Hvordan virker reguleringen

Transkript

1 Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet

2 Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør SDS Firma SDS Kunde DU DU DU Procesgenerede forurening

3 REACH Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/2006 Registration Evaluation and Autorisation of CHemicals Forbud (REA-R-CH)

4 REACH er kemikalieloven REACH bygger på den omvendte bevisbyrde. Industriens ansvar at sikre at deres produkter kan anvendes uden risiko for mennesker og miljø. Men alligevel behov for at lave regulering Medlemsstaterne har også initiativretten! Ved siden af eksisterer der stadig særlovgivning: RoHS, VOC, Kosmetik, legetøj, detergenter m.fl. Og så berører den ikke arbejdsmiljøreglerne, men der er berøringsflader (sikkerhedsdatablade)

5 Færre vil få kræft og allergi gennem et forbedret arbejdsmiljø! færre kræfttilfælde færre astmatilfælde færre kontaktallergier Erstatter 45 EU-direktiver og udvider med nye områder. Men også store omkostninger for industrien, og nok et held, at REACH blev vedtaget i en højkonjunktur tid! Har siden hen vist sig også at være en fordel for industrien.

6 Viden er forudsætning for fornuftig håndtering af kemikalier vigtige elementer i REACH Registreringspligt for Producenter og Importører dvs.: Pligt til at levere data vedr. Miljø og sundhed (No data No market) Pligt til at påvise hvordan stoffet kan bruges forsvarligt (kemikaliesikkerhedsrapport) Hvis faremærket: Lav et eksponerings scenarie (ES) med sikker håndtering, vedhæftes Sikkerhedsdatabladet Pligt til at informere kunder (DU) om risici og sikker brug (SDS) Brugerne skal anvende oplysningerne i eksponeringsscenariet og ellers informere tilbage til leverandøren.

7 Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør SDS Firma SDS Kunde DU DU DU

8 Ny EU-database giver facts om kemikalier Det bliver lettere at finde oplysninger om de kemikalier, der bruges i Europa. (Kilde DR-nyheder 21/1-2016) Infocard, Brief profile, detailed source data Search for chemicals on ECHA s front page or

9

10 Regulering under REACH og CLP Gælder hvor der ikke er anden specifik lovgivning som fx legetøj, RoHS arbejdsmiljøreglerne er undtaget 3 måder at regulere under REACH Kandidatlisten (SVHC) -i artikler Godkendelsesordningen Begrænsninger/ Forbud (risikobaseret) Harmoniseret Klassificering og mærkning Nationale regler Miljømærker oplysning frivillige ordninger

11 Begrænsninger Forbud/Begrænsning vedr. fremstilling, markedsføring og anvendelse - Risikobaseret Nikkel i smykker Chrom i cement og læder Acrylamid i fugemasser. Cadmium i smykker, loddetin og plastik

12 Godkendelsesordningen Godkendelsesordning EU-Kommissionen giver godkendelse efter afstemning. Alle anvendelser, som ikke er tilladt er forbudt. For Særligt problematiske stoffer, dvs. CMR, miljøfarlige og lignende virkning (Hormonforstyrrende og Allergifremkaldende stoffer?) Gælder kun for anvendelser i EU. I dag er der 31 stoffer på listen, ex. Visse ftalater, visse krom VI-forbindelse Først på Kandidatlisten. Information om indhold i artikler

13 Arbejdsbetinget eksem Hvad er reglerne for kemikalier på arbejdspladsen Hvad gør Arbejdstilsynet?

14 Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør SDS Firma SDS Kunde DU DU DU

15 Målet med arbejdsmiljøreglerne Målet Sikker adfærd på Arbejdspladsen Instruktion Planlægning regler for indretning og håndtering

16 Arbejdsmiljøregler på området De grundlæggende krav Bkg. om arbejdets udførelse Arbejdsgiveren skal sørge for at arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal sørge for, at risikoen for udsættelse for sundhedsfarlige kemikalier fjernes eller begrænses mest muligt, så de ansatte ikke bliver unødigt påvirket. Arbejdsgiveren skal sikre, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansatte sikkerhed og sundhed.

17 Kemisk arbejdspladsvurdering Virksomheden skal vurdere risikoen ved arbejdet ud fra de særlige bestemmelser i 6: Stoffets eller materialets farlige egenskaber Udsættelsesgraden- og typen samt varigheden Omstændighederne ved arbejdet herunder mængden Virkningen af de forebyggende foranstaltninger AT s grænseværdier Sikkerhedsdatabladet Resultatet af den kemiske APV kan fremgå ved at henvise til en eventuel arbejdspladsbrugsanvisning.

18 Forebyggelse af udsættelse for farlige kemiske stoffer og materialer - forebyggelsestrappen På grundlag af den kemiske APV skal virksomheden fastlægge et forebyggelses-niveau, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal ske ud fra de generelle forebyggelsesprincipper ( 10): Substitution Indretning af arbejdsstedet Egnede tekniske hjælpemidler Mindske antallet af ansatte der påvirkes eller risikerer at blive påvirket skal begrænses Egnede arbejdsmetoder herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen Egnede personlige værnemidler

19 Regulering af særligt farlige stoffer og materialer Bkg. om arbejde med stoffer og materialer Epoxyforbindelser Kan give hud irritation og eksem. Personer der i forvejen har en hudallergi er særligt udsatte for alvorlig sundhedsfare, når de får epoxy på huden. Det skal stå på etiketten, hvis der er en epoxyforbindelser i produktet (gnsn. molekylvægt mindre end eller lig 700). Kun personer som har gennemgået en særlig uddannelse må arbejde med epoxyforbindelser. Vandopløseligt chromat i cement (REACH) Giver cementeksem ved hudkontakt. Cement må højst inde holde 0,0002% chrom VI i forhold til samlet tørvægt. Pao Ferro - Erstatningspalisander

20 Kodenummersystemet Bkg. om arbejde med kodenummererede produkter Malinger, lakker, lime, fugemidler, trykfarver og affedtningsmidler skal have fastsat et kodenummer. Kodenummeret skal bestå af to tal, der er forbundet med en bindestreg, og et årstal, fx 00-1 (1993). Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe mod at indånde dampe fra produktets indhold af flygtige stoffer. Tallet efter bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der som minimum skal træffes mod at få hud- og øjenkontakt, at indånde sprøjtetåge samt eventuel indtagelse. 00-1

21 Kodenummersystemet - fortsat Jo højere tal efter bindestregen - desto større er behovet for at bruge personlige værnemidler som fx handsker, hætte og overtræksdragt. -1 betyder, at der er risiko ved at indånde sprøjtetåge eller ved længerevarende tilsmudsning. -2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indånde sprøjtestøv. -3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi. -4 betyder, at der er risiko for ætsning. -5 betyder, at der er stor risiko for allergi. -6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for kræft.

22 Arbejdstilsynets definition på vådt arbejde Arbejdstilsynet definerer vådt arbejde som fugtigt miljø i mere end 2 timer om dagen. Arbejdstilsynet anbefaler brug af handsker ved vådt arbejde, da vand ved længerevarende påvirkning kan nedbryde hudbarrieren og fremkalde kontakteksem. Der er krav om brug af handsker, hvis der arbejdes med sundhedsfarlige stoffer.

23 Anmeldte erhvervssygdomstilfælde fordelt på år og sygdomsgrupper Muskelskeletsygdomme Psykiske sygdomme Hudsygdomme Øresygdomme Luftvejssygdomme Kræftsygdomme Sygdomme i nervesystem Andre sygdomme Ukendt*

24 Tal fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles register over anmeldte erhvervssygdomme Tal fra registeret viser, at der i 2012 blev anmeldt dobbelt så mange hudsygdomme som i De fleste hudsygdomme der anmeldes er hudeksemer på hænderne. Vådt arbejde, sæber og rengøringsmidler har i hele perioden været de påvirkninger, der hyppigst er anmeldt i forbindelse med hudsygdomme. Øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt kan have betydning for hvordan antallet af anmeldelser udvikler sig. I årene 2007 og 2012 var der øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt.

25 Branchegrupper med anmeldeincidens over gennemsnittet for hudsygdomme, pr beskæftigede, Frisører og anden personlig pleje Nærings- og nydelsesmidler Restauranter og barer Hotel og camping 33 Hospitaler Transportmidler 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 27 Rengøring gennemsnit

26 National undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred 2012 NFA s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Eksem på hænderne er den oftest forekommende arbejdsbetingede hudlidelse. o Rammer især unge mennesker o Almindelige påvirkninger: våde eller fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier Typiske jobgrupper er frisører, rengøringsassistenter, jobgrupper der håndterer fødevarer, sundhedssektoren samt tømrere og produktionsarbejdere.

27 National undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred fortsat 20,9 % af alle deltagerne svarer, at de har haft hudproblemer på hænderne indenfor de sidste 12 måneder. 21,7 % svarer, at de har våde eller fugtige hænder ¼ eller mere af arbejdstiden. 14 % svarer, at de har hudkontakt med kemikalier ¼ eller mere af tiden. Hudproblemer-og-hudpaavirkninger.pdf

28 Arbejdstilsynets tilsyn med området generelt Der føres tilsyn med alle virksomheder med ansatte. Tilsyn udvælges på baggrund af blandt andet en indeksmodel, der udpeger de mest belastede brancher og virksomheder samlet set. I brancher hvor kemiske stoffer er et problem, som frisørauto-og rengøringsbranchen, fokuseres der også på det kemiske arbejdsmiljø. Konstateres der overtrædelser af reglerne, reageres der med påbud og/eller vejledning. Påbud kan fx være om substitution, ventilation, værnemidler eller instruktion af de ansatte.

29 Baggrund: Arbejdstilsynets samarbejde med frisørbranchen Frisører bliver i gennemsnit kun 8 år i faget og gennemsnitsalderen for at få tildelt erhvervsskadeerstatning er 29,8 år. Branchegruppen Frisører og anden personlig pleje har den anden højeste relative forekomst af anmeldte erhvervssygdomme (kemi, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Der er høj anerkendelsesrate for hudsygdomme hos frisører, kun en enkelt sag om lidelser i bevægeapparatet er anerkendt). Set i forhold til antallet af beskæftigede er branchegruppen Frisører og anden personlig pleje den branchegruppe, der anmelder flest hudsygdomme (6x mere end gennemsn.). I 2011 indledte Arbejdstilsynet et samarbejde med frisørbranchens parter. Arbejdstilsynet ajourførte informationsmateriale, førte tilsyn med alle frisørskoler samt gennemførte en projekt om kortlægning af arbejdsskader som følge af enkeltstoffer i kosmetiske produkter.

30 Tak for opmærksomheden!