Beskrivelse af lægeklinikken Petersbjerggaard 22, Kolding. Historie:

Transkript

1 Beskrivelse af lægeklinikken Petersbjerggaard 22, Kolding. Historie: Dr. Med. Axel Marius Hansen ( ) praktiserede i perioden (1931?), hvorefter han blev kredslæge i Kolding. Hans efterfølger var Dr. Poul Hjortholm med klinikadresse på Buen 2. Herefter fulgte Henning Møller i 1938 med klinik samme sted. Troels Egebjerg overtog denne praksis januar 1976 sammen med kollegaen Per Vestergaard. Sidstnævnte døde desværre allerede i oktober 1976, hvorefter Troels Egebjerg fortsatte som sololæge. Klinikken flyttede siden lokaler til det gamle Sct. Hedvigs Hospital (udlejer var Toldvæsenet, før de blev sammenlagt med SKAT). I 1991 flyttede Troels Egebjerg klinikadresse til Fredericiagade 30. I januar 2006 indtrådte Christian Rosendal i delepraksis med Troels Egebjerg (2 læger på et ydernummer). På det tidspunkt var der tilmeldt 1300 patienter til praksis. Troels Egebjerg blev pensioneret december 2009 efter 33 år i almen praksis. Praksis var veldrevet, såvel fagligt som med løbende modernisering, f.eks. med EDB. Praksis

2 voksede med 300 patienter til nedre lukkegrænse blev nået, som reglerne for delepraksis foreskrev. Troels og Christian udvidede personalet med en ekstra sygeplejerske i januar 2007 (AAA) i takt med strukturændring til forebyggelse og selvstændige sygeplejekonsultationer. Klinikarbejdet blev tiltagende tværfagligt og teamorienteret. Januar 2009 indtrådte Christina Oxenvad mhp. kompagniskab med CR. Dette blev en realitet, efter at vi i december 2008 ansøgte om, og fik tildelt, et 0-ydernummer. Klinikken flyttede august 2009 fra den gamle adresse i Fredericiagade 30 til større, lysere, mere moderne og handicapvenlige lokaler med udsigt over Kolding Fjord på adressen Petersbjerggaard 22, et hidtil lægeligt udækket område af Kolding nord/øst. Funktionelt råder vi her over 5 konsultationsrum foruden reception og laboratorium. Patientgrundlaget er aktuelt (januar 2016) 2800 patienter. Vores klinik præsenteres også på vores hjemmeside Værdigrundlag: Vi værdsætter ligeværdighed og tværfaglighed med en ret flad ledelsesstruktur. Vi har respekt og øje for forskellige styrker og svagheder og anser os selv som meget rummelige. Mangfoldighed giver udvikling - tryghed og plads til alle er vigtigt for os. Vi prioriterer såvel fælles som intern udvikling, men det fordrer, at der er plads til pauser, møder og refleksion. Ellers kan vi ikke samle op, viderebringe vigtige ideer eller sikre ansvar for implementering. Ting tager tid! Tid til ting, der er nødvendige, bør opprioriteres, elles sker de ikke. Det gode samarbejde kommer ikke af sig selv. Forskellige lægetyper og personligheder bidrager til fleksibilitet og udvikling og til at individuelle patientbehov og ønsker kan imødekommes. Fælles er og skal være en vis basal viden og kunnen samt visse etiske principper, der anses for at være fundamentale. Bredden i den praktiserende læges arbejdsområde er enorm og fører let til særlige interesseområder og en stor forskellighed i opgaveløsningen. Samme vej leder den omfattende mængde ny viden, lægen skal tilegne sig. Almen praksis står for helhedssyn på patienten og det vigtigste element i læge-patient-forholdet er tillid.

3 Vi har fokus på, at klinikken skal være en god arbejdsplads for alle ansatte, både faste læger, uddannelseslæger og personale. Afdelingens/praksis funktion: Målet er, at vi varetager høj faglighed omkring diagnose/behandling af akutte patienter, kontrol af den kroniske patient samt opsporing/forebyggelse af livsstilssygdomme. Midlet er, at vi fremavler rutiner, der sikrer kontinuitet og kvalitet uafhængigt af, hvem der i klinikken er i kontakt med borgeren. Dette forsøger vi udført ved løbende revurdering af vore rutiner, og ved at sikre, at vi trækker på de samme videns databaser (sundhed.dk, medibox, lægehåndbogen mv). Vi engagerer os i praksisrelevante aktiviteter uden for huset og bestræber os på at være et godt uddannelsessted for yngre læger og andet sundhedspersonale. Begge klinikejere har også over tid haft bijob udenfor klinikken, fordi vi kan lide at være med til at præge samarbejdet med sekundær sektoren og regionen. Patientgrundlag: Initialt bar praksis præg af at have været en solopraksis i mange år. Overvægten af geriatriske problemstillinger er over år skiftet til et mere nuanceret billede med et konstant stigende antal børnefamilier. Der er endvidere et langsomt stigende antal borgere tilknyttet af anden etnisk herkomst, men det er ikke ofte der er brug for tolkesamtaler. Samarbejdspartnere: Vi har et godt og velfungerende samarbejde med vores mange samarbejdspartnere i det øvrige sundheds-, social-, og kommunalvæsen. Nogle af vore mange samarbejdspartnere er: Diverse sygehuse, kommunen (hjemmesygeplejersker, plejehjem, jobcenter, socialrådgivere, sundhedscentre osv), diverse speciallæger (privatpraktiserende øjenlæger, øre-næse-hals-læger,

4 hudlæger, gynækologer, psykiatere m.v.), psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, fodterapeuter, kiropraktorer osv. For at gøre adgangen til speciallægerne så nemt og hurtigt som muligt for uddannelseslægerne, har vi i fastlagte fraser anført navne, adresser og telefonnumre på de forskellige speciallæger, så de er let tilgængelige. Læger/personale: Klinikken udgøres af: Ellen Gundlach (f. 1962) Uddannet sygeplejerske 1987, Århus Kommunehospital. Ansat i klinikken siden februar CV: Nyremedicin ( , Skejby), lungemedicin ( , Kolding), Munkensdam & Vonsildhave plejecenter ( , Kolding) Privat: Gift, 2 børn. Annette Aarhus (f. 1964) Uddannet sygeplejerske 1989, Esbjerg Centralsygehus. Uddannet sundhedsplejerske i 2003, Århus. Ansat i klinikken i januar CV: Bred erfaring fra medicinsk, neurologisk og ortopædkirurgisk afdeling i Esbjerg samt fra børneafdelingen i Kolding ( ). Privat: Gift, 2 børn. Christian Rosendal (f. 1966) Læge fra Odense Universitet Praktiserende læge 2003.

5 Sygehuserfaring: Medicin, kirurgi, pædiatri, gynækologi, neurologi, psykiatri, otologi, idrætsmedicin (i forbindelse med værnepligt i Forsvarets Sundhedstjeneste). Tidligere bijob: Praksiskonsulent røntgenafdelingen Kolding-Fredericia Sygehuse. Medlem af redaktionsgruppen for Medlem af praksisudvalget. Aktuelt bijob: Medlem af PLO s repræsentantskab 2015-? Privat: Gift, 3 børn. Christina Oxenvad (f. 1968) Læge fra Odense/Københavns Universitet Praktiserende læge Sygehuserfaring: Medicin/ortopædkirurgi/organkirurgi/pædiatri, gynækologi, psykiatri. Tidligere bijob: Praksiskonsulent organkirurgisk afdeling, Kolding Sygehus. Lægekonsulent på sundhedsklinikken ProVest i Fredericia. Privat: Gift, 2 børn. Arbejdsplan: Afhængigt af uddannelsestrinnet fastlægges dagsprogrammet efter uddannelseslægens erfaringsgrundlag. Vi forsøger at matche patientkontakten i henhold til den lægelige videreuddannelses anbefalinger, og stiler mod check-lister, så sygeplejerskerne kan visitere et bredt udsnit af problemstillingerne. Vi tilstræber at bruge let tilgængelige fraser i journalnotaterne, både som et led i kvalitets sikring, men også som hjælp til at opnå rutine. Ønsker uddannelseslægen ferie, skal dette aftales med os i god tid. Fravær (ferie, sygdom, omsorgsdag m.v.) skal noteres på fortrykt A4-ark, der ugentligt eller månedligt indsendes til regionen.

6 Introduktion: For nye reservelæger i klinikken er der planlagt 2 ugers introduktion med langsomt stigende arbejdsbyrde, hvor vi lægger vægt på oplæring i og rutinering af samtlige arbejdsopgaver i almen praksis, så uddannelseslægen opnår forståelse for praksispersonalets arbejde. Den første dag hos os er altid helt patientfri og helliget bedst mulig introduktion med primær fokus på EDB-systemet (vi bruger Clinea). Uddannelseslægen har stor indflydelse på sit arbejdsskema og kan selv booke længere tid til specielle problemstillinger, som de måtte føle behov for det. På en lille arbejdsplads er fleksibilitet afgørende for en smidig daglig drift. At hjælpe i receptionen eller laboratoriet, når man ser det brænder på, er et lille men kærkomment signal at sende. Ligeså hjælper vi faste læger gerne lige med at tage en af uddannelseslægens patienter, hvis uddannelseslægen er kommet for langt bagud - så alle får mulighed for at holde de planlagte pauser og få et pusterum. Uddannelseslægen har sit eget rum, der størrelsesmæssigt og indretningsmæssigt matcher de faste lægers. Hver uddannelseslæge får en digital signatur, der blandt andet bruges, når man søger tilskud til medicin via sundhed.dk eller fmkonline.dk, når man tilgår FMK via journalsystemet (Clinea), når man søger blodprøver/e-journal fra indlæggelser via sundhed.dk og til udfyldelse af dødsattester. Uddannelseslægen er en del af lægehusets team, der håndterer dagens udfordringer. Dagsordenen sættes i høj grad af de fremmødte patienter og ingen kan undgå distraherende eller forstyrrende elementer/afbrydelser. En del af den faglige udvikling er at lære, hvordan man håndterer dette og samtidig bevarer fokus på en høj faglig standard. Vi har stort fokus på at opbygge og fastholde en god stemning og et godt og stimulerende arbejdsmiljø i klinikken, da dårlig stemning, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller en overkontrollerende/bebrejdende kultur ikke er befordrende for hverken læring eller arbejdsglæde/velbefindende. Man lærer bedst, når der er fokus på læring og faglig udvikling, og når man befinder sig i sin faglige vækstzone et sted mellem banale trivialiteter og uoverskuelige faglige håndteringer. Læringskurven skal helst hverken være for stejl eller for flad.

7 Viljen til fagligt udvikling er en rigtig vigtig faktor i kompetenceudviklingen. Vores ansvar er også vedvarende at have fokus på, hvordan det faglige engagement fastholdes og stimuleres for alle læger og alt personale i praksis. Fagligt engagement og arbejdsglæde smitter. Ideelt har den gode tutorpraksis tutorlæger med medicinsk pædagogisk indsigt, fysiske rammer der understøtter uddannelseslægens faglige udvikling, en støttende og stimulerende læringskultur, et smittende fagligt engagement og en organisation, der indtænker uddannelse. Organisation af arbejdet ( dagsplan ): Alle møder kl. 8. Konsultationerne begynder Det første kvarter er til forberedelse, læsning af epikriser, besvarelse af s eller blodprøver mv. Der er ikke længere fast telefontid ved lægerne, men faste ringe-tilbage-tider dagligt. Telefonen passes således udelukkende af sygeplejerske. Der er pause fra til opsamling, ringe-tilbage-tider til patienter med dette behov, supervision af uddannelseslæger/personale mv. Det samme gør sig gældende fra Frokost fra til 13. Der er dagligt god plads til akutte henvendelser og vi løber aldrig tør for akutte tider. Til såvel elektive som akutte henvendelser er der afsat 15 minutter. Vi gør meget ud af at afstemme patientens forventninger allerede ved telefonvisitationen, således at lægerne så vidt muligt er forberedte på, hvilke problematikker patienten kommer med. Vi har forudbestemte tids-fraser så en attest f.eks. nemt kan bookes til at vare 30 eller 60 minutter, en kørekortsattest eller en årskontrol 20 minutter osv. Det letter arbejdet ved tidsbestilling, som vi alle er involveret i. EDB: Vi benytter aktuelt Clinea (tidl. EMAR, XMO, æskulap). Det er et meget brugervenligt system som vi har erfaring for, at nye læger hurtigt bliver fortrolige med. Vi har mange gode fif til brug af lægesystemet, som også findes på skrift. Beskrivelse af den daglige supervision og vejledning: Den daglige supervision foregår på tomandshånd fra og hvis muligt også mellem og Ved behov for supervision i forbindelse med en akut,

8 konkret problemstilling, er de faste lægers dør altid åben og vi må meget gerne afbrydes når som helst. Beskrivelse af kemi- intro-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler: Datoer for disse fastlægges og plottes ind i arbejdsskemaet hurtigst muligt efter uddannelseslægen er startet hos os. Vi følger så vidt muligt bilag 1-7 inklusiv dertilhørende checklister fra den pågældende læges uddannelsesprogram. Ansvaret for disse formelle samtaler ligger hos den af os, der er tutor for den pågældende uddannelseslæge, men uddannelseslægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle samtaler som for den daglige vejledning/supervision både hvad angår form og indhold. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: Dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dels skal praksis s uddannelsesindsats evalueres (der gives feedback til praksis med henblik på optimering af praksis s uddannelsesfunktion). Slutevalueringen foretages elektronisk via Praksis kan her læse evalueringen (og denne er altså ikke anonym)) og vi ser helst, at evalueringen allerede er udfyldt og medbragt til slut evalueringssamtalen. Plan for kompetencegodkendelse, herunder metoder: Bilag 1: Kemisamtale Bilag 2: Introduktionssamtale (Efter 2-4 uger. Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse. Udfærdigelse af uddannelsesplan. Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker). Bilag 3: 1. Justeringssamtale (efter ca. 6 uger) og 2. Justeringssamtale (midtvejs) Bilag 4: Slutevalueringssamtale (Uddannelseslægen skal have evalueret praksis på evaluer.dk inden samtalen og der bør medbringes skriftlig kopi af evalueringen til slutsamtalen).

9 Bilag 5: Skabelon til uddannelsesplan (Udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge)). Bilag 6: Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen. Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, kompetencer m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) Bilag 7: Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Den strukturerede vejledersamale: ng/den_strukturerende_vejledersamtale/ Struktureret observation af en konsultation: ng/konsultationsskema/ 360 graders feedback: ng/konsultationsskema/ Struktureret observation af en procedure: ng/preocedureskema/ Vejledersamtale, vurdering af reflektionsevne (mindmap 1 og 2): ng/vejledersamtale_vurdering_af_refleksionsevne/ Den almenmedicinske elektroniske portefølje/logbog: (indeholder de almenmedicinske kompetencer, som uddannelseslægen skal tilegne sig og beskriver de vigtigste kerneområder inden for almen medicin.)

10 Beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning: Vi afholder løbende fælleskonferencer i såvel tidsrummet og fra Derudover er der ca. en gang hver 2. måned et fælles klinikmøde, som alle ansatte i klinikken deltager i. Der foreligger fast dagsorden for dette møde, hvor alle kommer til orde, hvis de ønsker det. Kommandovejen i vores praksis er kort, hurtig og effektiv, således at nye beslutningstiltag hurtigt effektueres. Selv er vi ofte flere gange årligt på efteruddannelseskurser, da vi jo selv er ansvarlige for en livslang, kontinuerlig efteruddannelse og vi sikrer os naturligvis, at tilliden til vores uafhængighed ikke sagligt kan drages i tvivl (vi har dog ikke længere nævneværdig kontakt med medicinalfirmaernes salgsrepræsentanter). Fra i år, 2016, starter der endvidere tvungen efteruddannelse. Øvrige uddannelsesrelevante forhold: Vi forventer at uddannelseslægen afsætter tid til at besøge praktiserende speciallæger i løbet af forløbet hos os (f.eks. hos dermatolog, gynækolog eller otolog). Vi planlægger at afholde undervisningsseancer en gang om måneden, ofte som led i viderebringelse af erfaringer fra kurser. Ofte bruger vi vore pauser til faglig sparring, også med tilbagemeldinger og drøftelser efter nye procedurer udefra eller efter kurser. Deltagelse i lægevagt: Begge tutorlæger har lang erfaring med lægevagtskørsel. Råd og regler for ophold i denne praksis: Der er ingen dumme spørgsmål! Man har som uddannelseslæge stor indflydelse på sin arbejdsdag. Man er selv ansvarlig for sin kalenderplanlægning og skal f.eks. selv

11 markere fravær i kalenderen med rettidig omhu. Vi møder til tiden og man har ikke natarbejde i f.eks. lægevagten eller på sygehuset før dagtidsarbejde hos os. Vi forventer, at man gør sig fortrolig med fraser og vidensdatabaser, der kan lette ens tilgang til de hyppigt skiftende emner i almen praksis, så der hver gang udføres konsultationer med så høj faglighed som muligt. Vi forventer, at man spørger eller på anden vis skaffer sig viden, når man er usikker, ligesom vi andre gør det, når vi er i tvivl. Vi forventer tilbagemelding på uhensigtsmæssige procedurer/daglig drift. Vi gør os umage for at løse patientens problem og sætter en ære i ikke blot at være et ekspeditions-kontor til sygehuset/speciallægerne. Vi forsøger generelt at lave et så grundigt forarbejde som muligt inden evt. videre henvisning, da det både er nemmest for patienten og billigst for samfundet, at størstedelen af problematikkerne, så vidt muligt, løses her i almen praksis. Praksisarbejdet er mangfoldigt og givende, og til forskel fra sygehuset ser vi mange raske patienter, hvor sygdom skal udelukkes, hvor vi skal finde nålen i høstakken. Ikke 2 dage er ens og der mangler aldrig udfordringer.