Fra forestilling til fremstilling

Transkript

1 Fra forestilling til fremstilling læringslyst som livsform på Visuel hf Af Aase Bitsch Ebbensgaard, gæsteforsker Der er kommet en ny ungdomsuddannelse i Viborg: Visuel hf. The Animations Workshop (TAW) og Viborg Gymnasium og HF optog i august 2009 den første årgang af studerende på uddannelsen. Visuel er en treårig hf-uddannelse, hvor det ene årsværk består af en visuel-kreativ uddannelse på The Drawing Academy, en afdeling på TAW. De studerende går således skiftevis på gymnasiet på tegneskolen. En dreng på uddannelsen siger: efter jeg er begyndt, kan jeg ikke rigtig undvære de mennesker, de har her. De er fantastiske. Anderledes. Men jeg vil også gerne have en hf. ( Dreng 1. K) den, at livet i skolen og på uddannelsen skal opleves om en inspirerende livsform, hvor man som elev eller kursist ikke kun tænker på endemålet og på eksamenspapiret, men at man også oplever den intense glæde og nydelse ved at blive dygtigere og være i færd med at lære nyt. Så skaber man ikke blot mere liv i skolen, men også mere liv for og i eleverne. Måden, man har gjort det på, er at tilrettelægge uddannelsen med nye og lidt anderledes tanker om rammer, lærerroller, fagsamarbejder, mediebrug, arbejdsformer og det sociale. Et hold af følgeforskere fulgte specielt i begyndelsen uddannelsen, og resultaterne fremgår af en rapport fra 2011: At tegne en tanke redigeret af Aase B. Ebbensgaard, Nikolaj F. Elf og Sia Søndergaard, som alle tre også bidrager med artikler i publikationen. Set i et læringsperspektiv er hensigten at lave en uddannelse, der tænker nyt om det at være og lære på en ungdomsuddannelse. Man har målrettet arbejdet mod, at elevernes engagement i læreprocessen bliver accentueret. Med andre ord har uddannelsen blandt flere ambitioner Glæden ved at lære og at være på en uddannelse Visuel hf tager udgangspunkt i, at fantasi og skabende kommunikation er højt prioriterede moderne kompetencer. At kunne forbinde viden, ideer og formgivning er efterspurgte kvalifika Liv i skolen nr indd :45:56

2 Den, der sidder med blyanten, er den, der har magten. Aase Bitsch Ebbensgaard er ph.d. og gæsteforsker på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet tioner på overordentligt mange områder i det moderne samfund. En lærer skriver således til eleverne om tegning som kommunikation: kompetencer og får opøvet evnen til at formidle stof gennem visuelle og kreative medier så som de elektroniske medier, film, udstillinger o.a. bliver integreret del af mange fag. som supplement til og understøttelse af kognitiv læring. i fagene for at fremme en særlig meningsgivende læringsform. ning er afgørende element for at fremme læringslyst og læringsvilje. indeholder praksislæring og mere klassiske hf- fag kan tydeliggøre det anvendelsesorienterede i mange af fagene på hf. den, der sidder med blyanten og kan få en idé ud i den fysiske virkelighed på nul komma fem, er den, der har magten. Det er den ide, man kan se, som man lytter til. De to skolers faglige indhold er selvfølgeligt meget forskellige, men analytisk set kan man finde, at der blandt lærere og ledelser er nogle fælles grundlæggende holdninger til, hvad man gerne vil frem til i uddannelsen helt overordnet set: Kropslig aktivitet styrker læringen Undervisningen på Visuel hf demonstrerer, at når det drejer sig om at få læringslyst og engagement og om metakompetencerne at lære at lære, så kan der være en bevidsthedsmæssigt og mentalt ganske nær forbindelse mellem det at arbejde kreativt og kunstnerisk og så at arbejde mere kognitivt, som man ofte praktiserer det i de gymnasiale fag. Det afgørende er ikke fagenes fagindhold som sådan, men den måde, hvorpå der arbejdes i fagene. Hos mange unge forekommer det lettere at fornemme og forstå, hvad man har lært, når det drejer sig om noget med krop og hånd end i de traditionelle gymnasiefag. I de mere kognitive og akademiske fag kan eleven således ikke altid helt erkende, hvad der egentlig er lært, eller om det rigtige er lært. Tankegangen på Visuel hf er derfor, at hvis den kropslige og skabende læring tænkes ind i de mere kognitive fag, kan dette måske medvirke til, at læringsprogression og læringsresultat lettere erkendes af eleverne i disse fag. Undervisningen på Tegneskolen indeholder ofte fysisk aktivitet. Man står og sidder på forskellige måder, man bevæger krop og hænder, man går ud for at opdage, filme og undersøge Liv i skolen nr indd :45:56

3 Elevers fysiske og psykiske velbefindende forøges, når der er aktivitet og bevægelse. i omgivelserne og på skolen. Man danser morgendans! Man ved, at elevers fysiske og psykiske velbefindende forøges, når der er aktivitet og bevægelse. Intentionalitet, transformation og kommunikation Jeg vil i det følgende fokusere på tre mentale læringsbegreber: Intentionalitet (opmærksomhedens rettethed ), transformation og kommunikation og præsentere et par pointer angående disse. Det sker med baggrund i det, jeg har fremlagt i mine to artikler i den første delrapport om Visuel hf: Elever og læringssyn på de to skoleformer og Når kunstnerblikket bliver læremester i hf-fag. I artiklerne vil man kunne finde teoretisk og konkret uddybning. Opmærksomhedstræning, transformation og kommunikation ses normalt som en integreret del af al kunstnerisk skabelse, men det er også mentale læringstilgange, der kan overføres til elevernes bevidste indsigt i, hvad det vil sige at lære at lære i gymnasiets mere traditionelle fag. Stædig opmærksomhedstræning, opfindsomhed og formidlingsevner er nogle af de væsentligste overfaglige kompetencer, der på afgørende vis fremmer faglig dygtighed og ikke mindst evnen til kvalificeret at arbejde med større selvstændige opgaver, projekter, synopser o.l. Der er tale om ægte studiekompetencer i form af metakognition. Et eksempel på opmærksomhedstræning kan være drengen på Visuel hf, der fortalte, hvordan han oplever, at fx croquistegning forudsætter opøvelse af evnen til at iagttage særdeles opmærksomt. Det kræver stor træning af synssansen, hurtigt at fange en bestemt position, bevægelse eller form via et par sekunders intensiv iagttagelse og så med få streger skitsere det sete. Man bliver kun i stand til at tegne croquis gennem intensiv og stædig opmærksomhedstræning. Samtidig lægger denne kunstneriske aktivitet op til, at man har eller søger viden om menneskekroppen. Kognitiv læring kan således stimuleres gennem opøvelsen af netop intentionalitet og den omformende proces. En dreng siger: På tegneskolen oplever vi Vi smager, hører og sanser og sætter den oplevelse ind i andre sammenhænge. På gymnasiet er det mere analytisk. Når man blander de to ting, så får mange flere elementer ind. Det beriger virkelig mine evner Ønsket om at omforme Det er i stemningen, man begynder flere projekter på Tegneskolen. Betydningen af, at man oplever og har en følelse, er vigtigt for overhovedet at få lyst til at begynde at lære noget. Adskillige læringsteorier er inde på dette. Man kunne se på Visuel hf-uddannelsen, at når kursisterne gennem arbejdet med at tegne, forme, visualisere eller animere fik oparbejdet en reflekteret erkendelse af, hvordan deres læringsvilje og læringslyst rent konkret opstod og blev udfoldet gennem opmærksomhedstræning, tanker om omformning og kommunikation, så magtede nogle af kursisterne at udnytte disse erkendelser i de mere tekstbaserede og kognitive gymnasiefag Liv i skolen nr indd :45:56

4 Croquistegning forudsætter opøvelse af evnen til at iagttage særdeles opmærksomt. Vi så tydelige eksempler på dette ved eksamenspræstationerne efter første år. Opmærksomhed eller rettethed er det samme som fænomenologiens intentionalitetsbegreb, og lysten til at skabe nyt kan sammenlignes med det, som læringsteoretikeren Knud Illeris kalder læringens drivkraft. At skabe nyt eller transformere er tæt forbundet med en erkendelse af, at der et et forhold mellem én selv og den omverden, som både ligger uden om én, og som man på anden vis er en del af og dermed indfoldet i. Man drives af lyst til at omforme noget, man er stillet over for, og det sker ikke mindst, fordi man ønsker at fortælle om eller kommunikere til andre om den mening, som man erkender, at dette omverdensforhold kan indeholde. At transformere til anden form eller til et nyt udtryk kan gøre opmærksom på dette meningsindhold. I flere projekter var målet således, at den viden, som kursisterne fik fra den mere boglige undervisning, skulle transformeres til en ny visuel kommunikationsform. På uddannelsen kunne forskerne konkret konstatere, at arbejdsglæden blev fremmet hos eleverne, når man lagde vægt på følgende elementer, der er inspireret af David Kolbs læringstanker. det at reagere, gøre og at prøve sig frem (konvergent læring). produkt: Altså det at fremstille, fremvise eller fortælle (praksislæring). lesskaber: Altså at man i klassen bliver hjælpelærer og sparringspartnere for hinanden (social læring). tet: Det vil sige at få ideer og finde nye former til at kommunikere om ideerne på (divergent læring). til alt arbejde i læreprocessen (Hermeneutisk læring). Æstetisk helhedslæring Jeg kalder den læringstilgang, som praktiseres på Visuel hf for æstetisk helhedslæring. Inspirationen kommer dels fra filosofiske teorier og dels fra læringsteorier. To norske læringsteoretikere udgav i 1997 bogen Helhetlig læring.(gulbrandsen og Forslin (red) 1997). Forfatterne præsenterer indholdet således: hvordan en kan lære gjennom å forholde seg til ulike uttrykk som vi mennesker skaper. Et utttrykk kan være et dikt eller et sitat eller det kan være en novelle, et bilde, et maleri, et symbol, en tegning, en skupltur, et musikstykke, en faglig artikkel eller en lærebok, en bestemt type møblering, en fysisk bevegelse, et kropputtryk, et handlingsforløp osv Hensikten med boken er å bidra til utvikling av merhelhetlige måter å undervise og lære på enn det som ofte er vanlig i utdanning og opplæring i dag (Gulbrandsen og Forslin 1997: 17-18) Helhedslæring betegner sig selv som en dynamisk pædagogik, der tager udgangspunkt i et helhedssprog, og som mål har at udvikle kreative og almene kompetencer gennem træning i at arbejde med sociale relationer i forhold til viden, ideer og produkter samtidig med, at de Liv i skolen nr indd :45:56

5 Uddannelsen har den ambition, at livet i skolen og på uddannelsen skal opleves om en inspirerende livsform. konkrete handlinger er tæt knyttet til refleksion over denne praksis. Med helhedsprog forstår man såvel verbalsprog som kropssprog, billeder, bevægelser, lyde og i det hele taget alle former for ytringer, der kan kommunikere viden, empati, holdninger, vilje osv. Dynamisk står for det afprøvende, det undersøgende, det udfordrende og legende. Det vil sige aktiviter, der forsøger at etablere nye løsninger eller visninger, der udnytter den enkeltes og gruppens resurser. Kreativitet er det centrale ord. Det er learning as desire som John Dewey kalder det. Teorien bag helhedslæring understreger, at specielt billeddannelsen må anses for afgørende for den skabende eller kreative virksomhed. Med henvisning til Donald Winnicott argumenteres for, at mellem den indre og den ydre virkelighed ligger oplevelsernes område ( intermediate territory ). Et sted for leg eller en hvileplads uden krav. Det er her mulighederne for skabende virksomhed kan udfolde sig (Gulbrandsen og Forslin 1997: 17). I følge helhedslæring er de sociale kompetencer ikke kun noget, som eleverne skal lære gennem deres fælles arbejde. Den sociale kompetence inkluderer læreren i fællesskabet. K. S Johannessen taler om det, han kalder fortrolighedskundskab. Disse fortrolighedskundskaber er den afgørende forudsætning for, at læringstilgange som ansvar, tillid, selvstændighed, engagement og vilje til hårdt arbejde kan udvikle sig (Gulbrandsen 1997: 37). To skoleformer med forskelligt sprog Et betydningsfuldt element i fortrolighedskundskab er imidlertid også det verbalsprog, som anvendes af lærerne i undervisningen. I afsnittet: Elever og læringssyn på de to skoleformer i vores rapport laves en analyse af, hvor forskelligt uddannelseskulturerne kan tale om det samme begreb eller emne. Det er den faglige kode, som de to institutioner indlægger i sproget, der kan give et signal om forskellene på læringsopfattelsen de to steder. Der ligger en stor didaktisk udfordring for lærerne i at koordinere og få et fælles sprog på uddannelsen. De filosofiske teorier bag æstetisk helhedslæring er begrebet æstetisk kommunikation. Med inspiration fra filosoffen Ole Thyssen kan man opstille følgende liste på mentale og konkrete tilgange til det at lære med inspiration fra æstetisk kommunikation: mere sansning, jo mere mening og omvendt. orden. Ny orden er nye fortællinger, former, altså skabelse Liv i skolen nr indd :45:56

6 Det afgørende er ikke fagenes fagindhold som sådan, men den måde, hvorpå der arbejdes i fagene. 56 Jo mere formidling og skabelse, jo mere viden. ideer får man. Jo flere ideer, jo større lyst til at formidle og fremstille for andre og derigennem få feedback. Den didaktiske model: Fra forestilling til fremstilling Men disse tanker skal naturligvis fremstilles for eleverne, så de får konkrete redskaber til at arbejde på denne måde. Den didaktiske proces i arbejdet følger en bestemt procedure, som jeg kalder Fra forestilling til fremstilling. Tankerne nedenfor kan ses som en konkluderende analyse af det, som sker i de mere kreative og visuelle undervisningsområder på uddannelsen. Faserne i arbejdet for elever kan forenklet fremstilles som bestående af: en opgaveformuleringsfase, en idé-/eller forestillingsfase, en reaktionsfase og idéudvekslingsfase og endelig en fremstillingsfase. Der er ikke nødvendigvis tale om én afsluttet proces, men en proces, hvor ethvert resultat kan ses som afsæt for en ny og lignende proces. I opgaveformuleringsfasen handler det ikke kun om at løse en opgave, som en lærer har stillet, men snarere om at opøve evnen til at blive ramt mentalt af noget foreliggende (dvs. brug af intentionalitet) og derefter se en opgave for sig. Det drejer sig om at erkende verden både som orden og som kaos. Kravet lyder til eleverne: Lav orden i kaos, eller lav uorden i orden. I idé- eller forestillingsfasen lyder kravet: Du skal reagere på det, du er udsat for eller bliver præsenteret for. Lav associationer og find på vilde og iderige tanker. Fasthold dine tanker på én eller anden måde gennem skrift, lyd, tegning, tale o.a. I udvekslingsfasen er kravet: Del jeres ideer mellem jer, og reager på alles ideer. Saml jeres ideer et sted konkret eller elektronisk, sådan at I etablerer en fælles referencepulje af gode tanker og andre produkter, der kan bruges nu eller senere. I fremstillingsfasen laves nye former i billede, lyd, tekst eller drama (transformation). Fremvis og kommuniker om jeres produkt til andre, og bed om, at man reagerer på jeres fremstilling. I alle fag Den opstillede didaktiske tilgang kan benyttes i de mere traditionelle gymnasiefag. Her et par få eksempler: store orden for at finde ny orden som forestilling i eget hoved. orden i udgangspunktets kompleksitet. fag er at lede efter ny mening og orden. nye historiske fortællinger og orden. billede gennem det at udordne den oprindelige orden. (Ebbensgaard 2011b) Eleverne Men hvad mente eleverne om uddannelsen? Forskerholdet interviewede et par gange nogle af eleverne. En dreng siger om sine tidligere skoleoplevelser, før han begyndte på Visuel hf: Liv i skolen nr indd :45:56

7 Betydningen af, at man oplever og har en følelse, er vigtigt for overhovedet at få lyst til at begynde at lære noget. Man sidder nede i skolen og venter på, at dagen går, og at klokken bliver tre. Det er lidt trist. Jeg sidder også stille, når jeg tegner. Jeg har ingen forklaring hvorfor. Jeg har altid befundet mig utilpas i skolen. Det er ikke der, jeg skulle være Jeg syntes at jeg spildte min tid. Drengen var elev på den første årgang af elever, som blev optaget på den nye ungdomsuddannelse i august Han havde flere afbrudte ungdomsuddannelsesforløb bag sig. I slutningen af det første skoleår siger han således: Jeg kan godt lide at give det lidt mening eller noget kunstnerisk Meningen er at skabe. Kreativitet er det mest menneskelige, der overhovedet findes Måske får det verden til at køre lidt nemmere, at vi giver mere end det, vi tager Det kreative er det gode liv for mig. Referencer Ebbensgaard, Aa. H. B., Elf, N.F. (2011): Hvad er Visuel hf og hvordan undersøges det. I Ebbensgaard, Aa. H. B., Elf, N.F. og Søndergaard, S. (red.) (2011): At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg. Gymnasiepædagogik nr. 81. IFPR/SDU. Odense. Ebbensgaard, Aa. H. B.(2011 a): Elever og læringssyn på de to skoleformer. I At tegne en tanke som ovenfor. Ebbensgaard, Aa. H. B (2011 b): Æstetisk læring Når kunstnerblikket bliver læremester i hf-fag. I At tegne en tanke som ovenfor. Ebbensgaard, Aa. H. B. og Elf, N. F.(2011): Skolernes kulturer og organisatoriske udfordringer. I At tegne en tanke som ovenfor. Gulbrandsen, A. og Forslin, J. (red.) (1997): Helhetlig læring. Veier til utvikling hos voksne i utdanning og arbeidsliv. Otta. Tano Aschehoug. Samarbejdet mellem de kognitive fag og de mere håndværksmæssigt kreative fag ser ud til at kunne afgive noget afgørende til hinanden, hvis målet er, at det at være og det at lære på en ungdomsuddannelse skal være en glædelig proces. På den måde kan Visuel hf medvirke til at pege på noget, som kan inspirere i mange andre ungdomsuddannelser. Eksamensresultaterne for eleverne i det første gennemløb demonstrerede, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem en hård læreproces og så en glædelig læreproces Liv i skolen nr indd :45:57