UDVISNING OG UDLEVERING STATUS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2014-15"

Transkript

1 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS

2 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Statusrapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Statusrapporten behandler emner om gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, frihedsberøvelse, handicap, køn, magtanvendelse, menneskehandel, race og etnisk oprindelse, religion, retfærdig rettergang, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på 2015 The Danish Institute for Human Rights Denmark s National Human Rights Institution Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8 K 1403 København K Phone This publication, or parts of it, may be reproduced if author and source are quoted. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er. Læs mere om tilgængelighed på 2

3 INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 4 2 DEN INTERNATIONALE RAMME TORTURFORBUDDET ER SÆRLIG RELEVANT 6 3 DEN NATIONALE RAMME UDLÆNDINGELOVEN OG UDLEVERINGSLOVEN SÆTTER RAMMERNE 8 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING 11 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK UDVISNING VED DOM PÅ GRUND AF KRIMINALITET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER UDVISNING AF TERRORMISTÆNKTE UDLÆNDINGE DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BRUGEN AF DIPLOMATISKE GARANTIER I FORBINDELSE MED BLANDT ANDET UDLEVERING MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 27 6 UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 37 SLUTNOTER 39 3

4 KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Stater har efter folkeretten ret til at kontrollere udlændinges, herunder flygtninges, indrejse og ophold i staten. Hvis en udlænding i Danmark begår kriminalitet eller anses for at udgøre en fare mod statens sikkerhed med videre, kan udlændingen udvises af landet, såfremt det ikke vil være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Modsat har danske statsborgere en umistelig ret til at bo i Danmark. En dansk statsborger kan således ikke udvises af landet. Hvis en person i Danmark er anklaget for at have begået kriminalitet i en anden stat, kan Danmark desuden udlevere personen til retsforfølgning eller strafafsoning i denne stat. Også her er det en forudsætning, at en udlevering ikke vil være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Ved udlevering mister personen ikke nødvendigvis retten til efterfølgende igen at bo i Danmark. Danmark kan udlevere både udlændinge og danske statsborgere. Denne delrapport behandler nogle af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med udvisning og udlevering af personer fra Danmark. Det drejer sig om udvisning af udlændinge ved dom på grund af kriminalitet; udvisning af udlændinge på grund af terrormistanke; udlevering af personer til andre stater på grundlag af såkaldte diplomatiske forsikringer; og endelig drøftes de særlige spørgsmål, der opstår i forhold til udlændinge uden opholdsgrundlag, der ikke kan udsendes på grund af risiko for tortur med videre i modtagerlandet, og som derfor befinder sig i Danmark på tålt ophold. 4

5 Der henvises også til delrapporten om asyl samt delrapporten om introduktion til menneskeretten. 1 5

6 KAPITEL 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 TORTURFORBUDDET ER SÆRLIG RELEVANT Det følger af FN s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Torturkonventionen), at en stat ikke må udsende en person til en anden stat, såfremt der er en reel risiko for, at personen vil blive udsat for tortur. Tilsvarende følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, at en person ikke må udsendes til en anden stat, hvis der er reel risiko for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. En stat må heller ikke udsende en person til en anden stat, hvorfra personen risikerer at blive videresendt til et tredjeland, hvor den pågældende risikerer tortur med videre. 2 EMD har tillige fastslået, at udsendelse til en stærkt disproportional straf for en strafbar overtrædelse eller til en livstidsdom uden nogen de facto- eller de juremulighed for løsladelse er i strid med EMRK artikel 3. 3 Menneskerettighederne forbyder ikke alene udsendelse til tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. EMD har fastslået, at udsendelse til en stat, hvor der er reel risiko for dødstraf, vil være i strid med retten til liv i EMRK artikel 2. 4 Det følger også af 6. tillægsprotokol til EMRK, at der ikke må ske udsendelse til en stat, hvor der er risiko for at blive idømt og få fuldbyrdet dødsstraf. Derudover har EMD udtalt, at udsendelse til en langvarig og åbenlyst vilkårlig frihedsberøvelse undtagelsesvist kan være i strid med EMRK artikel 5 om retten til 6

7 frihed og sikkerhed. 5 Ligesom udsendelse til en gennemført uretfærdig rettergang i særlige tilfælde kan være i strid med EMRK artikel 6. Det kan for eksempel være tilfældet, når en stat udleverer en person til retsforfølgning i en anden stat, hvor der er en reel risiko for, at domstolene vil inddrage materiale, som er fremkommet ved tortur. 6 Ud over risikoen for menneskerettighedsbrud i modtagerlandet kan en udsendelse fra Danmark også rejse et spørgsmål vedrørende EMRK artikel 8 om beskyttelse af retten til privat- og familieliv i Danmark. Endelig følger det af EMRK artikel 13, at enhver, der har fået krænket en rettighed, som er beskyttet af EMRK, skal have adgang til et effektivt retsmiddel. Heri ligger blandt andet, at en borger skal have adgang til prøvelse hos en uafhængig og upartisk myndighed. Særligt med hensyn til artikel 13 i kombination med artikel 3 følger det af EMD s praksis, at personer, der ønskes udsendt til en stat, hvor der er en reel risiko for tortur, blandt andet skal have adgang til en grundig prøvelse af en sådan torturpåstand inden udsendelsen, og der skal være mulighed for at sætte udsendelsen i bero under sagsbehandlingen. 7 EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret) indeholder også et forbud mod at udsende personer til stater, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, ligesom chartret også sikrer retten til respekt for privat- og familieliv. 8 7

8 KAPITEL 3 3 DEN NATIONALE RAMME 3.1 UDLÆNDINGELOVEN OG UDLEVERINGSLOVEN SÆTTER RAMMERNE Udvisning og udsendelse af udlændinge er reguleret i udlændingeloven, som indeholder regler om udlændinges adgang til indrejse og ophold i Danmark. 9 En udlænding kan udvises af Danmark på grund af kriminalitet, af hensyn til statens sikkerhed, offentlige orden, sundhed og lignende, eller hvis udlændingen opholder sig eller arbejder ulovligt her i landet med videre. Afgørelse om udvisning på grund af kriminalitet træffes af domstolene i forbindelse med dommen for den kriminalitet, der ligger til grund for udvisningen. I tilfælde af mindre grov kriminalitet er der dog i visse tilfælde adgang til administrativt at træffe afgørelse om udvisning. Sådanne afgørelser træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Justitsministeriet. 10 Udvisning af hensyn til statens sikkerhed træffes af Justitsministeriet i første instans, hvorefter følger en særlig domstolsbehandling af afgørelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.2 om udvisning af terrormistænkte. Hvis en udlænding med opholdstilladelse som flygtning udvises ved dom, skal Udlændingestyrelsen efterfølgende træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes. Dette kan ikke ske, hvis der ved en udsendelse er risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvis der er tale om en konventionsflygtning, og denne risikerer forfølgelse. Hvis udlændingen ikke kan udsendes, skal Udlændingestyrelsen tillige træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen på ny skal gives opholdstilladelse som flygtning. 11 8

9 Udlevering af personer til retsforfølgning i en anden stat er reguleret i den danske udleveringslov. Der sondres i loven mellem udlevering til stater inden for og uden for EU. Inden for EU kan der ske udlevering af personer til strafforfølgning af en række nærmere opregnede forbrydelser til en anden medlemsstat, såfremt der er tale om en lovovertrædelse, der efter lovgivningen i den anmodende medlemsstat kan straffes med fængsel i mindst tre år, og det sker på grundlag af en europæisk arrestordre. Det er ikke en betingelse, at den tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret. 12 For så vidt angår udlevering til en stat uden for EU, er der krav om dobbelt strafbarhed, idet forholdet også skal være strafbart efter dansk ret. Der sondres her mellem udlevering af udlændinge og udlevering af danske statsborgere. Udlevering af danske statsborgere blev mulig efter en ændring af udleveringsloven i Udlændinge kan udleveres til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en dom i en stat uden for EU, hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst et år. 13 Udlevering af danske statsborgere kan som udgangspunkt ske, hvis handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i fire år, og der er indgået en udleveringsaftale med modtagerstaten. 14 Er der ikke indgået en sådan aftale, kan der ske udlevering, hvis særlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor, jf. afsnit 5.3 nedenfor. Udlevering må ikke ske, hvis der er risiko for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for forfølgelse, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det er endvidere bestemt i udleveringsloven, at udlevering i særlige tilfælde skal udsættes, hvis den vil være uforenelig med humanitære hensyn, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold. 15 9

10 Der har i de seneste år været sager om udlevering af danske statsborgere til strafforfølgning i USA og Indien, jf. afsnit

11 KAPITEL 4 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING Hvor der tidligere år har været mange og til tider omfattende ændringer af reglerne vedrørende udvisning af udlændinge, så har der ikke siden Status 2013 været nogen væsentlig udvikling på området hverken for så vidt angår udvisning eller udlevering. Dog får særligt udvisningsområdet løbende megen opmærksomhed gennem enkeltsager, hvilket giver anledning til drøftelse af reglerne og potentielle ændringer heraf. Siden Status 2013 har der været følgende forbedring: Rigsadvokaten udarbejdede i april 2014 som anbefalet i instituttets statusrapport for 2013 en praksisoversigt over sager om udvisning på grund af strafbart forhold ved EMD, herunder om Domstolen fandt, at udvisning var i strid med retten til familieliv i EMRK artikel I oversigten sondres der endvidere mellem, om den udviste udlænding er født i landet/indrejst som barn eller først er indrejst som voksen, samt om vedkommende har stiftet egen familie. Et lovforslag, som dog ikke regulerer udvisning eller udlevering, men blandt andet inddragelse af pas og opholdstilladelse, fik i efteråret 2014 meget opmærksomhed: I december 2014 fremsatte regeringen et lovforslag om ændring af blandt andet pas- og udlændingeloven med det formål at styrke indsatsen mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet ( Foreign fighters ), som skal behandles i Folketinget i starten af Lovforslaget giver blandt andet 11

12 mulighed for at inddrage en dansk statsborgers pas samt træffe afgørelse om bortfald af en udlændings opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt/deltager eller har deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Lovforslaget var genstand for væsentlig kritik, blandt andet fra instituttet, som kritiserede nogle af lovforslagets begreber for at være for uklare og vide, hvilket kan indebære en risiko for, at uskyldige personer ville blive ramt af reglerne. Derudover anbefalede instituttet blandt andet også, at samspillet mellem de eksisterende regler om udvisning og inddragelse blev redegjort nærmere for i forhold til de foreslåede regler om bortfald. 18 Det kan i den forbindelse også nævnes, at: Justitsministeriet anmodede den 8. oktober 2014 Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn for at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke indsatsen på området. Straffelovrådet forventes at afgive beretning herom i det første halvår af Der blev endvidere i 2014 afsluttet og igangsat udredningsarbejder, som vil kunne påvirke forholdene for udviste udlændinge på tålt ophold i Danmark: Folketingets Ombudsmand afgav i december 2014 en redegørelse om forholdene for udlændinge på tålt ophold med opholds- og meldepligt i Center Sandholm. Uanset at Ombudsmanden ikke fandt grundlag for at sige, at de generelle forhold i Center Sandholm strider mod EMRK, konkluderede Ombudsmanden, at på grund af almenmenneskelige og humanitære synspunkter er der grund til en samlet gennemtænkning af forholdene. 20 Justitsministeriet besluttede i november 2014 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen, som skal kigge på, hvad der kan gøres 12

13 for at sikre en bedre overholdelse af melde- og opholdspligten for personer på tålt ophold. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse kigge på muligheden for at skærpe straffen for manglende overholdelse, om der kan skæres i udbetalingen af økonomiske ydelser, og om det er muligt i videre omfang end i dag at bruge fodlænker. Arbejdsgruppens arbejde skal være færdigt den 1. marts

14 KAPITEL 5 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 5.1 UDVISNING VED DOM PÅ GRUND AF KRIMINALITET En udlænding, som dømmes for kriminalitet i Danmark, kan som ovenfor nævnt udvises ved dom, hvis nærmere betingelser er opfyldt DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af kriminalitet. Nogle af bestemmelserne i EMRK har dog alligevel betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3 om torturforbud, artikel 8 om retten til privat- og familieliv, 4. tillægsprotokol, som indeholder bestemmelser om forbud mod udvisning af egne statsborgere og kollektiv udvisning af udlændinge, samt 6. tillægsprotokol, som indebærer forbud mod udsendelse til dødsstraf (se afsnit 2 ovenfor). Endvidere indeholder 7. tillægsprotokol en række processuelle garantier, som der skal tages højde for i forbindelse med en afgørelse om udvisning. Særligt vedrørende EMRK artikel 8 følger det af EMD s praksis, at en udlænding kan udvises, hvis udvisningen står i et rimeligt forhold til formålet med udvisningen. Denne proportionalitetsvurdering foretages på baggrund af en samlet og konkret afvejning af en række elementer. EMD har i to storkammerafgørelser præciseret, hvilke elementer der indgår i afvejningen. 22 Det drejer sig blandt andet om udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder familieforhold i opholdslandet, en udvisnings konsekvenser for udlændingens familie samt udlændingens statsborgerskab. Endvidere indgår blandt andet udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland, herunder familieforhold i oprindelseslandet. Herudover indgår elementer som arten og grovheden af den begåede kriminalitet, 14

15 adfærden i perioden efter den begåede kriminalitet samt tidligere straffe og påstande om udvisning. Den vægt, der må lægges på de enkelte elementer, varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder. 23 EMD er fra visse sider blevet beskyldt for at foretage en for intensiv og aktivistisk prøvelse på dette område og for modsvarende kun at overlade medlemsstater en begrænset skønsmargin. I april 2011 vedtog medlemsstaterne af Europarådet, som led i processen med at reformere EMRK og EMD, den såkaldte Izmir-erklæring, hvor EMD opfordres til en mere begrænset prøvelse af disse sager. I Izmir-erklæringen opfordrer medlemsstaterne EMD til at vurdere og inddrage nationale procedurers effektivitet i sager om asyl og indvandring. Når disse procedurer fungerer retfærdigt og respekterer menneskerettighederne, bør EMD kun intervenere under helt særlige omstændigheder. 24 Det har været drøftet, om der blandt andet som følge af Izmir-erklæringen er sket en ændring af EMD s praksis på området, således at EMD nu foretager en mere begrænset prøvelse i udvisningssager. 25 Det blev imidlertid afvist af Justitsministeriet i et skriftligt svar af 21. december 2012 til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Det var Justitsministeriet opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at EMD skulle have ændret praksis på området. Justitsministeriet fandt således, at det fortsat beror på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder ud fra de kriterier, som er opregnet i storkammerdommene Üner mod Holland og Maslov mod Østrig, om udvisning af en kriminel udlænding vil være i strid med EMRK artikel FN s Genève-konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (Flygtningekonventionen) indebærer, at et asylland ikke må udvise en flygtning, der lovligt befinder sig på landets område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. 27 Konventionen indebærer endvidere, at et asylland ikke må tvangsudsende en flygtning (uanset opholdsgrundlag) til et land, hvor flygtningen vil risikere forfølgelse (refoulement-forbuddet). Dette gælder dog ikke, hvis flygtningen udgør en fare for den nationale sikkerhed, eller flygtningen 15

16 efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. 28 FN s Højkommissærat for Flygtninges (UNHCR s) Eksekutivkomité har i tilknytning til Flygtningekonventionen i 1977 udstedt en konklusion om udvisning, hvoraf det blandt andet fremgår, at udvisning af en flygtning alene bør ske i helt særlige tilfælde og efter vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder flygtningens mulighed for at tage ophold i et andet land end flygtningens hjemland. 29 UNHCR har desuden i forbindelse med FN s Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark i 2011 afgivet et skriftligt indlæg, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er UNHCR s opfattelse, at de danske regler om udvisning af flygtninge går ud over, hvad der er tilladt efter Flygtningekonventionen. 30 FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) er særlig relevant i forbindelse med udvisning af børn eller af forældre, der er sammen med deres børn. Det følger blandt andet af Børnekonventionen, at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. 31 En række af FN s andre konventioner indeholder ligeledes bestemmelser, der kan være relevante i forbindelse med staters adgang til at udvise, herunder Torturkonventionen og FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR). EU-chartret indeholder som nævnt ovenfor i afsnit 2 også bestemmelser, der beskytter privat- og familielivet og mod udsendelse til tortur med videre, ligesom chartret også angiver, at barnets bedste skal komme i første række i alle handlinger vedrørende børn. 32 EU-retsakter vedrørende udvisning og den nationale gennemførelse heraf skal respektere disse bestemmelser i chartret. Danmark er bundet af EU s direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, som blandt andet indeholder nærmere regler om EU-landenes muligheder for at begrænse EU- 16

17 borgeres ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed DANSKE FORHOLD Efter udlændingeloven kan en udlænding, som dømmes for kriminalitet i Danmark, udvises ved dom, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Hvis en udlænding udvises, betyder det, at udlændingen ikke længere må opholde sig i Danmark, men skal udrejse og ikke uden tilladelse på ny må indrejse i landet. 34 Reglerne om udvisning ved dom på grund af kriminalitet er bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, hvor betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Jo længere en udlænding har været her i landet, jo grovere kriminalitet (jo længere frihedsstraf) skal der til, før den pågældende kan udvises. Trappestigemodellen er gennem de senere år blevet mere og mere udhulet af særlige regler, der udvider udvisningsadgangen i tilfælde af nærmere angiven kriminalitet. En række strafbare handlinger kan således medføre udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og længden af den idømte frihedsstraf. Hvis det kan lægges til grund, at en udlænding har begået kriminalitet, der kan begrunde udvisning efter trappestigemodellen eller de særlige udvisningsregler, skal der altid efterfølgende foretages en konkret vurdering af, om den pågældende udlænding så skal udvises. Det fremgår af udlændingeloven, at der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af: 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme for strafbart forhold, 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller 6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet

18 Ved lov nr. 569 af 18. juni 2012 blev den afvejningsregel, der blev indsat i udlændingeloven i 2011 hvorefter der altid skal ske udvisning for visse forhold, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ændret til, at der altid skal ske udvisning for visse forhold, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser. 36 Henvisningen til med sikkerhed blev således ophævet. Det fremgår af lovforslaget, at ændringen skal understrege, at det ene og alene er op til domstolene at vurdere, om en udvisning er inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Ligesom det videre anføres, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 37 Som det fremgår i afsnit 5.1.1, skal der efter EMRK i disse sager anlægges en konkret individuel vurdering af alle hensyn i sagen, herunder de humanitære hensyn, som taler for, at den pågældende udlænding ikke udvises. Højesteret tog i 1998 afstand fra, at der kan opereres med hovedregel/undtagelse i udvisningssager under henvisning til, at der altid skal foretages en konkret individuel vurdering. 38 Udlændingestyrelsen afgav i juni 2013 en redegørelse til Folketinget om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ udvisning for perioden 2009 til og med Redegørelsen viser, at antallet af udlændinge, der udvises, er steget ganske betragteligt de senere år. Udlændingestyrelsen afgav i juni 2014 udvisningsredegørelsen for Det fremgår heraf, at i alt 1809 udlændinge blev udvist med indrejseforbud ved dom i Det kan videre nævnes, at Rigsadvokaten i april 2013 afgav en praksisoversigt over udvisningsdomme fra Højesteret, hvoraf det blandt andet fremgår, om den pågældende udlænding er blevet udvist; hvilken kriminalitet og straf den 18

19 pågældende er idømt; den pågældendes alder ved indrejse til Danmark; og den pågældendes tilknytning til henholdsvis Danmark og nationalstaten. 40 Hvis en udlænding udvises, skal der som nævnt i afsnit 3 efterfølgende tages stilling til, om udlændingen kan udsendes af landet. Efter udlændingeloven må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. 41 Bestemmelsen afspejler Danmarks forpligtelser efter EMRK artikel 3 og 6. tillægsprotokol til EMRK. Endvidere er Flygtningekonventionens non-refoulement-princip implementeret i udlændingeloven. 42 Folketingets Ombudsmand har siden den 1. april 2011 varetaget et tilsyn med politiets udsendelsesarbejde. 43 Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særligt påse, at politiets virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: tager til efterretning og anerkender, at det på grund af det menneskeretlige proportionalitetsprincip ikke er muligt at operere med hovedregel/undtagelse i udvisningssager ændrer udlændingelovens bestemmelser om udvisning på grund af kriminalitet, så de i højere grad udtrykkeligt afspejler de rammer for adgang til udvisning, som følger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8 og EMD s praksis i tilknytning hertil udarbejder vejledninger og informerer på hjemmesider med videre om betydningen af menneskeretten i forhold til udvisning med henblik på at tilvejebringe en forudsigelig retstilstand for borgeren ikke som tilfældet er med betinget udvisning lovfæster automatiske sanktioner uden konkret betydning. 19

20 Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på en afklaring i forhold til menneskeretten at Danmark: nærmere overvejer, om de danske regler om udvisning af flygtninge på grund af strafbare forhold er i overensstemmelse med artikel 32 i Flygtningekonventionen, hvorefter flygtninge med lovligt ophold kun må udvises af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. 5.2 UDVISNING AF TERRORMISTÆNKTE UDLÆNDINGE Der blev i Danmark i 2009 på baggrund af den øgede terrortrussel som følge af 11. september 2001 indført en særlig domstolsbehandling af sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelse, udvisning og udsendelse af udlændinge, der anses for en fare mod statens sikkerhed. Efter ordningen kan domstolsprøvelsen opdeles i en åben og en lukket del. Under sagens lukkede del kan der fremlægges fortroligt materiale, som er indgået i farevurderingen af udlændingen, men som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Det følger af EMRK artikel 6, at enhver inden en rimelig frist har ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol. Tilsvarende efter EMRK artikel 13 har enhver ret til at få prøvet en mulig krænkelse af en EMRKrettighed ved en uafhængig og upartisk myndighed, som skal kunne behandle substansen i sagen og om nødvendigt yde tilstrækkelig kompensation eller oprejsning. For så vidt angår frihedsberøvelse, er der i EMRK artikel 5, stk. 4, indført en særlig processuel garanti, der sikrer frihedsberøvede en ret til at indbringe sagen for en domstol, der kan tage stilling til frihedsberøvelsens lovlighed. Det er et grundlæggende processuelt krav efter både EMRK artikel 5, 6 og 13, at der er en reel mulighed for at gennemføre en kontradiktorisk proces. En terrormistænkt og/eller dennes særlige advokat skal være bekendt med beskyldningerne mod den pågældende i en sådan grad, at det er muligt at tage til genmæle mod dem. 20

21 EMD tog i 2009 stilling til en ordning i Storbritannien vedrørende domstolsbehandling af sager om udvisning af terrormistænkte udlændinge. I den britiske ordning gøres udlændingen ikke bekendt med de detaljerede beskyldninger mod sig, som alene fremlægges under en lukket del af sagen, hvor en særlig advokat, der repræsenterer udlændingen, er til stede. EMD fandt i den konkrete sag, at beskyldningerne mod de pågældende udlændinge i fem tilfælde var tilstrækkeligt præcise til, at de kunne give effektive instruktioner til den særlige advokat under den lukkede del af sagen. Men i fire tilfælde var beskyldningerne alene af generel karakter, hvorfor der i disse sager var sket en krænkelse af EMRK artikel Det er således ifølge EMD en forudsætning, at den udviste udlænding har haft adgang til tilstrækkelige oplysninger om beskyldningerne imod sig, således at udlændingen er i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat DANSKE FORHOLD Som nævnt ovenfor blev der i 2009 i udlændingelovens kapitel 7 b indført et særligt system for domstolsprøvelse af sager vedrørende udvisning, frihedsberøvelse og udsendelse af udlændinge, som anses for en fare for statens sikkerhed. 46 Problemet i disse sager er, at den danske efterretningstjeneste PET som foretager den farevurdering af udlændingen, som ligger til grund for udvisningen med videre ønsker at beskytte og hemmeligholde deres efterretningskilder. Der kan blandt andet være tale om meddelere inden for miljøet eller om andre staters efterretningstjenester. PET kan derfor være tilbageholdende med at fremlægge fortroligt materiale for en dansk domstol. Efter den indførte ordning kan domstolsprøvelsen opdeles i en åben og en lukket del. Under sagens lukkede del kan der fremlægges fortroligt materiale, som er indgået i farevurderingen, men som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen. Under den åbne del af sagen bistås udlændingen af en beskikket advokat. Til varetagelse af udlændingens interesser under den lukkede del af sagen beskikkes der en særlig advokat, som på udlændingens vegne udøver partbeføjelser under denne del af sagen, dog således at den særlige advokat ikke må drøfte sagen med udlændingen. 21

22 Formålet med den særlige domstolsbehandling er at skabe en balance mellem på den ene side behovet for at hemmeligholde oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde og på den anden side hensynet til, at der er en reel mulighed for effektiv varetagelse af udlændingens interesser under sagen. Højesteret fastslog i en kendelse af 18. august 2010, 47 at reglerne om domstolsbehandling i udlændingelovens kapitel 7 b generelt må anses for at være forenelige med EMRK. Men det er en betingelse, at de fremlagte beskyldninger i det åbne materiale ikke er af en sådan generel karakter, at udlændingen ikke er i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat eller den særlige advokat og dermed ikke har adgang til en reel kontradiktorisk proces. I en sag om udvisning af en udlænding fra Danmark til Tunesien ophævede Højesteret ved dom af 24. juni 2011 Integrationsministeriets afgørelse om farevurdering og udvisning af den pågældende. Højesteret lagde vægt på, at de fremlagte beskyldninger i det åbne materiale var af en sådan generel karakter, at udlændingen ikke havde været i stand til at give effektive instruktioner til sin advokat eller sin særlige advokat, og derfor havde der ikke været en reel mulighed for kontradiktion. Modsat stadfæstede Højesteret i en dom ligeledes af 24. juni 2011 Integrationsministeriets afgørelse om farevurdering og udvisning af en udlænding fra Danmark til Irak. Højesteret lagde vægt på, at der under sagens åbne del var fremkommet så specifikke, konkrete og præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne mod udlændingen, at han havde haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser, også under den lukkede del af sagen, herunder ved at give konkrete instrukser til den særlige advokat. Der foreligger ikke offentligt tilgængelig statistik over, hvor ofte denne særlige domstolsprocedure har været anvendt. Men danske domstole, herunder Højesteret, har behandlet flere sager efter den særlige procedure. 48 Ordningen i udlændingelovens kapitel 7 b lever efter Institut for Menneskerettigheders vurdering som udgangspunkt op til de processuelle krav, der kan udledes af EMD s praksis vedrørende behandlingen af sager om 22

23 udlændinge, som udgør en fare for statens sikkerhed, herunder kravet om en kontradiktorisk proces. Men den konkrete implementering af ordningen kan som det også er fastslået af Højesteret give anledning til menneskeretlige problemstillinger ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på en afklaring i forhold til menneskeretten at Danmark: indsamler og fremlægger statistiske oplysninger om brugen af den særlige domstolsprocedure i udlændingelovens kapitel 7 b offentliggør navne på, hvilke advokater der efter Justitsministeriets godkendelse kan fungere som særlige advokater gennemfører relevant efteruddannelse af de særlige advokater, herunder blandt andet vedrørende udlændingeret og sikkerhedsvurderinger. 5.3 BRUGEN AF DIPLOMATISKE GARANTIER I FORBINDELSE ME D BLANDT ANDET UDLEVERING En række stater har i de senere år indgået diplomatiske garantier med modtagerstater om, at en person, der ønskes udsendt, ikke vil blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling i modtagerlandet. Sådanne diplomatiske garantier indeholder tillige ofte en aftale om, at repræsentanter fra det udsendende lands ambassade eller konsulat regelmæssigt vil have adgang til at besøge den udsendte person i modtagerlandet for at sikre, at vedkommende ikke lider overlast MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Som nævnt ovenfor i afsnit 2 må stater ikke udsende eller udlevere en person til en anden stat, hvis der er en reel risiko for, at personen vil blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i modtagerstaten. Diplomatiske garantier knytter sig til vurderingen af, om der er vægtige grunde til at antage, at en person vil blive udsat for tortur i modtagerlandet. De menneskeretlige monitoreringsorganer har ikke haft en entydig holdning til anvendelsen af diplomatiske garantier. 23

24 EMD har i flere sager drøftet og forholdt sig til diplomatiske garantier. 49 Domstolen godkendte i en sag i januar 2012 (den såkaldte Othman-sag), at en terrormistænkt udlænding kunne udsendes fra Storbritannien til Jordan på grundlag af en diplomatisk garanti. 50 Det er den første sag, hvor EMD på baggrund af en diplomatisk garanti har godkendt udsendelse til en stat, hvor der var en reel risiko for tortur. Ved vurderingen af en diplomatisk garanti lægger EMD vægt på en række forskellige faktorer, som opregnes i Othman-sagen, herunder: Om garantien er specifik og præcis eller generel og vag Hvem der har afgivet garantien, og om den pågældende kan binde staten Om det kan forventes, at lokale myndigheder vil efterleve garantien, hvis den er afgivet af den centrale regering Om garantien vedrører behandling, som er lovlig eller ulovlig i modtagerstaten Om garantien er afgivet af en deltagerstat til EMRK Længden og styrken af det bilaterale forhold mellem udsendelsesstat og modtagerstat Om overholdelse af garantien objektivt kan verificeres gennem diplomatiske eller andre monitoreringsmekanismer, herunder uhindret adgang til den pågældende udlændings advokat Om der er et effektivt system mod tortur i modtagerstaten, herunder om staten er villig til at samarbejde med internationale monitoreringsmekanismer (inklusive internationale menneskerettighedsngo er), og at staten er villig til at undersøge torturpåstande og straffe de ansvarlige Om den pågældende udlænding tidligere har været udsat for tortur i modtagerstaten Om nationale domstole i udsendelsesstaten har vurderet garantiens troværdighed. 51 FN s komité mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (FN s Torturkomité) har taget stilling til spørgsmålet i en sag mod Sverige fra Agiza-sagen vedrørte udsendelse af to egyptiske 24

25 statsborgere til Egypten. FN s Torturkomité fandt, at der var vægtige grunde til at antage, at de to egyptere ville være i en konkret individuel risiko for tortur i Egypten, og at dette ikke kunne ændres ved den diplomatiske garanti, som ikke indeholdt nogen effektive gennemførselsmekanismer. 52 FN s Menneskerettighedskomité er kommet til samme resultat i Alzery-sagen fra 2006 en tilsvarende sag om udvisning af en terrormistænkt fra Sverige til Egypten. 53 FN s tidligere Højkommissær for Menneskerettigheder Louise Arbour og FN s særlige rapportør vedrørende tortur Manfred Nowak har taget afstand fra, at stater benytter diplomatiske garantier, såfremt der er vægtige grunde til at antage, at personen vil blive udsat for tortur i modtagerlandet DANSKE FORHOLD Spørgsmålet om brug af diplomatiske garantier har også været drøftet i Danmark. I Integrationsministeriets betænkning om administrativ udvisning af udlændinge fra 2009, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af ministeriet, drøftes muligheden af at benytte diplomatiske garantier. 55 Arbejdsgruppen konstaterer i betænkningen, at det ikke kan afvises, at der er mulighed for at anvende diplomatiske forsikringer uden at krænke folkeretten, men at mulighederne er begrænsede. Der er således tale om et snævert råderum, ligesom en række forudsætninger og krav skal være opfyldt. Det vil i givet fald kræve regeringens stillingtagen, hvis der skal indføres en ordning, hvor Danmark gør brug af diplomatiske forsikringer. Det anføres endvidere, at følgende forudsætninger og krav skal være opfyldt: Det er en forudsætning, at regeringen i modtagerlandet er stabil og har fuld kontrol med de retshåndhævende myndigheder med videre. En aftale om diplomatiske forsikringer bør være konkret og omhandle nærmere angivne personer. Aftalen må være præcis, udtrykkelig og detaljeret. Aftalens overholdelse skal overvåges monitoreres effektivt, hvilket indebærer, at uafhængige kvalificerede personer har ret til at besøge den udsendte uden forudgående varsel og til at udspørge den pågældende 25

26 uden vidner, hvor de ønsker det. I modtagerlande, som har ratificeret OPCAT, vil det være naturligt at lade den lokale NPM påtage sig monitoreringen. Fra dansk side må man gøre sig konsekvenserne af manglende overholdelse af aftalen klar med henblik på at træffe passende foranstaltninger, hvis aftalen ikke overholdes. Om muligt bør konsekvenserne af en krænkelse af aftalen indgå i aftalen. 56 I et lovforslag om ændring af udlændingeloven fra 2009, hvorved visse af forslagene i arbejdsgruppens betænkning indarbejdes i udlændingeloven, anføres det, at Regeringen konstaterer, at arbejdsgruppen har beskrevet en model for anvendelse af diplomatiske forsikringer, som kan anvendes i konkrete sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, hvis regeringen beslutter dette. 57 I sagen vedrørende udlevering af den danske statsborger Niels Holck til retsforfølgning for en terrortiltale i Indien modtog Justitsministeriet en diplomatisk garanti fra Indien om, at Niels Holck ikke ville blive udsat for tortur med videre i Indien. Østre Landsret underkendte imidlertid ved dom af 30. juni 2011, at Niels Holck kunne udleveres til Indien på grundlag af den diplomatiske garanti. Landsretten fandt, at der ved udlevering af Niels Holck til strafforfølgning til Indien ville være en reel risiko for, at han ville blive udsat for behandling i strid med artikel 3 i EMRK. Den diplomatiske garanti kunne efter Landsrettens opfattelse ikke i sig selv anses for tilstrækkelig til at sikre Niels Holck beskyttelse mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, når pålidelige kilder har rapporteret om udbredt myndighedspraksis, der strider mod principperne i artikel 3. 26

27 5.3.3 ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre, at krænkelse af menneskeretten undgås at Danmark: udviser stor forsigtighed med at anvende diplomatiske garantier ved en eventuel overvejelse af brugen af en diplomatisk garanti nøje inddrager og vurderer de kriterier, EMD har opstillet for anvendelse af sådanne garantier. 27

28 KAPITEL 6 6 UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD Udlændinge, som ikke kan få opholdstilladelse, og som samtidig ikke kan udsendes af Danmark, fordi de risikerer tortur eller lignende overgreb i modtagerlandet, opholder sig her i landet på såkaldt tålt ophold. Personer på tålt ophold kan pålægges at tage ophold et bestemt sted og/eller med jævne mellemrum at melde sig hos politiet. Personer på tålt ophold har også begrænsede rettigheder på anden vis. 6.1 DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Omstændighederne ved et tålt ophold rejser en række menneskeretlige spørgsmål. Efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. I kravet om proportionalitet ligger blandt andet, at et indgrebs intensitet skal stå i et rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Et indgreb skal være proportionalt gennem hele indgrebets varighed. Ved længerevarende indgreb i bevægelsesfriheden skærpes proportionalitetskravet. Hvis et indgreb finder sted over en længere periode, skal myndighederne regelmæssigt vurdere, om der fortsat er behov for at opretholde indgrebet. Som det fremgår, er bevægelsesfriheden betinget af, at den pågældende person befinder sig lovligt på statens område. Den tidligere Europæiske Menneskerettighedskommission (EMK) behandlede i 1989 en sag som EMD sidenhen i 2007 har henvist til vedrørende en udlænding, der var udvist af Sverige på baggrund af mistanke om medlemskab af en terrororganisation, men som ikke kunne tvangsudsendes, og som blev pålagt 28

29 ikke at tage ophold uden for Stockholm Kommune, at melde sig tre gange om ugen hos politiet og ikke at ændre bopæl eller arbejdsplads uden forudgående tilladelse fra politiet. Hvis udlændingen ikke overholdt betingelserne, kunne udlændingen idømmes fængsel indtil et år. EMK afviste, at EMRK artikel 5 (om frihedsberøvelse) fandt anvendelse. EMK udtalte endvidere med hensyn til anvendelse af artikel 2 i 4. tillægsprotokol, at det er op til staten at fastsætte i national lovgivning, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en persons ophold må anses for lovligt, samt at en udlænding, der foreløbig er tilladt at opholde sig i en bestemt del af en stats område, alene kan anses for at befinde sig lovligt på statens område, så længe den pågældende overholder de fastsatte betingelser for opholdet. EMK udtalte endvidere, at udlændingens lovlige ophold i den konkrete sag blandt andet var betinget af, at det alene gjaldt inden for Stockholms Kommune, at artikel 2 ikke kunne læses således, at bestemmelsen udvidede denne ret, samt at der som følge heraf ikke var sket en krænkelse af artikel ICCPR indeholder en lignende bestemmelse om bevægelsesfrihed for personer, der befinder sig lovligt på en stats område. 59 FN s Menneskerettighedskomité har i tilknytning til ICCPR i 1999 desuden udstedt en generel kommentar om bevægelsesfrihed, hvoraf det blandt andet fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding befinder sig lovligt på en stats område, skal afgøres efter lovgivningen i den pågældende stat, som kan fastsætte betingelser for en udlændings adgang til statens område, forudsat at betingelserne er i overensstemmelse med statens internationale forpligtelser. 60 FN s Menneskerettighedskomité har desuden i en individuel klagesag mod Sverige, hvis faktiske forhold lignede forholdene i den ovenfor omtalte EMK-sag fra 1989, udtalt, at den pågældende udlænding alene befandt sig lovligt i Sverige under de betingelser, som Sverige havde fastsat. Komiteen fandt herudover, at indgrebene pålæg om ophold i Stockholm Kommune, meldepligt tre gange om ugen hos politiet samt ikke at ændre bopæl eller arbejdsplads uden forudgående tilladelse fra politiet var forenelige med adgangen til at gøre indgreb i bevægelsesfriheden som beskyttet i CPR

30 Som nævnt flere gange ovenfor indeholder EMRK artikel 3 et absolut forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Af de tre former for behandling nævnt i bestemmelsen er nedværdigende behandling den mindst alvorlige. Efter EMD s praksis lægges der ved afgørelsen af, om en behandling er nedværdigende, vægt på, om behandlingen faktisk giver eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller mindreværd, som er egnet til med et vist minimum af intensitet at ydmyge eller nedbryde den pågældende person. 62 EMD kan siges at anvende begrebet nedværdigende behandling som en nedre grænse for, hvordan offentlige myndigheder med rimelighed kan behandle individer. Sager vedrørende EMRK artikel 3 opstår oftest i forbindelse med frihedsberøvelse og statens magtanvendelse i øvrigt, men praksis viser, at bestemmelsen også kan anvendes i forbindelse med andre former for behandling. EMD har ikke udtalt sig om omstændighederne ved et tålt ophold i forhold til EMRK artikel ICCPR og Torturkonventionen indeholder lignende forbud mod tortur samt grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf. 64 Endvidere er retten til respekt for privat- og familieliv beskyttet i EMRK artikel 8. Retten er ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. Pålæg om opholdspligt og meldepligt udgør indgreb i retten til respekt for privatlivet og kan efter omstændighederne også udgøre et indgreb i retten til respekt for familielivet. For at sådanne pålæg er lovlige, er det således blandt andet en betingelse, at pålæggenes intensitet står i et rimeligt forhold til formålet med pålæggene. Der må foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det bemærkes i den forbindelse, at de private og familiemæssige forhold for en udlænding på tålt ophold med tiden kan ændre sig, og at udfaldet af en proportionalitetsvurdering som følge heraf ligeledes kan ændre sig. EMRK artikel 8 kan desuden rejse spørgsmål i forhold til adgangen til familiesammenføring for udlændinge på tålt ophold. ICCPR indeholder ligesom flere af FN s specielle konventioner en lignende bestemmelse om beskyttelse af respekt for retten til privat- og familieliv

31 Endelig indeholder EMRK artikel 14 et accessorisk diskriminationsforbud, som indebærer, at stater, for så vidt angår rettigheder omfattet af EMRK, ikke må udøve ulovlig forskelsbehandling, herunder på grund af nationalitet. En forskelsbehandling er ulovlig (diskriminerende), hvis der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer, og forskelsbehandlingen ikke er saglig og proportional. EMD har blandt andet fundet, at den britiske antiterrorlovgivning hvorefter udlændinge, der udgjorde en fare for statens sikkerhed, kunne frihedsberøves, selv om de ikke kunne udsendes udgjorde ulovlig forskelsbehandling mellem udlændinge og britiske statsborgere, jf. EMRK artikel 14, jf. artikel 5, idet alene terrormistænkte udlændinge, men ikke terrormistænkte britiske statsborgere kunne frihedsberøves. 66 En række andre konventioner indeholder ligeledes diskriminationsforbud, herunder ICCPR. 67 Flygtningekonventionen fastsætter en række minimumsstandarder for, hvordan staterne skal behandle flygtninge. Disse standarder udgør et egentligt rettighedskatalog, som blandt andet omfatter adgangen til at indrejse og opholde sig i et asylland (non-refoulement-princippet), bevægelsesfrihed, adgang til arbejde og uddannelse med videre. Rettighederne gælder alene flygtninge i konventionens forstand og kun, hvis den pågældende ikke er omfattet af en af konventionens bortfalds- eller udelukkelsesgrunde. 68 Det er endvidere afgørende, at flygtningen opfylder de krav til tilknytning, som knytter sig til de enkelte rettighedsbestemmelser. For eksempel skal en stat indrømme flygtninge, der lovligt befinder sig inden for statens område, ret til at vælge deres opholdssted og til frit at bevæge sig inden for statens område med forbehold af sådanne bestemmelser, som under samme forhold måtte finde anvendelse på udlændinge i almindelighed. 69 Endvidere skal staten med hensyn til adgang til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed indrømme flygtninge, der lovligt befinder sig inden for statens område, den gunstigst mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed. 70 Desuden skal stater indrømme flygtninge (generelt) samme behandling med hensyn til elementær undervisning som den, der tilkommer landets egne statsborgere, og med hensyn til anden undervisning den gunstigst mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der 31

32 ikke er mindre gunstig end den, der under samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed. 71 Omfanget af rettigheder for en udlænding på tålt ophold, der har sin konventions-flygtningestatus i behold, afhænger således blandt andet af, hvorledes udlændingens opholdsgrundlag skal betragtes i Flygtningekonventionens forstand. UNHCR s Eksekutivkomité har i tilknytning til Flygtningekonventionen i 1977 udstedt en konklusion om udvisning, hvoraf det blandt andet fremgår, at staterne i tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre udvisningen bør overveje at give kriminelle flygtninge samme behandling som nationale kriminelle, samt at staterne skal undersøge muligheden for at udarbejde et internationalt instrument med henblik på at effektuere dette princip. 72 Endvidere fremgår det af et høringssvar til Danmark fra UNHCR i 2008 vedrørende de danske regler om opholds- og meldepligt blandt andet, at Danmark i forhold til flygtninge, der har begået kriminalitet i Danmark, men ikke kan udsendes af landet, skal finde en holdbar løsning for de pågældende flygtninge, herunder en legaliseret status i Danmark, samt, hvis de pågældende udgør en fare for den nationale sikkerhed og/eller offentlige orden, en behandling lig den behandling, der gives danske statsborgere, som udgør en sådan DANSKE FORHOLD En udlænding i Danmark, der ikke kan få opholdstilladelse, men samtidig ikke kan tvangsudsendes på grund af risiko for tortur eller lignende overgreb (nonrefoulement-princippet), opholder sig som ovenfor nævnt her i landet på såkaldt tålt ophold. 74 Det gælder asylansøgere, der har et beskyttelsesbehov, men er udelukket fra at få opholdstilladelse som flygtning, for eksempel fordi asylansøgeren inden indrejsen i Danmark har begået en krigsforbrydelse. 75 Det gælder også flygtninge, der udvises på grund af kriminalitet begået i Danmark eller af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed og derfor mister sin opholdstilladelse, men fortsat har et beskyttelsesbehov. 76 Udlændinge på tålt ophold har en de facto-ret til ophold i Danmark. En udlænding på tålt ophold har ikke almindelig adgang til læge, sociale ydelser med videre, 32

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012 UDVISNING OG UDLEVERING 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk

Læs mere

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013UDVISNING OG UDLEVERING Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status

Læs mere

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2015-16 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten

Læs mere

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31.

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Maj 2015 Side 2 af 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt Udlændinge- og Integrionsudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 157 Offentligt Not Not om konsekvenser af Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. opholds- og meldepligt 1. Indledning Udlændinge på tålt ophold

Læs mere

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 08.01.2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. maj 2016 Sag 258/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

amnesty international

amnesty international amnesty international Integrationsministeriet Att: Merete Milo Holbergsgade 6 1057 København K J.nr. 2005/4000-65 Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Bilag 2 Oktober 2017 Notat om ud- og afvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Indledning En afgørelse om udvisning

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 Sag 56/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 26. april

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. november 2017 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. november 2017 Sag 119/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011 Sag 17/2011 (1. afdeling) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen og advokat Mikkel

Læs mere

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Dato: 2. oktober 2008 Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Baggrund EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen (C-127/08) betyder,

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Generelt. Konkrete sager om ægtefællesammenføringssager

Generelt. Konkrete sager om ægtefællesammenføringssager Dato: 1. maj 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.: LHA Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

2013-18. 15. november 2013. Udlændinge 13.1 13.9

2013-18. 15. november 2013. Udlændinge 13.1 13.9 2013-18 Justitsministeriet gengav visumafslag forkert, så et barn fik visumkarens i 5 år på grund af moderens overskridelse af et tidligere visums gyldighedsperiode 15. november 2013 Udlændingeservice

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

UDVISNING. En betænkning afgivet af Udvisningsudvalget, et ekspertudvalg nedsat af indenrigsministeren den 18. august 1995 BIND 1

UDVISNING. En betænkning afgivet af Udvisningsudvalget, et ekspertudvalg nedsat af indenrigsministeren den 18. august 1995 BIND 1 UDVISNING En betænkning afgivet af Udvisningsudvalget, et ekspertudvalg nedsat af indenrigsministeren den 18. august 1995 BIND 1 Betænkning nr. 1326 København 1997 Købes hos boghandler eller hos Statens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 264/2010 A (advokat Gunnar Homann, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden fra den 1.

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden fra den 1. REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012 Juni 2013 Side 2 af 91 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændingestyrelsen inddrager din tidsbegrænsede opholdstilladelse,

Læs mere

Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen. EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 dom i Metock m.fl. (sag C127/08).

Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen. EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 dom i Metock m.fl. (sag C127/08). NOTAT K-UDVALG Dato: 19. august 2008 Integrationsministeriet Udenrigsministeriet Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Bilag 1 og tilknyttet bilag A Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen

Læs mere

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Jeg har nu gennemgået Integrationsministeriets redegørelse for ministeriets opfattelse af vejledningspligten

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: js@skat.dk 4. oktober 2010 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af skattekontrolloven Datatilsynet Borgergade 28, 5.

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. Fremsat den 30. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. Fremsat den 30. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) 2012/1 LSF 130 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-941-0004 Fremsat den 30. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab m.v.)

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab m.v.) Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Josefine Juel Schiøtt Sagsnr.: 2014-9300-0008 Dok.: 1334005 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark Beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. april 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

2012/1 LSF 143 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2012/1 LSF 143 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2012/1 LSF 143 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0022 Fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

NOTAT. vedrørende udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven

NOTAT. vedrørende udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven INDENRIGSMINISTERIET Dato: Kontor: 2. udlændingekontor J. nr.: 1999/7310-38 NOTAT vedrørende udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven Indledning I medfør af 66 i den danske

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere i henhold til 3, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere