MULTISYSTEMISK TERAPI FOR ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULTISYSTEMISK TERAPI FOR 12-17-ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER"

Transkript

1 MULTISYSTEMISK TERAPI FOR ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER

2

3 OVERSIGT MST-BEHANDLINGEN EVIDENS OG RESULTATER MST S ORGANISATION FRA KAOS TIL POSITIV UDVIKLING HVORDAN KAN MIN KOMMUNE FÅ MST? VIL DU VIDE MERE? 1

4 EVIDENSBASERET METODE DER KOMMER HELE VEJEN RUNDT 2

5 MST-BEHANDLINGEN MÅLGRUPPEN Målgruppen for MST-behandlingen er unge mellem 12 og 17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer. Der kan være tale om pjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler eller lignende uhensigtsmæssig adfærd. Der kan være tale om unge, der står foran en mulig anbringelse, men hvor sagsbehandler og forældre gerne vil afprøve en mindre indgribende intervention. Der kan også være tale om unge, som kommunen hjemgiver til forældrene efter et ophold på en døgninstitution, et opholdssted, familiepleje eller lignende. Endelig kan MST også knyttes til en ungdomssanktion eller en betinget domsafsigelse. MULTISYSTEMISK TERAPI Som ordet multisystemisk antyder, er der tale om en behandlingsform, hvor der samarbejdes med mange forskellige systemer. I MST arbejdes der med alle de systemer, den unge er en del af: Familien, den unge selv, skolen eller arbejdspladsen, vennekredsen og nærmiljøet. Ofte har den unge problemer inden for flere af disse systemer. Der kan være problemer i familien, pjækkeri og konflikter i skolen. Den unge har måske kammerater, der påvirker på en negativ måde. I MST arbejdes der intensivt med problemerne inden for alle disse systemer, hvilket bevirker, at behandlingen kommer hele vejen rundt. INTENSIV BEHANDLING Behandlingsindsatsen er rettet mod de systemer, den unge er en del af med familien som det mest centrale system. Under et MST-forløb er teamet tilgængelig for familien 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen. Et MST forløb er et intensivt forløb, der kræver daglig indsats af forældrene og eventuelle andre familiemedlemmer. Målet er, at forældrene bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på, for at sikre en langtidsholdbar effekt af behandlingen. Et MST-behandlingsforløb varer typisk mellem tre og fem måneder. I begyndelsen af behandlingen undersøger terapeuten den unges problemadfærd i samarbejde med forældrene og andre relevante personer i den unges netværk. Det kan være andre søskende, andre familiemedlemmer, lærere, medarbejdere i ungdomsskolen, idrætstræner, politiet eller lignende. Ved at inddrage den unges eller familiens netværk identificerer terapeuten de ressourcer i systemet, der kan mobiliseres i behandlingen. MST behandlingen tager udgangspunkt i de problemer, familien oplever i hverdagen. Der arbejdes under hele forløbet meget konkret og systematisk med disse udfordringer. Hvis den unge pjækker, ses der eksempelvis på, hvor ofte den unge er fraværende Er det nogle få minutter hver morgen? Er det hele dage? Hvor længe har det stået på? osv. Der udarbejdes en analyse af problemerne, og ud fra disse analyser opsættes der hver uge arbejdspunkter, som familien, netværket og terapeuten skal forsøge at opfylde. 3

6 DE 9 MST-PRINCIPPER 1. At forstå sammenhængen Terapeuten skaber en forståelse af sammenhænge mellem de identificerede problemer og de systemer, den unge indgår i. 2. Fokus på det positive og ressourcer Terapeuten fremhæver og fokuserer på det positive, og benytter systemiske styrker som forandringsværktøj. 3. Stigende ansvarlighed Interventionerne er udformet, så de fremmer ansvarlig adfærd og reducerer uansvarlig adfærd. 4. Nutid, handling og veldefinerede problemstillinger Interventionerne er her og nu -fokuserede, handlingsorienterede og rettet mod specifikke og veldefinerede problemer. 5. Målrettede sekvenser Interventionerne er rettet mod adfærdssekvenser og uhensigtsmæssige handlingsmønstre indenfor og mellem de involverede systemer. 6. Passende udviklingsbehov Interventionerne er udviklingsorienterede og tilpasset den unges udvikling og behov. 7. Kontinuerlig indsats Interventionerne er udformet på en sådan måde, at de kræver daglig eller ugentlig indsats. 8. Evaluering og ansvarlighed Interventionernes effektivitet evalueres og justeres løbende fra forskellige vinkler af MST-teamet med henblik på at overvinde barriererne for et godt resultat Generalisering Interventionerne er udformet, så de understøtter generalisering og langtidseffekt af de terapeutiske forandringer. Målene nås ved at sætte omsorgspersoner i stand til at bruge de nye redskaber.

7 MULTI- SYSTEMISK TERAPI Overordnede mål for behandlingen Henvisende adfærd - information fra familie, nøglepersoner og rådgiver Ønskede resultater fra familie, nøglepersoner og rådgiver Analyse af problemstillinger FIT Evaluering af fremskridt eller barrierer DO-LOOP Prioritere et delmål at arbejde med 5 Gennemføre intervention Tilrettelægge og beskrive intervention skridt for skridt

8 BEHANDLINGEN EVALUERES SYSTEMATISK OG PÅ FORSKELLIG MÅDE: Familierne kontaktes hver måned under MST-behandlingen af en interviewer, som stiller en række fastlagte spørgsmål, som afdækker kvaliteten af behandlingen. Familierne kontaktes 6, 12 og 18 måneder efter endt MST-behandling af en interviewer, som stiller nogle få fastlagte spørgsmål, for at dokumentere hvorvidt behandlingen virker på længere sigt. Terapeuterne svarer hver anden måned på en række spørgmål omhandlende den hjælp og supervision, de modtager fra vejlederen af teamet. Det er for at sikre kvaliteten af behandlingen og den faglige udvikling. Hele teamet svarer hver anden måned på en række spørgsmål omhandlende den hjælp og sagskonsultation, de modtager fra MST Danmark. 6

9 EVIDENS OG RESULTATER MST er en evidensbaseret metode. Det betyder, at metoden er udviklet på baggrund af forskning, og at behandlingen evalueres løbende på både kort og lang sigt. Ud over det nævnte, udarbejdes der hvert halve år en implementeringsrapport, hvor MST organisationen modtager oplysninger om en hel række forhold: Antallet af ind- og udskrevne familier, gennemsnitlig behandlingslængde for familierne, antallet af anbragte unge under behandlingen, procentandelen af unge uden kriminalitet, procentandelen af skole- eller arbejdssucces, procentandelen af familier, der har forøget deres netværk og hvor mange, der har forbedret deres relationer i familien osv. I rapporten fokuseres der udover data-delen ligeledes på styrker i teamet, ligesom der er anbefalinger til forbedring af resultaterne. Du kan se de årlige nationale resultater på LØBENDE UDVIKLING OG FORBEDRING Der planlægges undervisning og træning af terapeuter og vejledere, netop på baggrund af evalueringerne og resultaterne. Hver tredje måned udarbejdes der en udviklingsplan for den enkelte terapeut og vejleder. Hver tredje måned foregår der undervisning og træning i metoden for terapeuterne i teamet, og der foregår ligeledes undervisning af samtlige vejledere hver tredje måned. Hver uge yder vejlederen sags-supervison til hver enkelt terapeut i teamet, og der er ligeledes hver uge fastlagte konsultationer, hvor MST-Danmark yder sagskonsultation. Det bevirker, at der løbende sker en udvikling og en forbedring af indsatsen i familierne. 7

10 8 Jeg skændtes med mine forældre hele tiden. Jeg gik bare hjemmefra og drak for at glemme det. Jeg syntes, de var åndssvage, og jeg var total ligeglad med dem. Men alligevel havde jeg det jo helt ad helvede til, erkender Peter

