Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber
|
|
- Kim Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Anne Kirstine Pi Halmind Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber Vejleder: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen Afleveret den:18/11/13
2 Fakultet: Institut: Fag: Forfatter: Humaniora Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Spansk sprog og kultur Anne Kirstine Pi Halmind Titel: Title: Título: Danske ledere i Spanien Kulturmøder i spanske datterselskaber Danish Leaders in Spain Cultural encounters in Spanish subsidiaries Líderes daneses en España Los encuentros culturales en las sucursales españolas Emnebeskrivelse: Danske ledere, der udstationeres i spanske datterselskaber, har meget begrænset kendskab til spansk arbejdskultur, hvilket skaber uoverensstemmelser mellem lederne og de spanske medarbejdere. En fuldstændig tilpasning til spansk kultur er ikke nødvendigvis mulig, men et forhåndskendskab til kulturen kan bidrage til et mere harmonisk og effektivt samarbejde. Vejleder: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen Afleveret den: 18. november 2013 Antal tegn: (79,4 NS) 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE SINTESIS 6 1. INDLEDNING 1.1. Introduktion Formål Problemformulering Nationalkultur Arbejdskultur Afgrænsning Afhandlingens opbygning METODISKE OVERVEJELSER 2.1. Videnskabsteoretisk standpunkt Kvalitativ metode Validitet og reliabilitet Teori TEORETISK FUNDAMENT 3.1. Ledelse Definition af ledelse Tannenbaum & Schmidts ledelseskontinuum McGregors ledelsesteorier GLOBE-studiet Kultursammenligning Kulturtypologier Kulturdimensioner EMPIRI 4.1. Respondenter Virksomheder De danske respondenter De spanske respondenter Afgrænsning af respondentgruppen Anonymisering 40 3
4 4.2. Interviewguiden Den danske interviewguide Den spanske interviewguide Interviewsituationen Forberedelse Gennemførelse af interviews Etik KULTURANALYSE 5.1. Kulturanalysens formål Analysemetode Analyse Ledelsesstil Medarbejderne Arbejdsrytme Relationer DISKUSSION 6.1. Kultur som fænomen Det funktionalistiske kulturbegreb Det poststrukturalistiske kulturbegreb Diskussion af de to kulturbegreber At studere kultur At tilpasse sig en kultur Kulturbegreberne i anvendelse KONKLUSION 7.1. Afhandlingens tilblivelse Validering af afhandlingens konklusion Resultater Kulturforskelle Kultur som fænomen Hvorfor er kulturel tilpasning svær? Implikationer Forslag til videre studier 85 4
5 8. LITTERATUR 87 FIGURER a. Den hermeneutiske spiral (Andersen 2008) 15 b. Continuum of Leadership Behavior (Tannenbaum & Schmidt) 25 c. Ledelsesstil i Danmark og Spanien (point) (Egen tilvirkning) 29 d. Ledelsesstil i Danmark og Spanien (placering) (Egen tilvirkning) 30 BILAG A. Oversigt over informanter B. Interviewguides C. 10 diferencias entre ser jefe y ser líder (Jiménez 2013) D. Spanish Management Style (Global Business Culture) E. Con la picaresca en el ADN (Linera 2013) F. CD-rom med interviews (lydfiler og transskription) 5
6 SINTESIS DE LA TESINA En la presente tesina se intenta elucidar un tema desatendido como es el significado de las diferencias culturales en el encuentro entre los líderes daneses y los empleados españoles. El objetivo principal de la tesina es averiguar por qué les resulta difícil a los líderes daneses adaptarse a la cultura del trabajo española. Con punto de partida en esta problemática se desarrolla una investigación dividida en dos partes: Primero, los aspectos culturales a cuales a los líderes les resulta especialmente difícil adaptarse, se analizan bajo cuatro tema principales: el estilo de liderazgo, el comportamiento de los empleados españoles, el ritmo de trabajo y el papel de las relaciones personales en el ámbito profesional. Segundo, se discute si es posible estudiar y adaptarse a una cultura específica, a base del concepto de la cultura del funcionalismo y del postestructuralismo, respectivamente. El método por el cual se busca cumplir los fines de la tesina consiste en entrevistas cualitativas con cinco líderes daneses y cinco empleados españoles que trabajan en sucursales españolas situadas en el norte de España. Las entrevistas se analizan en base a teorías sobre la cultura y el liderazgo, entre otras la tipología de liderazgo elaborada en el proyecto Global Leadership and Organizational Behavior Effectiveness Research Project, el modelo de liderazgo de Tannenbaum & Schmidt, las teorías X y Y de McGregor, además de ciertas teorías funcionalistas de la cultura. Al analizar las afirmaciones de los entrevistados, se comprueba que los líderes daneses que gestionan sucursales españolas tienen un conocimiento muy básico de la cultura del país y que les falta la comprensión cultural necesaria para entender el concepto del mundo de los empleados. Por consiguiente, no saben lo que se espera de ellos en el ámbito profesional español, lo que causa conflictos y malentendidos. Basándose en los resultados de la investigación, se recomienda que las empresas danesas den mayor prioridad a la preparación de los líderes que se envían a las sucursales españolas, con el objetivo de asegurar que los líderes sean cualificados para gestionar eficazmente a los empleados españoles y establecer una colaboración favorable. Es recomendable que los líderes tengan cierto conocimiento previo de las características de la cultura del trabajo española y que a su vez reconozcan que la cultura es un fenómeno complejo y dinámico. 6
7 1. INDLEDNING Jeg kom med et åbent sind og tænkte, at vi var europæere, og vi var sgu nok ens Henrik Jensen, Managing Director, C.C. Jensen Ibérica 1.1. Introduktion Danske ledere, der udstationeres i spanske datterselskaber, ankommer typisk til Spanien uden nærmere kendskab til landets kultur. Når danske virksomheder indleder aktiviteter på et nyt marked, handler det ofte om at udnytte en chance, der byder sig, og sikre virksomhedens overlevelse. Vedkommende, der skal lede den nye afdeling, udvælges derfor først og fremmest på baggrund af sit forretningskendskab, mens der ikke tages hensyn til evnen til at begå sig i en fremmed kultur (Tholstrup 2003:6; Balslev & la Cour 1990:30): Mange virksomheder udvælger udelukkende personer til udstationering ud fra deres faglige kvalifikationer eller ud fra, om en udstationering passer ind i vedkommendes karriereudvikling, mens der ingen vurdering er af, om personen vil klare sig godt i de nye omgivelser og det mere komplekse job. (Plum 2013:146) Gertsen (1990) konkluderer på baggrund af interviews i 17 virksomheder, at danske virksomheder generelt er meget lidt bevidste om interkulturelle problemstillinger, idet de bl.a. mener, at det ikke er nødvendigt at forberede udstationeringer i vestlige lande (1990:106). Det til trods for, at samme virksomheder nævner utallige eksempler på udfordringer forårsaget af kulturforskelle (ibid.:154). Det Nationale Kompetenceregnskab viser, at danskernes interkulturelle kompetence er meget lav (Undervisningsministeriet 2005:21), og når virksomhederne ikke prioriterer på at forberede medarbejdere, der skal udsendes, på mødet med den fremmede kultur, kan det have konsekvenser for samarbejdets succes: Understanding the behavior patterns of individuals who are from different cultures is particularly salient for expatriate managers who not only must work with individuals from other cultures, but who also must work in a foreign culture. (Ralston et al. 1995) Studier viser, at det er essentielt at tage kulturforskelle i betragtning i forbindelse med virksomheders internationalisering, idet forskellene ofte er årsag til mislykkede udstationeringer (se bl.a. Stewart & Bennett 1991; Tung 1981), omend der hersker tvivl om problemets omfang 7
8 (Harzing 1995; Harzing & Christensen 2004). Inden for ledelse er det relevant at være opmærksom på, at mennesker fra forskellige kulturer har divergerende opfattelser af lederens rolle, herunder særligt i relationen til medarbejderne: Since every culture has its own perceptions about the proper roles of the manager and the employee, there is nothing instinctively natural about the way the two groups interact. Individual culture shapes the ideas and norms for both parties and it is critical that the international manager be aware of this. (Adekola & Sergi 2007:15) Trods adskillige beviser for vigtigheden af at tage kulturforskelle i betragtning, har området som nævnt ikke høj prioritet i danske virksomheder, og i litteraturen er især forholdet mellem dansk og spansk kultur overset. Der er for nylig udgivet to bøger af danske forfattere om kultur i bl.a. Danmark (Hammerich & Lewis 2013; Søgaard 2013), men ingen af dem inkluderer spansk kultur, til trods for, at Spanien er Danmarks 11. største eksportmarked (Eksportrådet 2011:33), op mod 150 danske virksomheder er repræsenteret i Spanien (Datterselskabsliste 2012), og der hertil kommer spansk registrerede virksomheder med danske ejere. Det er derfor relevant at undersøge, hvilken rolle kulturforskelle spiller, når danske ledere skal agere på det spanske marked, hvilket nærværende afhandling bidrager til. Betydningen af kulturforskelle blev genstand for international opmærksomhed i 1960 erne (Kluckhohn & Strodtbeck 1961; Hall 1959;1976 m.fl.) og kom for alvor i fokus i 1980 erne (Hofstede 1980) gennem funktionalistiske studier, der beskrev kultur som bestandige strukturer og klassificerede dem i henhold til specifikke kategorier. Sideløbende med den funktionalistiske forskning udvikledes det poststrukturalistiske paradigme, hvori kultur betragtes som et komplekst og uforudsigeligt fænomen (bl.a. Geertz 1973; Hastrup 2004). Det poststrukturalistiske kulturbegreb harmonerer bedst med globaliseringens opløsning af hidtidige systemer og strukturer, men det er ikke givet, at det af den grund er meningsløst at beskæftige sig med kulturer som enheder, der kan studeres og karakteriseres. Anvendelsen af hvert af de to kulturbegreber har betydning for, hvordan kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer håndteres. De funktionalistiske kulturteorier er særligt anvendt i erhvervslivet, men de kritiseres for at være forældede og unuancerede. I denne afhandling søger jeg derfor at belyse den funktionalistiske kulturtilgangs berettigelse i erhvervssammenhæng. Jeg forventer i min undersøgelse at kunne bekræfte funktionalismens grundidé om, at det er 8
9 muligt at identificere særegne værdier og adfærdsmønstre i hver kultur, der medfører, at det er svært for danske ledere at tilpasse sig spansk kultur. Jeg ønsker derudover at afklare, hvorvidt det er muligt at studere en specifik kultur og tilpasse sig kulturen i praksis. Jeg tager således udgangspunkt i, at det kan være fordelagtigt at arbejde med kulturer som nogenlunde afgrænsede enheder, uanset at realiteten måtte være langt mere kompleks. Ved at tilføje et sådant perspektiv på debatten om og studier af kultur, ønsker jeg at belyse relevansen af at forberede ledere, der udstationeres til Spanien, på mødet med spansk arbejdskultur Formål På baggrund af ovenstående vil jeg undersøge, på hvilke områder, det er sværest for danske ledere at tilpasse sig spansk arbejdskultur og hvad årsagerne er til, at tilpasningen udgør en udfordring. Det er således mødet mellem arbejdskulturer, der er denne afhandlings fokusområde. Jeg er særligt interesseret i, hvordan kulturforskelle påvirker lederens rolle og leder-medarbejder-relationen, herunder hvorvidt lederne tilpasser deres ledelsesstil til de spanske medarbejdere. Ved at få indblik i de danske lederes samarbejde med spanierne og deres oplevelse af spansk arbejdskultur håber jeg at kunne belyse, på hvilken måde kulturforskelle bør tages i betragtning, når danskere skal lede spanske medarbejdere. Jeg forventer at finde, at forskellene på danskere og spaniere er mindre markante, end de fremstår i funktionalistiske kulturtypologier, og ikke giver anledning til store udfordringer, men at der findes basale forskelle, som det vil være hensigtsmæssigt for danske ledere at forberede sig på forud for samarbejde med spaniere Problemformulering Min problemformulering består af et overordnet spørgsmål, som belyses gennem besvarelsen af to arbejdsspørgsmål: Hvorfor det er svært for danske ledere at tilpasse sig spansk arbejdskultur? - Hvilke aspekter af spansk arbejdskultur har danske ledere særligt svært ved at tilpasse sig? - Er det med udgangspunkt i henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb muligt at studere og tilpasse sig en specifik kultur? 9
10 Ved hjælp af udvalgte teorier om ledelse og kultursammenligning vil jeg analysere interviews med fem danske ledere og fem spanske medarbejdere med det formål at belyse, på hvilke områder danske ledere har sværest ved at tilpasse sig spansk arbejdskultur, og hvordan dette påvirker samarbejdet, herunder især hvordan lederen tilpasser sin ledelsesstil. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb diskutere, hvorvidt det er muligt at studere og tilpasse sig en specifik kultur, da dette har betydning for, hvorfor kulturforskelle udgør en udfordring i internationalt samarbejde, og hvorvidt danske lederes møde med spansk kultur kan optimeres gennem forberedende studier og efterfølgende tilpasning til kulturen i praksis. Nedenfor vil jeg kort gøre rede for, hvordan begreberne nationalkultur og arbejdskultur defineres i afhandlingen Nationalkultur Denne afhandling bygger på en antagelse om, at det er muligt at identificere karakteristika i menneskers tilgang til arbejde, som udspringer af deres nationalkultur 1. Definitionen af fænomenet nation er til debat, men værdiundersøgelser fra 1900-tallet viser ingen nævneværdig udvikling i danskernes værdier (Gundelach 2002:63), hvilket indikerer, at nationale værdier bevares trods globaliseringen. Begrebet nationalkultur er derfor fortsat nyttigt som betegnelse for de særegne karakteristika, forankret i grundlæggende værdier, der differentierer nationer fra hinanden. Nogle teoretikere peger tilmed på, at globaliseringen fremhæver forskellene mellem samfund, fordi de håndterer udviklingen på forskellig vis (Hofstede 1980: ). Globaliseringsbegrebet medfører dog, at man ikke kan tænke nationalkulturer som isolerede størrelser, men må se dem i relation til en global helhed (Jensen 2001.:47). Ideen om nationalkulturer må således revideres, da den bygger på en forestilling om nationer, som bliver mindre relevant i takt med globaliseringen. Som kommunikativt redskab er begrebet dog fortsat nødvendigt for internationale virksomheder og andre aktører, der er afhængige af effektivt at tilpasse deres aktiviteter til forskellige dele af verden. I afhandlingen bruges begrebet derfor som betegnelse for særegne træk i henholdsvis danske og spanske værdi- og adfærdsmønstre. 1 Nationalitet er kun et af mange kriterier for afgrænsning af kulturer. Alternative afgrænsninger kan være køn, social klasse, generationer, etnicitet, sprog eller religion (se bl.a. Hofstede 2006:26). 10
11 Arbejdskultur Undersøgelsesfeltet i denne afhandling er arbejdskulturen i spanske datterselskaber, som analyseres med udgangspunkt i en hypotese om, at arbejdskultur påvirkes af mennesker nationalkulturelle værdier (Hofstede 2006), og at de danske ledere og deres spanske medarbejdere derfor må have forskellige tilgange til arbejde. I denne afhandling defineres arbejdskultur således som menneskers forestilling om og praktiske tilgang til arbejde. Flere forfattere peger på, at en organisationsmedlemmers nationalkulturelle baggrund har afgørende betydning i det daglige arbejde (Hofstede 2006: Shaw 1990 og O Connell et al. 1990, i House et al. 2004:672), hvilket Adler ligeledes konkluderer: Does organizational culture erase or at least diminish national culture? Surprisingly, the answer is no. Employees and managers bring their cultural background to the workplace (2008:63). I nogle virksomheder udvikles en særegen organisationskultur, som medlemmerne indordner sig under, men i andre tilfælde dominerer de værdier, medlemmerne bringer med ind i organisationen, hvilket er tilfældet i de virksomheder, der deltager i denne afhandlings undersøgelse Afgrænsning Denne afhandling bidrager til diskussionen om, hvilken rolle kulturforskelle spiller i internationale virksomheder og hvordan de håndteres, med udgangspunkt i situationen for danske ledere i spanske datterselskaber 2. Uden for arbejdspladsen skal lederne i lige så høj grad håndtere mødet med spansk kultur, men dette aspekt er ikke inddraget, da jeg ønsker at beskæftige mig med de aspekter af kulturen, der er særligt relevante for ledernes arbejde. Lederen skal som bindeled mellem det danske hovedsæde og den spanske afdeling skabe synergi mellem to forskellige arbejdskulturer, og vedkommende kan derfor hverken opgive dansk arbejdskultur helt eller lede spanske medarbejdere på samme måde som danske medarbejdere, hvorfor lederrollen er særligt interessant. Jeg har valgt at belyse de forskelle, der er mellem dansk og spansk arbejdskultur, men naturligvis må de kulturelle ligheder ikke underkendes. Dansk og spansk arbejdskultur ligner hinanden på visse områder, hvorfor det er muligt for en dansker at samarbejde med spaniere uden at forberede selve kulturmødet, men afhandlingens empiri viser, at samarbejdet præges af misforståelser og frustration, der bunder i manglende forståelse for de to kulturers særpræg. 2 For en nærmere undersøgelse af dansk ledelses anvendelighed i udlandet, se f.eks. Storgaard (2010). For en mere generel gennemgang af dansk og spansk kultur se f.eks. Schomacker (2003). 11
12 Formålet med denne afhandling er ikke at fordømme spansk eller dansk kultur men at bidrage med ny viden om, hvordan kulturforskelle påvirker danske lederes arbejde i internationale virksomheder. Et optimalt samarbejde opstår ikke udelukkende ved at få kulturel indsigt, men [v]iden om mekanismerne bag en række kulturelle og nationale særtræk giver dog ballast og perspektiv, og det letter kulturmødet at have en vis indsigt i, hvad kultur er for en størrelse (Mørkbak & Lauridsen 2008:49). Uden at underkende kulturs foranderlighed vil jeg derfor rette opmærksomheden mod mere bestandige kulturtræk, som kan spille en rolle i fremtidig interaktion mellem danskere og spaniere. En central præmis i det funktionalistiske kultursyn, som danner grundlag for afhandlingens undersøgelse af afgrænsede kulturer, er at kultur tildeles en central rolle i møder mellem personer med forskellig kulturel baggrund, men i realiteten udgør kulturforskelle ikke altid den største udfordring i interaktion på tværs af kulturer (Jensen 2001). Jeg vil derfor være opmærksom på ikke at trække forklaringen kulturforskelle ned over ethvert fænomen, men fremhæve på de tilfælde, hvor jeg mener, kultur yder afgørende indflydelse, uanset at andre faktorer kan være i spil. Eksempelvis kan forskelle mellem hovedsædet og de lokale enheder udgøre en ufordring i internationale virksomheder (Plum 2013). Relationen mellem hovedsæde og datterselskab var inkluderet i afhandlingens undersøgelse, men respondenterne berettede, at samarbejdet fungerede stort set gnidningsfrit, og eventuelle konflikter var begrundet i andre forhold end de kulturelle. Da jeg beskæftiger mig med ledere, der har arbejdet i den spanske virksomhed i mindst 5 år, berører jeg ikke det indledende kulturchok, udstationeringer kan medføre (Ward et al. 2001). Jeg vil desuden ikke komme ind på kulturforskelle internt i Spanien, selvom de naturligvis eksisterer, hvilket bekræftes i afhandlingens empiri. Endvidere nedtoner jeg andre relaterede vinkler, såsom betydningen af sproglige kvalifikationer. Det understreges af stort set alle afhandlingens informanter, at sprogkundskaber er altafgørende for dansk-spansk samarbejde, men emnet er allerede belyst i andre sammenhænge (Dansk Industri 2008; Stawicki 2010) og falder i dette tilfælde uden for mit interesseområde. Jeg har ligeledes fravalgt at beskæftige mig med interkulturel træning, forstået som konkrete metoder til forberedelse af kulturmøder (Landis et al. 2004; Black & Mendenhall 1990; Earley 1987 m.fl.). Emnet ligger i direkte forlængelse af dette speciale og var oprindeligt inkluderet i problemfeltet, men jeg har valgt at indsnævre perspektivet for at fokusere specifikt på spansk kultur. 12
13 Ud over de temaer, jeg på forhånd har fravalgt, foretog jeg en yderligere udvælgelse i forbindelse med analysen af undersøgelsesresultaterne. Jeg udvalgte de emner, der i undersøgelsen fremstod som mest relevante, og som tilsammen kunne give en karakteristik af specifikke områder af spansk arbejdskultur, som udgør en særlig udfordring for danske ledere. Det er derfor vigtigt at have for øje, at den viden, der præsenteres i afhandlingen, er blevet til på baggrund af til- og fravalg samt såvel informanternes som min egen forståelse af virkeligheden. Da jeg har valgt at sætte fokus på både kultur og ledelse og anlægge såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv, giver afhandlingen en bred indsigt i, hvordan forskellene på dansk og spansk arbejdskultur kommer til udtryk i spanske datterselskaber. Jeg har valgt at anlægge et bredt perspektiv for at gøre afhandlingen praktisk anvendelig for virksomheder og samtidig inddrage en kulturteoretisk diskussion, der kan bidrage til at forklare, hvorfor ledere kan have svært ved at tilpasse sig en fremmed kultur. De eksempler, respondenterne giver, er kontekstafhængige og kan optræde i mange varianter afhængigt af den konkrete situation og hvem, der fortolker den. Derfor har jeg valgt ikke at gå meget i dybden med de enkelte temaer og i stedet at præsentere en række eksempler med henblik på at give en overordnet forståelse af, på hvilke områder danske ledere finder det svært at tilpasse sig spansk kultur Afhandlingens opbygning Kapitel 2, Metodiske overvejelser, indeholder en gennemgang af det videnskabelige paradigme og de metoder, der danner grundlag for afhandlingen. Herunder inkluderes metodekritik samt overvejelser om validitet og reliabilitet med det formål at skabe størst mulig gennemsigtighed i afhandlingen og sikre, at læseren er bekendt med rammen for specialet. Kapitel 3, Teori, præsenterer de ledelsesmodeller og kulturtypologier, der anvendes i analysen af afhandlingens undersøgelsesresultater. Kapitel 4, Empiri, præsenterer afhandlingens informanter og fremlægger de praktiske forhold samt teoretiske og etiske overvejelser omkring afhandlingens undersøgelse, herunder fremgangsmåden for valg af respondenter og udformning af interviewguiden. Kapitel 5, Analyse, indeholder analysen af afhandlingens empiri. Først præsenteres det teoretiske grundlag for analysen og den anvendte analysemetode, hvilket er medtaget i dette kapitel frem for i det indledende metodeafsnit for at knytte det tættere til selve analysen. 13
14 Kapitel 6, Diskussion, belyser hvorvidt det er muligt i henhold til henholdsvis det funktionalistiske og det poststrukturalistiske kulturbegreb at studere og tilpasse sig en specifik kultur samt hvordan begreberne kan kombineres i forberedelsen af kulturmøder. Kapitel 7, Konklusion, besvarer afhandlingens problemstilling og opsummerer resultaterne af afhandlingens analyse ledsaget af en vurdering af, hvilke implikationer konklusionerne har for virksomheder og ledere. Afslutningsvis fremsættes forslag til videre forskning. 2. METODISKE OVERVEJELSER Det videnskabelige og metodiske grundlag er afgørende for afhandlingens udformning fra emneafgrænsning over teorivalg til fortolkning og kan påvirke undersøgelsens resultater. I dette kapitel vil jeg derfor redegøre for, hvilket videnskabsteoretisk standpunkt der danner grundlag for afhandlingen, hvilken metode der anvendes til indsamling af empiri, samt hvilken teori konklusionerne bygger på. En nærmere gennemgang af metoderne anvendt i forbindelse med indsamling og analyse af empirien findes i kapitel 4 og Videnskabsteoretisk standpunkt Videnskabelig forskning har til formål at opnå sand erkendelse af verden (Riis 2012:349), men forskellige videnskabelige retninger har forskellige opfattelser af, hvad sand erkendelse betyder: På den ene side søger nogle en objektiv sandhed om den reale verden, på den anden side søger andre en sandfærdig, subjektiv fremstilling af et verdensbillede (ibid.). Førstnævnte kendetegner typisk den positivistiske naturvidenskab, mens humanistiske og samfundsvidenskabelige retninger, såsom fænomenologien og hermeneutikken, indebærer en højere grad af subjektivitet. Formålet med nærværende afhandling er dels at opnå ny forståelse gennem analyse og fortolkning af vidnesbyrd, der kan belyse, hvordan kulturforskelle mellem danske ledere og deres spanske medarbejdere påvirker lederens rolle, og dels at diskutere forskellige kulturtilganges betydning for ledernes mulighed for at tilpasse sig spansk kultur. Jeg har på den baggrund valgt at anlægge en hermeneutisk tilgang, idet man inden for hermeneutikken ikke søger en endelig sandhed men stræber efter at opnå større forståelse gennem interaktion mellem forskeren og det undersøgte felt. 14
15 Den moderne hermeneutik blev grundlagt i 1900-tallet af Martin Heidegger og hans elev Hans- Georg Gadamer. Hermeneutikkens grundtanke er, at forskerens såkaldte forforståelse eller forståelseshorisont, dvs. en grundlæggende forståelse af det undersøgte felt, er det naturlige udgangspunkt for at forstå verden (Lund 2011:97). I hermeneutikken bringes dette subjektive udgangspunkt i spil under den forudsætning, at forskeren er åben for at modificere sin forforståelse, efterhånden som forskningen giver nye indsigter (ibid.). Formålet med hermeneutisk analyse er at opnå en såkaldt horisontsammensmeltning, dvs. en forening af forskerens forforståelse og det, der analyseres. Samspillet mellem forståelseshorisonten og det fortolkede illustreres i den såkaldte hermeneutiske cirkel, også kaldet den hermeneutiske spiral. Figur a. Den hermeneutiske spiral Kilde: Andersen 1994, i Andersen 2008:254 Modellen illustrerer, hvordan forskningen udvikles i en cirkulær bevægelse, idet forskeren skiftevis betragter feltet i et overordnet perspektiv (helheden) og fokuserer på specifikke detaljer (dele). I takt med at nye oplysninger og perspektiver fremkommer gennem delanalysen, justerer forskeren sin opfattelse og opnår en mere komplet helhedsforståelse af stoffet. Samtidig kommer forskeren tættere på det undersøgte felt ved løbende at tilpasse den praktiske tilgang til stoffet på baggrund af den nye helhedsforståelse. Således smelter forståelseshorisonten sammen med den virkelighed, der kastes lys over (Lund 2011: ). Præmissen om at både forskningsprocessen og de fremkomne resultater påvirkes af forskerens forforståelse indebærer, at forskning ikke kan afsløre endegyldige sandheder, men har til formål at øge forståelsen af et undersøgelsesfelt ved at bidrage til at belyse feltet fra forskellige vinkler. 15
16 2.2. Kvalitativ metode Da denne afhandling søger at afdække enkeltpersoners oplevelser, har jeg valgt kvalitative interviews som metode til dataindsamlingen. Formålet med kvalitative studier er sædvanligvis at beskrive, forstå, forklare, forudsige eller forandre et socialt fænomen, der opfattes som et socialt felt, en organisation, en institution, en proces, et handlingsmønster, en diskurs eller noget andet (Riis 2012:345). I dette tilfælde er det sociale fænomen danske lederes samarbejde med spanske medarbejdere. Fordelen ved kvalitative studier er, at de giver mulighed for at få indblik i virkeligheden set fra informanternes synspunkt, også kaldet deres livsverden (Kvale 2009:46). I hermeneutisk forskning anvendes ofte kvalitative metoder, da de tildeler forskeren en aktiv rolle i hele processen: I kvalitativ forskning er forskeren selv det primære forskningsredskab. Man bruger sin erfaring og sensitivitet til at gøre iagttagelser, stille spørgsmål og lytte efter svar. Man har ansvar for at kende til sine egne værdimæssige holdninger og fordomme, og man bør prøve at gøre sig klart, hvordan disse påvirker ens handlinger som forsker (Brinkmann 2010:444). I overensstemmelse med hermeneutikkens princip om at forskeren undervejs bør justere sin forforståelse, tillader kvalitative metoder, at tilgangen til forskningsfeltet tilpasses, efterhånden som nye perspektiver træder frem, eller praktiske omstændigheder ændres (Larsen 2010:94). At metoden tilpasses undervejs kan føre til mere relevante og virkelighedsnære resultater, men på den anden side kan kvalitative studier være uforudsigelige og vanskelige at kontrollere, da den virkelighed, vi studerer, er under konstant forandring (Antoft & Salomonsen 2012:129). Det fremhæves netop som en af de største udfordringer ved kvalitative studier, at analysemetoderne ikke er entydigt beskrevet (Miles 1979, i Andersen 2008:210). Kvalitativ metode stiller derfor store krav til struktur og gennemsigtighed i forskningsprojektet, så det tydeligt fremgår, hvilke forudsætninger konklusionerne baseres på. Endvidere sættes spørgsmålstegn ved gyldigheden af konklusioner baseret på kvalitative data (ibid.), idet tolkningen af data som nævnt beror på forskerens forståelse. Som svar på denne kritik skriver Andersen: [Det] er vel en generel, videnskabelig dyd, at vi aldrig skal være helt sikre på, at det, vi som forskere og undersøgere kommer frem til, er det eneste rigtige. Vi skal altid stille spørgsmålstegn [sic], være kritiske og forsøge at anvende konkurrerende og alternative forklaringer og tolkninger på vores materiale. (2008:210) 16
17 Andersen understreger dog vigtigheden af, at forskeren ikke opfinder et mønster, der faktisk ikke findes (ibid.:209), og for at undgå dette må forskeren være selvkritisk og løbende stille spørgsmål til både fremgangsmåde og konklusioner. En anden kritik af kvalitativ metode peger på den såkaldte intervieweffekt (Larsen 2010:32), også kendt som forskerbias (Andersen 2008:209), der dækker over, at forskeren ved sin tilstedeværelse risikerer at påvirke informanterne og dermed undersøgelsesresultaterne. Denne kritik er dog mindre relevant inden for hermeneutisk forskning, hvor data netop skabes i samarbejde mellem forskeren og informanterne, og forskerens forforståelse betragtes som et legitimt udgangspunkt for undersøgelsen, jf. den hermeneutiske cirkel. Det afgørende for forskeren er at være bevidst om, hvordan forforståelsen påvirker undersøgelsens design og resultater. Forskeren bør dog under dataindsamlingen fremstå neutral for ikke at lede respondentens udtalelser eller adfærd i en bestemt retning. Manglende neutralitet kan medføre, at informanten svarer det, hun tror, at intervieweren gerne vil have, hun skal svare, at hun svarer for at gøre et godt indtryk, at hun svarer for at skjule sin uvidenhed, eller at hun svarer det, hun tror, er alment accepteret (Larsen 2010:33). Den neutrale attitude må dog ikke fremstå kold og upersonlig og risikere at intimidere respondenten, da dennes tillid og åbenhed er vigtig for at få oprigtige svar (ibid.:32). Det semistrukturerede interview Interviews kan have en mere eller mindre eksplicit struktur, afhængigt af om der stilles stringent formulerede spørgsmål i en bestemt rækkefølge, eller om der anvendes en interviewguide med vejledende spørgsmål og stikord. Jeg valgte at lave semistrukturerede interview, der giver mulighed for at anlægge en specifik vinkel i interviewet, men inden for en løs ramme, der giver plads til detaljerige svar og afklarende spørgsmål. Interviewguiden kan indeholde både overordnede temaer og spørgsmål, men spørgsmålenes formulering og rækkefølge er ikke afgørende. Semistrukturerede interviews tillader dermed, at respondenten kommer ind på emner, der ikke spørges direkte til, hvorved der kastes lys over andre aspekter end dem, der indgår i forskerens forforståelse af emnet: Det [semistrukturerede interview] har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar, interviewpersonerne giver og de historier, de fortæller. (Kvale 2009:129) 17
18 Metoden giver således mulighed for at anlægge et eksplorativt perspektiv, hvor der stilles åbne spørgsmål med henblik på at få indsigt i, hvilke emner respondenten finder mest relevante. Samtidig kan ved inddragelsen af enkelte mere konkrete spørgsmål anlægges en hypotesetestende tilgang med udgangspunkt i forskerens praktiske og teoretiske erfaring (ibid.:126) Validitet og reliabilitet Validitet og reliabilitet er betegnelser for grundlæggende parametre, der indikerer, hvorvidt en undersøgelse er kvalificeret til at udgøre et vedkommende og troværdigt forskningsbidrag. Det tages bl.a. i betragtning, om undersøgelsens konklusion er baseret på relevant og tilstrækkelig empiri, hvordan empirien er anvendt, og hvorvidt konklusionen svarer tilfredsstillende på det oprindelige undersøgelsesspørgsmål. Derudover er det relevant at være opmærksom på, i hvilken grad undersøgelsesresultaterne kan overføres til lignede situationer eller et større problemfelt, hvilket jeg vil uddybe i det senere afsnit om generalisering. Riis definerer validitet som troværdigheden af en empirisk baseret konklusion (2012:357). Han gør opmærksom på, at ikke alle kriterier for validitet er relevante i kvalitative undersøgelser, men at den overordnede problemstilling er vigtig. I hermeneutisk forskning handler validitet om, hvorvidt materialet fortolkes korrekt (Kirk & Miller 1986, i Riis 2012:364), hvilket betyder, at fortolkningen skal være konsistent og dækkende for materialet uden at være fordrejet (biased) af forskerens for-domme (ibid.). Dog sætter nogle forfattere spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt, eller ønskeligt, at stræbe efter én korrekt fortolkning eller om der snarere findes en legitim flerhed af fortolkninger (Kvale 2009:234). I sidstnævnte tilfælde drejer validitet sig om at give en klar beskrivelse af den dokumentation og de argumenter, der indgår i en fortolkning, således at andre læsere kan efterprøve fortolkningen (ibid.:236). Dog bør der ikke tvinges for mange kriterier ned over hermeneutiske undersøgelser, idet [det] hermeneutisk fortolkende moment går tabt, hvis man opstiller for rigoristiske krav om objektive målinger (Riis 2012:364). Derfor er et af de centrale succeskriterier for et studiums validitet, at processen er tilstrækkeligt veldokumenteret, til at læseren kan sætte sig ind i, på hvilke præmisser forskerens fortolkning beror. 18
19 Harboe (2011) skelner mellem intern og ekstern validitet. Intern validitet indikerer bl.a., hvorvidt interviewspørgsmålene er relevante for den undersøgte problemstilling. I denne afhandlings undersøgelse affødte interviewspørgsmål om ledelsesstil omfattende respons, hvilket tyder på, at emnet fylder meget i respondenternes bevidsthed og har stor betydning i deres dagligdag. Spørgsmål om interkulturel træning gav mindre respons, hvilket afslørede, at kulturforberedelse ikke har høj prioritet i de danske virksomheder, og at lederne derfor har stiftet bekendtskab med spansk arbejdskultur uden særlige forudsætninger for at håndtere kulturmødet. Empirien har således bidraget til at svare på afhandlingens problemformulering ved henholdsvis at belyse selve problemstillingen og afklare baggrunden for den. Ekstern validitet handler om, hvorvidt et studiums konklusioner stemmer overens med virkeligheden, eksempelvis andre respondenters opfattelse, andre studier eller øvrige kilder der kan belyse om deltagernes fremstillinger er troværdige (Riis 2012:357). For at sikre undersøgelsens eksterne validitet sendte jeg de citater, jeg havde udvalgt til analysen, sammen med et par noter om min tolkning, til godkendelse hos de respektive respondenter. Desuden underbygges analysen af respondenternes udsagn, som anbefalet af flere forfattere (f.eks.. Brinkmann & Tanggaard 2010:493), med bl.a. diverse kvalitative og kvantitative studier. Reliabilitet, også kaldet pålidelighed, beskrives som det at informationssøgningen og filtreringen er håndværksmæssigt korrekt udført (Riis 2012:353), dvs. at metoden er velvalgt og processen er systematisk og konsekvent. Harboe (2011) lægger bl.a. vægt på, hvorvidt informationskilderne i dette tilfælde respondenterne giver ærlige og fyldestgørende svar. Enhver undersøgelse indebærer en risiko for at få svar, der i større eller mindre grad er uærlige eller upræcise, idet man må tage højde for muligheden af, at deltageres opfattelse præges af fordomme, ideologier, simple misforståelser eller manipulerende misinformation (Riis 2012:356). Reliabiliteten øges, hvis forskeren har mulighed for at iagttage respondenterne og fornemme, hvor stor deres villighed og åbenhed er. Troværdigheden af deltagernes svar kan desuden i princippet kontrolleres ved at gentage interviewet, men da svarene kan være påvirket af de konkrete omstændigheder for interviewet, vil de sjældent være nøjagtigt ens (Larsen 2010:95). Respondenten kan være kommet i tanker om eller have erfaret noget nyt, eller vedkommendes situation kan have ændret sig. Derfor kan data indhentet i kvalitative interviews strengt taget kun repræsentere et øjebliksbillede. I realiteten er menneskers holdninger dog ofte relativt stabile over længere tid (ibid.), hvorfor det anses for rimeligt at udlede visse konklusioner og generaliseringer på baggrund af respondenternes udsagn. 19
20 Generalisering Generalisering handler om, hvorvidt en undersøgelses resultater er gyldige for andre end informanterne, men generalisering er ikke i sig selv et kvalitetskriterium, idet en undersøgelse kan være gyldig og pålidelig i den kontekst, den er foretaget i, uden at dens resultater er gyldige på andre felter eller under andre omstændigheder. Dette synspunkt opstod, da den positivistiske søgen efter universel viden blev erstattet af postmodernismens fremhævelse af, at viden er heterogen og kontekstuel, og af et skift fra generalisering til kontekstualisering (Kvale 2009:288). Det kan være nyttigt at opnå viden om et stort felt på baggrund af en mindre undersøgelse, men når fænomener betragtes som et produkt af sociale og historiske forhold, mister generalisering af viden til dels sin betydning. Det kan dog være relevant at foretage en såkaldt analytisk generalisering, der indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation (ibid.:289). Generaliseringen betragtes i dette tilfælde som vejledende frem for endegyldig. Det er særligt hensigtsmæssigt i kvalitative studier, hvor antallet af informanter ofte ikke er stort nok til at repræsentere en hel befolkningsgruppe, men undersøgelsens konklusioner alligevel kan være gyldige for personer, der befinder sig i samme eller lignende situation som informanterne. Kvale angiver ikke, hvilke aspekter det er relevant at tage i betragtning, når to situationer sammenlignes, hvorfor det er op til forskeren at vurdere, hvilke omstændigheder der er afgørende for, om konklusionerne kan være gyldige i den anden situation. I kapitel 7 vil jeg komme ind på, hvorvidt og hvordan denne afhandlings undersøgelsesresultater kan anvendes til analytisk generalisering. Denne afhandlings empiri giver indsigt i et lille udsnit af virkeligheden set i respondenternes perspektiv, men viden om den udvalgte gruppes oplevelser kan bidrage til at belyse, hvorvidt og hvordan kulturforskelle kan påvirke samarbejdet mellem danske ledere og deres spanske medarbejdere. Empirien i kvalitative studier bør ifølge nogle teoretikere betragtes som en form for argument frem for som endegyldigt bevis: 20
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereHurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.
Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereBachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereCulture at work - business, society and culture 1. udgave, 2018
Kulturforståelse Culture at work - business, society and culture 1. udgave, 2018 ISBN 13 9788761691934 Forfatter(e) Kasper Asklund Belyser grænsefeltet mellem kultur, samfund og forretningsverdenen i en
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereEr du klædt på til test? VPP
Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mere