studier eller øvrige kilder der kan belyse om deltagernes fremstillinger er troværdige (Riis 2012:357). For at sikre undersøgelsens eksterne validitet sendte jeg de citater, jeg havde udvalgt til analysen, sammen med et par noter om min tolkning, til godkendelse hos de respektive respondenter. Desuden underbygges analysen af respondenternes udsagn, som anbefalet af flere forfattere (f.eks.. Brinkmann & Tanggaard 2010:493), med bl.a. diverse kvalitative og kvantitative studier. Reliabilitet, også kaldet pålidelighed, beskrives som det at informationssøgningen og filtreringen er håndværksmæssigt korrekt udført (Riis 2012:353), dvs. at metoden er velvalgt og processen er systematisk og konsekvent. Harboe (2011) lægger bl.a. vægt på, hvorvidt informationskilderne i dette tilfælde respondenterne giver ærlige og fyldestgørende svar. Enhver undersøgelse indebærer en risiko for at få svar, der i større eller mindre grad er uærlige eller upræcise, idet man må tage højde for muligheden af, at deltageres opfattelse præges af fordomme, ideologier, simple misforståelser eller manipulerende misinformation (Riis 2012:356). Reliabiliteten øges, hvis forskeren har mulighed for at iagttage respondenterne og fornemme, hvor stor deres villighed og åbenhed er. Troværdigheden af deltagernes svar kan desuden i princippet kontrolleres ved at gentage interviewet, men da svarene kan være påvirket af de konkrete omstændigheder for interviewet, vil de sjældent være nøjagtigt ens (Larsen 2010:95). Respondenten kan være kommet i tanker om eller have erfaret noget nyt, eller vedkommendes situation kan have ændret sig. Derfor kan data indhentet i kvalitative interviews strengt taget kun repræsentere et øjebliksbillede. I realiteten er menneskers holdninger dog ofte relativt stabile over længere tid (ibid.), hvorfor det anses for rimeligt at udlede visse konklusioner og generaliseringer på baggrund af respondenternes udsagn. 19

20 Generalisering Generalisering handler om, hvorvidt en undersøgelses resultater er gyldige for andre end informanterne, men generalisering er ikke i sig selv et kvalitetskriterium, idet en undersøgelse kan være gyldig og pålidelig i den kontekst, den er foretaget i, uden at dens resultater er gyldige på andre felter eller under andre omstændigheder. Dette synspunkt opstod, da den positivistiske søgen efter universel viden blev erstattet af postmodernismens fremhævelse af, at viden er heterogen og kontekstuel, og af et skift fra generalisering til kontekstualisering (Kvale 2009:288). Det kan være nyttigt at opnå viden om et stort felt på baggrund af en mindre undersøgelse, men når fænomener betragtes som et produkt af sociale og historiske forhold, mister generalisering af viden til dels sin betydning. Det kan dog være relevant at foretage en såkaldt analytisk generalisering, der indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation (ibid.:289). Generaliseringen betragtes i dette tilfælde som vejledende frem for endegyldig. Det er særligt hensigtsmæssigt i kvalitative studier, hvor antallet af informanter ofte ikke er stort nok til at repræsentere en hel befolkningsgruppe, men undersøgelsens konklusioner alligevel kan være gyldige for personer, der befinder sig i samme eller lignende situation som informanterne. Kvale angiver ikke, hvilke aspekter det er relevant at tage i betragtning, når to situationer sammenlignes, hvorfor det er op til forskeren at vurdere, hvilke omstændigheder der er afgørende for, om konklusionerne kan være gyldige i den anden situation. I kapitel 7 vil jeg komme ind på, hvorvidt og hvordan denne afhandlings undersøgelsesresultater kan anvendes til analytisk generalisering. Denne afhandlings empiri giver indsigt i et lille udsnit af virkeligheden set i respondenternes perspektiv, men viden om den udvalgte gruppes oplevelser kan bidrage til at belyse, hvorvidt og hvordan kulturforskelle kan påvirke samarbejdet mellem danske ledere og deres spanske medarbejdere. Empirien i kvalitative studier bør ifølge nogle teoretikere betragtes som en form for argument frem for som endegyldigt bevis: 20

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere