KREJL INDHOLD: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL INDHOLD: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 1999. Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 18. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 1999 INDHOLD: Kommentar Smeden i Brøndum - af Carl Johan Nielsen En bondedreng kommer til byen - af Johannes Sørensen Oudrup - af Jacob Larsen Løgstør vejrmølle - af J. Thulstrup Kristensen side 34 side 35 side 41 side 43 side 46

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition: B alles B oghandel, Østerbro gade, Lø gstør Telefon 'Postgiro Årsabonnement: 65 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & OffsetAps. K,flRE L,IDSER Her kommer Krejl med nr. 3, med resultatet af julekonkurrencen: Billedet på forsiden var fra Fjordgade 42, nu nr.48. Dengang boede tandlæge Høegh i huset. Drengen på trappen er sønnen, Niels. Bagsiden øverst: urmager Jens Larsens baghus i Peder Kræmmersgade. Det rummede sidst hans sejlbåd. Nu har broderen, Johs. Larsen bygget hus på stedet. Bagsiden nederst: Det gamle gødningspakhus i Fjordgade under nedrivning. Med en enkelt undtagelse var alle løsninger rigtige, og ved lodtrækning blev Salling Knudsen, Skånevej 12, vinder. Smeden i Brøndum er nået til vejs ende. Desværre har det ikke været muligt at finde flere billeder fra virksomheden, så vi har forsøgt nogle andre. Johs. Sørensen slutter også, og så har vi narret Jacob Larsen til at skrive om Oudrup. Vi har haft for lidt fra dethjørne af kommunen. Endelig har den tidligere lokalhistoriker, J. Thulstrup Christensen, efterladt en redegørelse for Løgstør Vejrmølles historie. God læselyst! FORSIDEBILLEDET: Det viser villa >Alfa< på et postkort fra engang i 1920-eme. Men hvor var det henne? På et andet postkort fra markedspladsen på samme tid kan huset ses på skrænten. Det har nok ligget på Alleen eller muligvis Højbovej, men det kan ikke ses idag, da der er bygget meget i Bredgade. En gammel telefonbog fra 1950-erne nævner en villa >Alfa< tilhørende maler Ibsen, men den ser anderledes ud. Kan den være revet ned til fordel for en ny, eller er den kraftigt ombygget? Det kan jo også være et helt andet hus et andet sted.

3 SMEDEN I BRØNDUM af Carl Johan Nielsen (sluttet) Var jeg for hård? Vistnok. Meget af vort arbejde var reparation af vandværker, som i de fleste tilfælde foregik i ret dybe brønde, det vil sige fra nogle få meters dybde til ca m. dybde. Jeg ved godt, at der andre steder i landet er brønde, der er meget dybere, men til forskel fra hvor jeg før havde arbejdet, hvor de også var dybere, så var de fleste brønde her på egnen gravet lige ned i kridt, kun støttet nogle få meter foroven, enkelte brøndringe eller noget frønnet murværk, der i de fleste tilfælde hang fritsvævende i luften idet den understøttende kalkvæg var smuldret væk. Afsnittets overskrift giver anledning til at fortælle om en episode, hvor jeg måske var lidt for hård mod min iøvrigt flinke medarbejder. Vi havde den dag fået besked på at reparere et vandværk en pumpe, som stod i en brønd, der kun var ca. 8 m. dyb. Brønden var af den sjældne beskaffenhed, at den bestod af solide cementbrøndringe og ikke var ret dvb. Jeg spurgte svenden, som var ret ny i tjenesten, om han var vant til at arbejde i brønde og om han var fortrolig med det. Hvis ikke måtte han sige til, og så ville jeg tage med ham derud. Han svarede mig på spørgsmålet, at han var helt parat til at tage en hvilken som helst udfordring på dette område. Han fik derfor de nødvendige informationer og begav sig fortrøstningsfuldt afsted for ca. en times tid senere at vende tilbage med en noget usammenhængende forklaring om tingenes tilstand. Efter at have hørt på ham en tid, fornemmede jeg at han da vist slet ikke havde været nede i brønden. Ved at spørge ham direkte tilstod han, at den store dybde havde afskrækket ham, så han ikke havde vovet sig derned, men kun havde kigget ned i dybden. Den tilståelse gjorde mig om ikke gal i hovedet så dog ærgerlig, jeg syntes når jeg havde givet ham alle muligheder for at bakke ud, så var jeg taget med ham, så vi kunne have hjulpet hinanden. Få minutter efter var vi begge på vej på vore cykleg den eneste transportmulighed i disse tider. Vi var nok lidt forpustede da vi nåede derup. Tempoet var nok på det nærmeste det vi kunne præstere. Det var nok en ret bestemt og kortfattet ordre han fik om at gå først ned i brønden med løfte om, at jeg fulgte lige efter. Vi gennemførte det og fik tingene ordnet, men hvor var han dog ræd. Han rystede over hele kroppen, men han fik det lært under mere afslappede former. Det får mig til at tænke på den første gang, jeg var med min læremester og skulle i en ca. 30 meters brønd. Den stod i mwsten, der var en hel del slimede. Jeg blev ikke spurgt, om jeg førhavde prøvet noget tilsvarende eller om jeg turde, det var bare en selvfølge, at jeg 35

4 gik derned. Jeg indrømmer, at jeg også rystede og var noget forpustet ved turen. Indrømmes skal det at det var hårdt og risikoffldt arbejde, og jeg var måske lidt for hård" men hærdede blev vi til gavn for os selv, når vi senere mødte hårde udfordringer. En gravet og udmuret brønd med faststampet ler om murværket foroven og afl ø b s I e dnin g for s p il d ev andet. Nu vi er ved at reparere pumper, må jeg nok hellere her fortælle om en situation, hvor jeg var ude ved en kunde. Han havde en af de føromtalte kddtbrønde, hvor murværket hang nærmest fritsvævende i luften, og området nede ved pumpecylinderens placering mindede lidt om en mindre stue. På grund af pumpens utætheder var kridtet skyllet væk, og dermed var det store rum opstået med fare for større nedskridninger. Manden havde et mindre landbrug, så han skulle selv være behjælpelig med at hjælpe mig med tove og støtte ved nedog opstigninger, samt nedfiring af værktøj og hvad der ellers var, når tovene skulle betjenes. Jeg sad nede i dybden og var optaget af arbejdet, men da jeg manglede en eller anden ting og råbte til ham om at få det ne4 var der ingen der svarede. Der gik et stykke tid, førjeg igen hørte ham pusle derovenfor. Jeg bad ham om at hjælpe mig med opstigningen, hvad han også beredvilligt gjorde. Da jeg var kommen op til overfladen, fortalte jeg ham, at nu tog jeg hjem, og så kunne han sende bud en dag, når han havde tid til at hjælpe mig uden at skulle gå fra mig. Efter denne oplysning, så han lidt desorienteret ud, som om det nu først gik op for ham, at det ikke var en helt ufarlig situation, jeg var sat i. Jeg hor slet ikke, det havde det mindste at gøre med ligegyldighed. Det var simpelthen kun tankeløshed. Og efter den samtale fik vi tingene gjort færdig i bedste forståelse, men han gik ved senere reparationer aldrig rnere fra mig. Lidt speciel var vedkommende. Han havde ikke selv telefon og ringede som regel fra en nabo eller fra købmanden. Når han så fik forbindelsen, gik hans stemme tit igennem med følgende replik: ><Eret ve smejen, eret kælingen?< Det kunne også hænde, hvis han kom ind i stuen, hvor vi havde telefon og 36

5 kontor. Telefonen hang på væggen lige indenfor døren, så han kunne nå den fra gangen. Ved de gamle vægtelefoner kunne man, når man løftede røret,inge så det kunne høres i stuen, men ikke på centralen, der jo dengang var manuelt betjent. Ideen med dette var, at han i stedet for at stå og råbe på en af os, så kunne han med telefonens ringen hurtig tilkalde sig opmærksomhed. Resultatet var, at Erna mange gange har skyndt sig til telefonen, hvor hun så blev standset af kunden, der leende oplyste hende om, at det bare var ham der ville snakke med hende eller mig. Speciel væremåde, men med til at gøre hverdagen festlig. En særlig velkomst! I det store og hele blev vi vel modtaget i Brøndum, til trods for at vi var unge og uerfarne. Der var sikkert mange, der tænkte ved sig selv. Det går da aldrig, hvordan skal de klare den store udfordring, der er i at være selvstændig. Om vi levede op til forventningerne er ikke min opgave at svare på, men der er da sikkert ingen tvivl om, at vi har skuffet mange. Det værste var, når vi mødte en historie, der havde været så længe undervejs, at vi dårligt kunne kende den, når vi mødte den og det var os, det drejede sig om. Engang var en historie kommet i omløb! Det drejede sig om, at2 af vore folk skulle udføre en reparationsopgave på garden. Der var på dagen fødselsdagsfest med Det store Chokoladebord med dertil hørende opdækning, hvortil folkene blev inviteret og sikkert også nød i fulde drag. Versionen, der kom ud af det var, at regningen var enormt stor, og resultatet af arbejdet nærmest middelmådigt. Det værste var, at der ikke indløb nogen klage til os, så der var mulighed for at rette en eventuel misforståelse, hvad jeg har vanskeligheder med at tro, da jeg fra vor første start altid har informeret vore medarbejdere om, at hvis de blev budt på traktement, så skulle de altid huske at trække tiden og altid i kundens favør. Vi indprentede dem, at kunden aldrig måtte straffes for sin venlighed men tværtimod belønnes. Min erfaring har været, at når man bliver mødt med venlig forståelse, bliver viljen til at yde lidt ud over det almindelige en del større. En af de ting, jeg for mit vedkommende nok har døjet med at ryste af mig og glemme, var en udtalelse til Erna en af de første dage vi var her, der havde følgende ordlyd: Nu håberjeg I kan finde ud af, hvor I bør havejeres plads. Vi havde engang en smedekone, der blandede sig med gårdmandsfolkene. Så kunne vi jo smage på den, men ondt gjorde det, og det gforde det længe! Det var nok den største grund til, at vi blandede os så lidt som vi gjorde, hvad nogen måske har undret sig over. Vi kom begge fra gårde og havde vel aldrig tænkt over, at det gforde skel. Det har jeg ihvertfald aldåg følt praktiseret, der hvor vi hver især kom fra, tværtimod. Prispolitik! Min opfattelse af priser var, at vi ikke skulle gøre os bemærkede på grund af priser, men på kvalitet. Kunne vi udføre et arbejde, kunden kunne være tilfreds med, så var det også prisen værd.

6 Nok en helt anden opfattelse end min forgænger havde. Hans holdning var, at han helst skulle ligge under standardprisen, når det var faste priser, det drejede sig om. Det var jo unægtelig to vidtforskellige opfattelser af den sarnme sag, som nok kunne give anledning til at opfatte os som meget dyre. Husker engang, jeg var ude ved en kunde, som også brugte nabosmeden en del. Vi sad inde i stuen og snakkede. Så spurgte han mig om, hvor meget jeg skulle have for at sko en hest. Jeg opgav ham prisen, hvortil han svarede: Jammen det er jo lissåmøj som nabo- smejen ska ha, hvortil hans kone bemærkede: Jammen hvorfor skulle han ikke ha det samme? Samme kunde var en trofast kirkegænger, men fortalte i samme forbindelse om fortiden: Næh det var tier dengång smejen væked oll plagene ue sønda formæje, (oversat til, at smeden ordnede hovene på alle unghestene en søndag formiddag. Det kunne godt være l0-20 i antal). Slutreplikken var, at så var det endda gratis! Selvfølgelig fik han kaffe eller en dram. Vi fik os en god snak om det rimelige i den fremgangsmåde. Smeden kunne ihvertfald ikke betale med det nogen steder, en af grundene til, at hans økonomi til tider kunne være lidt anstrengt. Det var ingen let opgave at overbevise ham om det umoralske i dette forhold. Samme mand kunne let komme ind på, at folk var for lidt optaget af at gå i kirke. Var det dobbeltmoral eller bare en god servicefunktion? Jeg tror egentlig det bundede i en stor tankeløshe4 for det var en selvfølgelighed. Oplevelserne er ikke helt fortalt i kronologisk rækkefølge. Det der er fortalt indtil nu, er nok foregået i den første femårige periode. Det meste af det er fra de første par år. Boligkomfort! Hvis man i den sammenhæng kan tale om komfort, så kan jeg på forhånd oplyse, at det ikke har ret meget at gøre med det, man i dag forbinder med dette ord. W.C. var et lokum, : kasse WC. Det var beliggende ved enden af skostalden ca.20 mtr. fra bagdøren. Bemærk under åben himmel, men på huset var der dog tag eller rettere sagt, der var noget af taget tilbage. Kunne vi ikke se stjernerne igennem det, så kunne lysningerne med lidt god vilje næsten opfattes som lysende stjerner på himlen. I disse efterkrigsår var det næsten helt sikkerq at vi hver sommer skulle igennem et mave- og opkastningsonde, der dengang blev kaldt roskildesyge. Hvorfor den havde det navn, ved jeg ikke, men jeg formoder at fænomenet var opstået i byen med det navn. Det var en ubehagelig proces at skulle igennem, især når toiletforholdene var af ovennævnte beskaffenhed. Der kunne godt blive brug for at kunne koncentrere sig, når en sad på dass og tre stod i kø i det fri. Den største fordel, jeg umiddelbart kunne få øje påvat, at der ikke var brug for mekanisk ventilation, hvad let kunne have været nødvendigt, hvis optrinet skulle have foregået indendørs. Dunsten var skrap. Det var så den sanitære side af sagen. Nu kommer vi til vandforsyningen, som strengt taget også hører ind under ovennævnte kategori. Det var en brønd lidt 38

7 til højre for bagdøren. I den var der en håndpumpe, hvor alt vand skulle hentes efter et anstrengende pumpearbejde. Til storvask var der et vaskehus beliggende ca mtr. til venstre for bagdøren. I vaskehuset foregik det store årlige bad" så blev der i dagens anledning fzret op under vaskekedlen med tørv eller brænde. Opvarmningen i huset foregik i en kamin, som var beregnet til koksfyring, men da det var en umulighed at fremskaffe, var alternativet tøry. De fandtes ikke i ubegrænsede mængder og var mange gange ikke såtørre, som de helst skulle være for at give den rette ydelse. Kaminen havde nogle indbyggede jalousi-ventiler til den tilstødende stue og soveværelse. Det med at varme naborummene op var lidt af en ønsketænkning, for det kneb meget med at få stuen opvarmet. Resultatet var for det meste, at Erna i vinteraftnerne stod op ad kaminen med ryggen imod og den ene arm ind over kaminen for at holde balancen. Men det gamle ord om, at øvelse gør mester, kom til at passe på hende. Hun blev så øvet, at hun kunne stå der og sove uden at falde. Det var så den tids form for hygge. I henhold til ovennærmte varmefordelingsplan fremgår det, at der var 2 stuer og I soveværelse i huset. Der var en lille forgang og en do baggang, også kaldet bryggers. Der var der et lille bord hvor der var en køkkenvask. Ved denne foregik vor daglige rensningsproces, når vi ikke brugte vaskehuset, og det var for koldt om vinteren. Køkkenet var heller ikke stort, men nu skal jeg prøve, om jeg kan beskrive komfuret. Det var noget helt for sig. Ikke fordi det ikke lignede et brændekomfur, som de var på den tid, men det var så opbrændt i ringene og overpladen, så ilden i det var hele tiden under opsyn gennem ringene. Det var ikke noget, der var med til at gøre ffringsprocessen lettere og da slet ikke mere økonomisk. Brændslet var som regel gran- eller fnretoppe, som gav en god og klar ild. Det var noget brændsel, der var leftere at få fat på, især herude på landet. Vi skulle jo spare på tørvene. Jeg har vist ikke fortalt, at vi jo altid havde vore hjælpere boende, og at det :i o 6( L ; s-i -?.- 3t iåef var en selvfølge, at de også fik kosten her. Heldigvis var det ikke det store problem for Erna, hun elskede at lave mad. Hun havde som l8-19 ååghaftplads på en herregård, hvor der til daglig var 20 medhjælpere plus herskab. Siden den tid havde hun haft plads på en efterskole, så hun nød udfordringen, men måske ikke helt det primitive. 39

8 På loftet var der 3 kamre. Et På ca. l8-20 kvm., et mindre midt i huset med et lille tagvindue, det var nok kvm. Der boede den forrige ejer, og nævnes skal det her, at der ikke var elektrisk lys i nogen af rummene på loftet. Et tredie værelse mod øst over værkstedet blev brugt til reservedelslager til cykler. Cykleafclelingen tog Hans med sig og førte videre, til han blev over 90 år. Oplysningen i værelserne foregik med små køkkenlamper, Petroleumslamper. Petroleum var også rationeret, så vi fik ret hurtigt installeret elektrisk lys på værelserne. Det var især nødvendigt, idet svendene jo beboede det ene værelse. Komfort eller ikke, vi fik lært at leve med det og nød det trods alt. Vi fik det, som vi ville have det. Vi var selvstændige, men bundne. Der gik l0 år, inden vi bevilgede os selv en ferie på 3 årbejdsdage, og der var ikke noget, der hed week-end, tværtimod. Lørdagen var ikke kortere. De fleste gange gik de i stedet for helt til midnat, så det kunne godt være en træt smed" når søndagen oprandt og skulle nydes. Et uroligt element kommer ind i vor hverdag! Vort første barn blev en dreng, noget vi aldrig havde været i tvivl om, det ville blive. Vi var så sikre, at hans navn var bestemt længe før han blev født, om det var, fordi hans oldefar på mødrende side hed Knud og var smed. At han så på fædrende side var løbet ind i navnet Nielsen, som også omtalte oldefar hed var en helt anden sag. At vi håbede på, at han måske ville gå i oldefarens og farens spor, viste så med tiden at gå i opffldelse, endda uden at vi pressede på. Jeg tror ikke det er en overdrivelse, når jeg fortæller, at han aldrig sov en eneste nat til ende i det første af hans leveår, og det var ikke lidt han græd... Men hans temperament var og er det samme. Det har været ham en god drivkraft i hans senere tilværelse, ikke mindst i hans arbejde med at føre virksomheden videre i dag under noget større forhol{ end vi gjorde det i vor virketid. Tilbage til hans start. Jeg husker en søndag morgen, hvor han havde grædt det meste af natten. Henad morgenstunden kaldte Erna på mig og bad mig tage mig af drengen, for nu ville hun op På loftet for at få lidt søvn, vi skulle have huset fyldt med fremmede om søndagen. Jeg indvilgede nok lidt søvnig i at overtage posten, så hun gik trygt på loftet. Om hun nåede at falde i sørm, ved jeg ikke, for en der sover hører ikke, men lidt efter hørte hun et dump og et stort skrig nede fra soveværelset. Drengen havde mavet sig hen over mig for derefter at gå på hovedet på gulvet. Altsammen uden at vække faren, der til trods for larmen stadig sov en søvn, der nærmest mindede om bevidstløshed. Jeg tror, det varede længe, inden jeg igen blev drengen betroet, ihvertfald når det var ved sovetid. Hårdt var det, men ulejligheden værd. Nu var der noget at leve for og ikke kedeligt. Carl Johan Nielsen 40

9 I I Ehr BohrDEDREhrG I{ONT]WER TTL BYEAT af Johannes SØrensen ffortsat) Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre, så var det tilfældet. Jeg gikjo hver dag forbi gasværket, både nårjeg gik til skole, (på vej til skole om morgenen passede det næsten hver dag, at Christian Nielsen oppe fra >Vestervang< kom og hentede mælken hos kalkbrænder Jacobsen for at transportere den til mejeriet, og så skete det jo nok, atjeg kom op at køre et stykke afvejen), og nårjeg gik hjem igen. For mig var gasværket noget mærkeligt uforståeligt noget. De lavede noget derinde, som de sendte ud i nogle store beholdere, der svømmede i vand" og så gik der nogle rør ud derfra, som var fordelt over hele byen. Der gik også et rør over kanalen, (det lå på siden af broen). Det rør gik helt ind i køkkenet, og når så mor skulle lave mad kunne hun sætte et apparat hertil, og så virkede det ligesom det komfur, vi havde ude på landejendommen. Derfor skulle jeg altid lige hen til lågen ind til gasværket for at se, hvad det var for noget mærkeligt noget, der I I Det første afjohs. Sørensens skolevej. 4t

10 skete derinde. Gasværksbestyrer Franck havde jo nok bemærket min interesse for gasværket, så en dag fikjeg lov til at komme ind og se det. Han viste mig rundt og forklarede alt, hvad der foregik. Hvordan de destillerede kullene og udvandt gassen, og så blev kullene til koks, som man kunne købe til atfurc i kakkelovnen med. Det var jo fantastisk. Gasværket var ellers forbudt område for uvedkommende, men efterhånden blev jeg så kendt med både gasværksbestyreren og de arbejdere, der var ansat der. Det var Frandsen, Knudsen, Busk og Jørgensen. Jørgensen blev jeg meget gode venner med. Jeg var tit inde og se, når han frldte ovnene op med kul, og så skete detjo også, atjeg blev snavset, (det var det, jeg kaldte at blive moget). å tog Jørgensen mig med ind på badeværelset, så jeg kurure blive vasket og komme ren hjem til mor. Det var imponerende, for jeg havde aldrig før set et badeværelse med hvide fliser på væggene. Det var virkelig en oplevelse. Der var både bruser og badekar, og efterhånden som tiden gik, fikjeg lov til at komme der over en gang imellem og få et ba4 ja! jeg fik endda lov til, når far havde haft noget meget moget arbejde, attage ham me{ så også han kunne blive ordentlig vasket. Så gasværksarbejderne, det var mine virkelige venner. I skolen gik det ikke så godt. Jeg har aldrig været god til at bogstavere. Siden har man fundet ud af, at jeg var ordblin4 men det kendte lærerinden ikke noget til dengang, så hun fortalte mig bare, at jeg var dum. Det fremmer jo ikke lysten til at gøre en hel masse ved lektierne, og så blev jeg jo bare ved at være dum, men religionstimerne, der var jeg med, for jeg kunne lære salmeversene. Det kom derfor helt bag på mig, da jeg havde liret salmeverset af, og så fik jeg en knaldende lussing for dette her: >Paradisets Vinerbrød styrker os i liv og død<. Jeg fik at vide, at det havde aldeles ikke noget med >Vinerbrød< at gøte, og det kunne jeg slet ikke forstå, for sådan læste jeg det altså i min salmebog. Men sådan var vilkårene for en bondedreng i På et punkt havde jeg et fortrin frem for andre. Jeg kunne huske det, der var blevet fortalt, og når lærerinden havde gennemgået lektien i historietimen, så kunne jeg huske det hele og fortælle det i den næste historietime. Jeg havde altid en god karakter i historie og i det hele taget i de mundtlige fag, så nu varjeg da slet ikke så dum endda, og jeg klarede mig da også gennem skolen sådan ret rimeligt. Som lærling gik jeg på teknisk skole ved lærer Munch. Han var bornholmer og havde et herligt klingende måi, og så var han meget hjælpsom. Der var ikke een elev, der fik lov til at sakke bag ud" for var der problemer, så fik eleven den hjælp, der var behov for. Et system, som jeg selv søgte efter bedste erme at praktisere, da jeg senere selv blev faglærer på den tekniske skole, og jeg vil påstå, at jeg lærte mere i de fire åq jeg gik på teknisk skole ved lærer Munch, end jeg lærte i de syv ar, jeg gik i den kommunale skole. Det var barske forhold for en bondedreng at flytte til byen i 1930, men heldigvis kan modgang også vendes til noget Positirt' Johs. sørensen 42

11 OUDRUP FØR OG NU afjacob Larsen Ind imellem lcniber detfor KREJL at nå ud i alle hjørner af kommunen, og da vi fik en henvendelsefra Jacob Larsen om, at der manglede noget fra Oudrup-kanten, måtte vi svare, at kendskabet ikke var stort, men han var da velkommen med oplysninger. Det resulterede i de nedenstående oplysninger: Når kvægdrivere i 1700-tallet havde fået deres studedrift over Limflorden ved Aggersund, havde de en hel dagsmarch til næste rastested som var Binderup kro. Tiuen gik ad den 18 alen brede konge- og studevej. Denne vej er i vore dage blevet asfalteret, så den passer til vor tids trafik. For en bilist, som kører på fus-aggersundvejen, tager det kun få minutter at passere Oudrup hede. Men dog tid nok til at føle historiens vingesus. På vestsiden af vejen, og skrånende ned mod engen, ligger det areal, som i årene en del gange blev benyttet til våbennedkastning af R.A.F. Øst for vejen ligger kæmpehøjene og fortæller om beboelser i flere tusind år. Det var i en af dem, man for godt 100 år siden fandt Skarpsallingkarret, som nu opbevares på Nationalmuseet og betegnes som nordens smukkeste stenalderkar. Forståeligt at såvel kommune som kirke i de senere år er begyndt at tildele veltjente medarbejdere kopier af dette, smukke kar, som afskedsgave. Oudrup sogn er ifølgetrap det sogn i Slet herred med flest oldtidsminder, nemlig ca. 90, hvoraf dog nogle er sløjfet i de senere år. Men en strammere fredningslov vil sikkert bevirke, at der ikke sløjfes flere. Også jernalderen har man adskillige udgravninger fra. En velbevaret boplads fra keltiskjernalder, 400 år før og indtil Kristi fødsel, er således udgravet i 1959 hos Peter Kvist, Oudrup. For udgravningen stod amatørarkæolog Bent Jensen, Løgstør. Fra samme tidsperiode er der hos Knud Pedersen, Brårup, foretaget flere udgravninger af såvel bopladser som begravelsespladser i fladgrave. For disse udgravninger stod amatørarkæolog Elmer Larsen, Vilsted. Da Jacob Larsen i 196l pløjede et lyngareal, på nyere kort kaldet Rønhøj kær, fremkom der også spor af tidligere bebyggelse. Elmer Larsen fandt f. eks. spor af3 brønde med spor afbebyggelse omkring. Han kunne af det fundne se, at det var bebyggelse fra ca tallet. Når sådan en mindre by blev helt forladt, måtte det nok tilskrives Den sorte død, som hærgede landet ved den tid. Den bedste landbrugsjord findes i den nordlige del afsognet. I den sydlige del var der meget hede. Alle gårde havde hedelodder. Og sidst i 18O0-tallet var tanken stærkt fremme, om man ved Hedeselskabets hjælp kunne få plantet skov. Den 21. dec blev der holdt møde på Gatten station for alle, der havde hede. Der var enighed om at gå til Hedeselskabet for at få sagen fremmet. 43

12

13 Ved et nyt møde på Brøndum mejeri med repræsentanter for Hedeselskabet var sagen så langt fremme, at man på Hedeselskabets repræsentantskabsmøde iaarhus 14.juli 1896 kunne vedtage at købe 1200 td. Ld. af Oudrup og Gatten hede til beplantning. Ved samme tid plantedes også plantagen >Kristinelund< i Hornbæk og Anders Larsens plantage i Oudrup. De fleste beboere boede fra gammel tid i landsbyerne Brårup og Oudrup. Det var først da bønderne kunne begynde at købe sig fri for fæste og blive selvejere, at udflytningen begyndte. Det foregik tit på den måde, at arealet til en gård blev delt, og så byggede man endnu en gård ude på marken. I 1930 begyndte man at udnytte de store grusforekomster, som skyldtes istiden. Det er efterhånden blevet en stor industri, og der er blevet gravet nogle voldsomme huller i jorden. Men da man med stor forståelse for landskabet har retableret bagefter, generer det ingen. I eet af hullerne startede man for en del år siden affaldspladsen >Renovest<. De har haft begyndervanskeligheder, men med en fremsynet leder har det udviklet sig til et sted, hvor genbrug er i højsædet. Og en arbejdsplads for l5-20 pers. Vi har også fremragende mekanisk værksted samt fabrik for elektronik. Men stadigvæk er sognet et landbrugsland. Oppe nord for kirken ligger bavnehøjen, hvor bål skulle tændes, når {enden var i landet. Derure høj var en tid tillige tinghøj for herredsfogeden. Oudrup kirke 45

14 Men ældst af alle bygninger i sognet er kirken. Når man står på bavnehøjen og ser ud over velholdte gårde og marker, ned over kirken med sin kirkegård hvor forfædrene er samlet, og ud over heden, hvor lysets spil kan variere, da er det nærliggende at sige med digteren >her har jeg rod, herfra min verden går(. KIRI(EN Kirken stammer fra tiden før, eller lige hen imod Den er beliggende på en sydvendt skråning afen større bakke. Gamle kort, 1792, viser at landsbyen Oudrup (Abtorp), og landsbyen Braarup (Brorup), beliggende henholdsvis 1 km. vest og 1 km. øst for kirken, har været forbundet med en vej, som gik umiddelbart syd om kirken. Kirken har i 1700-tallet fået påmuret gesims og rødt tegltag. I 1938 blev kirken restaureret. Arkitekt var E. Windfeld Brorsen. I 1968 blev kirken igen restaureret og fik indlagt el-varme. Arkitekten dennegang var kgl. tilsynsførende, Leopold Teschel. Alterbordet er af træ. Altertavlen er et maleri, Kristus på søen, signeret A. Dorph 1897, i en ramme fra samme tid. Giveren var familien Wibroe, Nibe. På alteret står et par malmstager. Under alterskranken står et par drevne barokstager med snoede skafter fra ca Døbefonten er af sandsten fra Lille sydtysk dåbsfad fra omkring 1575 med drevet relief af syndefaldet. På nordmuren af skibet hænger et 27 cm. højt krucifiks fra 1700-tallet. Derunder står en syvarmet lysestage fra På vestgavlen hænger kirkeklokken med inskription: Mørket tvinger jeg - Nåde bringer jeg - Lovsang ringer jeg - Bøn bevingerjeg. Jacob Larsen. Løgstør med vejrmøllen i baggrunden. 46

15 AF LØGSTØR VEJRMØLLES HISTORIE af J. Thulstrup Christensen. Efterfølgende er fremkommet ved studier på Rigsarkivet i Aalborghus Lens jordebøger 1564 tll 1660, dernæst i Skøde- pante- og registerprotokoller for Løgstør Birks, Aars og Slet Herreder indtil 1856 og derefter indtil dato (ca.1936), i Skøde- og panteprotokoller på Løgstør Dommerkontor. Et supplement til datoerne fra 1872 er beredvillig givet mig af de tre sidste ejere af møllen. I bogen om Danmarks møller står, at en Broder til oberst Læssøe en tid ejede møllen. Det passer dog ikke, da alle ejere på det tidspunkt, han levede, står anførti thingbøgerne. Han må jo så kun have været bestyrer. Ligeledes står, at mølleriet i Løgstør begyndte med en stubmølle, som lå øst for byen ved {orden. Dette passer heller ikke.på Løgstør jorder gaves kun afgift af en vejrmølle. Løgstør vejrmølle blev bygget aar af en mand ved navn Søren Brøgger fra Rise ved V Hornum. I Aalborghus Lens jordebog for , Fl. 53 b, står: Søren Brøgger afen ejendom, han havde sat en vejrmølle og et liden hus på, afgift 12 sk. I årene forud nævnes blot afgiften, de 12 sk., afjordstykket. I 1597 svaredes denne afgift af Jens Nielsen Strætt. Søren Brøgger ejede kun møllen til Til møllen hørte et ålestade, som lå lige udenfor Løgstør. Af dette, og af et som lå ved Smachbro, gav indenfor nævnte tidsrum Søren og Christen Brøgger i årlig afgift I otting å1. Brøgger og Strætt må have været mellem Løgstørs velhavere på denne tid. Foruden det allerede nævnte gabrøgger afgift af endnu et par jordstykker, og Strætt stod for afgifter både i Løgsted Vindblæs, Vilsted og Kornum sogne. Jordstykket, møllen var bygget på, havde antagelig en størrelse på 100 kvadratalen. (ca.40 kvm.)der findes nemlig eksempler på skøder på jordstykker ned gennem femtenhundrederne. Afgifterne for Løgstør Birks vedkommende fra 1561 til 1688 var på et par undtagelser nær, alle på 12 sk. Her skal lige indskydes, at i ovennævnte tidsrum var der omkring 100 og 108, der svarede jordafgift iløgstør er Henning Nielsen ejer af møllen. Han har den til 1650, og er også indehaver af ålestadet står, at mølleren er ålegårdsafgift skyldig. Fra 165l er Christensen Selgensen møller. Han er nok en bror til herredsfoged Peter Selgensen, Vilsted er Søren Christensen Strætt ejer. Han har møllen til Hertil harjorden for såvel møllen som for det øvrige Løgstørs vedkommende hørt under Kronens gods, medens fæsterne ejede de derpå stående bygninger. For Vejrmøllens vedkommende stod anført helt ned tli 1664 ved hver ny ejer: En vejrmølle, som forhen har tilhørt Søren Brøgger, (imellem står der Brygger). Fra 1611ser det ud til, at selve møllen også hørte under Kronen, for

16 aug. d.å. gav kongen adelsmanden Kristoffer Lindenou skøde på 80 huse og I vejrmølle i Løgstør. En kongelig handel som angik hele daværende Løgstør. Her skal indskydes, at efter opbygningen efter de store brande 1747 og 5l var der kun 71 huse i Løgstør. Da der ingen skøde- og pantebog findes for løgstør Birks vedkommende før 1738, er ejerne og brugerne ukendte fra 1677 og til nær,nte år. Men ved følgende skødeuddrag står der disse skødedata: , da solgte Kristoffer Lindenou møllen , , Sidstnævnte dato købte herredsfoged Jens Toftebjerg, Toftebjerggård, møllen. Efter hans dødi 1737 blev der holdt auktion over møllen. Her fremsættes de vigtigste uddrag af auktionsskødet, som findes på Fol. l0 i Løgstør Birks, Aars og Slet herreders skøde- og renteprotokol , : Laurs Vestergaard af Løgstør fremlagde for Aars og Slet herreders ret et auktionsskøde af dato l på vejrmøllen og møllehuset, næst ovenfor Løgstør beliggende, som han på egrre og medinteresseret Clemen Christensens vegne begærede læst og protokolleret, Hartkorn I skp. 2 fdk. 2 alb. Til møllen og huset hørte et stykke jordr 26 alen bred til falddiget syd-nord, 50 favne lang mod Løgstør kørevej østvest. Huset var på 8 fag med loft i den ene ende. Auktionsbudet var l2l rdl. ved offentlig auktion d Begge fik samme dag skøde på bomhuset, som Toftebjerg også havde ejet forlangte underskrevne medinteresserede: Laurits Vestergaard, Peder Laursen, Clemen Christensen, Christen Jensen attemager og Johannes Møller, alle af Løgstør, tinglæst auktionsskøde på møllegården oven for Løgstør, nu matr. 93 m.fl. Alt under dette matr. nummer hørte da under nævnte møllegård. Købesummen var 271 rdl. 5. mk. I 5/18 sk. med auktionsomkostninger 278 rdl. 4 mk., som deltes i 6 pafter, hvilket blev lidt over 46 rdl til hver. Laurits Vestergaard, som drev mølleriet, måtte udrede 2 partel godt 92 rdl. Han fik onsdag den 13. dec.1743 skøde på et hus og en gård iløgstør, som han havde købt af Madam Toftebjerg, Toftebjerggaard. Det er givet, at de fleste af møllens ejere ikke selv drev mølleriet, men holdt fremmede til hjælp. Jeg har dog kun fundet navn på en af disse medhjælpere, nemlig Christian Jensen. Han flk fæstebrev på livstid på Aggersborg Vejrmølle af Mads Gregersen Speitzer, Aggersborggaard. Vestergaards ejer, Cl. Christensen (Holm), døde i foråret 1750, og 7. oktober s.å. gav hans enke, Anna Lauritsdatter, Svend Pedersen, LøgsIør, skøde på halvparten i møllen for en sum på 200 rdl. At Cl. Christensen ikke var helt fattig, ses af, at hans børn fik udbetalt 700 rigsdaler i arvepart d Fol.78 i bet. og efterretn. ang. vandog vejrmøller, indsendt af amtmanden for Aalborg amt står: Løgstør vejrmølle svarer af hartkorn I skp.2 fdk.2 alb., er i god og forsvarlig stand, og kan, når god vind gives, give en hel vel bestyrer al den maling, han kan overkomme, ja, mere end dertil haves. (forts.)

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere