Virksomhedsplan

Transkript

1 KommunikationsCenter Thisted Virksomhedsplan Kompenserende Specialundervisning for Voksne Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Kommunikationscenter Thisted

2 2

3 Indhold 1 FORORD MISSION, VISION OG VÆRDIER Mission: Vision: Værdier: KOMMUNIKATIONSCENTER THISTEDS GRUNDLÆGGENDE OPGAVER OG YDELSER Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV) Øvrige ydelser Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) SÆRLIGT FORPLIGTENDE SAMARBEJDSRELATIONER FAGLIGE NETVÆRK ORGANISERING Intern organisation: Kommunikationscenter Thisteds bestyrelse Kommunikationscentrets opgaveafvikling MED-udvalg og arbejdsmiljøsorganisation PERSONALE HJEMMESIDER ØKONOMISK RAMME PRINCIPPER FOR OPGAVELØSNINGEN INDEN FOR LSV-OMRÅDET GENERELLE RETNINGSLINIER FOR KOMPENSERENDE SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE (LSV) Menneskesyn og handicapbegreb Referencesystem Evidensbasering Sagsgang Henvisning Udredning Visitation Specialpædagogiske ydelser Rådgivning Vejledning Undervisning Evaluering Afslutning Undervisningens rammer FAG- OG INDSATSOMRÅDER MED UDVIKLINGSPLANER Tale/stemmeområdet Fagområdets målgrupper Udviklingstendenser

4 Undervisningens overordnede mål Undervisningens overordnede indhold og form: Udredningspraksis: Evaluering af sidste års visioner og målsætning for fagområdet: Fagområdets visioner, udviklingsplaner og mål: Andre forhold vedr. fagområdet Praktiksted for studerende Hjerneskadeområdet Undervisningens formål Visioner Høreområdet Visioner for høreområdet Psykiatriområdet (sindslidende) Udredningspraksis Undervisningens overordnede mål Undervisningens overordnede indhold og form Udviklingstendenser Generelle indlæringsvanskeligheder Fagområdets målgruppe(r) Udredningspraksis Formålet Tilrettelæggelse Indhold Visioner Demens i det tidligste stadie Fagområdets målgruppe Undervisningens formål Undervisningens indhold: Ledelsens visioner og planer SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU) STU afdeling 1 i Skjoldborg Målgrupper Uddannelsens og undervisnings indhold Undervisning i STUs værksteder Kurset Klar til baby? babysimulator Nyt tilbud til unge autister OCN, validering og dokumentation for uformel læring STU-afdelingens hjemmeside STU afdeling 2 i Møllehuset Målgruppen Fysiske rammer Tilbuddets indhold... 32

5 Praktik Samarbejdspartnere Faglig platform STU-afdelingens hjemmeside YDELSESKATALOGET STATISTIK FOR LSV-OMRÅDET... 35

6 1 FORORD Virksomhedsplanen er udarbejdet af medarbejderne og ledelsen ved Kommunikationscenter Thisted. Virksomhedsplanen et informationsmateriale om Kommunikationscenter Thisteds virksomhed og ydelser. Med virksomhedsplanen vil vi i orientere om, hvem vi er, hvad vi kan, hvad vi vil, og om hvilke politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer vi arbejder indenfor. Virksomhedsplanen angiver status, mål og retning for udvikling af os som offentlig institution, af vores kerneydelser, af vores faglige kompetencer og af vores samarbejdsrelationer. Vi forholder os løbende til virksomhedsplanen. Grundlaget for vores virksomhed er Lov om Specialundervisning for voksne (Lov nr. 592 af 24. juni 2005 og LBK nr. 787 af 15/16/2015 (forkortes LSV)) samt loven om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr af 23. august 2013 (forkortes STU)). I Lov om Specialundervisning for Voksne fastslås, at borgere med fysiske og psykiske handicaps skal tilbydes specialundervisning, hvis denne undervisning og de tilknyttede specialpædagogiske ydelser kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens handicap. I henhold til LSV løser Kommunikationscentret opgaver inden for områderne tale/stemme-, hjerneskade-, høre- og sindslidelser samt generelle indlæringsvanskeligheder. Formålet er at begrænse virkningerne af specifikke funktionsnedsættelser. Det kan dreje sig om undervisning i færdigheder og i kompensation for manglende færdigheder med henblik på at øge kommunikationen og interaktionen med omgivelserne. Der arbejdes på at forbedre muligheden for aktivitet og deltagelse jvnf. FNs handicapkonvention. I henhold til samarbejdsaftalen mellem Morsø og Thisted Kommuner, har borgere fra Morsø Kommune fri henvendelsesret mht. LSV-ydelserne. Endvidere tilbydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), der er et uddannelsestilbud til unge årige, der ikke kan benytte sig af det almindelige uddannelsessystem. Organisatorisk er Kommunikationscenter Thisted placeret i Undervisningsafdelingen i Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Kommunikationscenter Thisted er beliggende på adressen Kr. Kolds Gade 3, 7700 Thisted. Endvidere benytter vi lokaler bl.a. på Sundhedscenter Limfjorden og Aktivitetscenteret i Nykøbing Mors og på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afvikles på adressen Langebeksvej 8, Skjoldborg 8 km. syd for Thisted samt på Møllehuset, Fjordlystvej 6 i Thisted. Virksomhedsplanen er gældende fra 1/ Med venlig hilsen Erik Thimm Bertelsen Forstander 6

7 2 MISSION, VISION OG VÆRDIER 2.1 Mission: På Kommunikationscenter Thisted giver vi mennesker med særlige behov mulighed for at mestre livet. 2.2 Vision: Kommunikationscenter Thisted vil være et kendt og dynamisk videnscenter, som medvirker til at formulere fremtidens krav og forventninger til vores faglige område. Vi vil være kendt og benyttet lokalt Vi vil være en opsøgende og attraktiv samarbejdspartner Vi vil lade os inspirere af befolkningens jordbundenhed, havets kraftfuldhed, fjordens mildhed og landskabets udsyn og vidder. 2.3 Værdier: Anerkendelse: For os hænger anerkendelse sammen med, at vi lytter til hinanden og ser forskellighed som en styrke. Vi respekterer hinandens faglighed og er åbne og parate til at lære, også af vores fejl. Vi ser positivt på forslag og nye ideer og initiativer, og vi opmuntrer, støtter og giver ros til hinanden. Vi tror på, at mennesker har den bedste hensigt, og derfor er vi nysgerrige og vi søger dialogen, også når vi ikke er enige. Respekt, ordentlighed og loyalitet er nøgleord for vores møder, beslutningsprocesser og samarbejde. Vi lytter til hinanden og ser forskellighed som en styrke Vi respekterer hinandens faglighed Vi er parate til at lære Vi er positive overfor ideer og initiativer Vi lægger vægt på at opmuntre, støtte og rose hinanden Vi tror på den bedste hensigt Vi er nysgerrige og går i dialog Respekt, ordentlighed og loyalitet er nøgleord for os Loyalitet: Loyalitet betyder, at vi kan stole på og respektere hinanden. Vi anser et højt informationsniveau med åbenhed, dialog og diskussion for at være essentielt til gengæld respekterer vi de demokratiske spilleregler og dermed de beslutninger, der træffes på de forskellige niveauer. Det betyder, at når en beslutning er truffet, trækker vi i arbejdstøjet og arbejder loyalt på at føre den ud i livet. Vi er bevidste om vores rolle i organisationen, og ordentlighed og troværdighed kendetegner vores kommunikation såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere og borgere. Loyalitet betyder, at vi stoler på og respekterer hinanden Et højt informationsniveau med åbenhed, dialog og diskussion er essentielt Vi respekterer demokratiets spilleregler Vi arbejder loyalt på at føre trufne beslutninger ud i livet Ordentlighed og troværdighed kendetegner vores kommunikation såvel internt som eksternt Troværdighed: I vores daglige arbejde er det essentielt, at vi gør, hvad vi aftaler og lover, så der bliver overensstemmelse mellem ord og handling, og vi dermed lever op til de fælles værdier. Troværdighed betyder også, at vi siger tingene på rette tid og sted. Vi er troværdige overfor missionen, visionen samt værdierne i organisationen 7

8 Vi tager ansvar overfor fælles værdier Vi tager ansvar for, at der er sammenhæng mellem ord og handling Vi tager ansvar for egne handlinger Vi siger tingene på rette tid og sted. Vi overholder aftaler og efterlever trufne beslutninger Vi er ansvarlige i forhold til opgaveløsningen. Sagt under arbejdet: Vi bedømmer os selv på vores hensigter andre bedømmer os på vores adfærd og handlinger Åbenhed: I vores måde at arbejde på er det vigtigt med åbenhed, så vi gennem dialog opnår den højeste grad af faglighed, iderigdom og kreativitet i løsningen af komplekse opgaver. Det indebærer, at vi skal have et højt gensidigt informationsniveau, hvor vi informerer hinanden så tidligt som muligt, så vi gennem indsigt i vores muligheder er positive overfor andres meninger og ytringer. Gennem åbenhed og dialog styrkes vi, så vi bedre kan imødekomme krav om forandringer. Vi har en åben, ligeværdig og respektfuld dialog Vi vil være åbne og positive overfor andres tilkendegivelser, meninger og ytringer Vi informerer så tidligt som muligt til de rette personer Vi vil være åbne overfor forandringer Vi stiler mod udtalelser, der understøtter den positive historie Vi vil være nysgerrige overfor hinanden Vi har ret og pligt til at informere på alle niveauer Tillid: Vi ønsker en arbejdsplads, hvor vi har tillid til hinanden, og hvor vi efterlever vores mission, vision og værdier. Tillid betyder også, at vi tror på de bedste hensigter, og at vi kan regne med hinandens opbakning i vores handlinger. Vi tør indgå i dialog Vi tør satse, og vi bakker hinanden op i vores handlinger Vi tror på den bedste hensigt For os bygger tillid og tryghed på hinanden Vi har ingen skjulte dagsordener Vi har en høj grad af frihed/selvforvaltning 3 KOMMUNIKATIONSCENTER THISTEDS GRUNDLÆGGENDE OPGAVER OG YDELSER Kommunikationscenter Thisteds virke omfatter to lovområder - henholdsvis Lov om Specialundervisning for Voksne og Lov om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. 3.1 Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV) Den grundlæggende opgave i henhold til LSV er vha. specialundervisning og specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning) at fremme deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Da aktiv deltagelse forudsætter, at man kan kommunikere, er vores primære opgave at forbedre deltagernes funktionelle kommunikationsfærdigheder, herunder personlige kompetencer. 8

9 Kan funktionsnedsættelsen ikke genoptrænes til et tilfredsstillende funktionelt niveau, undersøger vi, hvilke kompenserende strategier eller hjælpemidler, der kan være med til at nå målet, og vi giver derefter undervisning i anvendelsen af de kompenserende strategier. Vi vejleder, rådgiver og underviser således deltageren. Også omgivelserne har vores bevågenhed, da kommunikation går flere veje. De personer, der omgiver deltageren i dagligdagen, tilbyder vi rådgivning og vejledning, så de bedst muligt kan indgå i kommunikationen med deltageren. Vi har stor erfaring og viden indenfor de forskellige fagområder. Denne viden deler vi gerne ud af, og vi afholder derfor løbende kurser for andre faggrupper. Da vores tilbud er et centralt og grundlæggende element i den samlede rehabilitering, samarbejder og koordinerer vi vores indsats med andre fagpersoner. Deltagelse i vores tilbud hviler på deltagerens eget ønske og erkendte behov. Efter aftale med Morsø og Thisted kommuner visiterer vi selv til vores tilbud. I øvrigt følges den af ministeriet i 2009 udsendte vejledning for området. På baggrund af udredninger, som i videst muligt omfang følger landsdækkende retningslinjer for God Praksis, vurderes om undervisning og rådgivning/vejledning er den rette foranstaltning. Visiteres der til et tilbud på Kommunikationscenter Thisted, vil der, inden undervisningen iværksættes eller senest den tredje undervisningsgang, blive udfærdiget en plan, hvor undervisningens mål og indhold beskrives. Undervisningsplanen er individuel og afspejler den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. Deltagerens involvering i undervisningsplanen tager vi meget alvorligt. Deltageren er unik, har sit livssyn, sin baggrund, sine ressourcer, sit netværk, sine drømme om fremtiden, og vi har vores faglige viden og indsigt i funktionsnedsættelsen og muligheder for genoptræning og kompensation. Undervisningsplanen fortæller, hvad underviser og deltager har aftalt. Den kompenserende specialundervisning for voksne tager udgangspunkt i det relative handicapbegreb og i et helhedssyn. Vores kerneydelser retter sig i mod personer med funktionsnedsættelser inden for sprog, tale, og stemme - områderne personer med kognitive funktionsnedsættelser efter hjerneskade personer med funktionsnedsættelse i.f.t hørelse herunder til personer, der er høreapparatbrugere, har Tinnitus eller CI-opererede m.v. kommunikationsvanskeligheder som følge af progredierende neurologiske lidelser som Parkinson og Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) m.fl. personer med psykiatriske diagnoser personer med generelle indlæringsvanskeligheder personer med demens det tidligste stadie personer med behov for undervisning i brug af IKT-hjælpemidler (informations- og kommunikationstekniske hjælpemidler) pårørende, netværk og andre fagpersoner der deltager i rehabiliteringen. Det kan også dreje sig om vejledning og hjælp til ansøgning om hjælpemidler. Ex: o Anbefaling til kommunen vedr. høretekniske hjælpemidler o Udredning af behov for personlige kommunikationshjælpemidler i henhold til serviceloven. 3.2 Øvrige ydelser På Kommunikationscentret stiller vi vores viden og kompetencer til rådighed for andre faggrupper. De konkrete tilbud bliver til i en dialog med rekvirenten, så vi sikrer, at tilbuddet er relevant og brugbart for modtageren. Kurser for andre faggrupper: 9

10 "Omsorg for hørehæmmede" retter sig til social- og sundhedspersonale "Bliv bedre til at hjælpe høreapparatbrugere" - retter sig til social- og sundhedspersonale "Bliv bedre til at kommunikere med hjerneskadede" - retter sig til social- og sundhedspersonale og terapeuter "God stemmebrug - pas på din stemme " grupper af professionelle stemme-brugere (pædagoger, lærere, naturvejledere m.fl.) IT-rygsækken for ordblinde for skoler, uddannelsesinstitutioner, PPR m.fl. 3.3 Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal være påbegyndt inden, den uddannelsessøgende fylder 25 år. Målgrupperne omfatter dels unge med generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) og unge med socio-emotionelle vanskeligheder, der uddannes på STU afdeling 1 samt en gruppe unge multihandicappede, der modtager deres uddannelse på STU afdeling 2 i Møllehuset. Den daglige ledelse af STU afdeling 1 varetages af afdelingslederen for STU. Den daglige ledelse af STU afdeling 2 varetages af Møllehusets forstander. Kommunikationscenter Thisted har det overordnede ansvar for begge STU afdelinger, og personalet tilknyttet STU afdelingerne er ansat ved Kommunikationscenter Thisted. STU tilbuddet ser ud til at have stabiliseret sig med omkring 27 unge på afdeling 1 og ca. 10 unge på afdeling 2. 4 SÆRLIGT FORPLIGTENDE SAMARBEJDSRELATIONER Kommunikationscenter Thisted drives af Thisted Kommune, men mht. ydelser i henhold til LSV er der indgået samarbejdsaftale med Morsø Kommune, der bidrager til driften med en i forhold til befolkningstallet forholdsmæssig del af kommunikationscenterets budget, hvorved borgere fra Morsø Kommune har fri henvendelsesret. Morsø Kommune er således Kommunikationscenter Thisteds væsentligste samarbejdspartner. Kommunikationscenter Thisted er et af de mindre kommunikationscentre, og derfor er vi afhængige af, at rekvirenter fra andre kommuner køber ydelser hos os. Desuden samarbejdes med en række institutioner f. eks. hjælpemiddelsektionerne, genoptræningssektionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcentrene i Thisted og Nykøbing Mors, Sundhedscenter Limfjorden i Nykøbing Mors, Høreklinikken på Thisted Sygehus, private høreklinikker m.fl. Der ud over samarbejdes med en lang række enkeltpersoner bl.a. sagsbehandlere, hjerneskadekoordinatorer, afdelingschefer m.fl. i de to kommune. 5 FAGLIGE NETVÆRK Voksenspecialundervisning og STU er set i et landsdækkende perspektiv forholdsvis små områder. For at vi kan sikre og opretholde en høj grad af specialisering og udvikling, er det derfor nødvendigt, at vi deltager i såvel landsdækkende som regionale og lokale fora. Vi samarbejder derfor i forpligtende faglige og ledelsesmæssige netværk. Et væsentligt forum i forhold til LSV er Danske Tale- Høre- Synsinstitutitioner (DTHS), der er en sammenslutning af kommunikationscentre. I DTHS er der nedsat en række faglige netværk ( søjler ) med henblik på kompetenceudvikling og erfaringsudveksling. DTHS arbejder aktivt med i Projekt God Praksis på såvel ledelsesniveau som på underviserniveau. Der henvises i øvrigt til DTHS hjemmeside: 10

11 Inden for STU området eksisterer et lignende netværk, Ledersamrådet, der, i lighed med DTHS på LSV-området, arbejder aktivt frem mod at erfaringsudveksle og udvikle STU-tilbuddet. I Region Nordjylland drives ud over Kommunikationscenter Thisted 4 andre nogenlunde tilsvarende institutioner af deres hjemkommuner. Det drejer sig om kommunerne Vesthimmerland (2 institutioner), Aalborg Kommune og Hjørring Kommune. Sammen med disse 4 institutioner har vi opbygget regionale netværk for såvel de forskellige faglige områder som for ledergruppen. Der ud over kan medarbejdere ved Kommunikationscenter Thisted af hensyn til faglig udvikling og udveksling indgå i andre netværk såvel lokalt som i det større regionale og landsdækkende perspektiv. 6 ORGANISERING Organisatorisk er Kommunikationscenter Thisted placeret i Undervisningsafdelingen i Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Thisted Kommune er driftsherre. 6.1 Intern organisation: Kommunikationscenter Thisteds bestyrelse Kommunalbestyrelsen nedsætter en bestyrelse for Kommunikationscenter Thisted. Bestyrelsen er Kommunikationscenter Thisteds øverste myndighed. Bestyrelsen består af: 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen (et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune og et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune) 2 medlemmer udpeget af de handicappedes organisationer 2 medlemmer valgt af og blandt Kommunikationscenter Thisteds personale, mindst en skal være lærer 1 medlem valgt af og blandt Kommunikationscenter Thisteds deltagere. Bestyrelsens opgaver: Bestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen jf. Lov om specialundervisning for Voksne 6a, efter hvilken kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse af undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for institutionens virksomhed. Bestyrelsen kan stille forslag om alle forhold vedrørende institutionen. Der skal afgives udtalelse om alle spørgsmål, som forelægges af kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra forstanderen og indenfor den økonomiske ramme, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, Kommunikationscenter Thisteds budget. Bestyrelsen deltager i ansættelsesudvalg ved ansættelse af pædagogisk personale i ikke tidsbegrænset stilling. Bestyrelsen medvirker ved byggesager. Et medlem af bestyrelsen deltager i byggeudvalgets arbejde. Bestyrelsen formidler samarbejde med offentlige myndigheder, institutioner, pårørende m.v. Bestyrelsen udtaler sig om den samlede informationsvirksomhed for Kommunikationscenter Thisted. Bestyrelsen udtaler sig om forsøgs- og udviklingsarbejder. 11

12 6.1.2 Kommunikationscentrets opgaveafvikling Personalet omfatter ca. 40 medarbejdere, der omfatter forstanderen, viceforstanderen, afdelingslederen for STU, 2 sekretærer, 1 kontormedhjælper, 2 rengøringsassistenter, 2 teknisk serviceledere (i samarbejde med en af Thisted Kommunes folkeskoler) samt 16 samt 14 pædagoger/pæd. medhjælpere. Af de 16 undervisere har 10 konsulentansættelse. Opgaverne dækker følgende områder: Ledelse o Forstander: Overordnede ledelsesmæssige ansvar/opgaver og daglig ledelse af høreområdet samt Kommunikationscenter Thisted ledelsesrepræsentant på STU afd. 2 o Viceforstander: Stedfortræder. Daglig leder af LSV-området bortset fra høreområdet o Afdelingsleder: Daglig leder af STU afd. 1. Administrationen/sekretariat Teknisk område Tale/stemmeområdet Hjerneskadeområdet Høreområdet Psykiatriområdet Generelle indlæringsvanskeligheder og demens STU afd. 1 og MED-udvalg og arbejdsmiljøsorganisation Formålet er at sikre gensidig forpligtigelse til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold således, at der er medbestemmelse og medindflydelse ved fastlæggelse af principper og retningslinjer vedr. arbejdsmæssige forhold. MED-udvalget er sammensat af ledelsen, der omfatter forstanderen, viceforstanderen og afdelingslederen for STU. Medarbejderrepræsentanterne omfatter tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanterne, en medarbejderrepræsentant fra STU samt en medarbejderrepræsentant fra hovedafdelingen i Kr. Kolds Gade 3. Arbejdsmiljøgrupperne består henholdsvis af arbejdsmiljørepræsentanten i Kr. Kolds Gade 3 og forstanderen, arbejdsmiljørepræsentanten på STU 1 og STU 2 og afdelingslederen på STU. Arbejdsmiljøgruppernes opgave er at sikre, at der leves op til Thisted Kommunes målsætning på arbejdsmiljøområdet. Kommunikationscenter Thisted har af Arbejdstilsynet fået tildelt en grøn smily for godt arbejdsmiljø. 7 PERSONALE Medarbejderne i de forskellige personalegrupper har naturligvis alle en relevant uddannelsesmæssig baggrund. De læreruddannede undervisere har ud over deres grunduddannelse for de flestes vedkommende desuden en relevant efteruddannelse som speciallærer eller PD i specialpædagogik, der kvalificerer dem til jobbet som konsulenter eller som lærere i STU. Personalets ressourcer og kompetencer er kendetegnet ved. at de føler sig tiltrukket af at løse vanskelige arbejdsopgaver højt uddannelsesniveau og efteruddannelsesniveau (PD i specialpædagogik, PASkonsulentuddannelse, neuropædagogisk uddannelse m.m.). ajourført teoretisk viden at de kan læse og forstå videnskabelig litteratur og implementere ny viden i det daglige arbejde 12

13 at de arbejder efter faglige vejledninger, der er evidensbaserede og sat i relation til ICF vores ydelser baseres på viden om, hvad der virker. at de er vant til brugerinddragelse at de er vant til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde at de kan samarbejde tæt med sygehuse, sagsbehandlere, sundhedspersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, studievejledere, ungdomsvejledere, jobcentre, arbejdsmarkedsafdelinger, revalideringsafdelinger, handicap-afdelinger m.fl. at de kan undervise og vejlede andre faggrupper og pårørende at de er udviklingsorienterede, visionære og kvalitetsorienterede. 8 HJEMMESIDER Hjemmesideadresserne er: Kommunikationscenter Thisted: STU afd. 1 i Skjoldborg: STU afd. 2 i Møllehuset: Hjemmesiderne opdateres løbende. Vedligeholdelsen og udviklingen af hjemmesiden varetages af en medarbejder, der har webmasterfunktion. 9 ØKONOMISK RAMME LSV-området har i 2015 et budget på ca. kr Området er rammefinansieret. For STU-området er udarbejdet en budget- og normeringsaftale, der indebærer at budgetterne og normering er elevafhængig. Budgetterne og normeringerne revideres to gange årligt. Budgettet for STU afdelingerne omfatter ca. kr PRINCIPPER FOR OPGAVELØSNINGEN INDEN FOR LSV- OMRÅDET Vi tilbyder undervisning og rådgivning/vejledning af høj kvalitet ved at tage udgangspunkt i brugernes ønske for eget liv. ydelserne har værdi for brugerne og samarbejdspartnerne ydelserne er koordinerede og sammenhængende med andre ydelser og brugerens daglige liv have fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. ydelserne er evidensbaserede (så vidt det er muligt) og følger gældende retningslinjer for god praksis. Vi vil udvikle vores tilbud ved at være i dialog med brugere, samarbejdspartnere, forvaltning og politikere. Vi vil fastholde og udvikle et stærkt fagligt miljø ved at.. vægte medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling involvere og coache medarbejderne understøtte de ansattes faglige og personlige udvikling prioritere, at medarbejderne har et højt fagligt og personligt kompetenceniveau have fokus på internt samarbejde, vidensdeling og fælles udvikling på tværs af organisationen 13

