MILJØBESKYTTELSE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK TEMASERIE

Transkript

1 MILJØBESKYTTELSE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK TEMASERIE

2 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK I 1989 OG 1988 NØGLETAL (I millioner ECU) Finansieringsbidrag i alt Af egne midler Af andre midler , ,8 204, , ,4 536,6 I Fællesskabet I AVS-landene og OLT I Middelhavslandene ,2 269,1 342, ,8 302,2 398,0 Tilvejebragte midler I EF-valutaer I andre valutaer 9 034, , ,2 7666, , ,7 Foretagne udbetalinger Af egne midler Af andre midler // 361, ,0 346, , ,7 382,0 Udestående Løbende finansieringsbidrag af egne midler Løbende finansieringsbidrag af andre midler Resthovedstol på mellem- og langfristede lån , , , , , ,5 Tegnet kapital Heraf indbetalt eller at indbetale Reserver, henlæggelser og driftsresultat Statusbalance Antal ansatte , , , , , , , ,3 710 Denne brochure og EIB's øvrige publikationer kan rekvireres gratis. De toreligger på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk. Juni 1990 ISBN

3 MILJØBESKYTTELSE et industrielt meget udviklet område som Fællesskabet, der nåde skaber og mærker en grænseoverskridende forurening, får miljøbeskyttelse en særlig betydning, som med rette optager befolkningen meget. Det har fået medlemsstaterne og Fællesskabet til at gennemføre en særlig lovgivning på området, hvis sigte er at knytte den økonomiske udvikling sammen med beskyttelse af de naturgivne ressourcer og forbedring af livskvaliteten. Den europæiske fæ/les akt, der trådte i kraft den 1. uli 1987, blåstemplede denne udvikling, idet den gjorde miljøbeskyttelse til et særligt EF-mål, som bidrager til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet. Samme år, der blev erklæret for»det Europæiske Miljøår«, blev Fællesskabets fjerde handlingsprogram på miljøområdet ( ) godkendt. Den Europæiske Investeringsbank, der blev oprettet ved Romtraktaten i 1958 for at fremme en afbalanceret udvikling af Fællesskabet og bidrage til virkeliggørelsen af dets økonomiske politik, beskæftiger sig med langfristet samfinansiering af investeringsprojekter i samtlige erhvervssektorer (jf. s. 8 og 9). Med henblik på løsning af sine opgaver i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik undersøger EIB virkningerne af hvert enkelt projekt på levevilkårene, ligesom den fremmer investeringer, der sigter specielt mod beskyttelse eller forbedring af miljøet. FINANSIERINGSBIDRAG TIL MILJØBESKYTTELSE (I mio ECU) 989 Total L Belgien Danmark Forbr. Tyskland Spanien Frankrig Grækenland Irland Italien Nederlandene Portugal Det Foren. Konger. - 48,3 355,1 331,1 37,4 67,7 45, ,1 28, ,0-499,3 253,8 685,2 3,0 7,2 10,4 70,2 77,3 129,0 21,1 86, ,9 19,1 9,7 178,9 0,1 10,4 48, ,5 165,4 342,6 55, ,3 3,0 29, ,6 Beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne Bekæmpelse af luftforurening Byforbedring, bevarelse af kulturarven og affaldsforvaltning Beskyttelse af ord- og skovressourcerne samt diverse gener lu.

4 KONSTANT ENGAGEMENT EIB's engagement til fordel for miljøbeskyttelse og forbedring af levevilkårene kommer konkret til udtryk i bedømmelsen af hvert af de projekter, som den får forelagt til finansiering. Det fremgår desuden af dels dens tiltagende finansiering af investeringer, som specielt fremmer virkeliggørelsen af dette mål (jf. kortet s. 1), dels en række beslutninger, der fastlægger en kreditpolitik som svar på dette transnationale fænomen. for installering af anlæg for begrænsning af støvemissionen i et stålværk (1973) og opførelse af et anlæg for behandling af industriog byspildevand i Ludwigshafen og Frankenthal (1974). Finansieringsbidrag til miljøbeskyttelse (I mio ECU) KLARE RETNINGSLINIER Bankens politik for miljøbeskyttelse hviler på tre principper, nemlig - EIB tager under projektbedømmelsen hensyn til den samlede miljøpåvirkning af hver enkelt investering og påser, at de gældende normer, herunder Fællesskabets direktiver, overholdes; desuden hjælper den initiativtagerne med at sammensætte deres projekter miljømæssigt optimalt; / tresserne fremmede EIB projekter med stort miljøindhold, især i vandbygningssektoren, f.eks. for udnyttelse af drikkevandsressourcerne, akvædukter, kunstvandingsnet, arealudnyttelse, m.v. / 1972 i lyset af den voksende bevidstgørelse (De Forenede Nationers miljøkonference i Stockholm) - pålagde EIB sin ingeniørstab af foretage en systematisk undersøgelse af de forelagte projekters miljøaspekter. Samtidig finansierede Banken i Forbundsrepublikken Tyskland de første egentlige miljøprojekter, nemlig Byforbedring og bevarelse af kulturarven Diverse gener Jordbeskyttelse Bekæmpelse af luftforurening Affaldsforvaltning Beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne - EIB fremmer projekter, hvis eneste formål er miljøbeskyttelse (f.eks. bekæmpelse af luft- eller vandforurening og installering af forureningsbekæmpende anlæg i nye eller bestående fabrikker). Desuden kan den yde et supplerende finansieringsbidrag (på indtil 10% af projektudgifterne) med henblik på valg af forureningsbekæmpende udstyr, der går ud over de lovmæssige krav ; - EIB deltager ikke i finansieringen af projekter, som kan formodes at volde alvorlig skade. Den 4. juni 1984 vedtog Bankens styrelsesråd (') en række henstillinger fra bestyrelsen, der gjorde miljøbeskyttelse til et særligt kriterium for opnåelse af lån fra EIB. ('] Bankens styrelsesråd består af en minister for hver medlemsstat, sædvanligvis finansministeren. Det fastlægger bl.a. de almindelige retningslinier for Bankens kreditpolitik.

5 Denne politik sigter således først og fremmest mod at forebygge snarere end bekæmpe forureningen. Imidlertid fremmer EIB også projekter for udbedring af et nedbrudt miljø. Statistisk set afspejler denne politik sig i en regelmæssig stigning i Bankens finansieringsbidrag til miljøbeskyttelse, det de /' de tre forløbne år i gennemsnit har repræsenteret 16 % af Bankens samlede udlån. Det må imidlertid understreges, at Banken ikke og heller ikke på dette område stiller hverken gaveydelser eller rentegodtgørelser ( 2 ) til rådighed; endvidere afhænger omfanget af dens finansieringsbidrag til gavn for miljøet mindre af dens vilje til at følge sin en gang fastlagte politik end af låntagernes Jordbeskyttelse y gei pia kapacitet til eller ønsker om at investere i miljøbeskyttelse. AFGØRENDE KRITERIUM For hvert projekt, der forelægges Banken til finansiering, indleder den en tværfaglig bedømmelse af de tekniske, økonomiske og finansielle aspekter på grundlag af såvel bilag som besøg på stedet. Hvad miljøaspektet angår, består denne bedømmelse i en detaljeret gennemgang af projektets hovedtræk i forhold til den gældende lovgivning, referencedokumenter og forskellige parametre, der giver et billede af projektets virkning på vandet, luften og orden såvel som af den støjmæssige eller æstetiske belastning, det repræsenterer under opførelsen og efter idriftsættelsen. EIB's finansieringsbidrag til miljøbeskyttelse Fordeling på formål (I mio ECU) Diverse gener 1133,2) ing al,' u. (' 51 Byforbedring og bevarelse af kulturarven 1237,1) Formanden for EIB, Ernst Günther Bröder, udtaler:»eib er ikke et politisk organ og har ingen lovgivende magt, men har ikke desto mindre en vigtig rolle at spille på miljøområdet. I denne forbindelse er det vigtigste ikke kvantiteten, men kvaliteten af de finansierede projekter og Bankens konkrete bidrag til styrkelse af Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighed i form af en afbalanceret regionudvikling og forbedring af befolkningens levevilkår. Bankens støtte til bevarelse af naturressourcerne og miljøbeskyttelse fremgår dels af de finansierede projekters art, dels af dens beslutningsproces. En detaljeret projektbedømmelse, der foretages af Bankens tværfaglige, grupper af specialister, ligger til grund for udvælgelsen af de projekter, som skal fremmes. Projektets miljøpåvirkninger er altid et vigtigt kriterium i denne beslutningsproces; de bliver et afgørende kriterium, når det gælder om at finansiere projekter, hvis eneste formål er at beskytte miljøet hvilket EIB gør stadig oftere«. Bekæmpelse af luftforureningen (1 448) Affaldsforvaltning (190,9] \ Beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne 3 087,3) ( ') Jf. s. 8 og 9 Jf. farvekoderne til figuren s. 2.

6 / E ΙΒ's projektbedømmelse indgår en systematisk analyse of miljøpåvirkningerne som en integrerende del af de samlede bedømmelseskriterier, ligesom den sikrer en konkret vurdering af de af initiativtagerne påtænkte foranstaltninger til gavn for miljøet. EIB kan således gå ud over sin rolle som finansieringsinstitution og yde en reel bistand til initiativtagerne. Gennem rådgivning og tilskyndelse fremmer EIB og i særdeleshed dens ingeniørstab løsninger, der ikke blot er tilpasset projekterne, men også de mest miljøvenlige; EIB's ingeniører henleder således initiativtagernes opmærksomhed på de risici, der er forbundet med projekterne eller deres beliggenhed, virkningerne af den gældende eller kommende lovgivning og de tekniske muligheder, der sikrer det bedste costbenefitforhold. EIB arbejder nært sammen med Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, især dens generaldirektorat for miljø, hvis databaser og edb programmer anvendes ved bedømmelsen af det miljø, hvori projekterne skal gennemføres. KONKRETE RESULTATER Miljøbeskyttelse og forbedring af levevilkårene er som allerede nævnt et mål, som EIB konstant holder sig for øje ved bedømmelsen af de forelagte projekter. Blandt de investeringer, der nar en positiv virkning på miljøet, er nogle blevet finansieret ud fra andre kriterier end miljøbeskyttelse, f.eks. regionudvikling, modernisering af virksomheder eller reduktion af energiforbruget. Hvad de egentlige miljøprojekter angår ( f. kortet s. 1), finansieres de større med individuelle lån, hvorimod en række mindre og mellemstore fremmes via globallån ( 3 ), som fordeles på hundredvis af projekter overalt i Fælless<abet. Bevarelse af miljøet Blandt den lange række infrastrukturer, som EIB har finansieret, er investeringer i forbindelse med forvaltning af vandressourcerne af stor betydning for miljøet. Heriblandt kan for det første nævnes de meget talrige investeringer i udnyttelse af drikkevandsressourcerne og etablering af forsyningsnet i Det Forenede Kongerige, Irland, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Grækenland, Spanien og Portugal. Disse investeringer sigter mod direkte at forbedre miljøet for den berørte befolkning og fremmer samtidig regionudviklingen, idet de sikrer adgang til kvalitetsvand i tilstrækkelige mængder. Også projekter for kloakering forbedrer miljøet, idet de reducerer forureningskoncentrationen i flo Jf. s. 8 og 9.

7 derne eller langs kysterne. Derfor har Banken bidraget til finansieringen af investeringer i bortskaffelse af affald, såsom kloakering og behandling af spildevand (Marseille, Athenbugten, Thessalonike, Volos, Triest, Venedig, Napolibugten og Den Olympiske By i Barcelona for kun at nævne de store projekter i Middelhavsområdet). I Forbundsrepublikken Tyskland, Danmark, Det Forenede Kongerige, Italien, Grækenland, Irland og Portugal har Banken - især via globallån ( 4 ) finansieret mindre og mellemstore kommunale projekter for vandforsyning, kloakering og spildevandsbehandling. På grund af deres eksemplariske karakter skal for det andet nævnes en række projekter for spildevandsbehandling i floddale, der gennemføres inden for rammerne af flerårige programmer, nemlig i Det Forenede Kongerige Severnog Trentdalen; i Spanien Rio Segura- og Nerviondalen samt i Italien Po-, Arno- og Tiberdalen, hvortil kommer Venetos og Liguriens kyster. Sidstnævnte bidrager til virkeliggørelsen af Barcelonakonventionens mål om beskyttelse af Middelhavet, hvortil EIB bidrager i særlig grad ( f. s. 6). Endelig har Banken siden midten af firserne lagt vægt på finansiering af projekter for rehabilitering af monumenter eller andre seværdigheder, der indgår i den europæiske kulturarv, og som er en vigtig og bevaringsværdig del af vort miljø ( f. s. 7). Forureningsforebygge/se EIB har ligeledes bidraget til at reducere forureningskilderne. Den har således lettet finansieringen af anlæg for reduktion af skadelige emissioner eller modernisering af produktionsprocesser, nemlig i raffinaderier i Grækenland og Italien,»rene«varmeværker i Forbundsrepublikken Tyskland, installering af filtre i meget forurenende industrivirksomheder, såsom cementfabrikker, etc. Forureningsforebyggelse er også formålet med finansieringen af anæg for behandling af byaffald (i Lyon, Manchester, Madeira, Bergamo og Calabrien) og samfundstjenlig genbrug heraf under forskellige former (fjernvarme, biogas, kompost m.v.). Udnyttelsen af alternative energikilder gennem finansiering af vandkraftværker, geotermiske kraftværker (Frankrig og Italien) eller vindmøller (Nederlandene og Danmark) er andre aspekter af denne indsats. Endelig har EIB finansieret omfattende anlæg for behandling af emissioner og affald fra industri og havne, f.eks. i Brest, Fos (Frankrig), Bergamo (Italien) og Antwerpen (Belgien). (fortsættes s. 7) 4 Jf. s. 8 og 9,

8 INVESTERINGER I ET RENERE MIDDELHAV I en række årtier har Middelhavet lidt under en betydelig.miljøforværring. Massive udledninger fra industri og byer, enten direkte eller via floder, og den tiltagende nedbrydning af havmiljøet påvirker ikke blot den lokale befolknings livskvalitet, men også visse Middelhavslandes evne til at fastholde en økonomisk vækst, der er tilstrækkelig til at sikre deres fortsatte udvikling. I erkendelse af denne situation har EIB udfoldet betydelige analytiske og kreative bestræbelser med sigte på udarbejdelse af programmer for miljøbeskyttelse, ligesom den har ydet et stigende antal finansieringsbidrag til miljøbeskyttelse i Middelhavsområdet (3 mia ECU ). Middelhavsområdet og dens årsager til brug ved fastlæggelsen af investeringernes geografiske og sektoriale fordeling. Denne analyse er nu afsluttet, hvilket markerer indledningen til Middelhavsprogrammets anden fase, nemlig følgende konkrete tiltag: Et Flerårigt Program for Miljøteknisk Bistand i Middelhavsområdet [METAP] finansieret af de to banker, UNDP og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. METAP yder teknisk bistand dels i forbindelse med undersøgelser vedrørende projekter, dels til institutioner på miljøområdet; en intensivering af Verdensbankens og EIB's bestræbelser for at finde og finansiere miljøorienterede investerings og udviklingsprojekter. Siden 1983 har EIB været medunderskriver af»erklæringen om Miljø og Økonomisk Udvikling«sammen med andre internationale udviklingsinstitutioner, nemlig De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP), Verdensbanken og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EIB er derfor medlem af De Internationale Udviklingsinstitutioners Miljøkomité (CIDIE). Med henblik på at øge indsatsen og forbedre dens effektivitet udarbejdede EIB og Verdensbanken i 1988 i fællesskab et»miljøprogram for Middelhavsområdet(t. Middelhavsprogrammets første fase bestod i en regional analyse, der skulle kortlægge forureningen i Miljøprogrammets hovedformål er at begrænse nedbrydningen af kystområderne, forvalte vandressourcerne effektivt, forebygge og bekæmpe havforurening med olie og kemiske produkter og forbedre anlæggene for behandling, genbrug og bortskaffelse af affald, herunder toksisk affald. Inden for rammerne af Middelhavsprogrammet vil EIB og Verdensbanken ikke blot fungere som finansieringsinstitutioner, men også som kilder til teknisk bistand til forbedring af planlægningen, forvaltningen og forståelsen af spørgsmål i forbindelse med såvel miljøet som naturressourcerne. Investeringer i miljøbeskyttelse i Middelhavsområdet Spildevandsbehandling O Behandling af byaffald Reduktion af luftforureningen Bevarelse af kulturarven og byfornyelse EB Civilforsvar Drikkevandsforsyning Oversvømmelsessikring SiGenplantning af skov

9 Forbedring af levevilkårene EIB bestræber sig for at fremme programmer, der - uden nødvendigvis at være finansieret på grund af deres bidrag til miljøbeskyttelse medvirker til at forbedre levevilkårene. Projekter for plantning af skov eller skovbeskyttelse (Spanien, Italien, Det Forenede Kongerige, Irland og Portugal) samt for erosions- og oversvømmelsessikring (Italien) har således også modtaget finansieringsbidrag fra Banken. I byerne, hvor knap to tredjedele af Europas befolkning er koncentreret, har EIB bidraget til omdannelse af ældre bygninger (jf. rammen) og forbedring af transportforholdene. Således er 1 mia ECU siden 1982 blevet stillet til rådighed for dels forbedringer af den gennemgående biltrafik i store byer (Rom, Napoli, Toulouse, Lyon, Edinburgh, Plymouth, Dublin etc.), dels etablering eller udbygning af bybaner (Napoli, BEVARELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURARV De projekter for beskyttelse eller fremhævelse af monumenter, kunstværker eller andre seværdigheder, der udgør en del af den europæiske kulturarv og er medbestemmende for europæernes livskvalitet, fortjener særlig omtale. EIB har finansieret visse af disse projekter som et led i bestræbelserne for at fremme regionudviklingen. Det gælder således restaureringen af Palazzo Ducale i Genua, Baris historiske centrum (Puglien), Albert Dock Warehouse i Liverpool med henblik på husning af en række afdelinger af Merseysides søfartsmuseum og Dublin Castle med henblik på omdannelse til kongrescenter. Rom, Valencia, Stuttgart, Toulouse og Dublin) eller forbindelser til lufthavne (Paris-Orly og Milano). Endelig har EIB bidraget til finansieringen af programmer for industriel omstrukturering af byer gennem udflytning af fabrikker og industrier, der er til voksende gene for såvel indbyggere som seværdigheder ( sær Firenze). Andre har nydt fremme, fordi de beskytter kulturarven, f.eks. etableringen af det arkæologiske museum i Milos (Kykladerne) i Grækenland samt bevarelsen af Dogepalæet i Venedig med kunstværker og seværdighederne Herculaneum, Pompeji og Stabiae. Endelig har Banken af miljøhensyn finansieret arbejder for oversvømmelsessikring af Firenze og Pisa. Til disse omfattende projekter kommer talrige kommunale projekter, finansieret via globallån i f.eks. Frankrig, Spanien, Forbundsrepublikken Tyskland eller Grækenland.

10 EIB'S LAN Den Europæiske Investeringsbank er oprettet ved Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1958) med henblik på uden sigte på fortjeneste at finansiere investeringer, der fremmer en afbalanceret udvikling af Fællesskabet. I 1989 beløb dens långivning sig til 12,25 mia ECU. Midler EIB's kapital er tegnet af Fællesskabets 12 medlemsstater. EIB låner hovedparten af sine midler på kapitalmarkederne i de disponible valutaer, som initiativtagerne til projekterne ønsker, oftest via offentlige obligationsemissioner. Som låntager har den løbende fået tildelt den bedst mulige kreditværdighedsvurdering (»AAA«), der sætter den i stand til af rejse betydelige midler på de til enhver tid bedste vilkår. I 1989 var låntagningen fordelt på 15 valutaer; 88% af midlerne låntes i EF-valutaer, hovedsagelig ecuer (20%), pund sterling (19,7%), franske franc (12,9%) og D-mark (10,7%). * Sammen med Verdensbanken er EIB verdens førende institutionelle låntager og långiver, og dens papirer noteres på børserne på de vigtigste finanspladser verden over. Lån EIB yder lån fil offentlige og private initiativtagere, nemlig i form af individuelle lån til fremme af velafgrænsede projekter af en vis størrelse;»globallån«til finansieringsinstitutioner eller banker, som anvender dem til finansiering af mindre og mellemstore investeringer, der opfylder EIB's kriterier. Valutaer og rentefod EIB tilbyder skræddersyede finansieringsbidrag i en eller flere valutaer. Da den ikke sigter på fortjeneste, afspejler dens rentesatser nøje låneomkostningerne (med tillæg af en marginal på 0,15 procentpoint). EIB yder lån med fast, periodisk justerbar eller variabel rente. Løbetiden svinger mellem 4 og 20 år, i undtagelsestilfælde mere; afdrag og renter erlægges almindeligvis i halvårlige annuitetsydelser. Tilbagebetaling sker i de valutaer og i det indbyrdes forhold, hvori de indgår i udbetalingerne. Der er mulighed for en afdragsfri periode, hvis varighed afhænger af den tid, der medgår til projektets virkeliggørelse. Finansierbare investeringer i EF I overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt i Romtraktatens artikel 130, og i betragtning af udviklingen i Fællesskabets politik skal investeringer for af kunne finansieres af EIB fremme virkeliggørelsen af et eller flere af følgende mål : Økonomisk udvikling af mindre gunstigt stillede områder, forbedring af infrastrukturerne for transport og telekommunikation af europæisk interesse; styrkelse af EF-industriens konkurrenceevne og dens integration på europæisk plan; fremme af mindre og mellemstore virksomheders og lokale myndigheders aktivitet; miljøbeskyttelse eller bevarelse af natur- eller arkitekturarven; byforbedring eller virkeliggørelse af Fællesskabets energipolitiske mål.

11 Finansierbare investeringer uden for EF EIB bidrager ligeledes til virkeliggørelsen af Fællesskabets udviklingspolitik, nemlig inden for rammerne af de finansprotokoller eller konventioner, som EØF har indgået med henholdsvis hver af de 12 Middelhavsstater og 69 stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. I hovedparten af disse lande yder EIB ikke blot lån af egne midler der kan forbindes med rentegodtgørelser men også risikovillig kapital af budgetmidler eller Den Europæiske Udviklingsfonds midler, som EIB administrerer. Disse finansieringsbidrag ydes på fordelagtige vilkår, der afhænger af oprindelsen af de anvendte midler. Ultimo 1989 bemyndigede styrelsesrådet EIB til at yde lån på indtil i alt 1 mia ECU til finansiering af investeringer i Polen og Ungarn. Den 2. juli 1990 blev EIB desuden bemyndiget fil at yde finansieringsbidrag i Den Tyske Demokratiske Republik. Disse midler skal ydes følge EIB's sædvanlige kriterier for aktiviteten i Fællesskabets medlemsstater. Opnåelse af finansieringsbidrag EIB kan kontaktes direkte vedrørende mulighederne for at opnå finansieringsbidrag. Om mindre og mellemstore investeringer, som skal finansieres via globallån, bedes henvendelse imidlertid rettet direkte til de formidlere, som stiller dem til rådighed. DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK 100, bd Konrad Adenauer L 2950 Luxembourg Tlf Telex 3530 bnkeu lu Telefax Hovedafdelingen for Italien Via Sardegna, Rom Tlf Telex bcfnkeu i Telefax Π Kontoret i Athen Avenue Amalias 12 GR Athen Tlf /774/775 Telex bkeu gr Telefax Kontoret i Lissabon Avenida da Liberdade, , 8 P 1200 Lissabon Tlf eller Telex bankeu ρ Telefax Kontoret I London 68, Pali Mall London SW1Y 5ES Tlf Telex bankeu g Telefax Kontoret i Madrid Calle José Ortega y Gasset, 29 E Madrid Tlf Telex bnkeu e Telefax Repræsentationskontoret i Bruxelles Rue de la Loi 227 B 1040 Bruxelles Tlf Telex bankeu b Telefax

12 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES BANQUE EUROPÉENNE D'INVESTISSEMENT f BANCA EUROPEA PER GLI INVESTIMENTI EUROPESE INVESTERINGSBANK BANCO EUROPEU DE INVESTIMENTO ISBN IX-S 9-9O-217-DA-C