Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri"

Transkript

1 Beskæring af træer og blandede beplantninger Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

2 Copyright [måned] [årstal] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med [udvikler1], [skole] og [udvikler2], [skole]. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: [kursuskode] [kursustitel]. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: [kursuskode] [kursustitel], [måned] [årstal] udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med [udvikler1], [skole] og [udvikler2], [skole].

3 Kursets formål Deltagerne kan i samarbejde med andre, og ud fra et anlægs plejeprogram, foretage almindelige beskærings- og udtyndingsopgaver, under hensyntagen til de pågældende planters vækstform, udseende, alder og sundhedstilstand. Deltagerne kan udføre ovennævnte opgaver under hensyntagen til miljø og sikkerhed. 3

4 Kursets mål 1. Deltagerne kan i samarbejde med andre bestemme 10 almindeligt forekommende træer og buske i vintertilstand. 2. Deltagerne kan i samarbejde med andre angive de væsentligste kendetegn og anvendelsesområder for de ovennævnte 10 arter. 3. Deltagerne kan i samarbejde med andre, og ud fra et anlægs idé og mål, foretage almindelige beskæringsog udtyndingsopgaver. 4. Deltagerne kan i samarbejde med andre vælge et godt beskæringstidspunkt, vælge en fornuftig beskæringsmåde og udføre beskæringen med en rigtig snitvinkel. 5. Deltagerne kan i samarbejde med andre udvælge farlige træer, der kræver ekstra opsyn eller tilkaldelse af en træspecialist. 4

5 Indholdsfortegnelse Kursets formål...3 Kursets mål PLANTEKENDSKAB...7 Hvorfor skal vi kende planterne?...7 De dækfrøede planters kendetegn om vinteren...8 De nøgenfrøede planters kendetegn...10 Knopnøgle (Planter i vintertilstand) PLANTEANVENDELSE...19 Læplantninger...20 Landskabsplanter...21 Randplantninger...23 Hækplantning...23 Busketplantninger eller jorddækkende plantninger...24 Fritvoksende planter...27 Kronformer for en række træer PLANTERNES VÆKST...29 Træernes årsrytme...29 Bladene - træernes energiproducent...29 Sukker BESKÆRING AF TRÆER...31 Forkert plantevalg...31 Træer der skygger...32 Beskæringstidspunkt BESKÆRING AF UNGE TRÆER...35 Etableringsbeskæring...35 Opbygningsbeskæring...35 Konkurrerende topskud...35 Medløber BESKÆRING AF MODNE TRÆER...37 Opstamning...37 Forberedt beskæring...38 Krydsende grene BESKÆRING AF GAMLE TRÆER...39 Genkend de farlige træer...39 Tjekliste for farlige træer BESKÆRINGSSNIT...41 Afskæring af gren med grenkrave...41 Afskæring af gren uden grenkrave ved forberedt beskæring...42 Afskæring af gren uden grenkrave...42 INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 Afskæring af gren eller konkurrerende stamme med indvokset bark Afskæring af konkurrerende stamme uden indvokset bark Kraftig reduktion af krone eller hovedgren med reduktionssnit Topkapningssnit Sårbehandling FORMNING AF TRÆER Knudebeskæring Stammehæk UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER Skov- og lundplantninger Krat Levende hegn BESKÆRING AF FRUGTTRÆER Valg af æbletræer Formning af æbletræ Sporebeskæring Skudspidsbærende sorter Hvornår skal æbletræer beskæres BESKÆRING AF NÅLETRÆER Beskæringstid for nåletræer BESKÆRINGSREGLER INDHOLDSFORTEGNELSE

7 1. PLANTEKENDSKAB Hvorfor skal vi kende planterne? At pleje et grønt område kræver et godt plantekendskab af mange grunde. I denne forbindelse er det især i forhold til at kunne udføre en korrekt beskæring. Det er nødvendigt at kende den enkeltes plantes naturlige vækstform, bedst egnede beskæringstidspunkter og konsekvenserne af en beskæring. I dag anbefaler vi en sensommerbeskæring fra d.1/7 d.15/9, men af praktiske grunde kan vi ikke udføre alt beskæringsarbejdet i dette korte interval. Derfor foregår en del af beskæringsarbejdet fortsat i vinterhalvåret, hvor man ikke kan bruge blade og blomster som kendetegn. Derfor må vi finde andre veje. For at bestemme planter i vintertilstand er det nødvendigt at kende de morfologiske fagudtryk der hører til. Bygningstrækkende på de nøgenfrøede og de dækfrøede er forskellige. Det er derfor hensigtsmæssigt at opdele de morfologiske fagudtryk for disse to plantegrupper. Figur 1 Østrisk fyr tilhører de nøgenfrøede. 1. PLANTEKENDSKAB 7

8 De dækfrøede planters kendetegn om vinteren Knopslilling A) modsatte: Når knopperne sidder to og to overfor hinanden - ens eller korsvis (hyld - ahorn ) B) spredte: Når knopperne sidder enkeltvis, toradede eller skruestillede Figur 3 Ask til venstre og ahorn til højre har begge modsatte knopper. Figur 2 Bøgegren til venstre med spredte knopper. På hasselgrenen i midten og kvisten med hasselrakler til højre er der også spredte knopper. Bladar Det sted på stænglen hvor bladet har siddet. Beskrives ved form og størrelse, f.eks. seglformet, halvkredsformet og rundt. Figur 4 Bladar fra hestekastanie, ahorn og lind PLANTEKENDSKAB

9 Knopskæl Særligt udformede blade eller bladdele der beskytter de nye blade i knoppen. Her ses på antal of knopskæl - farve - behåring - stilling. Antallet of knopskæl kan variere fra et hos pil og platan til mange hos f.eks. bøg. Knopskællene kan sidde spredte - toradede - fire og femradede, som beskrevet under knopstilling. Knopskællenes farve kan være lys grøn (ahorn - syren), rødlige (spidsløn) og mange brune nuancer. Nogle knopper er kun beskyttet af et par unge blade, de kaldes for nøgne knopper. Stængel Stænglens form kan være mange artet trind - kantet - furet - vinget og overfladen kan være glat eller håret Desuden kan det yderste lag, korkhuden, forekomme i mange farvenuancer I korkhuden dannes der porer der sikrer lufttilførsel til barken. Disse åbninger kaldes korkporer eller lenticeller og kan have forskellig udformning, som hos hæg, der har lange lyse pletter. Stængel-tværsnittet kan også give karakteristika til plantebestemmelse. Det kan f.eks. være veddets eller marvens farve og det kan være marvens form. A. fyldt B. hul C. kantet D. strålet 1. PLANTEKENDSKAB 9

10 De nøgenfrøede planters kendetegn Bladformer A) skælformet: et lille, bredt og fladt sammenlagt blad. der minder om fiskeskæl (thuja) B) nåleformet: et smalt, kantet, cylindrisk eller fladt blad der ofte er stift (fyr og gran) C) sylformet: et ret kort, smalt blad, der smalner jævnt af i en spids, der ofte er stiv Figur 5 A. Skælformet blad, B. Nåleformet blad og C. Sylformet blad PLANTEKENDSKAB

11 Bladstilling A) spredte: nålene sidder spredt hele vejen rundt på grenen (gran) B) toradede: nåle sidder på to sider of grenen og der dannes en skilning (taks) C) kransstillede: mere end to nåle i samme højde (ene) D) modsatte: bladene (skællene) sidder to og to over for hinanden (thuja og cypres) Figur 6 A. Nåle sidder spredt, B. Nåle sidder toradede, C. Nåle sidder kransstillede, D. Skællene sidder modsatte. 1. PLANTEKENDSKAB 11

12 Skudbygning Langskud: Er stængel-ledene lange, kaldes skuddet for et langskud. F.eks. de skud, hvor nålebundterne på fyr sidder, eller ende-skudet hos lærk. Kortskud: Er stængel-ledene korte kaldes de for kortskud eller dværgskud. F.eks. lærk med de knudeformede dværgskud med knippestillede nåle. Figur 7 Nr. 1 er et langskud, 2 er et blad, 3 er kortskud, 4 er en nål, 5 er kortskud og 6. er langskud PLANTEKENDSKAB

13 Nålehæfte Nålehæftet er en enkelt måde at adskille slægter på. Ædelgran (Abies): Gran (Picea): Douglasgran (Pseudotsuga ): nålefeltet, kredsrundt og i plan med grenes overflade nålestilken, der har samme farve som årsskuddet, bliver siddende, tydeligt nedløbende nålefeltet svagt fremhævet Skarntydegran (Tsuga):nålefeltet fremhævet og svagt nedløbende Figur 8 Nr. 1 er nålehæfte fra ædelgran, 2 er nålehæfte fra douglasgran, 3 er nålehæfte fra skarntydegran og 4 er nålehæfte fra gran. 1. PLANTEKENDSKAB 13

14 Frugter Frugterne er hos de fleste nøgenfrøede slægter en kogle. Koglen består of en central akse med tætsiddende dækskæl, der hver støtter et kogleskæl. På oversiden of kogleskællet sidder frøanlægget. Figur 9 Nr. 1 er frøanlæg, 2 er dækskæl og 3 er kogleskæl. Andre kendetegn Knoppens form: Knopskæl: rund, kegleformet, ægformet, spids og cylindrisk. kan være løst tilliggende eller fast tiltrykt og randen kan være frynset - håret - helrandet, de kan være med eller uden harpiks på. De morfologiske udtryk er udvalgt til brug of nøgle 1 i bogen Træer og buske i landskabet PLANTEKENDSKAB

15 Knopnøgle (Planter i vintertilstand) 1. PLANTEKENDSKAB 15

16 16 1. PLANTEKENDSKAB

17 1. PLANTEKENDSKAB 17

18 18 1. PLANTEKENDSKAB

19 2. PLANTEANVENDELSE Udarbejdelse af beplantningsplaner er i princippet en meget vanskelig arbejdsopgave. Det kræver en meget stor baggrundsviden om de enkelte planters udseende, udviklingsmåde, krav til klima- og jordbundsforhold samt fremtidig pasning. Først når de rigtige planter er valgt, er der mulighed for at opnå det tilsigtede resultat. Naturligvis under forudsætning af, at plantningerne plejes og passes korrekt. Mange haveelementer ændrer sig ikke nævneværdigt med årene. Planterne derimod ændrer sig undertiden meget, de bliver større. Tages der ikke højde for dette i tide, kan det være særdeles svært, at opnå vellykkede resultater. Tidsfaktoren er altafgørende, når der skal vælges og placeres planter. Det er vigtigt at vide, hvordan en beplantning ser ud efter 5 og 10 år. Det er også meget vigtigt, at kunne opstille de rigtige pleje-og pasningsprogrammer, så planterne kan udvikle sig positivt, og det ønskede resultat med beplantningen opnås. Er der derimod valgt forkerte planter til en given opgave, vil det bedste mange gange være, at rydde planterne og begynde forfra. Figur 10 Denne koreakornel er et godt plantevalg til en lille gårdhave. For at undgå de helt store fejltagelser, kan de forskellige planter inddeles meget groft efter deres anvendelsesområder: 1. Læplantninger 2. Landskabsplantninger 3. Randbeplantninger 4. Hækplantninger 5. Busketplantninger 6. Solitære plantninger Det skal påpeges, at der ikke kan opstilles skarpe afgrænsninger, mellem de enkelte grupper. 2. PLANTEANVENDELSE 19

20 Mange planter kan i princippet anvendes under samtlige områder, uden det er direkte forkert. Korrekt planteanvendelse er kort og godt at vælge den plante, som under de givne vilkår opnår noget nær maksimal udvikling, på det pågældende sted. Læplantninger Til læplantninger anvendes først og fremmest planter som kan tåle store vindpåvirkninger og alligevel vokse og etablere det fornødne læ, så andre svagere planter kan trives. Rent klimatisk er der stor forskel på de barske kystområder, med kraftig blæst og havgus, og så de indre dele of landet, hvor klimaet er væsentlig mildere. Endvidere kan der være stor forskel på jordernes beskaffenhed. Der kan være tale om alt lige fra de helt lette sandjorde, til de meget kraftige lerjorde. Planter til læhegn skal have en god løvtæthed, helst helt til jorden. Samtidig skal de være hurtigvoksende. Yderligere skal de kunne klare sig i konkurrencen med den naturligt forekommende flora. Figur 11 Læplantning. Eks. på løvfældende planter, der er velegnede til læplantninger Alnus glutinosa: rød el, ammetræ på fugtige jorde. Alnus incana: hvid el, ammetræ på lette jorde. Betula: birk, ammetræ også på fugtige jorde. Caragana arborescens: ærtetræ, hårdfør på lette jorde. Carpinus betulus: avnbøg, vindfør læplante. Elaeagnus commutata: sølvblad, lette jorde med havgus. Fraxinus excelsior: ask, også på fugtige jorde. Hippohae rhamnoides: sand/havtorn, på lette jorde med havgus. Lycium halimifolium: bukketorn lette jorde med havgus. Malus sargentii: sargentss æble, lav tæt. Populus: poppel ammetræ, mange velegnede arter. Prunus spinosa: slåen, på lette jorde, nøjsom. Rosa multiflora: vild rose. Rosa pimpinellifolia: klitrose, særdeles nøjsom PLANTEANVENDELSE

21 Salix: pil, ammetræ, mange velegnede arter, på fugtig jord. Sorbus latifolia: sølvrøn, meget vindfør. Syringa vulgaris: alm. syren, bedst på østsiden. Quercus robur: stilkeg, meget hårdfør. Stedsegrønne træer og buske Picea abies: rødgran, nøjsom. Picea glauca: hvidgran, lette jorde, nøjsom. Picea pungens: blågran, hårdfør. Pinus contorta: klitfyr, hurtigvoksende på lette jorde. Pinus mugo: bjergfyr, på lette jorde nøjsom. Pinus nigra: østrisk fyr, kraftigtvoksende. Pinus sylvestris: skovfyr, god på lette jorde. Landskabsplanter De planter som anvendes til dette, er i princippet identiske, med de planter som anvendes til etablering af læhegn. Ved store landskabsplantninger, hvor man f.eks. vil understrege et landskabs former ved plantning af lunde, krat og vildtkorridorer, er målet ofte at højne en herlighedsværdi, frem for at tilstræbe direkte lævirkning. Hvis der anvendes frugtbærende planter, kan større plantninger samtidig virke som egentlige vildtremiser, med et rigt dyre- og fugleliv. Planter der anvendes som landskabsplanter, skal helst være geografisk hjemmehørende i området. Ellers kan nye planter meget nemt komme til at virke som et fremmedelement. Hvis dette er tilfældet kan helhedsindtrykket blive væsentlig forringet. Vækster som anvendes til store gruppeplantninger skal være nøjsomme og hårdføre. I mange tilfælde optræder de nye planter som deciderede pionerplanter. Skal der etableres store plantninger, skal jordbundsforholdenes kemiske og fysiske egenskaber være undersøgt. Tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til jordbundsforhold og klimatiske forhold på stedet, vil de fremtidige plantninger ofte mislykkes. 2. PLANTEANVENDELSE 21

22 Figur 12 Ved landskabsplantninger er det primære formål ikke lævirkning men derimod at skabe en smuk og varieret beplantning. Frugtbærende planter og vandmiljø øger samtidig dyre- og fugleliv. (Foto fra Tornby klitplantage syd for Hirtshals). Vækster som anvendes til store gruppeplantninger skal være nøjsomme og hårdføre. I mange tilfælde optræder de nye planter som deciderede pionerplanter. Figur 13 Stilkeg er en typisk nøjsom og hårdfør landskabsplante PLANTEANVENDELSE

23 Ud over de allerede nævnte planter under afsnittet læplantninger, er følgende velegnede i større landskabelige plantninger Corylus avellana: hassel Crataegus: tjørn, forskellige arter Euonymus europaeus: benved Fagus sylvatica: bøg Lonicera xylosteum: dunet gedeblad Malus silvestris: alm. vild æble Prunus padus: alm. hæg Pyrus communis: vild pære Quercus: eg, forskellige arter Rubus fruticosus: alm. brombær Sambucus nigra: alm. hyld Syringa vulgaris: alm. Syren Randplantninger Her er der tale om egentlige randplantninger, hvor opgaven er at opnå en hegnende virkning, enten som et æstetisk element eller for at indramme et område. Planterne skal have en tæt grenbygning og for at fremme fugle- og dyrelivet, kan der vælges træer og buske med god frugt- og bærsætning. En randplantning kan bestå af en eller flere rækker og der kan anvendes de fleste af de planter, der nævnes under hækplanter. Hækplantninger Hække kan både være klippede og uklippede. Til klippede hække anvendes først og fremmest planter som kan tåle den konstante klipning. Grenbygningen skal være forgrenet så hækken opnår en god stabilitet og uigennemtrængelighed. Inden der plantes hækplanter er det nødvendigt at undersøge jordbundsforholdene, så der kan anvendes velegnede planter. 2. PLANTEANVENDELSE 23

24 Ligeledes er det vigtigt at der leveres et ensartet plantemateriale fra planteskolen. En hæk behøver naturligvis ikke altid at være klippet; mange blomstrende buske egner sig til blomstrende hækkulisser. En sådan hæk klippes kun lejlighedsvis, og der anvendes beskæresaks og ørnenæb. Denne kategori af hække kan anvendes som afgænsninger mod naboer eller som rumdannende elementer i selve haven. Almindelig hæk- eller randplantninger Acer campestre: navr Carpinus betulus: avnbøg Crataegns monogyna: hvidtjørn Fagus sylvatica: bøg Ligustrum: liguster, forskellige arter Sorbus: røn, forskellige arter Figur 14 Bøgehæk i boligkvarter i Hvissinge. Blomstrende hækkulisser Amelanchier spicata: bærmispel Berberis: berberis, forskellige arter Chaenomeles speciosa: japansk kvæde Cornus mas: kirsebærkornel Cotoneaster: dværgmispel, forskellige arter Deutzia rosea: stjernetop Forsythia intermedia: vårgul, forskellige nye sorter Kolkwitzia amabilis: dronningebusk Lonicera: gedeblad, forskellige arter Potentilla: potentil, forskellige arter Pyracantha: ildtorn, forskellige nye sorter Rosa: egentlige parkroser, forskellige arter Spiraea: snedrivebusk, forskellige arter Symphoricarpos: snebær, forskellige arter Busketplantninger eller jorddækkende plantninger Er normalt plantninger under mere beskyttede forhold, ofte i bynære områder, hvor klimaet ikke er så barskt. Der kan være tale om store ensartede plantninger, eller helt små enkle plantninger i små haver. Der kan være tale om PLANTEANVENDELSE

25 plantninger i forskellige højder, lige fra helt krybende, til plantninger, der kan være meterhøje. Figur 15 Buskpotentil dækker jorden under et ærtetræ. Ved større plantninger ønsker man også at opnå en lettere vedligeholdelse. Planter i denne gruppe skal naturligvis også have en tæt grenbygning, gerne helt ned til jorden. Inden der etableres plantninger som skal være bunddækkende er det meget vigtigt, at jorden er ren. Desværre er der mange der fejlagtigt tror, at den uønskede vegetation kan fjernes ved at plante bunddækkende planter. Fra begyndelsen skal jorden være ukrudtsfri. På længere sigt kan bunddækkende planter, forhindre at der optræder uønsket vegetation. Oversigt over velegnede planter: Lave, mere eller mindre krybende Asarum europaeum: hasselurt Calluna: hedelyng Cotoneaster dammeri var radicans: dværgmispel Erica: vårlyng Euonymus fortunei var. radicans: benved 2. PLANTEANVENDELSE 25

26 Hedera helix: vedbend Pachysandra terminalis: vinterglans Vinca minor: vintergrøn Juniperus communrs "Repanda": enebær Taxus baccata "Repandens" : taks Lave under 1,0 m Berberis: berberis, enkelte løvfældende og stedsegrønne Euonymus var vegetus: benved Hypericum: perikon Potentilla: potentil Stephanandra incisa "Crispa": kranstop Symphoricarpos x chenaultii "Hancock": snebær Viburnum davidi Over 1,0 m Buxus: buksbom kan klippes i alle højder Carpinus: avnbøg kan klippes i alle højder Chaenomeles: japansk kvæde Cotoneaster: dværgmispel både Løvfældende og stedsegrønne Deutzia: stjernetop Fagus sylvatica: bøg, kan klippes i alle højder Forsythia: vårguld Kerria: ranunkelbusk Ligustrum: liguster, kan klippes i alle højder Lonicera: gedeblad Mahonia aquifolium: mahonie Philadelphus: uægte jasmin Prunus laurocerasus: kirsebærlaurbær Pyracantha: ildtorn, kan klippes i alle højder Quercus: eg, kan klippes i alle højder Ribes alpinum: fjeldribs Rosa carolina: parkrose Rosa hugonis: parkrose Spiraea: snedrivebusk Symphoricarpos chenaultii: snebær Weigelia: klokkebusk Juniperus chinensis "Pfitzeriana": enebær Pinus mugo: bjergfyr Taxus baccata: alm. taks, kan klippes i alle højder PLANTEANVENDELSE

27 Fritvoksende planter Ved solitær vækst, forstås normalt at de pågældende planter vokser alene med så meget plads omkring sig, at de kan vokse og udfolde sig frit. Væksten generes ikke of naboplanter som maser sig ind på dem. Solitær vækst kan være både fritvoksende planter på græsarealer eller mellem lavere bunddækkende planter. De bedste resultater med solitær vækst, opnås hvis, der allerede fra starten af etableringen af de pågældende plantninger, tages højde for hvilke planter der skal vokse solitært. Planterne plantes med de rigtige afstande fra hinanden. Solitære træer og buske, som skal vokse fritstående på f.eks. græsarealer, etableres lettest, hvis de pågældende planter, underplantes med en lav beskyttende plantning. Denne kan så senere ryddes når planterne er blevet kraftige nok til at kunne klare sig imod f.eks. slåmaskiner. Figur 16 Denne flotte stilkeg bliver ikke klemt af de øvrige træer og kan udvikle en stor kugleformet krone. 2. PLANTEANVENDELSE 27

28 Kronformer for en række træer Figur 17 Kronformer og grådighed for en række træer. Antallet af rødder symboliserer størrelsen af træernes næringsoptagelse PLANTEANVENDELSE

29 3. PLANTERNES VÆKST Træernes årsrytme Før vi begynder at beskære er det vigtigt at kende lidt til træernes levevis. Træer er mangeårige levende planter der udvikler sig i vækstsæsonen. De udvikler nye grene og rødder, og stammerne bliver tykkere fra år til år. Når det bliver koldere og daglængden aftager om efteråret falder bladene af løvtræerne og træerne går ind i en dvaletilstand hele vinteren. Næste forår springer knopperne ud og en ny vækstsæson starter op igen. Bladene - træernes energiproducent Planterne får alt deres energi fra bladene, der ved hjælp af sollys, vand og kuldioxid producerer sukker. Solenergien optages i bladenes grønkorn, vandet optages primært gennem rødderne og luftarten kuldioxid optages gennem spalteåbningerne på bladenes underside. Denne proces kaldes for fotosyntesen. Det er kun planter der er i stand til at lave fotosyntese. Både svampe, dyr og mennesker er afhængige af planter, da vi ikke selv kan lave sukker. Figur 18 Træerne får alt deres energi fra bladene, hvor der produceres sukker i forbindelse med fotosyntesen. Der skal bruges lys, vand og kuldioxid. 3. PLANTERNES VÆKST 29

30 Hvis træerne skal lave meget fotosyntese skal der være let adgang til vand og gødningsstoffer. Vandet bruger planterne direkte til fotosyntesen, men det bliver også brugt til at afkøle bladene med i forbindelse med fordampningen. Hvis bladene bliver for varme tager de skade og fotosyntesen hæmmes. Gødningsstofferne bruges mange forskellige steder inde i planten, og de skal være til stede i de rigtige mængder for at planten trives. F.eks. skal der bruges magnesium og kvælstof til opbygning af klorofyl inde i grønkornene. Hvis der er underskud af disse stoffer, bliver bladene lysegrønne eller gullige, og så vil fotosyntesen og dermed sukkerproduktionen aftage. Sukker Sukkeret er træernes energirige brændstof. I vækstsæsonen bliver der produceret et stort overskud af sukker i sunde træer. En del af sukkeret bliver opbevaret som stivelse i knopperne eller under barken i grene, stammer og de tykke rødder. Sukkeret bliver også brugt som byggesten inde i planten, hvor det laves om til cellulose og lignin, som giver træerne en stærk og holdbar vedstruktur. Store dele af sukkeret bliver forbrændt ved den iltkrævende åndingsproces, hvorved der frigøres planteenergi. Planteenergien bruges bl.a. til transport af gødningsstoffer og vand inde i planten. De fleste plantearter laver også et samarbejde med jordens gavnlige svampe. Disse svampe kaldes mycorrhiza-svampe. Svampene trækker gødningsstoffer og vand op til planterødderne og til gengæld leverer planten sukker til svampene. Der findes også planteskadelige svampe, der snylter på træerne. Svampe kan jo ikke selv producere sukker, og disse svampe snylter på træet sukkerproduktion, samtidig med at træerne bliver syge og svækkede. Sunde træer der er i god vækst kan som regel modstå disse svampesygdomme, men svækkede træer og fejlbeskårne træer bliver ofte angrebet. Man bør også fjerne døde grene og stabbe på et træ, da svampe der nedbryder veddet, kan opformere sig på dem og dermed øge risikoen for at svampesygdommen trænger ind i resten af træet. Figur 19 Svampeangreb på piletræ. Figur 20 Disse stabbe skal afskæres inde ved grenkraven for at undgå at de bliver angrebet af svampe. Hvis der først går svamp i stabbene er der større risiko for at svampen kan trænge ind i resten af træet PLANTERNES VÆKST

31 4. BESKÆRING AF TRÆER Forkert plantevalg De fleste træer beskæres fordi de er blevet plantet et forkert sted. Dem der køber træet glemmer at sætte sig ind i hvor stort træet bliver, og efter års tid er træet blevet for stort. Det store smukke træ skygger for meget, og toppen bliver skåret delvist ned. Ofte ender man med et grimt træ, hvor den naturlige kroneopbygning er blevet ødelagt, og træet er blevet påført nogle alvorlige sår. Samtidig vil det være meget arbejdskrævende mange år frem i tiden, at holde kronen nede i den ønskede højde. I stedet burde man have købt en anden træsort, der ville få en sluthøjde der passede bedre til omgivelserne. Hvis træet skal anvendes som vejtræ er det ofte nødvendigt at udføre opstamning løbende igennem den første del af træets liv, og derfor bør man vælge nogle planteslægter der udvikler en gennemgående stamme og laver en hurtig og effektiv sårlukning. Træer som hestekastanie, birk, ask, pil og poppel har et svagt forsvarssystem imens træer som platan, eg, avnbøg, bøg og lind har et stærkt forsvarssystem. Figur 21 Lind har et godt forsvarssystem og er gode til at undgå svampeangreb. Det gør træet velegnet som vej- Træ. Figur 22 Det store Rhododendron-bed i forgrunden er 2 meter højt og skygger ikke for vinduerne, men den store bøg i baggrunden står kun 6 meter fra vinduerne på bygningen bagved, og skygger meget. 4. BESKÆRING AF TRÆER 31

32 Træer der skygger. I boligkvarterer er store træer ofte placeret alt for tæt ved bygningerne og det ender ofte med at træerne bliver topkappede. Det er ofte en meget grim løsning, og det kræver meget beskæringsarbejde fremover at holde et topkappet træ nede i en passende højde. Ofte er det en bedre løsning at fælde træerne, der står lige foran boligblokkene, og plante nogle buske eller små træer i stedet. Her kan man vælge små frugttræer, tjørn, syren, hassel, kuglerobinie eller kugleformet spidsløn. Figur 23 Denne kugleformede spidsløn bliver kun 4-5 meter høj og kommer aldrig til at skygge for vinduerne. Træerne i baggrunden er samme type. Træerne kræver stort set ingen beskæring. Man kan også vælge at formklippe træerne, ved at lave stammehæk eller knudebeskæring (se side 45-46), men man skal gøre sig klart at dette er en meget arbejdskrævende beskæringsform, og i mange tilfælde er det ikke kønnere end resultatet på figur 23. Storkronede træer bør plantes på åbne friarealer længere væk fra bygningerne BESKÆRING AF TRÆER

33 Beskæringstidspunkt Når vi beskærer træerne fjerner vi en del af deres blade og dermed noget af deres produktionsapparat. Samtidig påfører vi træet nogle beskæringssår, og træet skal bruge sukker for at hele disse sår, og til at beskytte træet imod sygdomsfremkaldende svampe. Vi fjerner også noget af træets energireserve. De fleste selvsåede naturtræer beskæres slet ikke, men klarer sig ofte bedre end de plejede træer i haver og parker. Alt hvad der nedsætter træets fotosyntese er til skade for træet. Derfor skal vi begrænse beskæring mest muligt og kun skære et mindre antal grene af træerne ad gangen. Man må aldrig fjerne mere end 1 / 3 af bladmassen ved en beskæring. Træet har lettest ved at hele et beskæringssår, hvis beskæringen foregår i sensommeren (fra 1/7-15/9). Der er stor sukkerproduktion på dette tidspunkt og det giver en hurtig overvoksning af såret og en mere effektiv indkapsling. Indkapslingen forhindrer de sygdomsfremkaldende svampe i at trænge ind i såret Figur 24 Denne vellykkede sammenvoksning på en stilkeg er næsten helt rund. Det tyder på en korrekt beskæring og en god og effektiv overvoksning. 4. BESKÆRING AF TRÆER 33

34 Al beskæring kan af praktiske grunde ikke foregå inden for denne korte periode, men man bør så vidt muligt undgå beskæring omkring knopudspring og omkring løvfald. Træarter inden for kirsebærslægten bør dog beskæres lige efter blomstring for at mindske risikoen for bakteriel infektion. Ved en vinterbeskæring må træet anvende den oplagrede reserveenergi til at lukke såret med. Såringen heles langsommere om vinteren, når træet ikke er i vækst og svampene har bedre mulighed for at angribe træet. Vinterbeskæring har dog den fordel at trækronens form og struktur bedre ses, når træet har smidt bladene. Træerne skal være i god vækst når vi beskærer dem. Lange årsskud og god farve i bladene er tegn på god vækst, hvorimod korte årsskud, misfarvede blade og visne grene i toppen af kronen, er tegn på dårlig vækst. Nogle træsorter vokser dog meget langsomt, og for dem er det naturligt, at de får korte årsskud. Disse små træer kan dog også få misfarvede blade og visne grene i toppen af kronen, som tegn på dårlig vækst. Nyplantede træer der ikke er etablerede endnu må ikke beskæres. Træet er først etableret når det sætter skud af normal længde og med et normalt antal knopper. Kun døde, knækkede og syge grene må fjernes på nyplantede træer. Træernes etableringsperiode kan typisk vare fra 1-4 år afhængig af hvor stort træet er ved plantning. Hvis der sker fejl i forbindelse med plantningen af et nyt træ, vil træet måske aldrig komme i god vækst. Disse træer har ikke den fornødne energi til rådighed, og kan dø af en beskæring. Træer bliver ofte svækkede hvis de tørre for meget ud i forbindelse med plantning, men de bliver også svækkede af manglende vanding i etableringsperioden. Iltmangel til rødderne på grund af komprimeret jord eller for dyb plantning er også en af de mest almindelige årsager til dårlig vækst. Figur 25 En uge efter der er faldet nedbør, står der stadig vand rundt om dette nyplantede asketræ. Jorden er komprimeret BESKÆRING AF TRÆER

35 5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER Unge træer er plantet for 2-30 år siden. Det er i denne periode man med beskæring skal udvikle en stærk velafbalanceret grenstruktur på en enkelt stamme. Derudover skal man sikre at træet kan opstammes til en forudbestemt højde, med korrekte beskæringssnit inde ved stammen. Etableringsbeskæring Man anvender etableringsbeskæring på unge allétræer, for at sikre træets fremtidige struktur og for at forberede træet til en fremtidig opstamning. Formålet med etableringsbeskæring er at gøre sidegrenene uforgrenede, og dermed sikre, at de ikke vokser sig for tykke. Sidegrenenes tykkelse vil nogle år efter beskæringen være tyndere i forhold til stammetykkelsen, og dermed opstår der mindre sår i forbindelse med opstamningen. Forsøg har vist at etableringsbeskæring ikke mindsker væksten i stammetykkelse. Det er en fordel hvis etableringsbeskæringen bliver udført allerede på planteskolen, så man kan undgå at beskære det nyplantede træ. Opbygningsbeskæring Formålet med opbygningsbeskæring er at reducere tykkelsen af de kraftige bundgrene. som på sigt alligevel skal opstammes, når allétræet anvendes som vejtræ. Diameteren på disse midlertidige grene må ikke overstige 1 / 3 af stammens diameter. Ligeledes skal blivende sidegrenes tykkelse ikke overstige halvdelen af stammens tykkelse. Samtidig har beskæringen til hensigt at udvikle en stærk, velafbalanceret grenstruktur på en enkelt stamme og sikre at træet på sigt kan opstammes til en ønsket højde. Denne beskæringsform kan udføres uden at det mindsker tilvæksten i træets stammetykkelse. Opbygningsbeskæring kan udføres et par år efter plantning. Konkurrerende topskud Figur 26 Der er ikke lavet etableringsbeskæring på denne lind. Den kraftige gren til højre har nogle tykke sidegrene. Konkurrerende topskud kan på sigt føre til konkurrerende stammer med spidse grenvinkler. Hovedgrene kan også danne konkurrerende sidegrene, hvilket ligeledes fører til spidse grenvinkler imellem hovedgrenen og en kraftig sidegren. Ved mange af de spidse grenvinkler opstår der indvokset bark, og man risikerer at den ene af de konkurrerende stammer eller den konkurrerende sidegren flækker af. Denne risiko gør træet til et farligt træ, og hvis det flækker giver det ofte træet et alvorligt sår, og hele kronen bliver i mange tilfælde skæv. Spidse grenvinkler og indvokset bark ved konkurrerende Figur 27 På denne lind er der konkurrerende topskud. 5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER 35

36 topskud er i det hele taget en af de alvorligste trusler for vores modne og gamle træer. Det er ofte arveligt bestemt om et træ danner spidse grenvinkler eller ej, men det kan også fremmes når træerne står klemt og konkurrerer om lyset, eller hvis de bliver overgødet med kvælstof. Når man køber træer på planteskolen, skal man derfor vælge træer med gennemgående stamme. Ligeledes skal man i hele ungdomsfasen af træets liv bortskære konkurrerende topskud ved et udadvendt skud eller en udadvendt knop. Sidegrene med spidse grenvinkler ind imod hovedgrenen skal også beskæres ved et udadvendt skud. Medløber Medløbere er store kraftige sidegrene der vokser op langs med hovedstammen. Medløbere er meget dominerende i hele trækronen og klemmer enten hovedstammen eller andre sidegrene højere oppe i kronen. Hvis de ikke reduceres, vil de blive meget lange og i spidsen vokse opad som om de var selvstændige træer. Medløbere er ofte tykke i forhold til hovedstammen, og de har sjældent udviklet grenkrave. De skal derfor reduceres ved forberedt beskæring, hvorved man muliggør en kommende opstamning. Man fjerner ca. 1 / 3 af bladmassen ved at beskære medløberen ved en sidegren eller et sideskud, der peger bort fra den gennemgående stamme. Andre sidegrene på medløberen reduceres ligeledes ved sideskud. Medløbere bør reduceres allerede på planteskolen eller ved opbygningsbeskæringen på det unge træ. Figur 28 Den kraftige medløber til venstre for stammen skulle have været reduseret ved en udadvendt sidegren for mange år siden. Figur 29 Denne rødeg har en flot gennemgående stamme. Der er ingen kraftige bundgrene, ingen medløbere og ingen konkurrerende topskud BESKÆRING AF UNGE TRÆER

37 6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER Modne træer er typisk blevet plantet for år siden, og de har nået deres endelige stammehøjde eller er godt forberedt for yderligere opstamning. Det er ofte for sent at ændre kroneformen eller fjerne konkurrerende stammer og store hovedgrene i kronen. Disse gerne burde være fjernet for mange år siden, og hvis de fjernes nu, vil det ofte resultere i store belastende sår og skævhed i hele kronen. Det vigtigste er at forbedre sikkerhed og sundhed i kronen. Det gøres ved at fjerne døde, syge og krydsende grene samt dårligt tilhæftede grene med spidse grenvinkler. Beskæringen af modne træer udføres hver år. Opstamning I forbindelse med vejtræer kunne man også spare meget beskæring, hvis man var mere kritiske ved plantevalget. Nogle sorter udvikler sig mere bredt i kronen end andre, og nogle sorter har tendens til at dele sig i to til flere oprette kronestammer. Et flerstammet træ vil ofte blive bredere i kronen end et træ med en gennemgående stamme. Ofte opstår der en spids grenvinkel imellem de to stammer, og det giver risiko for indvokset bark imellem stammerne. Denne sammenvoksning er meget svag, og der kan opstå en sprække ned imellem stammerne. Vi har nu fået udviklet et farligt vejtræ, og det bliver af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at fælde det.(se figur 38 side 40) Til vejtræer ønsker vi derfor en gennemgående stamme, hvor der er gode muligheder for at lave opstamning af kronen. Kravet til frihøjde over en kørebane er ifølge vejdirektoratet 4,20m og over fortov, cykelsti og rabat skal der være en frihøjde på 2,75m.Hvis disse krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden selv udføre arbejdet på grundejerens bekostning. I takt med at kronen bliver bredere og bredere øges behovet for at korte ind på de nederste grene eller at skære dem af inden ved stammen. Ved en opstamning bør man højest stamme træet 1 / 3 op i forhold til træets totalhøjde. Det er sundest for træet på denne måde, da en væsentlig del af bladmassen da bevares. Samtidig ser det også mere harmonisk ud på denne måde. Man bør aldrig opstamme mere end tre grene ad gangen ved en opstamning og aldrig to grene der sidder modsat hinanden. I dette tilfælde må man tage den ene gren det ene år og den anden ved næste beskæring 1-3 år senere. I forbindelse med vejtræer, der står tæt ved kørebanen, kan det dog være nødvendigt at stamme træet halvt op for at overholde ovennævnte frihøjder over vej, fortov, cykelsti og rabat. Figur 30 Det er for sent at ændre kronfacon på denne 40-årige rubinie. Hvad bør man bortskære på træet nu? Figur 31 Ved opstamning bør man højest opstamme 1 / 3 af totalhøjden. 6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER 37

38 Forberedt beskæring Man laver forberedt beskæring for at undgå at grenen bliver for tyk i forhold til stammen og for at få grenen til at udvikle en grenkrave. Det er bedst for træet at vente med beskæring til grenkraven er udviklet. Grenen beskæres over et udadvendt sideskud og nogle af sidegrenene kan også afskæres helt eller delvist. Fjern 1 / 3 af bladmassen ved forberedt beskæring. Efter yderligere 1-2 år fjernes endnu 1 / 3 af bladmassen, og grenen bliver mere og mere skygget væk af den øverste del af kronen, og grenkraven bliver større og større. Samtidig vokser stammen meget hurtigere i tykkelse i forhold til grenens tykkelse. Efter yderligere 1-2 år kan grenen afskæres lige uden for grenkraven, hvis grenens tykkelse er mindre end 1 / 3 af stammens tykkelse. Krydsende grene Når to grene ligger tæt ind imod hinanden kan de udvikle dybe slidsår, når vindstødene tager fat i de bladrige grene. Sårene kan blive større og større i takt med at grenene vokser i tykkelse, og der er risiko for svampeangreb i sårene. Krydsende grene bliver som regel fjernet i forbindelse med opbygningsbeskæringen af de unge træer, men der opstår hele tiden nye grene der krydser og i de modne træer bør man efterse for krydsende grene med 6-8 års mellemrum. Figur 32 Sidegren skal fjernes ved forberedt beskæring (øverste tegning). Yderste del af grenen fjernes i 2009 (midterste tegning). I 2011 fjernes yderligere en del af grenen (nederste tegning) og i 2013 er der udviklet en flot grenkrave, og resten af grenen kan fjernes uden for grenkraven. Figur 33 Krydsende grene kan lave dybe sår ind i hinanden. Figur 34 De to stammer sårer hinanden BESKÆRING AF MODNE TRÆER

39 7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER Gamle træer er plantet for mere end 50 år siden og de er normalt fuldt udvoksede. De bruger ofte en stor del af deres samlede energi på at producerer frø og på at lave indkapslinger af begyndende rådangreb. Samtidig mindskes behovet for nyvækst og oplagring af energi. Træerne beskæres primært for at forbedre deres stabilitet og sikkerhed. Det er primært døde, syge og stormskadede grene der fjernes. Beskadigede og syge hovedgrene skæres tilbage til sunde sidegrene, der har mindst 1 / 3 tykkelse i forhold til hovedgrenen. Genkend de farlige træer Skadelige svampe på træer nedbryder træveddet, samtidig med at svampene æder de omdannede sukkerstoffer. Cellulose og lignin inde i træveddet mister kraft og styrke, og man risikerer at træet kan blæse i stykker i forbindelse med stormvejr. Følgende syv svampetyper er de mest skadelige for vores træer (Se Grønt Miljø 1/2008 side 4). Tøndersvamp, Skællet stilkporesvamp, Kæmpe-knippeporesvamp, Kulsvamp, Lakporesvamp, Svovlporesvamp og Honningsvamp. Når træet har været angrebet af en af disse svampe igennem længere tid, bliver træveddet mørt og råddent. Gamle træer har ofte sværere ved at modstå rådangreb end unge livskraftige træer, og når angrebet først er kommet, tager det længere tid at indkapsle angrebet. I mange tilfælde får de gamle træer aldrig indkapslet såret tilstrækkeligt, og rådangrebet fortsætter ned gennem stammen. Dette fører til at træet bliver til et farligt træ, hvor der er risiko for at store gren- eller stammedele styrter ned. Det bliver nødvendigt at tage stilling til om træet skal fælles eller om man blot skal holde øje med udviklingen af svækkelsen. Her vil man også kigge på hvor trafikeret området tæt ved træet er. Hvis der færdes mange mennesker tæt ved træet til daglig, vil man typisk vælge at fælde et alvorligt svækket træ med det samme. Hvis træet derimod står et mere øget sted, vil man normalt anse risikoen for en ulykke for minimal, og man vil lade træet stå nogle flere år. Figur 35 Denne hestekastanie bruger en stor del af sin energi på at indkapsle rådangrebet på venstre side af stammen. Figur 36 Denne rødel flækkede ned gennem stammen, da der var indvokset bark imellem de to hovedstammer. Figur 37 Honningsvamp ved basis af træ. 7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER 39

40 Tjekliste for farlige træer. 1. Indvokset bark i spidse grenvinkler ved stammedeling eller imellem stamme og hovedgrene. 2. Svampe på stammer og grene i sensommer og efterår. Man bør holde øje med om antallet af svampe øges fra år til år. 3. Svampe i jorden ved basis af træ. 4. Løs bark, huller i bark og revnedannelse i bark skyldes ofte råddannelse i træveddet. 5. Huller fra afbrækkede og fejlbeskårne grene eller spættehuller. 6. Hulrum ved stammebasis er ofte tegn på indre forrådnelse. 7. Synligt råd i stammen. 8. En mørk væske af sårflåd, der siver ud fra gamle sår og svækkelser. 9. Døde grene i toppen af kronen. Begyndende symptomer er ofte små lyse blade, sent løvudspring og tidligt løvfald. 10. Træer der pludselig begynder at hælde eller hvor hældningen pludselig forøges. Det kan være tegn på overrevne rødder og der kan opstå revnedannelse i jorden ved træet. 11. Har der været gravet inden for træets rodzone? 12. Har der været fræset, pløjet eller grubbet inde for træets rodzone. 13. Er rødderne belastede af komprimeret jord. Det sker ofte når stier og veje udvides eller omlægges. 14. Tegn på døde rødder. 15. Har træet enkelte lange dominerende grene der i spidsen vokser opad som var de selvstændige træer. 16. Er træet afstivet med wirer, bolte eller elastiske ræb til kronesikring. 17. Er vindforholdene pludselig blevet ændret fordi nabotræer eller bygninger er blevet fjernet. Figur 38 Spids vinkel imellem de to stammer med indvokset bark og råd i den store sårflade fra reduktionssnit. Er reduktionssnittet skåret korrekt? Figur 39 Hulhed ved stammebasis kan være tegn på indre råddannelse. Figur 40 Disse træer var året forinden omgivet af tæt skov, og flere af træerne væltede da vindforholdene pludselig blev ændret BESKÆRING AF GAMLE TRÆER

41 8. BESKÆRINGSSNIT Afskæring af gren med grenkrave I store trækroner udvikles der ofte en grenkrave på de nederste grene i kronen. Den opstår når stammeved vokser ud over grenved, hvorved grenen låses fast til stammen. Grenkraven dannes som en fortykkelse ved basis af grenen. Grenbarksporet dannes der hvor grenens og stammens bark mødes. Man må aldrig skære i grenkraven, da det er en del af stammens ved, og det indeholder fenolholdige stoffer der beskytter træet imod svampeangreb. Figur 41 Flot stor grenkrave på en ahorn. Figur 42 Vægten tages af grenen med snit 1. og 2. og derefter skæres det endelige snit uden for barksporet og lige uden for grenkraven. Når man afskærer en gren skal man først tage vægten af grenen. 20cm ude af grenen laver man et undersnit 1 / 3 op i grenen og 3-5cm længere ude laver man et oversnit. Når de to snit er ud for hinanden falder grenen af og der sidder kun en grenstump tilbage på 20cm(se figur 43). Derefter saver man grenen af i en lige linje lige uden for barksporet til ydersiden af grenkraven (se figur 42). Vær opmærksom på at grenkraven kan sidde skævt på bagsiden af grenen. Efter korrekt afskæring af en gren med grenkrave vil der være et cirkulært beskæringssår og den efterfølgende overvoksning af såret med kallusvæv vil også være cirkulær. Såret er godt beskyttet af de fenolholdige stoffer i grenkraven og i løbet af nogle år vil såret blive helt overvokset og træet vil begynde at gendanne sikar og vedkar til transport af plantesaft. Figur 43 På denne stilkeg er vægten taget af den store gren og den er nu klar til afskæring inde ved grenkraven. Figur 44 På dette æbletræ blev der ikke taget vægt af grenen, inden den blev skåret af. 8. BESKÆRINGSSNIT 41

42 Ved syge og døde grene dannes der ofte en meget tydelig grenkrave. Hvis grenen er helt død er der ofte dannet en ring af kallusvæv imellem stammevedet og den døde gren. Her skal man save tæt ind ved grenkraven eller ved det levende kallusvæv. Hvis grenen er halvrådden kan man blot skubbe lidt til grenen, og den vil knække perfekt af lige ved grenkraven. Afskæring af gren uden grenkrave ved forberedt beskæring Det er sundest for træet hvis man laver en forberedt beskæring, hvor man to gange med et par års mellemrum fjerner 1 / 3 af bladmassen på grenen. Grenen afskæres så vidt muligt ved en sidegren der har 1 / 3 tykkelse i forhold til grenens tykkelse. Når man mindsker grenens sukkerproduktion, vil træet starte en naturlig afstødning af grenen og begynde at udvikle grenkrave. Derefter kan man udføre en beskæring som beskrevet på side 41. Afskæring af gren uden grenkrave Hvis man ikke har mulighed for at starte med en forberedt beskæring og vente 2-3 år med den endelige afskæring af grenen, bør man lave snittet, der er vist på figur 45. Tidligere skar man uden for barksporet i en vinkel på 90 grader i forhold til grenens retning og fik derved et cirkulært afskæringssår. På baggrund af tyske forsøg anbefaler man i dag at skære uden for barksporet og i en vinkel tættere ind imod stammen dog ikke parallelt med stammen. Efter korrekt afskæring af en gren uden grenkrave vil der være et ovalt beskæringssår og den efterfølgende overvoksning med kallusvæv vil også være oval. I dette tilfælde vil risikoen for et svampeangreb være til stede, men risikoen for et svampeangreb havde været endnu større, hvis grenen var afskåret i en vinkel på 90 grader i forhold til grenens retning. Her ville der nemlig opstå en trekant med dødt ved, der ville være grobund for et svampeangreb. Figur 45 Tidligere beskar man en gren uden grenkrave ved den stiblede linie (3). I dag skær man ved linie BESKÆRINGSSNIT

43 Afskæring af gren eller konkurrerende stamme med indvokset bark Ved afskæring af gren med indvokset bark lægges slutsnittet uden for barksporet og tæt ind imod stammen uden at såre denne. Afskæring af konkurrerende stamme uden indvokset bark Fjern konkurrerende stamme på et ungt træ, ved at lægge snittet tæt ved den tilbageblivende stamme og uden for barksporet. En mere skånsom løsning er at lave forberedt beskæring på den svageste eller den mest skæve af de to konkurrerende stammer. Figur 46 De to træer deler sig begge i to stammer. Den øverste med en svag sammenvoksning og den nederste med en stærk sammenvoksning. De tegnede streger viser korekte afskæringsvinkler. Figur 47 Tostammet birk uden indvokset bark. 8. BESKÆRINGSSNIT 43

44 Kraftig reduktion af krone eller hovedgren med reduktionssnit Reduktionssnit foretages når en stor gren eller en krone skal reduceres. Man lægger snittet uden for barksporet ved en gren/sidegren der har mindst 1 / 3 tykkelse i forhold til den afskårne gren. Det er en meget hård beskæring og kan let føre til råddannelse og/eller kraftig produktion af vanris. Topkapningssnit Topkapningssnit midt imellem to sidegrene bør ikke benyttes. Det bliver dog stadig anvendt i forbindelse med pil og poppel, hvor man efterlader en stamme helt uden sidegrene. Her vil vanris danne en ny lille krone og der vil være behov for løbende tilbageskæring. Figur 48 Reduktionssnit på et hjertetræ. Figur 49 Topkapningssnit imellem to sidegrene.bør ikke benyttes. Sårbehandling Man kan ikke forebygge svampeangreb og senere rådangreb ved at lave sårbehandling af træets beskæringssnit. Man kan kun forebygge råd ved at lave korrekte beskæringssnit, og allerhelst vente med at beskære indtil grenkraven er dannet. De kendte sårbehandlingsmidler kan ikke forebygge råd og kan endda øge risikoen for et rådangreb BESKÆRINGSSNIT

45 9. FORMNING AF TRÆER Formbeskæring af træer bliver ofte brugt i forbindelse med beplantninger ved slotte, kirker og herregårde, men det bruges også mere og mere inde i vores byer. Man anvender ofte lind, kastanje og platan til formklipning. Her vil knudebeskæring og stammehæk kort blive omtalt. Knudebeskæring Knudebeskæring kaldes også for tenbeskæring, og det er en slags styning, hvor der gradvist dannes store knuder for enden af grenene. Knuderne dannes ved, at man gentagne gange med et års mellemrum skærer grenene ind til samme punkt. Det er vanris der udvikles fra knuderne, og det er bladene på disse vanris der laver hele træets energiproduktion. Mange udfører beskæringen om vinteren, men det er bedst at udføre beskæringen omkring midten af juni, hvor skuddene er urteagtige. Ved beskæringen bør man efterlade nogle få skud (energikviste) på hver knude, da knuderne dermed bliver mindre belastede ved det krævende løvspring. Man kan også vælge kun at skære grenene af ved knuderne hvert 2. eller 3. år, så træet kan få bygget mere energi op inde i knuderne, inden beskæringen finder sted. Det er imidlertid en barsk beskæringsmetode der stresser træet, og med jævne mellemrum vil der dø enkelte grene med knuder på. Derfor er det nødvendigt at efterse træets grenskelet efter løvfald og fjerne døde grene og stabbe. Med tiden vil hele stammen i træet også blive belastet, og der kan opstå begyndende råddannelser og hulheder. Figur 50 Knudebeskåret platan. Hvilken gren mangler "gartneren" at beskære? Figur 51 Knudebeskårne træer foran boligblok. 9. FORMNING AF TRÆER 45

46 Stammehæk Stammehæk bruges til at lave nogle levende grønne mure. Indtil træerne er vokset op til den ønskede højde udfører man almindelig opbygningsbeskæring på træerne. Der skal skabes en god fordeling af hovedgrenene som føres frem i nærheden af ydersiderne af den kommende form. Topskuddet afskæres ved en sidegren ca. 3o cm under den ønskede sluthøjde. Den årlige beskæring bør foregå i midten af juni, og efter nogle år vil stammehækken opnå en tæt og præcis form. Fjernelse af syge og døde grene foregår efter løvfald, hvor man kan overskue hele grenskelettet. Hvis en hovedgren dør, må man lede en sidegren hen i det opståede hul, hvis det er muligt. Det kan også blive nødvendigt at lede et vanris fra hovedstammen ud i det hul, som den døde gren har efterladt. Figur 53 Stammehæk ved kirke på Frederiksberg. Figur 52 De tre tegninger viser formning af en stammehæk FORMNING AF TRÆER

47 10. UDTYNDING AF NATUR- PRÆGEDE FRIAREALER Naturprægede friarealer er friarealer med et meget lavt plejeniveau. Her plantes kun danske arter, der er hårdføre, og derfor kræver meget lidt pasning. Egentlig beskæring er ikke nødvendig. Træer og buske får efter plantningen lov til at udvikle sig frit, men for at skabe bedre vækstvilkår for de sundeste planter samt et bedre miljø for dyr og mennesker, må der udtyndes en del. Bevoksningstyperne er skov og krat og levende hegn, som man kender dem fra landskabet. I det følgende gennemgås ganske kort typerne fra plantning til fuld udvikling. Skov- og lundplantninger Der er meget få bebyggelser, der har rigtige skovplantninger af en vis størrelse. Ved skovplantninger vil man derfor her forstå en større gruppe fritvoksende store træer med et sammenhængende løvtag. Betegnelsen lundplantning er i de fleste tilfælde mere dækkende. Figur 54 Lundplantning. 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER 47

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning »Byens træer Beskæringsvejledning«, er udarbejdet som hjælp og støtte for medarbejdere, der henholdsvis bestiller, kontrollerer og udfører træbeskæringsopgaver for Københavns Kommune. Derudover vil beskæringsvejledningen

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005 Skanderborg Bakker ::: Designguide november 2005 Indhold Landskab Beplantning i fælles områder Eksisterende hegn Beplantning langs veje Beplantning på støjvold Fælles grønninger Skovområder Beplantning

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10 LANDSKABSGRUPPEN DAB mrk. 8504-12-288 PKB Direkte tlf. 77 32 05 04 Dato 17.06.08 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5 Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

Skovskolens træpleje kompendie

Skovskolens træpleje kompendie Skovskolens træpleje kompendie Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU kurserne i Træpleje. Copyright: December 2015. Undervisningsministeriet. 1. udgave 2015 Undervisningsmaterialet

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Alle priser ex moms og ab hjorthede

Alle priser ex moms og ab hjorthede Søren er ejer af planteskolen. Sørens daglige fokusområde er produktion af planter. Søren har en baggrund som gartneritekniker, suppleret med en løbende ledelsesuddannelse. Tel. +45 86 68 64 88 * Mobil:

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år SKOVPLAN FOR VEJLESØPARKEN 2007 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Historisk baggrund side 3 Skovplan 2007-2016 side 4 Planteliste side 6 Parcel 1 side 7 Parcel 2 side 8 Parcel 3 side 9 Parcel 4 side 10 Parcel

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg

Læs mere

De Ovale Haver. Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse. Februar 2009

De Ovale Haver. Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse. Februar 2009 Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse Februar 2009 Kirsten Lund-Andersen Landskabsarkitekter mdl Januar 2009 Sagsnr. 0722 Side 2 af 19 sider Indhold De ovale havers historie... 4 De ovale

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011.

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Baggrund. Herbicidscreening i priklebede 2010 foretaget af DJF Flakkebjerg på Akkerup Planteskole viste ved bedømmelsen af skader

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven Tid til haven Havetips uge 33 Af: Marianne Bachmann Andersen Planter, der er velegnet til vådområder Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye Hækplanter efter 20 Bo Grønt, Bregninge Priser gældende fra 1. sep. 20 1. maj 2016 -Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et -

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende www.nordicplants.dk Sorter der er mærket med betyder at disse sorter er A-Plant 2ooo s egne udviklede d og selekterede sorter. Alle planter i dette katalog er udvalgt af A-Plant og fundet kvalificeret

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Voorraadlijst

Voorraadlijst Voorraadlijst 2015-2016 Boomkwekerij Richard de Bie BV Bredaseweg 15B 4881 DC Zundert Tel: 0765974051 mob. 0653285471 Fax; 0765976800 Dit is een schattingslijst, aantallen kunnen veranderen, en er kan

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe Side 1 0001 0002 0003 0004 0005 0010 0011 0999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1009 1020 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1125 1126 1135 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1225 1226 1235 1250 1251 1301 1302

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II. af Claudia Baittinger

Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II. af Claudia Baittinger Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II af Claudia Baittinger Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Vedanatomi NNU Rapport 4

Læs mere

LOKALPLAN NR. 052802 STRUKTURPLAN FOR NYT BYOMRÅDE VED KONG SVENDS HØJ

LOKALPLAN NR. 052802 STRUKTURPLAN FOR NYT BYOMRÅDE VED KONG SVENDS HØJ LOKALPLAN NR. 052802 STRUKTURPLAN FOR NYT BYOMRÅDE VED KONG SVENDS HØJ LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE September 2002 2 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne at udarbejde

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Nr. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil

Nr. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil Teknik og Miljø Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 36-010 Langdalsparken i Sejs-Svejbæk Nr. Afsender og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Navn og adresse af indsigelse:

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Beskærings- vejledning

Beskærings- vejledning Beskæringsvejledning Beskæringsvejledning. 2013 Udgivet af Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Mellemgade 15 5600 Faaborg www.faaborgmidtfyn.dk Tekst: Louise Skov, jordbrugsteknolog Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Drift af grønne områder ved institutioner

Drift af grønne områder ved institutioner Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Prisliste frø 2015/2016

Prisliste frø 2015/2016 Prisliste frø 2015/2016 Price list seed 2015/2016 Prisliste frø Hermed præsenteres vores prisliste på frø for sæsonen 2015/2016. De anførte priser er vejledende, og vi giver gerne tilbud på større mængder

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og

Læs mere