KREJL INDHOLD: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL INDHOLD: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 1999. Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 1999 INDHOLD: Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen En bondedreng kommer til byen - af Johannes Sørensen Oudrup - af Jacob Larsen Løgstør vejrmølle - af J. Thulstrup Kristensen side 34 side 35 side 41 side 43 side 46

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition: B alles B oghandel, Østerbro gade, Lø gstør Telefon 'Postgiro Årsabonnement: 65 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & OffsetAps. K,flRE L,IDSER Her kommer Krejl med nr. 3, med resultatet af julekonkurrencen: Billedet på forsiden var fra Fjordgade 42, nu nr.48. Dengang boede tandlæge Høegh i huset. Drengen på trappen er sønnen, Niels. Bagsiden øverst: urmager Jens Larsens baghus i Peder Kræmmersgade. Det rummede sidst hans sejlbåd. Nu har broderen, Johs. Larsen bygget hus på stedet. Bagsiden nederst: Det gamle gødningspakhus i Fjordgade under nedrivning. Med en enkelt undtagelse var alle løsninger rigtige, og ved lodtrækning blev Salling Knudsen, Skånevej 12, vinder. Smeden i Brøndum er nået til vejs ende. Desværre har det ikke været muligt at finde flere billeder fra virksomheden, så vi har forsøgt nogle andre. Johs. Sørensen slutter også, og så har vi narret Jacob Larsen til at skrive om Oudrup. Vi har haft for lidt fra dethjørne af kommunen. Endelig har den tidligere lokalhistoriker, J. Thulstrup Christensen, efterladt en redegørelse for Løgstør Vejrmølles historie. God læselyst! FORSIDEBILLEDET: Det viser villa >Alfa< på et postkort fra engang i 1920-eme. Men hvor var det henne? På et andet postkort fra markedspladsen på samme tid kan huset ses på skrænten. Det har nok ligget på Alleen eller muligvis Højbovej, men det kan ikke ses idag, da der er bygget meget i Bredgade. En gammel telefonbog fra 1950-erne nævner en villa >Alfa< tilhørende maler Ibsen, men den ser anderledes ud. Kan den være revet ned til fordel for en ny, eller er den kraftigt ombygget? Det kan jo også være et helt andet hus et andet sted.

3 SMEDEN I BRØNDUM af Carl Johan Nielsen (sluttet) Var jeg for hård? Vistnok. Meget af vort arbejde var reparation af vandværker, som i de fleste tilfælde foregik i ret dybe brønde, det vil sige fra nogle få meters dybde til ca m. dybde. Jeg ved godt, at der andre steder i landet er brønde, der er meget dybere, men til forskel fra hvor jeg før havde arbejdet, hvor de også var dybere, så var de fleste brønde her på egnen gravet lige ned i kridt, kun støttet nogle få meter foroven, enkelte brøndringe eller noget frønnet murværk, der i de fleste tilfælde hang fritsvævende i luften idet den understøttende kalkvæg var smuldret væk. Afsnittets overskrift giver anledning til at fortælle om en episode, hvor jeg måske var lidt for hård mod min iøvrigt flinke medarbejder. Vi havde den dag fået besked på at reparere et vandværk en pumpe, som stod i en brønd, der kun var ca. 8 m. dyb. Brønden var af den sjældne beskaffenhed, at den bestod af solide cementbrøndringe og ikke var ret dvb. Jeg spurgte svenden, som var ret ny i tjenesten, om han var vant til at arbejde i brønde og om han var fortrolig med det. Hvis ikke måtte han sige til, og så ville jeg tage med ham derud. Han svarede mig på spørgsmålet, at han var helt parat til at tage en hvilken som helst udfordring på dette område. Han fik derfor de nødvendige informationer og begav sig fortrøstningsfuldt afsted for ca. en times tid senere at vende tilbage med en noget usammenhængende forklaring om tingenes tilstand. Efter at have hørt på ham en tid, fornemmede jeg at han da vist slet ikke havde været nede i brønden. Ved at spørge ham direkte tilstod han, at den store dybde havde afskrækket ham, så han ikke havde vovet sig derned, men kun havde kigget ned i dybden. Den tilståelse gjorde mig om ikke gal i hovedet så dog ærgerlig, jeg syntes når jeg havde givet ham alle muligheder for at bakke ud, så var jeg taget med ham, så vi kunne have hjulpet hinanden. Få minutter efter var vi begge på vej på vore cykleg den eneste transportmulighed i disse tider. Vi var nok lidt forpustede da vi nåede derup. Tempoet var nok på det nærmeste det vi kunne præstere. Det var nok en ret bestemt og kortfattet ordre han fik om at gå først ned i brønden med løfte om, at jeg fulgte lige efter. Vi gennemførte det og fik tingene ordnet, men hvor var han dog ræd. Han rystede over hele kroppen, men han fik det lært under mere afslappede former. Det får mig til at tænke på den første gang, jeg var med min læremester og skulle i en ca. 30 meters brønd. Den stod i mwsten, der var en hel del slimede. Jeg blev ikke spurgt, om jeg førhavde prøvet noget tilsvarende eller om jeg turde, det var bare en selvfølge, at jeg 35

4 gik derned. Jeg indrømmer, at jeg også rystede og var noget forpustet ved turen. Indrømmes skal det at det var hårdt og risikoffldt arbejde, og jeg var måske lidt for hård" men hærdede blev vi til gavn for os selv, når vi senere mødte hårde udfordringer. En gravet og udmuret brønd med faststampet ler om murværket foroven og afl ø b s I e dnin g for s p il d ev andet. Nu vi er ved at reparere pumper, må jeg nok hellere her fortælle om en situation, hvor jeg var ude ved en kunde. Han havde en af de føromtalte kddtbrønde, hvor murværket hang nærmest fritsvævende i luften, og området nede ved pumpecylinderens placering mindede lidt om en mindre stue. På grund af pumpens utætheder var kridtet skyllet væk, og dermed var det store rum opstået med fare for større nedskridninger. Manden havde et mindre landbrug, så han skulle selv være behjælpelig med at hjælpe mig med tove og støtte ved nedog opstigninger, samt nedfiring af værktøj og hvad der ellers var, når tovene skulle betjenes. Jeg sad nede i dybden og var optaget af arbejdet, men da jeg manglede en eller anden ting og råbte til ham om at få det ne4 var der ingen der svarede. Der gik et stykke tid, førjeg igen hørte ham pusle derovenfor. Jeg bad ham om at hjælpe mig med opstigningen, hvad han også beredvilligt gjorde. Da jeg var kommen op til overfladen, fortalte jeg ham, at nu tog jeg hjem, og så kunne han sende bud en dag, når han havde tid til at hjælpe mig uden at skulle gå fra mig. Efter denne oplysning, så han lidt desorienteret ud, som om det nu først gik op for ham, at det ikke var en helt ufarlig situation, jeg var sat i. Jeg hor slet ikke, det havde det mindste at gøre med ligegyldighed. Det var simpelthen kun tankeløshed. Og efter den samtale fik vi tingene gjort færdig i bedste forståelse, men han gik ved senere reparationer aldrig rnere fra mig. Lidt speciel var vedkommende. Han havde ikke selv telefon og ringede som regel fra en nabo eller fra købmanden. Når han så fik forbindelsen, gik hans stemme tit igennem med følgende replik: ><Eret ve smejen, eret kælingen?< Det kunne også hænde, hvis han kom ind i stuen, hvor vi havde telefon og 36

5 kontor. Telefonen hang på væggen lige indenfor døren, så han kunne nå den fra gangen. Ved de gamle vægtelefoner kunne man, når man løftede røret,inge så det kunne høres i stuen, men ikke på centralen, der jo dengang var manuelt betjent. Ideen med dette var, at han i stedet for at stå og råbe på en af os, så kunne han med telefonens ringen hurtig tilkalde sig opmærksomhed. Resultatet var, at Erna mange gange har skyndt sig til telefonen, hvor hun så blev standset af kunden, der leende oplyste hende om, at det bare var ham der ville snakke med hende eller mig. Speciel væremåde, men med til at gøre hverdagen festlig. En særlig velkomst! I det store og hele blev vi vel modtaget i Brøndum, til trods for at vi var unge og uerfarne. Der var sikkert mange, der tænkte ved sig selv. Det går da aldrig, hvordan skal de klare den store udfordring, der er i at være selvstændig. Om vi levede op til forventningerne er ikke min opgave at svare på, men der er da sikkert ingen tvivl om, at vi har skuffet mange. Det værste var, når vi mødte en historie, der havde været så længe undervejs, at vi dårligt kunne kende den, når vi mødte den og det var os, det drejede sig om. Engang var en historie kommet i omløb! Det drejede sig om, at2 af vore folk skulle udføre en reparationsopgave på garden. Der var på dagen fødselsdagsfest med Det store Chokoladebord med dertil hørende opdækning, hvortil folkene blev inviteret og sikkert også nød i fulde drag. Versionen, der kom ud af det var, at regningen var enormt stor, og resultatet af arbejdet nærmest middelmådigt. Det værste var, at der ikke indløb nogen klage til os, så der var mulighed for at rette en eventuel misforståelse, hvad jeg har vanskeligheder med at tro, da jeg fra vor første start altid har informeret vore medarbejdere om, at hvis de blev budt på traktement, så skulle de altid huske at trække tiden og altid i kundens favør. Vi indprentede dem, at kunden aldrig måtte straffes for sin venlighed men tværtimod belønnes. Min erfaring har været, at når man bliver mødt med venlig forståelse, bliver viljen til at yde lidt ud over det almindelige en del større. En af de ting, jeg for mit vedkommende nok har døjet med at ryste af mig og glemme, var en udtalelse til Erna en af de første dage vi var her, der havde følgende ordlyd: Nu håberjeg I kan finde ud af, hvor I bør havejeres plads. Vi havde engang en smedekone, der blandede sig med gårdmandsfolkene. Så kunne vi jo smage på den, men ondt gjorde det, og det gforde det længe! Det var nok den største grund til, at vi blandede os så lidt som vi gjorde, hvad nogen måske har undret sig over. Vi kom begge fra gårde og havde vel aldrig tænkt over, at det gforde skel. Det har jeg ihvertfald aldåg følt praktiseret, der hvor vi hver især kom fra, tværtimod. Prispolitik! Min opfattelse af priser var, at vi ikke skulle gøre os bemærkede på grund af priser, men på kvalitet. Kunne vi udføre et arbejde, kunden kunne være tilfreds med, så var det også prisen værd.

6 Nok en helt anden opfattelse end min forgænger havde. Hans holdning var, at han helst skulle ligge under standardprisen, når det var faste priser, det drejede sig om. Det var jo unægtelig to vidtforskellige opfattelser af den sarnme sag, som nok kunne give anledning til at opfatte os som meget dyre. Husker engang, jeg var ude ved en kunde, som også brugte nabosmeden en del. Vi sad inde i stuen og snakkede. Så spurgte han mig om, hvor meget jeg skulle have for at sko en hest. Jeg opgav ham prisen, hvortil han svarede: Jammen det er jo lissåmøj som nabo- smejen ska ha, hvortil hans kone bemærkede: Jammen hvorfor skulle han ikke ha det samme? Samme kunde var en trofast kirkegænger, men fortalte i samme forbindelse om fortiden: Næh det var tier dengång smejen væked oll plagene ue sønda formæje, (oversat til, at smeden ordnede hovene på alle unghestene en søndag formiddag. Det kunne godt være l0-20 i antal). Slutreplikken var, at så var det endda gratis! Selvfølgelig fik han kaffe eller en dram. Vi fik os en god snak om det rimelige i den fremgangsmåde. Smeden kunne ihvertfald ikke betale med det nogen steder, en af grundene til, at hans økonomi til tider kunne være lidt anstrengt. Det var ingen let opgave at overbevise ham om det umoralske i dette forhold. Samme mand kunne let komme ind på, at folk var for lidt optaget af at gå i kirke. Var det dobbeltmoral eller bare en god servicefunktion? Jeg tror egentlig det bundede i en stor tankeløshe4 for det var en selvfølgelighed. Oplevelserne er ikke helt fortalt i kronologisk rækkefølge. Det der er fortalt indtil nu, er nok foregået i den første femårige periode. Det meste af det er fra de første par år. Boligkomfort! Hvis man i den sammenhæng kan tale om komfort, så kan jeg på forhånd oplyse, at det ikke har ret meget at gøre med det, man i dag forbinder med dette ord. W.C. var et lokum, : kasse WC. Det var beliggende ved enden af skostalden ca.20 mtr. fra bagdøren. Bemærk under åben himmel, men på huset var der dog tag eller rettere sagt, der var noget af taget tilbage. Kunne vi ikke se stjernerne igennem det, så kunne lysningerne med lidt god vilje næsten opfattes som lysende stjerner på himlen. I disse efterkrigsår var det næsten helt sikkerq at vi hver sommer skulle igennem et mave- og opkastningsonde, der dengang blev kaldt roskildesyge. Hvorfor den havde det navn, ved jeg ikke, men jeg formoder at fænomenet var opstået i byen med det navn. Det var en ubehagelig proces at skulle igennem, især når toiletforholdene var af ovennævnte beskaffenhed. Der kunne godt blive brug for at kunne koncentrere sig, når en sad på dass og tre stod i kø i det fri. Den største fordel, jeg umiddelbart kunne få øje påvat, at der ikke var brug for mekanisk ventilation, hvad let kunne have været nødvendigt, hvis optrinet skulle have foregået indendørs. Dunsten var skrap. Det var så den sanitære side af sagen. Nu kommer vi til vandforsyningen, som strengt taget også hører ind under ovennævnte kategori. Det var en brønd lidt 38

7 til højre for bagdøren. I den var der en håndpumpe, hvor alt vand skulle hentes efter et anstrengende pumpearbejde. Til storvask var der et vaskehus beliggende ca mtr. til venstre for bagdøren. I vaskehuset foregik det store årlige bad" så blev der i dagens anledning fzret op under vaskekedlen med tørv eller brænde. Opvarmningen i huset foregik i en kamin, som var beregnet til koksfyring, men da det var en umulighed at fremskaffe, var alternativet tøry. De fandtes ikke i ubegrænsede mængder og var mange gange ikke såtørre, som de helst skulle være for at give den rette ydelse. Kaminen havde nogle indbyggede jalousi-ventiler til den tilstødende stue og soveværelse. Det med at varme naborummene op var lidt af en ønsketænkning, for det kneb meget med at få stuen opvarmet. Resultatet var for det meste, at Erna i vinteraftnerne stod op ad kaminen med ryggen imod og den ene arm ind over kaminen for at holde balancen. Men det gamle ord om, at øvelse gør mester, kom til at passe på hende. Hun blev så øvet, at hun kunne stå der og sove uden at falde. Det var så den tids form for hygge. I henhold til ovennærmte varmefordelingsplan fremgår det, at der var 2 stuer og I soveværelse i huset. Der var en lille forgang og en do baggang, også kaldet bryggers. Der var der et lille bord hvor der var en køkkenvask. Ved denne foregik vor daglige rensningsproces, når vi ikke brugte vaskehuset, og det var for koldt om vinteren. Køkkenet var heller ikke stort, men nu skal jeg prøve, om jeg kan beskrive komfuret. Det var noget helt for sig. Ikke fordi det ikke lignede et brændekomfur, som de var på den tid, men det var så opbrændt i ringene og overpladen, så ilden i det var hele tiden under opsyn gennem ringene. Det var ikke noget, der var med til at gøre ffringsprocessen lettere og da slet ikke mere økonomisk. Brændslet var som regel gran- eller fnretoppe, som gav en god og klar ild. Det var noget brændsel, der var leftere at få fat på, især herude på landet. Vi skulle jo spare på tørvene. Jeg har vist ikke fortalt, at vi jo altid havde vore hjælpere boende, og at det :i o 6( L ; s-i -?.- 3t iåef var en selvfølge, at de også fik kosten her. Heldigvis var det ikke det store problem for Erna, hun elskede at lave mad. Hun havde som l8-19 ååghaftplads på en herregård, hvor der til daglig var 20 medhjælpere plus herskab. Siden den tid havde hun haft plads på en efterskole, så hun nød udfordringen, men måske ikke helt det primitive. 39

8 På loftet var der 3 kamre. Et På ca. l8-20 kvm., et mindre midt i huset med et lille tagvindue, det var nok kvm. Der boede den forrige ejer, og nævnes skal det her, at der ikke var elektrisk lys i nogen af rummene på loftet. Et tredie værelse mod øst over værkstedet blev brugt til reservedelslager til cykler. Cykleafclelingen tog Hans med sig og førte videre, til han blev over 90 år. Oplysningen i værelserne foregik med små køkkenlamper, Petroleumslamper. Petroleum var også rationeret, så vi fik ret hurtigt installeret elektrisk lys på værelserne. Det var især nødvendigt, idet svendene jo beboede det ene værelse. Komfort eller ikke, vi fik lært at leve med det og nød det trods alt. Vi fik det, som vi ville have det. Vi var selvstændige, men bundne. Der gik l0 år, inden vi bevilgede os selv en ferie på 3 årbejdsdage, og der var ikke noget, der hed week-end, tværtimod. Lørdagen var ikke kortere. De fleste gange gik de i stedet for helt til midnat, så det kunne godt være en træt smed" når søndagen oprandt og skulle nydes. Et uroligt element kommer ind i vor hverdag! Vort første barn blev en dreng, noget vi aldrig havde været i tvivl om, det ville blive. Vi var så sikre, at hans navn var bestemt længe før han blev født, om det var, fordi hans oldefar på mødrende side hed Knud og var smed. At han så på fædrende side var løbet ind i navnet Nielsen, som også omtalte oldefar hed var en helt anden sag. At vi håbede på, at han måske ville gå i oldefarens og farens spor, viste så med tiden at gå i opffldelse, endda uden at vi pressede på. Jeg tror ikke det er en overdrivelse, når jeg fortæller, at han aldrig sov en eneste nat til ende i det første af hans leveår, og det var ikke lidt han græd... Men hans temperament var og er det samme. Det har været ham en god drivkraft i hans senere tilværelse, ikke mindst i hans arbejde med at føre virksomheden videre i dag under noget større forhol{ end vi gjorde det i vor virketid. Tilbage til hans start. Jeg husker en søndag morgen, hvor han havde grædt det meste af natten. Henad morgenstunden kaldte Erna på mig og bad mig tage mig af drengen, for nu ville hun op På loftet for at få lidt søvn, vi skulle have huset fyldt med fremmede om søndagen. Jeg indvilgede nok lidt søvnig i at overtage posten, så hun gik trygt på loftet. Om hun nåede at falde i sørm, ved jeg ikke, for en der sover hører ikke, men lidt efter hørte hun et dump og et stort skrig nede fra soveværelset. Drengen havde mavet sig hen over mig for derefter at gå på hovedet på gulvet. Altsammen uden at vække faren, der til trods for larmen stadig sov en søvn, der nærmest mindede om bevidstløshed. Jeg tror, det varede længe, inden jeg igen blev drengen betroet, ihvertfald når det var ved sovetid. Hårdt var det, men ulejligheden værd. Nu var der noget at leve for og ikke kedeligt. Carl Johan Nielsen 40

9 I I Ehr BohrDEDREhrG I{ONT]WER TTL BYEAT af Johannes SØrensen ffortsat) Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre, så var det tilfældet. Jeg gikjo hver dag forbi gasværket, både nårjeg gik til skole, (på vej til skole om morgenen passede det næsten hver dag, at Christian Nielsen oppe fra >Vestervang< kom og hentede mælken hos kalkbrænder Jacobsen for at transportere den til mejeriet, og så skete det jo nok, atjeg kom op at køre et stykke afvejen), og nårjeg gik hjem igen. For mig var gasværket noget mærkeligt uforståeligt noget. De lavede noget derinde, som de sendte ud i nogle store beholdere, der svømmede i vand" og så gik der nogle rør ud derfra, som var fordelt over hele byen. Der gik også et rør over kanalen, (det lå på siden af broen). Det rør gik helt ind i køkkenet, og når så mor skulle lave mad kunne hun sætte et apparat hertil, og så virkede det ligesom det komfur, vi havde ude på landejendommen. Derfor skulle jeg altid lige hen til lågen ind til gasværket for at se, hvad det var for noget mærkeligt noget, der I I Det første afjohs. Sørensens skolevej. 4t

10 skete derinde. Gasværksbestyrer Franck havde jo nok bemærket min interesse for gasværket, så en dag fikjeg lov til at komme ind og se det. Han viste mig rundt og forklarede alt, hvad der foregik. Hvordan de destillerede kullene og udvandt gassen, og så blev kullene til koks, som man kunne købe til atfurc i kakkelovnen med. Det var jo fantastisk. Gasværket var ellers forbudt område for uvedkommende, men efterhånden blev jeg så kendt med både gasværksbestyreren og de arbejdere, der var ansat der. Det var Frandsen, Knudsen, Busk og Jørgensen. Jørgensen blev jeg meget gode venner med. Jeg var tit inde og se, når han frldte ovnene op med kul, og så skete detjo også, atjeg blev snavset, (det var det, jeg kaldte at blive moget). å tog Jørgensen mig med ind på badeværelset, så jeg kurure blive vasket og komme ren hjem til mor. Det var imponerende, for jeg havde aldrig før set et badeværelse med hvide fliser på væggene. Det var virkelig en oplevelse. Der var både bruser og badekar, og efterhånden som tiden gik, fikjeg lov til at komme der over en gang imellem og få et ba4 ja! jeg fik endda lov til, når far havde haft noget meget moget arbejde, attage ham me{ så også han kunne blive ordentlig vasket. Så gasværksarbejderne, det var mine virkelige venner. I skolen gik det ikke så godt. Jeg har aldrig været god til at bogstavere. Siden har man fundet ud af, at jeg var ordblin4 men det kendte lærerinden ikke noget til dengang, så hun fortalte mig bare, at jeg var dum. Det fremmer jo ikke lysten til at gøre en hel masse ved lektierne, og så blev jeg jo bare ved at være dum, men religionstimerne, der var jeg med, for jeg kunne lære salmeversene. Det kom derfor helt bag på mig, da jeg havde liret salmeverset af, og så fik jeg en knaldende lussing for dette her: >Paradisets Vinerbrød styrker os i liv og død<. Jeg fik at vide, at det havde aldeles ikke noget med >Vinerbrød< at gøte, og det kunne jeg slet ikke forstå, for sådan læste jeg det altså i min salmebog. Men sådan var vilkårene for en bondedreng i På et punkt havde jeg et fortrin frem for andre. Jeg kunne huske det, der var blevet fortalt, og når lærerinden havde gennemgået lektien i historietimen, så kunne jeg huske det hele og fortælle det i den næste historietime. Jeg havde altid en god karakter i historie og i det hele taget i de mundtlige fag, så nu varjeg da slet ikke så dum endda, og jeg klarede mig da også gennem skolen sådan ret rimeligt. Som lærling gik jeg på teknisk skole ved lærer Munch. Han var bornholmer og havde et herligt klingende måi, og så var han meget hjælpsom. Der var ikke een elev, der fik lov til at sakke bag ud" for var der problemer, så fik eleven den hjælp, der var behov for. Et system, som jeg selv søgte efter bedste erme at praktisere, da jeg senere selv blev faglærer på den tekniske skole, og jeg vil påstå, at jeg lærte mere i de fire åq jeg gik på teknisk skole ved lærer Munch, end jeg lærte i de syv ar, jeg gik i den kommunale skole. Det var barske forhold for en bondedreng at flytte til byen i 1930, men heldigvis kan modgang også vendes til noget Positirt' Johs. sørensen 42

11 OUDRUP FØR OG NU afjacob Larsen Ind imellem lcniber detfor KREJL at nå ud i alle hjørner af kommunen, og da vi fik en henvendelsefra Jacob Larsen om, at der manglede noget fra Oudrup-kanten, måtte vi svare, at kendskabet ikke var stort, men han var da velkommen med oplysninger. Det resulterede i de nedenstående oplysninger: Når kvægdrivere i 1700-tallet havde fået deres studedrift over Limflorden ved Aggersund, havde de en hel dagsmarch til næste rastested som var Binderup kro. Tiuen gik ad den 18 alen brede konge- og studevej. Denne vej er i vore dage blevet asfalteret, så den passer til vor tids trafik. For en bilist, som kører på fus-aggersundvejen, tager det kun få minutter at passere Oudrup hede. Men dog tid nok til at føle historiens vingesus. På vestsiden af vejen, og skrånende ned mod engen, ligger det areal, som i årene en del gange blev benyttet til våbennedkastning af R.A.F. Øst for vejen ligger kæmpehøjene og fortæller om beboelser i flere tusind år. Det var i en af dem, man for godt 100 år siden fandt Skarpsallingkarret, som nu opbevares på Nationalmuseet og betegnes som nordens smukkeste stenalderkar. Forståeligt at såvel kommune som kirke i de senere år er begyndt at tildele veltjente medarbejdere kopier af dette, smukke kar, som afskedsgave. Oudrup sogn er ifølgetrap det sogn i Slet herred med flest oldtidsminder, nemlig ca. 90, hvoraf dog nogle er sløjfet i de senere år. Men en strammere fredningslov vil sikkert bevirke, at der ikke sløjfes flere. Også jernalderen har man adskillige udgravninger fra. En velbevaret boplads fra keltiskjernalder, 400 år før og indtil Kristi fødsel, er således udgravet i 1959 hos Peter Kvist, Oudrup. For udgravningen stod amatørarkæolog Bent Jensen, Løgstør. Fra samme tidsperiode er der hos Knud Pedersen, Brårup, foretaget flere udgravninger af såvel bopladser som begravelsespladser i fladgrave. For disse udgravninger stod amatørarkæolog Elmer Larsen, Vilsted. Da Jacob Larsen i 196l pløjede et lyngareal, på nyere kort kaldet Rønhøj kær, fremkom der også spor af tidligere bebyggelse. Elmer Larsen fandt f. eks. spor af3 brønde med spor afbebyggelse omkring. Han kunne af det fundne se, at det var bebyggelse fra ca tallet. Når sådan en mindre by blev helt forladt, måtte det nok tilskrives Den sorte død, som hærgede landet ved den tid. Den bedste landbrugsjord findes i den nordlige del afsognet. I den sydlige del var der meget hede. Alle gårde havde hedelodder. Og sidst i 18O0-tallet var tanken stærkt fremme, om man ved Hedeselskabets hjælp kunne få plantet skov. Den 21. dec blev der holdt møde på Gatten station for alle, der havde hede. Der var enighed om at gå til Hedeselskabet for at få sagen fremmet. 43

12

13 Ved et nyt møde på Brøndum mejeri med repræsentanter for Hedeselskabet var sagen så langt fremme, at man på Hedeselskabets repræsentantskabsmøde iaarhus 14.juli 1896 kunne vedtage at købe 1200 td. Ld. af Oudrup og Gatten hede til beplantning. Ved samme tid plantedes også plantagen >Kristinelund< i Hornbæk og Anders Larsens plantage i Oudrup. De fleste beboere boede fra gammel tid i landsbyerne Brårup og Oudrup. Det var først da bønderne kunne begynde at købe sig fri for fæste og blive selvejere, at udflytningen begyndte. Det foregik tit på den måde, at arealet til en gård blev delt, og så byggede man endnu en gård ude på marken. I 1930 begyndte man at udnytte de store grusforekomster, som skyldtes istiden. Det er efterhånden blevet en stor industri, og der er blevet gravet nogle voldsomme huller i jorden. Men da man med stor forståelse for landskabet har retableret bagefter, generer det ingen. I eet af hullerne startede man for en del år siden affaldspladsen >Renovest<. De har haft begyndervanskeligheder, men med en fremsynet leder har det udviklet sig til et sted, hvor genbrug er i højsædet. Og en arbejdsplads for l5-20 pers. Vi har også fremragende mekanisk værksted samt fabrik for elektronik. Men stadigvæk er sognet et landbrugsland. Oppe nord for kirken ligger bavnehøjen, hvor bål skulle tændes, når {enden var i landet. Derure høj var en tid tillige tinghøj for herredsfogeden. Oudrup kirke 45

14 Men ældst af alle bygninger i sognet er kirken. Når man står på bavnehøjen og ser ud over velholdte gårde og marker, ned over kirken med sin kirkegård hvor forfædrene er samlet, og ud over heden, hvor lysets spil kan variere, da er det nærliggende at sige med digteren >her har jeg rod, herfra min verden går(. KIRI(EN Kirken stammer fra tiden før, eller lige hen imod Den er beliggende på en sydvendt skråning afen større bakke. Gamle kort, 1792, viser at landsbyen Oudrup (Abtorp), og landsbyen Braarup (Brorup), beliggende henholdsvis 1 km. vest og 1 km. øst for kirken, har været forbundet med en vej, som gik umiddelbart syd om kirken. Kirken har i 1700-tallet fået påmuret gesims og rødt tegltag. I 1938 blev kirken restaureret. Arkitekt var E. Windfeld Brorsen. I 1968 blev kirken igen restaureret og fik indlagt el-varme. Arkitekten dennegang var kgl. tilsynsførende, Leopold Teschel. Alterbordet er af træ. Altertavlen er et maleri, Kristus på søen, signeret A. Dorph 1897, i en ramme fra samme tid. Giveren var familien Wibroe, Nibe. På alteret står et par malmstager. Under alterskranken står et par drevne barokstager med snoede skafter fra ca Døbefonten er af sandsten fra Lille sydtysk dåbsfad fra omkring 1575 med drevet relief af syndefaldet. På nordmuren af skibet hænger et 27 cm. højt krucifiks fra 1700-tallet. Derunder står en syvarmet lysestage fra På vestgavlen hænger kirkeklokken med inskription: Mørket tvinger jeg - Nåde bringer jeg - Lovsang ringer jeg - Bøn bevingerjeg. Jacob Larsen. Løgstør med vejrmøllen i baggrunden. 46

15 AF LØGSTØR VEJRMØLLES HISTORIE af J. Thulstrup Christensen. Efterfølgende er fremkommet ved studier på Rigsarkivet i Aalborghus Lens jordebøger 1564 tll 1660, dernæst i Skøde- pante- og registerprotokoller for Løgstør Birks, Aars og Slet Herreder indtil 1856 og derefter indtil dato (ca.1936), i Skøde- og panteprotokoller på Løgstør Dommerkontor. Et supplement til datoerne fra 1872 er beredvillig givet mig af de tre sidste ejere af møllen. I bogen om Danmarks møller står, at en Broder til oberst Læssøe en tid ejede møllen. Det passer dog ikke, da alle ejere på det tidspunkt, han levede, står anførti thingbøgerne. Han må jo så kun have været bestyrer. Ligeledes står, at mølleriet i Løgstør begyndte med en stubmølle, som lå øst for byen ved {orden. Dette passer heller ikke.på Løgstør jorder gaves kun afgift af en vejrmølle. Løgstør vejrmølle blev bygget aar af en mand ved navn Søren Brøgger fra Rise ved V Hornum. I Aalborghus Lens jordebog for , Fl. 53 b, står: Søren Brøgger afen ejendom, han havde sat en vejrmølle og et liden hus på, afgift 12 sk. I årene forud nævnes blot afgiften, de 12 sk., afjordstykket. I 1597 svaredes denne afgift af Jens Nielsen Strætt. Søren Brøgger ejede kun møllen til Til møllen hørte et ålestade, som lå lige udenfor Løgstør. Af dette, og af et som lå ved Smachbro, gav indenfor nævnte tidsrum Søren og Christen Brøgger i årlig afgift I otting å1. Brøgger og Strætt må have været mellem Løgstørs velhavere på denne tid. Foruden det allerede nævnte gabrøgger afgift af endnu et par jordstykker, og Strætt stod for afgifter både i Løgsted Vindblæs, Vilsted og Kornum sogne. Jordstykket, møllen var bygget på, havde antagelig en størrelse på 100 kvadratalen. (ca.40 kvm.)der findes nemlig eksempler på skøder på jordstykker ned gennem femtenhundrederne. Afgifterne for Løgstør Birks vedkommende fra 1561 til 1688 var på et par undtagelser nær, alle på 12 sk. Her skal lige indskydes, at i ovennævnte tidsrum var der omkring 100 og 108, der svarede jordafgift iløgstør er Henning Nielsen ejer af møllen. Han har den til 1650, og er også indehaver af ålestadet står, at mølleren er ålegårdsafgift skyldig. Fra 165l er Christensen Selgensen møller. Han er nok en bror til herredsfoged Peter Selgensen, Vilsted er Søren Christensen Strætt ejer. Han har møllen til Hertil harjorden for såvel møllen som for det øvrige Løgstørs vedkommende hørt under Kronens gods, medens fæsterne ejede de derpå stående bygninger. For Vejrmøllens vedkommende stod anført helt ned tli 1664 ved hver ny ejer: En vejrmølle, som forhen har tilhørt Søren Brøgger, (imellem står der Brygger). Fra 1611ser det ud til, at selve møllen også hørte under Kronen, for

16 aug. d.å. gav kongen adelsmanden Kristoffer Lindenou skøde på 80 huse og I vejrmølle i Løgstør. En kongelig handel som angik hele daværende Løgstør. Her skal indskydes, at efter opbygningen efter de store brande 1747 og 5l var der kun 71 huse i Løgstør. Da der ingen skøde- og pantebog findes for løgstør Birks vedkommende før 1738, er ejerne og brugerne ukendte fra 1677 og til nær,nte år. Men ved følgende skødeuddrag står der disse skødedata: , da solgte Kristoffer Lindenou møllen , , Sidstnævnte dato købte herredsfoged Jens Toftebjerg, Toftebjerggård, møllen. Efter hans dødi 1737 blev der holdt auktion over møllen. Her fremsættes de vigtigste uddrag af auktionsskødet, som findes på Fol. l0 i Løgstør Birks, Aars og Slet herreders skøde- og renteprotokol , : Laurs Vestergaard af Løgstør fremlagde for Aars og Slet herreders ret et auktionsskøde af dato l på vejrmøllen og møllehuset, næst ovenfor Løgstør beliggende, som han på egrre og medinteresseret Clemen Christensens vegne begærede læst og protokolleret, Hartkorn I skp. 2 fdk. 2 alb. Til møllen og huset hørte et stykke jordr 26 alen bred til falddiget syd-nord, 50 favne lang mod Løgstør kørevej østvest. Huset var på 8 fag med loft i den ene ende. Auktionsbudet var l2l rdl. ved offentlig auktion d Begge fik samme dag skøde på bomhuset, som Toftebjerg også havde ejet forlangte underskrevne medinteresserede: Laurits Vestergaard, Peder Laursen, Clemen Christensen, Christen Jensen attemager og Johannes Møller, alle af Løgstør, tinglæst auktionsskøde på møllegården oven for Løgstør, nu matr. 93 m.fl. Alt under dette matr. nummer hørte da under nævnte møllegård. Købesummen var 271 rdl. 5. mk. I 5/18 sk. med auktionsomkostninger 278 rdl. 4 mk., som deltes i 6 pafter, hvilket blev lidt over 46 rdl til hver. Laurits Vestergaard, som drev mølleriet, måtte udrede 2 partel godt 92 rdl. Han fik onsdag den 13. dec.1743 skøde på et hus og en gård iløgstør, som han havde købt af Madam Toftebjerg, Toftebjerggaard. Det er givet, at de fleste af møllens ejere ikke selv drev mølleriet, men holdt fremmede til hjælp. Jeg har dog kun fundet navn på en af disse medhjælpere, nemlig Christian Jensen. Han flk fæstebrev på livstid på Aggersborg Vejrmølle af Mads Gregersen Speitzer, Aggersborggaard. Vestergaards ejer, Cl. Christensen (Holm), døde i foråret 1750, og 7. oktober s.å. gav hans enke, Anna Lauritsdatter, Svend Pedersen, LøgsIør, skøde på halvparten i møllen for en sum på 200 rdl. At Cl. Christensen ikke var helt fattig, ses af, at hans børn fik udbetalt 700 rigsdaler i arvepart d Fol.78 i bet. og efterretn. ang. vandog vejrmøller, indsendt af amtmanden for Aalborg amt står: Løgstør vejrmølle svarer af hartkorn I skp.2 fdk.2 alb., er i god og forsvarlig stand, og kan, når god vind gives, give en hel vel bestyrer al den maling, han kan overkomme, ja, mere end dertil haves. (forts.)

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 Fremtidens tog En fantasi eller hvornår kommer togrejsen til at foregå sådan! Måske vil vi hellere bygge i dette tempo. Her er der jo skinner, landskab og meget andet

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere