Digitale medier i Børnehuset.

Transkript

1 Digitale medier i Børnehuset. I takt med at den teknologiske udvikling i stigende grad bliver gjort både mere tilgængelig og mere nærværende i børns liv, er det vigtigt, at voksne der arbejder professionelt med børn, gør sig nogle refleksioner om, hvordan vi på bedst mulig vis kan imødekomme denne udvikling. De digitaliserede legeog lærings- remedier er kommet for at blive, og derfor er det vigtigt, at vi bliver bevidste om, hvilke pædagogiske muligheder eksempelvis brugen af ipads har i dagligdagen, og at vi forholder os nysgerrigt/positivt til det og hele tiden tænker i muligheder frem for begrænsninger. Der males nogle steder et scenarie, hvor tanken er, at vi ender med børn, der ikke har lyst til andet end at sidde med næsen begravet foran en skærm. Men i vores optik er vi ikke bange for, at vigtige sociale relationer mellem børnene forsvinder, eller at de ikke får brugt deres kroppe tilstrækkeligt. Men vi må skærpe vores opmærksomhed, bevare den kritiske sans og dermed hele tiden være bevidste om hvordan, hvornår og hvorfor vi vælger at tage eksempelvis ipaden i brug. I praksis vil dette bl.a. betyde, at det ikke er tilstrækkeligt bare at spille for at spille. Vi ser ikke ipaden som en spillemaskine eller en ekstra medhjælper, der kan benyttes til at underholde børnene, men som et nyt og spændende pædagogisk redskab til udvikling af relationelle og skabende processer. Vi er meget opmærksomme på, hvilke apps vi henter ned, og vi har ikke deciderede spil på vores ipads, men apps hvori vi ser en mulighed for, at børn og voksne kan lære nyt, være kreative og skabende sammen. Vi har i Børnehuset haft stor glæde og har fundet masser af inspiration på hjemmesiden: som er udviklet af bl.a. cand.pæd Søren Gundelach med det formål at teste og anbefale børne-apps af høj kvalitet. Sidens administratorer og bidragsydere er dybt professionelle og engagerede, og de arbejder med børn og voksnes digitale kompetencer med en faglig relevant vinkel. Så ønsker I at lade jer inspirere, forføre, motivere, provokere eller få nysgerrigheden pirret, kan i med stor fordel besøge siden. I Børnehuset ønsker vi, at integrationen af de digitale medier skal fungere som et supplement til og i samspil med andre aktiviteter. I praksis betyder det eksempelvis, at vi kan tage en ipad med, som børnene kan tage billeder med, når vi tager på tur i skoven. Når vi så kommer hjem kan vi vha. appen Book Creator lave en lille bog/fortælling om vores tur, og vi kan søge viden om planter, dyr og andre naturfænomener, vi har mødt på vores vej. For os handler det om at skabe et pædagogisk miljø og en kultur omkring brugen af ipads, hvor der er fokus på livsglæde, livsudfoldelse, begejstring, undren, nysgerrighed og hvor børnene slet ikke kan lade være med at suge viden til sig og montere denne viden i nye og kreative sammenhænge, der netop har fokus på det relationelle og de produkter og processer vi sammen kan skabe. Her er voksenperspektivet og børneperspektivet to ligeværdige størrelser, som skal gå hånd i hånd og sammenflettes om et fælles tredje. Børn kan, vil og tør meget når de får en ipad mellem hænderne, men de kan og skal ikke alene agere i et så åbent landskab. Det er os voksne, der har hovedansvaret og skal være børnenes guider. På samme måde som børn skal have plads til at fordybe sig på egen hånd og bruge den i fred for den voksnes indblanding, har de altså også brug for inspiration, og for nogle gode rollemodeller, der både kan og vil noget i samspillet mellem børn, voksen og ipad. I praksis betyder det, at vi voksne positionerer os alt efter, hvad situationen og børnene kalder på. Som udgangspunkt er der

2 altid en voksen med på sidelinjen til at støtte børnene i brugen af ipads, men om vi er aktivt deltagende i brugen heraf eller aktivt observerende ift. børnenes samvær og brug af ipads, det vil variere. Nedenfor følger to praksisfortællinger, fra hhv. Solen og Spiren, som eksemplificerer, hvordan vi i Børnehuset inddrager ipads som et pædagogisk redskab, der bl.a. kan være med til at styrke børnenes indbyrdes relationer. En fortælling om hvordan en ipad kan være et fælles tredje mellem to børnehavebørn. Det er eftermiddag i Børnehuset. Alle Solens børn og voksne er på legepladsen. En af de ældste drenge flakker lidt rundt og er ikke rigtigt i gang med en leg. Jeg henvender mig til ham og spørger, om han har brug for hjælp til at komme i gang. Han tøver lidt og siger, at han ikke ved, hvad han skal lave. Desuden er de andre børn travlt optaget af en leg, han ikke gider være med i! Jeg spørger, om han har lyst til at sidde lidt med ipaden, da jeg har et nyt program, jeg gerne vil vise ham. Det vil han rigtigt gerne! Jeg introducerer ham for et billedprogram, hvor man meget simpelt kan lave sine egne collager! Han lytter opmærksomt og går hurtigt i gang med selv at prøve kræfter med appen. Der går ikke mange minutter, før jeg kan iagttage, mens han selvsikkert går rundt på legepladsen og tager billeder. En af de andre drenge har nysgerrigt observeret ham gå rundt med ipaden, og han begynder at følge med. Efter et par minutter spørger han, om han må være med. Det får han straks lov til, og de to drenge går nu sammen rundt på legepladsen. Da der er taget billeder nok, går de op på terrassen og sætter sig sammen. Jeg forholder mig observerende og er med på sidelinjen, klar til at støtte drengene, hvis de får brug for det, men uden yderligere voksenstøtte begynder den første dreng nu at fortælle, hvordan programmet virker. Han viser den anden dreng, hvordan man kan lave en collage, og da den er færdig, giver han ham Ipaden. Nu er det den andens tur til at tage billeder på legepladsen og efterfølgende kreere sin egen collage. De to drenge er fordybet omkring deres billeder i lang tid, og da de efter næsten en time er klar til at lege noget andet, går de ned for at gynge sammen. Analyse af fortællingen: I situationen beskrevet ovenfor er en af drengene lidt utilsigtet røget ud af legen med de andre børn. En af pædagogerne er opmærksom på dette og tilbyder at vise ham en ny app på ipaden. Intentionen for pædagogen er, at han ad denne vej vil kunne tiltrække sig nogle af de andre børns nysgerrighed, og nu kan han bruge ipaden til at skabe relationer til de andre. Ganske rigtigt kommer der snart en anden dreng til. Han er meget interesseret i, hvad den første dreng går rundt og laver med ipaden, og han bliver hurtigt inviteret indenfor. Den første dreng bruger sin viden omkring dette collage-program til at lære fra sig. I løbet af kort tid har de to drenge via deres interesse for ipaden skabt et fælles tredje, og de bygger videre på denne relation ved efterfølgende at fortsætte deres leg.

3 En fortælling om en aktivitet, hvor en app bliver udforsket af fire vuggestuebørn og en pædagog, og hvor aktiviteten udvikler sig i kræft af børnenes initiativer: Det er formiddag i Børnehuset, og Spiren har organiseret sig, så flere af børnene er på legepladsen. På stuen sidder en pædagog med fire Spirebørn; to piger i alderen et og halvandet, og to drenge i alderen to og to et halvt. Sammen udforsker de appen Sound Touch. Pædagogen har placeret sig på gulvet med fronten mod børnene, mens hun holder IPaden op foran sig så de kan se skærmen, samtidig med at hun kan se deres ansigter. De to drenge skiftes nu til at trykke på et dyr, hvilket pædagogen italesætter og hjælper dem med i starten, da de er meget ivrige efter at trykke hele tiden. Efter lidt tid overtager den ældste af drengene denne ordstyre-rolle, og italesætter for de andre børn, hvis tur det er til at trykke. En af pigerne, som har været mere optaget af noget andet legetøj henne ved reolen, kommer nu kravlende hen til de andre, da hun hører lyden af en hund. Nu vil hun også prøve og de andre børn rykker tilbage, så hun kan komme til. Ind imellem benævner børnene selv spontant det dyr de trykker på, og pædagogen bekræfter ved at gentage Ja, det er en Nu udvides legen ved at drengen på to år selv imiterer lydene fra nogle af dyrene, mens drengen på to et halvt år sætter flere ord på og fortæller at Delfinen er i vandet, Det er en mor og det er en baby m.m. Da en kænguru kommer frem på skærmen rejser den ældste dreng sig pludselig op. Han sætter nu bevægelse på ved at hoppe rundt i lokalet, mens han grinende siger kænguruen hopper sådan her!! Jaaaahh!! Det gør den, bakker pædagogen entusiastisk op, og den anden dreng spejler nu drengens initiativ, rejser sig og begynder at hoppe med. Begge drenge hopper glade rundt på gulvet, mens de griner til hinanden, pigerne og pædagogen. Efter at have leget en rum tid på denne måde sætter de sig ned igen, og nu kommer der en påfugl frem. Alle børnene kigger forundret på billedet, hvad er dog det? Pædagogen fortæller, det er en påfugl med en meget farverig hale, der står op, hvorefter den ældste dreng iler hen til kassen med dyr. Han roder lidt rundt i dem, og skynder sig tilbage med et dyr, som han sætter op mod skærmen. Han kigger rundt og siger det her er en påfugl hvilket det er. Efterhånden kommer turen til henholdsvis køretøjer, husholdningsredskaber og musikinstrumenter. Ved husholdningsredskaberne er der flere billeder af mennesker med, og legen bliver nu yderligere udbygget og raffineret, da den ældste dreng finder på bestemte steder, børnene skal trykke, og ikke bare tilfældige. Han italesætter dette overfor de andre børn, og guider dem ved at forklare Man skal trykke på babyens mund, eller Nej nej, du skal trykke på mandens hoved. Som afslutning på legen bliver der trykket på en fløjte, hvorefter en smuk serenade fylder lokalet. Børnene bliver nu helt stille og betagede, mens de opmærksomt lytter til tonerne fra en tværfløjte. Analyse af fortællingen: Fokus i fortællinger er, hvordan det sociale fællesskab om et digitalt medie, Ipaden, kan være spændende, udviklende og lærerigt for vuggestuebørn på flere planer; personligt, socialt, sprogligt, kropsligt, æstetisk, og ift. naturfænomener: Børnene er sammen om noget med nogle - de er en del af et (medielegende) fællesskab. De skiftes til at bruge IPaden og de hhv. inviterer til og respekterer, at alle skal have lov til at være med. Børnene bruger deres sprog; både det nonverbale og det verbale. De snakker med hinanden og pædagogen, om hvad de ser, og de udtrykker interesse og glæde, med deres ansigtsmimik, grin og smil. Drengenes krop er i bevæ-

4 gelse, da de begynder at hoppe, og deres finmotorik i takt med, at de med en finger trykker på et bestemt ikon på skærmen. Børnene lærer noget om forskellige dyr, om hjemmet og elementer heri, og de lytter til forskelligt musik. Børnene bliver hver især set, hørt og mødt af pædagogen, som er nærværende og engageret gennem hele processen. Pædagogen skifter position og går fra at være foran børnene; at være initiativtageren, der viser vejen, til at være ved siden af børnene; at lade børnene komme til orde og være optaget, undersøgende og nysgerrig sammen med dem. Pædagogen giver plads til og følger op på børnenes initiativer, hvorved de oplever, at de bliver taget alvorligt og er betydningsfulde aktører i aktiviteten. Gode apps: Her er et par forslag til, hvilke apps der kan være gode at bruge sammen med børnene. Fælles for dem alle er, at det kræver en engageret og velforberedt voksen, som har et formål med aktiviteten. Man skal derfor bl.a. have gjort sig nogle tanker om, hvor mange børn der skal være med, i hvor høj grad man styrer aktiviteten eller er på sidelinjen og guider samt sammensætningen af børnegruppen, ud fra både alder og udvikling. Soundtouch: Soundtouch er en app, der kort fortalt viser 12 billeder inden for 6 kategorier. Billederne er, som man kan se ovenfor, animerede, og når man trykker på et af dem kommer der et fotografi frem af det valgte dyr/instrument/køretøj, akkompagneret af en lyd. Trykker man en gang til, vender man tilbage til den animerede oversigt. App en er specielt god til de mindre vuggestuebørn, og til børnehavebørn, da den har timing, struktur og gentagelse i højsædet. Den er meget simpel at gå til og appellerer til sanserne. Den bidrager desuden til udviklingen af sprog og motorik. Puppet Pals: Puppet Pals giver muligheden for, at man kan lave sine egne film sammen med børnene. Med billeder fra kamerarullen kan man sætte forskellige ansigter på hovedpersonerne i fortællingen, vælge mellem en

5 række forskellige baggrunde og rekvisitter, samt indtale en dialog mellem de forskellige karakterer i filmen. Desuden kan man optage og gemme sine film. App en giver en rigtig god mulighed for, at gøre børnene til hovedpersoner i deres egne fortællinger. På en kreativ og fantasifuld måde kan man nemt inddrage børnenes impulser, og den er særligt velegnet til de ældste vuggestuebørn. My Playhome: En app, der er let at gå til, og hvor børnene hverken behøver hjælp eller instruktion. Playhome er et interaktivt dukkehus, hvor man styrer far, mor og børnefigurerne, og hvor børnenes rollelege flyttes ind på den interaktive skærm. Med My Playhouse sker der noget ved næsten hvert tryk. Man kan fodre fisk, skifte musik, tænde lys, se fjernsyn, lave mad, spise mad og meget meget mere. Så lad børnene trykke løs og se, hvad der sker... Petterssons opfindelser: I denne app skal børnene hjæpe Petterson med at samle sine opfindelser. Det er kreativt, finurligt, fantasifuldt, og app'en appellerer til børn og barnlige sjæle med en lille opfinder i maven. Opfindelsens mange dele er placeret i skærmens venstre side, og opgaven er nu, at placere delene på det rette sted. Samler man ikke opfindelsen rigtigt, går det galt! Dette er også en dejligt social app, hvor flere børn kan være med samtidig, og hvor missionen er at hjælpes ad med at løse opgaverne. Pic Collage: Denne app handler om at lave sin egen billedcollage! Det er let at komme i gang, og børnene afkoder hurtigt app'ens funktioner. Collagerne kan bestå af billeder, små ikoner og tekst, og man kan skære billedelementer ret nøjagtigt ud og bruge fingeren som redskab. Billederne hentes direkte fra nettet, i kamerarullen eller optages med I-Padens kamera. Børnene kan alene eller parvis bruge I-Padens kamerafunktion til selv at gå rundt og tage billeder til deres collage.