11 CASE: FRA KAOS TIL POSITIV UDVIKLING I det nedenstående beskrives en konkret case, for at belyse, hvordan et MST-forløb kan se ud i praksis. Da den almindelige og ellers velfungerende familie skulle starte på et MST-forløb, var både forældrene og sønnen skeptiske, fordi alt var kaos omkring dem. Men det endte med, at de alle fik et helt nyt og bedre liv. INTERVIEW MED MODEREN DORTHE OG SØNNEN PETER, 18 ÅR. ALT VAR KAOS. TOTAL KAOS Peter gjorde lige, hvad der passede ham. Han var ligeglad med, hvad forældrene sagde. Han pjækkede fra skole. Drak alt for meget også på hverdage. Fik en kedelig omgangskreds, hvor han blev indblandet i både vold og kriminalitet. På det tidspunkt var Peter 15 år. Og gik i 8. klasse. Men lærerne kunne heller ikke styre ham, så han blev nødt til at flytte skole. Her gik det meget godt i otte uger. Så var han tilbage i den gamle gænge igen. UHOLDBAR SITUATION Det var fuldstændig uholdbart. Familien var ved at gå i opløsning, og Peter havde det rigtig dårligt. Men vi var simpelthen ikke i stand til at gøre noget ved det længere, siger Dorthe og fortsætter: Jeg er selv uddannet pædagog, men jeg havde svært ved at sætte de nødvendige rammer op for Peter. Jeg mente, at vi måtte kunne snakke om det i stedet for sådan en kæft, trit og retning-opdragelse. Men jeg måtte jo erkende, at det ikke har virket. Tværtimod. Nej. Og det var nok fordi, der ikke var nogle konsekvenser af de ting, jeg gjorde. Selv om jeg fik at vide, at jeg skulle være hjemme kl. 10 om aftenen, kom jeg bare, når det passede mig. Og det skete der ikke noget ved, så det var fedt nok for mig, siger Peter. Men selv om det var fedt, kunne Peter godt mærke, at han var på vej ud i noget skidt. Jeg skændtes med mine forældre hele tiden. Jeg gik bare hjemmefra og drak for at glemme det. Jeg syntes, de var åndssvage, og jeg var total ligeglad med dem. Men alligevel havde jeg det jo helt ad helvede til, erkender Peter. 9

12 GIK HELT GALT I sommerferien mellem 8. og 9. klasse gik det helt galt for Peter. Han blev først taget i et knallerttyveri og senere blev han involveret i en alvorlig voldssag, hvor han var med til at overfalde en anden sammen med fire kammerater. Og det fik forældrene til at kaste håndklædet i ringen. Vi kunne ikke mere. Vi var egentlig mest indstillet på, at Peter skulle anbringes uden for hjemmet, fordi vi slet ikke kunne komme i kontakt med ham. Derfor henvendte vi os til kommunen for at få hjælp. Men det var ikke nogen nem opgave, pointerer Dorthe. Familien fik i første omgang at vide, at de er en ganske almindelig og velfungerende familie, og at Peter var en ung mand, som bare reagerede lidt voldsomt på sin pubertet, men at det nok ville gå over. Så der var ikke meget hjælp at hente i første omgang Det blev jeg meget overrasket over, fordi vi selv havde den oplevelse, at familien var ved at blive fuldstændig splittet ad. Derfor blev jeg også ved med at presse på for at få nogen ansvarlige ledere i kommunen til at forstå, at vi virkelig havde brug for hjælp. Jeg var helt desperat til sidst, siger Dorthe og fortsætter: Det forstod de heldigvis efterhånden, og efter mange tovtrækkerier endte det med, at vi fik tilbudt et MST-forløb. Og det blev familiens redning. 10

13 11 Men vi var meget konsekvente, og det var helt afgørende for successen, understreger Dorthe

14 SKEPTISK FRA STARTEN AF Dorthe erkender, at hun var skeptisk fra starten af. Hun kendte lidt til MST i forvejen, så hun var slet ikke sikker på, at det var det rette tilbud. Men jeg ville jo helst beholde Peter herhjemme, så jeg tænkte, at det var et forsøg værd at prøve det. Så jeg valgte at være positiv fra starten af, pointerer hun og fortsætter: Jeg blev også positiv overrasket, da terapeuten kom hjem til os første gang. Hun var meget sød og forstående. Hun kom tre til fire gange om ugen i begyndelsen. Det var dejligt, at der var så tæt opfølgning på forløbet. Og så var hun rigtig god til at rose os. Det var lige det, vi havde brug for, fordi vi var virkelig langt ude som forældre. Så vi fik hurtigt en fornemmelse af, at det kunne flytte noget. I begyndelsen havde Dorthe svært ved at kapere ideerne om belønning og konsekvens som redskaber i opdragelsen. Jeg følte, at det var sådan en gang hundetræning, hvor Peter fik en godbid, hvis han gjorde, som han skulle, og ellers blev han afstraffet. Med min baggrund som pædagog havde jeg svært ved at acceptere den metode, men jeg kunne ret hurtigt se, at det virkede, pointerer hun. SÆT HUSREGLER Vi startede med at få styr på reglerne for sengetider, at spille højt musik på værelset og hjælpe til med at tage ud af bordet efter aftensmaden. Altså nogle helt konkrete ting, som er nødvendige for, at hele familien kan fungere i hverdagen. Men Peter var rigtig rasende i starten. Han var stiktosset over, at reglerne ikke længere var til diskussion. Vi sagde, at vi godt kunne forstå, at han var gal, men at det var der ikke noget at gøre ved, for sådan ville det altså blive fremover, siger Dorthe og fortsætter: Jeg kunne mærke, at det var godt for mig at stå fast, selv om jeg mange gange havde lyst til at begynde at diskutere reglerne med Peter. Men jeg gjorde det ikke, og det var vigtigt for det videre forløb. I den periode opstod der episoder, hvor forældrene blev nødt til at ringe efter terapeuten. På et tidspunkt var Peter og hans far bogstaveligt talt ved at komme op at slås, fordi Peter ikke ville skrue ned for musikken. Der var det en stor tryghed for dem, at de kunne ringe efter terapeuten døgnet rundt. Og hun rykkede straks ud og fik dæmpet gemytterne. 12

15 BELØNNINGER OG KONSEKVENSER Tidligere havde forældrene bare givet Peter penge eller ting, når han behøvede det. Men den ordning blev inddraget og erstattet med aftaler om, at han fik nogle ting, når han havde overholdt aftalerne. Han fik eksempelvis en pakke smøger om dagen for at gå i skole. Han fik lommepenge hver fredag, hvis han havde overholdt aftalerne om at komme hjem om aftenen i løbet af ugen og holde orden på sit værelse. Overholdt han ikke aftalerne, medførte det konsekvenser. Hvis han for eksempel truede nogle af forældrene, måtte han ikke gå ud de næste to aftener. Hvis han stak af hjemmefra, kontaktede forældrene politiet og lukkede hans telefon. Hvis han spillede for højt musik, fjernede forældrene hans musikanlæg i nogle dage. Selv om jeg var meget skeptisk over for denne tankegang, må jeg erkende, at det virkede. Der gik lidt tid før det gik op for Peter, at vi mente det alvorligt. Men vi var meget konsekvente, og det var helt afgørende for succesen, understreger Dorthe. Men Dorthes skepsis var intet imod, hvad Peter følte. Jeg var med til det første møde, og jeg syntes, at det var langt ude. Jeg var jo slet ikke vant til, at der var nogle konsekvenser af mine handlinger, så det kunne de godt glemme alt om. Det var jeg da total ligeglad med, siger Peter og tilføjer: Men jeg kom heldigvis på andre tanker. 13

16 POSITIV UDVIKLING Dorthe var meget overrasket over, hvor hurtigt forandringerne begyndte at indfinde sig. Lidt i starten men efterhånden mere og mere. Peter begyndte pludselig at passe sin skole. Han holdt op med at råbe efter mig og true mig, som han tidligere havde gjort. Og efterhånden begyndte han at indrette sig efter reglerne, og det betød, at vi begyndte at kunne have et normalt samvær. Vi kunne snakke om tingene, og han begyndte at forstå, at det også var bedre for ham og hans liv. Det var dejligt, siger Dorthe. Peter oplevede også, at hans liv tog en drejning, som har haft helt afgørende betydning for, hvordan han har det i dag. Jeg ændrede helt adfærd. Jeg holdt op med at gå sammen med de rødder, som jeg tidligere havde lavet en masse kriminalitet med. Jeg holdt op med at stjæle. Jeg fik også lyst til at gå i skole igen, så jeg startede i en specialklasse,men blev hurtigt flyttet over i en normal 8. klasse. Det var rigtig godt, siger Peter og fortsætter: ET HELT NYT LIV Både forældre og Peter er glade for, at de fik tilbudt et MST-forløb. Dorthe er overbevist om, at Peter var blevet fjernet fra hjemmet, hvis de ikke havde været igennem MST-behandlingen. I dag er Peter i lære som tømrer, og han har det bedre end nogen sinde sammen med sine forældre. Før i tiden var jeg fuldstændig ligeglad med, hvordan min opførsel påvirkede mine forældre. De var bare åndssvage. Nu påvirker det mig meget, hvis jeg siger eller gør noget, der gør dem kede af det. Så det prøver jeg virkelig at lade være med, siger Peter. Ja. Det er helt fantastisk, at jeg har fået min søn tilbage. Vi har stadig reglerne, og der er stadig de samme konsekvenser, men vi bruger dem stort set aldrig mere. Vi har alle sammen fået et helt nyt og bedre liv, siger Dorthe afslutningsvis. Jeg var alligevel ved at blive træt af at gå i skole på et tidspunkt, men så fik jeg et stort tilskud til en scooter i belønning, hvis jeg holdt ud. Og det hjalp. 14

17 15

18 MST S ORGANISATION Det danske MST-arbejde er bygget op om to organisationsniveauer: Det overordnede og koordinerende niveau, som varetages af MST Danmark. Driftsniveauet, hvor de lokale MST-team arbejder under ledelse af en MST-vejleder. Et team kan være forankret i en kommune eller privat organisation. MST DANMARK MST Danmark er paraplyorganisationen for det danske MST-arbejde, og er forankret i Metodecentret - Center for Innovation og Metodeudvikling, www. metodecentret.dk. Metodecentret arbejder for at fremme innovation på det specialiserede socialområde, som gennem nye løsninger gør det muligt for kommuner og regioner at skabe mere kvalitet for ressourcerne på området. Samtidig understøtter Metodecentret evidensbaserede behandlingsmetoder, som eksempelvis MST. Metodecentret er en selvejende institution ejet af Region Midtjylland samt Århus, Skanderborg, Viborg, Herning og Randers kommuner. MST Danmark er netværkspartner til udviklerne af MST, der har hovedsæde i Charleston, South Carolina, USA. Som netværkspartner er MST Danmark ansvarlig for at koordinere implementeringen af MST på lokalt plan, og for at kvalitetssikre MST-arbejdet i de enkelte team. KONKRET BETYDER DET, AT MST DANMARK: yder den lokale organisation vejledning og rådgivning, når et team skal opbygges rådgiver, når den lokale organisation skal ansætte nye terapeuter og vejledere sikrer, at nye terapeuter og vejledere får deres grunduddannelse på 5-dags træningen, og uddannes løbende på de såkaldte boosterseminarer giver supervision til vejledere og terapeuter og kvalitetssikrer teamenes kliniske arbejde udarbejder halvårlige programimplementeringsrapporter for de lokale organisationer koordinerer den interne kommunikation mellem MST-organisationerne og formidler information om MST til kommuner og andre relevante organisationer og institutioner formidler viden om MST via fagblade, temamøder og konferencer koordinerer dokumentation, undersøgelser og forskning af det danske MST-arbejde. Medarbejderne i MST Danmark modtager løbende undervisning og supervision fra de amerikanske udviklere bag MST MST Services. Det sikrer, at det oprindelige behandlingsprogram tilpasses danske forhold og dansk kultur, og at det lever op til de kvalitetskriterier, der er videnskabeligt defineret og dokumenteret for arbejdet med MST. 16

19 DE LOKALE ORGANISATIONER De lokale MST-organisationer er ansvarlige for den daglige drift af MST-teamene og gennemførelsen af MST-behandlingen. Den foregår med udgangspunkt i det enkelte MST-team, der består af en vejleder og to til fire terapeuter. Teamene kan kontaktes via deres vejledere, som kan oplyse dækningsområde og muligheder for at blive introduceret til det lokale MSTarbejde. Kontaktoplysninger kan findes på MST s hjemmeside: 17

20 HVORDAN KAN MIN KOMMUNE FÅ MST? Er man interesseret i at få MST som indsats i kommunen, kan dette ske på tre måder: 1. Oprettelse af eget MST-team 2. Oprettelse af et MST-team i samarbejde med andre kommuner eller private organisationer 3. Køb af MST-pladser Der kan være tale om oprettelse af et MST-team i både kommunalt og privat regi. Oprettelsen af et eget team forudsætter, at målgruppen er til stede, og at de mål, man ønsker at opnå med oprettelsen af teamet, er i overensstemmelse med de mål, der er defineret for arbejdet med MSTbehandlingsmodellen. Desuden skal man drifte et team med mindst to terapeuter og en vejleder, og deltage i det samlede MST-arbejde, der foregår i Danmark. For at sikre en tilfredsstillende forventningsafklaring indledes denne proces derfor med tætte forhandlinger mellem den lokale organisation og MST Danmark, hvor samtlige detaljer for en etablering af et team gennemgås. Alternativt kan en organisation vælge at købe MSTydelsen hos allerede eksisterende teams i enten privat eller kommunalt regi. Her afregnes det enkelte behandlingsforløb via døgntakster. Køb af MST-ydelser giver mulighed for at stifte bekendtskab med metoden på et mere uforpligtende grundlag. En samarbejdsrelation med et team kan herefter gradvis udbygges til aftaler om køb af et fast antal behandlingsforløb, men kan også til enhver tid afløses af oprettelsen af eget team. Detaljerede informationer om muligheder for arbejdet med MST kan fås ved henvendelse til MST Danmark, der også gerne formidler kontakt til nærmeste lokale MST-organisation. Kontaktoplysninger kan findes bagerst i denne pjece. 18

21

22

23

24 VIL DU VIDE MERE? Hvis du vil vide mere om MST, kan du klikke ind på KONTAKT MST Danmark Programdirektør Randi Nørup Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon: Mail:

/ et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark

/ et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark / et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark ok Op ll Oe vf eo lns e r / kolofon Et godt bud Om resultater og muligheder med MST i Danmark Udgivet AF Servicestyrelsen i samarbejde med journalist

Læs mere

/ et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark

/ et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark ADRESSE Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C TELEFON +45 7242 3700 MAIL servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk WEB www.servicestyrelsen.dk / et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark Ko Op ll Oe

Læs mere

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

ovedstaden Multi Systemisk Terapi Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Fra anbringelse til lokal behandling

Fra anbringelse til lokal behandling BUSINESS CASE Fra anbringelse til lokal behandling Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder Det følgende beskriver et innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et behandlingstilbud,

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

et forældreorienteret behandlingsprogram

et forældreorienteret behandlingsprogram Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen 12-17 år, som er i adfærdsvanskeligheder.

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST) Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Evaluering af Udsatte-team Aarhus Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han

Læs mere

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Kommunerne Dato: i den midtjyske region: Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre. Bilag Status på Børnehuset Ligesom andre samfundsmæssige strømninger er også det sociale arbejde med børn og familier underlagt skiftende retninger. I vækstårene i 90 erne var der politisk vilje og ønske

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Ernæringsindsatser på Abildgården

Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

MULTISYSTEMISK TERAPI

MULTISYSTEMISK TERAPI MULTISYSTEMISK TERAPI BEHANDLING AF UNGE MED ALVORLIGE ADFÆRDSFORSTYRRELSER Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 1 Hvilke UNGE arbejder vi med? De er mellem ca. 11 og 17 år undertiden yngre De udviser

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Jeg vil starte med at præsentere

Jeg vil starte med at præsentere Ved den nordiske temadag om ABA præsenterede pædagog Anja Hansen et dansk ABA-forsøgsprojekt i en børnehave i Århus. Her bringer vi hendes oplæg i dets fulde længde samt spørgsmål og svar fra den efterfølgende

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad KE INSEKIRKE himlen venter! Jesus har været Horsens historiens pinsekirke vigtigste person. Det er ham der har præget verden absolut sverigesvej mest. 29 / Hans 8700 horsens Tel. 30 13 76 74 sætning om

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Til sagsbehandlere og plejefamilier Til sagsbehandlere og plejefamilier Hvad er MTFC? Servicestyrelsen har siden 2007 med stor succes samarbejdet med flere kommuner og private familieplejeorganisationer omkring implementering af MTFC. MTFC

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Formandsberetning 2008

Formandsberetning 2008 Formandsberetning 2008 Jeg har valgt at opbygge formandsberetningen på følgende måde: Tilbageblik på året der gik Bestyrelsens arbejde Udfordringer for fremtiden Afslutning Tilbageblik på året der gik

Læs mere

IKH. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

IKH. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning IKH Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Anvendt adfærdsanalyse Afdækning og vejledning i pædagogiske miljøer, individuelt tilrettelagt læring f.eks. ved udfordrende adfærd,

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan? Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder

Læs mere

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Rønnegården Rapport over uanmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer... 3 Ydelser og Målgruppe...

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere