LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks Aalborg Telefon Forsidebilledet viser en perspektivskitse af Østerbro med ny bebyggelse. Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens formål...5 Lokalplanens baggrund...6 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Forholdet til kysten...7 Kommuneplanen...7 Kollektiv Trafik...8 Byfornyelse...8 Tekniske anlæg...8 Miljøforhold...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...9 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...15 Retsvirkninger...17 Vedtagelse...17 Tinglysning...18 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...19 Støj fra erhverv, Bilag B...21 Støj fra trafik, Bilag C...23 Parkeringsnormer, Bilag F...25 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsplan... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Redegørelse Nord Bibliotek Nyhavnsgade Medborgerhus Østerbro Kjellerupsgade Tivoliland Lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at sikre områdets anvendelse primært til boliger. Herudover skal lokalplanen sikre, at ny bebyggelse opføres som randbebyggelse, og at ny bebyggelse kan opføres i 4-4½ etager. Endvidere skal lokalplanen ved valg af farver og materialer sikre, at ny bebyggelse tilpasses eksisterende bebyggelse i området. Juni

6 Redegørelse Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre ca. 40 pleje/ældreboliger. Boligerne indgår som en del af Aalborg Kommunes boligprogram. Gennemførelsen af lokalplanen betinger eksisterende bygninger på ejendommene inden for lokalplanområdet nedrevet. Bygningerne er både med hensyn til størrelse og arkitektonisk udformning dårligt indpasset i området og virker fremmede i gadebilledet. Det vurderes derfor, at det planlagte byggeri forbedrer det samlede bymiljø langs Østerbro. Lokalplanområdet De 2 store træer ved det vestlige skel er rumdannende for det samlede gårdanlæg og skal derfor bevares. Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Aalborg Midtby, Østerbro Området er en del af en karre, der afgrænses af Østerbro, Kjellerupsgade, Søndergade og Løkkegade. Området er ca m² stort. Eksisterende bygninger inden for lokalplanens område er dels nogle pavilloner i 1 etage, tidligere brugt som udstillingslokaler, dels en bygning i 1½ etager. I gårdrummet er der indrettet parkeringsarealer langs det østlige og sydlige skel med en række mindre træer langs skellet, der bør bevares eller reetableres ved nybyggeri. Ved det vestlige skel står der 2 store lindetræer. De er værdifulde for gårdmiljøet som helhed og bør derfor bevares. Område inden for lokalplanområdet, der benyttes til parkering. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende som en del af en karre i den østlige del af Aalborg Midtby. 6 Juni 2001

7 Redegørelse Karreen anvendes primært til boligformål, dog er stueetagen enkelte steder indrettet til butikker, restauranter og liberale erhverv. Baghusene er særligt mod Løkkegade og Kjellerupsgade indrettet til småerhverv. De fleste af ejendommene er opført i perioden Der er dog i Søndergade et infillbyggeri fra 1990'erne med ældreboliger. Materialer på facader er tegl som blank mur eller pudset. På tage er der anvendt tegl eller skifer. De fleste huse er i god stand, men trænger til vedligeholdelse. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen. I følge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Lokalplanområdet er en del af et eksisterende tætbyområde, med omkringliggende bebyggelse i 3½- 4½ etager. Der er ingen visuel kontakt med Limfjorden. Fremtidig bebyggelse vil ikke kunne påvirke kysten visuelt. Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af Bykatalogets (kommuneplanens) rammeområde, Aalborg Midtby 10. Byplanrammerne for rammeområde, Aalborg Midtby10, fastlægger, at der kan opføres bebyggelse med en husdybde på 10 m, (tilpasses nabobygninger og særlige funktioner.) Lokalplanen fastlægger, at der kan opføres bebyggelse med en husdybde på 11 m mod gaden og 11 m mod gården. Der er derfor udarbejdet tillæg til Bykataloget, der sikrer en overensstemmelse mellem lokalplan og Bykatalog. Lokalplanområdet set fra Østerbro med eksisterende bebyggelse. Juni

8 Redegørelse Kollektiv Trafik Lokalplanområdet busbetjenes i dag af regional- og bybusser på Østerbro. Byfornyelse Det er Aalborg Kommunes ønske at give mulighed for byfornyelse i karreen beliggende uden for lokalplanområdet. Karreen afgrænses af Østerbro, Kjellerupsgade, Søndergade og Løkkegade. Byfornyelsen kan have karakter af en friarealforbedring på den enkelte ejendom. Friarealerne kunne med fordel etableres som sammenhængende for flere ejendomme. Herved skabes der lys og luft samt mulighed for differentieret brug af arealerne. Tekniske anlæg Ny bebyggelse i området skal tilsluttes det eksisterende fjernvarmenet. Der Østerbro Miljøforhold Inden for lokalplanens område må der alene udføres anlæg og udøves virksomhed, som kun i ringe grad påvirker omgivelserne. Det betyder, at der kun må være virksomheder inden for miljøklaserne 1-2. Miljøklasserne er nøjere omtalt i bilag A til lokalplanen. A. Grundvand Ingen særlige bestemmelser. B. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. C. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller har været aktiviteter, der kan have givet anledning til forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelsesloven 21 og jordforureningslovens 71. D. Støj fra trafik Ny og ændret anvendelse skal sikres mod støjgener fra Østerbro. Skitse af f For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres således, at det indendørs støjniveau fra vejtrafikken ikke overstiger 30dB (A) i boliger og 35dB (A) i kontorer. Samtidig må det udendørs støjniveau fra vejtrafikken ikke overstige 65 db(a). Området er belastet af trafikstøj fra Østerbro. Det vurderes at grænseværdien på 65 db(a) for udendørs støjniveau kan overholdes. Situationsplan. Ideskitse til fremtidig bebyggelse. 8 Juni 2001

9 Redegørelse For at overholde grænseværdierne for det indendørs støjniveau kan det være nødvendigt med en særlig lydisolering af bygningen. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Vej og trafikforhold Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling. Juni

10

11 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Juni

12 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at området anvendes primært til boligformål, at ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse, at ny bebyggelse opføres i højst 4½ etager og mindst 3½ etager, at ny bebyggelse ved farve- og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse i gaden. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde, 906 a, 906 r og 907 samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse 1. etage (stueetage) * Boliger# * Butikker (max. 200 m 2 ) * Butikker med værksteder (max. 200 m 2 ) * Service 3.2 Anvendelse 2. etage (1. sal) * Boliger # * Kontorer 3.3 Anvendelse etage (2.-4. sal samt tagetage) * Boliger # # Der kan indrettes servicearealer til boliger (personalefaciliteter og kontor). 3.4 Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstation og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 4. Udstykning Ingen særlige bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang Der kan inden for lokalplanområdet opføres bebyggelse inden for 3 byggefelter. Byggefelt 1 dækker randbebyggelse mod gaden. Byggefelt 2 og 3 er bebyggelse mod gården. Der kan inden for byggefelterne tilsammen opføres bebyggelse på i alt 3350 m². 5.1 Byggefelt 1 Bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse. Bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet og med facadelinie i skel, vist på Bilag 2. Husdybden må ikke være bredere end 11 meter. I byggefelt 1 kan der, inden for området vist med skrå skravering på Bilag 2, opføres en sidebebyggelse som en let bygning, der underordner sig hovedbygningen. Sidebygningen skal være lavere end hovedbygningen og husdybden må højest være 3 meter. Se Figur Juni 2001

13 Planbestemmelser Der kan uden for byggefelt 1 mod syd, opføres bygningsfremspring som karnapper, altaner og trapper i en maksimal dybde på 1,5 m. Bygningsfremspring kan højst fylde op til 60% af facadens længde. Bebyggelse skal mindst opføres i 3½ etager eller i 3 etager med tilbagetrukket tagetage. Bebyggelse må højst opføres i 4½ etager eller i 4 etager med tilbagetrukket tagetage. Bebyggelse skal opføres med en bygningshøjde ikke højere end 18 m over terræn eller et niveauplan fastsat for bygningen. Gesimshøjde må ikke være højere end 13,5 m over terræn eller et niveauplan fastsat for bygningen. Trappe og elevatortårne kan opføres med en højde ikke større end 17 m over terræn eller et niveauplan fastsat for bygningen. For at ny bebyggelse mod Østerbro skal tilpasse sig eksisterende, er det vigtigt at både bygnings- og gesimshøjde og andre markante vandrette linier følger eksisterende. 5.2 Byggefelt 2 Bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet, der er vist på Bilag 2. Bebyggelse må opføres i højst 4 etager og ikke med en større højde end 15 m over terræn eller et niveauplan fastsat for bygningen. Bebyggelse skal opføres med en gesimshøjde og en bygningshøjde, ikke højere end bebyggelse inden for byggefelt 1. Trappe og elevatortårne kan opføres med en højde ikke større end 17,5 m over terræn eller et niveauplan fastsat for bygningen. 5.3 Byggefelt 3 Bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet, der er vist på Bilag 2. Bebyggelse må opføres i højst 1 etage og med en højde ikke højere end 4, 5 meter. 11m 8m 3m Figur 1. Byggefelt 1 kan bebygges med én samlet bygning eller to bygningsvoluminer. Figur 2. Huludfyldning i en gade hvor facaden er forholdsvis lang. Facaden brydes op af markante tilbagetrækninger i murværket og fyldes ud med lette glaspartier. Juni

14 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende Ny bebyggelses skal i materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden tilpasse sig eksisterende bebyggelse i området. 6.1 Facade mod Østerbro Bebyggelsens facade mod Østerbro skal brydes op vertikalt, så den visuelt fremstår som flere bygninger. Facaderne på bebyggelserne i området er typisk ikke længere, end de er høje. For at ny bebyggelse kan tilpasse sig proportionerne på eksisterende, er det vigtigt, at den forholdsvis lange facade mod Østerbro brydes op. Det kan gøres med vertikale lette karnapper og markante tilbagetrækninger i murværket, fx. som vist på Figur Tage Byggefelt 1 Tage skal udføres som ligebenede sadeltage med en taghældning på º eller som flade tage med en taghældning ikke højere end 7 º. Indenfor området markeret med skrå skravering skal tage udføres som flade tage med en taghældning ikke højere end 7 º. Tagbeklædning på sadeltage skal udføres som eternit- eller naturskifer i farven sort, eller som tegl. 6.2 Ydervægge Byggefelt 1 Facader skal udføres i tegl, som blank mur med fyldte fuger, pudset eller filtset. Inden for området markeret med skrå skravering på Bilag 2 kan facader udføres som beklædning af træ eller glas. Facader i glas skal udføres som transparent eller sandblæst glas, eller som glas med silketryk. Byggefelt 2 og 3 Facader skal udføres i tegl, som blank mur med fyldte fuger, pudset eller filtset eller som beklædning af træ eller glas. Facader i glas skal udføres som transparent eller sandblæst glas, eller som glas med silketryk. Mod gården gives der mulighed for at lave lette og transparente facader, dels for at det ikke kommer til at virke kompakt i det tætte gårdrum, dels for at udnytte facadens beliggenhed mod syd til at kunne skabe nogle gode og lyse rum indvendigt. På Figur 3 er der vist et godt eksempel på en gårdfacade i glas. Figur 3: Dannebrogsgade, København. Et godt eksempel på hvor elegant en glasfacade kan laves i smuk samspil med det grønne i gårdrummet. Arkitekter: Lene Tranberg og Boje Lundgård. 14 Juni 2001

15 Planbestemmelser Tagbeklædning på flade tage skal udføres som beklædning i pap eller metalplader. Byggefelt 2 og 3 Tage skal udføres som flade tage med en taghældning ikke større end 7 º. Tagbeklædning skal udføres som beklædning i pap eller metalplader. I tilfælde hvor der udføres tage som ligebenede sadeltage på ny bebyggelse, er det vigtigt at gesimsog bygningshøjde på bebyggelse mod Østerbro følger eksisterende bebyggelse. I tilfælde hvor der udføres flade tage er det vigtigt, at gesimshøjde følger eksisterende bebyggelse. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsarealer Der skal reserveres arealer til udendørs ophold. Opholdsarealer skal prioriteres frem for parkeringspladser. Hvor opholdsarealer ikke kan etableres på terræn, kan arealerne alternativt etableres som altan eller på tagetagen som tagterrasse. 7.2 Træer Træer markeret med rastersignatur på Bilag 2 skal bevares. Træer placeret langs eksisterende parkeringsarealer ved det sydlige og østlige skel, vist på Illustrationsplan, Bilag 3, bør bevares eller reetableres. Træerne danner en fin grænse for ejendommene og giver både parkeringsarealerne og hele gårdrummet et fint grønt præg. 7.3 Skiltning Skiltning og opsætning af markiser skal ske efter "Retningslinier for forretningsfacader og skilte" udarbejdet af Aalborg Kommune. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Østerbro, som vist på Bilag Parkering Der henvises til Aalborg Kommunes vejledende parkeringsnormer. Se Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle, udvendige antenneanlæg. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 1 og Grundejerforening Ingen særlige bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunen anvisning. Juni

16 Planbestemmelser 12.2 Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er indrettet parkeringspladser, opholdsarealer, veje, beplantning m.m hørende til hver samlet bebyggelse, der opføres inden for lokalplanens område. 16 Juni 2001

17 Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Juni

18 Tinglysning 18 Juni 2001

19 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Juni

20 Bilag A: Erhvervskategorier Boligområde m.m. Østerbro 8-10, Aalborg Midtby Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter Juni 2001

21 Støj fra erhverv: Bilag B Boligområde m.m. Østerbro, Aalborg Midtby Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Juni

22

23 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 24 Juni 2001

24 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Juni

25 Støj fra trafik: Bilag C Boligområde m.m.østerbro 8-10, Aalborg Midtby Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Juni