Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

Transkript

1 Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Tekst: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle forsidefoto: Conny Lorenzen, svend nr. 100

2 PS post sydtrafik Nummer 3 december 2008 roser og lidt tidsler side 8 skriften på væggen side 7 Alt for kunderne side 9 Hun er en svend side 4

3 Stigende priser i 2. udbud Det bliver dyrere for Sydtrafik at køre i Esbjerg, Sønderborg og Rødekro fra den 28. juni Trafikselskabet og dermed regionen og kommunerne må regne med en prisstigning på omkring otte procent. Det var den umiddelbare konklusion, efter at tilbuddene på 2. udbud blev åbnet den 10. december. Stigningen skyldes givetvis blandt andet, at vognmændene fra januar 2010 ikke længere har mulighed for at lease deres busser i udlandet til en lavere moms end den danske. Men der er også serviceforbedringer. Alle bybusser i Esbjerg og Sønderborg udstyres med automatisk stoppestedsannoncering, og i Esbjerg får de fem ekstra lange busser. Der kommer desuden en ny rute mellem Sønderborg, Gråsten og Nordborg via Herdishøjfærgen, ligesom der er tre ekstra små busser i Sønderborg i udbudsmaterialet. Fem bydere Fem vognmænd ventede spændt på at høre hinandens bud. De fem bydere var Arriva, City Trafik, Pan Bus, Tide-Bus (norsk) og Rutebilselskabet Haderslev. To af dem har noget af kørslen nu og vil altså gerne køre videre. En tredje af de nuværende vognmænd, Ottesen Rutetrafik, var med som underleverandør, og andre interesserede deltog på sidelinjen for at følge slagets gang og udviklingen i buskørslen. Kontrakter på 2 og 8 år Der var otte pakker i udbud med cirka køreplantimer, og vognmændene kom med i alt 57 tilbud. Mindst interesse var der for de 4200 køreplantimer i Rødekro. Her bød kun Rutebilselskabet Haderslev. Derimod var der tilbud fra fire af de fem på kørslen i Sønderborg og Esbjerg. Sønderborg havde den ekstra udfordring, at vognmændene skulle give bud på såvel toårige som otteårige kontrakter, men det afskrækkede altså ikke. Totalt set varierede priserne meget kraftigt mellem 22 pct. under de nuværende priser og 137 pct. over. Rutebilstationer Vogmændene kunne også byde på driften af rutebilstationerne i Sønderborg og Esbjerg. Fire af de fem vognmænd kom med tilbud, og priserne varierede fra kr. til 1 million kr. i Sønderborg og fra kr. til 1,015 millioner i Esbjerg. Sidste år fik Iversen Busser driften af Aabenraa Rutebilstation for kr. I slutningen af januar 2009 beslutter Sydtrafiks bestyrelse, hvem der skal have kørslen. De nye kontrakter træder i kraft den 28. juni Kravlenisser 3.b på Sønderrisskolen i Esbjerg slap for skolen og fik fed julehygge i stedet. Arriva hentede børnene på skolen om morgenen og slap dem løs i bussen. Og så gik det op og ned og rundt med hjerter, kurve og guirlander, indtil bussen var bragt i julestemning. Efter julehygge med kage og kakao blev børnene kørt tilbage til lærdommens hule. 2 PS

4 PS Voldsom trængsel og alarm Der har været en voldsom trængsel i debatten om rutenedlæggelser i Sydtrafiks område de seneste måneder. Det er forståeligt, hvis I chauffører er blevet bekymrede og forvirrede. Hvor mange ruter skal nedlægges? Hvem har ansvaret? Hvem skal betale? Hvad er meningen? Spørgsmålene suser rundt i medierne, men der kommer sjældent et klart svar. For jer har historien en helt anden vinkel, som ikke har været med i debatten. Det er jeres arbejdspladser, det (også) handler om. Derfor er det på tide at få alle spørgsmålene hentet ned på jorden til besvarelse. 1. Der er tale om 18 ruter, og de er hidtil blevet bestilt og betalt af Region Syddanmark, fordi de er defineret som regionalruter. 2. Region Syddanmark og kommunerne bestemmer selv, hvilke ruter de vil have Sydtrafik til at drive. Regionen besluttede den 24. november, at de ikke længere vil betale for de 18 ruter. (Der har tidligere i forløbet være tale om 23 ruter.) 3. Region Syddanmark begrunder sin beslutning med, at de nævnte ruter bør omdøbes til kommunale ruter, da de primært har lokal interesse, og at regionen ikke har råd til at drive dem. Regionen sparer 11,5 mio. kr. i 2009 og ca. 25 mio. kr. i 2010 ved at nedlægge ruterne. 4. Kommunerne protesterer. Hvis ruterne skal bevares, skal de overtage dem fra sommeren Men de har for længst lavet deres budgetter for De har altså besluttet, hvordan kommunens penge skal fordeles. Hvordan skal de nu også kunne betale for nye busruter? Derudover er der simpel uenighed om, hvorvidt ruterne bør betales af regionen eller kommunerne. 5. Mellem de kæmpende parter sidder Sydtrafik. Vi sidder ikke på hænderne. Vi har ingen penge selv, så vi kan ikke af egen lomme betale for driften af disse ruter. Men vi analyserer, hvad det ene og det anden vil betyde, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man gør sådan og sådan. Blandt andet derfor er antallet af ruter i farezonen blevet ændret fra 23 til 18. Regionen har altså besluttet at beholde fem af de ruter, de ville af med. 6. I skrivende stund ligger det fast, at 18 ruter er i fare for at blive nedlagt i sommeren Resten hører fremtiden til, men der er positive tendenser. Nogle af ruterne er så afgørende for kommunernes borgere ikke mindst de unge uddannelsessøgende at kommunerne føler sig forpligtet til at overtage dem. Der er også tale om, at nogle kommuner vil gå sammen om at betale for ruter, som de pågældende kommuner har gavn af. Diskussionen om rutenedlæggelser er derfor nærmere en diskussion om, hvem der ud over passagererne skal betale for de ruter, som regionen ikke vil betale fremover. Selvfølgelig kan det medføre rutenedlæggelser. Vi kan ikke afslutte historien her, men én ting er vigtig at slå fast: Sydtrafik hverken kan eller vil nedlægge ruter. Vi kan for den sags skyld heller ikke oprette nye. Det vil sige, vi kan gøre det, men først når vores ejere regionen og kommunerne har sagt, at vi skal. Sydtrafiks opgave er at planlægge og koordinere den kollektive trafik ud fra vores ejeres bestillinger og krav til service. Juleønsket herfra skal være, at det lykkes at gennemføre forhandlingerne med regionen og kommunerne, så vi fortsat kan tilbyde passagererne et godt kollektivt trafiksystem. God jul og godt nytår H.C. Bonde, direktør PS 3

5 Hun er en svend Conny er en svend. Og hun er buschauffør nr. 100, der forlader EUC Syd i Aabenraa med et bevis på sin duelighed. Det er en rigtig god idé med svendebrev til buschauffører, siger hun. Det er vigtigt, at vi som faggruppe får noget ekspertise. Vi står stærkere med et svendebrev, hvis der bliver kamp om jobbene. Desuden tror jeg, at svendebrevet bliver et krav en dag, siger Conny Lorenzen. Lidt ensporet Helt personligt har det også været en stor tilfredsstillelse for hende at tage kurserne, der udløste svendebrevet. Det er et meget selvstændigt, men også ensomt job at være buschauffør. Jeg kører den samme rute næsten hver dag og uden at tale med kolleger. Man kan dårligt undgå at blive lidt ensporet af det, siger Conny med et smil. Når man så møder kolleger på kurset, hører man, hvordan de oplever hverdagen, og opdager, at vi er lidt i samme båd. Man finder ud af, at man ikke er alene, og det hjælper, siger Conny Lorenzen. En anden synsvinkel Uddannelsen til svend indeholder forskellige projekter, hvor chaufførerne skal samarbejde om at løse problemer. Man lærer at samarbejde og finder ud af, om man er god eller dårlig til det. Det er jo altid godt at kunne se tingene fra en anden synsvinkel, siger Conny. Hun har også prøvet at være passager. Det er en god erfaring. Man bliver mindet om, at man som chauffør skal have indfølingsevne og forståelse for, at der er andre end en selv i bussen. Det er ikke lige meget, hvordan bussen bliver kørt, når man sidder nede bagi. Lidt drøjt, men Alt i alt mener Conny, at man står stærkere, når man har været igennem uddannelsen. Man bliver prøvet af, og det er lidt drøjt, men man lærer sig selv bedre at kende, siger hun. Vi skal også røre os Conny Lorenzen kunne godt tænke sig, at der blev tilbudt 1-2 kurser årligt med fokus på kroppen. Jeg vil gerne have, der kommer noget ind, der kræver fysisk udfoldelse. Vi kunne lære meget om os selv og om at samarbejde på en overlevelsestur, og vi ville have godt af at røre os. Vi er jo levende væsner, og man kan godt gå lidt i stå som buschauffør. Det ville være rigtig sundt at blive rusket godt igennem både fysisk, psykisk og mentalt, og det ville give både fleksible, gladere og mere kundevenlige chauffører, siger Conny. Og hun har endnu et ønske: Der skal mere fokus på rutechauffører. Som det er nu, henvender uddannelsen sig også til chauffører, der kører turistbus, og de har nogle andre behov. Vi rutechauffører har mere brug for at høre om sådan noget som billetsystemer og maskiner og nye tiltag. Vælger selv stemningen Mens man i det ganske land snakker om aggressive passagerer og dårlig stemning i busserne, siger Conny Lorenzen frejdigt: Chaufføren bestemmer selv, hvordan passagererne skal være. Hun kører mest med skolebørn, og nogle af dem har DAMP, med de konfliktmuligheder det giver. Det gælder om at snakke med de børn, så snart de kommer ind i bussen. Og det er med at møde dem positivt, for så har vi en god kontakt, hvis der senere opstår situationer, hvor jeg må ind og sætte dem på plads. Jeg starter altid positivt ud det bestemmer dagen, siger Conny. 4 PS

6 Skal vi grine eller græde En meget utilfreds kunde ringede til Sydtrafiks handicap-afdeling. Han havde rigtig meget på hjerte, for han var blevet uhørt dårligt behandlet af en chauffør. Nu har jeg i årevis kørt på det her kort, og så er denne her chauffør så fræk at kræve en billet af mig, glammede den opbragte passager i telefonen. To sætninger længere fremme i samtalen fik piben en anden lyd. Du har kørt uden rejsehjemmel i alle de år. Du skylder os faktisk en masse penge! oplyste Sydtrafiks medarbejder i den anden ende af den varme linje. Passageren trak sig skyndsomst tilbage med en bemærkning om, at det skulle han så nok ikke have snakket om. Dur ikke i bussen Men her i Sydtrafik er vi glade for episoden og for den chauffør, der stoppede mandens gratiskørsel. Det kort, han i årevis har vist chaufførerne, er et handicapkort. Det står højt og tydeligt både udenpå og inden i kortet. Kortet kan ikke bruges til noget i en bus eller et tog. Det er udelukkende til brug i Sydtrafiks handicapkørsel. Det vil sige for mennesker, der er nødt til at blive kørt med taxi på grund af alvorligt gangbesvær. Trafiktælling giver dårlig service Det værste var, når folk skulle have billet eller spurgte om noget. Så kunne jeg ikke overskue samtlige tre sæt døre, og så gik der ged i min tælling. Efter små otte år som chauffør skal der en del til for at stresse ham, skriver Jakob Cristensen til Sydtrafik. Men han kan ikke yde den service, han foretrækker at give sine kunder, når han har et skema ved siden af. Han kommer også bagud i køreplanen, og han kan ikke undgå at lave fejl. Jeg har renskrevet vores tælleark de sidste par gange i Vejle, og 97 pct. af alle fejl lå i myldretiden, skriver Jakob. Alt i alt kunne han godt tænke sig noget hjælp til passagertællingen, når der er spidsbelastning. Han har tre forslag til at løse problemet. Lys forude Sydtrafiks afdeling for køreplaner og kontrakter har svaret Jakob Christensen, at vognmanden er forpligtet til at tælle, og at det derfor er vognmandens valg, om han vil sætte ekstra bemanding på i forbindelse med tællingen. Sydtrafik er klar over, det kan være en belastning at tælle i byerne, og derfor tælles der færre dage i byerne end på landevejene. Med hensyn til tællebusser, er der ingen aktuelle planer om at anskaffe sådanne. Men måske er der alligevel lys forude. Den nye elektroniske billet, rejsekortet, der er ved at blive afprøvet på Sjælland, kan løse problemet. Når det indføres, skal chaufførerne slet ikke tælle mere. Det klarer rejsekortet. Hvis alt går, som det skal, kommer rejsekortet til Sydtrafiks område i 2010/ ) Medarbejdere fra Sydtrafik hjælper med tællingen i myldretiden. Eller 2) Der tælles ikke mellem kl. 07 og 8:30 og mellem kl. 14 og 17.30, da vi jo udmærket ved, at der er mange folk med. Eller 3) Sydtrafik stiller krav om tællebusser i kommende udbud. PS 5

7 Fanø Varde Esbjerg Billund Tønder Fanø Varde Vejen Haderslev Aabenraa Esbjerg Vejle Kolding Billund Tønder Vejen Fredericia Haderslev Aabenraa Sønderborg Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Fanø Varde Esbjerg Billund Tønder Vejen Haderslev Aabenraa Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Billetprisen går op og ned Takstområde ØST 11. JANUAR 2009 VEJLE, FREDERICIA OG KOLDING KOMMUNER Kontantbilletter Klippekort Periodekort (30 dage) Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist 1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 100,- 300,- 200,- 200,- 2 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 100,- 300,- 200,- 200,- 3 1 time 28,- 19,- 19,- 155,- 105,- 155,- 465,- 310,- 310,- 4 11/2 time 38,- 26,- 26,- 210,- 140,- 210,- 630,- 420,- 420,- 5 11/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 265,- 795,- 530,- 530,- 6 11/2 time 58,- 39,- 39,- 320,- 215,- 320,- 960,- 640,- 640,- 7 2 timer 68,- 46,- 46,- 375,- 250,- 375, ,- 750,- 750,- 8 2 timer 78,- 52,- 52,- 430,- 290,- 430, ,- 860,- 860,- 9 2 timer 88,- 59,- 59,- 485,- 325,- 485, ,- 970,- 970, /2 timer 98,- 66,- 66,- 540,- 360,- 540, , , , /2 timer 108,- 72,- 72,- 595,- 400,- 595, , , ,- Tilkøb til 1 zone kan gøres i form af billet: Voksen: 11,00 kr. Barn 7,00 kr. Pensionist 7,00 kr. Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst. Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort. Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis. Cykler 20 kr. Takstområde VEST 11. JANUAR 2009 VARDE, ESBJERG, FANØ, VEJEN OG BILLUND KOMMUNER Kontantbilletter Klippekort Periodekort (1 måned) Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist 1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 90,- 300,- 200,- 200,- 2 1 time 24,- 16,- 16,- 135,- 90,- 125,- 405,- 270,- 270,- 3 1 time 36,- 24,- 24,- 200,- 135,- 180,- 600,- 400,- 400,- 4 11/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 240,- 795,- 530,- 530,- 5 11/2 time 60,- 40,- 40,- 330,- 220,- 300,- 990,- 660,- 660,- 6 11/2 time 72,- 48,- 48,- 400,- 270,- 360, ,- 800,- 800,- 7 2 timer 84,- 56,- 56,- 465,- 310,- 420, ,- 930,- 930,- 8 2 timer 96,- 64,- 64,- 530,- 355,- 480, , , ,- 9 2 timer 108,- 72,- 72,- 595,- 400,- 540, , , , /2 timer 120,- 80,- 80,- 660,- 440,- 595, , , , /2 timer 132,- 88,- 88,- 730,- 490,- 660, , , ,- Tilkøb til 1 zone kan gøres i form af billet: Voksen: 12,00 kr. Barn 8,00 kr. Pensionist 8,00 kr. Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst. Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort. Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis. Cykler 20 kr. Takstområde SYD 11. JANUAR 2009 TØNDER, HADERSLEV, AABENRAA OG SØNDERBORG KOMMUNER Kontantbilletter Klippekort Periodekort (1 måned) Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist 1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 70,- 300,- 200,- 200,- 2 11/2 time 32,- 22,- 22,- 180,- 120,- 120,- 540,- 360,- 360,- 3 11/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 180,- 795,- 530,- 530,- 4 2 timer 60,- 40,- 40,- 330,- 220,- 220,- 990,- 660,- 660,- 5 2 timer 75,- 50,- 50,- 415,- 280,- 280, ,- 830,- 830, /2 timer 90,- 60,- 60,- 495,- 330,- 330, ,- 990,- 990,- 7 3 timer 105,- 70,- 70,- 580,- 390,- 390, , , ,- 8 3 timer 120,- 80,- 80,- 660,- 440,- 440, , , ,- Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst. Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort. Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis. Cykler 20 kr. 6 PS

8 Fru Hansen, du skal da have et periodekort! Nej tak, det er alt for mange penge! Nej, for du får rabat nu, så det er meget billigere end at købe billet hver gang. Med alt det du kører, får du i hvert fald turen til halv pris, hvis du har et periodekort. Den fornøjelige besked, kan chaufførerne i takstområde ØST fra 11. januar give til pensionisterne. Fru Hansen kan derefter køre i byen lige så tosset hun vil i 30 dage for 200 kr. På enkeltbilletter kan hun kun komme af sted otte gange til den pris, eller 16 hvis hun kan nå frem og tilbage inden for en time. Der sker en hel del i ØST, når de nye takster træder i kraft. Det skyldes, at Sydtrafik fortsætter processen med at skabe ens priser overalt i trafikselskabets område. Pensionisterne har længe fået rabat på deres periodekort i SYD og VEST, og nu kommer ØST så også med. Slut med 1 zone Harmoniseringen betyder også, at der ikke længere er noget, der hedder 1 zones billetter i ØST. Fra 11. januar dækker billigste kontantbillet, klippekort eller periodekort 1-2 zoner. Mens man nu kan købe en billet til 14 kr., kommer den billigste fremover til at dække 1-2 zoner og koste 17 kr. (12 for pensionister). Det er til gengæld én kr. billigere end nu for 2 zoner. Samme pris i alle byer Sydtrafik stræber efter at give alle passagerer samme vare til samme pris overalt i Syd- og Sønderjylland. Første trin sker på de ruter, hvor der køres mest. Det vil sige i byerne og mellem nogle af byerne. En typisk bustur i byen kommer alle steder til at koste 17 kr. på en kontantbillet. Ligeledes bliver prisen den samme for at køre mellem Aabenraa og Haderslev, mellem Kolding og Vejle og mellem Esbjerg og Agerbæk. Der er cirka 25 km på alle disse strækninger, og kontantbilletten kommer til at koste 48 kr. Klippekort og periodekort til strækningerne kommer også til at koste det samme. Overalt gennemføres samme rabatniveau. Det vil sige, at et klippekort alle steder bliver cirka 45 pct. billigere end kontantbilletter. Og et periodekort til 30 dage kommer alle steder til at koste 3 gange prisen på et 10-turs klippekort. I SYD betyder harmoniseringen desuden, at man fra den 11. januar kan købe et periodekort, der rækker ud over 30 dage, ligesom man allerede nu kan i VEST og ØST. Kludetæppe Udviklingen i taksterne er et sandt kludetæppe af stigninger og fald, som det vil fremgå af taksttabellerne. Det skyldes, at Sydtrafik skal håndtere flere udfordringer. Priserne skal harmoniseres, men de meget ulige zonestørrelser sætter grænser for, hvor langt det kan lade sig gøre. De forskellige systemer i billetmaskinerne indskrænker også bevægelsesfriheden. Endelig skal Sydtrafik holde sig under det takstloft, regeringen har sat. Priserne må højst stige 3,1 pct. Så der må hugges en hæl og klippes en tå på turen til målet: Ens priser. Helt ens kan de først blive, når den nye zoneopdeling er gennemført i januar 2010 og rejsekortet eller et andet nyt billetsystem er på plads i Børn over takstgrænsen 11. januar 2009 betyder også ændringer for institutionskort. Børnehaver og lignende har hidtil skullet holde sig inden for deres takstområde. Nu kan de rejse på institutionskort overalt i Syd- og Sønderjylland. Alligevel kan I efter 11. januar komme til at møde institutionskort med oplysning om takstområde. Kortene vil først blive ændret, efterhånden som de skal fornyes, men begrænsningen ophæves for alle den 11. januar. Skriften på væggen Så er skiltningen på plads på den nye rutebilstation i Aabenraa. Derefter skulle ingen her kunne være i tvivl om, at det hedder Sydtrafik. PS 7

9 Roser og lidt tidsler Bortset fra det har vi været meget tilfredse med kvaliteten. Busserne var rene og pæne, chaufførerne flinke, og de kørte pænt. Vi klarede hele turen fra banegården til Gravlunden og tilbage til centrum på lidt over en time. Fint! Dejligt, at man har rejst sig igen efter RIBUS. Sådan skriver ægteparret Gerda og Karsten B. Nielsen fra Viby Sjælland efter en tur til Esbjerg. Men alligevel var de altså ikke helt tilfredse, for de manglede et stort kort på busterminalen over linjeforløb. Det har vi heldigvis kunnet fortælle dem, at vi er på vej med. Ægteparret synes desuden, at linjebeskrivelserne på standerkøreplanerne er meget sparsomme og opfordrer til at bringe mere tekst eller et kort. Deres forslag kommer med i Sydtrafiks arbejde med at forbedre stoppestedsinformationen. Endelig får Skolegade i Esbjerg denne salut med: en pestilens! Sydtrafik er helt på det rene med, at gaden er yderst problematisk. I starten af januar mødes trafikselskabet, vognmanden og kommunen for at vurdere, hvordan kørslen er forløbet siden, Skolegade åbnede igen efter en større ombygning. Kaos i Skolegade torsdag d. 4. dec Gang i erhvervskortet Erhvervskortet ruller lige så stille derudad. Ud over Region Syddanmark har Sydtrafik nu lavet aftaler med fire virksomheder, der vil tilbyde deres medarbejdere det nye erhvervskort. Kortet gør det billigere for medarbejderne at køre med bus og tog. Arbejdsgiveren betaler nemlig kortet i første omgang og får en klækkelig rabat ved at købe for mindst et halvt år ad gangen. Medarbejderen skal derimod kun betale månedsvis. Beløbet bliver trukket af lønnen, før medarbejderen får den udbetalt. Det betyder, at han/hun ikke kommer til at betale skat af beløbet. Altså billigere buskort og mindre skat. De fire virksomheder, ud over Region Syddanmark, er Danfoss med 14 afdelinger i regionen, Sauer Danfoss, Hundsbæk og Henriksen, Vejle, og Hansen og Kruse, Gørding. Den rigtige side Respekt for chaufføren, respekt for bussen og respekt for hængeskiltet. Det har to sider ligesom vi mennesker og det er vigtigt, at den rigtige side kommer ud mod verden. Det er den side, der står mindst på. Når man går eller kører på gaden, skal man lynhurtigt kunne opfatte, hvad der står på skiltet. Anderledes med passagererne inde i bussen. De har tid til at læse, mens de bliver fragtet trygt og godt af sted. Derfor kan dén side af skiltet godt indeholde mere information. Summa summarum vi skal meget bede jer om at sørge for, at skiltet vender rigtigt, når I hænger det op. Eks. på hængeskilt med siden ud mod gaden Stå frem og giv tegn, når du skal med bussen! 8 PS

10 Busstoppesteder kan være hårdt arbejde Af praktikant Kristine Olesen, 9. klasse. Det er rimelig vanskeligt at holde styr på busstoppesteder. Det er et sværere job, end man umiddelbart lige tror, for der skal faktisk gøres rigtig meget for, at de bliver vedligeholdt. Det ved jeg, for jeg har været i Sydtrafik som praktikant. Jeg har lavet en masse forskellige ting, og jeg har lært en masse om busser og Sydtrafik. Det sjoveste Det sjoveste, jeg oplevede, var at være med Ole ude og sætte skilte op. Det var lige noget for mig at være fysisk aktiv. Inden det havde jeg siddet inde på kontoret og lavet et eller andet på computeren med busser, og det var slet ikke nær så sjovt. Men vi kørte så derud og kom til nogle gamle busstopskilte, der skulle udskiftes med nye. Det skulle jeg hjælpe ham med, men jeg var ikke så god i starten, så der viste han mig lige først, hvordan man gjorde. Godt samarbejde Jeg fandt ud af det, og så kørte det bare. Jeg skruede topbeslag på de nye skilte, og så gav jeg dem til ham, når han skulle bruge dem. Ellers gav jeg ham skruetrækker og hammer og gjorde, som han sagde. Jeg tror, vi nåede at sætte i hvert fald seks skilte op, og vi havde bare et godt samarbejde. For tæt på Jeg fandt ud af, at der faktisk var rigtig mange problemer med busstoppestederne. F.eks. var der et sted, hvor de stod helt ude ved kanten af fortovet, og man kunne allerede se, at busserne havde kørt ind i dem med sidespejlene, for de var bøjet helt til den ene side. Ole ville gerne have dem flyttet længere ind, så de nye skilte ikke også En rose til venligheden skulle blive bøjet. Det kunne han jo ikke selv gøre, så han ringede til nogle, der kunne det, og spurgte om de ville komme og kigge på det. En pæl er en pæl Et andet sted skulle der sættes et nyt busstopskilt op, men der måtte Ole have lidt hjælp til sin beslutning. Han ringede til kommunen efter en mand, som kom og hjalp. Der var en lygtepæl lige ved siden af, så de blev enige om, at skiltet skulle derop og hænge. De kunne ikke lige se, hvordan det kunne lade sig gøre, så vi kørte længere ned ad vejen, og der var et skilt hængt op på en lygtepæl. Der sad et slags beslag på den, og på det beslag sad der et rør, som skiltet sad på. Det fandt de ud af, at de også ville gøre på det nye. Alt for kunderne Der er grænser for, hvor langt man kan bede folk om at gå i Vejles bakkede byterræn. Men hvad gør man, når der ligger så mange kabler, rør og ledninger i jorden, at det ville være en ren gyser at begynde at grave ud til en stoppestedsstander? Man vælger en anden pæl en lygtepæl for eksempel som her på Petersmindevej ved Merkurvej. Hej Sydtrafik Jeg har den fornøjelse at sende et par børn i skole et par gange om ugen. De skal med Sydtrafik Jels-Østerlindet, afgang fra Lauenborgvej kl Bussen er der altid til tiden, det er en dame, der er chauffør. Så snart døren bliver åbnet, bliver vi mødt med et godmorgen, smil og venlighed. Det er dejligt, og børnene er meget glade for at køre med hende. Så hvis I har månedens Rose er det hende, der fortjener den. MVH. Georg Astrup PS 9

11 Respekt, om vi må be Ren bus og god trafikmoral FØDDERNE NED OG HOVEDET OP! gi' B for busrespekt! Først i november startede Sydtrafik en kampagne om Busrespekt. Overalt i vores terrritorium kører busserne med streamers, plakater og hængeskilte, som opfordrer passagerer og bilister til at vise god opførsel. Pressen har vist kampagnen stor interesse, og vi har fået et par reaktioner på mail her i Sydtrafik, som I kan se andetsteds. Vi har også hørt om små skoledrenge, der ihærdigt forsøger at laver fingertegnet for Busrespekt, og det er jo herligt. Giv lyd Men vi vil meget gerne høre, hvad I har oplevet i forbindelse med kampagnen. Både de helt små og eventuelle større ting. Det kan give os en fornemmelse af, om folk opdager, at vi prøver på at fortælle dem noget. Kampagnen skal køre i november og december, men den er formentlig tidløs (desværre), så når der er plads i bussen, kan I roligt hænge skiltene med Busrespekt og Giv tegn op på de ledige kroge. Sydtrafik vil desuden løbende sende nye skilte ud, så vi kan holde gryden i kog. Ring til Karen Stoustrup, eller skriv til ksa@ sydtrafik.dk. Debat Fej for egen dør Formand for Omsorgsklubben Ok- Sønderborg, Steen Asmussen, skriver: Ja, jeg kan ikke lade være med at komme med disse par ord. Når nu bilisterne og passagerne skal til at udvise bedre opførsel, hvad så med chaufførerne? Nogle kører bare ud uden at blinke, andre sidder med en håndholdt mobiltelefon ved øret, mens de kører med passagerer. Nogle kører i en bus med flere defekte baglygter (ifølge færdselsloven skal du efterse din bil/bus, inden du kører!). Der kører busser rundt i Sønderborg, hvor du ikke kan læse den bagerste nummerplade, fordi den sorte maling er væk (det er ulovligt). Hvad med at få alle chaufførerne til at køre ordentlig. Mange starter bussen, inden de ældre, der er dårligt gående, får sat sig ned. Det er dødensfarligt, hvis de falder og slår hovedet. Ja, jeg synes lige, man burde feje lidt for egen dør først. 10 PS

12 De fleste siger go morn Busrespekt-kampagnen har virket. Det er Willy Ammundsen sikker på. Han er vant til at køre rundt i trængslen i Esbjerg, som chauffør og sikkerhedsrepræsentant hos Arriva, og han kan mærke en forskel. Folk er blevet mere venlige til at holde tilbage, så vi kan komme ud, siger Willy, og bortvejrer enhver tvivl om effekten af bagrudestreamers. I byerne i det mindste. Her kommer bilerne så tæt på bussen, at de kan se skriften på ruden. På landevejen er det nok mere tvivlsomt, om de har effekt. Men det er ikke kun bilisterne, der har hørt budskabet i kampagnen. Passagererne er begyndt at sige go morn, og det er længe siden, jeg har hørt mine kolleger snakke om bøvl i bussen. Så det har altså også hjulpet der, siger Willy Ammundsen. Og han tilføjer: Det er godt, at Radio Syd har haft meget spot på kampagnen, for der er rigtig mange, der hører Radio Syd, og jeg tror, det har været afgørende for kam-pagnens effekt. Radioen har blandt andet bragt et indslag med Willy om effekten af kampagnen. stik et smil til din chauffør gi' B for busrespekt! Debat Debat Debat Svar fra Sydtrafik: Vi fejer Vi fejer men der bliver nok altid nogle blade liggende. Det er næsten ikke til at undgå. Vi har lavet vores kampagne for at skabe et bedre klima i bussen. Det kan godt komme til at se lidt mere krigerisk ud, når budskabet bliver skåret til i pressen. Vi tror, at venlig og hensynsfuld opførsel smitter ligesom dårlig opførsel gør det. På med ørebøfferne Chauffør Jakob Christensen er glad for kampagnen om busrespekt, og han har også kigget på Sydtrafiks hjemmeside. Han synes, man skal forlange, at folk, der vil høre musik i bussen, skal bruge hovedtelefoner. Folk har forskellig musiksmag, og det er ikke nok at bede om sagte musik, for det er et vidt begreb, mener Jakob Christensen. Han skriver: Så sent som i dag havde jeg et par unge i min bus, der spillede højt vi er jo egoister i dagens Danmark. Da jeg bad dem slukke, fik jeg vide, at jeg var en fucking racist. (Hvis jeg havde lagt 5 kr. til side, hver gang jeg har hørt den, så var jeg næsten millionær i dag...). Så fejer vi igen Vi er helt enige med Jakob og har forlængst rettet teksten på hjemmesiden, så det klart fremgår, at man skal tage hovedtelefoner på. Men Jakob Christensen har også en hilsen til sine kolleger: Desværre ved jeg også godt, at vi har nogle chauffører, der har medlemskab i døveforeningen. Ikke alle tænker over, at radioen er til chaufførens underholdning ikke passagernes!, skriver Jakob Christensen i en mail til Sydtrafik. Så vi må til at feje for egen dør igen. Jakob er chauffør hos Arriva i Vejle. PS 11