14 udvikle og effektivisere egne arbejdsgange ved, at der i tilrettelæggelsen af arbejdet er fokus på mest muligt til borgerne. 11 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR KOMPENSERENDE SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE (LSV) Den kompenserende specialundervisning for voksne har ved flere lejligheder været underkastet en del bevågenhed gennem flere analyser af området. Bl.a. afviklede Evalueringsinstituttet en evaluering af den måde, hvorpå den kompenserende specialundervisning for voksne blev givet og til hvilke målgrupper, der bliver tilbudt ydelser. Før Strukturreformen varetog amterne den kompenserende specialundervisning for voksne. Det kunne amterne gøre fra egne institutioner eller ved at indgå overenskomster med andre udbydere. I Lov om Specialundervisning for Voksne er det ikke nærmere præciseret, hvordan tilbuddene skal gives. Derfor blev resultatet af såvel Evalueringsinstituttets evalueringer samt andre analyser af området, at der er behov for en række opstramninger og større ensartethed. Tillige blev det fremført, at en præcisering af visitationsproceduren og udarbejdelse af målsætninger for tilbuddene er ønskelig. Endvidere er en sikring af, at de givne tilbud har den i henhold til loven fornødne kompenserende effekt, nødvendig. På denne baggrund har DTHS påtaget sig opgaven med at udarbejde God Praksis beskrivelser for de forskellige områder, indførelsen af ICF standardiseringen på området samt udarbejdelsen af en række vejledninger. DTHS har udarbejdet et sæt generelle retningslinjer for varetagelse af tilbuddene i henhold til LSV loven. Disse retningslinjer følger nedenfor Menneskesyn og handicapbegreb Funktionsnedsættelser ses som en konflikt mellem et menneskes forudsætninger, færdigheder, ønsker og de krav og forventninger mennesket møder i en konkret situation. Danmark har tilsluttet sig internationale og nationale hensigtserklæringer om rummelighed og ligebehandling af handicappede. En af de afgørende ændringer i forståelsen af mennesker med funktionshæmninger, der danner grundlaget for at tale om inklusion, er ændringen fra et individorienteret syn på handicap til et relationsorienteret syn. Det relationsorienterede synspunkt ser funktionsevne og funktionsnedsættelse i relationen mellem samfundsindretningen og den enkeltes tilstand. Det er tillige et menneskesyn, som ser på enkeltmennesket som en handlende, skabende og forandrende personlighed - både i forhold til de materielle og sociale omgivelser og i forhold til sig selv. Et perspektiv som ser et menneske som fysisk, psykisk og socialt virksomt under bestemte historiske og samfundsmæssige betingelser - betingelser som også er under forandring. Handicap opfattes således både relationelt og relativistisk. Således er en person relativt mere eller mindre handicappet både i relation til egen selvopfattelse og til omgivelserne. Funktionsnedsættelse vedrører den funktionsmæssige begrænsning, handicap vedrører tabet eller begrænsningen af muligheder for deltagelse i sociale sammenhænge på lige fod med andre. Således anerkender den nuværende terminologi både nødvendigheden af at imødekomme den enkeltes behov og manglerne i samfundet. Det relationelle/kontekstuelle synspunkter er i overensstemmelse med FNs standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993 og Salamanca erklæringen fra Ifølge disse skal der ses på mangler i omgivelserne og de samfundsmæssige aktiviteter. Det kan eksempelvis være information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. 14

15 11.2 Referencesystem Omfanget af funktionsnedsættelsen beskrives ud fra ICF-skalaen og ICF-terminologien, hvor følgende graduering anvendes: 0 betyder ingen vanskeligheder 1 betyder lette vanskeligheder 2 betyder moderate vanskeligheder 3 betyder svære vanskeligheder 4 betyder meget svære vanskeligheder 11.3 Evidensbasering De specialpædagogiske ydelser er evidensbaserede (evidensbaseret praksis beskriver en behandling, træning eller lignende, der tager sit udgangspunkt i de bedste kliniske og epidemiologiske forskningsresultater og sammenholder disse med klinikerens erfaring og brugerens ønsker ), dvs. at de tiltag, der anvendes, tilstræbes at bygge på et videnskabeligt og erfaringsmæssigt stærkt grundlag. I langt de fleste tilfælde er det kun realistisk at arbejde evidensinformeret. Det vil sige at arbejde aktivt og kritisk for at være ajour med den bedste aktuelle viden på et givent område og dernæst pragmatisk anvende denne viden som grundlag for de didaktiske beslutninger Sagsgang Sagsforløbet består af følgende elementer: 1. Henvisning 2. Udredning 3. Visitation 4. Specialpædagogiske ydelser 5. Evaluering 6. Afslutning Nedenfor følger en beskrivelse af sagsforløbets enkelte elementer (1 6): Henvisning Henvisning er den formelle, administrative proces, hvorigennem en myndighed videregiver oplysninger (f.eks. i form af en social anamnese, udskrivnings-papirer fra sygehus, kopier af relevante tests, undersøgelser eller lignende) om en borger med henblik på klarlæggelse af, om kompenserende specialundervisning vil kunne afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelser Udredning Udredning betegner de processer, hvorigennem basis for vurderingen finder sted. Der anvendes anerkendte tests og screeninger (bl.a. PAS-test og -screening). I udredningen indgår desuden samtaler med og vejledning af deltageren, pårørende og andre professionelle. Udredningen munder ud i en skriftlig vurdering og forslag til foranstaltning Visitation Visitationen er den faglige proces, hvori berettigelsen til at modtage tilbud om kompenserende specialundervisning afgøres. Ved visitationen besluttes endvidere formålet med undervisningen Specialpædagogiske ydelser Ydelserne omfatter: Rådgivning 15

16 Vejledning Undervisning Rådgivning Rådgivningens mål er at stille nødvendig information til rådighed for deltageren. Rådgivning ydes til borgere, pårørende og samarbejdspartnere, når der udtrykkes ønske om informativ ekspertbistand/ekspertudtalelse i forhold til en given problemstilling Vejledning Vejledningens mål er, at deltageren får mulighed for at forholde sig til konsekvenserne af sin funktionsnedsættelse. Hvor rådgivning er informativ, fokuserer vejledning mere på deltagerens personlige udviklingsproces, og fordrer derfor også langt højere grad af brugerinddragelse. På det specialpædagogiske område er vejledning ofte en integreret del af en anden ydelse, som f.eks. undersøgelse eller undervisning. I denne sammenhæng er fokus som regel på deltagerens muligheder for aktivitet og deltagelse Undervisning A. Kompenserende undervisning Defineres som målrettede, fremadskridende, individuelt tilrettelagte, læringsaktiviteter, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsevnenedsættelsen. Forudsætningen for at kompenserende undervisning kan finde sted er, at der foreligger en individuel undervisningsplan. Kompenserende undervisning tager sit udgangspunkt i den enkelte deltagers læringsmæssige forudsætninger samt færdigheder og behov og sigter på at øge deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Det kompenserende aspekt betyder, at kompenserende undervisning fortrinsvis tager udgangspunkt i borgerens aktivitet og deltagelsesperspektiv. B. Udredende undervisning Udredende undervisning betegner de arbejdsprocesser, som gennem en dynamisk og fremadskridende undervisning af deltageren leder frem til beslutning om iværksættelse af et specialundervisningstilbud. Metoden, som i vidt omfang er hypoteseafprøvende, anvendes, hvor det ikke i forbindelse med henvisning eller visitation skønnes muligt på det foreliggende grundlag at skønne noget om deltagerens mulige udbytte af et specialundervisningstilbud. I tilknytning til disse ydelser kan gives tværfaglige tilbud i andet regi med f.eks. psykolog. C. Den individuelle undervisningsplan Den individuelle undervisningsplan kan foreligge inden undervisningen påbegyndes, men den skal foreligge senest efter den tredje undervisningsgang. Den individuelle undervisningsplan udfærdiges sammen med deltageren eller de pårørende. Deltagerens forventninger til undervisningsforløbet kortlægges, hvorefter målene for den visiterede undervisningsperiode opstilles. Undervisningsplanen indeholder et overordnet formål med undervisningen, med beskrivelse af 1. undervisningsmål, 2. indhold (dvs. metode og materialer), 3. omfang (dvs. antal lektioner i undervisningsperioden) og 4. tidspunkt for evaluering. Undervisningsplanen er skriftlig. Deltageren modtager kopi af undervisningsplanen, når den foreligger. Undervisningsplanen revideres efter samråd med deltageren, hvis der er behov herfor. 16

17 D. Mål for undervisningen Undervisningsmålene opstilles på baggrund af deltagerens og de pårørendes ønsker samt på baggrund af undersøgelser og observationer. Målene formuleres så vidt det er muligt inden for aktivitet og deltagelse (ICF). Der stræbes efter, at brugeren når målet (den forventede status) inden for en nærmere tidsfastsat periode. Når et mål er nået (og dermed er blevet aktuel status), vurderes det, om der skal opstilles et nyt. Aktuel status inden for den givne aktivitet eller deltagelse bedømmes som konsensus mellem underviseren, deltageren og evt. pårørende E. Undervisningsformer E.1 Eneundervisning Ved eneundervisning forstås en aktivitet, hvor en deltager undervises alene af en underviser. Eneundervisning tilbydes, hvor omstændighederne tilsiger, at der ikke kan undervises flere deltagere samtidig f.eks. sociale omstændigheder: Genoptræning eller hvor det er indiceret, at undervisningen skal finde sted i eget hjem (yderst sjældent) i forhold til funktionsnedsættelsens art, omfang og karakter i forhold til formålet med undervisningstilbuddet. På baggrund af de undervisningsmål, der er opstillet i udredningen, visiteres til en bestemt undervisningsmængde (antal lektioner eller afgrænset periode). Når de opstillede mål for undervisningen er nået, eller når man via undervisningen er kommet så nær målene som muligt, afsluttes undervisningen, og forløbet evalueres sammen med deltageren. E.2 Holdundervisning Ved holdundervisning forstås en aktivitet, hvor en gruppe deltagere, med udgangspunkt i hver sin individuelle undervisningsplan, undervises sammen. Deltagerne tilhører ofte samme handicapgruppe og kan have samme overordnede målsætning og indhold. På baggrund af de i udredningen opstillede undervisningsmål visiteres til en bestemt undervisningsmængde (antal lektioner eller afgrænset periode). Når de opstillede mål for undervisningen er nået, eller når man via undervisningen er kommet så nær målene som muligt, afsluttes undervisningen, og forløbet evalueres sammen med deltageren. På holdundervisning kan de forskellige deltagere starte og slutte på forskellige tidspunkter i løbet af året. Der kommer nye deltagere på holdet, når der er plads. Holdet kører så længe, der er behov for det. Holdundervisning kan også starte og slutte på et fastsat tidspunkt. E.3 Kursusundervisning Ved kursusundervisning forstås en aktivitet, hvor en gruppe deltagere, med udgangspunkt i et fælles formuleret, overordnet mål og med samme kompetence for øje, undervises sammen. Der er fælles overskrift og fælles indhold for undervisningen. Hver deltager har sine egne individuelle mål for undervisningen inden for overskrift og indhold. Undervisningen er tilrettelagt og foregår inden for en bestemt tidsramme. Deltagerne starter og slutter normalt på samme tid. Deltageren kan efter et kursus eventuelt visiteres til fornyet undervisning på samme kursus eller til anden undervisning Evaluering Evalueringen gennemføres sammen med deltageren. Effekten af undervisningen evalueres med jævne mellemrum f.eks. for hver 10. undervisningsgang samt ved afslutning af visitationsperioden, idet det løbende opgøres hvor mange mål, deltageren har nået 17

18 i hvor høj grad, målene er blevet nået Afslutning Undervisningen afsluttes når de opstillede mål er nået deltageren ønsker at afslutte forløbet eller det vurderes, at deltageren ikke kan kompenseres yderligere gennem pædagogisk indsats Undervisningens rammer Undervisningen finder sted i egne lokaler, samt desuden på genoptræningscentre (i den periode deltageren opholder sig der), og i ganske særlige tilfælde på institutioner, hvor deltageren bor eller i deltagerens eget hjem. 12 FAG- OG INDSATSOMRÅDER MED UDVIKLINGSPLANER 12.1 Tale/stemmeområdet Fagområdets målgrupper Voksne personer med Dysartri, der bl.a. kan bl.a. opstå som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning (apopleksi), et slag mod hovedet (hovedtraume), tumor, infektioner, operativt indgreb eller sygdomme som fx Parkinsons sygdom, Sclerose og ALS. Afasi- kan bl.a. opstå som følge af blodprop i hjernen, hjerneblødning, svulst i hjernen og ulykke. Dysfoni - stemmevanskeligheder. Kan bl.a. opstå på grund af forkert brug af stemmen, følgevirkning af operativt indgreb i hoved/ hals/overkrop, spændingstilstande, stress, neurologiske lidelser som fx Parkinsons sygdom og Sclerose. Stammen er som oftest medfødt og med en arvelighedsfaktor, men stammen kan også opstå i forbindelse med erhvervede hjerneskader Udviklingstendenser I sundheds- og undervisningssektoren er der generelt en stigende tendens til at inddrage borgerne mest muligt, når det gælder specialundervisning og rehabilitering. De logopædiske tilbud koncentrerer sig om borgere med forskellige tale/sprog/stemme-handicap. Her tilbydes undervisning under hensyntagen til specifikke medicinske diagnoser, men også i situationer hvor diagnosen for talehandicappet ikke kan fastsættes med knivskarp præcision. Ligeledes kan de pågældende lidelser ytre sig meget forskelligt, afhængigt af borgerens fysiske, psykiske og sociale baggrund. Logopædiens fokus har derfor i de senere år været rettet mod det hele menneske, hvilket bl.a. blev manifesteret i vejledningerne fra Danske Tale- Høre- Synsinstitutioner (DTHS) i 2007 og Disse vejledninger er et håndterbart sæt af guidelines og god praksis indenfor udredning og evaluering af de logopædiske kommunikationsvanskeligheder, og tager udgangspunkt i WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, handicap og sundhed (ICF-modellen). En stor del af udviklingen de senere år har handlet om at implementere ICF-tankegangen ude på de enkelte kommunikationscentre. Som en følge heraf, har der været stor opmærksomhed på det faktum, at logopædisk praksis bevæger sig i et spændingsfelt mellem erfaring og evidens. 18

19 Evidensbaseret praksis baserer sig på tre grundpiller i rehabiliteringen: Borgeren, underviseren og det videnskabelige belæg for interventionen. Der er imidlertid kun få studier i udrednings- og undervisningsmetoder indenfor de logopædiske fagområder, der bærer den højeste grad af videnskabelig evidens. For at kunne evaluere indsatsen, har det derfor vist sig nødvendigt at trække på andre ressourcer herunder borgerens egne oplevelser og logopædens vurderinger i interaktion med borgeren. De udviklingstendenser, der er fokus på såvel nationalt, regionalt og kommunalt er at udvide menneskesynet, idet den centrale person ses og forstås, ikke blot som et helt menneske, men også som et menneske med omgivelser, medmennesker og nære pårørende. Fremtidens arbejde peger således i retning af fortløbende at udvikle målemetoder indenfor livskvalitet, erkendelse og mestring af kommunikation Undervisningens overordnede mål Det er undervisningens overordnede mål at fremme kommunikative færdigheder. Der udarbejdes i fællesskab med borgeren individuelle målsætninger, som bygger på resultaterne af udredningen. Målene for de specifikke fagområder er: Dysartri: o at begrænse/ afhjælpe talemotoriske forstyrrelser o at blive bevidst om egne ressourcer og begrænsninger o at opnå vilje og sikkerhed i at benytte alternative kommu-nikationsstrategier o at blive tryg i den forandrede livssituation Stemmevanskeligheder: o at begrænse/ afhjælpe specifikke stemmeproblemer o at blive bevidst om sin egen stemme og at drage omsorg for den o at få kendskab til stemmetekniske redskaber Afasi: o at begrænse/ afhjælpe de sproglige vanskeligheder o at blive bevidst om egne ressourcer og begrænsninger o at opnå kendskab til og få erfaring med strategier til mestring af de opståede vanskeligheder o at blive tryg i den forandrede livssituation. Stammen: o accept af stammen som et grundlæggende vilkår o at opnå en mere flydende tale o at begrænse/ afhjælpe kommunikative vanskeligheder o at blive bevidst om og bekendt med sin egen stammen Undervisningens overordnede indhold og form: Med udgangspunkt i udredningen, udarbejdes i fællesskab med borgeren individuelle målsætninger for undervisningen. Der tages altid afsæt i den enkeltes situation og oftest tilbydes undervisningen som eneundervisning. I særlige tilfælde tilbydes der gruppeundervisning. Der er gerne to parametre, som særligt er i fokus. Der arbejdes med at begrænse/afhjælpe vanskelighederne med afsæt i specifikke øvelser og opgaver, og der arbejdes med at forvalte de tilgængelige ressourcer bedst muligt Udredningspraksis: Der foretages en udredning af deltagerens individuelle talevanskeligheder byggende på DTHS vejledninger i god praksis. Denne udredning danner tillige fundament for en systematisk evaluering. Udredningen for de specifikke fagområder udføres med afsæt i: 19

20 Dysartri: Talepædagogisk dysartriudredning (TDU) og Test af fonologisk forståelighed (TFF) indgår på KommunikationsCenter Thisted sammen med et screenings-materiale inspireret af Freed og et spørgeskema til pårørende i et samlet materiale til udredning af dysartri. Stemmevanskeligheder: Udredningen tager afsæt i øre- næse- halsspecialistens fund og bygger herefter videre med forskellige udrednings- og testmaterialer: Skema til udredning af Dysfoni (STUAD) herunder funktionsprøver og auditiv stemmeanalyse, Voice Handicap Index (VHI) samt akustisk stemmeanalyse ved hjælp af computerprogrammet MDVP Sona Speech med ADSV. Afasi: Udredningen tager afsæt i WAB-testen (neuropsykologisk funderet) til beskrivelse af afasitype og sværhedsgraden og PALPA (psykolingvistisk undersøgelse af sprogprocessering) som supplement for mere detaljeret beskrivelse af vanskeligheder og ressourcer. Stammen: I udredningen af stammen er der fokus på den hørbare stammen, den synlige stammen og den psykologiske overbygning. Der anvendes Visuel Analog Skala (VAS), Perceptions of stutteringinventory (PSI) samt Vurdering af egen stammen (WASSP) Evaluering af sidste års visioner og målsætning for fagområdet: I var målsætningen at holde fokus på effektiviteten i undervisningsmetoder og efterstræbe den evidensbaserede praksis videst muligt. Derfor har den forgangne periode været kendetegnet ved, i de tilfælde, hvor det var muligt, at tilrettelægge undervisningen ud fra effektmålinger samt at forny forskellige praksisser. Det har været en proces, som bibragte ny viden og fordrede, at man kiggede på undervisningspraksis med nye øjne. Sidste års målsætning påpegede også vigtigheden af at tilegne sig viden gennem læsning af faglitteratur, efter- og videreuddannelse samt faglige netværk. Der har været mulighed for at tilegne sig faglitteratur og deltage i kurser på specifikke områder (fx Parkinson og PALPA) ligesom taleteamet har deltaget i/bidraget til Tale-søjlemøderne i DTHS regi. Netværk er i denne tid karakteriseret ved naturlige opbrud og nykonstellationer, og taleteamet på Kommunikationscenter Thisted er i færd med at opbygge et nyt netværk på tværs af regionale grænser. Det seneste års fokus har afstedkommet en åbning til forskellige studier og interesseområder og har været med til at give en pejling på det kommende års visioner og målsætninger Fagområdets visioner, udviklingsplaner og mål: Det er visionen og målsætningen for den logopædiske intervention, at have et øget fokus på det nære netværk 1 og relationen til den person, som oplever kommunikative vanskeligheder. Det er målsætningen, at vi med en mere systemisk tilgang, kan opkvalificere et fagligt resultat på aktivitets- og deltagelsesniveau: 1. Taleteamet ønsker, at videreudvikle et spørgeskema til de pårørende. Skemaet skal bidrage med relevant viden som grundlag for udredning og evaluering af den ramtes aktivitets- og deltagelsesniveau i daglige rammer. 2. Vi ønsker at inddrage det nærmeste netværk i et tættere samarbejde i forhold til undervisningen af en borger med svære kommunikative vanskeligheder ved bl.a. a. at etablere en tæt kontakt til én kontaktperson på bl.a. plejecentre o.l. b. systematisk at tilbyde undervisning/ vejledning/ rådgivning til nærmeste netværk i forhold til kompenserende kommunikationsstrategier. 1 Det nære netværk kan være: 1. nærmeste pårørende 2. kontaktpersoner på plejecentre 3. undervisere på andre uddannelsesinstitutioner eller 4. andre, som har en central position i forhold til den pågældende 20

21 Vi ønsker ligeledes at afprøve, udvikle og systematisere principper omkring begrebet psykoedukation. Hermed menes, at undervisningen i højere grad vil sigte på at formidle viden om bl.a. hjernen, sproglige processer, non-verbalt sprog og taleproduktion, samt hvilke vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med den pågældendes specifikke forhold. Der vil være fokus på formidling af den faglige viden, der knytter sig til vanskeligheder vedr. kommunikation på såvel kropsniveau som aktivitets- og deltagelsesniveau. Målet er, at den ramte (og det nærmeste netværk) opnår indsigt i de opståede vanskeligheder, og erhverver sig problemløsningsstrategier og en positiv selvopfattelse Andre forhold vedr. fagområdet For at bevare og udvikle et godt fagligt grundlag for intervention på området fordrer det, at vi på Kommunikationscenter Thisted holder os fagligt opkvalificeret og orienteret ved at søge viden gennem efter- og videreuddannelse deltagelse i faglige netværk ved læsning af dansk og international faglitteratur Praktiksted for studerende Det er muligt for studerende at afvikle praktik på Kommunikationscenter Thisted Hjerneskadeområdet I Danmark regner man med, at omkring personer hvert år rammes af hjerneskade, og det anslås, at mere end mennesker i Danmark lever med en erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2011). På mange områder er hjernen menneskets mest sårbare organ. En skade i hjernen heler ikke på samme måder som skader andre steder i kroppen det er ikke bare et spørgsmål om at komme på benene igen i løbet af et par uger eller tage den med ro i en periode. En hjerneskade har konsekvenser for, hvem man er, og for den måde man tænker, handler og føler på. En hjerneskade kan forandre alt på få sekunder og hjerneskaden kan forårsage en uoverskuelig mængde konsekvenser for den ramtes familie, venner og arbejdsplads. Alt afhængig af det område i hjernen, der bliver beskadiget, kan eftervirkningerne være vidt forskellige. Der kan være problemer kognitivt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og fysisk eller mere typisk en kombination af problemer på alle fire områder. Hjerneskadeteamet på Kommunikationscenter Thisted tilbyder undervisning til personer, hvor det i særlig grad er de kognitive/intellektuelle problematikker, der giver vanskeligheder. Følgerne efter en hjerneskade kan f.eks. omfatte nedsat tempo nedsat koncentrationsevne forstyrret opmærksomhedsfunktion vanskeligheder med at påbegynde aktivitet indlæringsvanskeligheder hukommelsesproblemer nedsat problemløsningsevne svigtende evne til planlægning, målrettethed, styring og kontrol. Hjerneskader forårsages af blodprop hjerneblødning trafikuheld operativt indgreb iltmangel 21

22 neurologisk betingede sygdomme eksempelvis Parkinsons sygdom og sclerose Undervisningens formål Undervisningen tager udgangspunkt i den ændrede livssituation. Det overordnede formål er, at deltageren tilegner sig strategier og handlemuligheder, der kan afhjælpe/kompensere for følgevirkningerne, så deltagerne får mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Tilbuddet omfatter: forsamtale udredende undervisning, hvori der bl.a. indgår en PAS-screening (Pædagogisk Analyse System funderet i neuropsykologiske principper). I PAS-screeningen testes for opmærksomheds-, hukommelses-, analyse- og strategifunktioner. Desuden afdækkes kompetencer og potentialer indenfor det sproglige, visuelle, motoriske, logisk matematiske og det personlige/sociale område. undervisningsforløb med en individuel undervisningsplan udarbejdet med afsæt i PASscreeningen. Undervisningen foregår som oftest på hold med 4 6 deltagere, men der kan også i en kortere periode tilbydes ene- undervisning, hvis dette skønnes nødvendigt. rådgivning/vejledning af såvel deltagere, pårørende, arbejdspladser m.fl. pårørendekurser. To gange årligt afholdes pårørendekursus omfattende 3 undervisningsgange. Kurserne annonceres i dagspressen samt på hjemmesiden. Hjerneskadeteamet arbejder tæt sammen med såvel hjerneskadekoordinator, de kommunale genoptræningstilbud samt jobcentre dette for at sikre en helhedsorienteret og ensartet indsats overfor deltageren Visioner Hjerneskadeteamet haft særlig fokus på information, modtagelse af nye hjerneskadede deltagere med særligt fokus på det første møde med deltageren. Der er udarbejdet informationsmateriale og spørgeskemaer til de pårørende, som sendes til deltageren inden forsamtalen, så deltageren/de pårørende er forberedt på forløbet af forsamtalen. Desuden er der udarbejdet en visuel skabelon/dagsorden for selve samtalen som dels sikrer, at alle relevante punkter berøres under samtalen og dels skaber en tydelig ramme for samtalens indhold. Vi har fået positiv respons på såvel form, materiale og indhold af forsamtalen og vil fremadrettet arbejde videre med dette område. fremadrettet vil hjerneskadeteamet rette fokus mod den udredende undervisning med henblik på i højere grad at målrette testmaterialet til den enkelte deltager. Desuden vil de individuelle undervisningsplaner, som er omdrejningspunktet for undervisningen, få særlig bevågenhed med det formål at sikre et ensartet undervisningstilbud på et endnu højere fagligt niveau. Dette skal blandt gøres ved, at udarbejde en værktøjskasse, hvor undervisningsmidler beskrives detaljeret med både fagligt og pædagogisk sigte for øje Høreområdet. Der kan være mange årsager til hørenedsættelse og de forskellige høretab behandles ikke ens. Hørevanskeligheder kan være et problem, både på arbejdet og i private sammenhænge og kan medføre forringet livskvalitet. På høreklinikken er den hørehæmmedes hørelse blevet grundigt undersøgt, og et evt. høreapparat er blevet nøje udvalgt for netop at afhjælpe det specifikke høretab og behov. I såvel private som offentlige høreklinikker vejledes den hørehæmmede i betjening af høreapparatet m.v. Nogle hørehæmmede vil efterfølgende blive tilbudt supplerende undervisning og vejledning hos Kommunikationscenter Thisteds hørekonsulenter. De hørehæmmede tilbydes rådgivning og undervisning, der sigter på at begrænse eller helt afhjælpe høreproblemet og forbedre livskvaliteten for de hørehæmmede. 22